Ægteskab blandt etniske minoriteter i Danmark: Kontinuitet og forandring

Ægteskab blandt etniske minoriteter i Danmark: Kontinuitet og forandring 1.1 Projektets baggrund og formål Nærværende projekt vil fokusere på aspekter af det transnationale ægteskab, afgrænset til ægteskaber mellem en herboende person med etnisk minoritetsbaggrund og en person bosiddende udenfor Danmarks grænser (familiesammenføring). I projektet vil vi se på, hvilken betydning transnationale ægteskaber har for etniske minoriteters integration i det danske samfund, og den rolle som ægteskabet spiller for identitetskonstruktioner blandt etniske minoritetsunge. Dette vil i nærværende projekt ske ved eksklusivt fokus på de tyrkiske og pakistanske grupper i Danmark. I flere danske studier er ægteskabet inddraget som en faktor til forståelse af etniske minoriteters, særligt unges, integration og identitetsdannelse (Jeppesen, 1989; Mørck, 1996; Necef, 1998; Schmidt og Jakobsen, 2000; Jakobsen og Smith, 2004; Hummelgaard et al., 2002). Kun få studier har imidlertid primært haft ægteskabsmønstre blandt etniske minoriteter i Danmark som deres problemstilling (Winsløw, 1995; Celikaksoy et al., 2003; Rytter, 2003; Schmidt og Jakobsen, 2004), og selv i disse er der kun i begrænset omfang fokus på de transnationale ægteskaber og identitetsog integrationsmæssige aspekter knyttet hertil. Dette synes paradoksalt, da unge med tyrkisk eller pakistansk baggrund overvejende gifter sig med personer fra udvandringslandet, jf. (Schmidt & Jakobsen, 2000). Nærværende projekt vil studere centrale, underbelyste aspekter af transnationale ægteskaber knyttet til Danmark En grundlæggende tese for dette projekt er, at ægteskabet, som en central relation i familien, forandres i migrationsprocessen og påvirker de nationale kontekster, der berøres heraf. Dette ses i lyset af, at familieinstitutionen, både i tredjelande og i en vestlig kontekst, samler en række samfundsmæssige funktioner såsom opfostring af børn, organisation af personlige og intime relationer, etablering af netværk, understøttelse af arbejdsmarkedstilknytning m.m. Familien danner med andre ord på afgørende måder basis for samfundsmæssig deltagelse. Vi betragter endvidere ægteskabet som en institutionaliseret relation mellem mand og kvinde, der udkrystalliserer centrale magt- og identitetspositioner i et givet samfund (Søndergaard, 1996). Endelig har migrationsforskning vist, at der med transnationale ægteskaber opstår og etableres nye former for familieskab på tværs af landegrænser, og at disse ægteskaber er særdeles betydningsfulde i skabelsen af sociale netværk mellem familier i udvandringslande og familier i indvandringslande (og på tværs af disse) (Werbner, 1990, 1999; Shaw, 2001; Bryceson & Vuorela, 2002). Transnationale ægteskaber forstås altså i nærværende projekt som omdrejningspunkt for både social kontinuitet og forandringsprocesser, og som en institution der berører et bredt spænd af sociale rum: Fra individuelle positioner og erfaringer, over familie og netværk til et bredere samfundsmæssigt plan som fx arbejdsmarkedet, økonomi, politik og nationalstat. Derfor påkalder det transnationale ægteskab sig en heterogenitet af forskningsmæssige perspektiver. Dette projekt ønsker at undersøge centrale aspekter af det transnationale ægteskab gennem fire forbundne, men forskellige forskningsperspektiver og derved at bidrage med en bred og sammenhængende belysning af et omstridt og komplekst felt. Konkret foreslås fire delprojekter, der alle arbejder med problemstillinger knyttet til tyrkeres og pakistaneres transnationale ægteskaber i Danmark. Et delprojekt undersøger, hvordan og om det transnationale ægteskab kan beskrives som et udtryk for social kapital, og berører derved implicit aspekter af loyalitet, og individers og gruppers muligheder for social mobilitet og magt. Perspektivet belyser det transnationale ægteskab i forhold til familie- og netværksdannelse, akkurat som det belyser dimensioner af de etniske minoriteters stilling i det danske samfund. Et andet delprojekt anlægger, med fokus på den individuelle position 1

