Hørsholm Kommune. Udviklingsmulighederne

Transkript

1 Kommune Udviklingsmulighederne September 2004

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner, vurderinger og anbefalinger 1 2. Tendenser på detailhandelsområdet Detailhandelen i kommune ICP Shopping Index Befolknings- og forbrugsforhold i kommune samt omegnskommunerne Borgernes holdninger og adfærd Fremtidige overordnede konkurrencesituation for bymidte 88 Bilag 1: Branchefortegnelse Bilag 2: Definitioner

3 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger Indledning ICP er af kommune og Handelsstanden blevet anmodet om at foretage en detailhandelsanalyse i kommune med henblik på at vurdere potentialet for bymidtes udvikling inden for en 12-årig horisont, herunder at vurderer det forventede arealbehov til nye butikker i denne periode. Herudover vil analysen give forslag til, hvorledes kommune detailhandelsmæssigt kan udvikles, herunder hvilke butiks- og branchetyper, der i dag mangler i kommunen. Endelig vurderes konsekvenserne ved en udbygning af bymidte for de øvrige dele af kommunen. ICP har i sommeren 2004 foretaget en rekognoscering af butikkerne i kommune, herunder opgjort omsætningen i 2003 og foretaget en beregning af det nuværende og fremtidige detailhandelsforbrug i kommunen og i omegnskommunerne. Herudover har ICP foretaget en telefoninterviewanalyse af forbrugerne i oplandet, såvel for at analysere forbrugernes holdninger til detailhandelen i kommune som for at opnå et bedre kendskab til indkøbsmønstret i kommunen og oplandet. bymidte er det væsentligste indkøbssted i kommune. Her er knap halvdelen af kommunens butikker placeret, mens omkring 70% af kommunens udvalgsvareomsætning er placeret her. Knap halvdelen af de adspurgte respondenter i telefoninterviewanalysen foretager fortrinsvis deres indkøb af damebeklædning, som er styrende for valget af indkøbssted for mange udvalgsvarer, i bymidte, mens omkring 30% køber størstedelen af deres dagligvarer her. I bymidte findes 85 butikker med et samlet salgsareal på omkring m 2, heraf udgør udvalgsvarer ca. 3/4. Ca. 60% af butikkerne og ca. 60% af salgsarealet i bymidten er placeret i det overdækkede butikscenter Midtpunkt, mens omkring 60% af butikkerne er medlem af en kapitalkæde eller frivilligt kædesamarbejde i bymidten. 1

4 To andre væsentlige koncentrationer i er Kongevejs Centret og Rungsted Bytorv. Disse centre fungerer primært som bydelscentre på dagligvaresiden, men der findes en del udvalgsvarebutikker, som ikke findes i bymidten, som for eksempel babyudstyr, tæpper og byggemarked. I Kongevejs Centret er der 11 butikker med et samlet salgsareal på ca m 2, heraf udgør dagligvarer ca. halvdelen af salgsarealet. Ankerbutikken her er supermarkedet Dalgaard. Der ligger ligeledes 11 butikker i Rungsted Bytorv med et samlet salgsareal på omkring m 2, hvoraf supermarkedet Super Store udgør over halvdelen af salgsarealet. Den samlede omsætning var knap 1,5 mia. kr. i 2003 i kommune, heraf udgjorde dagligvareomsætningen godt halvdelen. Det samlede forbrug hos borgerne i kommune var i 2003 godt 1,5 mia. kr. incl. moms fordelt med ca. 800 mio. kr. på dagligvarer og ca. 750 mio. kr. på udvalgsvarer. Det samlede forbrug i kommune forventes at stige knap 9% i perioden 2003 til 2009, og det forventes at stige yderligere ca. 5% i perioden 2009 til Det samlede forbrug i kommune forventes således at være knap 1,8 mia. kr. incl. moms i Konkurrencen er i de seneste år blevet skærpet væsentligt. Lyngby Storcenter har blandt andet udvidet med m 2 og foretaget en gennemgribende renovering af centret i Herudover er der er etableret 2 butikscentre, som påvirker konkurrencen i hele hovedstadsområdet: Fisketorvet i 2000 og field s i marts Omsætning i forhold til forbrug var i kommune 97% i Det vil sige at kommunens butikker omsatte for nogenlunde det samme som forbruget er i kommunen. En omsætning i forhold til forbrug tæt ved over 100% vil være forventelig af en kommune og bymidte af s størrelse set i forhold til konkurrencesituationen. ICP shopping-index for bymidte ligger noget under Lyngby og Hillerød bymidter. Dette skyldes hovedsageligt, at bymidte har væsentligt færre butikker. bymidte skal således konkurrere på andre faktorer og forsøge at sikre 2

5 at kommunens egne borgere og det nordlige opland i Karlebo kommune fortsat handler i bymidten. Fremtidens bymidte ICP har vurderet potentialet for bymidtes udvikling i en 12-årig horisont. ICP har beregnet, hvilke konsekvenser det vil få, hvis bymidte ikke foretager nogen væsentlige ændringer (0-alternativet). Herudover har ICP vurderet det forventede arealbehov til nye butikker samt hvilken konsekvens en udvidelse samt omdannelse af de eksisterende butikker vil få for detailhandelen i den øvrige del af kommunen. Forudsætninger Konsekvenserne er beregnet for 2009 og 2015 ud fra følgende forudsætninger: 0-alternativet: Ingen væsentlige ændringer i bymidte. U-alternativet: En udvidelse af bymidte og en omdannelse af nogle af de eksisterende butikker samt en renovering af de øvrige butikker. Dette gælder både dagligvare- og udvalgsvarebutikkerne i bymidten. Det forudsættes således at et af de eksisterende supermarkeder i bymidten bliver udvidet og omdannet til et varehus. Det forudsættes ligeledes, at der kommer flere kædebutikker i bymidten. I U-alternativet har ICP vurderet, hvor meget denne styrkelse af bymidten vil kunne tiltrække flere kunder fra kommunen og oplandet i øvrigt og dermed hvor meget dagligvare og udvalgsvareomsætning bymidte bliver tilført i fremtiden. På baggrund af den forventede omsætning i bymidten i 2009 og 2015 ved en udvidelse/omdannelse beregnes herefter det forventede arealbehov til nye butikker i 2009 og Konkurrencesituationen Det forudsættes: At butikscentret Gallerierne på m 2 etableres i 2006 i Hillerød bymidte 3

6 At der vil ske en løbende tilpasning og udvikling af Lyngby bymidte At der ikke etableres andre større nye detailhandelskoncentrationer i influensområdet til frem til Parkering Det forudsættes: At der ved en udvidelse etableres det fornødne antal parkeringspladser i bymidte. I øvrigt Det forudsættes: At der i forbindelse med fremskrivningen af det potentielle forbrug regnes med en mængdemæssig stigning i forbruget pr. person, som det omtrent har været tilfældet i perioden , dvs. dagligvarer stiger 0,75%, beklædning og øvrige udvalgsvarer stiger med 1% og boligudstyr stiger med 1,5% om året. At handel via internettet - især for en række udvalgsvaregrupper vil betyde en reduktion i den omsætning, der genereres i den traditionelle detailhandel. Det er dog meget vanskeligt at udtale sig om omfanget, og der ses i de følgende beregninger bort fra internethandel. At befolkningsudviklingen i området følger de gældende prognoser fra HUR og kommune. Metode Med udgangspunkt i bl.a. detailhandelsanalysen for kommune udarbejdes på grundlag af telefoninterviewanalysen samt vurderinger og erfaringer fra lignende analyser et indkøbsmønster i 2003 for de relevante områder. I denne model indlægges forbrugsforudsætningerne for 2009, og der fås en omsætning i de relevante områder for Denne omsætning ville være opnået, såfremt forbrugernes indkøbsmønster havde været uændret fra 2003 frem til

7 Derefter vurderes ændringerne i detailhandelsstrukturen og den generelle forventning til forbrugernes indkøbsorientering frem til På denne baggrund fremkommer omsætningen i de relevante områder i 0-alternativet. Med udgangspunkt i denne beregning foretages en vurdering af, i hvor høj grad en udvidelse/omdannelse vil kunne tiltrække flere kunder fra kommunen og oplandet i øvrigt og dermed hvor meget omsætningen i bymidten kan tilføres, samt hvordan denne styrkelse af bymidten vil påvirke omsætningen i kommunen i øvrigt. Udviklingen i henholdsvis dagligvare - og udvalgsvareomsætningen i bymidte og kommunen i øvrigt i perioden 2003 til 2015 er vist i tabel 1.2 og 1.3 samt figur 1.2 til 1.6. Tabel 1.1 Udviklingen i den samlede omsætningen i bymidte og kommunen i øvrigt (2003-priser i mio. kr. incl. moms) Oms. i 2003 Oms. i 2009 Oms. i 2009 Oms. i 2015 Oms. i 2015 uden 0 alternativ med U alternativ uden 0 alternativ med omdannelse/udvidelse omdannelse/udvidelse omdannelse/udvidelse omdannelse/udvidelse U alternativ bymidte Kommunen i øvrigt I alt Tabel 1.1 viser omsætningen i bymidten og kommunen i øvrigt i 0-alternativet og U- alternativet i 2009 og Tabellen viser, hvad ICP vurderer omsætningen vil være i bymidte, kommunen i øvrigt og kommunen i alt i 2009 og 2015 i 0- alternativet (hvis bymidten ikke omdannes/udvides) og i U-alternativet (hvis bymidten omdannes/udvides). For eksempel vil den samlede omsætning i kommune i alt, som var mio. kr. i 2003, forventes at være mio. kr. i 0-alternativet i 2009 og mio. kr. i U-alternativet i Dette svarer til en stigning på knap 5% i perioden

8 2009 i 0-alternativet, mens omsætningen vil stige knap 15% i U-alternativet i Dagligvarer bymidte forbliver uændret (0-alternativet) Det forventes, at dagligvareomsætningen i bymidte vil stige ca. 3%, hvis bymidte ikke udvides (0 - alternativet) i perioden 2003 til 2009, og omsætningen herefter forventes at være konstant fra 2009 til Dagligvareomsætningen forventes at stige ca. 8% i kommunen i øvrigt i perioden 2003 til 2009, hvorefter omsætningen vil være nogenlunde konstant i perioden 2009 til Dagligvarer bliver i modsætning til udvalgsvarer i højere grad købt tæt på bopælen eller arbejdspladsen. Da kunderne ikke i samme grad er villige til at køre langt for købe dagligvarer, vurderes indkøbsmønsteret for dagligvarer ikke at ændre sig væsentligt. Dagligvareudbuddet i kommune er allerede i dag præget af flere store supermarkeder og discountbutikker, som har kommune som primært opland, men som også tiltrækker en del kunder fra Kokkedal og enkelte fra Nivå og Birkerød jfr. telefoninterviewanalysen. Dagligvarebutikkerne i kommune vil således på kort sigt bibeholde deres status, men på lidt længere sigt miste nogen betydning, og omsætning i forhold til forbrug forventes at falde fra 98% i 2003 og 2009 til 95% i Dette skyldes primært, at kunderne fra Karlebo kommune i mindre grad vælger som indkøbssted. 6

9 Figur 1.1 Udviklingen i dagligvareomsætningen i bymidte index 2003 = 100 % Uden omdannelse/udvidelse Med omdannelse/udvidelse bymidte omdannes/udvides Det forudsættes, at et af de eksisterende supermarkeder udvides og omdannes til et varehus. Herved vil bymidte få en øget betydning som indkøbssted, da der ikke findes varehuse i det øvrige opland. Varehuset har en større tiltrækningskraft end et større supermarked, som har et væsentligt mindre udbud af standardiserede udvalgsvarer. Det forventes, at dagligvareomsætningen i bymidten vil stige omkring 27%, hvis bymidten omdannes og udvides, i perioden 2003 til Dagligvareomsætningen forventes herefter at stige yderligere 6% i perioden 2009 til En udvidelse/omdannelse af bymidten vil have nogen betydning for dagligvareomsætningen i kommunen i øvrigt, da det forventes at dagligvareomsætningen i U- alternativet vil være nogenlunde konstant fra 2003 til 2015, modsat dagligvareomsætningen i kommunen i øvrigt i 0-alternativet som forventes at stige ca. 9% fra 2003 til 2009 og herefter være konstant fra 2009 til Den lavere dagligvareomsætning i kommunen i øvrigt i U-alternativet i forhold til 0-alternativet skyldes primært varehusets øgede tiltrækningskraft til bymidten. Dagligvarebutikkerne i kommune vil således få en øget betydning i markedsområdet, hvis bymidten omdannes/udvides og omsætningen i forhold til forbrug forventes at stige fra 98% i 2003 til 102% i Herefter forventes, at omsætning i forhold til forbrug forbliver konstant på 102% i

