Market Watch Monthly - Offshore

Market Watch Monthly - Offshore Verdens første offshore vindmøllepark Vindeby blev bygget ud for Nordlollands kyst i 1991. Den beskedne park med 4,95 MW blev starten til en et nyt kapitel i vindmølleindustriens historie. Danmark har været first mover på offshore markedet, hvilket betyder at både de danske vindmølleproducenter og energiselskaber har store andele i det hastigt voksende offshore marked. Tilsammen har Vestas og Siemens Wind Power produceret 94% af den offshore kapacitet der var idriftsat ved udgangen af september 2005. Potentiale Vindressourcerne i de europæiske farvande er enorme og det samme er potentialet for offshore udvikling. IEA vurderer, at Europas praktisk udnytbare offshore potentiale er omkring 70-80.000 MW. Markedsstatus i de vigtigste lande Kun seks lande har pt. installeret offshore vindkraft: Danmark, Storbritannien, Sverige, Holland, Tyskland og Irland. I de kommende år ser det ud som om, den primære markedsudvikling stadig vil finde sted i Europa, hvor specielt Tyskland og England har store offshore planer. Erfaringer og udfordringer Hvor langt er vi nået, og hvad bliver fremtidens udfordringer for offshore udviklingen? Beretninger fra havet Mads Simonsen fra EU Montage fortæller om, hvordan en landkrabbe klarer sig på havet. 1

Potentiale Det europæiske offshore potentiale er enormt. En rapport fra IEA vurderer, at Europas praktisk udnytbare offshore potentiale er omkring 313,6 TWh, hvilket svarer til 70-80.000 MW (link til rapporten). Sammenlignet med dette enorme tal er den nuværende offshore kapacitet beskeden. Ved udgangen af september 2005 var der installeret 725 MW offshore. Indtil nu er 90 MW installeret i 2005, og BTM Consult forventer at der samlet vil blive installeret 8.168 MW i perioden 2005-2009 det betyder at den samlede offshore kapacitet forventes at være 8.757 MW i 2009. Det svarer til 7% af den forventede samlede vindkraftkapacitet i 2009. Politisk afhængigt marked Offshore er politisk tillokkende, fordi de store offshore vindmølleparker giver svaret på mange af de problemer, der er med at rejse møller på land. Specielt de landskabsmæssige hensyn og modstanden fra lokalbefolkningen kan imødekommes ved at satse på offshore. Installeret offshore kapacitet fordelt på fabrikanter, oktober 2005 Fabrikant MW Markedsandele i % Vestas 419,15 57 Bonus 265,15 37 GE Wind 35,7 5 Enercon 4,5 1 Men om det store marked bliver udnyttet afhænger i høj grad af den politiske udvikling. Forventningerne til Storbritannien og Tyskland er i top fordi den politiske udvikling peger i retning af en stor offshore satsning. I Storbritannien konkret i form af en handlingsplan i Tyskland på grund af faste afregningspriser for el produceret med vindkraft. Tabellen over status for offshore i Europa viser med al tydelighed at der er store planer. Men man skal ikke lade sig narre af de svimlende tal der er stadig langt vej til mål. Specielt de foreslåede offshore projekter, der for de flestes vedkommende stadig er i ideudviklingsfasen, har lang vej igen før de kan realiseres. Komplicerede godkendelsesprocedurer, usikre afregningspriser og problemer med nettilslutning er nogen af de største sten på vejen. Men også en række af de godkendte projekter går en usikker fremtid i møde. På trods af de mange forbehold, så viser udviklingen at der er en tro på det kommende offshore marked. Blandt andet har den svenske energigigant Vattenfall købt sig ind på markedet ved at overtage Elsams offshore-aktiviteter på blandt andet Horns Rev og Kentish Flats. Og det er ikke kun internationale el-koncerner, der satser på offshore. Shell Wind Energy har også offshoreprojekter i Holland. Status for offshore i Europa, oktober 2005 Land Fungerende offshore parker 1 Godkendte offshore (MW) projekter 2 (MW) Foreslåede offshore projekter 3 (MW) MW i alt Danmark 438,75 400-838,75 Storbritannien 239 1174 8205 9.618 Sverige 23 188 3374 3585 Holland 18,8 219 200 437,8 Tyskland 4,5 3610,3 47.100,20 50.715 Frankrig - - 169,5 169,5 Irland - 520 1350 1870 Norge - - 1400 1400 Belgien - 320 158 478 Polen - - 283 283 Spanien - - 1578,3 1578,3 Finland - - 15 15 Samlet 724,05 6431,3 63.833 70.988 Kilde: The Guide to European Renewable Energy Resources, Clarkson Research Services Limited Noter: 1) Ved udgangen af september 2005 2) Godkendte projekter er et bredt begreb fordi, godkendelsesproceduren er forskellig fra land til land. I denne tabel er parker klassificeret som godkendte, hvis de har fået en forhåndsgodkendelse fra det pågældende lands myndigheder og derfor er gået ind i planlægningsfasen. Desuden indeholder denne kategori også offshore parker under konstruktion. 2