og erfaring, et perspektiv på kønsforskelle knyttet til det transnationale ægteskab som social praksis. Et tredje delprojekt sætter fokus på transnationale ægteskabers positive og negative effekter for arbejdsmarkedsdeltagelse. Det fjerde delprojekt undersøger transnationale ægtepars tilhørsforhold til nationalstaten Danmark, samt hvilke lokale betydninger det får, når nationalstatslig lovgivning indvirker på par-, familie- og netværksdannelse. Projektet omfatter hermed spændvidden af sociale rum, der berøres af transnationale ægteskaber. De empiriske analyser i projektet afgrænses til indvandrere og efterkommere med oprindelse i Tyrkiet eller Pakistan af flere grunde. For det første er det blandt grupperne af tyrkere og pakistanere, at vi hyppigst finder transnationale ægteskaber (Schmidt og Jakobsen 2000, 2004). For det andet er tyrkere og pakistanere to af de gamle indvandrergrupper, hvilket gør det muligt at afsøge, hvordan forståelsen af ægteskabet og dets funktioner forandrer sig fra første generation til deres efterhånden voksne børn. Endelig gør valget af netop disse to grupper det muligt at lave intensive sammenligninger, samt relatere vores resultater til andre undersøgelser af de to grupper (Bajaj og Laursen, 1988; Mortensen, 1989; Jeppesen, 1989; Ejrnæs og Tireli, 1992; Berg, 1994; Mølgaard og Lindblad, 1995). 1.2 Projektets deltagere Såvel projektlederen som forskerne inden for hvert delprojekt har en baggrund inden for minoritetsforskningen i Danmark. Alle har forsket i etniske minoriteters forventninger og praksisser knyttet til pardannelse i denne kontekst (Rytter, 2003; Schmidt & Jakobsen, 2004; Elg, 2002, 2001-2004). Projektets forskere har arbejdet på forskelligartede projekter med hver deres metodiske og teoretiske tilgange. Deres forskellige former for ekspertise ønskes udfoldet i nærværende projekt, hvorved der sikres en bred og velfunderet tilgang til projektets spændvidde af problemstillinger, samt en kvalificeret udførelse af de enkelte delprojekter. Projektets deltagere er på forskelligt stade i deres forskningskarrierer (seniorforsker, forsker, post.doc., og ansøger til ph.d. stipendium). Det fremgår af punkt 1.4 hvordan samarbejdet mellem forskerne tænkes understøttet og hvordan det vil udmønte sig. Projektledelse og koordinering varetages af Garbi Schmidt. Den institutionelle ramme for ansøgningen er Akademiet for Migrationsstudier i Danmark (AMID). Nærværende projektleder har været medlem af AMIDs styregruppe siden 2002, og såvel projektleder som andre af projektets deltagere har haft forskningsprojekter og/eller deltaget i arbejdsgrupper under AMID. 1.3 Delprojekter 1.3.1 Forståelser af et ægteskab: forventninger og transaktioner i et transnationalt perspektiv (Seniorforsker Garbi Schmidt) Ofte beskrives det transnationale ægteskab som en af de måder, hvorpå transnationale netværk holdes ved lige på. At gifte sin datter væk til en ung mand fra den landsby, som man selv engang udvandrede fra, udtrykker opfyldelse af forventninger, solidaritet, pligter og reciprocitet i forhold til netværket. Derfor kan det transnationale ægteskab betragtes som en måde at tilegne sig/styrke sin sociale kapital (Faist, 2000). Social kapital er baseret på kollektive forventninger til individuel opførsel (Portes & Sensenberger, 1993; Vertovec 2001) og udgør en ressource for både individer og grupper. Nærværende delprojekt vil undersøge hvorvidt det transnationale ægteskab kan begribes med begrebet social kapital, samt hvorvidt det kan udbygge vores forståelse af dette fænomen på 2