10 Figur 1.2 Dagligvareomsætningen i bymidte i (2003-priser i mio. kr. incl. moms) uden med uden med bymidte Figur 1.3 Dagligvareomsætningen i kommunen i øvrigt i (2003-priser i mio. kr. incl. moms) uden med uden med Kom. i øvrigt Tabel 1.2 Udviklingen i dagligvareomsætningen i bymidte og kommunen i øvrigt (2003-priser i mio. kr. incl. moms) Oms. i 2003 Oms. i 2009 Oms. i 2009 Oms. i 2015 Oms. i 2015 uden 0 alternativ med U alternativ uden 0 alternativ med omdannelse/udvidelse omdannelse/udvidelse omdannelse/udvidelse omdannelse/udvidelse U alternativ bymidte Kommunen i øvrigt I alt

11 Udvalgsvarer bymidte forbliver uændret (0-alternativet) Hvis bymidte forbliver uændret forventes udvalgsvareomsætningen i bymidten at stige omkring 7% i perioden 2003 til 2009 og yderligere ca. 1% i perioden 2009 til bymidte vil hermed reelt miste betydning som indkøbssted, da forbruget i kommune fra 2003 til 2009 forventes at stige ca. 10%. I kraft af den stigende koncentrationstendens burde bymidte som et stærkt kommunecenter få en øget betydning i fremtiden. Imidlertid skærpes konkurrencen mellem de store udbudspunkter, ikke mindst efter at Lyngby Storcenter har udvidet. Kunderne er i højere grad nu end tidligere villige til at køre længere for at besøge de rigtige butikker og få indkøbsoplevelserne. Udvalgsvareomsætningen i kommunens øvrige butikker forventes at falde ca. 6% i perioden 2003 til 2009 og yderligere ca. 8% i perioden 2009 til 2015, svarende til et fald på omkring 11 mio. kr. fra 2003 til 2009 og yderligere ca. 15 mio. kr. i perioden 2009 til Det vurderes ikke, at omsætningsfaldet vil medføre deciderede butikslukninger, men en del af butikkerne vil i fremtiden få sværere ved at opretholde den nuværende omsætning. Figur 1.4 Udviklingen i udvalgsvareomsætningen i bymidte index 2003 = 100 % Uden omdannelse/udvidelse Med omdannelse/udvidelse 9

12 bymidte omdannes/udvides Ved en omdannelse/udvidelse af bymidte vil bymidten få en øget betydning som indkøbssted. Omsætningen forventes at stige omkring 26% i perioden 2003 til 2009 og yderligere 12% i perioden 2009 til Udvalgsvareomsætningen forventes at falde ca. 2% i perioden og yderligere ca. 2% i perioden i kommunen i øvrigt. Grunden til at udvalgsvareomsætningen ikke forventes at falde yderligere, skyldes primært at den øgede kundestrøm til bymidten vil betyde flere kunder i de tilstødende områder. Hvilket vil have en positiv effekt på udvalgsvarebutikkerne og dermed omsætningen her. Samlet set vil kommune få en øget betydning som indkøbssted for udvalgsvarer, hvis bymidten omdannes/udvides, og omsætning i forhold til forbrug vil stige fra 95% i 2003 til 102% i Figur 1.5 Udvalgsvareomsætningen i bymidte i (2003-priser i mio. kr. incl. moms) uden med uden med bymidte 10

13 Figur 1.6 Udvalgsvareomsætningen i kommunen i øvrigt i (2003-priser i mio. kr. incl. moms) uden med uden med Kom. i øvrigt Tabel 1.2 Udviklingen i udvalgsvareomsætningen i bymidte og kommunen i øvrigt (2003-priser i mio. kr. incl. moms) Oms. i 2003 Oms. i 2009 uden Oms. i 2009 med Oms. i 2015 uden Oms. i 2015 med omdannel- omdannel- omdannel- omdannel- se/udvidelse se/udvidelse se/udvidelse se/udvidelse 0 alternativ U alternativ 0 alternativ U alternativ bymidte Kommunen i øvrigt I alt Samlet set vil udvalgsvaredetailhandelen i hele kommune blive styrket ved en udvidelse af bymidte. Det forventes, at udvalgsvarebutikkerne i kommunen i øvrigt vil kunne bevare nogenlunde samme omsætningsniveau ved en udvidelse af bymidten, mens omsætningen kommunen i øvrigt forventes at falde i 0-alternativet. bymidte vil blive et stærkere indkøbssted, hvis bymidten omdannes og udvides. Samtidig forventes den samlede detailhandel i kommunen i øvrigt at blive påvirket marginalt af en udvidelse, da den samlede omsætning i kommunen i øvrigt forventes at blive reduceret fra 715 mio. kr. i 0-alternativet (uden udvidelse/omdannelse) 11

14 i 2009 til 685 mio. kr. i U-alternativet (med udvidelse/omdannelse) i 2009, svarende til et fald i omsætningen på ca. 4%. I 2015 vil den samlede omsætning i kommunen i øvrigt være 700 mio. kr. i 0- alternativet, men 680 mio. kr. i U-alternativet svarende til en reduktion på knap 3%. Tilsvarende forventes den samlede omsætning i bymidten at stige godt 20% i 2009 fra 855 mio. kr. i 0-alternativet til mio. kr. i U-alternativet. I 2015 forventes bymidtens omsætning at være 860 mio. i 0-alternativet, men mio. kr. i U- alternativet svarende til en stigning omkring 31%. Kommunens samlede omsætning forventes i 2009 at være knap 1,6 mia. kr. i 0- alternativet, mens den forventes at være 1,7 mia. kr., hvis bymidtens udvides/omdannes. Den samlede omsætning forventes yderligere at stige ca. 6% fra 2009 til 2015 i U-alternativet til godt 1,8 mia. kr. i 2015, mens den samlede omsætning i kommunen må forventes at være nogenlunde konstant på knap 1,6 mia. kr. fra 2009 til 2015 i 0-alternativet. kommunes detailhandel vil således samlet set blive styrket ved en udvidelse af bymidten. Kommunen vil primært holde flere af kommunens borgere hjemme og vil i højere grad tiltrække kunder fra specielt Karlebo og Birkerød. Forbrugerne vil også i fremtiden lægge vægt på, at der er et stort vare- og/eller butiksudvalg i det enkelte indkøbssted. Samtidig medfører forbrugernes øgede mobilitet, at afstanden til indkøbsstedet får mindre betydning. Det må derfor forventes, at der i fremtiden vil være en tendens til en geografisk koncentration af detailhandelen i færre punkter. Figur 1.7 Udviklingen i omsætningen i kommune i alt index 2003 = % Uden omdannelse/udvidelse Med omdannelse/udvidelse 12

15 Tabel 1.3 Omsætning i forhold til forbrug i kommune Oms/forbrug 2003 Oms/forbrug. i 2009 uden Oms/forbrug. i 2009 med Oms/forbrug i 2015 uden Oms/forbrug i 2015 med Udvidelse/- Udvidelse/- Udvidelse/- Udvidelse/- omdannelse omdannelse omdannelse omdannelse 0 alternativ 0 alternativ Dagligvarer Udvalgsvarer I alt Den samlede omsætning i forhold til forbrug i kommune vurderes at stige ca. 5% fra 2003 til 2009 og yderligere 1% fra 2009 til 2015, hvis bymidten omdannes/udvides. Hvis bymidten forbliver uændret (0-alternativet), vil miste kunder til de konkurrerende udbudspunkter og miste betydning som indkøbssted, da den samlede omsætning i forhold til forbrug vil falde ca. 4% fra 2003 til 2009 og yderligere ca. 3% i perioden 2009 til Figur 1.8 Udviklingen i omsætning i forhold til forbrug i kommune % Uden omdannelse/udvidelse Med omdannelse/udvidelse 13

16 Forventet arealbehov i bymidten De eksisterende butikker i bymidte har en forholdsvis høj arealbelastning på kr. pr. m 2 på udvalgsvarer og kr. pr. m 2 på dagligvarer, der er således ingen særlig kapacitetsreserve gemt her. De eksisterende butikker vil med det nuværende salgsareal ikke kunne øge omsætningen i større omfang, uden at det vil forringe oplevelsen i butikkerne. Derfor er i det følgende forudsat, at hele den forventede meromsætning i bymidte ved en omdannelse/udvidelse disponeres i nyt detailhandelsareal. Generelt forventes arealbelastningen at være mindre for butikker uden for bymidterne, men da der i dette tilfælde er tale om en fuldt udnyttet bymidte forventes det, at arealbelastningen i de nye arealer vil være den samme som i de eksisterende arealer. Ved en omdannelse/udvidelse af bymidte vil det forventede bruttoarealbehov til nye butikker derfor være ca m 2 i 2009 og yderligere m 2 i 2015 svarende til i alt ca m 2 i Det vurderes at 20 30% af arealet skal disponeres til dagligvarer, og 70 80% til udvalgsvarer. Det vil dog være realistisk, at nogle af de eksisterende butikker trods en allerede høj arealbelastning vil øge deres omsætning på de eksisterende arealer med 10% i fremtiden. Dette kan blandt andet skyldes en renovering af butikkerne, så der er en bedre arealudnyttelse, samt andre nye butikstiltag som for eksempelvis større brug af teknologi. Det forudsættes, at nye butikker vil få en arealbelastning på henholdsvis kr. pr. m 2 på dagligvarer og kr. pr. m 2 til udvalgsvarer. Såfremt de eksisterende butikker øger belastningen med 10%, vil det forventede bruttoarealbehov til nye butikker således være ca m 2 i 2009 og yderligere ca m 2 i 2015 svarende til i alt ca m 2 i ICP vurderer således, at bruttoarealet til nye butikker i bymidte vil være m m 2 i 2009 og stigende til i alt m m 2 i

17 Udviklingsmulighederne for detailhandelen i bymidte Detailhandelen i har i dag en stærk position og et godt udgangspunkt for også i fremtiden at være et af de mest attraktive indkøbssteder i Frederiksborg Amt. I nedenstående skema vises bymidtens styrker, svagheder, muligheder og trusler: Styrker: relativ koncentreret bymidte god kombination af ude- og indemiljø meget etableret udbudspunkt godt dagligvareudbud har en del attraktive kædebutikker parkering tæt på butikkerne Kulturhus Svagheder: mangler varehus mangler kædebutikker generelt mangler større kædebutikker inden for forbrugerelektronik og livsstilsprodukter ingen togforbindelser til bymidte Muligheder: mange velstillede husstande i oplandet tiltrække flere kædebutikker loyale forbrugere flere boliger i og tæt på bymidten udbygningsmuligheder Trusler: centerudbygning i Hillerød udbygning af Lyngby Storcenter field s og Københavns City øget mobilitet mod Storkøbenhavn De mange butikker kombineret med kundeorienterede servicefunktioner gør, at bymidte er et attraktivt indkøbssted. Placeringen relativt koncentreret i Hovedgaden og i Midtpunkt, parkeringen tæt på butikkerne og kombinationen af ude og indemiljøet betyder, at forbrugerne har en positiv oplevelse af bymidten. Interviewanalysen viser ligeledes, at knap 60% synes, at bymidte har et hyggeligt bymiljø og ca. 17% synes, at bymidte har et spændende bymiljø. Det er meget væsentligt, at generelt fortsat tiltrækker profilerede kædebutikker i kampen om at betjene kunderne. Samtidig er det vigtigt, at de eksisterende butikker fortsat fornyer sig. Den fremtidige forbruger vil være mere bevidst i forbindelse med sine indkøb og vil lægge vægt på, at der er et bredt og dybt udbud i den enkelte butik til den rigtige pris. 15

