!"#"$%! &'%"( )%#!%)!!*+,-*.,/!

!"#"$%! &'%"( )%#!%)!!*+,-*.,/! *00+

Skitse til erhvervsudviklingsstrategi for Region Syddanmark Erhvervsudviklingsstrategien skal være flerårig og angive de overordnede rammer for indsatsen. Erhvervsstrategien suppleres med en handlingsplan, som konkretiser de forskellige indsatsområder, der prioriteres i strategien. Handlingsplanen udarbejdes efterfølgende efter indspil fra tematiske underudvalg, der nedsættes inden for hvert indsatsområde. 1. Indledning (udarbejdes senere) (lovgrundlag, vækstforums rolle og opgaver, det midlertidige vækstforums indsats, sammenhæng med den regionale udviklingsplan og mellem den lokale, regionale og statslige erhvervsfremmeindsats mv.) 2. Overblik over Region Syddanmark Der bor i alt 1,2 mio. mennesker i Region Syddanmark., hvilket svarer til 22 procent af Danmarks befolkning. Befolkningstallet er steget langsommere i Region Syddanmark end i landet som helhed de senere år, og i de kommende år forventes det at falde i dele af regionen. Arbejdsstyrken forventes over de kommende 20 år falde med 4 procent i regionen som helhed. Erhvervsindkomsten pr. indbygger er lavere i Region Syddanmark end i de øvrige regioner og forskellen udbygges. Den primære årsag er en lavere produktivitet end i det øvrige land. Erhvervsstrukturen i Region Syddanmark er præget af små og mellemstore virksomheder. Ressourceområderne byggeri, fødevarer, medico/sundhed og transport har størst beskæftigelsesmæssig betydning. Regionen er stærkest specialiseret inden for mekatronik, men også på fødevareområdet og i forhold til turisme og energi og miljø er regionen specialiseret. Offshore industrien er samtidigt en særlig syddansk specialisering og styrke. Regionen står over for en udfordring med at udnytte væksterhvervenes potentiale. I forhold til hele landet er der i Region Syddanmark flere med kun en grundskoleuddannelse som højest fuldført uddannelse og færre med en videregående og en gymnasial uddannelse. Til gengæld er der relativt flere med en erhvervsfaglig uddannelse. Uddannelsessystemet i regionen adskiller sig fra de øvrige regioner ved, at de lange videregående uddannelser er decentralt placeret i Kolding, Esbjerg og Sønderborg og med hovedsæde i Odense. Ser man på uddannelsesniveauet inden for de enkelte ressourceområder er det lavest inden for turismen og fødevareerhvervet, mens det er højest inden for medico/sundhedsområdet og It/kommunikation. 3. Visionen for vækst i Region Syddanmark Vækst og velstand skabes af mennesker. I Region Syddanmark har vi et højt indkomstniveau. Vi skaber rammer for et godt liv, vi dyrker den enkeltes talenter og kompetencer, og vi værdsætter initiativ, nytænkning og virkelyst. Forpligtende offentligt-privat partnerskab gør, at indsatserne er samordnet og koordineret og at regionens forskelligheder udnyttes til fælles bedste. Alle egne af regionen har gode betingelser for vækst. Samarbejde og dialog er det bærende element i regionens udvikling. 1

