Detailhandelsanalyse Kerteminde

Detailhandelsanalyse Kerteminde 2008 Udarbejdet af COWI A/S

Langegade i Kerteminde Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 COWI A/S i samarbejde med Kerteminde Kommune Layout: COWI A/S Fotos: COWI A/S

Indhold 04 Indledning 06 Butiksstruktur 10 Butiksareal 13 Omsætning og dækningsgrad 16 Forbrugspotentiale og arealbehov Brancheregister Begreber og metode

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E K E R T E M I N D E / I N D L E D N I N G Indledning Detailhandelsanalysen for Kerteminde Kommune er en del af en fælles analyse af detailhandlen på hele Fyn. Analysen er udarbejdet i samarbejde med COWI A/S. Analysen har til formål at bidrage med detaljeret og lokal viden om detailhandelsstrukturen som grundlag for kommuneplanlægningen. Analysen sætter fokus på forholdet mellem detailhandlen i de større byer i Kerteminde Kommune og behovet for nye arealer til butiksformål. I detailhandelsanalysen er opmærksomheden særligt rettet mod Kertemin- Afstande Fra Odense C til km Kerteminde 20 Langeskov 14 Munkebo 12 Butikstrukturen er underlagt en vigtig rammebetingelse - afstanden til Odense er kort. de, Munkebo og Langeskov. Byerne er udpeget af Kerteminde Kommune som de mest interessante i en detailhandelsmæssig sammenhæng. Bystørrelser i Kerteminde Kommune Munkebo Kerteminde Bymønster Kerteminde Kommune har knap 23.600 indbyggere (2008) eller hvad der svarer til ca. 5 % af indbyggertallet på Fyn. Bymønstret er kendetegnet ved tre hovedbyer: Kerteminde med 5.800 indbyggere, Munkebo med 5.500 indbyggere samt Langeskov med 3.900 indbyggere. Kommunens øvrige centerbyer er ganske små med 300-650 indbyggere (Dalby, Mesinge, Rynkeby og Marslev). Befolkningen i landdistrikterne udgør 5.300 indbyggere og derved mere end 20 % af kommunens samlede befolkstal. Udviklingen i indbyggertallet, og dermed forbrugsgrundlaget, har udviklet sig forskelligt i de udvalgte byer. Siden 1999 har indbyggertallet i Munkebo været stort set uændret. Kerteminde er gået frem med med 5 %, mens befolkningstallet i Langeskov er vokset med 9 %. Kerteminde Kommunes samlede befolkningstal er øget med 3% siden 1999. Befolkningstal i kommunens byer Befolkningstal 2007 i kommunens byer 2007 Langeskov 6.000 6.000 3.000 3.000 / 4 600 600

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E K E R T E M I N D E / I N D L E D N I N G Munkebo Bycenter Pendling Indbyggertal 2007 Kerteminde Kommune har et pendlingsoverskud på knap 1.300 personer. Lindøvæftet i Munkebo beskæftige alene 2.900 personer og er en stor del af årsagen til kommunens pendlingsoverskud. Et pendlingsoverskud angiver en postitiv rammebetingelse. Dagligvarer og udvalgsvarer købes i nogen udstrækning i forbindelse med arbejde - hvis udvalget er rigtigt. Turisme Turistbranchen er et vigtigt erhverv i kommunen. Kerteminde Kommune er den trediestørste sommerhuskommune på Fyn og har ca. 1.800 sommerhuse. I PULS-FYN blev Kerteminde karakteriseret som en turistby, hvor turismen bidrager væsentligt til detailhandlen. Udviklingen i turismen understøttes af turistattraktioner som f.eks. Ladby skibet, Fjord & Bælt og Johannes Larsen Muséet. Hertil kommer købstadsmiljøet i Kerteminde og kunstnermiljøet på Hindsholm. Turisternes forbrug vurderes for hovedpartens vedkommende at være centreret om Kerteminde by. 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 Munkebo Kerteminde Langeskov Pendling 2006 6020 4761 / 5