18 De profilerede kædebutikker er oftest bedst til at tilbyde kunderne dette, ikke mindst på grund af en større kapital og en bedre udnyttelse af stordrift fordele. Overordnet er det vor vurdering, at der indenfor alle almindelige brancheområder findes et godt udbud. Udbuddet består for mange branchers vedkommende af flere butikker. Dette brede - og indenfor en lang række områder dybe sortiment - har stor positiv betydning for forbrugernes oplevelser af bymidte. De trusler, som på detailhandelsområdet i dag må se i øjnene, er, at især Hillerød og Lyngby bliver styrket. Man skal dog heller ikke underkende etableringen af field s og den stadige investering i renoveringer og nye butikker og butiksformer i Københavns City. Man har i dag et loyalt publikum. Mange af disse er lokale fra kommune, men en del er forbrugere fra især Karlebo kommune og til dels Birkerød kommune. Kunderne fra kommune er i vid udstrækning villige til at handle lokalt, hvis det rette udbud findes. Man må omvendt antage, at de kunder der kommer fra Karlebo og Birkerød er knap på loyale. Samtidig er der ikke langt til hverken Lyngby eller til Hillerød. En styrkelse af udbuddene dér er igang og er især sket inden for dagligvarer samt inden for kædebutikker der handler med beklædning og andre livsstilsprodukter. Det er vor vurdering, at omdannelsen af et eksisterende supermarked til et varehus vil tilføre en styrkelse af sin regionalitet. Således vil lokalkøbsandelen stige og forbrugerne i oplandet vil handle mere i. Dette vil kunne udnyttes af især de mere specialiserede udvalgsvarebutikker i bymidten. De vil, ved at kunne tilbyde et sortiment der er mere specialiseret end varehusets, kunne opnå en fordel, men dette kræver, at sammenhængen med bymidten prioriteres højt. Ligeledes er der i dag en del kæder inden for boligindretning og livsstilsprodukter (f. eks. Bahne, Inspiration) samt indenfor forbrugerelektronik (f.eks. El-Giganten, Merlin) der ikke er repræsenteret i. Dette bør der gøres en målrettet indsats for at rette op på. Endelig er det vor vurdering, at bymidten med fordel vil kunne supplere sit butiksudbud med beklædningsbutikker inden for ung dame- og herremode. 16

19 Det er ligeledes væsentligt i bestræbelserne på at tiltrække nye butikker, at samarbejdet mellem de eksisterende butikker med hensyn til åbningstider, udsalg med videre, er velfungerende. Det er afgørende, at der i er plads til de nyeste butiksformer især inden for udvalgsvaredetailhandelen. Disse butikskæder skal vide, at har en attraktiv detailhandel. En målrettet markedsføring af byen mod kæderne kan være med til at tiltrække disse til bymidten og medvirke til at skabe en detailhandel, som er attraktiv for forbrugerne. Det er vor vurdering, at den rigtige beliggenhed vil få stadigt større betydning i årene fremover. Tendensen i detailhandelen går mod øget koncentration. Således vil nye butikker og butiksformer generelt søge en placering sammen med andre, hvor de kan udnytte den synergieffekt, det giver at ligge sammen med andre. Det er derfor væsentligt, at kravene om udviklingsmuligheder forenes med kravet om koncentration. Bymidten må ikke være så lille, at store butikker ikke kan etableres, men omvendt skal den ikke være så stor, at butikker kan etablere sig uden direkte sammenhæng med det eksisterende udbud. Dette skal forenes med, at prisen for omdannelser og nybyggeri af tekniske årsager generelt er væsentlig højere i de primære strøggader end i udkanten af bymidten. Ved en udbygning af bymidte er det vigtigt at man styrker både Midtpunkt og Hovedgaden. Det ville således være en fordel for kundeflowet i bymidten, hvis udvidelsen skete i den sydlige del af Hovedgaden som modpol til Midtpunkt, der har omkring 2/3 af omsætningen i bymidten. Hvis hele udvidelsen sker nord for Midtpunkt vil balancen yderligere forskubbes. Det er generelt vigtigt at man fortsat arbejder på at styrke sammenhængen mellem Midtpunkt og Hovedgaden for at understrege, at bymidte kan tilbyde kunderne et unikt bymiljø med en god kombination af ude- og indemiljø. Omkring 9% af respondenterne fra telefoninterviewanalysen synes, at p-problemer gør det negativt at handle i bymidte. I takt med at kunderne bliver mere mobile og er villige til at køre længere for at opnå det rigtige udbud, vil man fremover fokusere mere på parkeringsfaciliteterne. Derfor vil det i fremtiden være en meget 17

20 betydende konkurrenceparameter for bymidte at kunne tilbyde kunderne enkle tilkørsels- og afsøgningsforhold samt gode parkeringsmuligheder. Forbrugerne vil fortsat søge flere oplevelser i forbindelse med indkøbsturen, det være sig både i selve butikken og i bymiljøet. Shopping i en bymidte bliver i højere grad til en udflugt for hele familien end opfyldelse af enkelte behov. Bymiljøet består også af kundernes oplevelse af en gåtur i strøggaderne. Et aktivt bymiljø, som giver kunderne en helhedsoplevelse med kulturtilbud, bespisning, gademusikanter og andre bløde værdier som vand, pladsdannelser og kunst, er vigtigt også i fremtiden. Omkring 17% af de adspurgte respondenter i telefoninterviewanalysen synes, at bymidte har et kedeligt bymiljø. Udespisning udgør ligeledes en stadigt større andel af danskernes forbrug og har en stigende betydning for et indkøbssteds attraktionsniveau. Specielt caféer er med til at give bymidten mere liv og være med til at skabe en anden indkøbsoplevelse. Samtidig øger spisestederne kundernes opholdstid i bymidten væsentligt. Omkring 7% af de adspurgte i telefoninterviewanalysen efterspørger således mere caféliv i bymidte. bymidte skal derfor fortsat arbejde på at have interessante spisesteder i bymidten. bymidte har allerede gode kulturtilbud via kulturhuset Trommen og biblioteket, men godt 80% af de adspurgte respondenter nævnte uafhængigt, at de synes, at der manglede en biograf i bymidte. En biograf vil, som Trommen, være med til at skabe liv i bymidten også om aftenen, når butikkerne er lukket. Dette øger kendskabet til bymidte som udbudspunkt og vil derfor have en positiv effekt på detailhandelen. Overordnet set vurderes bymidte at have et godt udgangspunkt for at udvikle sig i en positiv retning. Ved en samlet indsats fra de handlende og Kommune vil der være gode muligheder for ikke blot at bevare s nuværende status som indkøbssted, men for en styrkelse på lidt længere sigt. 18

21 2. Tendenser på detailhandelsområdet På baggrund af ICP's viden om væsentlige udviklingstræk på detailhandelsområdet beskrives i dette afsnit de tendenser, som efter instituttets vurdering vil påvirke udviklingen i de kommende år. Nogle af de faktorer, som har en væsentlig indflydelse på detailhandelens udvikling, er af generel karakter, mens andre har en mere direkte forbindelse med driftsforholdene i de forskellige brancher. Generelle forhold Forbrugerne Uanset om der vil være en økonomisk vækst, vil forbrugerne i de kommende år stille større krav til detailhandelen med hensyn til bl.a. butikkernes vareudvalg, varernes kvalitet samt butikkernes prispolitik. Den fremtidige forbruger vil være mere bevidst i forbindelse med sine indkøb. Der må generelt forventes en skærpet konkurrence i detailhandelen. Eksisterende lavprisformer inden for butikstyperne vil få større betydning og nye butiksformer baseret på et lavpriskoncept vil blive udviklet. For den enkelte forbruger vil den stærke priskonkurrence imidlertid ikke betyde et enten/eller, men et både/og ved valg af indkøbssted. Forbrugeren vil i nogle situationer søge at realisere de prisfordele, som forskellige lavprisformer vil kunne tilbyde. I andre situationer vil forbrugeren søge mod det indkøbssted, hvor f.eks. vareudbuddet er mere specialiseret, servicegraden er højere, og omgivelserne er mere spændende og tiltalende, og det vil forbrugeren så til gengæld også betale en merpris for. Forbrugerne vil lægge vægt på, at der er et stort vare- og/eller butiksudvalg i det enkelte indkøbssted. Dette forhold - kombineret med forbrugernes generelt øgede mobilitet - bevirker, at afstanden til indkøbsstedet vil få aftagende betydning. Denne udvikling vil give en tendens til en geografisk koncentration af detailhandelen i færre punkter. 19

22 Generelt er der en stor overkapacitet i det nuværende butiksnet, det vil sige, at der er langt mere butiksareal, end der er behov for. En del af denne overkapacitet er imidlertid af teknisk karakter, idet meget af dette butiksareal har en forkert beliggenhed i forhold til, hvor forbrugerne ønsker at købe ind, og hvor der derfor kan skabes den fornødne rentabilitet i butiksdriften. Den geografiske indsnævring af den funktionelle bykerne man har kunnet iagttage i de senere år i mange byområder, kan ses i denne sammenhæng. Der er i det hele taget en generel tendens til, at omsætningen pr. arealenhed inden for detailhandelen er faldende i disse år. Det vil sige, at selvom forbruget har været stigende i en lang årrække, så har tilvæksten i detailhandelsarealet været så meget større, at arealeffektiviteten (målt som omsætningen pr. arealenhed) har været faldende. Dette er en international tendens. Lukkeloven I de senere år er der gennemført flere lempelser i lov om butikstid. Således gives der nu butikkerne mulighed for at holde åbent 9 søndage fra og med Den væsentligste ændring i forhold til tidligere er dog, at der gives butikkerne mulighed for at holde døgnåbent fra kl. 06 mandag morgen til kl. 17 lørdag eftermiddag. Desuden må dagligvarebutikker, med en årlig omsætning på indtil 23,5 mio. kr., må holde åbent på søn- og helligdage. Specielt muligheden for generelt forlænget åbningstid om lørdagen har været positiv for detailhandelen i de større centre, der kan samordne åbningstiderne. Ligeledes har det kunnet konstateres, at dagligvarebutikker, der ligger under ovennævnte omsætningsgrænse og som er beliggende i mindre lokalsamfund, har fået en væsentlig omsætningsfremgang. En forøgelse af antallet af åbningstimer i butikkerne vil kunne lette noget af presset på de butikker, som i dag er stærkt belastede og derved mindske behovet for arealudvidelser. 20

23 En generel liberalisering af lukkeloven ventes at betyde, at omsætningen vil falde især for de dagligvarebutikker, der har kunnet holde åbent om søndagen p.g.a. lav omsætning samt tankstationer. Inden for udvalgsvarer ventes en liberalisering af lukkeloven især at være positiv for detailhandelen i de større centre. Postordre Det almindelige salg via postordre har aldrig fået samme betydning i Danmark som i vore nabolande Tyskland og Sverige. Postordresalget i Danmark har i de senere år oplevet en kraftig vækst. Det vurderes, at den nuværende detailomsætning inden for postordre er på godt 4 mia. kr. incl. moms årligt. Med baggrund i de investeringer, som udenlandske virksomheder har foretaget på området i Danmark samt den stigende varestandardisering, må det forventes, at postordresalget vil øge sin betydning, men omfanget antages at blive væsentligt mindre end for salg via internettet. Internet Selvom brugen af internet kun har været almindelig i private husstande i Danmark i ganske få år, har internettet på denne korte tid opnået en meget stor betydning inden for en lang række serviceområder. Det er ikke på det foreliggende grundlag muligt at give et præcist billede af internettets betydning på detailhandelsområdet. Men i takt med den øgede udbredelse af internetopkoblinger og de forbedrede betalingsmuligheder over nettet, kan det ikke udelukkes, at visse brancher vil blive udsat for en mærkbar konkurrence. Dette er dog hidtil ikke sket. 21

24 Behov for butiksareal Selvom der i visse områder er en overkapacitet i butiksnettet, og selvom øgede åbningstider bliver indført og andre salgsformer som postordrer og internet vinder frem, så vil der stadig, som følge af den almindelige strukturudvikling i detailhandelen og ændringer i forbrugernes indkøbsadfærd, være behov for nyt butiksareal i de rigtige beliggenheder. Der vil derfor også i de kommende år være interesse for investeringer i butikker/butikscentre i eksisterende byområder, bl.a. i forbindelse med byfornyelse/revitalisering. For investorerne vil butiksprojekter i de rigtige beliggenheder og rette størrelser også fortsat være interessante, bl.a. fordi detailhandelen generelt kan betale højere huslejer end andre lejerkategorier. Ved en vurdering af butiksprojekter skal det også tages i betragtning, at folketallet generelt er stagnerende. Ligeledes kan det totale forbrug af varer, som omsættes gennem detailhandelen, forventes at være relativt svagt stigende i løbet af de næste 8-10 år. Planloven I et forsøg på at dæmme op for detailhandelens stigende fokusering på de større byer, blev der i 1997 gennemført en væsentlig stramning af den eksisterende planlov. Denne ændring er dog blevet opblødt en smule ved endnu en lovændring i Der stilles således øgede krav til en regulering af udviklingen, herunder målsætning og dokumentation i region- og kommuneplanerne, ligesom lokalplaner fremover skal opfylde en række nye krav. Ændringerne har bevirket at der er indført maksimale butiksstørrelser på m 2 for dagligvarebutikker og generelt m 2 for udvalgsvarebutikker. Selvom disse stramninger vil kunne dæmpe udviklingen, vurderes tendensen mod øget regional konkurrence at ville fortsætte. 22