Region Syddanmark er porten til Europa. I 2017 har synergien mellem etablerede og nye erhverv skabt nye klynger, der står stærkt i den internationale konkurrence. Vores stærke internationale position inden for brugerdreven innovation gør os til en attraktiv samarbejdspartner. 4. Kriterier for indsatsen Vækstforums strategiske satsninger bygger på et tværgående fundament, som er forudsætningen for succes. Fundamentet består af en række kriterier, der vil blive lagt til grund for erhvervsudviklingsindsatsen på tværs af indsatsområderne. Nogle af kriterierne er værktøjer, som vækstforum har valgt at fokusere på og lægge til grund for indsatsen. Andre kriterier er udefrakommende betingelser, som vækstforum må agere ud fra. Kriterierne er: Offentligt-privat partnerskab Vækstforum vil opbygge et stærkt og forpligtende offentligt-privat partnerskab. Viden og kompetencer skal flyde naturligt mellem den offentlige og private sektor, og de uudnyttede potentialer, der ligger i et tværgående samspil på tværs af de to sektorer, skal bringes i spil og skabe nye løsninger på et højere niveau. Samordning og koordinering Regionens mange aktiviteter skal samordnes og koordineres. Vi skal udnytte mulighederne for samarbejde og synergi og undgå overlap og parallelsystemer. Vi ønsker systemer, der er overskuelige for borgerne og virksomhederne, og gør det nemmere at få tingene til at ske Fokusering Der skal satses på få fyrtårne fremfor mange vejreflekser. Vi vil samle kræfterne og skabe en indsats, der synligt og markant løfter regionen på udvalgte områder. Der er behov for større, perspektivrige initiativer, frem for at smøre indsatsen tyndt ud. Globalisering Regionen vil gribe globaliseringens muligheder og omsætte dem til konkurrencemæssige fordele. Det kræver at vi satser målrettet og strategisk på internationalt samarbejde i alle sektorer og inden for alle de prioriterede indsatsområder. Vi vil samarbejde med dem, der har de stærkeste kompetencer på tværs af landegrænser. Det grænseoverskridende samarbejde med Tyskland spiller en særlig rolle i Region Syddanmark. Med afsæt erfaringerne fra mange års samarbejde og et nyt og større Mål 3 program for Syddanmark kan indsatsen og resultaterne accelerere. Vækst i yderområder Væksten skal komme hele regionen tilgode. Indsatsen i yderområderne skal ses som en integreret del af den samlede erhvervsudviklingsindsats. Der skal i de strategiske satsninger sikres en særlig opmærksomhed på brobygning til yderområderne, og yderområdernes særlige styrker og potentialer skal udfoldes til gavn for hele regionen. Bæredygtighed Erhvervsudviklingsstrategien skal bygge på bæredygtighed. Region Syddanmark vil skabe vækst uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at få opfyldt deres behov i fare. Begrebet omfatter miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. 2

5. De overordnede mål for erhvervsudviklingen Vækstforum har sat sig nogle klare overordnede mål for erhvervsudviklingen. Målene bygger på en kortlægning af vores styrker og svagheder. Vi vil øge indkomstniveauet i Region Syddanmark ved at: løfte uddannelsesniveauet i regionen flere skal uddanne sig mere skabe flere vækstiværksættere og nye vækstvirksomheder styrke samspillet mellem virksomheder og vidensinstitutioner om innovation og anvendelse af nye teknologier bygge på etablerede erhvervsmæssige styrkepositioner og løfte dem ind i videnøkonomien identificere og dyrke spirende væksterhverv udvikle nye forretningspotentialer med fokus på oplevelsesøkonomi og det sunde liv Disse mål er grundlaget for Vækstforums valg af strategiske indsatsområder. Strategiske indsatsområder Det er samspillet mellem etablerede og nye erhverv, der skaber dynamikken i erhvervsudviklingen i Region Syddanmark. En kortlægning af de eksisterende erhvervsmæssige styrker har vist, at fødevareerhvervet er det beskæftigelsesmæssigt mest betydningsfulde i regionen, og at mekatronik er det erhverv regionen er stærkest specialiseret inden for. Kortlægningen viste derudover, at regionens geografiske placering kommer til udtryk i et stærkt transport og logistik erhverv, og at off shore erhvervet udgør en særlig syddansk specialisering og styrke. Disse erhvervsmæssige styrkepositioner skal betragtes i et værdikædeperspektiv, hvor de får rollen som løftestænger for alle de erhverv, der indgår i kæderne. Nye erhverv, der matcher morgendagens markedsmæssige muligheder, skal opdyrkes. Dette kan sikres ved at udnytte de potentialer for at udvikle nye forretningsområder, der ligger i at kombinere eksisterende styrker og kompetencer på nye måder, og ved at være parat til at styrke spirende væksterhverv. Vækstforum anser oplevelsesøkonomien og det sunde liv som store forretningspotentialer, som regionen skal satse på. Nye væksterhverv som energiteknologi, robotteknologi og IKT har også et stort potentiale, ligesom der kan være andre forretningsområder, som viser sig vigtige at satse på. Erhverv på 3 udviklingstrin - Identifikation - Integration - Demonstration Væksterhverv på spring - Nye koncepter - Nye markeder Nye forretningspotentialer: Det Sunde Liv, Oplevelsesøkonomi - Nye produkter og services - Ny teknologi Etablerede styrkepositioner: Fødevarer, Mekatronik, Transport og Logistik, Off-shore 3

