Fritidspolitik
|
|
- Lise Pedersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rådmand Marc Perera Christensen Aarhus Kommune, Kultur og Borgerservice Rådhuset 8100 Aarhus C Mail: amvej@aarhus.dk 13. december 2012 HØRINGSSVAR Fritidspolitik Århus Ungdommens Fællesråd takker for invitationen til at give høringssvar til den kommende sports og fritidspolitik i Aarhus Kommune Vi vil gerne rose processen, hvor interesseorganisationerne er blevet involveret forholdsvist tidligt i forløbet. Århus Ungdommens Fællesråd (ÅUF) er paraplyorganisation for 125 lokalafdelinger af idébestemte foreninger, fx spejdere, rollespillere, politiske, religiøse, mellemfolkelige og internationalt arbejdende foreninger i Aarhus Kommune. For Århus Ungdommens Fællesråd har der været to hovedtemaer i processen op til fritidspolitikken. De to temaer kan rummes under overskrifterne Foreningerne støtter Aarhus med det, de er gode til Foreningslivet fremtidssikres Foreningerne støtter Aarhus med det, de er gode til Partnerskaber (3.2) Med det fokus, der er på partnerskaber og civilsamfundets rolle i løsning af kommunale udfordringer, mener ÅUF, at afsnit 3.2 Partnerskaber giver kvalitet er noget af det væsentligste i udkastet til den kommende fritidspolitik. Vi ser meget positivt på, at man vil udbrede samarbejdet mellem de folkeoplysende foreninger og kommunen, og vigtigst: også ud over sports og fritidsområdet. Vi ser grænseflader mod biblioteker, mod de fritidstilbud som udbydes i Børn og Unge, mod naturpleje og naturformidling i Teknik og Miljø, mod demokratioplysning i borgerservice og ved borgmesterens afdeling. Derudover er der selvfølgelig de oplagte og traditionelle grænseflader mod fx sundhed og motion. ÅUF ser desuden en række muligheder for sammenhænge, synergi og partnerskaber. Særligt, hvis kommunen træder et skridt tilbage og ikke kun kigger på problemområder og foreningslivets deltagelse i løsning heraf, vil der være perspektiver i partnerskaberne. Man vil få et meget bredere sigte mellem kommunale opgaver og de aktiviteter, foreningerne allerede arbejder med og netop er eksperter i, hvis man identificerer grænsefladerne og de overlap, som helt synligt findes. På denne måde kan man se, om foreningerne og dermed civilsamfundet kan løse opgaver, som kommunen i dag løser; også opgaver som kommunen løser godt, og som ikke er problemområder. Nogle af disse opgaver er også foreningernes kerneområder, og den eventuelt sparede kommunale ressource, ved at foreningslivet deltager i løsningen af samfundsopgaver, kan bruges som en kommunal ressource ind i løsning af nogle af problemområderne i stedet. Århus Ungdommens Fællesråd Sankt Nicolaus Gade 2 DK Århus C Telefon Fax Web: aauf@aauf.dk
2 ÅUF er helt enig i beskrivelsen af partnerskaber og foreningernes rolle her, 1. og 2. kolonne i afsnit 3.2 (s ). Specielt Aktivitetens egenværdi og foreningens ret til selv at tilrettelægge sine aktiviteter er helt centrale værdier og En af de grundlæggende ideer med at lade en forening eller aftenskole løse konkrete opgaver i partnerskab med kommunen er, at børn og voksne lettere kan fastholdes i en aktivitet i dette regi Vi kunne ikke have skrevet det bedre selv. Når vi kommer til de konkrete initiativer under ambition 1 (s.19), synes vi, at udkastet forfalder til en mere traditionel tilgang til partnerskaber, nemlig alene eksempler på området motion og de sociale områder. Side 2 Motion er sådan set et fint område at lave partnerskaber på, når blot motionsbegrebet udvides til at omfatte den meget store variation af fysisk aktivitet, som foregår i foreningslivet. Motion er meget mere end blot idræt, som ellers synes alene at have optaget politikerne, når vi ser på, hvad der er forhandlet penge til i forliget om den kommende fritidspolitik. Vi henleder endnu en gang opmærksomheden på, at mange andre foreninger end de traditionelle idrætsforeninger laver fysisk aktivitet med deres medlemmer. Spejderne har både lange vandreture med og uden oppakning, bygger med tunge granrafter, hugger og saver brænde, tager på fjeldture, klatre på klatrevægge, sejler kajak og meget mere. Rollespillerne, laver iført tungt udklædning kampscener og udendørs aktiviteter, hvor de bogstaveligt talt kæmper til de segner. Etnisk kulturelle foreninger dyrker idræt uden at være med i DGI eller DIF. Dette er alle foreninger, som laver masser af motionsfremmende fysisk aktivitet, og som tiltrækker børn og unge, der typisk ikke deltager i traditionelle idrætsaktiviteter. Det bør fremgå eksplicit i politikken, at motionspartnerskaber også skal forsøges oprettet på disse områder. ÅUF vil også gerne påpege, at fysisk motion kun er et sundhedsfremmende tiltag, foreningslivet yder også et stort bidrag til den mentale sundhed, som vi finder mindst lige så vigtig. Der er i dag en alt for stor del af unge, som betegner sig selv som ensomme. Her kan foreningslivet i høj grad indgå i partnerskaber om at indlemme disse unge i et foreningsfællesskab, hvor det åbne kammeratskab er en af grundværdierne. Det handler måske i høj grad om foreninger, som ikke dyrker konkurrencen