25 Dagligvaresektoren Den fremtidige butiksstruktur i dagligvaresektoren vil være præget af færre, men større butikker. Supermarkeder Supermarkederne har omkring halvdelen af omsætningen i de store dagligvarebutikker, og denne butikstype findes nu i alle byer med mere end indbyggere. En butikstype som varehuset (Kvickly, Føtex m.fl.) har ligeledes fået stigende betydning og findes nu i alle byer med mere end indbyggere uden for Københavnsområdet. Discountbutikker I forbindelse med de senere års stærke priskonkurrence har discountbutikken, som i sin markedsføring fremhæver sit lave prisniveau, opnået en omsætning på godt 20% af det totale dagligvaremarked. Samtidig har discountbutikken fået en udbredelse, hvor den nu forekommer i alle byer over indbyggere, samt i næsten tre fjerdedele af byerne mellem og indbyggere. Når discountbutikken ofte findes i selv relativt små markedsområder, har det sammenhæng med, at discountbutikken i sit udviklingsforløb har ændret sig fra sit oprindelige koncept. Således har discountbutikken udvidet sit varesortiment med de mere omkostningstunge og personalekrævende ferskvarer som f.eks. frugt/grønt, mejeriprodukter og slagtervarer. Herved dækker discountbutikken så stor en andel af forbruget på dagligvareområdet, at den i visse mindre byer og markedsområder fungerer som en nærbutik i konkurrence med minimarkedet, som i sit udviklingsforløb som butikstype efterhånden har forøget sit butiksareal, udvidet sit sortiment og forbedret sit serviceniveau, men som også derved har forøget sit omkostningsniveau. 23

26 Det må forventes, at discountbutikkernes antal og betydning vil øges, og at mange af dem vil få en rolle som nærbutik. Lavprisvarehuse Lavprisvarehuset, som er mere uafhængig af en beliggenhed sammen med andre butikker, var i mange år hæmmet i sin udbredelse ud fra planlægningsmæssige overvejelser i kommuner og amter. I årene op til foråret 1995 blev der givet tilladelse til etablering af lavprisvarehuse i en række kommuner. De nye regler om en maksimal butiksstørrelse på m 2 for dagligvarebutikker vil dog begrænse etableringen af nye lavprisvarehuse. Specialbutikker I den stærke priskonkurrence, som må forventes at gøre sig gældende i de kommende år, vil antallet af specialbutikker som slagtere, bagere, fiskeforretninger m.m. blive kraftigt reduceret. I de større dagligvarebutikker vil der i stadigt stigende omfang blive etableret specialafdelinger, som vil påføre specialbutikkerne konkurrence. Specialbutikkerne vil kræve et stort kundeunderlag, og vil derfor generelt have svært ved at overleve, når de ligger for sig selv eller i lokalcentre og endog i visse mindre kommune-centre/bydelscentre. Specialbutikkerne har også vanskeligheder med at betale omkostningerne ved en beliggenhed i butikscentre, hvor de kunne drage fordel af den store kundestrøm, som centrenes øvrige butikker skaber. Som modtræk mod de større dagligvarebutikker vil man i fremtiden formentlig kunne se, at der vil opstå nye butiksformer inden for specialbutiksområdet baseret på kvalitet og indkøbsoplevelse for forbrugerne. 24

27 Tankstationer/kiosker I de senere år har døgnkiosker og kiosker i forbindelse med tankstationer, fået en stadigt større del af omsætningen inden for dagligvareområdet. I især de mindre byer udgør tankstationerne en væsentlig del af dagligvareforsyningen. Det ventes, at denne udvikling vil fortsætte bl.a. via etablering af profilerede kæder på området. Omvendt vil en yderligere liberalisering af lov om butikstid kunne bevirke, at de øvrige dagligvarebutikker kan genvinde en del af den omsætning, de i de senere år har mistet til kioskerne. Udespisning Fast-food, take-away og udespisning forventes generelt i de kommende år at erstatte en stadigt større del af forbrugernes indkøb af fødevarer. Således udgør danskernes forbrug til udespisning mellem 10%-15% af fødevareomsætningen i dagligvarehandelen. Det tilsvarende tal i USA er 50%. Udvalgsvaresektoren I udvalgsvaresektoren vil mange butikker blive nedlagt, især de små og mellemstore butikker, som ikke ligger sammen med flere andre butikker. Butiksstørrelse Generelt vil udvalgsvarebutikkerne blive større. De meget store butikker vil i deres beliggenhedsvalg i stor udstrækning være uafhængige af en placering sammen med andre butikker. Den gennemførte stramning af planloven, hvor der er sat en arealgrænse for udvalgsvarebutikker på m 2, vil dog begrænse etableringen af en række nye storbutikskoncepter. 25

28 Profilering Der vil ske en skarpere profilering af den enkelte butik/kæde, bl.a. som grundlag for at kunne udnytte bestemte dele af markedet, ved at rette sit vareudvalg eller sin forretningsform mod bestemte kundegrupper/forbrugssituationer. Også inden for udvalgsvaresektoren vil priskonkurrencen blive forstærket generelt. Nogle detailhandelsvirksomheder vil satse på en udstrakt specialisering af deres udbud, mens andre f.eks. vil koncentrere deres vare-sortiment på relativt få varegrupper/varianter, for at kunne holde deres omkostningsniveau nede. I denne sammenhæng vil store lavprisbutikker i forskellige brancher vinde frem. Kædedannelse Bortset fra de frivillige kæder og indkøbsforeninger, var kædedannelsen inden for dansk udvalgsvaredetailhandel i mange år svag. De egentlige kædevirksomheder har dog i de seneste år fået en stærkt stigende del af markedet, og allerede i dag præges lejemålene i butikscentrene af butikker, som ejes og styres centralt. Det må forventes, at de egentlige kæder vil få en stærkt øget betydning, og at medlemmerne i frivillige kæder og indkøbsforeninger må underkaste sig en stærkere central styring, for at kunne imødegå konkurrencen fra de egentlige kædevirksomheder. Lokalisering af udvalgsvarebutikker Da forbrugerne er mere frit stillet med hensyn til, hvornår de foretager deres udvalgsvarekøb, er udvalgsvarebutikker af langt mindre betydning i det samlede servicebillede end dagligvarebutikker. Udvalgsvarebutikkernes beliggenheden i forhold til forbrugernes bopæl, er derfor ikke af så stor betydning som for dagligvarebutikkernes vedkommende. Også inden for udvalgsvaresektoren vil være stærke koncentrationstendenser, både med hensyn til beliggenhed, størrelse af butikkerne og organisationsform. 26

29 Styrken af disse tendenser vil dog variere mellem hovedgrupper af brancher og butikstyper og dermed få betydning for detailhandelens beliggenhedsvalg. Generelt er beliggenheden blevet den altafgørende faktor i detailhandelens vurderinger i forbindelse med investeringer i nye butikker. For mange brancher er f.eks. huslejen for butikslokalerne af mindre betydning end kravet til en god beliggenhed. På investorsiden vil forhold som en øget kædedannelse og etablering af udenlandske detailvirksomheder være af stor betydning for lokaliseringen og trække investeringerne mod de større centre. Inden for beklædningsområdet vil tendenserne til en centralisering af udbuddet være størst. Forbrugernes krav om et stort og varieret udbud af varer og butikker, når de skal købe beklædning, betyder, at de vil søge mod de større centre. I de øvrige udvalgsvarebrancher vil især de mest specialiserede brancher søge en beliggenhed i de større centre. Butikker i de brancher, hvor udvalgspræget er mindre, eller brancher, som udbyder relativt standardiserede udvalgsvarer (f.eks. sammenlignelige mærkevarer), vil i større udstrækning kunne drives i mindre detailhandelskoncentrationer på kommune- og bydelscenterniveauet. Der vil fortsat blive etableret storbutikker inden for en række udvalgsvarebrancher, f.eks. radio/tv/ elektronik, legetøj, møbler, tæpper og hårde hvidevarer. Disse butikker vil i mange tilfælde samle sig i centre i byernes udkant, hvor etableringsomkostningerne er lave, og den trafikale tilgængelighed for især personbiler er god. Butikker der forhandler særligt arealkrævende varegrupper Bilforhandlere Der er i de seneste 10 år sket store omvæltninger i bilforhandlerbranchen. Koncentrationstendenserne har slået igennem på flere planer. 27

30 Geografisk samler forhandlerne sig i klynger. Det har vist sig, at der er stor synergieffekt ved at placere sig sammen med andre forhandlere. På den måde synes udbuddet større og forbrugerne vil, når de besøger disse udbud, let kunne bevæge sig mellem forhandlerne. DAF (Danmarks Automobilforhandler Forening) der generelt organiserer de større forhandlere, har i dag ca udsalgssteder inden for organisationens rammer. Dette tal var i midten af 90 erne ca DAF konkluderer bl.a. på den baggrund, at ca. 30% af de større udsalgssteder er lukket på ca. 5 år. De skønner samtidig, at endnu 1/3 af medlemmerne i løbet af de næste par år vil være i farezonen for at lukke som følge af bl.a. fabriksalliancer og fusioner i både produktions-, distributions- og forhandlerleddet. I mange byer er der i dag 2 forhandlere, der fører mærker fra samme fabriks- og distributionsfusionerede virksomhed. Fremover vil der formentlig kun være én forhandler, der skal sælge og servicere begge mærker. Udviklingen går samtidig imod, at nyproducerede biler skal serviceres væsentligt mindre ca. kun halvt så ofte som hidtil. Dette betyder dels, at de arealer der disponeres til værksteder bliver mindre, dels at en væsentlig del af omsætningen forsvinder i de udsalgssteder, der har tilknyttet værksted. DAF forudser, at man i løbet af en årrække vil se langt færre udsalgssteder, men omvendt vil der blive opretholdt værkstedsfaciliteter i et mere fintmasket net. Ligeledes venter man, at mange bilforhandlere vil finde sammen i større huse hvor man har sit eget udstillingssted, men fælles værkstedsfaciliter, klargøringsanlæg m.v. Det er vor vurdering, at der kun i meget begrænset omfang vil ske en etablering af forhandlere, der udelukkende sælger brugte biler, som vil afføde et behov for omdannelse og nybyggeri til butikker, der forhandler særligt arealkrævende varer. Byggemarkeder, møbelbutikker og køkkenbutikker Generelt er der på landsplan en overkapacitet i denne branche. Udviklingen er præget dels af brancheglidning dels af behovet for gode placeringer, gerne sammen med andre butikker. 28