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E K E R T E M I N D E / B U T I K S S T R U K T U R Butiksstruktur Langt størstedelen af butikkerne i Kerteminde Kommune ligger i Kerteminde, Munkebo eller Langeskov. De tre byer har tilsammen 80 % af butikkerne, men udgør kun 65 % af indbyggertallet. Butiksstrukturen er kendetegnet ved, at alle tre byer har mange dagligvarebutikker, men også at der i den øvrige del af kommunen ligger et større antal butikker. Butikkerne i områderne udenfor de tre byer er især dagligvarebutikker, men også butikker med boligustyr eller øvrige udvalgsvarer fx brugskunst og gallerier. Kerteminde Færre udvalgsvarebutikker - status quo for dagligvarer Antallet af butikker er faldet i Kerteminde Kommune. Sammenlignet med 1999, hvor detailhandlen blev undersøgt af Fyns Amt, er er der registreret 16 færre butikker svarende til en reduktion på ca. 12 %. Nedgang i antallet af butikker er en generel tendens, men tilbagegangen i Kerteminde Kommune ligger dog lidt over gennemsnittet. På hele Fyn er butiksbestanden faldet med ca. 10 % siden 1999. Nedgangen i antallet af butikker er primært sket inden for beklædning og boligudstyr, hvor antallet er faldet med henholdsvis 27 % og 33 % i Kerteminde Kommune. Antallet af dagligvarebutikker er stort set uændret (-2 %). Nedgangen i udvalgsvarebutikker må især ses som konsekvens af de seneste års stigende geografi sk koncentration af udvalgsvarebutikker i de større byer. Udvalgsvarehandlen i Odense i samme periode gået markant frem. Der er i Kerteminde Kommune en butikstæthed på 4,8 butikker pr. 1.000 indbyggere. Det er noget under gennemsnittet for Fyn (6,0 butikker/1.000 indbyggere). Det er sandsynligt, at såvel den sydlige som den nordlige del af Kerteminde Kommune mister butiksgrundlag til Odense primært inden for udvalgsvarehandlen. Den nordlige del - primært Kerteminde - nyder dog godt af lidt større afstand og turismen. Kerteminde Kerteminde er kommunens største handelsby med ca. 44 % af samtlige butikker, mens indbyggertallet udgør 24 % af hele kommunens indbyggertal. Dominansen er tydelig indenfor alle varegrupper. Siden 1999 er antallet af butikker i Kerteminde er faldet markant fra 63 til 50 butikker (ekskl. butikker med pladskrævende varer). Butikkerne i Kerteminde ligger koncentreret i strøgområdet omkring Langegade. Der er herud- Antal butikker i Kerteminde Kommune 2007 Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udv. varer Pladskr. varer Kerteminde 20 7 11 8 4 50 Langeskov 10 7 3 4 3 27 Munkebo 9 1 1 2 1 14 Øvrig kom. 11 1 5 6 0 23 I alt 50 16 20 20 8 114 I alt / 6

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E K E R T E M I N D E / B U T I K S S T R U K T U R Antal butikker i kommunens byer fordelt på hovedbrance 50 Antal butikker fordelt på hovedbrancher og byer 25 5 Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende varer Munkebo Kerteminde Butikker udenfor de udpegede byer fordelt på hovedbrance Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende varer Langeskov over butikker i erhvervsområdet ved Møllevangen bl.a. et større byggemarked. Der er fl ere dagligvarebutikker i strøgområdet, mens byens eneste supermarked - og største butik - ligger på østsiden af den nord-sydgående indfaldsvej til byen (Hindsholmvej) tæt ved den centrale del af byen. Derudover rummer Kerteminde også tre discountbutikker. Dagligvarestrukturen er karakteriseret en relativ stor geografi sk koncentration omkring bymidten. Munkebo Munkebo er omtrent på størrelse med Kerteminde, men rummer betydeligt færre butikker bl.a. fordi en stor del af det potentielle opland mod nord og syd udgøres af vand. 12 % af kommunens butikker ligger i Munkebo, som befolkningsmæssigt udgør 23 % af kommunens samlede indbyggertal. Butiksbestanden er gået tilbage i Munkebo. I 1999 var der 16 butikker mod 13 butikker i 2007. Tilbagegangen kan bl.a. forklares med byens beliggenhed tæt på Odense, som i samme periode er gået frem. Byens dagligvarestruktur vurderes at være stærk og bæredygtig med fl ere discountbutikker og et supermarked. Til gengæld vurderes byens ud- / 7

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E K E R T E M I N D E / B U T I K S S T R U K T U R Butikkernes beliggenhed i Kerteminde by Butikker i kommunens hovedby Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende varer valgsvarehandel at være følsom for fremtidige strukturforandringer. Hovedparten af byens offentlige og private servicefunktioner er koncentreret omkring bymidten. Det gælder også butikkerne, som overvejende ligger i Munkebo Bycenter. I det det delvist overdækkede center ligger bl.a. bager, Netto, Aktiv Super, Matas mm. Munkebo Bycenter giver et utidssvarende og lidt nedslidt indtryk. Udenfor Munkebo Bycenter fi nder man både en Rema 1000, en Fakta og nogle få udvalgsvarebutikker. Langeskov Langeskov er kommunens tredie største by og noget mindre en både Kerteminde og Munkebo. Der er dog betydeligt fl ere butikker i Langeskov end i Munkebo bl.a. p.g.a. gunstigere oplandsforhold. Antallet af butikker udgør 28 svarende til ca. 25% af butikkerne i kommunen, mens indbyggertallet kun udgør 17 % af hele kommunens indbyggertal. Med fl ere tøj- og skobutikker, er antallet af butikker er særligt højt indenfor beklædning. Antallet af registrerede butikker er uændret siden 1999 (ekskl. butikker med pladskrævende varegrupper). Omkring halvdelen af butikkerne er samlet i Langeskov butikscenter, men der er også butikker langs Jernbanegade og Odense-/Nyborgvej. I centret, som virker lidt utidssvarende, fi nder man bl.a. to su- / 8