som det bærende element. Det rent sociale område er derimod ikke en opgave, som ligger i umiddelbar forlængelse af foreningernes primære aktiviteter. Kommunen skal derfor passe på med at have større ambitioner på dette område, end foreningerne selv synes, de kan klare, med den professionelle støtte området kan kræve. Med den rette støtte er der selvfølgelig et vist potentiale i foreningslivet, da de frivillige foreninger netop allerede har det positive normfællesskab, som fx de sociale ungdomsklubber efterspørger, og som de bruger forholdsvis mange penge på at opbygge. Derimod mangler vi eksempler på en række af de partnerskaber, som vi jf. ovenstående mener, der er grænseflader mod, og som ligger meget tættere på ÅUF foreningernes primære aktivitet. Det kunne være aktiviteter, der i dag udbydes i ungdomsskole regi, demokratiopgaver i forbindelse med førstegangsvælgere, naturpleje og naturformidling mm. Derfor ønsker vi os en tilføjelse til initiativer 1 (s. 19). Formuleringen kunne være: Sport & Fritid vil i fritidspolitikkens periode i samarbejde med paraplyorganisationerne gennemføre en bred kortlægning af de folkeoplysende foreningers grænseflader mod kommunale aktiviteter i alle kommunens magistratsafdelinger. Det vil skabe grobund for en reel diskussion om, hvorvidt foreningslivet som en del af civilsamfundet bredt kan støtte og bidrage til løsningen af samfundsopgaver. Når
3 foreningslivet kan deltage i løsningen af samfundsopgaver, må det ses som en frivillig mulighed for foreningerne, og det, de skal løse, skal derfor ligge tæt op ad den aktivitet, de allerede tilbyder. Foreningerne skal også kunne se, at de får noget ud af at indgå i et gensidigt samarbejde eller partnerskab, men kan man identificere disse grænseflader, er synergieffekterne også tilsvarende store. Kulturhovedstad 2017 ÅUF er enig i, at foreningslivet skal involveres i det brede kulturbegreb, som synes at være omfattet af Kulturby ansøgningen. Helt konkret synes vi, at temaet Demokrati bør nævnes i fritidspolitikken (s. 9) som et væsentligt fokuspunkt på lige fod med Den legende by og Liv i byens rum. Tilsvarende ser vi Ruter og spor og European Youth Consensus som lidt mere perifere, men dog stadig vigtige temaer i relation til sports og fritidsområdet. Side 3 Store events (3.6) Store events styrker det daglige foreningsliv, det skaber opmærksomhed omkring de konkrete aktiviteter og skaber intern stolthed og anerkendelse i foreningslivet. Derfor synes vi godt, at store events kan være et tema i en fritidspolitik, men det skal netop være med det sigte at styrke det daglige foreningsliv. Så handler det ikke kun om sportsevents, men også om at sikre relativt store events på andre områder. Events som ikke nødvendigvis tiltrækker tusinder af mennesker, men som indenfor deres eget område er store. Herunder er vi ærgerlige over, at Aarhus ikke har formået at stille faciliteter og vejledning til rådighed for fx rollespillere eller studenterudvekslingsorganisationer. Vi har konkrete eksempler på medlemsforeninger, som laver større arrangementer inden for deres område, fx rollespillerne som har et årligt stort arrangement med deltagere fra både hele Danmark og fra udlandet. Dette arrangement nu endt i andre kommuner, fordi rollespillerne har fået bedre hjælp der. ÅUF indgår gerne i en forbedret satsning for at få store events til byen, men vi har ikke ressourcerne og kontakterne til at hjælpe arrangementerne i hus. Det er en fælles opgave mellem den Aarhus baserede forening, paraplyorganisationen og forvaltningen eller kommunens eventkontor (pt. kun sportseventkontor). Konkret synes vi, at byen skal rekruttere den næste store spejderlandslejr, der måtte komme. I sommers mødtes mere end spejdere fra 25 forskellige lande i Holstebro, og med op til besøgende i den uge lejren varede, er det et event der deltagermæssigt er langt større end et DGI landsstævne. Sportsevents bør omdøbes til Events i afsnit 3.6 (s. 30) og omfatte en bredere satsning end hidtil. Her kan hele foreningslivet støtte Aarhus med det, de er gode til. Foreningslivet fremtidssikres Udvikling af foreningsliv og frivillighed (3.1) Det andet meget væsentlige punkt i fritidspolitikken er rammebetingelserne for foreningerne både de, der findes i dag, og de, som må komme til, når byen bliver større i årene frem. Vi er meget tilfredse med, at udgangspunktet for afsnittet om udvikling hægtes op på Gode rammebetingelser frigiver tid og energi til, at foreninger og aftenskoler kan gøre det, de er bedst til selve aktiviteten (s. 16) Gode rammebetingelser er fundamentet for et aktivt foreningsliv for børn og unge i kommunen, så vi er rigtig godt tilfredse med, at rammebetingelserne fremhæves og ønskes sikret, ligesom vi mener, det giver rigtig god mening at puljeadministrationen og lokalebooking får et serviceeftersyn (ambition 2 s.17). Vi kunne godt ønske os, at ambitionen bliver konkretiseret endnu mere, og at Sport og Fritid i den fritidspolitikkens kommende periode kigger på, om puljer og tilskud har den fornødne struktur til at løse nogle af de ufordringer, området har.