baggrund af empirisk materiale. For det første skal det undersøges, i hvilket omfang det transnationale ægteskab indebærer udvekslinger eller konvertering af social kapital fra andre kapitalformer, fx kulturel eller økonomisk. Studier fra andre lande viser netop, at hvor forældregenerationen ser ægteskabet som en mulighed for at forøge status og mobilitet, opfatter de yngre ægteskabet relationelt: de vi giftes med en person, som de deler interesser og værdier med (Gallo, 2003). For det andet vil delprojektet undersøge, hvilke forandringer og forskydninger af den sociale kapitals indhold der sker med migrationsprocessen i forhold til ægtefællers forventningerne til ægteskabet. Dette vil blive belyst i et generationsperspektiv, ud fra den hypotese, at der er forskel mellem ældre og yngre generationer af migranter (Rytter, 2004). Ovennævnte forskningsspørgsmål søges besvaret gennem semistrukturerede interviews med pakistanere og tyrkere, hvor det skal undersøges, hvilke værdier unge og forældre tillægger ægteskabet. Hvilke argumenter og strategier anvender de for at give deres forståelse vægt, og hvorledes påvirker det netværkets selvforståelse og handlemåder? Endelig vil delprojektet gennem analyse af aviser, dokumenter, litteratur, folketingsdebat osv. undersøge den danske majoritetsbefolknings forståelse af transnationale ægteskaber, og analysere hvilke social kapital etniske minoriteters transnationale ægteskaber tilskrives blandt majoritetsbefolkningen og i offentlige diskurser generelt. 1.3.2 Ægteskabets køn: Migrationens positionelle udfordringer i et transnationalt perspektiv (Postdoc Camilla Elg) Dette delprojekt vil udforske kønsforskelle i den transnationale ægteskabspraksis og analysere forholdet mellem tradition og modernitet i de unges forventninger til ægteskabet. Flere skandinaviske studier peger på, at migration forårsager forandringer i kønspositioner blandt dem der migrerer, og at disse forandringer er forskellige for de forskellige køn (Ejrnæs & Tireli, 1992, 1997; Mørck, 1994; Røgilds, 1995; Prieur, 2004; Elg, 2001-2004). Kun få omhandler imidlertid hvilken rolle disse forskelligt rettede forandringer har for forventningerne til indgåelse af ægteskab, og hvilke konsekvenser de har i konkrete ægteskaber blandt indvandrere i Danmark (Sørensen, 1999, Mortensen, 1989). Dette delprojekt tager afsæt i en antagelse om, at det danske samfund er præget af posttraditionelle former for kønspositioner (Søndergaard, 1996). Dette udgør en udfordring for indvandrere fra mere traditionsprægede samfund (Prieur, 2004). Udfordringen kan opleves både som et positivt mulighedsfelt og et negativt tab af forståelsesramme, og reaktionerne på den kan spænde fra håbefulde forsøg på at praktisere nye former for kønsrelationer til nostalgiske bestræbelser på at fastholde traditionelle forståelser af køn. En central hypotese for dette delprojekt er at disse forskellige reaktioner på indvandringens udfordring komplicerer relationerne imellem herboende unge med indvandrerbaggrund. Et vigtigt spørgsmål bliver i den forbindelse hvorvidt det transnationale ægteskab er traditionsforstærkende eller om det også kan ses som en bevægelse hen imod et moderne samfunds posttraditionelle livsformer? Dette delprojekt vil derfor indkredse kønspositioner og forandringsprocesser knyttet ægteskab blandt unge og yngre mennesker (15 30 år) der tilhører den tyrkiske eller pakistanske minoritet i Danmark. Med udgangspunkt i kvalitative interviews samt deltagerobservationer vil delprojektet give analyser af de diskurser og hverdagsagtige praksisser, som former og forandrer kønspositionerne. Respondenterne vil omfatte par i transnationale ægteskaber, samt ugifte kvinder og mænd. Centrale forskningsspørgsmål vil være: Hvilke forventninger til ægteskabet har henholdsvis unge kvinder og unge mænd med indvandrerbaggrund, der er opvokset i Danmark? Hvordan fungerer de 3