Der udvikles en ny illustration med udgangspunkt i erhvervskategorier (elementer af ovenstående figur). Ud over de tre erhvervskategorier, jf. ovenstående figur, så er der en række generelle rammebetingelser, som skal være til stede for alle virksomhedstyper. Det drejer sig om gode rammer for udvikling af de menneskelige ressourcer, gode rammer for forskning, innovation og nye teknologier og gode rammer for iværksætteri. Rammebetingelser som alle har indflydelse på erhvervslivets præstationer. For at nå de overordnede mål for erhvervsudviklingen har Vækstforum derfor valgt at fokusere indsatsen på følgende seks indsatsområder som de centrale omdrejningspunkter for erhvervsudviklingsstrategien og de områder der skal udarbejdes handlingsplaner for: - Menneskelige ressourcer - Iværksætteri - Forskning, innovation og nye teknologier - Klyngeudvikling - Oplevelsesøkonomi - Det sunde liv Ny figur udvikles med udgangspunkt i indsatsområderne. Indsatsområderne beskrives i de efterfølgende afsnit hver for sig, men der er en tæt sammenhæng mellem de enkelte indsatsområder og der er en synergi på tværs der skal udnyttes. 4

6. Menneskelige ressourcer 6.1. Mål Vækstforum vil sikre at: -Det er attraktivt at uddanne sig, bo og arbejde i Region Syddanmark. -Region Syddanmark har den fornødne og kvalificerede arbejdskraft. -Andelen af en ungdomsårgang der får en erhvervskompetencegivende uddannelse øges. -Flere får en videregående uddannelse. -Flere efter- og videreuddanner sig med afsæt i det ståsted de har. -Antallet af uddannelsespladser øges og at uddannelserne matcher erhvervslivets behov for kvalificeret arbejdskraft. -Arbejdskraftens omstillingsevne øges gennem relevant uddannelse. 6.2. Situation Uddannelsesniveauet er lavere i Region Syddanmark end i landet som helhed. Flere skal derfor uddannes og kvaliteten på uddannelserne skal til stadighed forbedres. Styrker 1 Region Syddanmark har et bredt udbud af uddannelser. En stor andel af de erhvervsaktive har en erhvervsfaglig uddannelse. Syddansk Universitets decentrale uddannelsesstruktur, gør det muligt at tage en videregående uddannelse flere steder i regionen. Uddannelsesinstitutioner i regionen har et grænseoverskridende samarbejde, bl.a. har SDU et samarbejde om fælles uddannelser med universitetet i Flensborg. Svagheder Regionen har næst-færrest uddannelsespladser pr. 1000 indbyggere sammenlignet med de øvrige regioner. Regionen har et lavt uddannelsesniveau, specielt hvad angår antal personer med en lang videregående uddannelse. 20 % af en ungdomsårgang får ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. 30 % af arbejdsstyrken har ingen kompetencegivende uddannelse. Arbejdsstyrken i Region Syddanmark forventes at falde igennem de næste 20 år og samtidig forventes en stagnation i regionens befolkningstal. I dele af regionen falder befolkningstallet. Specielt Syddansk Universitets decentrale placering af campusser flere steder i regionen er medvirkende til at skaffe medarbejdere med en videregående uddannelse til virksomhederne i regionen. En undersøgelse 2 viser, at uddannelsesstedets placering, har betydning for hvor de studerende får job. Eksempelvis får 60 % af de studerende på campus i Sønderborg arbejde i Syd- og Sønderjylland. 1 Vurderingen af styrker og svagheder bygger på eksisterende data og undersøgelser og vil løbende blive ajourført 2 Kandidatundersøgelse fra Syddansk Universitet (2005) 5