4 For eksempel: Kan lokaletilskuddet til egne og lejede lokaler simplificeres ved en frivillig aftale med foreninger à la Aarhus ordningen på aktivitetsstøtteområdet? Det vil gøre, at foreningerne ikke længere skal bruge administrativ tid på at finde samtlige bilag på maling og toiletpapir, og kommunen tilsvarende ikke skal bruge ressourcer på at kontrollere hvert enkelt bilag. Kan foreninger med egne lokaler tilskyndes til at dele ledige tider med foreninger, som ikke selv har lokaler, ved at en evt. lejeindtægt ved udlejning af lokalerne ikke fratrækkes i foreningens lokaletilskud? Vi ønsker, at Sport og Fritid i fritidspolitikkens periode undersøger, hvad den manglende indtægt vil være for lokaletilskudskontoen, og om man kan forestille sig, at foreningerne kan beholde lejeindtægten mod den måske båndlægges til afdrag på gæld (giver mindre rentetilskud for lokaletilskudskontoen) eller til fx foreningens egenbetaling i renoverings og vedligeholdelsesprojekter for lokalerne. Vi mener ikke nødvendigvis, at lejeindtægten skal indgå i foreningens daglige kasse og blive en direkte indtægt for foreningen, men reglen i dag skaber bare ikke noget incitament til, at foreninger med egne lokaler vil dele dem med andre. Side 4 Understøtter aktivitetstilskudsordningen godt nok de nyere organisationsformer? ÅUF ønsker en undersøgelse af, om aktivitetstilskudsordningen understøtter nye organisationsformer fx med både medlemmer og deltagere uden for medlemskredsen, som rollespillere, religiøse foreninger, politiske ungdomsforeninger og andre praktiserer. Eller om aktivitetsstøtteordningen primært understøtter den gamle måde at drive forening på, som spejderforeningerne og de traditionelle idrætsforeninger praktiserer. Men ÅUF ønsker også en undersøgelse af konsekvenserne for de traditionelle foreninger, hvis man ændrer i tilskudsformen. Herunder også hvilken betydning det har, at foreningen har medlemmer over 25 år. Har foreninger i kommunale lokaler tilstrækkeligt incitament til at tage medansvar for disse lokaler? ÅUF ønsker at give disse foreninger incitament til at tage et medansvar for vedligeholdelse og for at spare på forbruget af el, vand og varme i disse lokaler, vel at mærke uden at vi pålægger foreningerne flere administrative opgaver. Vi kan fx se, at vedligeholdelse i private og kommunale lokaler har meget forskelligt niveau. Hvor man i egne lokaler i høj grad benytter sig af egen arbejdskraft og dermed tager et medansvar for lokalerne, er vedligeholdelsen af de kommunale lokaler i dag alene klaret ved brug af eksterne håndværkere. Gode faciliteter (3.3) ÅUF er i høj grad enig i, at den anden vigtige rammebetingelse for foreningsliv, nemlig at sikre foreningerne gode faciliteter, skal sikres og udbygges. Faciliteter er i høj grad med til at definere indholdet og kvaliteten af aktiviteterne. Gennem tiderne er der mange eksempler på, at en god facilitet giver et løft, både i kvalitet og i antallet af deltagere (s. 22). Specielt finder vi ambition 5 (s ) om, at kommunen i god tid sikrer mulighederne for foreningslivet i nye byområder og nye børnefamilieområder, vigtig. De mange problemer, der har været blot for at finde et sted at bygge en ny spejderhytte i Mårslet, viser, at det er enormt vigtigt at have afsat arealer til foreningsliv, fx når byen udbygges i områder som Lisbjerg. Tilsvarende finder ÅUF det vigtigt, at økonomien er sikret i en fælles anlægspulje for foreningslivet, og at denne pulje også fremadrettet tilføres midler, så den kan dække de forventede nødvendige udvidelser på idrættens og ÅUF s område, når byen vokser med 25 % flere indbyggere.