transnationale ægteskaber i praksis i et kønsperspektiv og i lyset af de forandrede forventninger til ægteskabet (Gallo, 2003; Elg, 2001-2004)? 1.3.3 Det Transnationale Ægteskab: Pakistanske og tyrkiske ægtepar midlertidigt bosat i Malmø (Forskningsassistent Mikkel Rytter). Dette delprojekt ønsker med fokus på grupperne af tyrkere og pakistanere midlertidigt bosat i Malmø, at belyse hvad lovgivningen om familiesammenføring betyder for transnationale ægtepars hverdagsliv og deres tilhørsforhold til Danmark. I 2002 ændrede regeringen reglerne vedrørende ægtefællesammenføring (Liisberg og Olsen, 2004). Det har på to år bidraget til et fald i antallet af familiesammenføringer fra 6.000 til 2.500. I samme periode har mange nygifte i stedet bosat sig uden for landet, fx oplyser de svenske myndigheder, at mere end 1.000 ægtepar med relation til Danmark har bosat sig i Malmø i første kvartal af 2004 (Jyllandsposten 2/5-2004). En del af disse er pakistanere og tyrkere. Dels fordi mere end halvdelen af alle ægteskaber i disse grupper indgås transnationalt (Schmidt og Jakobsen, 2004:111), dels fordi NGO'er og private firmaer hjælper netop disse grupper med det formelle og praktiske omkring bosættelse i Malmø (Sydsvenskan 18/2-2004). Selvom etniske minoriteters ægteskabsmønstre er i forandring (Rytter, 2003, 2004), er det fortsat udbredt blandt tyrkere og pakistanere at gifte sig i fætter-kusine ægteskaber (Schmidt og Jakobsen, 2004:127). Det transnationale ægteskab inden for familien er en måde at reinvestere i sociale relationer til mennesker og steder, man engang forlod (fx Shaw, 2000) - et ophold i Sverige er bl.a. en strategi til dette. Samtidig kan opholdet ses som en liminal fase (Turner, 1967), hvor nygifte placerer sig udenfor landets grænser for at opnå juridisk og moralsk accept af deres ægteskab. Med de ændrede familiesammenføringsregler er Malmø blevet site (Marcus, 1995; Olwig & Hastrup, 1997) i transnationale familienetværk, hvor nationalstatens interesser kolliderer med individet og familiens privatliv. Gennem deltagerobservation, kvalitative interviews med nygifte og foreninger/myndigheder i Malmø, samt analyse af dokumenter, love, aviser mv., ønsker dette delprojekt derfor bl.a. at belyse, hvad disse nyankomne ægtepar betyder for lokalsamfundet i Malmø. Hvilke relationer har de til familien i Danmark, Tyrkiet eller Pakistan? Samt hvad deres status som midlertidige betyder for deres hverdagsliv og fremtidshorisonter? 1.3.4 Betydningen af familierelationer for familiesammenførtes integration på det danske arbejdsmarked (Forsker Vibeke Jakobsen) Dette delprojekt fokuserer på de familiesammenførtes deltagelse på det danske arbejdsmarked, og hvilke faktorer der er afgørende herfor? Hovedhypotesen i delprojektet er, at familieforhold i indvandringslandet, herunder karakteristika ved familiemedlemmer, kan have betydning for de familiesammenførtes beskæftigelseschancer på det danske arbejdsmarked, samt at betydningen er forskellig for mænd og kvinder. Familiesammenførte er (typisk i modsætning til andre indvandrere) karakteriseret ved, at de allerede ved ankomsten til Danmark har familiemedlemmer, som har opholdt sig flere år i Danmark eller er født i Danmark. Dermed har de familiesammenførte allerede et netværk i Danmark ved ankomsten til landet. Sociale netværk kan påvirke den enkeltes adfærd (fx på arbejdsmarkedet) gennem to vigtige kanaler: informationer og normer (Bertrand et al., 2000). Normerne vedrørende arbejdsliv og familieliv kan være forskellige for mænd og kvinder, hvilket bl.a. kan indebære, at de sociale netværk i højere grad anvendes til at skaffe de familiesammenførte mænd end familiesammenførte kvinder i job. Bertrand, Luttman og Mullainathan skelner endvidere analytisk mellem netværkets 4

