Hvad betyder socioøkonomisk status og sociale relationer for tab af funktionsevne?

Transkript

1 Hvad betyder socioøkonomisk status og sociale relationer for tab af funktionsevne? Charlotte Juul Nilsson Cand.med., phd-studerende Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1

2 En model for tab af funktionsevne Sociale faktorer Biologi/Sygdom Organskade Begrænsninger/tab af mobilitet Funktionsevnetab Fx nedsat muskelkraft, Kardiovaskulær sygdom Fx gangbesvær, synsbesvær, problemer m. trappegang Problemer m. hygiejne, husholdning, m.m. Genetik Livsstilsfaktorer Psykiske faktorer Verbrugge & Jette, 1994; Stuck et al Dias 2

3 Sociale faktorer og funktionsevne Sociale faktorer Socio-økonomisk status Fx socialklasse, uddannelse, erhverv, indkomst, formue Sociale relationer Begrænsninger/tab af mobilitet Funktionsevnetab Dias 3

4 Hvordan sociale relationer og socio-økonomisk status påvirker ældres funktionsevne / mobilitet Lav social deltagelse Små sociale netværk Lav socio-økonomisk status, fx lav socialklasse, lav uddannelse, lav indkomst. Få typer sociale relationer Sociale bånd Større risiko for tab af mobilitet / funktionsevne Lav følelsesmæssig støtte Ingen ægtefælle / bo alene Utilfredshed med sociale relationer Modtaget praktisk hjælp Dias 4

5 Nogle studier har fundet social ulighed i sociale relationer Institut for Folkesundhedsvidenskab Lav socio-økonomisk status Dårlige sociale relationer Ulighed i sociale relationer Dias 5

6 Samspil mellem socio-økonomisk status og sociale relationer i påvirkningen af funktionsevne 1. Institut for Folkesundhedsvidenskab Socio-økonomisk status Tab af mobilitet / funktionsevne Sociale relationer Social ulighed i funktionsevnetab kan måske forklares ved, at lav socio-økonomisk status kan føre til dårlige sociale relationer, som igen fører til tab af funktionsevne? Dias 6

7 Disse to former for sammenhænge undersøges i phd-projektet: Funktionsevnetab som led i aldringsprocessen: hvilken rolle spiller sociale relationer, socio-økonomisk status, køn og alder. Dias 7

8 Data Studiet om Forebyggende Hjemmebesøg Kirsten Avlunds Mobilitet-hjælp-skala. Udgangspunkt i personer med god mobilitet. Formue Samlivsstatus, social deltagelse, forskellighed i netværket, tilfredshed med sociale kontakter. Dias 8

9 Institut for folkesundhedsvidenskab Resultater - generelt Flere kvinder end mænd oplever tab af funktionsevne. Blandt individer med god funktionsevne ved undersøgelsens start, observeres efter 3 år, at ca. 25% af kvinderne og 25% af mændene oplever brug for hjælp til mindst én mobilitets-aktivitet. Flere kvinder end mænd bor alene og har høj social deltagelse. Ingen kønsforskelle i typer af sociale relation og tilfredshed med sociale kontakter. Flere mænd end kvinder har høj formue. Dias 9

10 Tilbage til modellen et øjeblik Socio-økonomisk status Tab af mobilitet / funktionsevne Sociale relationer For at undersøge om social ulighed i funktionsevnetab delvis kan forklares via sociale relationer, må hver pil undersøges for sig. Dias 10

11 Institut for Folkesundheds Resultater sociale relationer Mænd, der boede alene havde større risiko for tab af funktionsevne, sammenlignet med mænd der ikke boede alene. Blandt ældre aleneboende kvinder var der ingen forøget risiko for tab af funktionsevne sammenlignet med samboende kvinder. Ældre mænd og kvinder med lav social deltagelse, få typer af sociale relationer og utilfredshed med sine sociale kontakter havde øget risiko for tab af funktionsevne. Dias 11

12 Resultater social ulighed Der var social ulighed i funktionsevnetab og i nogle af målene for sociale relationer. Jo lavere formue, jo større risiko for funktionsevnetab. Blandt individer med lav formue fandt vi: færre samboende, flere med lav social deltagelse færre typer af sociale relationer. Socio-økonomisk status Tab af mobilitet / funktionsevne Sociale relationer Dias 12

13 Men samlet set så det ikke ud til, den øgede risiko for funktionsevnetab ved at have lav socio-økonomisk skyldes, at personer med lav socio-økonomisk status har dårligere sociale relationer. Socio-økonomisk status Tab af mobilitet / funktionsevne Sociale relationer Dias 13

14 Konklusion Der er social ulighed i tab af funktionsevne blandt ældre danskere. Mange positive aspekter af sociale relationer yder en positiv/beskyttende effekt mod tab af funktionsevne blandt ældre. Den skadelige effekt af at have lav socio-økonomisk status kan ikke forklares ved at folk med lav socio-økonomisk status har dårlige sociale relationer. Det er altså vigtigt at være opmærksom på ældre menneskers sociale relationer. Måske skal der tages særligt hånd om ældre, der bor alene og ikke er socialt aktive. Dias 14

15 Kontakt: Referencer: Nilsson CJ, Lund R, Avlund K. Cohabitation status and onset of disability among older Danes: Is social participation a possible mediator?. Journal of Aging and Health 2008; 20; Nilsson CJ, Avlund K, Lund R. Mobility disability in midlife: A longitudinal study of the role of anticipated instrumental support and social class. Archives of Gerontology and Geriatrics 2009, doi: /j.archger Nilsson CJ, Avlund K, Lund R. Social inequality in onset of mobility disability among older Danes: the mediation effect of social relations. Publiceres i Journal of Aging and Health i løbet af Dias 15