5 Det er ligeledes nødvendigt at finde de økonomiske midler til at understøtte ambition 1 (s. 22) om forenings og fritidshuset på Fjordsgades Skole. For at stedet kan blive et unikt center for fritid og idræt, er det afgørende, at skolen ombygges til et attraktivt sted tilpasset netop formålet med et forenings og fritidshus. Laver man blot nogle små renoveringer i den tidligere skole, vil stedet, som Brobjergskolen og Skt. Annagade Skole, primært tiltrække traditionelle læringsaktiviteter, som aftenskoler mv., ikke foreninger inden for ÅUFs område. ÅUF bakker op om initiativerne til ambition 1. Konkret ser vi et fortsat behov for større mødefaciliteter i midtbyen, som udlånes uden en fast bruger. Disse vil kunne dækkes af det kommende fritidshus og med lokaler på den nye midtbyskole. Side 5 Tilsvarende bakker vi op om de øvrige ambitioner på facilitetsområdet. I forhold til initiativerne i relation til ambition 4, udnyttelse af faciliteter, henviser vi til kommentarerne ovenfor til afsnit 3.1 og i forhold til ambition 2, skal man huske at også fritidsbrugerne bruger en del af parkerne og andre kommunale områder, fx spejderne, når man kommer lidt ud fra bymidten. Specielt, skal der tages hensyn, hvis områder inddrages til byggeri eller lignende. Udsatte bydele (3.4) ÅUF finder det vigtigt, at de initiativer, der sættes i gang i udsatte bydele, også på lang sigt er holdbare. Herunder at evt. økonomiske udfordringer for familier, som ikke kan betale et almindeligt kontingent, løses vha. fripladsordninger og fripas ordninger, i stedet for at tilbyde gratis aktiviteter, der underminerer foreningslivets langsigtede muligheder i områderne. Der ligger, efter en række år med enkeltstående projektaktiviteter i de udsatte områder, en opgave i igen at vænne områderne til, at fritidsliv kræver en indsats af både unge og forældre, og at kontingentbetaling er en naturlig ting. Vi synes, det er vigtigt, at børn og unge fastholdes i foreningsregi. De folkeoplysende foreninger er præget af et sæt af værdier, som man ikke finder i de mere enkeltstående aktiviteter og korte projektperioder, som udbydes til børn og unge i de udsatte områder. Det løses fx ved at sikre udsatte grupper tilskud til foreningskontingent, udstyr og ture/lejre/stævner via et udvidet fritidspas og lignende ordninger, i stedet for at kommunen fx nedsætter kontingentet i kommunale tilbud til et symbolsk beløb (på klubområdet i særlige områder 100 kr. om året) eller at aktiviteter, der ligger tæt op ad foreningslivets, tilbydes gratis til unge i ungdomsskolealderen. Tilsvarende tænker vi, at paraplyorganisationerne, herunder ÅUF, godt kan spille en større rolle i vejlednings og rådgivningsindsatsen i de udsatte områder. På den måde vil foreningerne i områderne blive en del af det foreningsfællesskab, som resten af byen har via paraplyorganisationerne. Vi kunne fx også ønske os et konkret initiativ med en foreningsbutik /foreningsvejledningsfunktion på skolerne i de udsatte bydele, hvor vi hjælper børn og unge til at finde den rigtige fritidsaktivitet, inkl. logistikken i at deltage, hvis aktiviteten ikke lige ligger i lokalområdet. Talentudvikling (3.5) ÅUF ser også talentudvikling, som fx den lederudvikling der foregår blandt forholdsvis unge medlemmer i både spejderforeninger og de politiske ungdomsorganisationer. Fx er ledertræningsmidlerne til unge, helt ned til 13 år, meget vigtig for den fortsatte udvikling af de unge organisatoriske talenter. Med de her anførte kommentarer og forslag til tilføjelser kan Århus Ungdommens Fællesråd bakke op om udkastet til Sports og Fritidspolitik Med venlig hilsen På bestyrelsens vegne Mia Egander Skov formand / Henrik Koch sekretariatsleder
ledelsessekretariatet@mbu.aarhus.dk
Rådmand Bünyamin Simsek Aarhus Kommune Børn og Unge Rådhuset 8100 Aarhus C ledelsessekretariatet@mbu.aarhus.dk HØRINGSSVAR Aarhus d. 14. maj 2014 Høring af udkast til økonomiske rammer for klubrejser Århus
Læs mereRådmand Bünyamin Simsek Aarhus Kommune, Børn og Unge Rådhuset 8100 Aarhus C. hoeringssvar@mbu.aarhus.dk HØRINGSSVAR
Rådmand Bünyamin Simsek Aarhus Kommune, Børn og Unge Rådhuset 8100 Aarhus C hoeringssvar@mbu.aarhus.dk HØRINGSSVAR marts 2014 Høring af analyse af fritids- og ungdomsskoleområdet ÅUF takker for invitationen
Læs mereÅUFs høringssvar til fritidspolitikken
Rådmanden for Kultur og Borgerservice Sport og Fritid Vestergade 55 8100 Århus C. Århus, den 30. december 2008 ÅUFs høringssvar til fritidspolitikken (ÅUF) er glad for at kunne bidrage med et høringssvar
Læs mereFrivillighed, foreningsliv og folkeoplysning Frivillighed og foreningsliv er et fundament og en af grundpillerne i dansk kultur- og idrætsliv.
