Greve kommune Detailhandelsanalyse Juli 2008
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Greve kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39 5. Den fremtidige konkurrencesituation 41 Bilag 1: Branchefortegnelse
Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger Indledning ICP er af Greve Kommune blevet bedt om at udarbejde en detailhandelsanalyse. Analysen kortlægger bl.a. de aktuelle forhold inden for detailhandelen i kommunen. Herudover beskrives udviklingsmulighederne for centerdannelserne i kommunen samt hvad behovet for areal til dagligvarer og udvalgsvarer vil være frem til 2017. Endelige vurderes, det hvorledes butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper mest hensigtsmæssigt placeres. Analyserne ICP har foretaget en rekognoscering af butikkerne i kommunen, herunder opgjort bruttoareal og omsætning i 2006 og foretaget en beregning af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i kommunen. Bruttoarealet anvendes primært til planlægningsmæssige forhold. Nuværende detailhandel I Greve kommune var der ultimo 2007 knap 150 butikker med et samlet bruttoareal på ca. 70.000 m 2 og en omsætning i 2006 på ca. 2,6 mia. kr. inkl. moms. I det regionale center Hundige Storcenter er der 36 butikker. I den forbindelse skal det præciseres, at centret undergår en omfattende renovering og man derfor midlertidigt har lukket et stort antal butikker. Således er nærværende tal udtryk for det antal butikker og m 2 der er aktive p.t. mens omsætningen fra 2006 indeholder et skøn over den omsætning, der var i de nu midlertidigt lukkede butikker i 2006. Af anonymitetshensyn kan omsætningen i Hundige Storcenter af diskretionshensyn ikke oplyses. Dog kan publikationen Danmarks største Butikscentre oplyse, at omsætningen i centret i 2006 var ca. 1,8 mia. incl. moms. Således udgør centrets omsætning ca. 70% af den samlede omsætning i kommunen. Omkring 20% af butikkerne i kommunen og 12% af omsætningen ligger i bydelscentret Greve Midtby Center, mens der er 12 butikker i bydelscentret Tune Center, der i 2006 havde en omsætning på 114 mio. kr. incl. moms, hvilket svarer til ca. 4% af den samlede omsætning. 3
Konklusion, vurderinger og anbefalinger Lokalcentrene i Greve kommune: Mosede Center, Eriksmindecentret, Egedalscenteret og Ræveholmcentret består primært af en enkelt discountbutik samt en række servicefunktioner. Her kan omsætningen ikke oplyses på grund af diskretionshensyn, men bruttoarealet i lokalcentrene udgør ca. 5% af det samlede salgsareal. Forbrug Det potentielle forbrug hos borgerne i Greve kommune var i 2006 godt 2,4 mia. kr. incl. moms fordelt med knap 1,1 mia. kr. på dagligvarer og knap 1,25 mia. kr. på udvalgsvarer. Det samlede detailhandelsforbrug i Greve kommune forventes kun at stige omkring med ca. 7% i perioden 2006 til 2017. Denne relativt begrænsede stigning skal ses i lyset af forventningen om, at befolkningstallet vil falde med ca. 2.000 personer frem til 2017. ICP regner i sin forbrugsprognose frem til 2017 med en stigning i forbruget pr. person på ca. 0,75% pr. år for dagligvarer og ca. 1,25% pr. år for udvalgsvarer. Disse tal svarer historisk nogenlunde til udviklingen de seneste 25 år. Inden for de seneste 5-7 år, har forbrugsstigningen pr. person været væsentligt større. Vi lægger i vore beregninger dog vægt på, at fremskrivningerne med nogenlunde sikkerhed vil kunne realiseres og er derfor relativt konservative i vore forventninger til det fremtidige forbrug. Handelsbalance Der var indenfor dagligvareområdet et forhold mellem omsætning og forbrug på 111% i Greve kommune, mens forholdet på udvalgsvaresiden var 105%. Disse 2 tal viser, at forbrugerne fra kommunens opland beløbsmæssigt køber mere ind i butikkerne i Greve, end forbrugere fra Greve kommune køber ind i butikker uden for kommunen. Tallene tyder på et vist regionalt opland. I forhold til opgørelsen fra 2004, der beskrev omsætning og forbrugsforholdene i 2003, er der inden for både dagligvarer og udvalgsvarer sket et mindre fald. Dette kan tages som udtryk for, at de regionale centre Field s, Fisketorvet og Københavns City i større omfang har fået fat i kunderne i eksempelvis Hundige Storcenters opland. Konkurrenceforhold Udvidelsen af Hundige Storcenter kan ses i lyset af ovennævnte udvikling. Udvidelsen sker for at opgradere centret til et moderne regionalt center, der kan tage 4
Konklusion, vurderinger og anbefalinger kampen op med især Fisketorvet og Field s men naturligvis også City 2, der står umiddelbart over for en gennemgribende renovering i 2008-2010. Desuden udvider Ro s Torv i Roskilde for tiden med ca. 10.000 m 2, der står klar i 2008 og der er planer for en udbygning i Køge bymidte med godt 20.000 m 2. Generelt set skal man være opmærksom på, at kunderne i større og større udtrækning er villige til at køre længere for at få et varieret og bredt udbud, specielt af udvalgsvarer og derfor må det forventes, at konkurrencen mellem de forskellige udbudspunkter i fremtiden bliver skærpet væsentligt. For at detailhandelen i Greve kommune også i fremtiden skal bevare sin status, er det derfor vigtigt, at kommunen fortsat støtter detailhandelen ved at skabe de rette ydre rammer, mens detailhandelen selv har et ansvar for fortsat at investere i butikkerne. Udviklingsmuligheder og anbefalinger Det markedsmæssige arealbehov til detailhandel frem til 2017 Frem til 2017 ventes det, at forbruget i Greve kommune vil stige med ca. 4% for dagligvarer og ca. 10% for udvalgsvarer. En arealramme for nyt butiksareal bør styres af en forbrugsberegning samt af ønsket om at styrke centrenes position på detailhandelsområdet, ligesom det er væsentligt, at man i planlægningen tilfører detailhandelen i Greve kommune mulighed for dynamik og udlægger arealer i beliggenheder, hvor detailhandelen vil efterspørge dem. Konkurrencesituationen er som nævnt blevet skærpet væsentligt ikke mindst efter Field s åbnede i foråret 2004 og en række af de øvrige butikscentre har gennemgået udvidelser og renoveringer. Den generelle strukturudvikling går i retning af færre, men stærkere udbudspunkter. Samtidig efterspørger kunderne et større og mere varieret udbud. Dette kombineret med at Hundige Storcenter udvides med ca. 12.500 m 2 stort set alene til udvalgsvarer, betyder, at Hundige Storcenter i fremtiden vil få en øget betydning specielt indenfor udvalgsvarerne i markedsområdet. 5
Konklusion, vurderinger og anbefalinger Samtidig er der en generel tendens til, at arealbelastningen målt som omsætning pr. m 2 salgsareal inden for detailhandelen er faldende i disse år og det må forventes, at denne tendens også gør sig gældende i fremtidens detailhandel i Greve kommune. Nye butikstyper, nye udstillingskoncepter, rationel håndtering af varer og nylokaliseringer er faktorer, der indebærer, at mange butikker har behov for stadig mere areal. Nogle butikker accepterer en lavere arealbelastning for at give kunderne den rigtige oplevelse. Personale og lagerfaciliteter substitueres således med et større salgsareal. Det er vor vurdering, at udlægget skal foregå, så det i videst mulige omfang styrker det nuværende udbud. Det vil sige ved Hundige Storcenter, samt til dels Greve Midtbycenter og Tune Center. For så vidt angår lokalcentrene, bør der her kun udlægges arealer til dagligvarer. I den forbindelse, er det vor vurdering, at der i dag er en god decentral forsyning med dagligvarer i hele kommunen. Arealer til butiksformål skal udlægges, så det sikres, at der kan ske en løbende tilpasning af butiksstrukturen. En tilpasning, der sikrer, at man har mulighed for at etablere de nyeste koncepter. Helt overordnet er det vor vurdering, at der på dagligvareområdet i fremtiden vil være efterspørgsel på areal fra både discountsektoren, supermarkedssektoren samt fra varehuskoncepter. For så vidt angår supermarkedssektoren, er denne, efter en lang periode med relativt få etableringer, igen aktivt søgende. Forbrugerne ønsker et bredere udvalg og et dybere sortiment inden for ferskvarer og specialvarer. Dette kan discountbutikkerne ikke med den størrelse, de har til rådighed og de driftsmæssige begrænsninger, der ligger i selve discountkonceptet. På udvalgsvareområdet skal arealudlægget dels sikre, at forbrugerne har tilfredsstillende indkøbsforhold, dels skal det sikre, at især Hundige Storcenter, men også Greve Midtby Center og Tune Center kan udvikle sig organisk. I tabel 1.1 vises, hvad rammen for nyt butiksareal bør være frem til 2017. Rammen indeholder generelt de eventuelle restrummeligheder. For så vidt angår Hundige Storcenter, lægges det til grund for vore vurderinger, at centret udvides. De foreslåede arealrammer skal således ses under forudsætning af et udvidet Hundige Storcenter. Det er vor vurdering, at der frem til 2017 bør udlægges ca. 16.000 m 2 til dagligvarer og 11.500 m 2 til udvalgsvarer i Greve Kommune. 6
