Vordingborg Kommune. Detailhandelsanalyse

Vordingborg Kommune Detailhandelsanalyse Maj 2012

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder 5 2. Detailhandelen i Vordingborg Kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39 Bilag 1: Branchefortegnelse

Udviklingsmuligheder 5

Udviklingsmuligheder Vordingborg Kommune har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at gennemføre en detailhandelsanalyse med særlig henblik på at afdække hvilke butikstyper, man aktivt kan arbejde for, at detailhandelen i de tre største byer i kommunen suppleres med. Analyserne ICP har i starten af 2012 foretaget en rekognoscering af samtlige butikker i kommunen, herunder opgjort de enkelte butikkers bruttoareal samt indsamlet informationer om omsætningen i 2011. Endvidere er der foretaget en beregning af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i kommunen. Resultaterne sammenlignes med resultater fra en lignende analyse i 2008, og således beskrives udviklingen fra 2008 til 2012. Butikkerne Der var ca. 280 butikker i Vordingborg Kommune primo 2012; godt 100 af disse er dagligvarebutikker. Mere end 75 % af butikkerne i Vordingborg Kommune ligger i de 3 største byer. I Vordingborg by er der flest (112 butikker), mens der i Stege og Præstø er henholdsvis 56 og 42 butikker. Siden 2008 er der netto forsvundet 9 butikker i Vordingborg Kommune. Dette tal dækker dog over store lokale forskelle. Således er der i Vordingborg byområde forsvundet netto 23 butikker, mens antallet af butikker er stort set uændret i Præstø og Stege. Det samlede butiksbruttoareal er ca. 87.000 m 2 i Vordingborg Kommune, heraf udgør dagligvarebutikkerne ca. 52 %. Dertil kommer ca. 55.000 m 2 i form af 27 forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper (f.eks. bilforhandlere). Den gennemsnitlige attraktion i butikkerne i Vordingborg Kommune ligger på et middel niveau, mens andelen af kædebutikker er i den høje ende af middelniveauet. Den samlede detailhandelsomsætning i Vordingborg Kommune var godt 2 mia. kr. i 2011, heraf udgjorde omsætningen i Vordingborg by godt 900 mio. kr., i Stege by 465 mio. kr. og i Præstø by godt 300 mio. kr. I forhold til omsætningen i 2007 er der overordnet sket et fald på ca. 1,5 %. Udviklingen har også her været forskellig i de 3 største byer, således er den samlede omsætning faldet med godt 5 % i Vordingborg, i Præstø er den stort set uændret, mens der i Stege har kunnet registreres en stigning på ca. 6 %. Det vurderes, at årsagen til dette bl.a. skal søges i, at Stege umiddelbart er den af de tre byer, der er mindst udsat for konkurrence fra større udbudspunkter bl.a. Vordingborg, Nykøbing og især Næstved, mens Vordingborg især er udsat for konkurrence fra udbuddet i Næstved. Forbrug Det samlede dagligvareforbrug i Vordingborg Kommune i 2011 er beregnet til godt 1,3 mia. kr., mens udvalgsvareforbruget er beregnet til godt 1,2 mia. kr. Set i lyset af forventningen om et faldende befolkningstal frem mod 2024 for hele Vordingborg Kommune betragtet under ét, forventes dagligvareforbruget at falde med 5 % frem mod 2024. Udvalgsvareforbruget forventes at stige ca. 9 % til ca. 1,35 mia. kr. i 2024. 6

Udviklingsmuligheder Handelsbalance Handelsbalancen er forholdet mellem den realiserede omsætning og det samlede forbrug i kommunen. Handelsbalancen for dagligvarer i Vordingborg Kommune er 99 %. Det vil sige, at dagligvareomsætningen i butikkerne i Vordingborg Kommune stort set svarer til det samlede dagligvareforbrug i kommunen. I 2007 var forholdet 109 %. Det relativt markante fald kan formentlig bl.a. tilskrives en skærpet konkurrencesituation med bl.a. Næstved samt i mindre omfang øget grænsehandel og øget e-handel. Handelsbalancen inden for udvalgsvarer er 59 %. Siden 2007 er handelsbalancen for udvalgsvarer faldet fra 68 % til 59 %. Også her må det markante fald især tilskrives konkurrencen fra Næstved og til dels butikkerne og shoppingcentrene i Hovedstadsregionen samt den øgede e-handel. Overordnede konkurrenceforhold Konkurrencesituationen er de seneste år blevet skærpet, både på dagligvareområdet, hvor der især er blevet etableret flere discountbutikker, men også på udvalgsvareområdet, hvor den generelle afmatning har betydet en skarpere konkurrence. Generelt er der siden 2008 ikke etableret store nye konkurrerende udbud i den sydlige del af Sjælland og på Falster. Aflastningscentret i Næstved med bl.a. Næstved Storcenter er stadig områdets betydeligste udbudspunkt med en samlet omsætning over 1,5 mia. kr. Næstved bymidte betyder knap så meget i oplandet, men omsætningen i bymidten vurderes dog at ligge på omkring 1 mia. kr. i 2011. Forbrugernes stadigt øgede mobilitet og pendlingsmønstret har formentlig betydet, at en indkøbstur til de store udbudspunkter i Hovedstadsregionen er blevet lidt hyppigere. Endelig har e-handelens øgede markedsandel betydet, at der er flyttet omsætning fra de fysiske butikker til den virtuelle handel. Som det fremgår af ICP s rapport fra 2008, havde der for så vidt angår gamle Vordingborg Kommune også været et fald i forholdet mellem omsætning og for- 7