Aarhus d. 10. oktober 2017 Sport & Fritid Fjordsgade 2 8000 Aarhus C. Høringssvar Idrætssamvirket Aarhus Idrættens Hus Vest Stadion Allé 70 8000 Aarhus C Tlf.: 8614 5252 E-Mail: info@isaarhus.dk www.isaarhus.dk
Læs mereIndstilling. Areallejeaftaler vedrørende spejderhytter i Viby. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 30. august 2010 1. Resume I juni 2009 nedbrændte en spejderhytte beliggende på Bjørnbaksvej 5B i Viby tilhørende Hyttefonden for
Læs mereIdræts- og fritidspolitik
T S A K D U Idræts- og fritidspolitik INDHOLD FORORD... 5 INDLEDNING... 6 INDSATSOMRÅDER... 8 Udvikling af idræts- og fritidslivet så alle har mulighed for at deltage i aktiviteter, foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereHØRINGSSVAR. Analyse af fritids- og ungdomsskoleområdet. Rådmand Kristian Würtz Aarhus Kommune, Børn og Unge Rådhuset 8100 Aarhus C
Rådmand Kristian Würtz Aarhus Kommune, Børn og Unge Rådhuset 8100 Aarhus C hoeringssvar@mbu.aarhus.dk 21. juni 2012 HØRINGSSVAR Analyse af fritids- og ungdomsskoleområdet (ÅUF) takker for invitationen
Læs mereHandlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik
SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-
Læs mereFolkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud
Læs mereIndstilling. Visionsoplæg for Forenings- og fritidshus. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Aarhus Byråd via Magistraten
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 9. januar 2012 Aarhus Kommune Sport & Fritid Kultur og Borgerservice 1. Resume Aarhus byråd vedtog den 16. marts 2011 en indstilling
Læs mereIndholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6
Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere
Læs mereHandlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.
Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet
Læs mere33l. Folkeoplysningspolitik
33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereKULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK
KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2016 2 Indhold Forord af Lars Ejby Pedersen, formand for Kultur- og Idrætsudvalget Bedre fysiske faciliteter Det attraktive byliv Talentudvikling og kreative vækstmiljøer
Læs mere50 forslag til en sports- og fritidspolitik
Århus Kommune Sport og Fritid Vestergade 55 8000 Århus C Århus d. 8. maj 2008 50 forslag til en sports- og fritidspolitik er endog meget glade for konstruktivt at indgå i et samarbejde med Sport og Fritid
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs merePOLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING UDKAST
POLITIK POLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler
Læs mereMultiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest
Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Især inden for idræt og foreningsliv har Globus1 givet Århus Kommune et løft, og aktivitetscenteret er en af hovedhjørnestenene i kommunens integrationspolitik.
Læs mereIdrætsstrategi for Halsnæs Kommune
Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Forord Forord kommer senere Indledning I Halsnæs Kommune har vi en kultur- og fritidspolitik, som løber frem til år 2020. Ligeledes er der for perioden 2015-2018 afsat
Læs mereFRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE
FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE 2019-21 VISION AKTIVE FÆLLESSKABER GENNEM HELE LIVET GØRE BORGERNE TIL MEDSKABERE Fritidspolitikken skal udvikles med
Læs mereViborg Kommune i bevægelse
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar
Læs mereGENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Læs mereFolkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed
Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side
Læs mereForslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale
Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd,
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune
Udkast til Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Folkeoplysningsudvalgets forslag af 10.11.11 1. Præsentation og målsætning 1 Det folkeoplysende arbejde, som foregår i kommunens foreningsliv aftenskolerne,
Læs mereALLERØD KOMMUNE FRITIDSPOLITIK
LLERØD KOMMUNE FRITIDSPOLITIK LLERØD KOMMUNE 2012 Indhold Indhold... 2 Forord... 3 kens indhold... 4 Visioner... 5 Strategi... 5 Indsatsområder, mål og handlinger... 7 Revision og evaluering... 11 2 Forord
Læs mereFritidspolitik - udkast til høring
Fritidspolitik - udkast til høring 1 2 Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden
Læs mereF o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e
F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og
Læs mereFredericia Kommune - Idrætspolitik godkendt af Fredericia Byråd den 8. maj 2006. Fredericia Kommunes Idrætspolitik
Fredericia Kommunes Idrætspolitik 1 Indledning Fredericia Kommunes Idrætspolitik tager udgangspunkt i Fredericia Kommunes vision 2012, idrættens fire livskvaliteter og den dialog der har fundet sted med
Læs mereHolbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik
Holbæk Kommunes Folkeoplysningspolitik Indhold Forord... s. 4 1. Vores vision med folkeoplysningspolitiken. s. 5 2. Borgerne og det folkeoplysende arbejde.. s. 7 3. Rammer... s. 9 4. Udviklingspuljen...