6.3. Målepunkter (under udarbejdelse) På en række centrale forhold skal Region Syddanmark indhente det uddannelsesmæssige efterslæb, der er opstået i forhold til landet som helhed. Andelen af en ungdomsårgang der får en erhvervskompetencegivende uddannelse skal øges fra 80 % til 95 % i 2017. 50 % af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse. Andelen af ansatte i erhvervslivet med en lang videregående uddannelse skal øges (4,1% 2004 til xx i 2017). Andelen af erhvervsaktive mellem 25-64 år, som er i gang med eller inden for de sidste 2 år har deltaget i efter- og videreuddannelse skal øges (xx til xx). Andelen af erhvervsaktive med en erhvervsfaglig uddannelse der får en videregående uddannelse øges fra xx% til xx%.. Antallet af tilgængelige uddannelsestilbud i regionens udkantsområder via forlagt og teknologistøttet undervisning øges fra xx% - xx%. 6.4. Strategi For at nå målene skal der udarbejdes en samlet uddannelsesstrategi for hele regionen der - Sikrer et godt samspil uddannelsesinstitutionerne imellem, så ingen falder ud af uddannelsessystemet i overgangene mellem disse. - Sikrer et bedre samspil med unge- og voksenvejledningen inden for uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen. - Sikrer et godt samspil mellem uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet, så uddannelserne matcher erhvervslivets behov både de erhvervsmæssige styrkepositioner og nye vækstområder. - Sikrer at uddannelsesinstitutionerne er internationalt orienterede og tilfører regionen impulser herfra. - Sikrer at uddannelsesudbuddet matcher erhvervslivets efterspørgsel af kvalificeret arbejdskraft. - Der sikrer sammenhæng mellem uddannelses- og arbejdsmarkedsindsatsen, herunder udnyttelse af potentialet i det grænseoverskridende arbejdsmarked. 6.5. Strategielementer For at gøre indsatsen fokuseret, skal - Samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner gøre uddannelsesudbuddet i regionen mere overskueligt. - Samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og erhverv, gøre det er blevet lettere for virksomheder at indhente relevante efter- og videreuddannelsestilbud der matcher forandringer i teknologi, produkter og organisationsformer. - Sikre et samspil mellem uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet der fremmer brugen af praktik i uddannelserne. - Brobygning mellem uddannelsesstederne sikre nemmere overgange fra en uddannelse til en anden. - Efteruddannelse bygger på realkompetencer og sikrer at allerede opnåede kompetencer kommer i spil. - Det udnyttes at regionen har en stor andel erhvervsaktive med faglige uddannelser der kan videreuddannes til et højere niveau. - Erhvervslivet i højere grad ansætte personer med en videregående uddannelse - relevante uddannelser gøres tilgængelige også i regionens udkantsområder via forlagt og teknologistøttet undervisning. - Der igangsættes brobygningsaktiviteter, som sikrer et større samspil mellem yderområdernes virksomheder og viden- og uddannelsesinstitutioner i regionen. 6

- Der skabes et yderligere overblik over regionens samlede udbud af uddannelser og efter- og videreuddannelser. - Der samarbejdes med det regionale beskæftigelsesråd om kortlægning af virksomhedernes arbejdskraftbehov/uddannelses- og efteruddannelsesefterspørgsel på kort og lang sigt 7

7. Iværksætteri 7.1. Mål Vækstforum vil: -Øge antallet af iværksættere, der kommer ind i et vækstforløb. -Øge andelen af nye virksomheder der etableres som resultat af knopskydning fra eksisterende virksomheder. -Styrke iværksætterkulturen i hele uddannelsessystemet. -Hæve etableringsraten ved at bygge på den udbredte iværksætterkultur 7.2. Situation Styrker Udbredt iværksætterkultur. Mange overvejer at starte egen virksomhed. Højt kendskab i befolkningen til den offentlige erhvervsservice. De nye virksomheder overlever og klarer sig godt. En særlig iværksætterkultur i yderområderne. Svagheder Regionen udnytter ikke at mange overvejer at starte egen virksomhed. Etableringsraten er gennemsnitlig. Lav andel af virksomheder, der har gjort brug af erhvervsservicesystemet. Få virksomheder kommer ind i et egentligt vækstforløb. 3 Manglende koordinering af iværksætterindsatsen 7.3. Målepunkter [under udarbejdelse] 1. I 2017 vil andelen af vækstiværksættere være steget fra xx% til xx %. 2. Vækstiværksætternes andel af iværksætternes samlede beskæftigelse vil være steget fra xx% til 30%. 3. Andelen af nye virksomheder, der etableres af højtuddannede, er steget til xx%. 4. Andelen af nye virksomheder der etableres som resultat af knopskydning fra eksisterende virksomheder er steget til fra xx% til xx%. 5. Overlevelsesraten for iværksættere er steget fra xx% til xx%. 7.4. Strategi Udgangspunktet for iværksætterstrategien er, at der udarbejdes et samlet overblik over Region Syddanmarks eksisterende tilbud til iværksættere. For at nå målene skal - Der etableres en enhedsorganisation for vejledning, information og rådgivning. - Det eksisterende erhvervsliv tage et medansvar for udviklingen af iværksætterpotentialet. - Der sikres særlig ekspertise inden for væksterhverv. - Iværksætteri inden for væksterhverv der i nogen grad er uafhængige af geografisk placering understøttes. - Knopskydning inden for regionens etablerede erhvervsmæssige styrkepositioner understøttes. - Der sikres bedre adgang til risikovillig kapital. 3 I den regionalpolitiske vækstredegørelse som regeringen fremlagde den 24. maj 2006 fremgår en ny opgørelse af vækst i overlevende nye virksomheder fra den kommende regionale konkurrenceevnemodel, hvori Region Syddanmark sammen med Region Midtjylland fremstår som de to regioner med de klart bedste resultater. Om dette resultat afspejler en reel udvikling eller snarere skyldes ændrede opgørelsesmetoder er ved at blive undersøgt. 8