3) Foreslåede offshore projekter er projekter som endnu ikke har myndighedsgodkendelse. I Storbritannien indeholder denne kategori også projekter hvor der har været licitation. Antallet af MW er bestemt ud fra projektets pilotfase, dvs. det antal MW der skal installeres i den indledende byggefase. En række projekter, specielt i Tyskland, har langt større omfang hvis fuldskala projektet gennemføres. Kilder The Guide to European Renewable Energy Resources, Clarkson Research Services Limited World Market Update 2004, BTM Consult 3

Markedsstatus i de vigtigste lande Danmark Med 438,75 MW er Danmark stadig det land, der har installeret flest offshore møller. Det forventes dog at det engelske og tyske marked langt vil overgå det danske i de kommende år. Således forventes der kun en samlet installation på 400 MW i Danmark frem til 2009 (BTM Consult). De 400 MW er allerede vedtaget i form af udvidelse af henholdsvis Horns Rev og Nysted, med hver 200 MW. Horns Rev II skal bygges af ENERGI E2 mens Nysted II stadig er i udbud hos Energistyrelsen. Her forventes en afgørelse inden udgangen af 2005. I Danmark bestemmes offshore udviklingen politisk og planlagte offshore parker sendes i udbud af Energistyrelsen. Med Regeringens Energistrategi 2025 fra april 2005 lægges der op til at offshore udviklingen fremover skal ske på markedsvilkår, dvs. at afregningsprisen fastsættes i direkte konkurrence med kul- og gasfyrede kraftværker. Og den seneste udmelding fra Energiminister Flemming Hansen (primo oktober) er at Regeringen ikke vil støtte yderligere offshore projekter. Fungerende offshore parker i Danmark Park Kapacitet Årlig Fabrikant MW produktion GWh Ca. antal husstande der leveres til Horns Rev I 160 600 Vestas 150.000 Middelgrunden 40 100 Bonus 25.000 Nysted 165,6 595 Bonus 110.000 Rønland 17,2 60 Bonus/Vestas 18.000 50/50 Samsø 23 69 Bonus 18.000 Tunø Knob 5 12 Vestas 3750 Paludan Flak 23 69 Bonus 18.000 Vindeby 4,95 12 Bonus 3500 Samlet 438,75 1448 346.250 Kilde: Clarkson Research Services Limited Storbritannien I forhold til installeret kapacitet indtager Storbritannien andenpladsen efter Danmark med 239 MW installeret ved udgangen september 2005. Men BTM Consult forventer at Storbritannien i de næste 5 år vil være suverænt det største offshore marked. Således forventes det at der vil være installeret godt og vel 3.500 MW i Storbritannien i 2009. Hvis man ser på status for projekterne i Storbritannien, så er der pt. godkendt 1174 MW offshore, og der er forslag om yderligere 8205 MW. Det betyder dog ikke at alle disse projekter bliver realiseret. Der er stadig lang vej fra godkendelse af et projekt til det er realiseret. Specielt problemer med finansiering af nettilslutning vanskeliggør processen. Mange af de engelske parker er dansk drevet af E2 og Elsam. Fungerende offshore parker i England Møller MWIdriftsat Blyth 2 x 2 MW, Vestas 4 2000 North Hoyle 30 x 2, Vestas 60 2003 Scroby Sands 30 x 2 MW, Vestas 60 2004 Kentish Flats 30 x 3 MW, Vestas 90 2005 4

