1 Salme 18,31b Han er et skjold for alle, der søger sit skjul hos ham. (Læs Sl 18,29-31) Fil 4,13 Jeg kan bære alle omstændigheder takket være ham, som giver mig kraft. DDS 625,2 Følger eders fyrste efter, stoler på hans stærke arm! Satan bruger alle kræfter, fører hid sin hele svarm,* for os går, med os står den, som alle ting formår. 2 Februar * sværm Salme 18,36 Dit skjold blev min redning, din højre hånd mit faste holdepunkt, din kærlige omsorg min kraft. (Læs Sl 18,32-37) 1 Kor 10,12 Derfor, hvis nogen mener at kunne holde sig oprejst, skal han passe på, at han ikke falder. DDS 618,1 Op! Våg og bed, min sjæl! du ved dig ellers ikke sikker, at du jo kan drages ned i Den Ondes strikker. 3 Salme 18,40 Du gav mig dit bælte, så jeg kunne stå stærk i striden, du tvang mine angribere til at gå i knæ. (Læs Sl 18,38-43) Ef 6,14 Vær altid parat til kamp, stå med sandheden som et bælte om jeres lænd, iførte retfærdigheden som et bryst-panser. DDS 632,3 Begyndt er ikke endt, det må du vide, som har din Jesus kendt, bliv ved at stride! Alt, hvad dit hjerte vil fra Himlen vende, skal overvindes til din sidste ende.
4 Salme 18,47 Herren lever, velsignet være min klippe, hele æren tilkommer Gud, min frelser. (Læs Sl 18, 44-51) ApG 1,3a Gang på gang gennem 40 dage beviste han for dem efter sin lidelse, at han igen var i live. DDS 236,4a Kan de døde ej opstå, intet har vi at betyde, visne må vi brat i vrå, ingen have skal vi pryde. 5 Salme 19,2 Himlen løfter sløret for Gud herlighed, hvælvingen siger: Jeg er et resultat af hans hænder. (Læs Sl 19,1-7) Rom 1,20 Siden verdens skabelse har vi kunnet betragte hans usynlige væsen, og hans værker vidner om hans evige magt og godhed. DDS 392,1 Himlene, Herre, fortælle din ære, Mesteren prises af hvælvingen blå, solen og månen og stjernernes hære vise os, hvad dine hænder formå. 6 Salme 19,1 Der kan ikke sættes en plet på det, som Gud siger; det holder stand for evigt. Hvad Herren pålægger os er pålideligt, det er retfærdigt alt sammen. (Læs Sl 19,8-12) Fil 4,8 Tag altid udgangspunkt i det, der er ædelt og sandt, ret og rent, elskeligt og tiltalende, ja alt, hvad der er anstændigt og fortjener ros. DDS 392,6 Ren som et guld er den lov, du har givet, omvender sjæle, som agter derpå, trofast dit vidnesbyrd fører til livet, vismænd det gør af vankundige små.
7 Salme 19,13 Hvem er i stand til at kende alle sine fejl? Gud, rens mig for mine ubevidste synder. (Læs Sl 19,13-15) 1 Joh 1,9 Såfremt vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, at han tilgiver vore synder og renser os for al uretfærdighed DDS 493,2 Thi stod jeg som en synder her, min skaber, for dit øje, om end for verden ren og skær jeg turde mig ophøje; men ak, jeg ved ej heller tal på mine fejl og mine fald, de dunkle med de klare. 8 Salme 20,5 Herren skal give dig, hvad dit hjerte ønsker, og alle dine planer vil han lade lykkes. (Læs Sl 20,1-6) Hebr 6,3 Hvis Gud tillader det, vil vi gøre det. DDS 682,1 Jesus, Jesus, Jesus sigter alt mit hjertes ønske til og sig hermed fast forpligter, at jeg vil, hvad Jesus vil; hjertet i ham glad og mildt råber: Herre, som du vilt! 9 Salme 20,8 Den ene sværger til stridsvogne, den anden sværger til stridsheste, vi glemmer ikke Herren vor Guds navn. (Læs Sl 20,7-10) 1 Kor 15,57 Men Gud ske tak, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus. DDS 625,6 Op, ved Jesu blod at vinde! Sejren bliver vis og stor. For vor pande vil vi binde vidnesbyrdets faste ord; lad det gå, som det må, ordet evig skal bestå!