7.5. Strategielementer -Etablering af overblik over, hvor de bedste kompetencer på såvel nationalt som internationalt niveau findes som grundlag for at styrke regionens iværksætterindsats. - Viden om hvorfor nogle lande/regioner har mange vækstiværksættere hvad er det for en indsats de gør/rammebetingelser som stilles til rådighed. - Let adgang for iværksættere til innovationsmiljøer og forskerparker - At indsatsen starter allerede i folkeskolen og følges op igennem de unges samlede uddannelsesforløb. - -udnyttelse af eksisterende virksomheders store engagement i udviklingen af lokalområdet i forbindelse med bl.a. knopskydning og sparring - Særlig indsats inden for Det sunde liv og Oplevelsesøkonomi. 9

8. Forskning, innovation og nye teknologier 8.1. Mål Vækstforum vil sikre: - Adgang til solide forsknings- og vidensmiljøer med globale spidskompetencer, der matcher regionens erhvervsmæssige styrkepositioner og potentielle væksterhverv. - Innovativ mentalitet og aktivitet i hele regionen med vidensdeling og vidensudnyttelse i og imellem virksomheder og videns- og uddannelsesinstitutioner. - Erhvervsmæssige styrkepositioner med en produktion, der er baseret på højt vidensindhold. - Dynamik og innovation i de nye forretningspotentialer og væksterhverv på spring. 8.2. Situation Regionen er kendetegnet ved at have mange små og mellemstore virksomheder inden for de traditionelle erhverv. Styrker God til brugerdreven innovation. Udbredt netværkssamarbejde mellem virksomhederne. Syddansk Universitets decentrale struktur. God geografisk spredning af regionens videncentre. Gode samarbejdsrelationer med nordtyske videninstitutioner. Svagheder Lav andel af innovative virksomheder Lav forskningsfinansiering både privat og offentligt. Lav omstillingsparathed i virksomhederne. Lav IT-anvendelse og lavt ITkompetenceniveau i virksomhederne Også hvor virksomhedernes innovation ikke drives frem af forskning, er der positive elementer i den syddanske innovationsaktivitet. Syddanmark er den region, hvor flest fremstillingsvirksomheder er involveret i produktudvikling. Nye tal fra den regionale konkurrenceevnemodel ser ud til at vise, at Syddanmark er førende i Danmark inden for brugerdrevne innovation. 8.3. Målepunkter [under udarbejdelse] 8.4. Strategi For at nå målene skal der udvikles en samlet forsknings- og innovationsstrategi, der - Understøtter udviklingen af nye produkter, koncepter og services indenfor regionens etablerede erhvervsmæssige styrkepositioner Fødevarer, Mekatronik, Transport og Logistik og Off-Shore så de skaber større værditilvækst - Understøtter teknologianvendelse, herunder IT-anvendelse og automatisering indenfor regionens etablerede erhvervsmæssige styrkepositioner. - Understøtter kreativitet og nytænkning om udvikling af produkter, produktionsmetoder og services. Der sættes fokus på de nye vidensbaserede forretningspotentialer: Oplevelsesøkonomi og Det Sunde Liv, med afsæt i regionens erhverv, forskning, natur og kulturressourcer. 10