Relaterede links UK offshore wind 2005 Kort over engelske offshore parker Tyskland Det tyske marked ser ved første øjekast imponerende ud, men det har vist sig at være uhyre vanskeligt at realisere offshore projekterne. Det skyldes, at det er pålagt developerne at finansiere nettilkoblingen samt at godkendelsesprocessen hos myndighederne er meget kompliceret. Det viser den nyeste udvikling omkring Butendiek-projektet, som netop er blevet lagt på is på trods af en garanteret afregningspris på 69 kr. pr. kwh. Det vidner om udfordringerne på det tyske marked. Den uafklarede politiske situation i Tyskland efter valget i september betyder at udviklingen for øjeblikket står lidt på stand by, fordi begge fløje må indstille sig på en ny politisk situation. På trods af dette, er der stadig store forventninger til det tyske marked. BTM Consult forventer, at der ved udgangen af 2009 vil være en samlet offshore kapacitet i Tyskland på 2.636 MW. Fungerende offshore parker i Tyskland Møller MW Idriftsat Emden 1 x 4,5 Enercon 4,5 2004 Relaterede links: Liste over Tyske offshore projekter Sverige Pt. er der installeret 23 MW offshore i Sverige, men også her er mere på vej. F.eks. Lillgrund der er godkendt af myndighederne og har planlagt byggestart i efteråret. Derudover er yderligere to projekter Klasgården og Utgrunden II med en samlet kapacitet på 116 MW godkendt af myndighederne. Samlet set forventer BTM Consult, at der vil blive installeret 356 MW i Sverige frem til 2009. Sverige bruger grønne certifikater til at handle bioenergi, vindkraft og vandkraft. Det vil sige, at der følger et bevis med for hver kwh el produceret af vedvarende energi. Certifikatmarkedet har erstattet alle andre støtteordninger til vedvarende energi, og det er endnu for nyt til at man med sikkerhed kan udtale sig om, hvad det betyder for den svenske vindkraft. Men erfaringerne indtil nu er, at det ikke har medført den forventede vækst. Fungerende offshore parker i Sverige Møller MW Idriftsat Bockstigen 5 x 550 kw, NEG Micon 2,75 1997 Utgrunden 7 x 1,5 MW GE Wind 10,5 2000 Yttre Stengrund 5 x 2 MW, NEG Micon 10 2001 Relaterede links Market Watch om Sverige og Norge Irland I slutningen af september meddelte den irske regering at strøm fra vindmøller og biomasseanlæg frem over skal afregnes til faste priser. Det kan betyde en positiv udvikling for offshore vindkraft i Irland, der halter et godt stykke bagefter EU s pejlemærke for vedvarende energi. Landet skal udfylde et gab på 1450 MW for at leve op til den ambition, som EU-Kommissionen har udmeldt. Arklow Bank er pt. Irlands eneste offshore park, men der er foreslået yderligere 7 projekter (endnu uden myndighedsgodkendelse) og BTM Consult forventer at der vil blive installeret 250 MW frem til 2009. Fungerende offshore parker i Irland Møller MW Idriftsat Arklow Bank Phase I 7 x 3,6 MW, GE Wind 25,2 2003 5