31 Sortimentet udvides i disse år i byggemarkederne til også at omfatte cykler, møbler, lamper, et egentlig farvehandelssortiment samt lejlighedsvis en lang række varer i øvrigt f.eks. standardiseret beklædning. Arealbehovet går for tiden i 2 retninger. Jem & Fix, der blot bruger et areal på ca m 2 og i den anden ende af skalaen Bauhaus, som med sin største butik (i Holbæk) i Danmark har et areal omkring m 2. Kravet til beliggenhed er ens for alle butikker. Stor synlighed og gerne sammen med andre butikker, selvom de største ikke på samme måde som de mindre er afhængig af beliggenheden sammen med andre. Et discountbyggemarked som f.eks. Jem & Fix vil i høj grad være afhængig af placering sammen med andre. De vil derfor søge en placering sammen med andre byggemarkeder eller lande. Da deres arealkrav er maksimalt m 2, kan etableringer tættere på bymidten også komme på tale. Hvad angår møbelbutikker vurderes, at udviklingen går i retning af skarpere koncepter. De store koncepter vil blive endnu større m 2 og butikker som f.eks. BIVA etablere butikker i størrelsesordenen m 2. De store vil som f.eks. Ikea inddrage flere brancheområder i deres sortiment og vil derfor i nogle tilfælde i højere grad blive boligindretningsbutikker end egentlige møbelbutikker. De allerstørste butikker vil i mindre udstrækning have brug for at ligge sammen med andre butikker, men deres krav til synlighed og tilgængelighed med bil og offentlige transportmidler vil være stigende. Hvad angår køkkener er der de seneste 5-10 år sket en markant vækst i salget. Væksten har været drevet af det generelle økonomiske opsving samt af muligheden for låneomlægning og belåning af friværdier betinget af de stigende boligpriser. Køkkenbutikkerne er størrelsesmæssigt op til m 2, men de fleste er dog under 700 m 2. Det er vort indtryk, at der de seneste år er etableret en del butikker. Dette er sket i kraft af et bredere udbud inden for området. Butikkerne er meget beliggenhedsorienterede og betjener typisk et meget stort område. Butikkerne placerer sig gerne sammen med andre køkkenbutikker. 29

32 30

33 3. Detailhandelen i kommune I nærværende afsnit vil detailhandelen i kommune blive beskrevet. ICP har i sommeren 2004 foretaget en opgørelse over antallet af butikker i kommune samt opgjort deres omsætning i 2003 og opmålt deres salgsareal. For at give en karakteristik af butiksudbuddet har ICP vurderet de enkelte butikkers attraktionsværdi i forhold til forbrugerne. Desuden har butikkerne i bymidten fået vurderet deres prisprofil samt butiksstørrelse i forhold til deres branche. Butikkerne er kategoriseret i hovedbranchegrupperne: dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer (for definition se bilag 1) på baggrund af deres hovedaktivitet. De butikker der forhandler særligt arealkrævende varegrupper, er behandlet særskilt i slutningen af dette afsnit. Har en butik aktiviteter inden for flere hovedbranchegrupper, er salgsarealet og omsætningen fordelt inden for de 4 hovedbranchegrupper. Tabel 3.1 Antal butikker 2004 fordelt på brancher i kommune Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt bymidte Kongevejs Centret Rungsted Bytorv Kommunen i øvrigt i alt Der er 176 butikker i kommune, heraf er knap halvdelen af butikkerne, placeret i bymidte. Bymidten består af butikscentret Midtpunkt, hvor ca. 58% af butikkerne i bymidten er placeret, og gågaden Hovedgaden. 31

34 I de 2 bydelscentre Kongevejs Centret og Rungsted Bytorv er ca. 12% af butikkerne i kommunen placeret. Af de i alt 176 butikker i kommune er ca. 31% dagligvarebutikker, 27% beklædningsbutikker, 23% boligudstyrsbutikker og 19% butikker, der forhandler øvrige udvalgsvarer. Godt 1/5 af butikkerne i bymidte er dagligvarebutikker. Beklædningsbutikkerne, som er afgørende for en bymidtes styrke og tiltrækningskraft for udvalgsvarer, udgør godt 38% af det samlede antal butikker i bymidten. I kommunen i øvrigt er 45% af butikkerne dagligvarebutikker, ca. 25% er boligudstyrsbutikker, mens 17% er forhandlere af øvrige udvalgsvarer og 13% er beklædningsbutikker. Butikkernes attraktion For at give en karakteristik af butiksudbuddet i kommunen har ICP i forbindelse med rekognosceringen af butikkerne foretaget en overordnet bedømmelse af hver enkelt butiks attraktion efter følgende skala: 5: Meget høj 4: Høj 3: Middel 2: Ringe 1: Meget lav I vurderingen er der bl.a. taget hensyn til kvaliteten og bredden i butikkens sortiment, butikkens størrelse i forhold til sortimentet og branchen samt disponeringen af arealerne. Vurderingen skal derfor opfattes som en forbrugers bedømmelse af den enkelte butiks attraktion. I nedenstående tabel vises den gennemsnitlige attraktion for butikkerne i de 4 hovedbranchegrupper. 32

35 Tabel 3.2 Butikkernes gennemsnitlige attraktion Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt bymidte 3,1 3,4 3,3 3,4 3,5 3,3 Kongevejs Centret 3,5 3,3 * 3,3 * 3,4 Rungsted Bytorv * 3,2 3,3 * 3,3 3,3 Kommunen i øvrigt 2,8 3,0 2,8 3,1 3,2 2,9 i alt 3,0 3,3 3,2 3,2 3,3 3,2 *) kan ikke oplyses pga. anonymitetshensyn Den samlede gennemsnitlige attraktion ligger noget over middel i kommune i alt. Butikkernes gennemsnitlige attraktion er højest i bymidte, hvor specielt udvalgsvarebutikkerne har en høj gennemsnitlig attraktion. I dagligvarebutikkerne i kommunen i øvrigt er den gennemsnitlige attraktion dog lidt under middel. De gennemsnitlige attraktioner afspejler naturligvis en vis spredning. I figur 3.1 vises attraktionens spredning for bymidte i alt. Figur 3.1 Attraktionens spredning i bymidte i procent %. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% M eg et hø j H ø j M e llem R in ge M e ge t la v 33

36 Som det fremgår, har 38% af butikkerne i kommune en høj eller meget høj attraktion, mens 8% har en ringe attraktion og der er ingen butikker med en meget lav attraktion. Omkring 92% af butikkerne har en attraktion på middel eller derover. Kædetilknytning Kædebutikkerne har fået en stadigt større betydning for forbrugernes valg af indkøbssted. En bymidtes styrke kan således blandt andet udtrykkes i den andel af butikkerne, som enten er del af en kapitalkæde eller en frivillig kæde. I figur 3.2 vises, hvorledes fordelingen er i kommune. Figur 3.2 Kædetilhørsforhold i kommune Uprofileret Frivillig kæde Kapitalkæde bymidte i øvrigt kom. i alt Knap halvdelen af butikkerne i kommune er medlem af enten en kapitalkæde eller en frivillig kæde. I bymidte er ca. 60% af butikkerne medlem af et kædesamarbejde, mens 33% af butikkerne i kommunen i øvrigt er medlem af en kæde. Andelen af kædebutikker er højest indenfor øvrige udvalgsvarer i bymidte, hvor knap 70% af butikkerne er medlem af en profileret kapital - eller frivillig kæde. Ca. 56% af dagligvarebutikkerne og 58% af boligudstyrsbutikkerne i bymidten er medlem af en kæde, mens ca. 59% af beklædningsbutikkerne indgår i en kapital- eller frivillig kæde i bymidten. 34

37 Figur 3.3 Andel af kæder i bymidten fordelt på brancher Uprofileret Frivillig kæde Kapitalkæde Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Kapitalkædebutikkernes og de frivillige kædebutikkers omsætning udgør omkring 82% af den samlede omsætning i kommunen og omkring 2/3 af det samlede salgsareal i Kommune. Salgsarealer Til brug for en vurdering af detailhandelens kapacitet er der foretaget en grov opmåling af salgsarealet i alle butikkerne i kommunen. Tabel 2.3 viser salgsarealerne i kommune. Salgsarealet er det område, hvor kunderne færdes og bliver betjent. Tabel 3.3 Salgsarealerne i kommune 2004 i m 2 Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt bymidte Kongevejs Centret Rungsted Bytorv Kommunen i øvrigt i alt

38 Det samlede salgsareal i kommune er på knap m 2, heraf udgør butikkerne bymidte omkring 52% af det samlede salgsareal. Boligudstyr og dagligvarer udgør langt størstedelen af salgsarealet i kommunen. Salgsarealet til dagligvarer i kommunen i alt udgør godt 36% af det samlede salgsareal i kommunen, heraf er ca. 37% placeret i bymidte. Salgsarealet til boligudstyr udgør ca. 26% af det samlede salgsareal, heraf er halvdelen placeret i butikkerne i bymidten, mens knap 19% er placeret i Kongevejs Centret. Salgsarealet til beklædning udgør omkring 24% af det samlede salgsareal. Her er ca. 74% placeret i bymidten, mens salgsarealet til øvrige udvalgsvarer udgør knap 14% af det samlede salgsareal i kommunen. Omsætning Tal for omsætningen i butikkerne i 2003 er blevet indhentet ved direkte henvendelse til de enkelte butiksindehavere. For enkelte butikker har ICP måttet skønne omsætningen, da indehaverne ikke har ønsket at medvirke i undersøgelsen. På grund af ønsket om fortrolighed med hensyn til oplysningerne om omsætningen har det i tabellerne været nødvendigt at sammenlægge omsætningen, således at den ikke fremtræder selvstændigt for de enkelte dele af kommunen. Tabel 3.4 Omsætning i kommune 2003 i mio. kr. incl. Moms Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt bymidte Kongevejs Centret 190 Rungsted Bytorv Kommunen i øvrigt 358 i alt

39 Omsætningen i kommune var i 2003 knap 1,5 mia. kr. Heraf udgjorde dagligvareomsætningen over halvdelen, mens beklædning udgjorde ca. 17%, boligudstyr udgjorde ca. 20% og øvrige udvalgsvareomsætningen udgjorde ca. 10% af den samlede omsætning i kommunen. Over halvdelen af den samlede omsætning i kommune er placeret i butikkerne i bymidte. Heraf er godt 70% af den samlede udvalgsvareomsætning og knap 40% af den samlede dagligvareomsætning placeret i bymidten. Arealbelastning Omsætning pr. m 2 salgsareal - arealbelastningen - giver et indtryk af belastningen/udnyttelsen af butikkernes salgsarealer. Arealbelastningen er et mål for, i hvor høj grad butikkerne udnytter arealerne effektivt. En meget høj arealbelastning vil almindeligvis betyde, at forbrugerne ikke har tilfredsstillende indkøbsforhold. Derfor kan en meget høj belastning indikere, at der er behov for en forøgelse af salgsarealet i butikkerne set ud fra et forbrugersynspunkt. Set fra detailhandelens synsvinkel er belastningen af salgsarealet også væsentlig. En høj belastning kan vanskeliggøre opnåelsen af en hensigtsmæssig butiksdrift, mens en lav omsætning pr. m 2 salgsareal kan skabe problemer med at få en rentabel drift af butikken, idet huslejen oftest er at betragte som en fast omkostning. Der kan ikke opstilles specifikke grænser for, hvornår arealbelastningen er på et tilfredsstillende niveau. Nye rationelt indrettede butikker kan normalt klare en større belastning end ældre, dårligt indrettede butikker. 37

40 Tabel 3.5 Butikkernes arealbelastning omsætning pr. m 2 salgsareal (1.000 kr. pr. m 2 ) Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer bymidte Kongevejs Centret Rungsted Bytorv Kommunen i øvrigt i alt I bymidten ligger arealbelastningerne forholdsvist højt for alle fire brancher. Hvad angår dagligvarer, ligger de gennemsnitlige arealbelastninger i den øvrige del af kommune på et normalt niveau. På udvalgsvareområdet ligger arealbelastningen udenfor bymidte på et relativt lavt niveau specielt for beklædning og øvrige udvalgsvarer. Størrelse Til brug for en vurdering af bymidtens kapacitet samt attraktion er de enkelte butikkers størrelse vurderet i forhold til deres branche. ICP har kategoriseret dem efter, om det er en meget lille, lille, mellem, stor eller meget stor butik i forhold til andre butikker i samme branche. Godt 2/3 af butikkerne i bymidte har en "mellem" størrelse i forhold til branchen. Knap ¼ er små i forhold til deres branche, mens 9% kan karakteriseres som store i forhold til deres branche. Der er ingen meget små eller meget store butikker i bymidte. 38

41 Figur 3.4 Størrelsens spredning i bymidte. Antal Meget lille Lille Mellem Stor Meget stor Størrelse Prisprofil Butikkernes prisprofil er en af de parametre, hvorpå butikkerne kan differentiere sig. ICP har således bedømt butikkernes prisprofil i bymidte. Der er i bedømmelsen af prisprofilen taget udgangspunkt i i hvor høj grad, prisen er en bestemmende faktor i butikkens profil. Dette er således ikke en analyse af, om den enkelte butik er prismæssigt billigere end konkurrenterne, men om kunden forventer, at det er billigt/dyrt at handle i denne butik i forhold til øvrige butikker i branchen. Butikkerne er bedømt efter følgende skala: - Meget høj prisprofil - Høj prisprofil - Mellem prisprofil - Lav prisprofil - Meget lav prisprofil Et eksempel på en lav prisprofil er en discountbutik som f.eks. NETTO, mens en meget høj prisprofil blandt andet er karakteriseret ved manglende eller diskret prismærkning som f.eks. GUCCI. 39