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E K E R T E M I N D E / B U T I K S S T R U K T U R Butikker efter tilhørsforhold til kæde 10 Butikkernes kædetilknytning Frivillig kæde Kapitalkæde Udenfor kæde Munkebo Kerteminde Langeskov permarkeder (SuperBest og Super Brugsen) samt discountbutik (Rema 1000). Butikstrukturen indenfor dagligvarer vurderes at være stærk. Kædetilknytning Tilstedeværelsen af kædebutikker har stigende betydning for en bys detailhandelsmæssige attraktion. Kapitalkædernes betydning skyldes, at de generelt er bedre end ikke-organiserede butikker til at tiltrække og appellere til forbrugerne på baggrund af sortiment, butiksindretning, størrelse mv. Samtidig agerer fl ere frivillige kæder i dag på en række områder som kapitalkæder og har defor også fået en vis betydning for kundernes valg af indkøbssted. Kædebutikkerne i Kerteminde Kommune ligger primært i Kerteminde, mens der er nogenlunde lige mange kædebutikker i Munkebo og Langeskov. Det er bemærkelsesværdigt, at der i alle tre byer er en større andel af butikker uden for kædesamarbejde end i kæde. Størstedelen af kædebutikkerne er dagligvarebutikker. Kun 36 % er udvalgsvarebutikker. En lav andel af kædebutikker indikerer, at detailhandlen fl ere steder kan få vanskeligt ved at generationsskifte og risikerer lukninger. / 9

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E K E R T E M I N D E / B U T I K S A R E A L Butiksareal Det samlede bruttoetageareal Kerteminde Kommune er opgjort til 36.000 m 2 fordelt på 55 % til dagligvarer, 25 % på udvalgsvarer og 20 % på særlig pladskrævende varer. Kerteminde tegner sig for ca. 52 % af det samlede bruttoetageareal. Det er værd at bemærke, at Munkebo kun har 14 %, mens Langeskov har 25 % af det samlede bruttoetageareal. Den geografi ske koncentration er størst inden for udvalgsvarer og butikker med pladskrævende varegrupper, hvor næsten 90 % af arealerne ligger i enten Kerteminde eller Langeskov. Siden 1999 er bruttoetageareal faldet med ca. 4.000 m 2. Man skal dog være varsom med at sammenligne med tallene fra 1999, da der er anvendt forskellige registreringsmetoder. Kerteminde Lille overvægt af små butikker i forhold til gennemsnittet Der er mange små butikker i Kerteminde Kommune. 58 % af butikkerne er mindre end 200 m 2, 26 % på 200-500 m 2, 8 % på 500-1.000 m 2, 5 % på 1000-2.000 m 2 og 3 %, der er større end 2.000 m 2. Andelen af små butikker er lidt større i Kerteminde Kommune sammenlignet med gennemsnittet for hele Fyn. Butiksstørrelser fordelt på hovedbrancher Antal 30 25 20 15 Pladskrævende varer Øvrige udvalgsvarer Boligudstyr Beklædning Dagligvarer 10 5 0 0-199 200-499 500-999 1000-1999 2000-3499 3500+ Hovedbranche Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende varer Butiksstrørrelse (m 2 ) / 10

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E K E R T E M I N D E / B U T I K S A R E A L Bruttoetageareal i kvadratmeter 10.000 Bruttoetageareal fordelt på hovedbrancher 5.000 1.000 Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende varer Munkebo Kerteminde Langeskov Bruttoetageareal 2007 (m 2 ) Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udv.varer Pladskr. varer I alt Kerteminde 7.548 1.645 1.676 1.418 6.243 18.530 Langeskov 5.784 970 1.258 497 444 8.953 Munkebo 4.302 100 150 160 280 4.992 Øvrig kom. 2.269 110 537 537-3.453 I alt 19.903 2.825 3.621 2.612 6.967 35.928 / 11

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E K E R T E M I N D E / B U T I K S A R E A L Andelen af butikker på mindre end 200 m 2 ligger på 60-70% for såvel dagligvarer som udvalgsvarer, men butikker med pladskrævende har en markant anden fordeling. En forklaring på de mange små butikker kan være turismen i Kerteminde-området, som er med til at skabe grundlag for mange selvstændige butikker, som typisk er små. Strukturen med høj andel af små butikker vurderes generelt at være følsomt over for den generelle strukturudvikling, generationsskifte mv. Særlig pladskrævende butikker Mens butikker med pladskrævende varer kun udgør ca. 7 % af det samlede antal butikker i Kerteminde Kommune, udgør de 19 % af det samlede areal. Særlig pladskrævende butikker Areal i kvadratmeter af butikker med pladskrævende varer 3.000 1.500 300 / 12