- Identificerer og understøtter udviklingen af det økonomiske og globale potentiale indenfor regionens væksterhverv på spring, såsom robotteknologi, energiteknologi (fx biobrændsel) og IT i et samspil med de syddanske erhverv og vidensinstitutioner. - Øger virksomhedernes kendskab til og anvendelse af ny viden [(særligt inden for IT og ny teknologi)] - Styrker syddansk forskning, der kan understøtte regionens erhvervsmæssige satsningsområder, og øge regionens andel af offentlige forskningsmidler så de matcher den befolkningsmæssige størrelse. 8.5. Strategielementer For at fokusere og kvalificere indsatsen, skal: - Der etableres en indsats, der udvikler virksomhedernes evne til at modtage og anvende nye teknologier og organisationsformer, herunder at der ansættes flere højtuddannede i offentlige og private virksomheder. - Regionens vidensmiljøer og klynger med deltagelse af erhverv, vidensinstitutioner og myndigheder udnyttes som effektive fora for udveksling og omsætning af viden. - Offentligt-privat samspil fremmes bl.a. på sundheds- og sygehusområdet. - Tech-trans aktiviteter nationalt eller internationalt - mellem vidensinstitutioner og virksomheder være en vigtig byggesten, der kan igangsætte en selvforstærkende udvikling i regionens forsknings- og videnmiljøer. - Bedre samspil med udenlandske viden- og forskningsinstitutioner for at styrke Syddanmarks erhvervsmæssige styrkepositioner, de udpegede potentielle væksterhverv og det offentlige som producent af rammebetingelser. - Udbredelsen af informationsteknologi i virksomhederne og i sammenhæng hermed IT-kompetencerne styrkes. - Der skabes en øget innovationsindsats i såvel den brugerdrevne som den forskningsdrevne innovation. - Vidensinstitutionerne blive bedre til at formidle deres viden, og virksomhederne bedre til at formidle, hvilken viden de har behov for. - Der bygges bro mellem forsknings- og uddannelsesinstitutionerne og de små og mellemstore virksomheder - også i yderområderne - så disse inddrages i vidensøkonomien. - IT-infrastrukturen i hele regionen - også i yderområderne - være af høj kvalitet. 11

9. Klyngeudvikling 9.1. Mål Vækstforum vil skabe rammer for at: - De erhvervsmæssige styrkepositioner funderes som velfungerende klynger med fodfæste i den globale videnøkonomi i et tæt samarbejde med videninstitutioner. - Nye klynger kan vokse frem understøttet af en fokuseret og klar strategisk indsats. - Klynge- og netværksinitiativer udvikles gennem et stærkt engagement fra virksomhederne i en fælles koordineret satsning mellem erhvervsliv, vidensinstitutioner og myndigheder. En regional klynge defineres i denne sammenhæng som en geografisk koncentreret gruppe af virksomheder, vidensinstitutioner og organisationer. Virksomhederne er forbundne gennem økonomiske såvel som sociale relationer og deler de samme rammebetingelser. 9.2. Situation Styrker Regionen har mange etablerede og velfungerende netværk mellem virksomheder, vidensinstitutioner og myndigheder. Regionen besidder kompetencer i relation til nye forretningsområder såsom oplevelsesøkonomi og Det Sunde Liv. Regionen rummer spirer til nye væksterhverv f.eks. energiteknologi, robotteknologi og IT. Svagheder Regionen har få videnintensive virksomheder Væksterhverv står svagt i regionen samtidig med at der tabes markedsandele inden for disse Mangler forsknings- og vidensinstitutioner der understøtter de regionale klynger Klynger står som helt centrale byggesten i erhvervsstrategien, og en række klynger og etablerede netværk er velorganiserede, har foretaget benchmarking og strategi- og forretningsudvikling, men der mangler viden bl.a. om snitflader og samarbejdsmuligheder mellem klyngerne. 9.3. Målepunkter [under udarbejdelse] Resultaterne af den strategiske klyngeudvikling skal vurderes på virksomhedernes præstationer. Heri kan indgå målsætninger om Øget forskningsindsats Øget samspil virksomhederne imellem og mellem virksomheder og videninstitutioner Øgede eksportandele Øget beskæftigelse International anerkendelse Øget værditilvækst 9.4. Strategi For at nå målene skal: - de etablerede erhvervsmæssige styrkepositioner omstilles - udvikling af nye klynger understøttes 12