Udviklingsmuligheder brug. Dette betyder, at detailhandelen i Vordingborg i de seneste 10-15 år har fået en stadigt mindre betydning for forbrugerne i oplandet. Inden for dagligvarer ligger en meget væsentlig del af forbrugernes indkøb stadig i kommunens dagligvarebutikker, med et forhold mellem omsætning og forbrug på 99 % for kommunen som helhed vurderes det, at lokalkøbsandelen ligger på omkring 80-85 %. Således køber forbrugerne i kommunen 80-85 % af deres dagligvarer i butikkerne i kommunen, mens 15-20 % købes andre steder. Inden for udvalgsvarer vurderes det, at lokalkøbsandelen ligger på 50-55 % og således køber forbrugerne i Vordingborg Kommune op mod halvdelen af alle udvalgsvarer i butikker uden for kommunen. I forhold til afstandene til andre udbudspunkter og på trods af den betydelige udpendling, er denne lokalkøbsandel relativt lav, og det vurderes, at der vil være mulighed for at hæve denne f.eks. ved at etablere et shoppingcenter centralt i bymidten i Vodingborg Udviklingsmuligheder for de tre hovedbyer i Vordingborg Kommune Vordingborg Algade fra Færgegårdsvej til Badstuegade, Badstuegade og området omkring Rådhuset med bl.a. Kvickly udgør i dag den centrale og mest aktive del af bymidten. De store dagligvarebutikker ligger alle i området omkring Valdemarsgade og tilfører på den måde ikke udvalgsvarebutikkerne den store kundestrøm, som de genererer og som er en væsentlig del af grundlaget for en attraktiv udvalgsvaredetailhandel. Algade fra Badstuegade til Chr. Winthers Vej er fredeliggjort, og præges i høj grad af tomme butikker. Hele strækningen fra Færgegårdsvej til Chr. Winthers Vej samt Badstuegade er fredeliggjort. I forhold til udbuddet er denne strækning for lang, og det bør overvejes i højere grad at åbne for biler og mulighed for parkering. Bedre tilgængelighed vil måske kunne tilføre liv i den ende af bymidten, der i dag er meget præget af de tomme lejemål. Det er ICP s vurdering, at det alene skal være den del af Algade, der ligger øst for Badstuegade samt Badstuegade, der er fredeliggjort. Det er ligeledes her detailhandelen bør være mest muligt koncentreret, og her man i videst muligt omfang bør placere nye detailhandelskoncepter. Der er i dag ca. 60 udvalgsvarebutikker i Vordingborg bymidte, heraf er der omkring 25 beklædningsbutikker, 13 boligudstyrsbutikker og omkring 25 øvrige udvalgsvarebutikker. Dette er antalsmæssigt lidt flere, end der ligger i f.eks. Næstved Storcenter. Forskellen består i, at en del af butikkerne i Vordingborg er meget ekstensivt drevne butikker f.eks. genbrugs- og antikvitetsbutikker og en del er meget specialiserede butikker, der typisk appellerer til et smalt kundesegment. Fordelingen er også væsentligt anderledes. Hvor beklædningsbutikkerne i Næstved Storcenter udgør 58 % af butikkerne, udgør beklædningsbutikkerne i Vordingborg bymidte 42 %. Ser man specifikt på beklædningsbutikkerne, vurderes syv af de 25 butikker at have en attraktion over middel. Dette er et tilfredsstillende niveau for en by af Vordingborgs størrelse, Beklædningsbutikkerne fremhæves, fordi de er markører for, hvor stærkt, specialiseret og attraktivt et udbudspunkt er. Jo stærkere og mere specialiseret et udbud er, jo flere beklædningsbutikker er der. 8

Udviklingsmuligheder Går man længere ned i tallene, er der kun et par af de omkring 10 damebeklædningsbutikker, der er medlemmer af et profileret kædesamarbejde. Ser man på Næstved Storcenter er stort set alle damebeklædningsbutikker medlemmer af et profileret kædesamarbejde. Inden for herrebeklædning er kædeandelen væsentlig større, her er de fleste butikker del af et profileret kædesamarbejde. Samlet set er minimum 80 % af udvalgsvarebutikkerne i Næstved Storcenter medlem af et profileret kædesamarbejde, mens andelen i Vordingborg er omkring halvdelen. Forholdet i Vordingborg bymidte er problematisk, idet det i vid udstrækning er kædebutikkerne, der sammen med dagligvarebutikkerne sørger for den kundestrøm, som de lidt mere specialiserede butikker skal leve af. Kædebutikkerne markedsfører sig generelt mere aggressivt i medierne og de er ofte frontløbere inden for mode og livsstil. Der er omkring 60 andre kundeorienterede servicefunktioner som f.eks. restauranter, caféer, fastfood, frisører, banker, etc. i Vordingborg bymidte. Således svarer dette tal stor set til antallet af udvalgsvarebutikker. Ser man igen på Næstved Storcenter, svarer antallet af kundeorienterede servicefunktioner kun til ca. 25 % af antallet af udvalgsvarebutikker. Dette forhold mellem fordelingen i et effektivt drevet shoppingcenter og en bymidte vurderes ikke at være usædvanlig. Sammenligner man Vordingborg med byer med nogenlunde samme oplandsstørrelse og placering tæt på et væsentligt større udbud, kan man se på Korsør, Middelfart og Ikast. Hvor der er ca. 85 butikker i Vordingborg bymidte, er der ca. 55 butikker i Ikast bymidte, knap 40 i Korsør bymidte og godt 80 i Middelfart bymidte. Figur 1.1. Sammenligning af butiksudbuddet i bymidterne i henholdsvis Vordingborg, Ikast, Korsør og Middelfart Der er ca. 60 udvalgsvarebutikker i Vordingborg bymidte, hvor der er ca. 25 i Korsør, ca. 35 i Ikast og ca. 60 i Middelfart. I Vordingborg bymidte er der omkring 25 beklædningsbutikker. I Ikast ligger der ca. 15, i Korsør mindre end 10 og i Middelfart godt 25. 9

Udviklingsmuligheder I Vordingborg bymidte er der mere end 30 udvalgsvarebutikker, der er medlem af et kædesamarbejde, i Ikast er antallet under 20, i Korsør er der kun mellem 10 og 15 og i Middelfart er der 20-25. Således er der faktisk i forhold til oplandets størrelse relativt mange kædebutikker i Vordingborg. Helt overordnet er det i en by af Vordingborgs størrelse væsentligt for udvalgsvarebutikkerne, at de ligger tæt på en stor dagligvarebutik, der kan tiltrække et stort antal kunder hver dag. Der bør derfor arbejdes på, at dette sker. Skal det sikres, at Vordingborg bymidte bliver mere attraktiv, skal der tilføres flere attraktive beklædningsbutikker, der er del af et profileret kædesamarbejde. Desuden er det naturligvis meget positivt, såfremt en række andre udvalgsvarebutikker, der ligeledes er del af et profileret kædesamarbejde, kan etableres. Dette vil betyde, at flere forbrugere vælger at blive hjemme fra indkøbsturen til f.eks. Næstved og vil købe mere lokalt, også i de butikker, der ikke med i kædesamarbejder. Såfremt der arbejdes målrettet på at koncentrere bymidten, vil man muligvis kunne tiltrække kæder som Only (100 150 m 2 ), Laura eller Zhenzi (100-200 m 2 ), Wunderwear (100-150 m 2 ), Marcus (100-200 m 2 ) samt konvertere Bøger & Papir til Bog & Idé. Et større shoppingcenter placeret centralt i bymidten kan tilføre Vordingborg bymidte det skarpt definerede centrum, som den i dag kommercielt savner. Det er i den forbindelse væsentligt, at centret etableres, så det støtter den nuværende detailhandel bedst muligt. Etableres der et større shoppingcenter i Vordingborg kan byen, trods sin størrelse og konkurrencesituationen, måske blive et udbudspunkt, hvor en række af de kædebutikker, der ellers normalt etablerer sig i større markedsområder, vil afprøve, om deres koncept kan tilpasses et markedsområde, der er mindre end det, de normalt kræver. Det vurderes, at shoppingcentret vil give dem en sikkerhed for, at de vil kunne markedsføre sig slagkraftigt i et relativt stort markedsområde. Etableres shoppingcentret kan Vordingborg bymidte måske blive interessant for kæder som H&M, Pieces, Vila, Jack & Jones, der før har ligget i Vordingborg, Selected, Wagner, Deres, Name It, Inspiration, El-giganten, Intersport m.v. 10