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E K E R T E M I N D E / O M S Æ T N I N G O G D Æ K N I N G S G R A D Omsætning og dækningsgrad Fremgang for dagligvarer - tilbagegang for udvalgsvarer Den samlede omsætning i detailhandlen i Kerteminde Kommune var på ca. 860 mio kr i 2007. Siden 1998 er omsætningen steget med ca. 33 %, og væksten svarer stort set til gennemsnittet. I samme periode var væksten på landsplan ca. 35 % og det samlede gennemsnit for Fyn var ca. 34 %. Væksten i Kerteminde Kommune er alene sket indenfor dagligvarer som i perioden har øget sin omsætning med 53 %. For udvalgsvarer er omsætningen gået tilbage med 18 %. Dagligvareomsætningen dominerer Størstedelen af omsætningen sker i dagligvarehandlen, hvis omsætning udgør ca. 83 % af den samlede omsætning i kommunen. Tilsvarende udgør omsætningen i dagligvarehandlen for hele Fyn 53 % af den samlede omsætning. Dagligvarehandlens overvægt i den samlede omsætning skyldes, at en stor del af udvalgsvarehandlen sker i Odense. Hvor dagligvarer ofte er lokalt orienteret handles udvalgsvarer i højere grad, hvor det rigtige udvalg fi n- des og mere uafhængig af afstand. Hertil kommer, at omsætningen fra turismen formodentlig trækker dagligvareandelen op i Kerteminde Kommune. Den øvrige omsætning fordeler sig med 4% på beklædning, 7 % på boligudstyr og 6 % på øvrige udvalgsvarer. Kertemindes status som kommunens primære handelsby underbygges af byens omsætning. Kerteminde har 24 % af indbyggertallet, men står for knap 50 % af den samlede omsætning. Kerteminde, Langeskov og Munkebo har til sammen 80 % af dagligvareomsætningen og 96 % af udvalgsvare- Omsætning 2007 (mio. kr.) Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udv.varer I alt Kerteminde 329 18 40 35 421 Langeskov 177 15 15-20 10-15 221 Munkebo 146 0-5 0-5 0-5 152 Øvrig kom. 57 0-5 0-5 0-5 63 I alt 709 30-50 59 55 858 Forbrug 2007 (mio. kr.) Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udv.varer I alt Kerteminde 146 41 56 35 277 Langeskov 97 27 37 23 185 Munkebo 134 38 52 32 256 Øvrig kom. 211 59 81 51 402 I alt 588 165 226 141 1.120 Dækninggrad 2007 Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udv.varer I alt Kerteminde 226 25-50 50-75 100 152 Langeskov 182 50-75 25-50 50-75 119 Munkebo 109 0-25 0-25 0-25 50-75 Øvrig kom. 25-50 0-25 0-25 0-25 0-25 I alt 121 21 26 39 77 / 13

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E K E R T E M I N D E / O M S Æ T N I N G O G D Æ K N I N G S G R A D Omsætning inden for dagligvarer og udvalgsvarer Munkebo Kerteminde Detailhandlens omsætning i kommunen i 1.000 kr. 50.000 Langeskov Dagligvarer Udvalgsvarer omsætningen i kommunen. Det er værd at bemærke, at alle 3 hovedbyer har en dagligvareomsætning, der overstiger borgernes forbrug i de respektive byer. Kerteminde er kommunens primære handelsby. Langeskov følger efter og har en højere omsætning end Munkebo, både hvad dagligvarer og udvalgsvarer. Byer i oplandet har kun en lille andel af den samlede omsætning - og primært inden for dagligvarer. Forbrug Kerteminde Kommune har ca. 24.000 indbyggere med et samlet detailhandelsforbrug på ca. 1.120 mio. kr. Dækningsgrad Dækningsgraden udtrykker forholdet mellem indbyggernes forbrug og omsætningen i detailhandlen og er et godt mål for de enkelte byers oplandseffekt. Dækningsgraden for Kerteminde Kommune er opgjort til ca. 77. Omsætningen i samtlige butikker i kommunen er således ca. 23 % lavere end indbyggernes samlede forbrug. Dækningsgraden er næsten uændret sammenlignet med 1998, man bag tallet ligger en stigning inden for dagligvarer fra 83 til 102 og en tilbagegang inden for udvalgsvarer fra 48 til 28. På grund af diskretionering af data i 1998 kan dækningsgraderne ikke beregnes for byer i 1998, men det er sandsynligt, at alle tre byer har / 14

DE TA IL H A NDEL S A N A LYSE K ER T EMINDE / OMSÆ TNING OG DÆK NINGSGR AD haft fremgang i dækningsgrad, hvad angår dagligvare- Munkebo alle opfylder rollen med at sikre en lokal dag- varer, men tilbagegang hvad angår udvalgsvarer. ligvareforsyning. Dækningsgraden for dagligvarer er 121 i kommu- Ses der på dækningsgrader for udvalgsvarer er nen som helhed. Butikkernes omsætning og er såle- situationen anderledes. Dækningsgraderne er relativt des lidt højere end borgernes forbrug - og vurderes at lave og lokalbefolkningen - og formodentlig også områ- kunne tilskrives turisme. dets turister - lægger en del af deres penge til udvalgs- Dækningsgraderne for beklædning, boligudstyr og varer udenfor kommunegrænsen (Odense). Omkring øvrige udvalgsvarer ligger mellem ca. 20 og 40, hvilket 70% af borgernes udvalgsvareforbrug forbruges uden viser at en meget stor del af borgernes forbrug til ud- for kommunegrænsen. valgsvarer placeres uden for kommunen. Byernes dækningsgrader understreger, at ingen I alle tre byer er dækningegraderne for dagligvarer af byerne spiller en væsentlig rolle i udvalgsvarehand- over 100 svarende til, at butikkernes omsætning over- len. Alle byer har butikker inden for både beklædning, matcher forbruget hos byens borgere. På baggrund af boligudstyr og øvrige udvalgsvarer, men ingen har en de generelt høje dækningsgrader inden for dagligva- dækningsgrad,der væsentligt overstiger 100. Inden rer kan det konstateres, at Kerteminde, Langeskov og for øvrige udvalgsvarer er Kerteminde dog relativ stærk med en dækningsgrad på 100. Langeskov butikscenter / 15