42 Figur Prisprofilens spredning i bymidte. Antal Meget lav Lav Mellem Høj Meget høj Prisprofil Godt 3/4 af butikkerne i bymidten har en mellem prisprofil, mens godt 16% har en høj prisprofil og 7% har en lav eller meget lav prisprofil. Der er ingen butikker i bymidte med en meget høj prisprofil. 40

43 Kundeorienterede servicefunktioner Sammen med butikkerne udgør de kundeorienterede servicefunktioner bymidtens attraktion. Ligesom det gør sig gældende med butikker, er det væsentligt, at der er et bredt og attraktivt udbud af kundeorienterede servicefunktioner. Derfor har ICP registreret samtlige kundeorienterede servicefunktioner i gadeplan i bymidte. Tabel 3.6 Kundeorienterede servicefunktioner i bymidte Antal Restauranter, cafeer mv. 10 Pengeinstitutter mv. 9 Frisører mv. 12 Kultur, biografer mv. 2 Anden service 0 Kundeorienterede servicefunktioner i alt 33 Der er i alt 33 kundeorienterede servicefunktioner i stueplan i bymidte. Ca. 30% af de kundeorienterede servicefunktioner i bymidte er restauranter eller andre spisesteder samt bodegaer m.v., ca. 27% er pengeinstitutter, ejendomsmæglere mv., mens ca. 36% er frisører, skønhedspleje, solcenter mv. Servicefunktionerne er med til at gøre bybilledet mere varieret. Servicefunktioner som f.eks. pengeinstitutter har oftest en facade uden meget liv og kan derfor være problematiske for kundernes oplevelse af bymidten. De udfylder dog nogle af de hverdagsfunktioner, der er nødvendige for kunderne. Dermed er servicefunktionerne medvirkende til at tiltrække kunderne til bymidten. Herudover er der i bymidten placeret et kulturhus og et bibliotek. Disse funktioner er med til at give kunderne nogle andre oplevelser end shopping, når de besøger bymidte. 41

44 42

45 4. ICP Shopping Index For at kunne sammenligne detailhandelskoncentrationer det være sig bymidter eller butikscentre har ICP udviklet et Shopping-Index. Ved hjælp af dette værktøj kan man direkte sammenligne de enkelte udbudspunkter. Shopping Indexet tager højde for en lang række forhold, som er af betydning for et udbudspunkts evne til at tiltrække og fastholde forbrugerne. De forskellige faktorer er vægtet i forhold til deres relevans for forbrugerne og består dels af en række målbare faktorer, dels af en række vurderinger foretaget af ICP. ICP Shopping Index består af 4 kategorier: detailhandel, service, miljø og parkering, som hver har en score og som tilsammen udgør den totale bedømmelse. Nedenfor er vist nogle eksempler på de forhold, der bl.a. indgår i ICP Shopping Index. Detailhandel antal butikker butikstyper & størrelser kædestruktur attraktion åbningstid Tilgængelighed & parkering kapacitet skiltning lokalisering betaling tilgængelighed Service restauranter og caféer underholdning (bowling m.v.) kulturelle tilbud (biograf, teater m.v.) serviceydelser Miljø gadeudstyr beplantning gågade torvedannelser For at give et indtryk af hvorledes bymidte klarer sig i konkurrencen med de andre væsentlige udbudspunkter i markedsområdet, er der foretaget en sammenligning med Lyngby bymidte, Hillerød bymidte, Birkerød bymidte. 43

46 I figur 4.1 vises de 4 udbudspunkters indbyrdes styrker inden for de 4 områder; detailhandel, service, miljø og parkering. Figur 4.1 ICP Shopping-Index Miljø Tilgæng. & park. Service Detailhandel bymidte Birkerød bymidte Hillerød bymidte Lyngby bymidte Som det fremgår, er bymidtes Shopping-Index noget lavere end de både Hillerød og Lyngby bymidte. Det er primært på detailhandelssiden, at bymidte scorer mindre end de to konkurrerende bymidter. Dette skyldes hovedsageligt, at bymidte ikke har nær så mange butikker som de andre. Der er omkring 230 butikker i Lyngby bymidte og knap 160 i Hillerød bymidte, mens 44

47 bymidte har 85 butikker. Herudover er der imodsætning til i både varehus i Lyngby og Hillerød. Andelen af damebeklædningsbutikker, som er styrende for valget af indkøbssted, er dog nogenlunde ens i de tre bymidter. Birkerød bymidte har færre butikker end og den laveste kædeandel. Udbuddet spisesteder er større i både Lyngby og Hillerød. Det er funktioner som er med til at give kunderne en anderledes oplevelse samt er medvirkne til at øge opholdstiden væsentligt i bymidten. Andre tilbud som biograf findes ligeledes i de 3 andre byer. Med hensyn til tilgængelighed ligger alle 4 bymidter nogenlunde på samme niveau. bymidte har dog ikke samme direkte adgang til en togstation som de andre. Antallet af p-pladser pr. butik ligger noget under de øvrige udbudspunkter i bymidte, som har ca. 9 p-pladser pr butik. Lyngby og Hillerød bymidter har henholdsvis 14 og 13 p-pladser pr. butik, mens Birkerød bymidte har ca. 12 p-pladser pr. butik. Hillerød bymidte har som den eneste betalingsparkering. Miljøet er en væsentlig faktor for en bymidte. Det er på denne måde udbudspunktet kan adskille sig fra andre med nogenlunde samme butiksmiks. Det er de bløde værdier som gør at kunderne synes det er behageligt at opholde sig og dermed handle i bymiljøet. Her scorer Hillerød og Lyngby ligeledes højere end. Her er blandt andet flere velholdte byhuse, bedre torve og pladser og en mere ens artet designlinie. 45

48 46

49 5. Befolknings- og forbrugsforhold i kommune samt omegnskommunerne I det følgende beskrives befolknings- og forbrugsforholdene i kommune samt i det øvrige markedsområde i 2003, 2009 og Forbruget vises for dagligvarer, beklædning, boligudstyr samt for øvrige udvalgsvarer. Der er ved beregningen af forbruget anvendt ICP s bearbejdning af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse samt oplysninger om indkomst og boligforhold fra Danmarks Statistik. Endvidere er seneste befolkningsprognose fra kommune og HUR anvendt. Tabel 5.1 Folketallet i kommunerne (antal personer) Søllerød Birkerød Fredensborg-Humlebæk Karlebo I kommunerne som helhed forventes der i perioden et fald i befolkningstallet på ca. 1%. Det forventes, at befolkningstallet i kommune vil stige ca. 1% i perioden mens man i Fredensborg-Humlebæk venter en stigning på ca. 7%. I det følgende fremgår niveauerne for den gennemsnitlige husstandsindkomst fordelt på områder samt den gennemsnitlige husstandsstørrelse for kommune og det øvrige markedsområde. 47

50 Tabel 5.2 Samlet husstandsindkomst i 2002 samt husstandsstørrelse i 2003 Samlet gennemsnitlig komst pr. husstand Gennemsnitlig husstandsstørrelse ,24 Søllerød ,25 Birkerød ,43 Fredensborg -Humlebæk ,35 Karlebo ,49 Frederiksborg Amt i alt ,51 Danmark ,22 Den samlede gennemsnitlige husstandsindkomst i kommune er 23 % højere end gennemsnittet for Frederiksborg Amt. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse i kommune ligger nogenlunde på linje med landsgennemsnittet Forbrugsforhold På baggrund af ovenstående oplysninger om befolknings- og indkomstforholdene samt ICP s specialtabeller fra Danmarks Statistiks seneste forbrugsundersøgelse er forbruget for 2003, 2009 og 2015 beregnet. Forbruget er opdelt på 4 hovedområder; dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. 48

51 Tabel 5.3 Dagligvareforbrug i kommunerne i mio. kr. incl. moms (2003-priser) Søllerød Birkerød Fredensborg -Humlebæk Karlebo Dagligvareforbruget var i 2003 i kommune 796 mio. kr. Dette ventes at stige ca. 7% i perioden og yderligere ca. 3% i perioden De øvrige kommuner i markedsområdet havde et dagligvareforbrug på ca. 2,8 mia. kr. i 2003, hvilket ventes at stige med 4% frem til 2009 og yderligere knap 3% i perioden Tabel 5.4 Beklædningsforbruget i kommunerne i mio. kr. incl. moms (2003-priser) Søllerød Birkerød Fredensborg-Humlebæk Karlebo Beklædningsforbruget på 232 mio. kr. i 2003 ventes i kommune at stige med knap 9% frem til 2009, for derefter at stige yderligere ca. 4% i perioden

52 I de øvrige kommuner ventes stigninger på mellem 95 og 21% frem til Tabel 5.5 Boligudstyrsforbruget i kommunerne i mio. kr. incl. moms (2003-priser) Søllerød Birkerød Fredensborg-Humlebæk Karlebo Boligudstyrsforbruget var omkring 370 mio. kr. i 2003 i kommune. Det forventes at stige med ca. 12% frem til I perioden forventes boligudstyrsforbruget i kommune at stige ca. 7%. I det øvrige markedsområde er boligudstyrsforbruget ca. 1,2 mia. kr., hvilket ventes at stige ca. 18% frem til Tabel 5.6 Forbruget af øvrige udvalgsvarer i kommunerne i mio. kr. incl. moms (2003-priser) Søllerød Birkerød Fredensborg-Humlebæk Karlebo

53 Forbruget af øvrige udvalgsvarer ventes i kommune at stige med knap 9% fra 2003 til 2009 og igen ca. 5% i perioden 2009 til I de øvrige kommuner forventes forbruget af øvrige udvalgsvarer at stige med 9% fra 2003 til 2009 og yderligere 5% i perioden 2009 til Tabel 5.7 Forbruget af udvalgsvarer i alt i kommunerne i mio. kr. incl. moms (2003-priser) Søllerød Birkerød Fredensborg-Humlebæk Karlebo Det samlede udvalgsvareforbrug var i kommune i 2003 på ca. 750 mio. kr. Det forventes at stige til 826 mio. kr. i 2009, eller en stigning på ca. 10% i forhold til I 2015 forventes udvalgsvareforbruget at være ca. 875 mio. kr. og dermed steget med godt 6%. I det øvrige markedsområde var det samlede udvalgsvareforbrug godt 2,5 mia. kr. i 2003, hvilket ventes at stige ca. 8% til 2,7 mia. kr. i 2009 og yderligere godt 6% til ca. 2,9 mia. kr. i

54 Tabel 5.8 Det samlede detailhandelsforbrug i kommunerne i mio. kr. incl. moms (2003-priser) Søllerød Birkerød Fredensborg-Humlebæk Karlebo Det samlede forbrug i kommune var ca. 1,5 mia. kr. i Det forventes at stige med 8% frem til 2009 og igen stige knap 5% i perioden 2009 til 2015, således at det samlede detailhandelsforbrug i kommune er godt 1,8 mia. kr. i Det samlede forbrug i hele s markedsområde var således omkring 5,3 mia. kr. i 2003, hvilket forventes at stige med 11% til ca. 5,8 mia. kr. i

55 6. Borgernes holdninger og adfærd Opsummering Telefoninterviewanalysen er gennemført i oplandet til bymidte for at kortlægge de potentielle kunders indkøbsadfærd samt holdninger til bymidte. Analysen benyttes til at kortlægge det potentielle markedsområde for bymidten samt for at klarlægge, hvilke indsatsområder, der bør prioriteres i forhold til kundernes præferencer. Analysen er således med til at belyse udviklingsmulighederne for bymidte baseret på kundernes egne ønsker og behov. Dagligvareindkøb Forbrugerne i Midt/Vest søger primært mod butikkerne i bymidte, når de handler dagligvarer. Omkring halvdelen af dagligvareforbruget dækkes ved køb i butikker i bymidte. Også Kongevejscentret og Netto på Alsvej benyttes af en væsentlig del af forbrugerne i Midt/Vest. I Øst mister butikkerne i bymidten betydning for kunderne, idet over halvdelen primært benytter Super Store på Rungsted Bytorv. Bymidten er dog stadig det næstmest benyttede indkøbssted for dagligvarer. I Birkerød handler forbrugerne overvejende i de lokale dagligvarebutikker. bymidte har kun en mindre betydning for dagligvarekunderne i Birkerød, idet kun knap 7% af forbrugerne nævner bymidte som deres primære indkøbssted for dagligvarer. I Kokkedal er søgningen imod bymidte til gengæld større, idet butikkerne her sammen med Netto og SuperBrugsen i Kokkedal nævnes som de mest benyttede indkøbssteder for dagligvarer. I Nivå er dagligvareindkøbene hovedsagelig lokale, idet knap 80% af forbrugerne primært handler i de lokale dagligvarebutikker i Nivåcentret. Omkring 16% handler primært i butikkerne i Midtpunkt. 53