Konklusion, vurderinger og anbefalinger Der er i ovenstående tale om et samlet bruttoareal til alle typer af udvalgsvarer og der er ikke i beregningen taget stilling til den nærmere lokalisering af de nye arealudlæg. Det er vor vurdering, at arealudlæggene bør placeres indenfor den allerede eksisterende centerstruktur for yderligere at styrke koncentrationen af detailhandelen. Arealudlæg i Greve kommune til butikker der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. I dag er der 13 butikker, der forhandler særligt arealkrævende varegrupper i Greve kommune. Disse er typisk beliggende i industrikvartererne i kommunen en del langs Køge Bugt Motorvejen Generelt søger butikker i dag beliggenheder, hvor de kan ligge sammen med andre og på den måde tiltrække flere kunder. Inden for de seneste år, er facadegrunde langs landets motorveje blevet populære beliggenheder, dels på grund af synligheden og eksponeringen dels på grund af den trafikalt gode beliggenhed i forhold til kunder med bil. Der er et andet indkøbsmønster for særligt arealkrævende varer som biler og campingvogne, end der er for andre udvalgsvarer. Forbrugerne er typisk langt mere determinerede i købssituationen af disse langvarige forbrugsgoder, ligesom langt de fleste kunder kommer i bil. Det er dog vor vurdering, at man dels kun vil opleve meget få nyetableringer inden for handel med biler dels at bilforhandlere ikke søger beliggenheder sammen med andre butikstyper, men primært alene sammen med andre bilforhandlere. Derfor er det ikke et markedsmæssigt krav, at man udlægger arealer til handel med biler i sammenhæng med andre butikstyper. Hvad angår de øvrige brancheområder inden for butikker, der forhandler særligt arealkrævende varegrupper samt store udvalgsvarebutikker, ser man i dag i større og større omfang, at disse placerer sig i koncentrationer. Det forventes, at udviklingen i møbelbranchen går i retning af skarpere koncepter og større butikker. Greve kommune har på nuværende tidspunkt ingen større møbelbutikker. På trods heraf kan det ikke udelukkes, at der vil være basis for etablering af en større møbelbutik i Greve kommune. Indenfor byggemarkeder, ventes det at udviklingen vil gå i 2 retninger. Nogle byggemarkedskæder vil satse på discount og søger arealer på 1.000 1.500 m 2 (Jem & Fix), andre som Bauhaus vil søge arealer omkring 15.000 m 2. 7
Konklusion, vurderinger og anbefalinger Da der kan være nye butikker, nye kædetyper og nye butikskoncepter, der pludselig dukker op og som man vanskeligt kan forudsige tilkomsten af, bør der være en vis fleksibilitet i nyudlægget. Hvad der ydermere gør udlægget vanskeligt, er, at der formelt ingen øvre grænse er for de enkelte enheders størrelse. Det er vor vurdering, at nyudlægget til særligt pladskrævende varegrupper skal være 75 85.000 m 2 i perioden frem til 2017. Denne vurdering ligger væsentligt over vor anbefaling fra 2004. Grunden til dette er dels, at der ikke længere er nogen øvre størrelsesmæssig grænse for de enkelte butikker, dels at interessen for lokaliseringer tæt ved motorvejen er steget markant. De særligt arealkrævende butikker ligger i dag spredt i kommunen. Det er vor anbefaling, at det fremtidige udlæg dels placeres i Tværhøjgård ved motorvejsafkørsel 28, hvor der nu er starten på en koncentration dels placeres langs Køge Bugt Motorvejen. Begge områder er karakteriseret ved god trafikal tilgængelighed. Udviklings- og udbygningsmuligheder i centrene Hundige Storcenter Hundige Center Vest (Hundige Storcenter) fungerer i dag som regionalt center. Denne funktion har det i højere grad i kraft af Bilka end i kraft af sit butiksmix. Centret udvides p.t. med ca. 12.500 m 2, og vil på den måde blive ét af Danmarks største butikscentre. Ligeledes vil udbygningen sikre, at centret især inden for beklædning vil blive opgraderet, og på den måde udfylde sin rolle som egentligt regionalt center. Et regionalt center kendetegnes ved det både brede og dybe butiksmix ofte med en stor grad af specialisering. D.v.s. at der er flere butikker, der dækker samme vareområde og derved giver forbrugerne et valg mellem forskellige varer i forskellige kvaliteter og priser. Hundige Center Øst har ikke på nuværende tidspunkt detailhandel. Det er vor vurdering, at udbygningen ikke vil få væsentlige konsekvenser for den eksisterende detailhandelsstruktur i kommunen. Centret har allerede i dag en størrelse, der betyder, at det overordnet betjener hele kommunen. Der er således allerede i dag en overgrænse for, hvad der detailhandelsmæssigt vil kunne lade sig 8
Konklusion, vurderinger og anbefalinger gøre i eksempelvis Greve Midtby Center og ved Karlslunde Station. Desuden er det væsentligt at nævne, at Hundige bymidte er blevet udpeget i det forslag til Landsplandirektiv, benævnt Forslag til Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningscentre mv. til detailhandel for hovedstadsområdet, som et af de 8 butiksområder i Københavnsområdet, hvor der må planlægges for op til 3 udvalgsvarebutikker større end 2.000 m 2 hvert 4. år. I Greve Midtby Center er Føtex ankerbutik. Desuden er der et par attraktive, større dagligvarebutikker i øvrigt. Centret kunne tilføres en række butikker, der fører et relativt standardiseret varesortiment. Dette kan f.eks. være 1-2 damebeklædningsbutikker, en butik for isenkram og gaveartikler, en skobutik mere samt en farve- og tapetbutik. Der er ingen øvre grænse for disse butikkers størrelse. I Hundige bymidte kan der således etableres store udvalgsvarebutikker, som en lang række af de omkringliggende kommuner ikke har mulighed for at planlægge for. Greve Midtby Center Centret har i dag status af bydelscenter. Det er vanskeligt entydigt at definere, hvilke butikker der skal være i denne type center. Det er væsentligt, at der er en stærk ankerbutik, som regel en dagligvarebutik i form af et varehus, et supermarked eller en discountbutik, men det kan under de rigtige forhold også være en stor beklædningsbutik eller anden form for udvalgsvarebutik. Udvides Greve Midtby Center med eksempelvis 4.000 m 2, vil dette ikke have nævneværdige konsekvenser for den øvrige detailhandel i kommunen. Kundeorienterede servicefunktioner som for eksempel flere caféer, restauranter, frisører, læge/tandlægeklinikker og motionscenter ville ligeledes være med til at styrke den daglige kundestrøm og kunne være med til øge opholdstiden i centret. Andre kulturelle funktioner som kulturhus og biograf ville ligeledes skabe liv til 9
Konklusion, vurderinger og anbefalinger centret også om aftenen, når butikkerne er lukket. Disse funktioner ville øge kendskabet til Greve Midtby Center og dermed have en positiv effekt på detailhandelen. Tune Center Bydelscentret forsyner forbrugerne i Tune med primært dagligvarer. Der er 12 butikker i dag, hvoraf de 6 er dagligvarebutikker med Netto og SuperBest som de største. Udvalgsvaredetailhandelen fungerer på et relativt beskedent niveau. Det er vor vurdering, at centret alene kan udvikles, for så vidt angår dagligvarebutikker og at dette formentlig alene vil kunne ske med etablering af yderligere en discountbutik eller et supermarked. Karlslunde Station Der er her planlagt et bydelscenter med et samlet bruttoareal til detailhandel på 6.000 m 2. En telefoninterviewanalyse gennemført i forbindelse med vor analyse fra 2004 af husstandene i Karlslunde viste, at forbrugerne er orienteret mod de større indkøbssteder ved køb af udvalgsvarer. Forbrugernes tiltagende krav om et stort vare- og butiksudbud ved køb af udvalgsvarer peger i samme retning. På baggrund heraf samt konkurrencesituationen i området i øvrigt anbefales, at detailhandelen ved Karlslunde Station skal være af mere lokal karakter og det vurderes ikke at være realistisk at placere udvalgsvarebutikker i større omfang i området. ICP anbefaler, at man giver mulighed for 1 2 større dagligvarebutikker samt en række mindre dagligvarebutikker samt eventuelt enkelte større udvalgsvarebutikker. Herudover skal man give mulighed for kundeorienterede servicefunktioner som kan støtte lokalcenterfunktionen for eksempel posthus, bibliotek, lægecenter, motionsklub samt apoteksudsalg og videoudlejning. Konsekvenserne af en bebyggelse ved Karlslunde Station vil være, at dagligvareomsætningen i Greve Midtbycenter, Ræveholmcentret/Karlslunde Strandvej, Egedalscentret, Mosede Center og Mosede Strandvej vil miste en omsætning, der stort set svarer til, hvad der kan realiseres i bebyggelsen ved Karlslunde Station. Der vil således i meget væsentligt omfang være tale om en omfordeling af dagligvareomsætninger i hele den sydlige og centrale del af kommunen. Det er vor vurdering, at ingen af de større butikker vil blive lukningstruede, men det vil betyde vanskeligere driftsforhold for disse butikker. 10
