Grundlæggende undervisningsmateriale



Relaterede dokumenter
Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale

Inspirationsmateriale til undervisning

Grundlæggende undervisningsmateriale

Vi arbejder med. børn med særlige behov. Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper)

Undervisningsmateriale Inspiration til AMU-uddannelsens praktiske gennemførelse

Inspirationsmateriale til undervisning

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold

Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsuddannelsen trin 1

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1

Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej

Lokalt bilag til praktikerklæring Social og sundhedshjælperuddannelsen

Inspirationsmateriale til undervisning

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedshjælperuddannelsen

Inspirationsmateriale til undervisning

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Mål for praktikuddannelsen - Støttecenter

Grundlæggende undervisningsmateriale

Bilag - Praktikmål trin 1

Seksualpolitik På det specialiserede voksenområde. i Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Fra tabu til fagligt tema

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Sygdomspolitik. Lønpolitik. Emnekort. 15 personalepolitiske områder

Guide til forflytningsvejlederen

Ansøgning om godkendelse som praktiksted for social- og sundhedshjælperelever

Grundlæggende undervisningsmateriale

EPOS. Statistikker over. AMU aktiviteten for EPOS målgrupperne Indhold: Al tilskudsberettiget AMU aktivitet pr.

ARBEJDET MED KVALITETSSTANDARDER I RANDERS KOMMUNE

Nyt indhold i LUP for trin 1

Inspirationsmateriale til undervisning

Vejledning til skabelon for inspirationsmateriale til AMU uddannelser

1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN. Navn. Uddannelsesretning og holdnummer

Vejledende praktikerklæring i elevens første praktikperiode for trin 1 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedshjælper

Fagetik Værktøjskasse. Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6

Inspirationsmateriale til undervisning

Serviceinformation. Midlertidig bolig

Lokalt bilag til praktikerklæring Social og sundhedshjælperuddannelsen. Midtvejsevaluering Slutevaluering d. d.

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

Praktikkatalog. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Temadage i praktik 1 & 2

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Botilbud. Kvalitetsstandarder. Handicap og Psykiatri

Ny Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode:

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: grobo vejle.dk

Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv

etik i pædagogisk praksis debat

Prøvevejledning for afsluttende prøve GF2 PA. Elev

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 botilbudene Godkendt af Byrådet den

Forebyggende hjemmebesøg. Kvalitetsstandard 2016

Forslag til kvalitetsstandard for samværstilbud jf. serviceloven 104 Januar 2016

SYGEPLEJE BRAINSTORM

1. Overordnede rammer Aktivitets- og samværstilbud (visiteret) 1.1 Lovgrundlag Lov om social service 104

Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard. Serviceloven 112. Hjælpemidler

Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold

KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Uenigheder i personalegrupper

Transkript:

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social- og Sundhedsskolen i Vejle Amt 6. Julivej 67 7000 Fredericia Tlf.: 7561 0288 Februar 2006

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB/TAK Personlig hjælper hører til i den fælles kompetencebeskrivelse nr. 2692, Omsorg, sygepleje og pædagogisk arbejde. FKB en kan findes på http://2004.efteruddannelse.dk. Uddannelsesmålene er relevante for flere af målgrupperne i FKB en, primært omsorgsmedarbejdere og privat ansatte medarbejdere i eget hjem. Kompetenceudviklingen har fokus på følgende arbejdspladser inden for jobområdet: personlig hjælper i borgerens eget hjem. Arbejdsfunktioner Den primære arbejdsfunktion vil være at kunne arbejde i borgerens eget hjem i et medarbejder/arbejdsgiver-forhold og kontinuerligt reflektere og kvalificere faglige og personlige kompetencer i samarbejde med borgeren. Uddannelsesmålene er relateret til flere andre uddannelser i den fælles kompetencebeskrivelse og skal kvalificere deltagerne indenfor disse felter. Det drejer sig om følgende uddannelser: 42627: Magt og omsorg 42645: Pleje og omsorg af alvorligt syge i eget hjem 42671: Arbejdsmiljø i sosu-arbejdet etik og adfærd 42690: Praktisk hjælp til ældre i eget hjem 42689: Forebyggelse af vold og konfliktintervention 44312: Sorg og krisearbejde i omsorgs- og pæd. Arbejde 44331: Medvirken ved lægemiddelbrug i omsorgsarbejde 44345: Hvad fejler den syge Deltagerforudsætninger Deltagerens faglige forudsætninger vil være afhængig af arbejdsfelt, men deltageren må være ansat som personlig hjælper eller tilknyttet ledsager ordning, eller påtænker en sådan ansættelse. Struktur Uddannelsen kan stå alene, men kan med fordel kombineres med andre AMU uddannelser, med temaer indenfor etik og adfærd, og administration af lægemidler. 1 af 5