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E K E R T E M I N D E / f O R B R U G S P O T E N T I A L E O G A R E A L B E H O V Forbrugspotentiale og arealbehov Udviklingen i detailhandlens dækningsgrader i Kerteminde Kommune i perioden fra 1998-2007 viser samlet set status quo med fremgang for dagligvarer og tllbagegang for udvalgsvarer. Hvordan de kommende år vil udvikle sig i såvel Kerteminde, Langeskov og Munkebo som i lokalområderne afhænger af fl ere faktorer. Fire forhold vurderes at have særlig betydning for de kommende års detailhandelsudvikling i Kerteminde Kommune: Indbyggertal 2007 Kerteminde Kommune 23.524 Munkebo 5.371 Rynkeby 603 Rønninge 249 Dalby 378 Mesinge 339 Kerteminde 5.824 Revninge 226 Vejruplund 274 Birkende 563 Langeskov 3.893 Marslev 297 Landdistrikter 5.507 Befolkningsudvikling Udviklingen i Internethandel Detailhandlens udvikling i konkurrerende byer Udviklingen i privatforbruget Ovenstående faktorer indgår derfor som grundlag for vurderingen af det fremtidige forbrugspotentiale og arealbehov i Kerteminde Kommune. I vurderingen er der ikke taget højde for ændringer i turismen, som har betydning for udviklingen i handelslivet i Kerteminde-området. Stigende befolkningstal Befolkningstallet er steget fra ca. 22.500 indbyggere i 1996 til ca 23.500 i 2007. Befolkningsprognosen for Kerteminde Kommune forudsiger et støt stigende befolkningstal, frem 2020. I 2020 forventes der - ifølge Danmarks Statistisk - at være godt 700 fl ere indbyggere i Kerteminde Kommune svarende til en vækst på ca. 3 %. Med udsigt til stigende befolkningstal vil der være et befolkningsmæssigt grundlag for vækst i detailhandlen. Fortsat vækst i Internethandlen Internethandel er i de senere år blevet mere udbredt i Danmark. Fortsætter udviklingen forventes andelen af danskernes internetkøb at nå op på et niveau, der i 2020 svarer til 10-15 % af det samlede / 16 Befolkningsudvikling og -prognose 24500 24000 23500 23000 22500 22000 21500 21000 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E K E R T E M I N D E / F O R B R U G S P O T E N T I A L E O G A R E A L B E H O V privatforbrug. Internethandlen forventes således at medføre en reduktion i omsætningen i de fysiske butikker i byerne og dermed mindske det fremtidige arealbehov. Fortsat strukturudvikling Det forventes, at de seneste års strukturudvikling i detailhandlen vil fortsætte. Konsekvenserne skønnes at blive stadig færre og større butikker samtidig med, at en stadig større del af udvalgsvarehandlen vil koncentrere sig i de større byer over ca. 10.000 indbyggere. For Kerteminde Kommunes vedkommende vil strukturudviklingen på den ene side pirmært samle den lokale udvalgvarehandel i Kerteminde og Langeskov og styrke de to byer. På den anden side vil Kerteminde og Langeskov blive udsat for endnu hårdere konkurrence fra Odense. Munkebo, der kun ligger 12 km fra Odense, er udsat for hård konkurrence, og det er vanskeligt for Munkebo at skabe en større oplandseffekt mod vest og syd, hvor Odense ligger tæt på. Også Langeskov er i en hård konkurrencesituation. Langeskov ligger 14 km fra Odense og kun 12 km fra Rosengårdscentret i den vestlige del af Odense. Kerteminde vil have en vis beskyttelse mod konkurrence på grund af lidt større afstande. Kerteminde har 20 km til den centrale del af Odense. Afstanden er dog ikke større end, at byens begrænsede størrelse sætter hårde grænser for udvalgsvarehandlen. De kommende års markante udbygningsplaner i Odense - især et nyt stort IKEA, udbygningen af Rosengårdscentret og omdannelse af slagterigrunden - vil øge konkurrencen yderligere og givetvis fl ytte en del af forbruget, som tidligere blev lagt i Kerteminde, Langeskov og Munkebo til Odense. Fortsat vækst i privatforbruget Væksten i privatforbruget forventes at fortsætte - omend i et mere afdæmpet tempo end de senere år. Størrelsen af væksten er imidlertid vanskelig at forudsige og afhænger bl.a. af udviklingen i de økonomiske konjunkturer, forbrugernes købekraft og renteniveau. Der er tendens til, at det sidste halve års uro på de fi nansielle markeder og stigende energi- og fødevarepriser har medført en opbremsning i forbruget. To scenarier Med henblik på at afdække forskellige udviklingsmuligheder opstilles to scenarier for det fremtidige forbrug og arealbehov. Scenarierne angiver spændet mellem en optimistisk og en mere pessimistisk udvikling i privatforbruget og konkurrenceforholdet Scenario 1: Fremskrivning af omsætning og arealbehov 2008-2020 Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udv.varer I alt Forventet stigning i købte varemængder % 12 78 92 92 50 Forventet vækst i omsætning mio. kr 90 107 166 123 486 Forventet udnyttelse kr./m 2 35.000 20.000 20.000 20.000 - Arealbehov 2008-2020 m 2 2.600 5.400 8.300 6.200 22.400 Scenario 2: Fremskrivning af omsætning og arealbehov 2008-2020 Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udv.varer I alt Forventet stigning i købte varemængder % 6 39 46 46 25 Forventet vækst i omsætning mio. kr 52 42 64 60 217 Forventet udnyttelse kr./m 2 35.000 20.000 20.000 20.000 - Arealbehov 2008-2020 m 2 1.500 2.100 3.200 3.000 9.800 Fremskrivningen af arealbehovet for Kerteminde Kommune er baseret på antagelser om den forventede udvikling i købte varemængder, befolkningstilvækst, arealudnyttelsesgrad og ændringer i oplandsforhold. Arealbehovet til butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, er ikke vurderet pga. stor usikkerhed. / 17