Konklusion, vurderinger og anbefalinger Det er essentielt, at eventuel detailhandel ved Karlslunde Station/Langagergård placeres tæt på S-togsstationen, for at centeret skal fungere optimalt. Samtidig skal man sikre gode tilkørsels- og parkeringsforhold. Det er ligeledes vigtigt, at funktionerne i centret ligger så koncentreret som overhovedet muligt og at man skaber et naturligt kundeflow gennem hele bebyggelsen. Strandvejen Langs Strandvejen ligger der i dag 25-30 butikker. Ser man på butikkernes betydning for borgernes forsyning med dagligvarer, er der tale om 3 discountbutikker, en Aldi i Ræveholmcentret, en Netto på Jerismosevej og en Aldi på Hundige Strandvej ved Gøgevej. Desuden etableres der en Rema 1000 ved siden af denne Aldi. Der er i øvrigt godt 10 mindre dagligvarebutikker herunder en række tankstationer. Udvalgsvaredetailhandelen er karakteriseret ved, at butikkerne enten er relativt små eller har et varesortiment og specialisering, der betyder, at de betjener et større område. Kommunen iøvrigt I Greve kommune er der flere steder ønsker om at etablere detailhandel uden for den etablerede centerstruktur. Det kan kun anbefales, at der uden for den etablerede detailhandelsstruktur (bortset fra Karlslunde Station) udlægges arealer til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. For så vidt angår udlæg til bilforhandlere, er det generelt også her væsentligt, at disse ligger sammen med andre bilforhandlere. Der er i dag ingen entydig koncentration af bilforhandlere i kommune. Det er derfor vor anbefaling, at man nøje bør overveje, hvor man kan give mulighed for en koncentration, der kan vokse i takt med behovet. Koncentrationen skal for at være attraktiv for operatørerne være let tilgængelig og have god synlighed. Da detailhandel med biler er meget mærkeorienteret, vil en koncentration i Greve kommune primært konkurrere med forhandlere med tilsvarende mærker i den sydlige og centrale del af Hovedstadsområdet. Det er vor vurdering, at man ikke bør åbne for en generel mulighed for en væsentlig forøgelse af arealerne til detailhandel. 11
Konklusion, vurderinger og anbefalinger Fremtidige arealudlæg i centrene På baggrund af det fremtidige markedsmæssige arealbehov til detailhandel i Greve kommune samt udviklingsmulighederne for de enkelte centerområder anbefaler ICP følgende fordeling af de maksimale nyudlæg. Det anbefales, at Hundige bymidte yderligere gives mulighed for at udbygge med 9.000 m 2. Hertil kommer, at man skal overveje muligheden for at etablere store udvalgsvarebutikker med et areal på mere end 2.000 m 2 pr. butik, som Landsplandi- Tabel 1.1 Forslag til arealudlæg til detailhandel fordelt på centerområder M 2 Dagligvarer Udvalgsvarer I alt Hundige bymidte 1.000 8.000 9.000 Greve Midtby Center 1.000 3.000 4.000 Tune Center 2.000 1.000 3.000 Karlslunde Center 6.000 0 6.000 Eriksmindecenteret 600 0 600 Egedalscenteret 600 0 600 Mosede Center 600 0 600 Ræveholmcenteret 600 0 600 Tværhøjgård 1.000 0 1.000 Strandvejen/komm. iø 2.500 0 2.500 I alt 15.900 12.000 27.900 12
Konklusion, vurderinger og anbefalinger rektivet Forslag til Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningscentre mv. til detailhandel for hovedstadsområdet åbner op for. Det er vor vurdering, at man bør udnytte de fysiske muligheder i Hundige Vest inden man tager fat på at bygge i Øst. Skal Hundige Øst udbygges, skal det ske i én samlet udbygning, der har tilstrækkelig tyngde til at tiltrække kunder i tilstrækkeligt omfang. Lokalcentrene bør gives mulighed for at udvide deres dagligvarebutikker op til planlovens maksimale areal på 1.000 m 2 for at sikre butikkernes øgede arealkrav i fremtiden. Af hensyn til centerstrukturen i kommunen bør der ikke udlægges arealer til detailhandelen udenfor centerstrukturen. Hermed anbefaler ICP, at der ikke i væsentligt omfang bliver givet tilladelse til yderligere arealudvidelser på Strandvejen. Det forhindrer dog ikke butikkerne i at udvide indenfor de nuværende rammer. Den overordnede centerstruktur Det er vor vurdering, at den nuværende centerstruktur er meget hensigtsmæssig. Der er et hovedcenter, der forsyner borgerne i hele kommunen samt dele af nabokommunerne med både dagligvarer og udvalgsvarer. Bydelscentrene forsyner primært forbrugerne med dagligvarer, men har også et vist udvalg af relativt standardiserede udvalgsvarebutikker. Endelig er der lokalcentrene, hvor der næsten udelukkende ligger dagligvarebutikker samt andre kundeorienterede servicefunktioner som f.eks. frisører, pengeinstitutter og forskellige former for bespisning. Hovedcentret ligger nordligt i kommunen og vil efter udvidelsen have de funktioner, som kan forventes af et attraktivt regionalt center. Det er godt trafikbetjent både med busser og S-tog. Greve Midtby Center ligger imidlertid midt i kommunen. Centret er generelt velfungerende på bydelscenterniveau med bl.a. varehus og udfylder overordnet de funktioner, man kan forvente af et bydelscenter, der trods alt ligger relativt tæt på et meget stort regionalt center. Den sydlige del af kommunen har ikke et bydelscenter. Dette søger Greve kommune at råde bod på ved at udlægge 6.000 m 2 bruttoareal til detailhandel ved Karlslunde Station. Mobiliteten i den sydlige del af kommunen er meget høj (knap 85% af husstandene har bil), området er S-togsbetjent og forbrugerne er vænnet til at køre til andre udbudspunkter. Derfor kan ICP ikke anbefale, at man udlægger området omkring 13
Konklusion, vurderinger og anbefalinger Karlslunde Station som bydelscenter. Ønsker man imidlertid, at man omkring stationen får et detailhandelsudbud til borgerne i den sydlige del af kommune, bør dette alene være et dagligvareudbud på lokalcenterniveau. Forsyningen af borgerne i Tune ligger meget hensigtsmæssigt i Tune Centret. De 4 udpegede lokalcentre samt butikkerne langs Strandvejen ligger strategisk godt op gennem byområdet i den østlige del af kommunen, og supplerer de mere overordnede centre fint. Regionale konsekvenser Udbygningen af detailhandelen i de forskellige dele af Greve kommune vil alene have regionale konsekvenser i forbindelse med udvidelsen af Hundige Storcenter. Det vurderes, at udvidelsen vil bidrage til at tilbageerobre markedsandele fra de store butikskoncentrationer som Field s, Fisketorvet, Roskilde og Københavns City, som utvivlsomt har taget omsætning fra Hundige Storcenter i de senere år. Omvendt vurderes udvidelsen ikke at medføre meget store forskydninger i den regionale balance, da stort set alle større centerdannelser i regionen udvider og/eller renoverer butiksudbuddet i disse år. Afhængig af indholdet i fremtidige butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer, kan der ske påvirkninger af strukturen i regionens detailhandel. Etableres eksempelvis et antal store bilforhandlere i Greve kommune, vil disse butikker få et meget stort regionalt opland, da antallet af bilforhandlere generelt er dalende og koncentrationstendensen i denne branche er meget kraftig. Et andet eksempel er byggemarkeds- og trælastområdet, hvor oplandet til den enkelte butik er væsentligt mere lokalt. En udbygning med denne type butikker vil således have en langt mere begrænset regional effekt. Sikring af den planlagte struktur og udvikling Planlægningsmæssigt er der kun relativt få ting, man kan gøre for at sikre en positiv udvikling for detailhandelen i den valgte centerstruktur. Det er naturligvis væsentligt, at der i de udpegede centre er muligheder for at kunne tilbyde de arealer, som detailhandelen efterspørger. Ligeledes er det væsentligt, at man med de planlægningsmæssige redskaber forsøger at koncentrere udvalgsvaredetail- 14
Konklusion, vurderinger og anbefalinger handelen i det overordnede center samt i bydelscentrene. De generelle størrelsesmæssige restriktioner, som planloven udstikker, er for dagligvarebutikker et bruttoareal på 3.500 m 2 og for udvalgsvarebutikker 2.000 m 2. I de senere år er en række bymidte- og centerorienterede udvalgsvarekoncepter i de større udbudspunkter begyndt at efterspørge arealer over 1.000 m 2. Tilstedeværelsen af disse butikskoncepter er ofte det, der afgør, om udbudspunktet har en attraktiv eller meget attraktiv detailhandel og afgør graden af regionalitet sammen med bredden og variationen i udbuddet. Vi kan derfor ikke ud fra en detailhandelsmæssig synsvinkel - anbefale, at man i Hundige Storcenter og i bydelscentrene lægger sig fast på maksimale størrelser, der er mindre end dem, som planloven dikterer. Dette gælder ligeledes for lokalcentrene, hvor det anbefales at dagligvarebutikkerne kan operere inden for planlovens maksimale størrelse på 1.000 m 2. På denne måde sikres en hensigtsmæssig centerstruktur samt en god arbejdsdeling. 15