10 Salme 21,2 Herre, din magt får kongen til at glæde sig, din sejr får ham til at juble højt. (Læs Sl 21,1-8) Rom 7,25a Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre! DDS 628 O Jesus, som er kommet at forstyrre Satans rige, hjælp, at vi aldrig dag og nat fra ordets veje vige, og gør os alle fri fra Satans tyranni, vær hos os, hvor vi går, stå med os, når vi slår, og lad os altid vinde! 11 Salme 21,12 De har ondt i sinde imod dig, lægger listige planer, men får aldrig held til at føre dem ud i livet. (Læs Sl 21,9-14) 2 Kor 13,8 For vi formår ikke noget imod sandheden, kun for sandheden. DDS 389,7a Men var din synd end nok så stor, den har dog lidt at sige mod kraften i Guds sande ord og nådens stærke rige. 12 Salme 22,4 Dog, du er den Hellige, den, der troner over Israels lovsange. (Læs Sl 22,1-6) Matt 26,30 Efter at have sunget salmerne* *Sl 113-118 gik de ud af byen, ud til Oliebjerget. DDS 9,2-3 Lovsangen fra den frelste jord sig blande med dit englekor! Ja, Adams æt istemmer glad kerubers og serafers kvad: Du Hellig, hellig, hellig er,* du, hersker over Himlens hær, og hele jorden, vid og bred, er opfyldt af din herlighed. *Es 6,3
13 Salme 22,9 Han bygger på Herren, så lad Herren frelse ham, lad Herren befri ham, han holder jo af ham. (Læs Sl 22,7-12) Matt 27,43 Han stoler på Gud, lad Gud redde ham, såfremt han bryder sig om ham. Har han ikke sagt: Jeg er Guds Søn. DDS 667,5 Os dog ingen død kan døde, men dens bud løser ud tusindfold af møde, lukker dør for sorgestimlen, så vor sti bliver fri ind til fryd i Himlen. 14 Salme 22,19 De deler mine klæder mellem sig og kaster lod om det, som jeg har på. (Læs Sl 22,13-19) Joh 19,24b De har delt mine klæder mellem sig, og de har kastet lod om min kappe. DDS 204,3 Lad mig betænke al min tid din død og takke dig med flid, din dom og straf husvale mig, at du mig frelste nådelig fra synd, nød, død og Satan med til Himmeriges herlighed! 15 Salme 22,23 Jeg vil forkynde dit navn blandt mine brødre, og jeg vil prise dig midt i menigheden. (Læs Sl 22,20-27) Hebr 2,11 For han som helliger, og de som helliges har alle samme Fader, derfor viger han ikke tilbage for at kalde dem brødre. DDS 230,3 Sangen toner, vor forsoner, vor forsoner til evig pris. Han ville bløde for os at møde, for os at møde i Paradis. Sangen toner, vor forsoner, vor forsoner til evig pris.
16 Salme 22,30 Selv alle de mægtige på jorden skal bøje sig og tilbede ham, og de, der steg ned i støvet, skal knæle for ham. (Læs Sl 22,28-32) Fil 2,10 I Jesu navn skal hvert knæ bøje sig, i himlen, på jorden og under jorden. DDS 83,3a Bøj dig for din konge, sjæl, verdens konger, bøjer eder, stolte magt og højhed, knæl, tronen for Guds Søn bereder! 17 Salme 23,1 Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød. (Læs Sl 23,1-6) Joh 10,11 Jeg er den gode hyrde, den gode hyrde sætter sit liv til for fårene. DDS 662,1a Hvad kan os komme til for nød, når Herren er vor hyrde, bespiser os med Himmel-brød og letter al vor byrde! 18 Salme 24,4 Den, som sørger for at have rene hænder og holder sit hjerte rent. Den, som ikke tilbeder noget tomt, og den, som ikke sværger ved fremmede guder. (Læs Sl 24,1-6) Matt 5,8 Mere end lykkelige er de rene af hjertet, for de skal se Gud. DDS 512,1 Hvo vil mig anklage og for dommen drage hen på Sinai? Synden jeg bekender, mig til Jesus render, dermed er jeg fri. Mød mig da på Golgata, Jesus skal min sag antage, hvo vil mig anklage?
19 Salme 24,7 Opløft jeres hoveder, I porte, I ældgamle døre, løft jer! så herlighedens konge kan komme ind. (Læs Sl 24,7-10) Matt 21,5 Sig til Zions datter: Se, din konge kommer til dig, sagtmodig og siddende på et æsel, et ungdyr, et lastdyrs føl. DDS 84,6 Jeg hjertets dør vil åbne dig, o Jesus, drag dog ind til mig! Ja, ved din nåde lad det ske, at jeg din kærlighed må se! 20 Salme 25,3 De, der regner med dig, bliver ikke til skamme, til skamme bliver de, der med lethed forråder dig. (Læs Sl 25,1-7) Rom 9,33 Se, Jeg lægger en sten i Zion, hvorpå man støder sig, en snublesten. Den, der tror på ham, skal ikke blive skuffet. DDS 652,3b Så lidt som dit ord, så lidt kan dit kor, dit syngende folk, gå til grunde. 21 Salme 25,10 For dit navns skyld, Herre, vil du tilgive mig min skyld, selvom den er nok så stor. (Læs Sl 25,8-13) Rom 8,28 Imidlertid ved vi, at alt vil vende sig til gode for dem, der elsker Gud, dem, der ifølge Guds råds-beslutning er kaldede. DDS 23,4 Hvor Gud mig fører, vil jeg gå, om foden skulle brænde; kan jeg det forud ej forstå, til sidst jeg dog skal kende, at det er idel trofasthed, hvor han mig fører op og ned: det er min troes anker.