- det sikres, at en klynges virksomheder dækker hele værdikæden inden for dens område, og at klyngen dækker kompetencer, der kan føre produkter og ydelser fra forskning til marked - det sikres, at der er samspil og koordinering mellem virksomheder, vidensinstitutioner og myndigheder i hele regionen som omdrejningspunktet i en fælles satsning på regionens styrker, og derved udnytte og kombinere viden og erfaringer på nye måder og åbne op for nye forsknings- og udviklingsmæssige krydsfelter med kommercielt potentiale. 9.5. Strategielementer For at gøre indsatsen fokuseret og kvalificeret, skal - De enkelte klyngers behov og identitet afdækkes gennem en koordineret indsats og dialog med virksomhederne - Der fremskaffes yderligere viden om såvel spirende som etablerede erhvervs- og forskningsmæssige styrker i og uden for regionen - Klyngedannelser og deres udvikling understøttes af klyngeorganisationer baseret på et regionalt offentligt-privat partnerskab, der kan åbne for koordinering og samarbejder, der udnytter parternes forskellige kompetencer og potentialer. - Klyngeudviklingen baseres på at udvikle åbenhed og eksterne relationer, der sikrer strategisk og videnbaseret samspil på tværs. - Det sikres at klyngedannelserne fremmer forskning i og vidensdeling om markedet og kunderne, så der udvikles gode rammebetingelser for høj markedskompetence. - Der etableres en uddannelses- og efteruddannelsesindsats, der er koordineret og målrettet den regionale klyngesatsning og funderet på et samarbejde med virksomhederne og vidensinstitutionerne. - Der etableres en stærk indsats for automatisering for at effektivisere produktionen - Der etableres en stærk indsats for at fremme knopskydning fra eksisterende virksomheder efterhånden som nye nicher opdyrkes. - Der samarbejdes nationalt og internationalt med videninstitutioner og klynger - Yderområderne inddrages i klyngeudviklingen. 13

10. Oplevelsesøkonomi 10.1. Mål Vækstforum vil skabe rammerne for: - At øge regionens markedsandele inden for oplevelsesøkonomien - Et øget offentligt-privat samarbejde omkring udviklingen af oplevelsesøkonomien i bred forstand, dvs. inden for kunst, kultur, underholdning, idræt, arkitektur, design, turisme mv. - Udvikling af nye produkter og services som skaber en øget indtjening inden for oplevelsesøkonomien - Udvikle yderområdernes potentiale for oplevelsesøkonomien 10.2. Situation Oplevelsesøkonomien er et stærkt voksende erhvervsområde. Dels fordi samfundet bliver rigere og dels fordi vi bruger en større andel af vores tid og penge på oplevelser. Styrker Stærke vidensmiljøer i regionen, som har fokus på oplevelsesøkonomien. Står relativt stærkt inden for turismeområdet. Mange forskellige styrker rundt om i regionen inden for oplevelsesøkonomien. Svagheder Inden for kultur, kunst og underholdning har dele af regionen den laveste specialisering i landet 4. En række områder inden for oplevelsesøkonomien, står pt.relativt svagt men som har potentiale til at vokse. Manglende viden omkring oplevelsesøkonomien i Region Syddanmark Oplevelsesøkonomien kan opdeles i tre kategorier: - Turisme - Kultur, kunst og underholdning som bl.a. indeholder brancherne musik, video & film, forlystelsesparker, sport, events og fritid - Formgivning, image og branding, som indeholder brancherne arkitektur, design, reklame og indholdsproduktion 10.3. Målepunkter - Regionens andel af beskæftigelsen inden for oplevelsesøkonomien er i 2017 steget fra xx % til xx %. - Omsætningen inden for oplevelsesøkonomien er i 2017 steget fra xx % til xx %. - Antallet af kreative alliancer indgået mellem erhvervs- og kulturlivet er i 2017 øget fra xx % til xx %. - Uddannelsesniveauet i turistbranchen er i 2017 steget fra xx % til xx %. 10.4. Strategi For at nå målene inden for oplevelsesøkonomien i Region Syddanmark, skal: - Der skabes mere viden om oplevelseserhvervet i regionen samt læres af andre landes arbejde med oplevelsesøkonomien. 4 Oplevelseserhvervene og deres geografi Afgrænsning og måling af vækst og vækstbetingelser. Econ analyse, København 2006, s. 27. 14

- Der etableres et stærkt offentligt-privat partnerskab omkring udviklingen af oplevelsesøkonomien i bred forstand, herunder samarbejdet mellem erhvervslivet og regionens videnmiljøer inden for oplevelsesøkonomien. - Oplevelseserhvervet skal opgraderes uddannelsesmæssigt både på KVU-, MVU- og LVU niveau - Der opbygges et bedre samspil mellem kultur og erhverv. - Virksomhedernes anvendelse af design øges. - Turismeerhvervet bindes tættere sammen med de øvrige oplevelseserhverv, så regionen tiltrækker et bredere og mere købestærkt publikum. 10.5. Strategielementer -Etablering af en enhedsorganisation på turismeområdet som er temabaseret. -Kortlægning af oplevelsesøkonomiens udbredelse, herunder erhvervs-, arbejdsmarkeds- og uddannelsesmæssige sammensætning. - Etablering af kreative alliancer indgået mellem kultur- og erhvervslivet. - Samarbejdsprojekter mellem de kreative vidensmiljøer og erhvervslive. - styrkelse af de kreative erhverv som fx film, spil og IT -Udvikling af den digitale oplevelsesøkonomi. -Udvikling af samarbejde med internationale partnere. - Identifikation og styrkelse af regionens unikke attraktioner - Udvikling af nye koncepter og pakkeløsninger, så regionen er attraktiv for nye typer besøgende. - Udvikling af det særlige potentiale inden for oplevelsesøkonomien, som findes i yderområderne. 15