kvantitet og kvalitet (Bertrand et al., 2000). Netværkets kvantitet beskriver antal personer, som indgår i netværket, mens netværkets kvalitet i en undersøgelse som denne beskriver hvorvidt medlemmerne af netværket kan give adgang til beskæftigelse (jf Damm, 2003). Antal og timing af små børn kan også have betydning for arbejdsmarkedstilknytningen, se fx Jakobsen og Smith (2004) og Dustmann og Schmidt (2000). Endvidere har internationale undersøgelser vist, at det kan have en positiv effekt på indvandrerkvinders beskæftigelse, at de bor i en storfamilie, hvilket forklares med at andre voksne i storfamilien hjælper med fx børnepasning, jf. Duleep and Sanders (1993). I dette delprojekt måles arbejdsmarkedstilknytningen ved hvor hurtigt der opnås beskæftigelse efter indvandringen til Danmark og varigheden af den første beskæftigelse, og det analyseres hvilken betydning familienetværkets kvantitet og kvalitet, samt antal og timing af egne børn har for den familiesammenførtes arbejdsmarkedstilknytning. 1.4 Anvendte metoder og projektets synergi Nærværende projekt vil anvende både kvantitative og kvalitative metoder. I tre delprojekter (Elg, Schmidt, og Rytter) er semistrukturerede interviews den bærende metode til dataindsamling. Vi vil koordinere de respektive interviewguides så de udover at generere viden inden for de enkelte delprojekter, også kan gavne de øvrige delprojekter. Den metodiske koordinering vil styrke grundlaget for det samlede projekt. De semistrukturerede interviews vil blive suppleret med gruppeinterviews (Elg), surveybesvarelser fra Socialforskningsinstituttets undersøgelse om etniske minoriteters pardannelsesmønstre (Schmidt og Jakobsen, 2004), avisartikler, folketingsdebatter, osv. som inddrages med det formål at klarlægge forståelsen af transnationale ægteskaber i den offentlige diskurs (Schmidt), og endelig deltagerobservationer, hvor transnationale ægtepar følges i deres hverdagsliv i Danmark (Elg), i Sverige og under besøg hos deres familie i Danmark (Rytter). Det sidste delprojekt (Jakobsen) anvender registerdata fra Danmarks Statistik, som indeholder oplysninger for totalpopulationen af indvandrere og efterkommere fra Tyrkiet og Pakistan i perioden 1986-2003. Herudover skal dataene indeholde oplysninger om indvandrere og efterkommernes forældre, ægtefæller/samlever/ samboende samt andre personer, som bor på samme husstand som hovedpersonen. Et eksempel på hvordan familesammenførte kan afgrænses i registerdata findes i Pedersen (2000). Samlet har de fire delprojekter således hver deres metodiske og teoretiske tilgang til projektets fælles fokusområde. Selvom hvert delprojekt har status af en individuel undersøgelse, vil de belyse og bidrage til hinanden hver især. Gennem en række interne workshops vil projektdeltagerne have mulighed for at afprøve spændvidden af det samlede projektets forskningsresultater. Det vil ske gennem faglig sparring omkring udførelsen delprojekterne, fælles udvikling af teoretiske problemstillinger, samt komparative diskussioner om fx forholdet mellem kønsidentitet og national identitet, eller om arbejdsmarkedsdeltagelse betragtet fra et samfundsmæssigt, statistisk, personligt, transaktions- eller kønsperspektiv. I disse workshops har vi mulighed for, at medtænke forskelle i sociologisk, antropologisk og økonomisk fagterminologi og derved nå en fælles forståelse af centrale begreber som netværk, familie, køn, minoritet, integration eller sociale rum. Til hver workshop er der endvidere mulighed for at invitere forskere, der arbejder med relaterede problemstillinger. 1.5 Samfundsmæssig relevans I de senere år har der været fremført mange perspektiver og synspunkter om etniske minoriteters ægteskabspraksisser i den offentlige debat. Det er sket på trods af, at vi har relativt begrænset 5