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 2. Ideer til tilrettelæggelse Temaer Følgende mål danner baggrund for uddannelsen: Deltageren kan arbejde empatisk og etisk forsvarligt, og kan yde den nødvendige hjælp til borgeren under hensyntagen til dennes behov for særlig støtte, personlige holdninger, værdier og prioriteringer. Deltageren forstår sin professionelle rolles betydning for det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, og kan under hensyntagen til dette samarbejde med borgeren og relevante samarbejdspartnere. Deltageren får kendskab til relevante offentlige og private tilbud og gældende regler for støtte- og hjælpemidler, der kan medvirke til at vedligeholde og udvikle borgerens fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Deltageren kan selvstændigt anvende og vedligeholde relevante hjælpemidler. Tema 1 Egen rolle i samarbejdet Med udgangspunkt i egen arbejdssituation belyses rollen som personlig hjælper og ledsager. Det vil være væsentligt at sætte fokus på dilemmaet mellem at være hjælper og dermed ansat af den der skal hjælpes. Der sættes fokus på den handicappede, som et unikt individ med følelser, behov og udviklingsmuligheder som alle andre. Det vil være relevant at gennemgå Servicelovens bestemmelse om personlig hjælp og pleje og hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet til personer, som på grund af midlertidig eller varig fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan løse disse opgaver. Reglerne for klagemuligheder og tavshedspligt vil også være relevante. En direkte og kommunikation med udgangspunkt i en respektfuld adfærd, er nøglen til et godt samarbejde med borgeren, hvorfor øvelser i kommunikation vil være væsentlig del af uddannelsen. Der anvendes basal kommunikationsteori, men Den svære samtale og assertionstræning vil være centralt i kommunikationsøvelserne. Forskellige netværksteorier præsenteres med henblik på dannelse af netværksgrupper, erfaringsgrupper eller andre faglige fællesskaber. Netværksdannelse ses som et redskab til personlig udvikling og faglig udvikling. 2 af 5

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Tema 2 Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø Ved at arbejde i private hjem vil det være relevant at få reglerne for kravene til det fysiske arbejdsmiljø belyst. De mest elementære forflytninger gennemgås og arbejdet med plejesenge, personløftere, glidemadrasser, kørestole ect. kan inddrages efter deltagernes behov. Der tilføres viden om det psykiske arbejdsmiljø og herunder de muligheder hjælper og arbejdsgiver har for at påvirke det i en positiv retning. Der vil være særlig vægt på alenearbejde, hvor vilkåret ofte er der ikke er ligestillede at betro dig til eller sparre med i vanskelige situationer. Det er i den daglige omgang med kolleger, man kan fastholde og udvikle sine faglige professionelle holdninger, værdier og metoder. Hvad gør man så med alenearbejde? Tema 3 Rammer for støtte og tilbud Deltagerne tilføres viden om reglerne for støtte og hjælpermidler, således de kan medvirke til at borgeren får de nødvendige hjælpemidler, samt at kvalitetssikre det fysiske arbejdsmiljø. Kommunikationscentre og hjælpemiddelcentralers funktion bliver præsenteret med fokus på hjælpemidler indenfor: høre, tale, syn, mobilitet og teknologi, samt muligheden for faglig vejledning i dagligdagen. Der introduceres desuden til den daglige vedligeholdelse af hjælpemidler. 3. Opgaver og undervisningsmaterialer Tema 1 (Idéer) Deltagernes selvoplevede dilemmaer i arbejdsfunktionen diskuteres og der sættes fokus på disse med forumteater eller fortællermetoden som redskab. (metode. ) Et besøg af en arbejdsgiver med omdrejningspunktet dilemma mellem ansat og arbejdsgiver vil kunne give flere nuancer på problemstillingerne, og således danne grundlag for øvelser i Den svære samtale og assertionstræning og analyse af disse har en høj prioritering. Der diskuteres hvad det vil sige at være handicappet, og blive identificeret som anderledes i mange situationer, ligesom muligheder kontra begrænsninger vil være et interessant omdrejningspunkt i oplevelseslæringen. 3 af 5

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Øvelser kan med fordel have rod i autentiske oplevelser eller i problemstillinger deltageren ikke kan få taget hul på i praksis. Tema 2 (Idéer) Deltagerne bruger hinanden i praktiske øvelser med forflytning og anvendelse af hjælpemidler., således at de også får indsigt i det at skulle modtage hjælp. Erfaringerne diskuteres og kan med fordel samles og danne grundlag for et konstruktivt samarbejde med både hjælpemiddelcentral og ergo- og fysioterapeuter. Deltagerne danner studiegrupper, som kan have rod i deres geografiske tilhørsforhold med henblik på eventuelle fremtidige permanente grupper. Muligheden for at indgå i faglige fællesskaber med andre grupper indenfor omsorgsområdet afsondres, f.eks. via Internettet eller telefon. Det kunne være deltagelse i temadag eller månedlige møder. Tema 3 (Idéer) Besøg med tilhørende oplæg og spørgsmål på et Center for kommunikation og hjælpemidler. Her kan hjælpemidlerne afprøves og nye besigtiges. Der vil desuden være nyttig information om stedets mulighed for at yde faglig vejledning og støtte i dagligdagen. Servicelovens 97-98 om støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne synliggøres i undervisningen, så deltagerne kan rådgive og vejlede på en hensigtsmæssig måde. Undervisningen vil desuden sigte mod at skærpe opmærksomheden på at se et eventuelt behov for hjælpemidler. Dette kan gøres via case, film eller situationsspil. 4. Litteraturliste mv. Socialministeriets vejledning Socialministeriets vejledning: Sociale tilbud til ældre m.fl., Lov om social service, kapitel 5 Socialministeriets bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. Socialministeriets bekendtgørelse Serviceloven 70-79 + 97-98 Hansson, Torben Assertionstræning Borgen 2003 4 af 5

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Weirsøe, Bodil Rahbek Christensen, Lone www.retsinfo.dk Center for ligebehandling af handicappede. Det Kriminalpræventive Råd Girafsprog: empatisk kommunikation i pædagogens arbejde Gyldendal Uddannelse, 2002 Livsformer i Danmark. Kbh Samfundsfagsnyt, 1988. Pjece: "Ret til hjælp for alle" Vold på arbejdspladsen: en håndbog om forebyggelse,2003 5 af 5