11. Det sunde liv 11.1. Mål Vækstforum ønsker at: - Region Syddanmark er kendt både nationalt og internationalt for at være en region med stor fokus på det sunde liv - Det sunde liv er omdrejningspunkt for en ny syddansk erhvervs- og kompetenceklynge med fokus på både konventionelle og alternative metoder. - Regionens sundhedskompetencer og viden kommercialiseres - Øge antallet af offentligt/private partnerskaber inden for det sunde liv. - Regionens markedsandele og konkurrenceevne styrkes inden for eksport af systemer og organisatorisk knowhow på det sunde liv. Det sunde liv er overskriften på et erhvervsområde i vækst med udgangspunkt i services og produkter, som strækker sig hele vejen fra idræt og wellness over sunde fødevarer tilsundhedsfremme og forebyggelse, behandling og rehabilitering samt andre aktiviteter, som har betydning for sundhed, helse og livskvalitet. Derudover dækker det sunde liv også dele af det sociale liv, såsom deltagelse i foreninger/fritidsaktiviteter, naboskab og børns opvækstvilkår. 11.2. Situation Styrker Det sunde liv er et forretningsområde i vækst. Region Syddanmark er i front nationalt og/eller internationalt bl.a. inden for områderne idræt, wellness, plantemedicin, forebyggelse og telemedicin. Region Syddanmark klarer sig godt mht. brugerdreven innovation inden for medicobranchen. Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital har et tæt samspil - højt vidensniveau og specialisering. Der tages afsæt i kompetencer og forskning på regionens private- og offentlige sygehuse Regionens private- og offentlige sygehuse rummer høje kompetencer og forskningserfaring. Svagheder Der mangler et større vidensunderlag for at afsøge disse potentialer. Den kritiske masse af medicovirksomheder og kommercielle udbydere af sundhedsydelser er lille. Uden for hovedstadsområdet arbejder kun få virksomheder systematisk med brugerbehov. Den danske sundhedslovgivning er kompliceret og virksomhederne mangler derfor ofte kendskab til muligheder og barrierer. Få offentligt-private partnerskaber. De syddanske (og danske) medicovirksomheder har vanskeligt ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft i regionen, hvilket sænker potentialet for innovation gennem medarbejdere/menneskelige ressourcer. 11.3. Målepunkter [under udarbejdelse] 11.4. Strategi For at nå målene skal: - Nye forretningsområder inden for Det sunde liv identificeres. - Forskning og vidensopbygning inden for Det sunde liv styrkes. - Netværksopbygning/matchmaking, også på tværs af fagdiscipliner styrkes. 16

- Viden om brugerens behov øges, så der skabes et bedre fundament for den brugerdrevne innovation. - Der øget fokus på internationalisering. - Rammebetingelserne for regionens biotek og sundheds-erhverv forbedres for derigennem at styrke konkurrenceevnen. 11.5. Strategielementer For at fokusere og kvalificere indsatsen, skal: - Der skabes et større vidensgrundlag for en satsning på dette nye forretningspotentiale. - Der skabes kobling til oplevelsesøkonomien - Der tages afsæt i kompetencer og forskning på regionens private- og offentlige sygehuse. - De sundhedsrelaterede områder med kommercielt potentiale som f.eks. forebyggelse, wellness, plantemedicin, telemedicin, sund mad og idræt opprioriteres. - Adgangen til risikovillig kapital forbedres blandt andet gennem et tættere samarbejde mellem ventureselskaber, virksomheder og vidensmiljøer. - Den eksisterende produktion effektiviseres gennem nye løsninger. - Grundlaget for regionens medicovirksomheder skal styrkes og videreudvikles. - Uudnyttede forretningspotentialer inden for blandt andet nye serviceydelser og koncepter som eksempelvis tilkøbsydelser og forsikringsordninger udvikles og understøttes. 17