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E K E R T E M I N D E / f O R B R U G S P O T E N T I A L E O G A R E A L B E H O V mellem handelsbyerne i Kerteminde Kommune og Odense. I begge scenarier lægges Danmarks Statistiks befolkningsprognose og de samme forventninger til væksten i Internethandlen til grund for vurderingen af forbrugspotentialet: Som grundlag for den fremtidige detailhandelsplanlægning omregnes den vurderede forbrugstilvækst i de to scenarier til et fremtidigt arealbehov. Arealbehovet er beregnet ud fra en vurdering af den sandsynlige fremtidige arealudnyttelse (omsætning pr. m 2 ). I beregningen tages udgangspunkt i følgende arealudnyttelse, som udtrykker en forventning om en intensivering af omsætningen pr. arealenhed, hvilket er i tråd med udviklingen de seneste mange år: Stigende befolkningstal (Danmarks Statistik) i kommunen som helhed. Vækst i Internethandlen svarende til en øget andel af omsætningen i udvalgsvarehandlen på 2,5 % i 2014 og 5 % i 2020. Scenario 1: Optimistisk fremskrivning Vækst i privatforbrug svarende til en direkte fremskrivning af forbruget i perioden fra 2000-2007. Kerteminde Kommune mister omsætning til Odense svarende til: 2014: - 5 % inden for boligudstyr - 2,5 % inden for beklædning 2020: - 7,5 % inden for boligudstyr - 5 % inden for beklædning Scenario 2: Almindelig fremskrivning af privatforbruget Vækst i privatforbrug svarende til en halvering af forbrugets udvikling i perioden fra 2000-2007 Kerteminde Kommune mister omsætning til Odense svarende til: 2014: - 7,5 % inden for boligudstyr - 5 % inden for beklædning 2020: - 10 % inden for boligudstyr - 7,5 % inden for beklædning Arealbehov 2 Dagligvarebutikker: 35.000 kr./m 2 Udvalgsvarebutikker: 20.000 kr./m Det skal understreges, at vurderingen af arealbehovet i de to scenarier er forbundet med en vis usikkerhed primært pga. usikkerheden om den fremtidige forbrugsudvikling. Bl.a. forudsættes det, at den skønnede forbrugstilvækst direkte vil resultere i et øget behov for nyt butiksareal. I realiteten vil en del af omsætningesstigningen ske i eksisterende butikker, hvor kapacitetsgrænsen ikke er nået. Arealbehov i de tre byer Som følge af de strukturelle forandringer i detailhandlen vurderes hovedparten af arealbehovet at være knyttet til Langeskov - på grund af især forventninger om fortsat befolkningstilvækst - og til Kerteminde, da det er sandsynligt, at Kerteminde i lidt mindre grad vil være udsat for konkurrence (større afstande og bredere udvalg), og samtidig har mulighed for at styrke sin turisme og bosætning yderligere via satsningerne, der indgår i udviklingsstrategien mv. En usikkerhed i Kerteminde er, at der er indikatorer på, at en del af detailhandlen i Kerteminde er presset og måske får vanskeligheder med generationsskifte mv. Kerteminde og Langeskov har meget begrænsede muligheder for at øge deres udvalgsvareandel i de lokale oplande, da der stort set ikke er udvalgsvarehandel tilbage i de mindre byer at tiltrække. Det er sandsynligt, at byerne vil få del i væksten i forbruget i deres lokale oplande, men de skal kæmpe mod Odense og har en stor udfordring med at udvikle deres attraktivitet som handelsbyer. Forskellige undersøgelser af forbrugeradfærd og oplande viser, at forbrugerne i oplandene omkring indkøbsbyerne i højere grad end byernes indbyggere prioriterer bymiljø, mulighed for at kombinere indkøb med andet mv., når der skal træffes beslutning om, hvor indkøbsturen skal gå til. Hvad angår Munkebo er det muligt, at hvis byen får del i befolkningsvæksten, vil det i bedste fald kunne skabe grundlag for en yderligere udbygning af dagligvarehandlen. / 18