22 Salme 25,14 De, der kender til at frygte Herren, hører til hans vennekreds, han gør dem bekendt med, hvad han har i sinde at gøre. (Læs Sl 25,14-22) Joh 15,15b Jeg kalder jer venner, fordi I er blevet gjort bekendt med alt, hvad jeg har fået at vide af Faderen. DDS 41,1 Lille Guds barn, hvad skader dig? Tænk på din Fader i Himmerig! Han er så rig, han er så god, ingen kan stå hans magt imod. O, Gud ske lov! 23 Salme 26,8 Jeg elsker det hus, hvor du bor, Herre, det sted, hvor din herlighed har sin bolig. (Læs Sl 26,1-8) Luk 2,49b Vidste I ikke, at jeg bør være i min Faders gerning. DDS 783,8 Landet nu gråhærdet kun jeg gæster og har hjemme, selv jeg ved ej hvor; dog på lysets hjem min hu sig fæster, evig godt, jeg ved, er ene der. 24 Salme 26,9 Lad ikke mit liv og legeme få sådan et endeligt, som du giver syndere og mordere. (Læs Sl 26,9-12) Luk 23,43 Han sagde til ham: Jeg forsikrer dig, allerede i dag skal du være med mig i Paradis. DDS 192,9 Ja, jeg tror på korsets gåde, gør det, Frelser, af din nåde. Stå mig bi, når fjenden frister! Ræk mig hånd, når øjet brister! Sig: Vi går til Paradis!
25 Salme 27,4 Der er kun ét, som jeg beder Herren om, jeg kender kun ét, som jeg længes imod: at få lov til at bo i Herrens hus alle mit livs dage. (Læs Sl 27,1-6) Joh 6,68 Simon Peter svarede: Men Herre, til hvem skulle vi så gå? Kun i dine ord er det givet, at vi finder det evige liv. DDS 460,5b Kærligste Jesus, du må dig forbarme, skjul dog ej evig dit ansigt for mig! 26 Salme 27,9 Skjul ikke dit ansigt for mig. Vær ikke vred, så du afviser din tjener. Du har altid været min hjælper, opgiv mig ikke; lad mig ikke i stikken, Gud, min frelse! (Læs Sl 27,7-14) Joh 6,37 Alle de, der bliver betroet mig af Faderen, skal komme til mig, og de, der kommer til mig, vil jeg aldrig lukke ude. DDS 511,6a Jesus han er syndres ven, hører det, al verdens ender, falder ind til Gud igen, som udbreder sine hænder! 27 Salme 28,2 Hør dog på min bøn og tryglen, når jeg må skrige til dig, når jeg løfter mine hænder op mod det allerhelligste i dit tempel. (Læs Sl 28,1-5) 1 Tim 2,8 Jeg vil således, at mændene alle vegne skal bede med løftede hænder, i oprigtighed og uden had eller uoverensstemmelser. DDS 499,1 O Jesus, livsens Herre, kom mig til hjælp og trøst! En synder jeg mon være, bekender dig min brøst; min synd kan jeg ej dølge, den tynger nat og dag, stor sorg er i dens følge og gør mig syg og svag.
28 Salme 28,8 Herren er sit folks styrke, sin salvedes sikre borg. (Læs Sl 28,6-9) Ef 3,16 Må han give jer kraft efter sin herligheds rigdom, sådan at I ved hans Ånd bliver styrket inderst inde. DDS 460,2a Styrk mig ret kraftig i sjælen herinde, at jeg kan finde, hvad Ånden formår; tag dig til fange min tale og sinde, led mig, og lok mig, så svag som jeg går! 29 Salme 28, 9 Frels dit folk og velsign dem, der er dine, vær deres hyrde, og bær dem for altid. (Læs Sl 28,6-9) Rom 11,1 Har Gud forstødt sit folk? Aldeles ikke. DDS 437,1 Vi tro, vi alle tro på Gud, himlen skabte han og jorden; en kærlig Fader er vor Gud, mennesket hans slægt er vorden. Dagligt brød han os vil give, os forsørge vel i live, altid han i nød og fare sjæl og legem vil bevare; vi tro på ham med håb og mod, thi han er mægtig, viis og god.