Læs mereStyrelsesmøde, 4. oktober 2011, ÅUF
Til stede: Rasmus Pedersen (næstformand), Anders Mols Krarup (Kasserer), Michael Würtz (FDF), Mia Skovsgaard Egander (BUUSK),) Kim Risbjerg Madsen (KU); Niels Christian Selchau Mark (KS ) Afbud: Marie
Læs mereHandleplanerne skal have indhold og liv gennem et samarbejde med foreninger, institutioner, forvaltninger og andre aktører.
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Kultur- og Fritidspolitik 2011-2015 - Handleplaner Kultur- og Fritidspolitikken er en samling af hele Kultur- og Fritidsudvalgets arbejdsområde. Der er oplagte synergier mellem
Læs mereFritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget
Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden
Læs mereKultur- og idrætspolitik
Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til
Læs mereFællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Folkeoplysningsudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Inge Brusgaard Sagsnr./Dok.nr. 2014-39974 / 2014-39974-40 Fritidsområdet Sundheds-
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune
Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker
Læs mereFolke. Oplysnings politik
Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema
Læs mereIdrætsforeningernes rammer og vilkår Kommuneundersøgelse af Danmarks Idrætsforbund (DIF)
Idrætsforeningernes rammer og vilkår Kommuneundersøgelse af Danmarks Idrætsforbund (DIF) Kort beskrivelse af følgende baggrundsnotat: Nedenstående baggrundsnotat giver et overblik over kommuneundersøgelsen,
Læs mereNÅR FORENINGER SAMARBEJDER
Folkeoplysning i forandring Vejen Idrætscenter 23/05/2016 Analytiker Malene Thøgersen NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Foreningslivets potentialer i yderområderne BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN AF TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE
Læs mereForslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016
Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik
Læs mereIntro Kultur og Fritid
Budgetmæssige nøgletal Kultur og Fritid 2014 Haller, boldbaner og andre anlæg 24.160.000 Skanderborg Bibliotek 21.054.000 Skanderborg Museum 5.006.000 Skanderborg Kulturskole 6.449.000 Folkeoplysning (i
Læs mereFritidspolitik. Udkast
Fritidspolitik 2015 Udkast 1 Indhold Indhold...Side 2 Forord...Side 3 Vision 1: Fællesskab...Side 5 Vision 2: Aktivitet...Side 7 Vision 3: Frivillige...Side 11 Vision 4: Partnerskaber...Side 13 Vision
Læs mereUdkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019
Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,
Læs mereMålsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...
Indhold Indhold... 2 Introduktion... 3 Vision... 3 Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... 4 Særlige indsatsområder...
Læs mereInspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016
Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 1 Indholdsfortegnelse Overblik over handleplanerne s. 4 Tema 1: Frivilligt lederskab. s. 5 Handleplan 1: Styrke
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune
Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereÅrhus Ungdommens Fællesråd Styrelsesmøde Dagsorden
Tidspunkt 13. januar kl. 19.00 21.00 Århus Ungdommens Fællesråd Styrelsesmøde Dagsorden Sted ÅUF Sankt Nicolaus Gade 2, 8000 Aarhus C Indbudte Afbud Tilstede Ikke til stede Navn Bilag X Cecilie Hansen,
Læs mereFritids- og idrætspolitik 2008
Fritids- og idrætspolitik 2008 Forslag Indledning Fritids- og idrætslivet er under forandring i disse år. Tilslutningen til foreningslivet er stagnerende og befolkningen vælger i stigende grad aktiviteter
Læs mereIntroduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv
1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den
Læs mereNotat. KULTUR OG BORGERSERVICE Sport & Fritid Aarhus Kommune. Emne: Høring vedr. regler for aktivitetsstøtte. Resume af høringssvar
Notat Emne: Høring vedr. regler for aktivitetsstøtte Side 1 af 6 Resume af høringssvar I forbindelse med revision af reglerne for aktivitetsstøtte har foreningerne haft mulighed for at afgive et høringssvar
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3. Temaer Fællesskaber og synergier Faciliteter Idræt og bevægelse Børn Kultur
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Byudvikling NOTAT 21. marts 2019 Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2020-2023 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3.