Detailhandelen i Greve kommune 2. Detailhandelen i Greve kommune I nærværende afsnit vil detailhandelen i Greve kommune blive beskrevet, herunder blive sammenlignet med resultaterne af en lignende analyse, som ICP gennemførte i 2004. ICP har i efteråret 2007 foretaget en opgørelse over antallet af butikker i kommunen samt indsamlet oplysninger om butikkernes omsætning for 2006, ligesom den enkelte butiks bruttoareal er opmålt. For at give en karakteristik af butiksudbuddet har ICP endvidere vurderet de enkelte butikkers attraktionsværdi i forhold til forbrugerne. Butikkerne er kategoriseret i hovedbranchegrupperne: dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer (for definition se bilag 1) på baggrund af deres hovedaktivitet. Butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, er behandlet særskilt senere i dette afsnit. Har en butik aktiviteter inden for flere hovedbranchegrupper, er omsætningen fordelt inden for disse. Bruttoarealet henføres derimod til den hovedbranchegruppe, hvor butikken har sin hovedaktivitet. Bemærk, at ICP medtager møbelforretninger og delvist byggemarkeder under kategorien boligudstyr, selvom planloven definerer disse grupper som særligt arealkrævende. Dette sikrer, at de indsamlede omsætningstal kan sættes i forhold til de senere beregninger af forbruget (se kapitel 3 og 4). Møbelforretninger og byggemarkeder tæller dog omsætningsmæssigt kun med én gang, hvilket sker under branchegruppen udvalgsvarer, mens byggemarkedernes bruttoareal er opgjort under de særlig pladskrævende varegrupper. Geografisk er resultaterne af undersøgelsen af detailhandelen fordelt som følger: 1. Hundige Storcenter 2. Greve Midtby Center 3. Tune Center 4. Eriksmindecentret 5. Egedalscentret 6. Mosede Center 7. Ræveholmscentret/Karlslunde Strandvej 8. Hundige Strandvej 9. Greve Strandvej/Hundige Strandvej 10. Mosede Strandvej 11. Kommunen i øvrigt 16
Detailhandelen i Greve kommune Figur 2.1 illustrerer udstrækningen af områderne 7 til 10, som er redefinerede siden ICPs detailhandelsanalyse uarbejdet i 2004. For så vidt angår områderne 1 til 6, vil data kunne sammenholdes med analyseresultaterne fra 2004-rapporten. Figur 2.1 Områderne 7 til og med 10 (områdernes udstrækning er markeret med lys rød) 17
Detailhandelen i Greve kommune Tabel 2.1 Antal butikker fordelt på brancher og områder i 2007 Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr** Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Hundige Storcenter* 8 28 12 6 10 36 Greve Midtby Center 13 16 10-6 29 Tune Center 7 5 4 1-12 Eriksmindecentret 2 - - - - 2 Egedalscentret 1 1 1 - - 2 Mosede Center 2 - - - - 2 Ræveholmscentret/ Karlslunde Strandvej 2 - - - - 2 Hundige Strandvej 3 1 1 - - 4 Greve Strandvej/Hundige Strandvej 7 5-3 2 12 Mosede Strandvej 2 1 1 - - 3 Kommunen i øvrigt 16 29 4 16 9 45 Greve kommune i alt 63 86 33 26 27 149 * Hundige Storcenter er under ombygning. Der er 36 butikker i drift pt., men op imod 60 butikker var i drift i centret i 2006. **Møbelbutikker og byggemarkeder er indeholdt i kategorien boligudstyr. Af tabel 2.1 ses antallet af butikker inden for de respektive branchegrupper i de forskellige dele af kommunen. Som det ses af tabellen, er de 36 eller ca. 24 % - af kommunens butikker lokaliseret i Hundige Storcenter. Centret er under ombygning og har tidligere huset omkring 60 butikker. Når ombygningen er tilendebragt sidst i 2009, ventes centret at rumme op mod 140 butikker i alt. Greve Midtby Center rummer 29 butikker eller ca. 20 % af kommunens butikker. Ca. 55 % af centrets butikker er udvalgsvarebutikker. En meget stor del af kommunens beklædningsbutikker findes i disse to centre. I Tune center findes i alt 12 butikker, mens der i området Greve Strandvej/Hundige Strandvej ligeledes findes 12 butikker. 18
Detailhandelen i Greve kommune Op mod 1/3 af kommunens butikker er beliggende uden for strukturen her benævnt Kommunen i øvrigt. Betragtes Greve kommune under ét, er 58 % af butikkerne udvalgsvarebutikker. Disse fordeler sig nogenlunde ligeligt de tre udvalgsvaregrupper imellem, om end der er en lille overvægt af beklædningsbutikker. Fordelingen mellem daglig- og udvalgsvarebutikker var omtrent den samme i 2004- udstyr er butiksantallet dog vokset lidt til trods for de nu lukkede butikker i Hundige Storcenter. Der er f.eks. kommet nye butikker til i Ventrupparken. I tabel 2.2 sammenholdes antallet af butikker i de forskellige områder med opgørelsen fra 2004. Bemærk, at områderne 7 (Ræveholmscentret/ Karlslunde Strandvej) til og med område 11 (Kommune i øvrigt) behandles under ét ligesom i 2004- opgørelsen. analysen. Inden for branchegruppen bolig Tabel 2.2 Antal butikker fordelt på brancher og områder i hhv. 2004 og 2007 Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr** Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt 2004 2007 2004 2007 2004 2007 2004 2007 2004 2007 2004 2007 Greve Midtby Center Tune Center Hundige Storcenter* Eriksmindecentret Egedalscentret Mosede Center Kommunen i øvrigt 9 8 46 28 18 12 10 6 18 10 55 36 11 13 12 16 8 10 - - 4 6 23 29 6 7 6 5 4 4 1 1 1-12 12 2 2 - - - - - - - - 2 2 1 1-1 - 1 - - - - 1 2 2 2 1 - - - - - 1-3 2 31 30 28 36 6 6 14 19 8 11 59 66 Greve kommune 62 63 93 86 36 33 25 26 32 27 155 149 i alt * Hundige Storcenter er under ombygning. Der var 36 butikker i drift ved analysens gennemførelse, men op imod 60 butikker var i drift i centret i 2006. **Møbelbutikker og byggemarkeder er indeholdt i kategorien boligudstyr. 19
Detailhandelen i Greve kommune Som det ses af tabel 2.2 er antallet af butikker gået frem i Greve Midtby Center og i kommunen i øvrigt her er der især kommet flere butikker inden for boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Hundige Storcenter er ikke relevant at sammenligne, da en stor andel af butikkerne er lukket i forbindelse med ombygning af centret. Butikkernes attraktion For at give en karakteristik af kommunens butiksudbud, har ICP i forbindelse med rekognosceringen af butikkerne foretaget en overordnet bedømmelse af hver enkelt butiks attraktion efter følgende skala: 2: Lav 1: Meget lav I vurderingen er der bl.a. taget hensyn til kvaliteten og bredden i butikkens sortiment, butikkens størrelse i forhold til sortimentet og branchen samt disponeringen af arealerne. Vurderingen skal derfor opfattes som en forbrugers bedømmelse af den enkelte butiks attraktion. I tabel 2.3 vises den gennemsnitlige attraktion for hhv. daglig- og udvalgsvarebutikkerne. Resultaterne er geografisk opdelt på samme måde som i tabel 2.1. 5: Meget høj 4: Høj 3: Middel En række nye butikker, herunder Skousen og Silvan, er kommet til i Ventrupparken 20
Detailhandelen i Greve kommune Tabel 2.3 Gennemsnitlig attraktion fordelt på brancher og områder Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Hundige Storcenter 3,3 3,3 3,4 3,5 3,1 3,3 Greve Midtby Center 3,3 3,1 3,0-3,2 3,2 Tune Center 2,9 2,6 2,8 * - 2,8 Eriksmindecentret * - - - - * Egedalscentret * * * - - * Mosede Center * - - - - * Ræveholmscentret/ Karlslunde Strandvej * - - - - * Hundige Strandvej 2,0 * * - - 2,5 Greve Strandvej/Hundige Strandvej 2,9 2,8-2,7 * 2,8 Mosede Strandvej * * * - - 3,0 Kommunen i øvrigt 3,0 3,0 2,6 2,8 3,0 2,9 Greve kommune i alt 3,0 3,0 2,9 2,9 3,1 3,0 * Kan af anonymitetshensyn ikke vises. Der skal være minimum 3 butikker inden for gruppen. Som det ses af tabellen, besidder butikkerne i Hundige Storcenter og Greve Midtby Center den højeste gennemsnitlige attraktion i kommunen. I begge centre ligger attraktionen et stykke over middel. Inden for udvalgsvarebutikkerne findes den højeste gennemsnitlige attraktion i Hundige Storcenter, hvor især beklædnings- og boligudstyrsbutikkerne trækker op. Betragtes Greve kommune under ét, ligger den gennemsnitlige attraktion på et middelniveau inden for såvel daglig- som udvalgsvarer. Som reference skal det nævnes, at Hundige Storcenter samt Greve kommune betragtet under et besidder en gennemsnitlig attraktion, der er på niveau med f.eks. City 2 (3,4) og den samlede Høje Taastrup kommune (3,1). Sammenlignet med analysen fra 2004 er den gennemsnitlige attraktion steget fra 2,9 til 3,0 for kommunen betragtet under ét. Denne udvikling dækker skyldes især en let stigende gennemsnitlig attraktion i Hundige Storcenter og i Greve Midtby 21
Detailhandelen i Greve kommune Center, der hver især er steget med 0,2 point når såvel daglig- som udvalgsvarebutikker betragtes under ét i det enkelte center. Niveauerne for de gennemsnitlige attraktioner afspejler en bagvedliggende spredning. I figurerne 2.2 til 2.4 ses attraktionens spredning for så vidt angår Hundige Storcenter, Greve Midtby Center samt for Greve kommune i alt. Hundige Storcenter og Greve Midtby Center er således indeholdt i sidstnævnte. Af figur 2.2 ses attraktionens spredning for så vidt angår Hundige Storcenter. Knap 1/3 af butikkerne har en Middel attraktion, mens ca. 46 % har en Høj eller Meget høj attraktion. Ca. 22 % af butikkerne har en Lav eller Meget lav attraktion. Figur 2.2 Attraktionens spredning i % i Hundige Storcenter (2007) 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 3% Meget lav 19% 32% 41% 5% Lav Middel Høj Meget høj Hundige Storcenter Figur 2.3 Attraktionens spredning i % i Greve Midtby Center (2007) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Meget lav 86% 7% 7% Lav Middel Høj Meget høj Greve Midtby Center 22