Udviklingsmuligheder Etablering af et shoppingcenter vil dog også betyde, at en del kædebutikker vil vælge at flytte fra deres placering i den eksisterende bymidte til centret. Andre funktioner Kulturelle funktioner, oplevelses- og eventbaserede aktiviteter, turistmæssige attraktioner samt et varieret café-, restaurations-, og fastfoodudbud er med til at hæve en bymidtes generelle attraktion væsentligt, til at tiltrække flere kunder og ikke mindst til at forlænge kundernes opholdstid i et udbudspunkt. Etableringen af Det nye Danmarks Borgcenter skal naturligvis udnyttes til også at placere Vordingborg bymidte på det detailhandelsmæssige landkort. Det er i den forbindelse en meget stor fordel, at dette oplevelsescenter ligger i umiddelbar tilknytning til bymidten. I den forbindelse er det væsentligt, at man tænker på, om der er måder hvorpå, vold- og borgområdet og Algade kan bindes bedre sammen. Det er generelt en fordel, at servicefunktionerne og udbuddet af events ligger i tilknytning til butikslivet. Dels har butikkerne gavn af de kundestrømme, som de øvrige funktioner skaber, dels mindskes behovet for at kunden/brugeren skal transportere sig rundt i byen. Desuden kan servicefunktionerne bidrage til liv i de dele af bymidten, hvor detailhandelen måske er blevet reduceret igennem en årrække. Overnævnte servicefunktioner skal så vidt muligt indpasses i direkte tilknytning til butikslivet eller sekundært i placeringer, der er synlige fra bymidtens butiksstrøg. Events og oplevelser bør ligeledes så vidt muligt - indpasses i bymidterne, så butikslivet og arrangementerne kan have gensidig gavn af de besøgende. Stege Stege er detailhandelsmæssigt kommunens næststørste by. Den centrale bymidte ligger omkring Storegade og der ligger i alt godt 40 butikker centralt i bymidten. Langt de fleste er udvalgsvarebutikker ca. 75 %. Der er typisk tale om butikker, der ikke er medlem af profilerede kæder. Således er kun 3 af bymidtens 15 beklædningsbutikker med i et profileret kædesamarbejde. Omvendt ligger der en lang række attraktive butikker med en stærk personlig profil. I mange tilfælde er de tale om butikker, der i deres sortiment og oplæg appellerer til turister. Inden for de andre udvalgsvarebrancher er der lidt flere kædebutikker, men generelt er andelen i den centrale del af bymidten, omkring Storegade, relativ lav. De store dagligvarebutikker ligger primært i Lendemarke og ved havnen. Desuden ligger SuperBest i den nordlige del af byen. Ud af Steges syv store dagligvarebutikker ligger kun de to i direkte forbindelse med Storegade. Ser man på den samlede dagligvareomsætning i byen på omkring 325 mio. kr. incl. moms, ligger kun ca. 1/6 centralt i Storegade. Siden 2008 er et stort supermarked i bymidten konverteret til en mindre discountbutik. På den måde sikres der ikke optimalt udvalgsvarebutikkerne den store kundestrøm, som dagligvarebutikkerne genererer, og som er en væsentlig del af grundlaget for en attraktiv udvalgsvaredetailhandel. Det vurderes omvendt at være positivt for detailhandelen i Stege bymidte, at der kan køres med bil gennem bymidten og parkeres i Storegade og på Torvet. For at støtte den eksisterende detailhandel i Stege bedst muligt bør fremtidig detailhandel placeres så centralt på Storegade og ved Torvet som muligt. 11

Udviklingsmuligheder Steges geografiske placering som den eneste større by på Møn betyder, at forbrugerne har langt til såvel Vordingborg som Næstved. Det gør det lettere at holde mere handel hjemme. Stege kan sammenlignes med Skælskør. Stege by er mindre end Skælskør, men samlet set vurderes det samlede opland at være nogenlunde ens. Figur 1.2. Sammenligning af butiksudbuddet i bymidterne i henholdsvis Stege, Skælskør og Ebeltoft I Skælskør er der knap 40 butikker, altså færre end i Stege. Der er tilsvarende lidt færre udvalgsvarebutikker i Skælskør og også en del færre beklædningsbutikker og kædebutikker inden for udvalgsvarer end i Stege. Oplandsmæssigt, kan Stege også sammenlignes med Ebeltoft i Syddjurs kommune. Byen er noget større end Stege, men samlet set vurderes oplandet ikke at være væsentligt forskelligt fra Steges. Indenfor dagligvarer, har man to varehuse både Kvickly og Føtex samt en række discountbutikker. Turisterne har således været med til at gøre dagligvarehandelen relativt stærk. 12

Udviklingsmuligheder Sammenligningen er også valgt for at illustrere, hvad Ebeltoft detailhandelsmæssigt har fået ud af de mange turister, der hvert år besøger byen. Samlet set er der 70 butikker i den centrale bymidte, mod 50 i Stege, heraf er der omkring 50 udvalgsvarer, mod godt 30 i Stege. I Ebeltoft bymidte er der ca. 20 er beklædningsbutikker, hvor der i Stege er 15. Samlet set er der under 10 kædebutikker inden for udvalgsvarer i Ebeltoft bymidte, hvilket maksimalt svarer til antallet i Stege. Det kan således konkluderes, at de mange turister har medført, at der er mange butikker, men det har ikke medført, at byen har fået flere kædebutikker. Der er, selv om antallet af butikker er faldet siden 2008, stadig relativt mange beklædningsbutikker i byen i forhold til byens og oplandet størrelse. Der er ingen åbenlyse mangler i butikslivet i Stege; der er de butikker man med rimelighed kan forvente af en by med under 4.000 indbyggere med et veldefineret markedsområde. Ellers vil den mest oplagte mulighed for at få flere kædebutikker bestå i, at nogle af de butikker der i dag er uden for kædesamarbejde, kan indtræde i et frivilligt samarbejde og ad den vej styrke bymidten. Af konkrete kæder kan nævnes lingerikæden Wunderwear (125 150 m 2 ), Tops Sko eller Zjoos (150-300 m 2 ). Udbuddet i Stege bymidte bærer som nævnt præg af, at det får en ikke uvæsentlig del af sin omsætning fra turister. Det er ICP s vurdering, at en udvikling af Stege bymidte skal tage udgangspunkt i dette, selv om dette ikke nødvendigvis umiddelbart medfører flere kædebutikker. Kan man tiltrække flere turister til Møn, med bl.a. Geocenter Møns Klint, Klintholm Havn, Liselund, Nyord, friluftsturisme i øvrigt o.a. kan byen ad den vej udvikle sin detailhandel, der så måske i højere grad kan blive interessant for kædebutikker generelt. For så vidt angår de øvrige servicefunktioner som f.eks. café- og restaurationsliv er dette attraktivt i Stege. Man fornemmer også her tilskuddet fra turismen. Præstø Detailhandelen i Præstø er koncentreret omkring Adelgade, Svend Gønges Torv og Per Thyges Torv. I den centrale del af bymidten ligger der ca. 35 butikker, hvoraf de ca. 25 er udvalgsvarebutikker. 13