Læs mereMål for budget Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse. Fokusområde
for budget 2019 Serviceområde Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse Herning Kommunes aktuelle politik på idræts- og fritidsområdet blev udarbejdet i 2007 i forbindelse
Læs mereGuide til viden om kultur-, fritids- og idrætslivets organisering
Guide til viden om kultur-, fritids- og idrætslivets organisering Større og stærkere samarbejde inden for og på tværs af foreningsliv, institutioner, kommune og private aktører! Dialog og samarbejde inden
Læs mereFritids- og idrætspolitik. Kolding Kommune
Fritids- og idrætspolitik Kolding Kommune 2019 2021 Aktive fællesskaber gennem hele livet Udkast Ver.10. - 08.08.2018 1 FORORD Kolding Kommune ønsker at skabe rammerne for, at alle borgere gennem hele
Læs mereIdræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025
Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal
Læs mereViborg Kommune i bevægelse. politik for idræt og motion
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion Godkendt i Byrådet 30. august 2017 Indhold Det gode liv i bevægelse Det gode liv i bevægelse.................................................... 3
Læs mereSundhedsidræt. Børn 0-6 år. lg mere aktiv kommune
lg mere aktiv kommune Sundhedsidræt Den danske sundhedsprofil viser, at 29 pct. af voksne er mindst moderat fysisk aktive i fritiden. Potentialet for at styrke befolkningens sundhed gennem øget motions-
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Den 16. januar Budgetmål 2013 for Sport & Fritid. Nye hovedmål for Sport & Fritid
Notat Emne: Budgetmål 2013 for Sport & Fritid Aarhus Kommune Sport & Fritid Kultur og Borgerservice Den 16. januar 2013 Budgetmål 2013 for Sport & Fritid Nye hovedmål for Sport & Fritid Sports- og fritidspolitikken
Læs mereFRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012
FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Fritidspolitik (Folkeoplysningspolitik) Fritidspolitikken er blevet til gennem en sammenskrivning af den tidligere Folkeoplysningspolitik
Læs mereBeretning 2014. De positive signalers år
Beretning 2014 De positive signalers år Side 1 Idrætsrådet i Silkeborg Kommune Beretning 2014 Indledning Overskriften på beretningen er De positive signalers år Jeg har valgt netop den overskrift, da jeg
Læs mereTil Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,
Læs mereFokus frem mod 2020 Indsæt logo SHIFT Indsæt Billede
Fokus frem mod 2020 Strukturelle forhold Der iværksættes et arbejde for at skabe en større motivation for idrætsforeningernes optag af medlemmer over 25 år DGI og DIF bidrager med erfaringer fra andre
Læs mereÅrhus Ungdommens Fællesråd Styrelsesmøde Dagsorden
Tidspunkt 7. april kl. 18.00 21.00 Århus Ungdommens Fællesråd Styrelsesmøde Dagsorden Sted ÅUF Sankt Nicolaus Gade 2, 8000 Aarhus C Indbudte Afbud Tilstede Ikke til Navn stede X Cecilie Hansen, formand
Læs mereFrivillighedspolitik Politik for frivilligt arbejde indenfor kultur- og fritidsområdet i Skive Kommune.
Frivillighedspolitik Politik for frivilligt arbejde indenfor kultur- og fritidsområdet i Skive Kommune www.skive.dk Indhold Side 2: Forord Side 3: Principper for samarbejdet - foreningsliv og frivillighed
Læs merefællesskaber et fælles ansvar
Forpligtende fællesskaber et fælles ansvar Sports- og fritidspolitik 2013-2016 Sport & Fritid Kultur og Borgerservice Forord Her indsættes senere en tekst... 2 3 Indhold 1. Politik for sports- og fritids
Læs mereResume af høringssvar vedr. sports- og fritidspolitik
Resume af høringssvar vedr. sports- og fritidspolitik 2013-2016 1. Generel tilbagemelding på høringssvarende Udkast til sports- og fritidspolitik var i høring medio november til medio december 2012. Der
Læs mereEn helhedsorienteret børn og unge-politik
Århus Ungdommens Fællesråd UDKAST til kommentering i ÅUFs medlemsforeninger En helhedsorienteret børn og unge-politik Resume Århus Ungdommens Fællesråd (ÅUF) ønsker en helhedsorienteret til gang til en
Læs mereIndledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4
1 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Målsætninger... 3 Rammer for folkeoplysende virksomhed... 3 Udvikling af folkeoplysningen... 4 Folkeoplysningen i samspil med øvrige politikområder... 4 Afgrænsning
Læs mereAarhus byråd onsdag 18. november Sag 5 Etablering af Fjordgades Forenings- og fritidshus
Sag 5 Etablering af Fjordgades Forenings- og fritidshus Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på transskriberingen Vi går videre til sag nummer 5, som er etablering af Fjordsgades Forenings-
Læs mereHandleplan 2018/2019 Idræts- og fritidspolitik Kultur & Borgerservice Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik
Handleplan 2018/2019 Idræts- og fritidspolitik Kultur & Borgerservice Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2017-2024 Indhold Handleplan 2018/2019... 3 Spor 1: Et idræts- og fritidsliv i udvikling...