56 Analysen bekræfter således de generelle antagelser om, at dagligvareindkøbene i høj grad foregår lokalt. Udvalgsvarer For at beskrive forbrugernes indkøbsmønster indenfor udvalgsvareområdet er der i analysen spurgt om, hvor forbrugerne køber forskellige former for udvalgsvarer, blandt andet beklædning. Indkøbsadfærden for beklædning er især vigtig at kortlægge, da der er en klar tendens til, at indkøbene af beklædning i høj grad er styrende for, hvor man i øvrigt handler en meget væsentlig del af sine udvalgsvarer. Midtpunkt benyttes til indkøb af beklædning af omkring halvdelen af forbrugerne i områderne Midt/Vest, Øst, Kokkedal og Nivå. Forbrugerne i Øst er imidlertid også orienteret imod Københavns City. Forbrugerne i Birkerød benytter derimod næsten ikke til indkøb af beklædning. De handler i stedet primært i Lyngby Storcenter og lokalt. Overordnet må det således siges, at får størst konkurrence fra de store udbudspunkter i Lyngby Storcenter og Københavns City, men generelt har godt fat i forbrugerne i lokalområdet. Besøgsfrekvenser Dette understreges af, at % af forbrugerne i området mindst én gang om måneden handler i bymidte dog med undtagelse af forbrugerne i Birkerød, hvor andelen kun er omkring 30%. Analysen viser samtidig, at de mennesker, der ikke handler regelmæssigt i bymidte, primært bruger som begrundelse, at afstanden er for stor i forhold til de konkurrerende udbudspunkter. Nogle har dog også parkeringsforholdene samt udvalget af butikker som den vigtigste årsag. 54

57 bymidtes opland er således i nogen grad defineret af den stærke konkurrencesituation i området. Således besøger omkring 30% Københavns City og Lyngby Storcenter mindst én gang om måneden. I Øst er andelen endog op imod 50% for Københavns vedkommende, imens den i Birkerød er tilsvarende 50% for Lyngby Storcenters vedkommende. Samme forhold gør sig gældende for Kongevejscentret, der har størst søgning fra kunderne i Midt/Vest, hvor knap 85% besøger centret mindst én gang om måneden. bymidte har imidlertid nogle styrker, som de konkurrerende udbudspunkter ikke i samme grad kan byde på. Således nævner en stor del af de adspurgte, at en af bymidtens største styrker er, at den er meget hyggelig samtidig med at der er et stort udvalg af gode butikker. For Rungsted Bytorv gælder det, at kunderne i højere grad er lokale. Således handler over 90% af forbrugerne i Øst i centret mindst én gang om måneden, mens anden af faste kunder fra de andre områder er noget lavere næsthøjest er Midt/Vest med 64%. Igen nævnes afstanden set i forhold til andre udbudspunkter som den væsentligste årsag til at man ikke handler oftere i Rungsted Bytorv. Miljø og kultur i bymidte Bymiljøet i bymidte opfattes som nævnt som hyggeligt blandt hovedparten af de adspurgte. En del mener, at miljøet i bymidten er kedeligt og søger i stedet det større udvalg og aktivitetsniveau i Lyngby og Københavns City. Vandene er også delte i spørgsmålet om, hvorvidt der er tilstrækkeligt med kulturaktiviteter i bymidte. Der er dog flest, der er tilfredse med udbuddet med undtagelse af borgerne i kommune især Øst - der er overvejende utilfredse med kulturtilbuddene. 55

58 Der er derimod stor enighed om, at der mangler en biograf i bymidte. Også mere caféliv og aktiviteter for unge som eksempelvis musikspillesteder ønskes der mere af i bymidten. 56

59 Resultater af telefoninterviewanalysen Med henblik på at få belyst indkøbsadfærden og holdningerne hos forbrugerne i kommune og oplandet er der i august 2004 gennemført telefoninterviews med 414 tilfældigt udvalgte husstande. Der er gennemført interviews i 5 områder, der fremgår af figur 6.1. Figur 6.1 Områdeinddeling Interviewene blev foretaget på forskellige tidspunkter af dagen og aftenen, ligesom de blev fordelt over ugens dage. Ved denne fremgangsmåde skulle alle typer af husstande blive repræsenteret i undersøgelsen. 57

60 Det er hovedsageligt den person, der står for hovedparten af husstandens indkøb, der er svarperson i analysen. Det skal understreges, at det drejer sig om en undersøgelse, hvor man kun udspørger et udsnit af husstandene i de 5 områder. Derfor bør resultaterne af undersøgelsen tolkes på denne baggrund. Resultaterne giver således mere et billede af nogle niveauer og strukturer med hensyn til forbrugernes indkøbsadfærd og holdninger, end de er udtryk for præcise opgørelser. I tabel 6.1 vises, hvor mange interviews, der er gennemført i hvert område. Tabel 6.1 Antal gennemførte interviews Midt/Vest 179 Øst 65 Birkerød 64 Kokkedal 56 Nivå 50 Respondenter

61 Demografiske forhold I det følgende vises en række tabeller, som belyser forskellige forhold ved svarpersonen og dennes husstand. Tabel 6.2 Svarpersonernes køn. 70% 60% 62% 50% % 40% 30% 38% 20% 10% 0% Mand Kvinde Det ses, at der er en overrepræsentation af kvinder blandt svarpersonerne, hvilket gør sig gældende i alle 5 interviewområder. Dette skyldes, at interviewet hovedsageligt er søgt gennemført med den person, der står for størstedelen af husstandens indkøb. 59

62 Tabel år år år år år 66 år eller derover I alt Svarpersonernes alder. Midt/Vest Øst Birkerød Kokkedal Nivå Hele området 1% 11% 5% 1% 2% 4% 7% 5% 3% 7% 10% 6% 13% 2% 19% 7% 14% 11% 24% 23% 25% 23% 26% 24% 34% 36% 29% 50% 34% 36% 21% 23% 19% 12% 14% 19% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Aldersfordelingen blandt de interviewede er dækkende til denne analyses formål. Tabel 6.4 Midt/Vest Gennemsnitligt antal personer pr. husstand. Øst Birkerød Kokkedal Nivå Hele området 2,5 2,8 2,6 2,3 2,7 2,6 Husstandsstørrelserne er relativt høje i de interviewede områder. 60

63 Tabel 6.5 Bilejerskab % Midt/Vest Øst Birkerød Kokkedal Nivå Mobiliteten er høj i alle fem områder. Bortset fra Kokkedal er andelen af husstande med bil blandt de højeste i hele Danmark. 61

64 Hvor handler kunderne dagligvarer? Tabel 6.6 Hvor køber husstanden størstedelen af sine dagligvarer? Midt/Vest Midt/Vest 30% 27% 25% 23% 20% Midt/Vest % 15% 12% 11% 10% 8% 6% 5% 3% 3% 1% 1% 1% 2% 2% 0% Superbrugsen, HM Netto, Alsvej Dalgaard, Kongevejsc. Netto, Hovedgaden Irma, HM Super Store, Rungsted Bytorv Netto, Duevej Netto, Ådalsparkvej Aldi, Bolbrovej Lavpris, Kongevejscentret ISO, Birkerød Ved ikke Andet Husstandene i Midt/Vest dækker knap halvdelen af deres forbrug af dagligvarer ved køb i butikker i bymidte. Netto på Alsvej er også et betydende indkøbssted (23 %), mens dagligvarebutikkerne i Kongevejscentret benyttes primært af 13% af de adspurgte husstande. 62

65 Tabel 6.7 Hvor køber husstanden i øvrigt sine dagligvarer? Midt/Vest Midt/Vest 40% 35% 35% 30% 25% 25% 24% 23% % 20% Midt/Vest 15% 10% 5% 0% Superbrugsen, Dalgaard, Kongevejscentret Irma, Midtpunkt Netto, Alsvej 14% Super Store, Rungsted Bytorv 11% 11% Netto, Duevej Netto, Hovedgaden 5% Netto, Ådalsparkvej 4% Aldi, Bolbrovej 3% Lavpris, Kongevejscentret 1% P.E. Ost, Midtpunktet 2% 2% Ved ikke Andet Husstandene i Midt/Vest er stærkt orienterede mod bymidte, idet godt 70 % nævner, at de i øvrigt regelmæssigt foretager indkøb af dagligvarer i butikkerne i bymidten. Knap 30 % benytter dagligvarebutikkerne i Kongevejscentret. 63

66 Tabel 6.8 Hvor køber husstanden størstedelen af sine dagligvarer? Øst Øst 60% 53% 50% 40% Øst % 30% 20% 10% 9% 8% 6% 6% 5% 5% 5% 3% 0% Super Store, Rungsted Bytorv Netto, Hovedgaden Superbrugsen, HM Dalgaard, Kongevejscentret Netto, Alsvej Irma, HM Netto, Duevej Aldi, Bolbrovej Andet For forbrugerne i Øst er Super Store på Rungsted Bytorv den dagligvarebutik, der har størst betydning. Ellers handler respondenterne fra området Øst dagligvarer i butikkerne i bymidte. Tabel 6.9 Hvor køber husstanden i øvrigt sine dagligvarer? Øst Øst 30% 27% 25% 23% 23% 20% 20% 20% % 15% Øst 11% 10% 9% 8% 5% 2% 2% 0% Irma, Midtpunkt Netto, Alsvej Aldi, Bolbrovej Dalgaard, Kongevejscentret Super Store, Rungsted Bytorv Superbrugsen, Midtpunkt Netto, Duevej Netto, Ådalsparkvej Bagger (Slagter), Rungstedvej Ved ikke 64

67 Hvad angår den sekundære indkøbsorientering, ses en mere jævn butiksfordeling i forhold til tabel 6.8. Tabellen viser, at andre dagligvarebutikker end Super Store har betydning for forbrugerne i Øst. Med 27 % er det Irma i Midtpunkt, der skiller sig ud efterfulgt af discountbutikkerne Netto (Alsvej) og Aldi (Bolbrovej). Tabel 6.10 Hvor køber husstanden størstedelen af sine dagligvarer? Birkerød Birkerød 35% 30% 33% 31% 25% 20% % Birkerød 15% 11% 10% 5% 5% 3% 2% 2% 2% 2% 2% 2% 5% 0% ISO, Birkerød Netto, Birkerød Super Brugsen, Birkerød Irma, Birkerød Netto, HG Superbrugsen, HM Irma, HM Dalgaard, Kongevejscentret SuperBest, Nørrevang Fakta, Birkerød Ved ikke Andet Knap halvdelen af respondenterne i Birkerød nævner de lokale dagligvarebutikker i Birkerød bymidte som deres primære indkøbssteder. 9 % svarer, at de køber størstedelen af deres dagligvarer i. 65

68 Tabel 6.11 Hvor køber husstanden i øvrigt sine dagligvarer? Birkerød Birkerød 45% 40% 39% 35% 30% 25% % 20% Birkerød 20% 15% 10% 5% 12% 12% 3% 3% 3% 2% 2% 2% 2% 5% 10% 0% Super Brugsen, Birkerød ISO, Birkerød Irma, Birkerød Netto, Birkerød Superbrugsen, HM Dalgaard, Kongevejscentret Netto, Hovedgaden Irma, Midtpunkt Fakta, Birkerød Aldi, Kongevej SuperBest, Nørrevang Ved ikke Andet Som sekundært indkøbssted nævner knap 40 % Super Brugsen i Birkerød. Igen ses det at de lokale butikker ISO, Irma og Netto har langt større betydning for forbrugerne i Birkerød end dagligvarebutikkerne i. I Andet kategori indgår bl.a. Farum Bytorv og Holte. 66