Detailhandelen i Greve kommune Figur 2.4 Attraktionens spredning i % i Greve kommune i alt (2007 og 2004) 60% 50% 53% 50% 40% 30% 28% 25% 20% 18% 16% 10% 0% 5% 2% 2,5% 0,5% Meget lav Lav Middel Høj Meget høj 2007 2004 Billedet er noget anderledes for så vidt angår Greve Midtby Center (figur 2.3). Her har næsten alle butikkerne en attraktion på et middelniveau, mens ca. 14 % har en Høj eller Meget høj attraktion. Fordelingen er igen anderledes, når vi betragter kommunen i sin helhed (figur 2.4). 50 % af butikkerne besidder en attraktion på et middelniveau, mens 27 % har en Lav eller Meget lav attraktion og 23 % har en Høj eller Meget høj attraktion. Som det ses har fordelingen kun ændret sig en smule siden 2004, dog er der kommet en smule større andel i begge ender af skalaen, mens niveauerne omkring middel er faldet tilsvarende. Kædetilknytning Kædebutikkerne har fået en stadigt større betydning for forbrugernes valg af indkøbssted. En bymidtes, et lokalcenters eller et butikscenters styrke kan således blandt andet udtrykkes i den andel af butikkerne, som enten er del af en kapitalkæde eller en frivillig kæde. I figur 2.5 til 2.8 er illustreret, hvorledes fordelingen er i henholdsvis Hundige Storcenter, Greve Midtby Center samt i Greve kommune i alt. Sidstnævnte er endvidere sammenlignet med fordelingen i 2004. 23
Detailhandelen i Greve kommune Figur 2.5 Kædeandel i Hundige Storcenter Figur 2.8 Kædeandel i Greve kom. i alt (2004) 16% 14% 46% 13% Frivillig Kapital Uafhængig Frivillig Kapital Uafhængig 70% 41% Figur 2.6 Kædeandel i Greve Midtby Center 14% Generelt er kædefordelingen ret forskelligartet de tre figurer imellem. I Hundige Frivillig Storcenter er andelen af butikker, der er en 58% 28% Kapital Uafhængig del af en kapitalkæde, meget stor (70 %). Andelen af butikker, der er en del af et frivilligt kædesamarbejde, er nogenlunde ens uanset hvilket område, man betragter. Figur 2.7 Kædeandel i Greve kom. i alt (2007) 11% 45% Frivillig Kapital Uafhængig 44% I Greve Midtby Center er der en meget stor del af uafhængige butikker faktisk en større andel, end for kommunen betragtet under ét. Dette skyldes bl.a., at der er et større antal dagligvarebutikker beliggende udenfor strukturen, som er en del af en kæde. Når figur 2.7 og 2.8 sammenlignes ses det, at andelen af butikker, der er en del af en kapitalkæde, er steget en smule, mens andelen af butikker i en frivillig kæde er faldet. 24
Detailhandelen i Greve kommune Bruttoarealer Der er endvidere foretaget en grov opmåling af bruttoarealerne i butikkerne i kommunen. Bruttoarealerne er defineret som det samlede areal, der hører til butikken, hvilket vil sige salgsareal og eventuelle kontorer samt lager- og personalerum. Eventuelle lokaler i kælderetager indgår heri. Tabel 2.4 viser bruttoarealerne i Greve kommune. Bemærk i relation til bruttoarealerne, at disse opgøres efter butikkens hovedbranche f.eks. har en række dagligvarebutikker aktiviteter inden for flere branchekategorier. Det samlede bruttoareal i Greve kommune er godt 70.000 m 2, hvoraf de knap 35.000 m 2 (eller ca. 49 %) findes i Hundige Storcenter. Bemærk, at kun arealet i de butikker, der var i drift ved analysens gennemførelse i 2007, er medregnet her. Tabel 2.4 Bruttoarealer fordelt på brancher og områder i 2007 En del af Hundige Storcenter er under ombygning Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Hundige Storcenter 25.900 8.800 3.500 2.400 2.900 34.700 Greve Midtby Center 6.800 1.600 1.000-600 8.400 Tune Center 3.000 500 400 100-3.500 Eriksmindecentret 1.100 - - - - 1.100 Egedalscentret 800 100 100 - - 900 Mosede Center 900 - - - - 900 Ræveholmscentret/ Karlslunde Strandvej 900 - - - - 900 Hundige Strandvej 300 400 400 - - 700 Greve Strandvej/Hundige Strandvej 1.900 1.100-700 400 3.000 Mosede Strandvej 300 100 100 - - 400 Kommunen i øvrigt 4.200 11.700 800 5.600 5.300 15.900 Greve kommune i alt 46.100 24.300 6.300 8.800 9.200 70.400 25
Detailhandelen i Greve kommune Tabel 2.5 Bruttoarealer fordelt på brancher og områder i 2004 sammenholdt med 2007 Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr** Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt 2004 2007 2004 2007 2004 2007 2004 2007 2004 2007 2004 2007 Greve Midtby Center 39.400 25.900 14.300 8.800 6.200 3.500 3.600 2.400 4.500 2.900 53.700 34.700 7.300 6.800 3.000 1.600 1.900 1.000 - - 1.100 600 10.300 8.400 Tune Center 2.900 3.000 600 500 400 400 100 100 100-3.500 3.500 Hundige Storcenter* Eriksmindecentret 1.200 1.100 - - - - - - - - 1.200 1.100 Egedalscentret 800 800-100 - 100 - - - - 800 900 Mosede Center 900 900 100 - - - - - 100-1.000 900 Kommunen i øvrigt Greve kommune i alt 6.900 7.600 16.900 13.300 1.200 1.300 12.000 6.300 3.700 5.700 23.800 20.900 59.400 46.100 34.900 24.300 9.700 6.300 15.700 8.800 9.500 9.200 94.300 70.400 Ca. 35 % af bruttoarealet (kommunen betragtet under ét) anvendes til butikker, der primært kan karakteriseres som udvalgsvarebutikker. Greve Midtby Center råder over ca. 12 % af kommunens bruttoareal anvendt til detailhandel, mens ca. 23 % findes i Kommunen i øvrigt. I analysen i 2004 blev det samlede bruttoareal i kommunen opgjort til ca. 94.300 m 2. Den store forskel i forhold til nærværende opgørelse skal især findes i den store andel af Hundige Storcenter, som pt. er lukket og under om- og tilbygning. Derudover beror forskellene i arealerne bl.a. på en ny opgørelse af byggemarkeder, der ligger i tilknytning til en trælast. Disse (som f.eks. Karlslunde Byggemarked og Trælast) indgår ikke længere med arealer i denne opgørelse, men behandles separat i forbindelse med den senere gennemgang af kommunens forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper. Omsætning Tal for butikkernes omsætning i 2006 er indhentet ved direkte henvendelse til de enkelte butiksindehavere. For de butikker, der ikke har ønsket at medvirke i undersø- 26
Detailhandelen i Greve kommune gelsen, har ICP måttet skønne omsætningen. Af tabel 2.6 fremgår de indsamlede dagligog udvalgsvareomsætninger i de forskellige områder. Af anonymitetshensyn kan udvalgsvareomsætningen i flere områder ikke fordeles på de enkelte branchegrupper endsige vises samlet. Disse anonymitetshensyn træder i kraft, hvor der enten er for få butikker inden for de enkelte branchegrupper eller hvor få butikker har en meget stor del af omsætningen inden for branchegruppen. Bemærk, at byggemarkedernes omsætning til private er indeholdt i omsætningen i kategorien Boligudstyr. Som det ses af tabel 2.6, ligger den samlede omsætning på godt 2,6 mia. kr. i Greve kommune betragtet under ét. Tabel 2.6 Omsætning fordelt på brancher og områder (i hele mio. kr. inkl. moms) Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Hundige Storcenter * * * * * * Greve Midtby Center 226 87 47 13 27 313 Tune Center * * * * - 114 Eriksmindecentret * - - - - * Egedalscentret * * * - - * Mosede Center * - - - - * Ræveholmscentret/ Karlslunde Strandvej * - - - - * Hundige Strandvej * * * - - * Greve Strandvej/Hundige Strandvej 54 25 - * * 79 Mosede Strandvej * * * - - * Kommunen i øvrigt 190 118 * 79 * 308 Greve kommune i alt 1.333 1.298 378 631 289 2.631 * Kan af anonymitetshensyn ikke vises. 27
Detailhandelen i Greve kommune Ca. 1,3 mia. kr. eller 49 % - er udvalgsvareomsætning, hvoraf kategorien Boligudstyr udgør op mod halvdelen. Omsætningen i Greve Midtby Center ligger på godt 300 mio. kr., hvoraf ca. 72 % er dagligvareomsætning. Denne andel var 74 % tilbage i 2003. Andre ca. 300 mio. kr. omsætning kan henføres til Kommunen i øvrigt, hvor der inden for udvalgsvarer især er en vis omsætning inden for boligudstyr. Den samlede omsætning i Greve kommune lå i 2003 på 2,57 mia. kr., hvilket således var steget med godt 2 % i 2006 (hensyntagen til periodens prisudvikling indgår ikke heri). Kundeorienterede servicefunktioner Ligesom butikkerne er de kundeorienterede servicefunktioner med til at skabe attraktion. Og ligesom det gør sig gældende med butikker, er det væsentligt, at der er et bredt og attraktivt udbud af kundeorienterede servicefunktioner. Derfor har ICP registreret samtlige kundeorienterede servicefunktioner i gadeplan i de større sammenhængende udbudspunkter Hundige Storcenter, Greve Midtby Center og Tune Center samt i de afgrænsede områder langs Strandvejen. Som det ses af tabel 2.7, er det området Greve Strandvej/Hundige Strandvej, der byder på flest kundeorienterede servicefunktioner. Her ligger f.eks. hele 50% af Tabel 2.7 Kundeorienterede service-funktioner i stueplan Hundige Storcenter Greve Midtby Center Hundige Strandvej Greve Strandvej/ Hundige Strandvej Mosede Strandvej Ræveh./ Karlslunde Strandvej Restauranter, cafeer mv. 3 5 4 7 5 3 3 Pengeinstitutter mv. 4 3-11 1-3 Frisører, læger, sol mv. 4 1-9 2 3 5 Kultur, biografer mv. 2 - - - - - 1 Anden service 2 1 1 5 - - 2 Tune Center Kundeorienterede servicefunktioner i alt 15 10 5 32 8 6 14 28