Udviklingsmuligheder Ca. 30 % af udvalgsvarebutikkerne er med i et profileret kædesamarbejde. Præstø, der lige som Stege har knap 4.000 indbyggere, ligger væsentligt mere eksponeret for konkurrence fra både Vordingborg og især Næstved, end det er tilfældet med Stege. Der er således lidt færre butikker i bymidten og omsætningen og byens betydning i oplandet - er lavere. Udbuddet forekommer for spredt, og der skal arbejdes for en fortætning af bymidten på strækningen fra Per Thyges Torv til Havnestræde og ned ad Havnestræde til de store dagligvarebutikker, så især denne strækning kommer til at fremstå mere attraktivt for forbrugerne og så de store dagligvarebutikker i større grad bliver bedre koblet op på bymidtens udvalgsvareudbud. I forhold til byer med et tilsvarende opland, er der i Præstø bymidte et tilfredsstillende antal butikker. Sammenligner man f.eks. med byer som Nibe i Aalborg kommune, Give i Vejle Kommune og Skibby i Frederikssund kommune, der hvad angår by- og oplandsstørrelse ligner Præstø, er detailhandelsudbuddet i Præstø på generelt mere attraktivt. Figur 1.3. Sammenligning af butiksudbuddet i bymidterne i henholdsvis Præstø, Nibe, Give og Skibby I Præstø bymidte ligger der som sagt ca. 35 butikker, hvilket nogenlunde svarer til antallet i Nibe, mens der i både Give og Skibby ligger færre end 25 butikker. Hvor der ligger omkring 25 udvalgsvarebutikker i Præstø, ligger der i Nibe bymidte godt 20 og i Give og Skibby bymidter mellem 10 og 15 udvalgsvarebutikker. I Præstø er der 8 kædebutikker indenfor udvalgsvarer, mens der i Nibe, Skibby og Give maksimalt er 5. Ser man på, hvilke kædebutikker Præstø bymidte kan suppleres med, kan man pege på den frivillige kæde inden for sko, Zjoos samt en bog- og papirhandel som Bøger og Papir, der ligger i Vordingborg og Stege. Både Zjoos og Bøger & Papir vil have et arealkrav på 150 300 m 2. Det vurderes at være vanskeligere at tiltrække nye kædebutikker her, end det vil i Stege. Men også i Præstø må man satse på at tiltrække flere turister til byen, som kan understøtte den eksisterende detailhandel. Turisterne kan bidrage med omsætning i café- og restaurationslivet, ligesom de ofte også søger de lidt mere skæve og oplevelsesbaserede butikker. 14

Udviklingsmuligheder Såfremt nogle af de nuværende butikker i bymidten kunne indgå i f.eks. et frivilligt kædesamarbejde og blive profileret som kædebutikker, ville det også her være en mulighed for at få flere kædebutikker i bymidten. Udbuddet af bespisningssteder kunne med fordel suppleres med en egentlig café, med kaffe, sandwich og lette retter. 15

Udviklingsmuligheder 16

Detailhandelen i Vordingborg Kommune Detailhandelen i Vordingborg Kommune 17

Detailhandelen i Vordingborg Kommune I nærværende afsnit vil detailhandelen i Vordingborg kommune blive beskrevet. ICP har primo 2012 foretaget en opgørelse over antallet af butikker i kommunen samt indsamlet oplysninger om butikkernes omsætning for 2011, ligesom den enkelte butiks kædestatus er registreret. Resultaterne vil blive sammenlignet med den tidligere detailhandelsanalyse for Vordingborg kommune foretaget i 2008 for at fastlægge udviklingen i detailhandelen. Afrapportering af analyseresultater Butikkerne er kategoriseret i hovedbranchegrupperne dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer (for definition se bilag 1) på baggrund af deres hovedaktivitet. Butikker, der forhandler særlig pladskrævende varer, er behandlet særskilt sidst i dette afsnit. Har en butik aktiviteter inden for flere hovedbranchegrupper, er omsætningen fordelt inden for disse. Bemærk, at ICP medtager omsætningen til private fra møbelforretninger, der alene sælger møbler, planteforhandlere, byggemarkeder, samt butikker med udstyr til camping og både, selvom planloven definerer disse grupper som særligt pladskrævende. Dette skyldes, at disse varegrupper indgår i de senere forbrugsberegninger. Møbelforretninger, planteforhandlere, byggemarkeder samt forhandlere af campingvogne og både tæller dog kun med én gang med hensyn til bruttoareal og antal butikker, hvilket sker under forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper. Geografisk opdeling af Vordingborg kommune Geografisk er analyseresultaterne opdelt på 17 forskellige områder; de primære byer (Vordingborg, Stege og Præstø) samt de resterende områder i Vordingborg kommune. I Stege indgår både byen og omegnen, i visse tilfælde vil der være fokus specifikt på selve byen. Den geografiske opdeling er valgt for at kunne sammenligne med den tidligere detailhandelsanalyse fra 2008. 18

Detailhandelen i Vordingborg Kommune Antal butikker Der er i alt 280 butikker i Vordingborg kommune i 2012, heraf er 62,5 % af butikkerne udvalgsvarebutikker, jf. tabel 2.1. Den største koncentration af butikker findes i Vordingborg, hvor 40 % af kommunens butikker er placeret. I Stege og omegn ligger der 63 butikker, svarende til 23 % af butikkerne i kommunen, mens der i Præstø ligger 15 % af det samlede antal butikker. De resterende 22 % ligger spredt i resten af kommunen. I Vordingborg by er i alt 112 butikker, heraf er 70 % udvalgsvarebutikker. Butikkerne i Vordingborg by er primært koncentreret på Algade, Badstuegade og Valdemarsgade. I Algade ligger butikkerne primært koncentreret i området mellem Badstuegade og Færgegårdsvej. Der er i alt 25 beklædningsbutikker i Vordingborg by, hvilket svarer til 22 % af det samlede antal butikker i byn og 44 % af det samlede antal beklædningsbutikker i kommunen. I Stege og omegn er der 63 butikker, heraf ligger langt de fleste i Stege by. I Stege by er der 56 butikker, heraf er 64 % udvalgsvarebutikker. Butikkerne i Stege by er koncentreret i Storegade, Kostervej, Katedralvej, Vasen og Ved Stranden. Tabel 2.1 Antal detailhandelsbutikker fordelt på brancher i 2012 (2008) i Vordingborg kommune Dagligvarer Udvalgs varer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Lundby 7 (7) 3 (3) 1 (0) 1 (2) 1 (1) 10 (10) Bårse 4 (4) 3 (2) 1 (1) 0 (0) 2 (1) 7 (6) Skibinge/Allerslev 1 (1) 2 (1) 0 (0) 2 (1) 0 (0) 3 (2) Jungshoved 1 (1) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 1 (1) Kastrup /Nedervindinge 0 (0) 0 (1) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (1) Ørslev 4 (4) 1 (1) 0 (0) 1 (1) 0 (0) 5 (5) Mern 1 (1) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 1 (1) Nyråd. 1 (2) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 1 (2) Stensved 4 (4) 4 (3) 2 (0) 1 (2) 1 (1) 8 (7) Kalvehave 2 (2) 3 (2) 0 (0) 2 (2) 1 (0) 5 (4) Bogø 1 (1) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 0 (0) 1 (1) Vestmøn 3 (2) 1 (0) 0 (0) 1 (0) 0 (0) 4 (2) Østmøn 7 (6) 10 (6) 2 (1) 8 (4) 0 (1) 17 (12) Stege og omegn 24 (22) 39 (36) 15 (19) 13 (8) 11 (9) 63 (58) Præstø 12 (11) 30 (33) 11 (12) 13 (15) 6 (6) 42 (44) Vordingborg 33 (42) 79 (92) 25 (36) 28 (30) 26 (26) 112 (134) Vordingborg kommune i alt 105 (110) 175 (180) 57 (69) 70 (66) 48 (45) 280 (290) 19