Holland Der hollandske marked er så småt begyndt at røre på sig og i maj 2005 blev de 106 MW i Nearshore Wind Farm godkendt. Parken kommer til at bestå af 36 Vestas 3 MW møller. Nearshore Wind Farm er et pilotprojekt, delvist finansieret af den hollandske stat. Det har til formål at undersøge miljøpåvirkningen og de tekniske aspekter der er forbundet med at producere vindkraft i de barske farvande langs Hollands kyst. BTM Consult forventer at der vil blive installeret 220 MW offshore i Holland frem til 2009. Fungerende offshore parker i Holland Møller MW Idriftsat Leyl 4 x 500 kw, NEG Micon 2 1994 Dronten Ijsselmeer 28 x 600 kw, NEG Micon 16,8 1996 Øvrige lande Norge Norge er et af de lande i verden med størst vindpotentiale, men der er endnu ikke realiseret nogen offshore projekter. Onshore var der ved udgangen af 2004 installeret 158 MW. Det syner ikke af meget, men der ligger en lang række projekter til godkendelse hos Norges vassdrags- og energidirektorat (NVE). Blandt andet har Havgul AS har ansøgt NVE om tilladelse til offshore projektet Havsul i kystzonen ud for Møre og Romsdal. Der er søgt om at opstille møller med en effekt på 3-8 MW i 3 store parker med en samlet effekt på op til 1100 MW. Pt. er Havsul det eneste offshore projekt i Norge. Der er stadig usikkerhed om, hvilken retning markedet vil gå i. Norge forventer at tilslutte sig det svenske certifikatmarked fra januar 2007 og det er svært at forudsige hvad det vil betyde for det norske offshore marked. BTM Consult forventer ikke at der vil blive installeret offshoreparker i Norge inden 2009. USA Cape Wind USA s første offshore projekt. Oplægget er at opføre 130 møller og en maksimal samlet effekt på 420 MW. Pt. er godkendelsen af projektet i gang med at blive behandlet og de projektansvarlige forventer at Cape Wind bliver godkendt i løbet af 2005. I så fald kan konstruktionen være afsluttet i 2008. Men Projektet møder kraftig modstand fra især velhavende amerikanere, der har hus langs kysten. BTM Consult forventer at der samlet vil blive installeret 200 MW frem til 2009. Kina Ifølge avisen Shanghai Daily vil byggeriet af Kinas første offshore park begynde til næste år. Parken skal have en samlet effekt på 1000 MW, når projektet står færdigt i 2020. I første omgang gælder det dog de første 50 MW allerede næste år og dernæst skal projektet udbygges løbende. Spanien Spanien er endnu ikke med på offshore-vognen, men der er foreslået en række projekter. Således forventer BTM Consult at der vil blive installeret 220 MW frem til 2009. Belgien BTM Consult forventer at der vil blive installeret 194 MW offshore frem til 2009. Men også her er der start vanskeligheder og det 100 MW store projekt Seaenergy er netop blevet sat på stand-by. 6

Finland Har et enkelt semi offshore projekt på 12-15 MW, Båtskärs Vindmöllor. Derudover forventes ikke yderligere offshore udbygning i Finland i de nærmeste år. Frankrig Frankrig har 4 pt. fire foreslåede offshore projekter på tilsammen 169,5 MW, men ingen af dem er godkendt endnu. BTM Consult forventer at der vil være installeret 58 MW i Frankrig i 2009. Polen I Polen er der indtil videre foreslået 4 offshore parker. Bialogora og Karwia udgør tilsammen 283 MW, men der er ikke sat MW på projekterne Rowy og Sarbinowo. Der er ingen forventninger om offshore udbygning de nærmeste år. Canada BTM Consult forventer at der vil være installeret 20 MW offshore i Canada i 2009. Kilder World Market Update 2004, BTM Consult The Guide to European Renewable Energy Resources, Clarkson Research Services Limited 7