forskningsbaseret viden om disse ægteskaber, fx processerne som leder frem til ægteskabet og ægteskabets betydning for etniske minoriteters integration i Danmark. Nærværende projekt vil med sit fokus på ægteskabspraksisser blandt to af de gamle indvandrergrupper og med sit særlige fokus på de transnationale ægteskaber, bidrage til at skabe et bedre grundlag for den offentlige og politiske debat i Danmark omkring sammenhængen mellem etniske minoriteters transnationale ægteskaber og integrationsprocessen generelt. Endvidere vil undersøgelsen qua sit tværfaglige fokus og en engelsksproget antologi, bidrage til internationale videnskabelige diskussioner omkring ægteskab, køn, tilknytning til arbejdsmarkedet, transnationalisme og migrationsprocesser blandt etniske minoriteter i europæisk sammenhæng. 6

Referencer Bajaj, Kiron og Helle Søby Laursen. 1988. Pakistanske Kvinder i Danmark deres baggrund og tilpasning til det danske samfund. Sydjysk Universitetsforlag. Berg, Magnus.1994. Seldas andra bröllup. Göteborg: Etnologiska Föreningen i Västsverige. Bertrand, Marianne, Erzo.F.P. Luttmer and Sendhil Mullainathan. 2000. Network effects and Welfare Cultures. In The Quarterly Journal of Economics, 115: 1019-1055. Bryceson, Deborah and Ulla Vuorela. 2002. Transnational Families in the Twenty-first Century. In: D. Bryceson and U. Vuorela (eds): The Transnational Family: New European Frontiers and Global Networks. Pp. 3-31. Oxford: Berg. Celikaksoy, Aycan; Helena S. Nielsen and Mette Verner. 2003. Marriage migration: Just another case of positive assortative matching? Århus: Working Paper 03-27, Aarhus school of Business. Damm, Anna. P. 2003. Employment Spillover from ethnic networks? In Damm, A.P.: Dispersal Policies, Geographical Settlement and Labour Market Outcomes of Immigrants. PhD thesis, Department of Economics, Aarhus School of Business. Duleep, Harriet O. and Seth Sanders. 1993. The decision to work by married migrant women. In Industrial and Labor Relations Review, 46: 677-690. Dustmann, Christian and Christoph M. Schmidt. 2000. The Wage Performance of Immigrant Women: Full-time jobs, and the role of selection. Bonn: IZA Discussion Paper, no. 233. (www.iza.org) Ejrnæs, Morten og Ûzeyir Tireli. 1992. Æblet falder langt fra stammen. En undersøgelse af tyrkiske andengenerationsindvandrere, der er på vej i det danske uddannelsessystem. København: Fremad. Ejrnæs, Morten og Ûzeyir Tireli. 1997. Etniske minoriteter og hverdagslivet. København: Nævnet for Etnisk Ligestilling. Elg, Camilla. 2001-2004. Igangværende ph.d.-projekt med arbejdstitlen: Unge kvindelige indvandrere og stil. Elg, Camilla. 2002. Hellig krig om bare røve. En introduktion til billedanalyse in Liv, fortælling, tekst. Streftog i kvalitativ sociologi. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Faist, Thomas. 2000. The Volume and Dynamics of International Migration and Transnational Social Spaces. Oxford: Oxford University Press. Gallo, Ester. 2003. Unorthodox Sisters: Gender Relations and Transnational Marriages among Malayali Migrants in Italy. Sussex Migration Working paper no. 17. Sussex Centre for Migration Research. 7

Hartsock, Nancy. 1998. The Feminist Standpoint Revisited and Other Essays. Colorado: Westview Press, 1998. Hummelgaard, Hans, Leif Husted, Helena S. Nielsen, Michael Rosholm og Nina Smith. 2002. Uddannelse og arbejde for andengenerationsindvandrere. København. AKF rapport, AKF Forlaget. Jakobsen, Vibeke and Nina Smith. 2004. The Educational Attainment of the Children of the Danish Guest Worker Immigrants. In V. Jakobsen: Young immigrants from the former Yugoslavia, Turkey and Pakistan: Educational attainment, wages and employment. PhD thesis, Department of Economics, Aarhus School of Business. Jeppesen, Kirsten Just. 1989. Familiedannelse. I Unge Indvandrere en undersøgelse af andengeneration fra Jugoslavien, Tyrkiet og Pakistan. Side 97-117. SFI Rapport 89:6. Liisberg, Maria Vendtegodt og Birgitte Kofod Olsen (eds). 