Detailhandelen i Vordingborg Kommune I Præstø by er der 42 butikker, som er koncentreret i Adelgade, Svend Gønges Torv og Ny Esbjergvej. Omkring 71 % af butikkerne er udvalgsvarebutikker. Sammenlignet med 2008 er der i dag overordnet færre butikker i Vordingborg kommune. I alt er der i Vordingborg kommune 5 dagligvarebutikker og 5 udvalgsvarebutikker færre. Dette skyldes et kraftigt fald i antallet af butikker i Vordingborg by, hvor antallet er faldet fra 134 butikker i 2008 til 112 butikker i 2012, svarende til et fald på ca. 16 %. Udover Vordingborg by, er det kun Stege og Kastrup/Nedervindinge, hvor der er en butik mindre i 2012 i forhold til 2008. I Stege og omegn, er antallet steget med 9 %, fra 58 butikker i 2008 til 63 butikker i 2012. I de resterende områder er antallet af butikker forblevet det samme i den pågældende periode eller steget med enkelte butikker. Butikkernes attraktion For at give en karakteristik af butiksudbuddet har ICP i forbindelse med rekognosceringen af butikkerne foretaget en overordnet bedømmelse af hver enkelt butiks attraktion. Der er blandt andet taget hensyn til kvaliteten og bredden i butikkens sortiment i vurderingen. Herudover spiller faktorer som butikkens størrelse i forhold til sortimentet og branchen, disponeringen af arealerne samt butikkens indretning og fremtoning herunder skilte og facader ind på vurderingen af den enkelte butiks attraktion. Følgende skala er anvendt: 5: Meget høj 4: Høj 3: Middel 2: Lav 1: Meget lav Vurderingen skal opfattes som en forbrugers bedømmelse af den enkelte butiks attraktion. Den samlede gennemsnitlige attraktion for Vordingborg kommune ligger lidt under middel for både dagligvarebutikkerne og udvalgsvarebutikkerne. 20

Detailhandelen i Vordingborg Kommune Dagligvarer Tabel 2.2 Butikkernes gennemsnitlige attraktion primo 2012 Udvalgs varer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Lundby 2,3 (2,4) 1,7 (2) * - * * * * 2,1 (2,3) Bårse 3,3 (3,3) 2,7 * * * * - * * 3 (3) Skibinge/Allerslev * * * * - * * * * - * * Jungshoved * * * - * - * - * - * * Kastrup /Nedervindinge - - - * - - - - - - - * Ørslev * * * * - - * * - - 2,8 (2,6) Mern * * - - - - - - - - * * Nyråd * * - - - - - - - - * * Stensved 2,8 (3) 2 (2,3) * - * * * * 2,4 (2,7) Kalvehave * * 1,7 * - - * * * * 2,4 (2,5) Bogø * * * - * - * - * - * * Vestmøn 2,3 * * - - - - - - * 2,3 * Østmøn 1,9 (2,5) 2,1 (2) * * 2,3 (2,3) * * 2 * Stege og omegn 3 (3,1) 2,9 (3) 3 (3) 3 (2,9) 2,7 (3) 2,9 (3) Præstø 3,2 (2,9) 3 (2,9) 3,1 (2,8) 2,8 (2,8) 3,2 (2,9) 3 (2,9) Vordingborg 3,1 (3,0) 2,9 (2,9) 3 (2,9) 2,8 (2,9) 2,9 (2,9) 2,9 (2,9) Vordingborg kommune i alt 2,9 (2,9) 2,7 (2,9) 2,9 (2,9) 2,6 (2,8) 2,9 (2,9) 2,8 (2,9) Den gennemsnitlige attraktion er lige under middel i Vordingborg by samt Stege og omegn. Præstø by samt Bårse har en middel attraktion. De øvrige områder i kommunen har en gennemsnitlige attraktion, der ligger under middel. De gennemsnitlige attraktioner indeholder en vis spredning. Figur 2.3 til 2.6 viser spredningen i attraktionen i Vordingborg, Stege og omegn, Præstø, samt Vordingborg kommune samlet. 22 % af butikkerne i Vordingborg by har en høj eller meget høj attraktion, mens 25 % har en lav eller meget lav attraktion. I alt har lidt over halvdelen af butikkerne i Vordingborg by en attraktion på middel. I Stege og omegn, har 18 % af butikkerne har en attraktion over middel, mens 15 % har en attraktion under middel. Dermed har 65 % har en middel attraktion. I Præstø by har 26 % af butikkerne en attraktion over middel, mens 24 % har en attraktion under middel og halvdelen af butikkerne en middel attraktion. Samlet for hele Vordingborg kommune har 63 % af butikkerne en attraktion på middel, mens 22 % har en høj attraktion og kun 15 % har en lav eller meget lav attraktion. Butikker med en meget høj attraktion er repræsenteret i så lav en grad, at den udgør 0 %. 21

Detailhandelen i Vordingborg Kommune Figur 2.3 Attraktionens spredning i % i Vordingborg by Figur 2.4 Attraktionens spredning i % i Stege og omegn Figur 2.5 Attraktionens spredning i % i Præstø by 22

Detailhandelen i Vordingborg Kommune Figur 2.6 Attraktionens spredning i % i Vordingborg kommune i alt 23

Detailhandelen i Vordingborg Kommune Kædetilknytning Kædebutikkerne har stadig større betydning for forbrugernes valg af indkøbssted. Et udbudspunkts styrke kan således blandt andet udtrykkes i den andel af butikkerne, som enten er del af en kapitalkæde eller en frivillig kæde. Kædebutikker har nogle fordele for et udbudspunkt i at kunne tilbyde kundeservice som for eksempel landsdækkende bytteservice, gavekort, ensartede butikker samt mulighed for et større markedsføringsprogram end en enkeltstående, uprofileret butik. Omvendt kan uprofilerede butikker på en helt anden måde tilpasse sortiment og personlig service til lokale forhold og kan medvirke til, at et indkøbssted ikke bare ligner alle de andre. Figur 2.7 til 2.10 viser andelen af kædebutikker i de tre udbudspunkter. Lidt over halvdelen af butikkerne i Vordingborg by er medlem af et kædesamarbejde, mens 50 % af butikkerne i Præstø by er medlem af et kædesamarbejde. Stege by har den laveste kædeandel med 49 % af butikkerne, som er medlem af et kædesamarbejde. Samlet set er 46 % af butikkerne i Vordingborg kommune medlem af et kædesamarbejde. I Vordingborg er kædeandelen vokset med 6 %, mens den i Præstø og Stege og omegn stort set er forblevet uændret i perioden 2008 til 2012. Figur 2.7 Andel af kædebutikker i % i Vordingborg by 2012 (2008) 24

Detailhandelen i Vordingborg Kommune Figur 2.8 Andel af kædebutikker i % i Præstø by 2012 (2008) Figur 2.9 Andel af kædebutikker i % i Stege og omegn 2012 (2008) Figur 2.10 Andel af kædebutikker i % i Vordingborg kommune i alt 2012 (2008) 25