Detailhandelen i Greve kommune kommunens pengeinstitutter, ejendomsmæglere m.v. Også i de øvrige områder langs Strandvejen findes en del servicefunktioner. I disse områder findes også et rimeligt varieret udbud af spisesteder, herunder kroer, restauranter og grill/pizza. Det er atypisk, at en så stor andel af en kommunes servicefunktioner er lokaliseret relativt tæt sammen i områder, hvor der ikke er særlig intensiv detailhandel. I de mere fortættede udbudspunkter, er det Hundige Storcenter, der byder på flest servicefunktioner endda i et varieret udbud. Bemærk, at der givetvis vil forefindes flere servicefunktioner i dette center, når om- og tilbygningen står færdig. Lidt færre findes i Greve Midtby Center, hvor serviceudbuddet især koncentrerer sig om bespisning. Tune Center byder på 14 servicefunktioner trods for centrets og byens størrelse. Dette skyldes bl.a., at alle servicefunktionerne i Tune Center er beliggende i samme niveau som butikkerne og at centret samtidig er Tunes funktionelle bymidte og dermed huser en lang række funktioner. Butikker der forhandler særlig pladskrævende varegrupper Der er foretaget en opgørelse af antallet af butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Der er her tale om butikker der forhandler møbler 1, planter, biler, campingvogne, lystbåde samt byggemarkeds-, tømmer- og trælastvarer. Tabel 2.8 Antallet af butikker der forhandler særlig pladskrævende varegrupper samt deres bruttoareal Antal Areal, m 2 Planter 3 6.100 Bilforhandlere 2 2.400 Lystbåde 1 1.100 Tømmer, trælast og byggematerialer 7 17.200 Greve kommune i alt 13 26.800 Som det ses af tabellen koncentrerer forhandlerne af særlig pladskrævende varegrupper sig især på plantecentre og trælast med evt. byggemarkeder. Bemærk at butikker, der udelukkende sælger til erhvervskunder, ikke er medtaget. Enkelte af de medregnede tømmerhandlere har kun en meget lille omsætning til private, men er alligevel medtaget, da private har mulighed for at bruge butikken. 1 Bemærk, at møbelbutikkerne allerede indgår med såvel omsætning som bruttoareal i tabellerne 2.3 og 2.4. 29
Detailhandelen i Greve kommune Bilforhandlere skal have et egentligt salgslokale med biler for at indgå i denne opgørelse. Tømmerhandlerne er spredt på flere lokationer i kommunen, bl.a. findes der tømmerhandlere i Karlslunde, i Tune og i Ventrupparken (Silvan åbnet i 2007). Plantecentrene ligger især ved Kildebrøndevej. Der findes i alt 14 forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper i Greve kommune. Tilsammen udgør de et bruttoareal på ca. 27.500 m 2. I 2004 blev der registreret 15 forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper, men disse var gennemsnitligt mindre, da det samlede bruttoareal da lå på 21.600 m 2. På figur 2.9 ses placeringen af kommunens forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper. Figur 2.9 Placering af forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper i Greve kommune 30
Befolknings- og forbrugsforhold 3. Befolknings- og forbrugsforhold Til brug for vurderinger af udviklingsmulighederne for detailhandelen i Greve kommune, belyses størrelsen af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i de forskellige dele af kommunen samt for de omkringliggende kommuner. Som ovenstående indikerer, er Greve kommune her nedbrudt på mindre områder. Opdelingen er sket som i kommunens befolkningsprognose, hvor kommunen er nedbrudt på områderne Hundige, Greve Karlslunde, Tune og det åbne land (se figur 3.1). De omkringliggende kommuner er i disse beregninger Solrød, Roskilde, Høje- Taastrup og Ishøj kommuner. Bemærk, at beregningerne af forbruget fra borgerne i disse kommuner ikke siger noget om hvor stor en andel af det beregnede forbrug, der dækkes via indkøb i Greve kommune kommunerne er blot medtaget ud fra en vurdering af, i hvilke områder butikkerne i Greve kommune formodes at tiltrække en vis mængde kunder. Forbruget er beregnet for dagligvarer og udvalgsvarer, hvor sidstnævnte gruppe indbefatter branchegrupperne beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Datagrundlag Der er ved beregningen af forbruget anvendt ICPs bearbejdning af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser samt oplysninger om bl.a. indkomst-, bolig- og befolkningsforhold, ligeledes fra Danmarks Statistik. Desuden har Greve kommune bidraget med data omkring bl.a. befolkningsudviklingen i kommunen. Beregningerne og opgørelserne knytter sig til 2006 samt horisontårene 2009, 2013 og 2017. Da befolkningsprognosen kun løber til og med 2015, er folketallene for 2017 estimeret ud fra den gennemsnitlige udvikling i perioden 2012 til 2015. Befolknings og indkomstforhold Figur 3.1 viser udviklingen i befolkningstallet for de respektive dele af Greve kommune samt de medtagne omegnskommuner. Som det ses af figuren, boede der i 2006 knap 48.000 personer i Greve kommune. Det er områderne Greve og Hundige, der er de folkerigeste med hhv. 16.700 og 17.300 indbyggere i 2006. Færrest bor der i det åbne land. 31
Befolknings- og forbrugsforhold Figur 3.1 Udvikling i folketal 15.458 Hundige 16.121 16.800 2017 17.308 Greve 15.098 15.829 16.447 16.729 2013 2009 2006 Karlslunde Tune Det åbne land 8.602 8.324 8.065 7.465 5.392 5.367 5.233 5.032 1.090 1.116 1.139 1.138 Greve kom. i alt 45.640 46.757 47.684 47.672 Solrød 21.381 21.332 21.138 20.852 Roskilde 85.847 84.723 82.978 81.017 Høje-Taastrup 48.016 47.670 47.209 46.683 Ishøj 20.577 20.591 20.656 20.715-10.000 20.000 30.000 40.000 50.000 60.000 70.000 80.000 90.000 100.000 Omegnskommunerne Solrød og Ishøj er begge befolkningsmæssigt knapt halvt så store som Greve kommune, mens folketallet i Høje-Taastrup kommune er på niveau med Greve. Roskilde kommune er befolkningsmæssigt op imod dobbelt så stor som Greve kommune. Udviklingen i folketallet frem mod 2017 varierer dog noget de respektive områder og kommuner imellem. Den procentvise 32
Befolknings- og forbrugsforhold vækst er størst i området Karlslunde, hvor folketallet i 2017 ventes at ligge godt 15% højere end niveauet i 2006. Generelt ventes dog et vigende folketal i Greve kommune i kommunen betragtet under ét ventes folketallet i 2017 at ligge knap 5 procentpoint eller ca. 1.100 personer lavere end i 2006. Derimod ventes et stabilt eller stigende folketal i omegnskommunerne. Størst er væksten i Roskilde kommune med ca. 4.800 personer (6% vækst) flere i 2017. af figuren, er der nogen variation de respektive kommuner imellem den højeste indkomst finder vi i Solrød kommune efterfulgt af Greve og Roskilde kommuner, mens den laveste findes i Ishøj kommune. Den gennemsnitlige bruttohusstandsindkomst i Danmark betragtet under ét ligger på ca. 384.000 kr. Alle fem kommuner ligger således over landsgennemsnittet. Niveauer for husstandsstørrelser og indkomst Forbruget i den enkelte husstand afhænger af bl.a. antallet af personer pr. husstand samt husstandens indkomstniveau. Niveauerne for den gennemsnitlige husstandsstørrelse fremgår af figur 3.2. Som det ses af figuren, ligger den gennemsnitlige husstandsstørrelse for Greve kommune på ca. 2,33 personer. De omkringliggende kommuner ligger på niveau, om end der med 2,11 personer bor færrest i en gennemsnitlig husstand i Roskilde kommune. Som reference skal nævnes, at den gennemsnitlige husstandsstørrelse i Danmark, betragtet under ét ligger på 2,03. De gennemsnitlige bruttohusstandsindkomster fremgår af figur 3.3. Som det ses 33
Befolknings- og forbrugsforhold Figur 3.2 Gennemsnitlige husstandsstørrelser 3,00 2,50 2,00 2,33 2,35 2,11 2,19 2,25 2,03 1,50 1,00 0,50 0,00 Greve kom. Solrød Roskilde Høje-Taastrup Ishøj Danmark Figur 3.3 Gennemsnitlige bruttohusstandsindkomster 600.000 550.000 500.000 499.000 525.000 450.000 440.000 417.000 400.000 393.000 384.000 350.000 300.000 250.000 Greve kom. Solrød Roskilde Høje-Taastrup Ishøj Danmark 34