Læs mereFORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN
Københavns Kommunes Folkeoplysningspolitik FORMÅL Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag og debat sikrer de københavnske borgere
Læs mereIdrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013
Forslag til revision af Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013 Forslaget er udarbejdet af Bornholms Idrætsråd 20-01-2013 1 Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune Det er Bornholms Regionskommunes
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Læs mereIndstilling. Anlægsbevilling på 1,653 mio. kr. til fitness- og motionsruter samt aktivering af byens parker og grønne områder. 1.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 13.1.2011 Anlægsbevilling på 1,653 mio. kr. til fitness- og motionsruter samt aktivering af byens parker og grønne Aarhus Kommune
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereG FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA
NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Formål med politikken Gentofte Kommune vil med denne folkeoplysningspolitik definere rammen og visionen for fritidsområdet for alle kommunens borgere. Folkeoplysning dækker over
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK for Glostrup Kommune 2012-2016 Center for Kultur og Idræt Glostrup Kommune FORORD Rammerne for denne Folkeoplysningspolitik er folkeoplysningsloven og det aktive medborgerskab. Folkeoplysningspolitikken
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Kultur Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt Godkendt af Glostrup Kommunalbestyrelse den 16.08.2017 Folkeoplysningspolitik Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en
Læs mereForslag til. Folkeoplysningspolitik
Forslag til Kerteminde Kommune 231111 2011-19114 1440-29400 1 Vision, værdier og målsætninger for folkeoplysningsområdet i Kerteminde Kommune 2 Indledning Aktiviteterne inden for fritidslivet opstår i
Læs mereLejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.
Lejre Bevægelsesanlæg Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Inde- og udendørs Cafe Styrketræning/ spinning Fitness Motorikbane/Crossfit Ankomstplads Projektoplæg til styrkelse
Læs mereIndledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:
Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt
Læs mereHøringssvar fra Integrationsrådet
Høringssvar fra Integrationsrådet Det er orden at prioritere tilskud til børn over tilskud til voksne på aktivitetsområdet. Integrationsrådet erfarer at mange voksne nydanskere ikke er medlem af en forening
Læs mereValby Lokaludvalgs idrætsstrategi forholder sig til følgende overordnede temaer Faciliteter Byudvikling Den uorganiserede idræt Valby Idræts Park
Idrætsbyen Valby Valby Lokaludvalgs Idrætsstrategi 2011-2013. Vision Valby skal være en bydel med et aktivt og attraktivt idrætsliv, der både skaber plads til bredden og rummer mulighed for, at talenter
Læs mereIdræts- og fritidspolitik i Helsingør Kommune
Idræts- og fritidspolitik i Helsingør Kommune Idræts- og fritidspolitikken for Helsingør Kommune er udarbejdet af Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab Grafik: P. Sørensen, Uddannelseshuset Foto:
Læs mereBORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016
BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 Program 19:00 Intro ved Emrah Tuncer og Svend Due Mikkelsen 19:15 Intro til fortællingerne ved Emrah Tuncer 19:30 Basar 2x20 minutter ved 2 selvvalgte stande +20
Læs mereForeninger, der ønsker at søge et eller flere af nedenstående tilskud, skal fremsende ansøgning herom senest 20. januar 2015.
NYT FRA KULTUR- OG FRITIDSMEDARBEJDER SUSANNE PETERSEN susanne.petersen@kalundborg.dk - tlf. 59 53 59 15 Ansøgning om tilskud fra Folkeoplysningsudvalget Foreninger, der ønsker at søge et eller flere af
Læs mereFolkeoplysningspolitik
2 Folkeoplysningspolitik Indholdsfortegnelse Mangfoldighed, Fællesskab og Medbestemmelse Vision 4 Samspil med øvrige politikområder 4 Afgrænsning i forhold til konkurrerende aktiviteter 5 Målsætning og
Læs mereIndhold. Indhold...Side 2. Forord...Side 3. Vision 1: Fællesskab...Side 5. Vision 2: Aktivitet...Side 7. Vision 3: Frivillige...
Fritidspolitik 1 Indhold Indhold...Side 2 Forord...Side 3 Vision 1: Fællesskab...Side 5 Vision 2: Aktivitet...Side 7 Vision 3: Frivillige...Side 11 Vision 4: Partnerskaber...Side 13 Vision 5: Faciliteter...Side
Læs mereDebatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik
Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Visioner Folkeoplysningsudvalget har på udvalgsmøderne i december 2014 og januar 2015 beskæftiget sig med de overordnede visioner for arbejdet med Fritidspolitik
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Idémøde Idéer til handleplan, som har til formål at styrke og udvikle de folkeoplysende aktiviteter. Udarbejdet på idémøde den 1. november 2011. Deltagere: Medlemmer fra foreninger og aftenskoler Idéer
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 2012-2014 1 Forord Foreningslivet er noget ganske særligt i det danske samfund. De grundlæggende værdier i folkeoplysningen er demokrati og fællesskab. Det er kommunernes rolle
Læs mereEsbjerg Kommunes. Idrætsstrategi
Esbjerg Kommunes Idrætsstrategi Forord August 2015 Idrætsstrategi 2015 2018 tager sit udgangspunkt i Esbjerg Kommunes Vision 2020, som sætter fokus på at støtte kommunens rige foreningsliv og styrke idrætten
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune
Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Forord Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber, der inspirerer og udfordrer.
Læs mereIndstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Internationaliseringsudvalg Som led i budgetforliget 2015 blev det besluttet at nedsætte et midlertidigt internationaliseringsudvalg
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereInspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016
Greve Kommune Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 Greve Kommune Rådhuset Rådhusholmen 10 2670 Greve Telefon 43 97 97 97 Telefax 43 97 90 90 raadhus@greve.dk
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs mere