Detailhandelen i Vordingborg Kommune Bruttoarealer ICP har foretaget en grov opmåling af bruttoarealet i samtlige butikker i Vordingborg kommune. Bruttoarealet er defineret som det samlede areal, der hører til butikken, hvilket vil sige salgsareal og eventuelle kontorer, lager- og personalerum. Bruttoarealerne er opgjort efter butikkens hovedbranche, det vil sige, at for eksempel i dagligvarebutikker med aktiviteter inden for flere branchekategorier bliver bruttoarealet henvist til hovedbranchen dagligvarer, mens omsætningen bliver fordelt på de 4 branchegrupper dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Tabel 2.3 viser bruttoarealerne for detailhandelsbutikkerne i Vordingborg kommune. Der er i alt 88.300 m 2 bruttoareal til detailhandel i Vordingborg kommune, heraf er 48 % svarende til 42.300 m 2 disponeret til udvalgsvarebutikker. I Vordingborg by er der 38.500 m 2 bruttoareal til butikker, hvoraf er 64 % disponeret til udvalgsvarebutikker. Bruttoarealet til udvalgsvarer og dagligvarer er nogenlunde uændret i 2012 i forhold til 2008 set for kommunen som helhed. I Vordingborg by er bruttoarealet for dagligvarer faldet i perioden 2008 til 2012 med 3.100 m 2. Dette skal ses i lyset af, at antallet af dagligvarebutikker i samme periode er faldet med 9. Bruttoarealet til udvalgsvarer i Vordingborg by er også faldet med 10 % fra 27.300 m 2 i 2008 til 24.300 m 2 i 2012. Dette skal ses i lyset af at antallet af butikker med udvalgsvarer i samme periode er faldet med 13. Dermed er der en del tomme lokaler i Vordingborg by. Der er dog forskelle i udviklingen i de enkelte områder. Bruttoarealet til dagligvarer er steget i Præstø fra 6.200 m 2 i 2008 til 7.200 m 2 i 2012, hvorimod bruttoarealet til udvalgsvarer stort set er uforandret. I Stege og omegn er bruttoarealet for både dagligvarer og udvalgsvarer steget i samme periode. Det er hovedsageligt i Stege by, at der er en stigning i bruttoarealet. Det samlede bruttoareal til detailhandel er dermed steget i Stege by med ca. 24 % fra 15.300 m 2 i 2008 til 18.900 m 2 i 2012. 26

Detailhandelen i Vordingborg Kommune Dagligvarer Udvalgs varer i alt Tabel 2.3 Bruttoareal i Vordingborg kommune 2012 (2008) Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Lundby 1.900 (1.700) 400 (1.200) 100 (-) 100 (1.100) 200 (100) 2.300 (2.900) Bårse 1.400 (1.600) 600 (500) 100 (100) - - 500 (400) 2.000 (2.100) Skibinge/ Allerslev 500 (500) 400 (300) - - 400 (300) - - 900 (800) Jungshoved 100( 400) - - - - - - - - 100 (400) Kastrup/ Nedervindinge - (-) - (200) - - - (200) - - - (200) Ørslev 2.000 (1.500) 300 (500) - - 300 (500) - - 2.300 (2.000) Mern 400 (400) - - - - - - - - 400 (400) Nyråd 600 (900) - - - - - - - - 600 (900) Stensved 1.700 (1.200) 700 (300) 500 (-) 100 (200) 100 (100) 2.400 (1.500) Kalvehave 600 (600) 300 (200) - - 200 (200) 100-900 (800) Bogø 600 (600) - - - - - - - - 600 (600) Vestmøn 900 (900) 100 (-) - - 100 (-) - - 1.000 (900) Østmøn 1.700 (2.100) 1.600 (700) 200 (100) 1.400 (500) - (100) 3.300 (2.800) Stege og Omegn 12.500 (10.500) 7.300 (4.900) 2.700 (2.200) 2.800 (1.400) 1.800 (1.300) 19.800 (15.400) Præstø 7.200 (6.200) 6.000 (6.100) 1.500 (1.300) 3.200 (3.700) 1.300 (1.100) 13.200 (12.300) Vordingborg 13.900(17.000) 24.600(27.300) 5.200(5.900) 12.700(14.700) 6.700(6.700) 38.500(44.300) I alt 46.000(46.100) 42.300(42.200) 10.300(9.600) 21.300(22.800) 10.700(9.800) 88.300(88.300) Omsætning Tal for butikkernes omsætning i 2011 er indhentet ved direkte henvendelse til de enkelte butiksindehavere. For de butikker, der ikke har ønsket at medvirke i undersøgelsen, har ICP måttet skønne omsætningen. Af tabel 2.4 fremgår de indsamlede omsætninger i de forskellige områder. Af anonymitetshensyn er det for en række af områderne ikke muligt at vise omsætningstallene, ligesom omsætningen i andre områder kun kan vises helt overordnet. Disse anonymitetshensyn træder i kraft, hvor der enten er for få butikker inden for de enkelte branchegrupper eller hvor få butikker har en meget stor del af omsætningen inden for branchegruppen. Den samlede dagligvareomsætning for Vordingborg kommune var ca. 1.309 mio. kr. i 2011, mens den samlede udvalgsvareomsætning var 723 mio. kr. Den samlede omsætning i kommunen var således 2.032 mio. kr. i 2011. Udvalgsvareomsætningen i Vordingborg by udgør ca. 64 % af den samlede udvalgsvareomsætning i kommunen, mens dagligvareomsætningen i Vordingborg by udgør ca. 34 % af den samlede dagligvareomsætning. I alt blev der omsat for 904 mio. kr. i Vordingborg by. 27

Detailhandelen i Vordingborg Kommune I Vordingborg kommune i øvrigt er den samlede omsætning 352 mio. kr., og dagligvareomsætning udgør 88 %, svarende til 310 mio. kr. Tabel 2.4 Omsætning 2011 (2007) fordelt på områder og brancher (mio. kr. inkl. oms) i løbende priser Daglig-varer Udvalgsvarer Beklæd- Boligudstyr Øvrige ud- Detailhandel i i alt ning valgsvarer alt Vordingborg 443 (455) 461 (512) 115 (133) 241 (273) 105 (106) 904 (967) Stege og omegn 328 (301) 143 (139) * (51) * (60) * (28) 471 (440) Præstø 230 (206) 77 (96) * (29) * (53) *(14) 307 (302) Vordingborg kommune i øvrigt 310 (302) 42 (53) * (-) * (89) * (40) 352 (355) Vordingborg kommune i alt 1.309 (1.264) 723 (800) 188 (213) 358 (426) 177 (161) 2.032 (2.064) *) Kan af anonymitetshensyn ikke oplyses I Præstø var den samlede omsætning 307 mio. kr. Det er især dagligvareomsætning i Præstø, der udgør 75 % af den samlede omsætningen, svarende til 230 mio. I Stege og omegn var den samlede omsætning 471 mio. kr. i 2011. Heraf udgør dagligvareomsætningen 70 % af den samlede omsætningen, hvilket svare til 328 mio. Den samlede dagligvareomsætning i Vordingborg by er faldet ca. 3 % i perioden 2007 til 2011 i løbende priser. I samme periode er den generelle omsætning for dagligvarer i Danmark steget ca. 3 %. Udvalgsvareomsætningen i Vordingborg by er faldet med godt 10 %, mens den generelle omsætning for udvalgsvarer er steget med 2 % på landsplan. Dette skal ses i lyset af, at antallet af dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker i samme periode er faldet med henholdsvis 9 og 13 butikker. I Præstø by er dagligvareomsætningen steget med godt 12 % i perioden 2007 til 2011. Den samlede udvalgsvareomsætning i Præstø er i samme periode faldet med ca. 20 % i perioden 2007 til 2011. Dermed er den samlede detailhandelsomsætning for Præstø steget med 2 % fra 302 mio. kr. i 2007 til 307 mio. kr. i 2011. Stege og omegn har derimod oplevet en stigning på 9 % i dagligvareomsætningen i perioden 2007 til 2011. Udvalgsvareomsætningen er tilsvarende steget med 3 % i pågældende periode. Samlet set er Stege og omegn steget med en samlet detailomsætning på 7 %. Den samlede detailhandelsomsætning for Vordingborg kommune i øvrigt, er faldet 1 % fra 2008 til 2011. Dagligvareomsætningen er i disse egne steget med ca. 3 % i samme periode, hvorimod udvalgsvarer omsætningen er faldet med 11 %. 28