Brancheregister Typenr. og betegnelse Dagligvarer 158120 Bagerforretninger 505020 Servicestationer med kiosksalg 521110 Kolonialhandel 521120 Døgnkiosker 521130 Supermarkeder 521140 Discountforretninger 521210 Varehuse 522100 Frugt- og grøntforretninger 522200 Slagter- og viktualieforretninger 522300 Fisk- og vildtforretninger 522410 Brødudsalg 522420 Chokolade- og konfektureforretninger 522500 Vinforretninger 522600 Tobaksforretninger 522710 Osteforretninger 522730 Helsekostforretninger 522790 Detailhandel med føde-, drikke- og tobaktsvarer fra specialforretninger 523100 Apoteker 523200 Detailhandel med medicinske og ortopædiske artikler 523310 Parfumerier 523320 Materialister 524875 Blomsterforretninger 714010 Udlejning af videobånd 123456 Servicestationer Beklædning 521220 Stormagasiner 524100 Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier mv. 524210 Dametøjsforretninger 524220 Herretøjsforretninger 524230 Herre- og dametøjsforretninger 524240 Babyudstyrs- og børnetøjsforretninger excl. barnevognsforretninger 524310 Skotøjsforretninger 525090 Forhandlere af brugte varer undt. bøger og antikviteter 526100 Detailhandel fra postordreforretninger (hvis butik) Boligudstyr 453100 El-installation (hvis butik) 453300 VVS-installatører og blikkenslagere (hvis butik) 454310 Gulvbelægnings- og vægbeklædningsvirksomhed (hvis butik) 454420 Glarmesterforretninger (hvis butik) 524410 Møbelforretninger* 524430 Boligtekstilforretninger 524440 Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik 524450 Detailhandel med belysningsartikler 524510 Detailhandel med elektriske husholdningsmaskiner 524520 Radio- og tv-forretninger 524610 Isenkramforretninger 524620 Byggemarkeder* 524630 Farve- og tapetforretninger 524801 Tæppeforretninger 524830 Forhandlere af gaveartikler og brugskunst 524835 Kunsthandel og gallerivirksomhed 524866 Detailhandel med computere og standardsoftware 524870 Detailhandel med telekommunikationsudstyr 525020 Antikvitetsforretninger 525090 Forhandlere af brugte varer 526100 Detailhandel fra postordreforretninger (hvis butik) 527460 Låsesmede (hvis butik) Udvalgsvarer 503020 Detailhandel med reservedele 504000 Engros- og detailhandel med motorcykler, reservedele og tilbehør 524320 Lædervareforretninger 524530 Pladeforretninger 524540 Forhandlere af musikinstrumenter 524700 Bog- og papirhandlere 524805 Urmagerforretninger 524810 Urmager- og guldsmede- 524815 Guldsmede- og juveler- 524820 Optikere 524825 Fotoforretninger 524840 Frimærke- og møntforretninger 524850 Detailhandel med legetøj og spil 524860 Cykel- og knallertforretninger 524885 Dyrehandel 524895 Pornobutikker 524899 Detailhandel med andre varer (herunder barnevogne, børstevarer, skumgummi, ovne og pejse, køkken- og badeværelseselementer) 525010 Bogantikvariater 525090 Forhandlere af brugte varer (se beklædning, kan dække over mange typer) 526100 Detailhandel fra postordreforretninger (hvis butik) 524845 Sportsforretninger Særligt arealkrævende varer 501020 Detailhandel med biler 501030 Engros- og detailhandel med campingvogne 524880 Planteforhandlere og havecentre 524855 Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil 11220 Planteskoler (hvis butik)