Befolknings- og forbrugsforhold Forbrugsforhold På baggrund af ovenstående oplysninger om befolknings- og indkomstforholdene samt ICP s specialtabeller fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser, er forbruget for 2006, 2009, 2013 og 2017 beregnet. Forbruget af dagligvarer fra borgerne i de respektive kommuner er illustreret i figur 3.4. Figur 3.4 Forbrug af dagligvarer i mio. kr. inkl. moms (2006-priser) Hundige 422 427 432 2017 435 Greve 412 419 423 421 2013 2009 2006 Karlslunde Tune 235 221 207 188 147 142 135 127 Det åbne land 30 30 29 29 Greve kom. i alt 1.245 1.238 1.226 1.198 Solrød 596 577 555 536 Roskilde 2.372 2.272 2.159 2.062 Høje-Taastrup 1.245 1.199 1.153 1.115 Ishøj 500 486 473 464-500 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 35
Befolknings- og forbrugsforhold Forbruget af dagligvarer i 2006 er for Greve kommune beregnet til knap 1,2 mia. kr. Dette ventes at være steget med ca. 4% til knap 1,25 mia. kr. i 2017. Det vigende folketal er en af grundene til den relativt beskedne vækst. Størst er væksten derfor i Karlslunde, hvor dagligvareforbruget i 2017 beløbsmæssigt ventes at ligge 25% over 2006-niveau. Det er dog borgerne i områderne Hundige og Greve, der i hele perioden står for den største andel af dagligvareforbruget i kommunen. I de omkringliggende kommuner skiller Roskilde kommune sig ud med såvel det beløbsmæssigt største dagligvareforbrug og den største procentvise vækst. Her ventes forbruget i 2017 at ligge på knap 2,4 mia. kr. og dermed 15% over 2006- niveau. Den mindste vækst uden for Greve kommune skal findes i Ishøj kommune. Forbruget af udvalgsvarer, dvs. branchegrupperne beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer betragtet under ét, er illustreret i figur 3.5. Forbruget af udvalgsvarer i Greve kommune er beregnet til godt 1,2 mia. kr. i 2006, hvilket ventes at være steget med ca. 10 % til knap 1,4 mia. kr. i 2017. Også for udvalgsvarernes vedkommende står områderne Greve og Hundige for den største andel af forbruget, mens væksten er kraftigst i Karlslunde her ventes en vækst i det årlige udvalgsvareforbrug på 32% over perioden. I Roskilde kommune er udvalgsvareforbruget for 2006 beregnet til knap 2,1 mia. kr., hvilket ventes at ligge 22% højere (godt 2,5 mia. kr.) i 2017. Væksten er nogenlunde ensartet i hele perioden, om end en smule kraftige i perioden 2009 til 2013. I de fem kommuner betragtet samlet under ét, lå forbruget af udvalgsvarer på knap 5,5 mia. kr. i 2006, hvilket ventes at være steget til godt 6,4 mia. kr. i 2017. Det samlede forbrug af såvel daglig- som udvalgsvarer fra borgerne i de fem kommuner er vist i figur 3.6. Som det fremgår af figuren, ligger det samlede forbrug af udvalgsvarer en smule over dagligvareforbruget, men den procentvise vækst frem mod 2017 er noget højere. 36
Befolknings- og forbrugsforhold Figur 3.5 Forbrug af udvalgsvarer i alt i mio. kr. inkl. moms (2006-priser) Hundige 462 458 454 2017 450 Greve 451 450 444 435 2013 2009 2006 Karlslunde Tune 257 237 218 194 161 153 141 131 Det åbne land 33 32 31 30 Greve kom. i alt 1.364 1.329 1.288 1.240 Solrød 677 643 605 575 Roskilde 2.532 2.376 2.213 2.081 Høje-Taastrup 1.317 1.244 1.171 1.116 Ishøj 521 496 473 457-500 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 37
Befolknings- og forbrugsforhold Figur 3.6 Samlet forbrug af daglig- og udvalgsvarer i mio. kr. inkl. moms (2006-priser) Hundige 884 885 886 2017 886 Greve 863 869 867 856 2013 2009 2006 Karlslunde Tune 492 457 425 382 308 295 276 257 Det åbne land 62 61 60 58 Greve kom. i alt 2.610 2.567 2.514 2.438 Solrød 1.274 1.220 1.161 1.111 Roskilde 4.373 4.143 4.904 4.648 Høje-Taastrup 2.562 2.443 2.324 2.230 Ishøj 1.022 982 947 921-500 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 3.500 4.000 4.500 5.000 Det samlede årlige forbrug af detailhandelsvarer er for Greve kommune beregnet til godt 2,4 mia. kr. i 2006. Dette ventes at være steget med ca. 7% til godt 2,6 mia. kr. i 2007. Forbruget og udviklingen heri ligger nogenlunde på niveau i Høje-Taastrup kommune, mens forbruget i 2006 er beregnet til hhv. godt 900 mio. kr. og godt 1 mia. kr. i Ishøj og Solrød kommuner. Forbruget i Roskilde kommune ventes at nå knap 5 mia. kr. i 2017. 38
Indkøbsmønstret i Greve kommune 4. Indkøbsmønstret i Greve kommune Handelsbalance Ved at sætte den realiserede omsætning i butikkerne i Greve kommune i forhold til forbruget i kommunen, fås et udtryk for dækningsgraden eller hvor stor en del af det potentielle forbrug i kommunen, der svarer til omsætningen i kommunens butikker i 2006. Dækningsgraden afspejler således ikke, hvorledes omsætningen er sammensat af køb fra lokale forbrugere og forbrugere bosat i andre områder, men er alene udtryk for, om der er overskud eller underskud på handelsbalancen. I tabel 4.1 er forholdet mellem omsætningen og forbruget af henholdsvis dagligvarer og udvalgsvarer beregnet for Greve kommune under ét. Til sammenligning er forholdet mellem omsætning og forbrug i 2003, hvor en lignende analyse blev gennemført, vist i tabellen. Tabel 4.1 Omsætning i forhold til forbrug i 2003 og 2006 i Greve kommune 2003 2006 Dagligvarer i alt 117 111 Udvalgsvarer i alt 109 105 Detailhandel i alt 113 108 Som det fremgår af tabellen, udgør omsætningen i Greve kommune således 108 % af det samlede forbrug hos borgerne i kommunen. Kommunens butikker får således alt andet lige dækket en del af deres omsætning fra borgere udenfor kommunen. Sammenlignes dette med 2003 ses det, at handelsbalancen er blevet en smule forværret. I relation til dagligvareforbruget kan det konstateres, at der sker en vis indhandling: dagligvareomsætningen ligger 11% over, hvad der kan tilskrives forbruget hos borgerne i kommunen, såfremt de købte samtlige dagligvarer i Greve kommune. Udvalgsvarer Også på udvalgsvareområdet har Greve kommune overskud på handelsbalancen idet områdets butikker omsætter for 5 % mere end udvalgsvareforbruget i kommunen andrager. Dette er dog en forværring siden 2003, hvor overskuddet var 9 procentpoint. Denne udvikling kan givetvis tilskrives, at der siden 2003 er sket en styrkelse af flere butikskoncentrationer i Storkøbenhavn. 39
Indkøbsmønstret i Greve kommune Først og fremmest er butikscentret Fields kommet til, som med en årlig omsætning på omkring 2,5 mia. kr. tiltrækker kunder fra hele regionen. I Greve er flere tiltag iværksat, men f.eks. er butikkerne i Ventrupparken først åbnet medio 2007 og bidrager dermed ikke til 2006-omsætningen. Om- og tilbygningen af Hundige Storcenter begyndte allerede sidst i 2006, og da enkelte butikker allerede lukkede her, har dette også haft indflydelse på den samlede omsætnings størrelse. 40
Konkurrencesituation 5. Den fremtidige konkurrencesituation Med Greve kommunes geografiske placering nær København er der mange udbudspunkter inden for en relativt kort transportafstand fra Greve kommune. Illum er profileret som et city shoppingcenter med et stort udbud inden for især beklædning, parfume og andre livsstilsprodukter. Der er gode S-togsforbindelser til det meste af Københavnsområdet, ligesom Københavns city og en lang række butikscentre let nås med bil. Omkringliggende udbudspunkter I det følgende beskrives de væsentligste udbudspunkter beliggende nær Greve kommune. Københavns City Københavns City fungerer med sine ca. 760 butikker som det overordnede centrum i Hovedstadsområdet og Øresundsregionen. En meget stor del af butikkerne har en høj attraktion, ligesom en række af butikkerne ikke findes andre steder i Danmark. Der ligger i dag 2 stormagasiner i Københavns City. Magasin ved Kongens Nytorv er det største med et salgsareal på godt 30.000 m 2. Det andet stormagasin, Illum, har netop gennemgået en større renovering. Området mellem Magasin og Illum er yderligere blevet styrket ved åbningen af butikkerne i Galleri K i 2006. Omkring 25% af butikkerne i City er medlem af et kædesamarbejde. Næsten alle kæder inden for beklædning, som er repræsenteret i Danmark, har en flagshipstore på enten Strøget eller i Købmagergade. Den gennemsnitlige attraktion er omkring middel i Københavns City, men dette skyldes alene, at de enkelte butikkers attraktion er meget svingende. Betragtes Københavns City under ét, er det en meget at- 41