Detailhandelen i Vordingborg Kommune Forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper Der er foretaget en opgørelse af antallet af butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Der er her tale om butikker, der forhandler planter, biler, campingvogne, lystbåde samt bygge- og trælastartikler til private. I kommunen er der i alt 27 forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper. Som det ses af tabellen, koncentrerer forhandlerne af særlig pladskrævende varegrupper sig især på bilforhandlere. Bemærk, at forhandlere af biler, både og campingvogne skal have et egentligt udstillingslokale for at indgå i denne opgørelse. Tabel 2.5 Antal forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper fordelt på typer samt bruttoareal Antal Areal m 2 Bilforhandlere m. salgslokale 11 15.500 Byggemarkeder/byggematerialer 7 23.400 Planteskoler 5 6.400 Andet 4 9.300 Vordingborg kommune i alt 27 54.600 29

Detailhandelen i Vordingborg Kommune 30

Befolknings- og forbrugsforhold 31

Befolknings- og forbrugsforhold Til brug for vurderinger af udviklingsmulighederne for detailhandelen i Vordingborg kommune belyses størrelsen af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i kommunen. Forbruget er opgjort for 16 delområder, som er illustreret i figur 3.1. Vordingborg Præstø Stege og omegn Møn øst Møn vest Bogø Kalvehave Stensved Nyråd Mern Ørslev Kastrup/Nedervindinge Jungshoved Skibinge/Allerslev Bårse/Bedringe Lundby/Køng Forbruget er beregnet for dagligvarer og udvalgsvarer, hvor sidstnævnte indeholder branchegrupperne beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Figur 3.1 Områder i Vordingborg kommune. 32

Befolknings- og forbrugsforhold Datagrundlag og horisontår Der er ved beregningen af forbruget anvendt ICP s bearbejdning af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser samt oplysninger om bl.a. indkomst-, bolig- og befolkningsforhold, ligeledes fra Danmarks Statistik. Herudover er den seneste befolkningsprognose for Vordingborg kommune anvendt. Beregningerne og opgørelserne knytter sig til 2011 samt horisontåret 2024. Befolknings- og indkomstforhold Figur 3.2 viser udviklingen i befolkningstallet i Vordingborg kommune. Der bor i alt godt 46.000 personer i Vordingborg kommune. Der bor godt 9.600 i Vordingborg, mens ca. 3.900 bor i Præstø og ca. 5.100 i Stege og omegn. Knap 27.500 bor i de mindre byer og i landområderne i Vordingborg kommune. Samlet set forventes befolkningstallet at falde ca. 8 % i perioden 2011 til 2025 i Vordingborg kommune. Der er dog stor forskel på befolkningsudviklingen i de enkelte områder. I Vordingborg by, forventes befolkningstallet at forblive uændret fra 2011 til 2024, mens det forventes, at befolkningstallet falder væsentligt i både Præstø og Stege samt i de fleste landområder. Foruden Vordingborg by, er det kun Ørslev og Kastrup/Nedervindinge, der har et uændret folketal i den pågældende periode. Niveauer for husstandsindkomst Forbruget i den enkelte husstand afhænger bl.a. af husstandens indkomstniveau samt antallet af personer pr. husstand. Niveauet for den gennemsnitlige husstandsstandsindkomst i hver af de 16 områder i Vordingborg kommune er vist i figur 3.3. Niveauet svinger noget områderne i mellem lavest er bruttohusstandsindkomsten i Stege og omegn (ca. 384.000) og højest i Lundby/Køng (ca. 467.000). Landsgennemsnittet er ca. 460.00. Antallet af personer pr. husstand indvirker også på husstandens forbrug og dermed det samlede private forbrug af detailhandelsvarer i et område. Niveauet for de gennemsnitlige husstandsstørrelser i områderne er vist i figur 3.4. De mindste husstande ses i Østmøn mens der bor flest i en gennemsnitlig husstand i Stensved, Mern samt Lundby/Køng. Landsgennemsnittet er på 2,15. 33

Befolknings- og forbrugsforhold Figur 3. 2 Udviklingen i befolkningstallet i Vordingborg kommune (antal personer) 34

Befolknings- og forbrugsforhold Figur 3. 3 Gennemsnitlige husstandsindkomster Figur 3.4 Gennemsnitlige husstandsstørrelser 35

Befolknings- og forbrugsforhold Forbrugsforhold På baggrund af ovenstående oplysninger om befolknings- og indkomstforholdene samt ICP s specialtabeller fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser er forbruget af detailhandelsvarer for 2011 og 2024 beregnet. Dagligvareforbruget hos borgerne i Vordingborg kommune ses i figur 3.5. Som det ses, er dagligvareforbruget højest i Vordingborg, hvor forbruget er beregnet til godt 260 mio. kr. i 2011. Dette forventes at stige til godt. 270 mio. kr. i 2024. I Jungshoved forventes dagligvare forbruget at falde med 21 %, mens den procentvise vækst i forbruget er kraftigst i Kastrup/ Nedervindinge og Ørslev her er forbruget for 2024 beregnet til at ligge 5 % højere end niveauet i 2011. I Vordingborg kommune betragtet under ét er dagligvareforbruget for 2011 beregnet til godt 1.325 mio. kr., hvilket forventes at falde med godt 5 % til godt 1.261 mio. i 2024. Dette skyldes primært den store udtynding i Vordingborg kommune. Udviklingen i forbruget af udvalgsvarer er illustreret i figur 3.6. Figur 3.5 Udviklingen i dagligvareforbrug 2011 til 2024 (i mio. kr.) 36

Befolknings- og forbrugsforhold I Vordingborg kommune betragtet under ét er forbruget for 2011 beregnet til 1.260 mio. kr., hvilket ventes at ligge på 1.380 mio. kr. i 2024, svarende til en stigning på 9 %. Det er fortsat husstandene i Vordingborg, der står for det største forbrug. Her er forbruget af udvalgsvarer i 2011 beregnet til knap 250 mio. kr., hvilket ventes at stige til knap 300 mio. kr. i 2024. Det samlede forbrug af detailhandelsvarer, det vil sige dagligvarer og udvalgsvarer, er i 2011 beregnet til 2.590 mio. kr. Forbruget forventes at ligge knap 2 % højere i 2024 på godt 2.640. mio. kr. Figur 3.6 Udviklingen i udvalgsvarebrug 2011 til 2024 (i mio. kr.) 37