Begreber og metode Butik En butik er et fast forretningsendhed, hvorfra der sælges varer til private, dvs. slutbrugeren. I henhold til Planlovens regler om detailhandel betragtes også forretninger, hvorfra der sker udlejning af fx fi lm til private, som butik. Detailhandel fra hjemmet, via postordre og internet mv. uden egentlige fysiske udstillingslokaler indgår ikke i analysen. Butikkerne er registreret via udtræk fra det centrale virksomhedsregister (CVR) suppleret af butikslisten fra Analysen af detailhandlen i Fyns Amt 1999, internetopslag, telefonopkald, besigtigelse og kommunernes lokalkendskab. Hovedbrancher Analysen omfatter 77 brancher inden for detailhandel. Detailhandelsbutikkerne er inddelt i fem hovedbutikstyper på baggrund af Danmarks Statistiks branchekoder: 1. Dagligvarer Dagligvarer er kortvarige forbrugsgoder som fx madvarer, drikkevarer og rengøringsmidler. Butikker, der sælger dagligvarer, betragtes som dagligvarebutikker, herunder også servicestationer med kiosk og varehuse, som har et betydeligt salg af udvalgsvarer. 2. Beklædning Beklædningsvarer er f.eks. tøj, sko, babyudstyr og børnetøj. 3. Boligudstyr Boligudstyr er fx møbler, hårde hvidevarer og isenkram. El- og VVS-installatører, der har butik og sælger til private, betragtes som boligudstyrsbutikker. 4. Øvrige udvalgsvarer Udvalgsvarer er fx smykker, cykler og bøger. 4. Pladskrævende varegrupper Under pladskrævende varegrupper hører biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer. Kædebutikker Butikkernes kædetilknytning fortæller noget om den enkelte butiks detailhandelsmæssige styrke, tiltrækningskraft og mulighed for at overleve på sigt. Butikkerne er opdelt efter, om de indgår i en kapitalkæde, en frivillig kæde eller ikke indgår i et kædesamarbejde. En kæde defi neres ved at indeholde mindst fi re enheder. Butikker, som har samme ejer (person eller selskab), indgår i en kapitalkæde. Kiosker ved servicestationer er alle defi neret som kapitalkæder. Bruttoetageareal Butiksarealerne er fastlagt efter defi nitionen i planloven og omfatter butikkernes bruttoetageareal. Dvs. butiks-, kontor- og lagerareal indgår i bruttoetagearealet. Lagerarealet er kun taget med, hvis det har umiddelbar tilknytning til butikken. Arealoplysningerne bygger på Bygnings- og Boligregistret (BBR) og informationer fra den Offentlige InformationsServer (OIS). Arealoplysninger, som det ikke har været muligt at skaffe fra registrene, er indhentet ved direkte henvendelse til butikkerne eller ved besigtigelse. Omsætning Butikkernes omsætning er fra 2007 og er inkl. moms. For Odense, Middelfart og Odense Kommuner er omsætningstallene baseret på omsætninger i 2006, som er fremskrevet til 2007-niveau. Omsætningsoplysninger for butikkerne er primært hentet fra Danmarks Statistiks momsregister. Der er indhentet omsætningsoplysninger for alle butikker undtagen for brancher, der er kategoriseret i hovedbranchen med butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. For butikker, der indgår i en koncern, beregner Danmarks Statistik omsætningen ved at fordele koncernomsætningen efter antallet af medarbejdere på de enkelte butikker. For butikker, der vurderes at have aktiviteter, der ikke er relateret til detailhandlen, er omsætningen registreret ved direkte henvendelse til butikkerne eller ved besigtigelse. Fx vil omsætning fra tankstationer med dagligvarebutikker, receptpligtigt medicin på apoteker, elinstallatørers servicearbejde mv. give fejlagtig stor omsætning i butikkerne, ligesom

også dagligvarebutikker med væsentlig udvalgsvarehandel (varehuse) vil føre til for høj omsætning i dagligvarebutikkerne. Inden for udvalgsvarer vil fx omsætningen i byggemarkeder vil blive for stor, hvis ikke tømmerhan-delsdelen og engrossalget til håndværkere trækkes ud. I opgørelsen af butikkernes omsætning indgår ikke butikker, der er udtaget på baggrund af en bagatelgrænse fastsat af Danmarks Statistik. Bagatelgrænsen svarer til at værditilvæksten i en butik skal være stor nok til at afl ønne et halvt årsværk i pågældende branche. Værditilvæksten er groft set et udtryk for omsætningen fratrukket udgifter til køb af varer og tjenester. Lønomkostninger indgår således i værditilvæksten. Eftersom afl ønningen inden for forskellige brancher kan variere er det ikke muligt, at defi nere en fast bagatelgrænse. Forbrug Forbruget er beregnet for 2007 inkl. moms ud fra et forbrugsudtræk fra Danmarks Statistik på forskellige varegrupper. På baggrund af nøgletal om forskellige familietypers forbrug og forbrug i større og mindre byer er der beregnet tilnærmede forbrugstal svarende til de faktiske forhold i kommunerne på Fyn. Nøjagtighed Målet for undersøgelsen er at få alle større butikker med og at opnå en dækning på ca. 95 % af samtlige butikker. Der kan således være enkelte manglende butikker, ligesom der kan være sket åbninger og lukninger af butikker efter afslutningen af dataindsamlingen i november 2007. Manglerne kan ligeledes skyldes fejlregistreringer i CVR. Fx. at butikker, der er centralt ejet af én person eller virksomhed, er registreret i det centrale virksomhedsregister på privatadressen, som kan ligge uden for de kommuner, der indgår i analysen. Samtidig kan butikkerne være fejlregistreret i det centrale virksomhedsregister mht. adresse og branchekode, hvilket kan medføre mindre unøjagtigheder i analyserne og i kortmaterialet. Mangler og fejl i registrene er forsøgt rettet ved hjælp af besigtigelser og kommunernes lokalkendskab til de faktiske forhold. Dækningsgrad Dækningsgraden er defi neret som forholdet mellem omsætningen og forbruget i et fast afgrænset område. Hvis dækningsgraden for en kommune er under 100 betyder det, at butikkerne i kommunen omsætter for mindre end kommunens borgere handler for. En del af borgernes forbrug bliver således lagt i butikker uden for kommunen. Tilsvarende betyder en dækningsgrad over 100, at butikkerne i kommunen tiltrækker kunder uden for kommunen. Dækningsgraden er således en måde at vurdere detailhandlen styrke og tiltrækningskraft. Statistikområder Der er oprettet ét statistikområde for hver af kommmunerne. Herudover er der oprettet statistikområder for byer, som er udpeget af de fynske kommunerne til at indgå i analysen. Statistikområderne benyttes til opgørelsen af antallet af butikker, beregning af omsætning og dækningsgrader samt præsentation af data.