Erfaringer og udfordringer Offshore markedet træder stadig sine børnesko og der er brug for skoleeksempler for at skabe tillid til markedet. Det er endnu sparsomt med track records fra velkørende fuldskalaprojekter. Politisk skal der skabes gunstige rammer for investeringer i offshore og industrien skal vise, at det kan lade sig gøre at gennemføre de svimlende store offshore projekter på en fornuftig måde. Der er behov for, at vi viser, at det kan lade sig gøre. Der er brug for stabilitet og sikkerhed for investeringen, og det kan succesrige projekter være med til at give, fordi det viser investorer, politikere og andre, at offshore markedet er stabilt. Den succes og sikkerhed regner vi med, at vi kan være med til at skabe. siger Kim Ernst, direktør E2 vind. Fart på den teknologiske udvikling Udviklingen af møller og fundamenter er i højeste gear for at møde den stigende efterspørgsel. En af de store udfordringer er at levere driftsikre møller på 4-6 MW og fundamenter til over 25 meters vanddybde. Mange af de store offshore parker er projekteret efter teknologi, der stadig er under udvikling, og derfor mener Birger T. Madsen fra BTM Consult at markedsudviklingen hænger tæt sammen med teknologiudviklingen. Fremtidige kæmpemøller i Tyskland Det er planen at Arkona Becken Südost, der stadig er på tegnebrættet, samlet skal udgøre 1005 MW fordelt på 201 møller - en møllestørrelse på 5 MW. Hvis kæmpeprojektet Forseti bliver realiseret, kommer det til at bestå af 1750 møller med en effekt på 10 MW altså en samlet effekt på 17.500 MW. Hvem tager risikoen? Der er flere forskellige risikoelementer ved de store offshore projekter. Rent teknologisk er udfordringen større end på land på grund af et langt hårdere klima. Sliddet på møllerne er større på havet og vedligeholdelsen besværliggøres, fordi møllerne er svære at komme til. Det er klart at alt bliver vanskeligere og dyrere når man går offshore. Risiciene er meget større i forhold til onshore. For eksempel vores projekt ved Scarweather Sands i England. Her kæmper vi med 10 meter tidevand og 4-5 meter høje bølger. Men vi har mange erfaringer fra Nysted der viser, at det kan lade sig gøre. siger direktør for E2 vind, Kim Ernst. De teknologiske udfordringer kan løses, og erfaringerne viser, at det kan lade sig gøre. Men tilbage står spørgsmålet om, hvem der skal påtage sig den økonomiske risiko i udviklings og driftsforløbet. Ifølge Birger T. Madsen risikerer man at projekterne strander i forhandlingen om risikodelingen imellem mølleleverandør, fundamentleverandør og køber. Kilder: Guide to European Renewable Energy Resources, Clarkson Research Services Limited Kim Ernst, ENERGI E2 BTM Consult 8

Beretninger fra havet Mads Simonsen arbejder for EU Montage, et firma der har sat mange møller op i tidens løb. Indenfor de sidste år har en stor del af deres arbejde været at sætte møller op på havet, blandt andet ved Kentish Flats. Teknikken er den samme I bund og grund er teknikken den samme rent teknisk er det stort set det samme som at sætte en mølle op på land. Men der er nogen andre sikkerhedsforhold, man må jo ikke hoppe i vandet, siger Mads Simonsen med et smil. Og han fortsætter: Vi er ikke sømænd, så vi har været på en del kurser for at blive klar til at arbejde ombord på et skib. Elementerne er større, fordi mere bliver samlet på land. Ved Kentish Flats blev der f.eks. monteret to vinger på nacellen på land. De store elementer gør arbejdet lidt nemmere for montørerne fordi der er færre dele at håndtere. Men til gengæld kræver håndteringen af dem stor præcision ombord på et skib. Mads Simonsen fortæller: Vi er vandt til at have en hel mark, så der er noget mindre plads på dækket af et skib. Mens vi venter på tidevandet Offshore må man indrette sit arbejde efter naturens luner. Ting som bundforhold, vejr og tidevand har stor betydning for, hvordan man kan arbejde og det betyder, at man skal bruge lidt længere tid på at forberede hvert enkelt projekt. Ved Kentish Flats var tidevandet f.eks. en vigtig faktor. Der var tidevand på 5 meter og strømforholdende var lidt specielle. Det betød at det kun var i en kort periode mellem høj og lavvande vi kunne montere. Det betyder selvfølgelig at det hele tager lidt længere tid. fortæller Mads Simonsen. Når man er ombord på et skib tager man ikke lige hjem om aftenen, eller tager ud for at se noget andet. Men hvad bruger man så ventetiden til? Nogen gange kan det godt være lidt kedeligt, men heldigvis får vi god mad. 9