Befolknings- og forbrugsforhold 38

Handelsbalance 39

Handelsbalance Ved at sætte den realiserede omsætning i butikkerne i Vordingborg kommune i forhold til forbruget i Vordingborg kommune fås et udtryk for handelsbalancen i 2011. Handelsbalancen eller dækningsgraden afspejler således ikke, hvorledes omsætningen er sammensat af køb fra lokale forbrugere og forbrugere bosat i andre områder, men er alene udtryk for, om der er overskud eller underskud på handelsbalancen. I det følgende er forholdet mellem omsætningen og forbruget af henholdsvis daglig- og udvalgsvarer beregnet for Vordingborg kommune. Handelsbalancen for dagligvarer i Vordingborg kommune er 99 %, mens den for udvalgsvarer er 57 %. Tabel 5.1 Omsætning/forbrug i Vordingborg kommune i 2007 og i 2011 (%) Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt 2007 109 68 64 74 61 89 2011 99 57 54 56 64 79 ICP gennemførte i 2007 en detailhandelsanalyse for Vordingborg kommune. På daværende tidspunkt var handelsbalancen for dagligvarer 109 % og for udvalgsvarer 68 %. Hermed er den samlede handelsbalance faldet siden 2007. Vordingborg kommune har fået en lavere handelsbalance på både dagligvarer og udvalgsvarer. Dagligvarer For dagligvarernes vedkommende viser omsætningen i forhold til forbruget at butikkerne i Vordingborg kommune næsten kan holde dagligvarehandelen hjemme. Butikkerne omsætter for 1 % mindre end forbruget i kommunen. ICP vurderer, at en del kan henføres til grænsehandel f.eks. reklamerer grænsebutikker i lokalaviser. Vordingborg kommune vurderes ikke at have et nævneværdigt egentligt opland uden for kommunen. Det skal tilføjes, at en del af omsætningen af dagligvarer i Vordingborg kommune kan henføres til turismen. I Vordingborg kommune er der mere end 4.000 sommerhuse og en del turisme til bl.a. Møn og Bogø, hvilket typisk afføder især dagligvareomsætning. 40

Handelsbalance Udvalgsvarer Som nævnt er forholdet mellem butikkernes udvalgsvareomsætning og husstandenes forbrug af udvalgsvarer lavere end for dagligvarernes vedkommende. Dette skyldes primært, at der stort set ikke sker nogen udvalgsvarehandel i landområderne samtidig med, at udvalgsvarehandelen i byerne Vordingborg, Præstø og Stege ikke til fulde opvejer dette. Der sker altså en betydelig udhandling. Det vurderes, at især Næstved Storcenter og Næstved by fortsat tiltrækker en stor andel af udvalgsvareforbruget fra Vordingborg kommune. Også de mange storbutikker beliggende i Næstved yder nogen tiltrækning. Som det ses af tabellen er udhandlingen størst i relation til beklædning; en varegruppe hvor mærkepræferencen er høj og hvor der er mange priser og kvaliteter at vælge imellem (f.eks. i relation til tøj, sko m.v.). Handelsbalancen på varegruppen boligudstyr er faldet betydeligt i perioden 2007 til 2011. Dette skyldes hovedsageligt, at nogle af de store butikker er lukket i den pågældende periode. Hvor dagligvarer primært købes hyppigere og nærmere bopælen, er forbrugerne oftest villigere til at køre længere efter det store udbud af udvalgsvarer. Det store, varierede og dybe udbud findes i højere grad i Næstved eller i København. 41

Handelsbalance 40

Bilag 1 Branchefortegnelse

1. DAGLIGVARER 47.30.00 Servicestationer med kiosksalg 47.11.10 Købmænd og døgnkiosker 47.11.20 Supermarkeder 47.11.30 Discountforretninger 47.11.20 Varehuse. Selvbetjeningsbutikker med fuldt fødevaresortiment, hvor omsætningen af non-food-varer udgør mere end 20% af den samlede omsætning og hvor salgsarealet udgør mindst 1.500m 2. 47.21.00 Frugt- og grøntforretninger 47.22.00 Slagter- og viktualieforretninger 47.23.00 Fiskeforretninger 47.24.00 Detailhandel med brød, konditori- og sukkervarer 47.25.00 Detailhandel med drikkevarer 47.29.00 Anden detailhandel med fødevarer i specialforretninger 47.29.00 Chokolade- og konfektureforretninger 47.29.00 Vinforretninger 47.26.00 Tobaksforretninger 47.29.00 Osteforretninger 47.29.00 Helsekostforretninger 47.73.00 Apoteker 47.74.00 Detailhandel med medicinske og ortopædiske artikler 47.75.00 Parfumerier 47.75.00 Materialister 47.76.10 Blomsterforretninger 77.22.00 Udlejning af videobånd Bilag 1 Side 2

2. BEKLÆDNING 47.19.00 Stormagasiner 47.51.00 Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier mv. 47.71.10 Dametøjsforretninger 47.71.10 Herretøjsforretninger 47.71.10 Herre- og dametøjsforretninger (blandet) 47.71.20 Babyudstyrs- og børnetøjforretninger 47.72.10 Skotøjsforretninger 47.79.00 Forhandlere af brugt tøj 47.91.20 Detailhandel fra postordre eller internetforretninger, hvis salgslokale Bilag 1 Side 3

3. BOLIGUDSTYR 43.21.00 El-installatører med butikshandel 43.22.00 VVS-installatører og blikkenslagerforretninger 47.53.00 Detailhandel med tæpper, vægbeklædning og gulvbelægning, hvis salgslokale 43.34.20 Glarmesterforretninger med butikshandel 47.59.10 Møbelforretninger *) 47.59.20 Boligtekstilforretninger 47.59.30 Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, lysestager m.v. 47.59.90 Detailhandel med belysningsartikler samt husholdningsartikler i.a.n. 47.54.00 Detailhandel med elektriske husholdningsapparater 47.43.00 Radio- og tv-forretninger 47.52.00 Detailhandel med isenkram og glas 47.52.20 Byggemarkeder og værktøjsmagasiner 47.52.10 Farve- og tapetforretninger 47.78.30 Forhandlere af gaveartikler og brugskunst 47.78.40 Kunsthandel og gallerivirksomhed 47.41.00 Detailhandel med computere, ydre enheder og software 47.42.00 Detailhandel med telekommunikationsudstyr 47.79.00 Antikvitetsforretninger 47.79.00 Detailhandel med brugte varer i forretninger 47.91.10 Detailhandel fra internet eller postordreforretninger, hvis salgslokale 47.78.90 Detailhandel med køkken og badeværelseselementer 95.29.00 Låsesmede, hvis salgslokale *) Planloven definerer visse møbelforretninger og tømmerhandler med tilknyttet byggemarked som særligt pladskrævende varegruppe. ICP behandler omsætningsmæssigt både møbelforretninger og byggemarkedsdelen i en tømmerhandel som boligudstyr. Bilag 1 Side 4