2004. Ægtefællesammenføring i et menneskeretsligt perspektiv. Udgivet af Institut for Menneskerettigheder. Marcus, George. 1995. Ethnography in / of the World System: emergence of Multi-sited Ethnography. In Annual Review of Anthropology 24: 95-117. Mortensen, Lotte Bøggild. 1989. At være eller ikke at være. Tyrkisk indvandrerungdom i København og Ankara. Kultursociologiske skrifter, nr. 27. København: Akademisk Forlag. Mølgaard, Mette og Peter Lindblad. 1995. Aging and Immigrants: Their Condition and Expectation to Old Age. In: Multiculturalism in the Nordic Societies. pp.125-137. Nordisk Ministerråd. Mørck, Yvonne. 1994. Når kønnet kommer til byen modernitet, køn og indvandrere in Kvinder, Køn og Forskning nr. 4/94 Mørck, Yvonne. 1998. Bindestregsdanskere. Fortællinger om køn, generation, og etnicitet. København: Forlaget Sociologi, Necef, Mehmet Ümit. 1996. Ethnic Identity. In M.Û. Necef: Ethnic Identity and Language Shift Among Young Turks in Denmark. Pp7-22. Ph.d. dissertation. Center for Contemporary Middle East Studies. Odense University, Denmark. Olwig, Karen Fog and Kirsten Hastrup. 1997. Introduction. In K. F. Olwig and K. Hastrup (eds): Sting Culture. The Shifting Anthropological Object. Pp 1-17. London and New York: Routledge. Pedersen, Søren. 2000. Indvandrernes demografiske forhold. I Gunnar V. Mogensen og Poul C. Matthiessen: Integration i Danmark omkring årtusindeskiftet. Århus: Aarhus Universitetsforlag. Portes, Alejandro & Julia Sensenbrenner. 1993. Embeddedness and Immigration: Notes on the Social Determinants of Economic Action. American Journal of Sociology 98. Prieur, Annick. 2004 Balansekunstnere Oslo: Pax Forlag. Rytter, Mikkel. 2003. Lige Gift en antropologisk undersøgelse af arrangerede ægteskaber blandt 8

pakistanere i Danmark. Kandidatspeciale nr. 261. Institut for Antropologi, Københavns Universitet. Rytter, Mikkel. 2004. Ægteskaber i forandring. Information om Indvandrere, tidsskrift for migration og kulturanalyse 2/2004. Odense: Center for Mellemøststudier. Røgilds, Flemming. 1995 Stemmer i et grænseland. En bro mellem unge indvandrere og danskere? København: Politisk Revy Shaw, Alison. 2001.Kinship, Cultural Preference and immigration: Consanguineous Marriage among British Pakistanis. In: Journal of Royal Anthropological Institute 2001, 7:315-334. Schmidt, Garbi og Vibeke Jakobsen. 2000. 20 år i Danmark. København: Socialforskningsinstituttet 00:11. Schmidt, Garbi og Vibeke Jakobsen. 2004. Pardannelse blandt etniske minoriteter i Danmark. København, Socialforskningsinstituttet 04:09. Shaw, Alison. 2000. Kinship and Continuity Pakistani Families in Britain. Amsterdam: Harwood Academic Publishers. Søndergaard, Dorte Marie, 1996 / 2000. Tegnet på kroppen Århus: Museum Tuscalanums Forlag Sørensen, T.B. 1999 Familier i Danmark Kommunikation og familiemønstre blandt danskere, tamiler og tyrkere Århus: Gestus Turner, Victor. 1967. The Forest of Symbols: Aspects of Ndembu Rituals. Ithaca: Cornell University Press. Vertovec, Steven. 2001. Transnational Social Formations: Towards Conceptual Cross-Fertilization. Paper præsenteret ved workshoppen Transnational Migration: Comparative Perspectives, Princeton University, 30. juni til 1. juli. Werbner, Pnina. 1990. The Migration Process capital, gifts and offerings among British Pakistanish.New York/Oxford/Munich: Berg. Werbner, Pnina. 1999. Global pathways. Working class cosmopolitans and the creation af transnational ethnic worlds. In Social Anthropology 1999. 7, 1,17-35. Winsløw, Gry. 1995. Ahmet og Fatma skal giftes! ægteskab og migration mellem Tyrkiet og Danmark. Specialerækken nr. 75. Institut for Antropologi. Københavns Universitet. Artikler Par från Danmark tvingas till Sverige, af Bo Göran Dahl, Sydsvenskan den 18.februar 2004. Familiesammenføring: Hjem til Danmark, af Orla Borg og Henrik Vinther Olesen, Jyllandsposten den 2.maj 2004. 9