Konkurrencesituation traktiv shoppingdestination i kraft af sin størrelse samt det store og varierede udbud af spisesteder og kulturelle aktiviteter. Fields Fields åbnede i 2004 og er Danmarks eneste superregionale butikscenter, der i kraft af ca. 125 butikker, herunder en Bilka, Magasin og en række større sportsbutikker, tiltrækker kunder fra store dele af Sjælland. Det totale udlejningsareal er ca. 67.000 m 2 og omsætningen ligger på ca. 2,5 mia. kr. årligt. Rødovre Centrum Rødovre Centrum er blevet styrket markant med en udvidelse og total renovering for få år siden. Desuden er antallet af parkeringspladser steget til ca. 3.000 og netop de mange parkeringspladser uden tidsbegrænsning er attraktivt for kunder, der kommer længere væk fra. Udlejningsarealet er 37.500 m 2 og med ca. 110 butikker har centret en størrelse, der gør det til en destination for kunder bosiddende længere væk. Fisketorvet Shopping Center Centret kom til i 2000 og har ca. 100 butikker og 39.000 m 2 salgsareal. Centret tiltrækker kunder fra København og store dele af vestegnen. Omsætningen ligger på 1,5 mia. kr. og har med CinemaxXbiografen og beliggenheden nær Københavns City noget særligt. City 2 Et af de ældre centre i regionen, men er i kraft af sin størrelse, biograferne og beliggenheden stadig et af de vigtigste udbudspunkter. Centret blev svækket med tabet af Magasin og Stadium butikkerne, men har stadig et Bauhaus byggemarked og en Kvickly Xtra. Centret er, målt på udlejningsareal, et af Danmarks største. Omsætningen er omkring 1,5 mia. kr. Nye centre: Spinderiet og Waterfront Inden for det seneste halve år er to mindre butikscentre åbnet. Det drejer sig om Spinderiet i Valby og Waterfront i Hellerup. Spinderiet er i høj grad ulig mange af de nyere centre, da Spinderiet er en blanding 42
Konkurrencesituation af et glasoverdækket udemiljø og klassiske butiksgange. Omfanget er 19.000 m 2 butiks- og torveareal. inden for kort tid. Centret vil skabe yderligere konkurrence i området. Waterfront har ca. 9.000 m 2 detailhandel. ICP vurderer på nuværende tidspunkt, at centrene primært vil få et relativt lokalt opland. Fremtidig konkurrencesituation Der sker en udvikling og udbygning af detailhandelen i mange af regionens udbudspunkter inden for de kommende år. Greve kommune vil blive styrket med udvidelsen og revitaliseringen af Hundige Storcenter, men også flere af omegnens centre og bymidter er under udvikling. Fields Den planlagte udvidelse af Fields på 25.000 m 2 kommer til at indeholde leisure, biografer og et hotel. Der bliver ingen detailhandel i udvidelsen, som er planlagt til at åbne i 2009 og vil tillægge centret yderligere værdi som shopping destination. 2G 2G er placeret i Glostrup umiddelbart ved siden af det eksisterende Glostrup Storcenter. Projektet indeholder 11.000 m 2 detailhandel med 25-30 butikker. Udlejningen er i gang og centret forventes at åbne Ro s Torv Der er i øjeblikket en udvidelse af centret i gang med knap 10.000 m 2. Centret forventes efter udvidelsen at få cirka 80 butikker og 1.200 parkeringspladser. Udvidelsen forventes at stå færdig i indeværende år. Køge bymidte I Køge er der planer om at etablere et butikscenter i bymidten. Kommunen har givet grønt lys for et center. Der er forskellige projekter i forskellige dele af byen, men det er endnu ikke besluttet, hvem der skal bygge og hvor. 43
Konkurrencesituation Factory Outlet Der er et outletcenter, kaldet Premier Outlets Center, på vej i Ringsted nær motorvejen. Centret bliver på 12.000 m 2 og åbner i marts 2008 med ca. 60 butikker med hovedvægten inden for beklædning. Afhængig af butikkernes beskaffenhed ventes dette outlet at kunne tiltrække kunder fra et stort markedsområde, om end besøgsfrekvensen ventes at blive lavere end for et normalt butikscenter. I øvrigt På længere sigt er der en række områder i København, som meget vel kan danne rammerne om nye detailhandelsprojekter. Hvorvidt de alle bliver til noget og hvor stort omfanget af detailhandel bliver, er meget usikkert. Landsplandirektiv I Landsplandirektivet, benævnt Forslag til Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningscentre mv. til detailhandel for hovedstadsområdet, er Hundige bymidte udpeget som et af de 8 butiksområder i Københavnsområdet, hvor der må planlægges for op til 3 udvalgsvarebutikker større end 2.000 m 2 hvert 4. år. De øvrige områder er Københavns City, Ørestaden, Lyngby bymidte, Høje-Taastrup bymidte, Flintholm Station, aflastningscentret i Gentofte kommune (ved IKEA) og Roskilde. Disse udpegede bymidter står således alt andet lige stærkere i konkurrencen i kraft af de særlige muligheder for etablering af store udvalgsvarebutikker. På grænsen mellem Valby og Frederiksberg stopper Carlsberg ølproduktionen, som flytter til Fredericia, hvorved et 600.000 m 2 stort område kommer i spil. Ligeledes vil der på sigt ske byggeri i Nordhavnen og måske også på det nuværende Grønttorvet i Valby. 44
Bilag 1 ICP s branchefortegnelse og gruppering
1. DAGLIGVARER 15.81.20 Bagerforretninger 50.50.20 Servicestationer med kiosksalg 52.11.10 Kolonialhandel 52.11.20 Døgnkiosker 52.11.30 Supermarkeder. Forretninger med fuldt fødevaresortiment og et salgsareal på mindst 400 m 2 hvor non-food-varer som hovedregel udgør mindre end 20% af detailomsætningen. 52.11.40 Discountbutikker 52.12.10 Varehuse. Selvbetjeningsbutikker med fuldt fødevaresortiment, hvor omsætningen af non-food-varer udgør mere end 20% af den samlede omsætning og hvor salgsarealet udgør mindst 1.500m 2. 52.21.00 Frugt og grøntforretninger 52.22.00 Slagter- og viktualieforretninger 52.23.00 Fisk- og vildtforretninger 52.24.10 Brødudsalg 52.24.20 Chokolade- og konfektureforretninger 52.25.00 Vinforretninger 52.26.00 Tobaksforretninger 52.27.10 Osteforretninger 52.27.30 Helsekostforretninger 52.27.90 Detailhandel med føde- drikke- og tobaksvarer fra specialforretninger i øvrigt. 52.31.00 Apoteker 52.32.00 Detailhandel med medicinske og ortopædiske artikler 52.33.10 Parfumerier 52.33.20 Materialister 52.48.75 Blomsterforretninger 71.40.10 Udlejning af videobånd Bilag 1 Side 2
2. BEKLÆDNING 52.12.20 Stormagasiner 52.41.00 Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier mv. 52.42.10 Dametøjsforretninger 52.42.20 Herretøjsforretninger 52.42.30 Herre- og dametøjsforretninger (blandet) 52.42.40 Babyudstyrs- og børnetøjforretninger excl. barnevognsforretninger 52.43.10 Skotøjsforretninger 52.50.90 Forhandlere af brugt tøj 52.61.00 Detailhandel fra postordreforretninger Bilag 1 Side 3
3. BOLIGUDSTYR 45.31.00 El-installatører med butikshandel 45.33.00 VVS-installatører og blikkenslagerforretninger 45.43.10 Gulvbelægnings- og vægbeklædningsvirksomhed 45.44.20 Glarmesterforretninger med butikshandel 52.44.10 Møbelforretninger *) 52.44.30 Boligtekstilforretninger 52.44.40 Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, lysestager m.v. 52.44.50 Detailhandel med belysningsartikler 52.45.10 Detailhandel med elektriske husholdningsmaskiner og apparater herunder hårde hvidevarer, støvsugere & symaskiner 52.45.20 Radio- og tv-forretninger 52.46.10 Isenkramforretninger 52.46.20 Byggemarkeder *) 52.46.30 Farve- og tapetforretninger 52.48.01 Tæppeforretninger 52.48.30 Forhandlere af gaveartikler og brugskunst (gaveboder) 52.48.35 Kunsthandle og gallerivirksomhed 52.48.66 Detailhandel med computere og standardsoftware 52.48.70 Detailhandel med telekommunikationsudstyr 52.48.80 Planteforhandlere og havecentre 52.50.20 Antikvitetsforretninger 52.50.90 Andre forhandlere af brugte varer 52.61.00 Detailhandel fra postordreforretninger 52.74.60 Låsesmede hvis salgslokale 71.33.10 Udlejning af edbmaskiner hvis salgslokale 71.33.20 Udlejning af kontormaskiner hvis salgslokale *) Planloven definerer møbelforretninger og tømmerhandler med tilknyttet byggemarked som særligt pladskrævende varegruppe. ICP behandler dog både møbelforretninger og byggemarkedsdelen i en tømmerhandel som boligudstyr. Bilag 1 Side 4
4. ØVRIGE UDVALGSVARER 50.30.20 Detailhandel med reservedele og tilbehør til biler mv. (autoudstyrsforretninger) 50.40.00 Detailhandel med motorcykler, reservedele og tilbehør 52.43.20 Lædervareforretninger 52.45.30 Pladeforretninger 52.45.40 Forhandlere af musikinstrumenter 52.47.00 Bog- og papirhandlere 52.48.05 Urmagerforretninger 52.48.10 Urmager- og guldsmedeforretninger 52.48.15 Guldsmede- og juvelerforretninger 52.48.20 Optikere 52.48.25 Fotoforretninger 52.48.40 Frimærke- og møntforretninger 52.48.45 Sportsforretninger herunder detailhandel med camping-, lystfisker- og jagtudstyr (bortset fra campingvogne og lystbåde) 52.48.50 Detailhandel med legetøj og spil herunder hobbyforretninger, detailhandel med festartikler og fyrværkeri samt detailhandel med video- og computerspil 52.48.60 Cykel- og knallertforretninger 52.48.85 Dyrehandel 52.48.95 Pornobutikker 52.48.99 Detailhandel med andre varer, barnevogne, børstevarer, skumgummi, ovne og pejse, skibsproviantering med butikshandel. 52.50.10 Bogantikvariater 52.50.90 Andre forhandlere af brugte varer. 52.61.00 Detailhandel fra postordreforretninger - hvis salgslokale Bilag 1 Side 5
5. BUTIKSTYPER DER FORHANDLER SÆRLIGT PLADSKRÆVENDE VAREGRUPER 50.10.20 Detailhandel med biler 50.10.30 Detailhandel med campingvogne mv. 52.44.10 Møbelforretninger *) 52.48.55 Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil Tømmerhandler og butikker med større bygningsmaterialer *) 52.48.99 Detailhandel med køkken og badeværelseselementer *) Planloven definerer møbelforretninger og tømmerhandler med tilknyttet byggemarked som særligt pladskrævende varegruppe. ICP behandler dog både møbelforretninger og byggemarkedsdelen i en tømmerhandel som boligudstyr. Bilag 1 Side 6