69 Tabel 6.12 Hvor køber husstanden størstedelen af sine dagligvarer? Kokkedal Kokkedal 35% 30% 31% 25% 20% 20% % 16% Kokkedal 15% 10% 10% 7% 5% 5% 5% 4% 2% 0% Netto, Kokkedal Superbrugsen, Kokkedal Netto, Duevej SuperBrugsen, HM Netto, Alsvej Dalgaard, Kongevejscentret Fakta, Nivåcentret Super Store, Rungsted Bytorv Andet I Kokkedal nævner 31 % Netto i Holmegårdscentret og 20% nævner SuperBrugsen i Holmegårdscentret som deres primære indkøbssted for dagligvarer, mens ca. 10% handler i SuperBrugsen i Midtpunkt. Dalgaard i Kongevejscentret og Super Store i Rungsted Bytorv nævnes af henholdsvis 5% og 4%. Tabel 6.13 Hvor køber husstanden i øvrigt sine dagligvarer? Kokkedal Kokkedal 30% 28% 25% 20% 16% % 15% Kokkedal 12% 10% 5% 9% 8% 7% 5% 4% 4% 4% 2% 2% 9% 4% 0% Superbrugsen, Kokkedal Dalgaard, Kongevejscentret Irma, HM Netto, Kokkedal Superbrugsen, HM Super Store, Rungsted Bytorv Netto, Duevej Netto, Alsvej Netto, Hovedgaden Aldi, Kokkedal Netto, Ådalsparkvej Slagter Abben, Hovedgaden Ved ikke Andet 67

70 I den sekundære indkøbsorientering er det butikkerne omkring Holmegårdscentret og Dalgaard i Kongevejscentret oftest bruges, men også butikkerne i bymidte benyttes i et vist omfang. Tabel 6.14 Hvor køber husstanden størstedelen af sine dagligvarer? Nivå Nivå 35% 30% 30% 25% 24% 22% % 20% 15% Nivå 10% 5% 8% 6% 4% 2% 2% 2% 0% SuperBest, Nivå Netto, Nivå Fakta, Nivå Superbrugsen, HM Irma, HM Netto, Duevej Netto, Alsvej Netto, HG Andet I Nivå ses der en klar orientering omkring dagligvarebutikkerne i Nivåcentret med 76%. Omkring 16% handler regelmæssigt dagligvarer i bymidte. 68

71 Tabel 6.15 Hvor køber husstanden i øvrigt sine dagligvarer? Nivå Nivå 35% 30% 29% 25% 25% 20% 18% % Nivå 15% 12% 10% 10% 6% 4% 4% 5% 2% 2% 2% 0% SuperBest, Nivå Netto, Nivå Superbrugsen, HM Fakta, Nivå Irma, HM Netto, Duevej Slagter Abben, HG Netto, Alsvej Netto, HG Ved ikke Andet Igen er det dagligvarebutikkerne i Nivåcentret som har størst betydning for forbrugerne i Nivå med samlet godt halvdelen. Midtpunkts dagligvarebutikker benyttes i alt af godt 20% af de interviewede i Nivå. Hvor handler kunderne udvalgsvarer? For at beskrive forbrugernes indkøbsmønster inden for udvalgsvareområdet, er der spurgt om, hvor forbrugerne køber forskellige former for beklædning samt hvor de sidst har købt en række udvalgsvarer i øvrigt. Damebeklædning er især væsentlig. Der er en klar tendens til, at indkøbene af damebeklædning virker styrende for, hvor husstanden i øvrigt køber en meget væsentlig del af sine udvalgsvarer i øvrigt. 69

72 Derfor er et godt udbud af damebeklædningsbutikker afgørende for, om et udbudspunkt kan tiltrække kunder fra et større opland. Tabel 6.16 Hvor køber husstanden det meste af sin damebeklædning? Midt/Vest Øst Birkerød Kokkedal Nivå Midtpunkt 62% 41% 5% 59% 48% Hovedgaden, 1% 2% 0% 7% 0% Kongevejscentret 1% 0% 0% 0% 0% Usserød Kongevej 1% 0% 0% 2% 0% Rungsted Bytorv 1% 2% 0% 0% 0% Lyngby Storcenter 6% 8% 38% 5% 4% Københavns City 7% 14% 6% 4% 4% Fisketorvet 0% 0% 0% 4% 0% Hillerød 1% 2% 5% 0% 0% Helsingør 1% 0% 0% 2% 12% Birkerød 0% 0% 19% 0% 0% Udlandet 0% 5% 0% 2% 0% Ved ikke 16% 24% 11% 13% 20% Andet 3% 2% 16% 2% 12% I alt 100% 100% 100% 100% 100% Overordnet er det væsentligste indkøbssted for damebeklædning Midtpunkt. Mere end halvdelen af husstandene i Midt/Vest og Kokkedal nævner dette som det primære indkøbssted. Lyngby Storcenter har en vis betydning som indkøbssted, især for husstandene i Birkerød, hvor 38 % regelmæssigt tager til Lyngby Storcenter. Samlet set er det kun 19 % af respondenterne, der nævner de lokale indkøbssteder i de fem områder som deres primære indkøbssted for damebeklædning. 70

73 Tabel 6.17 Hvor køber husstanden i øvrigt damebeklædning? Midt/Vest Øst Birkerød Kokkedal Nivå Midtpunkt 36% 14% 12% 25% 16% Hovedgaden, 11% 8% 0% 23% 0% Kongevejscentret 1% 0% 0% 2% 2% Rungsted Bytorv 0% 3% 0% 0% 0% Rungstedvej 0% 3% 0% 0% 0% Rungsted Havn 0% 3% 0% 0% 0% Lyngby Storcenter 20% 16% 19% 14% 10% Fisketorvet 1% 0% 2% 2% 0% Københavns City 11% 16% 9% 5% 20% Helsingør 2% 2% 6% 0% 20% Nivåcentret 0% 0% 0% 0% 6% Birkerød 0% 0% 19% 0% 0% Hillerød 1% 0% 0% 0% 0% Udlandet 1% 5% 0% 0% 0% Ved ikke 26% 44% 20% 30% 28% Andet 1% 6% 14% 0% 2% I alt 111% 120% 101% 101% 104% Midtpunkt nævnes igen som et betydende indkøbssted. borgerne og husstandene i Kokkedal nævner også Hovedgaden i. Uden for kommunen er det især Lyngby Storcenter og Københavns City, der benyttes ved køb af damebeklædning. 71

74 Tabel 6.18 Hvor køber husstanden det meste af sin herrebeklædning? Midt/Vest Øst Birkerød Kokkedal Nivå Midtpunkt 57% 32% 5% 42% 32% Hovedgaden, 2% 0% 0% 2% 0% Kongevejscentret 0% 0% 0% 0% 2% Rungsted Bytorv 1% 0% 0% 0% 0% Rungsted Havn 0% 2% 0% 0% 0% Lyngby Storcenter 8% 10% 19% 0% 12% Fisketorvet 0% 0% 2% 0% 0% Københavns City 4% 14% 8% 5% 14% Nivåcentret 0% 0% 0% 2% 24% Birkerød 0% 0% 30% 0% 0% Helsingør 0% 0% 0% 2% 4% Hillerød 1% 0% 5% 2% 0% Udlandet 2% 14% 6% 2% 0% Ved ikke 23% 25% 20% 43% 12% Andet 2% 3% 5% 0% 0% I alt 100% 100% 100% 100% 100% Butikkerne i Midtpunkt er det mest betydende indkøbssted for herrebeklædning. Derefter er det Lyngby Storcenter og Københavns City, der især benyttes. Af de lokale indkøbssteder for herrebeklædning benyttes Birkerød og Nivå med henholdsvis 30 % og 24 %. 72

75 Tabel 6.19 Hvor har husstanden sidst købt radio/tv eller lignende? Midt/Vest Øst Birkerød Kokkedal Nivå Midtpunkt 54% 45% 5% 38% 32% Hovedgaden, 3% 2% 0% 16% 0% Kongevejscentret 2% 3% 0% 2% 0% Usserød Kongevej 0% 2% 0% 2% 0% Rungsted Bytorv 0% 0% 0% 0% 2% Fisketorvet 5% 0% 0% 4% 0% Lyngby Storcenter 5% 6% 8% 7% 6% Hillerød 4% 0% 12% 0% 6% Helsingør 1% 0% 2% 0% 24% Birkerød 1% 0% 22% 0% 0% Københavns City 4% 5% 3% 2% 2% Internet 2% 0% 2% 11% 12% Elgiganten, Gentofte 2% 3% 9% 2% 6% Udlandet 0% 3% 2% 0% 0% Ved ikke 9% 14% 8% 5% 2% Andet 8% 17% 27% 11% 8% I alt 100% 100% 100% 100% 100% Inden for radio/tv er Midtpunkt det væsentligste indkøbssted. Herudover er det karakteristisk, at indkøbene foretages en lang række forskellige steder, bl.a. via internethandel. 73

76 Tabel 6.20 Hvor har husstanden sidst købt briller/kontaktlinser? Midt/Vest Øst Birkerød Kokkedal Nivå Midtpunkt 49% 38% 5% 42% 17% Hovedgaden, 13% 6% 0% 29% 6% Rungsted Bytorv 4% 10% 0% 2% 4% Rungstedvej 2% 2% 0% 0% 0% Lyngby Storcenter 4% 2% 9% 7% 6% Birkerød 1% 0% 47% 0% 0% Københavns City 3% 10% 3% 4% 2% Nivåcentret 1% 2% 0% 0% 45% Hillerød 2% 2% 3% 0% 0% Køber ikke 11% 20% 17% 9% 6% Ved ikke 4% 0% 2% 7% 2% Andet 6% 8% 14% 0% 12% I alt 100% 100% 100% 100% 100% Traditionelt er indkøbet af briller og kontaktlinser relativt lokalt orienteret. Dette er også tilfældet i de fem områder. Omkring halvdelen af respondenterne har nævnt lokale butikker, som stedet hvor de sidst købte briller eller kontaktlinser. For yderligere at karakterisere indkøbsadfærden er forbrugerne blevet spurgt om, hvor ofte de besøger en række udbudspunkter. 74

77 bymidte Tabel 6.21 Hvor ofte handler husstanden i bymidte? Midt/Vest Øst Birkerød Kokkedal Nivå Dagligt 25% 7% 2% 26% 4% 2-3 gange om ugen 36% 37% 3% 21% 12% 1 gang om ugen 28% 41% 2% 20% 24% 2-3 gange om måneden 6% 6% 12% 22% 32% 1 gang om måneden 3% 6% 11% 11% 12% 2-3 gange pr. halvår 1% 0% 37% 0% 12% 1 gang om året eller sjældnere 1% 3% 33% 0% 4% I alt 100% 100% 100% 100% 100% Ikke overraskende er besøgshyppigheden for så vidt angår bymidte størst i Midt/Vest og Kokkedal. Således kommer 89 % af husstandene i Midt/Vest i Bymidte minimum én gang om ugen. Det tilsvarende tal for Kokkedal er 67 %. I Øst er andelen også høj med 85 % af husstandene, der handler i bymidte minimum én gang om ugen. Dog ser fordelingen her lidt anderledes ud med kun 7 %, som dagligt besøger bymidte for at handle. 75

78 Tabel 6.22 Hvorfor handler du ikke oftere i bymidte? Midt/Vest Øst Birkerød Kokkedal Nivå Dårligt dagligvareudvalg 28% 0% 5% 20% 7% Dårligt udvalg i dametøj 6% 0% 0% 0% 3% Dårligt udvalg i herretøj 6% 18% 0% 0% 0% Dårlig parkering 22% 0% 0% 0% 3% Besværligt 28% 36% 42% 55% 57% Handler lokalt 17% 27% 30% 20% 13% For dyrt 0% 9% 0% 0% 10% Ved ikke 17% 9% 23% 5% 10% Kunder, der handler sjældnere end en gang om ugen, er blevet spurgt om, hvorfor de ikke handler oftere i bymidte. 28 % af respondenterne fra Midt/Vest handler sjældnere i bymidte pga. det ringe dagligvareudvalg. 22 % fra samme område begrunder det med dårlige parkeringsforhold. Den højeste andel af respondenter, der mener, at indkøb i bymidte er besværligt, kommer fra Nivå og Kokkedal. Betydningen af besværligt hænger i denne forbindelse sammen med den geografiske placering af bymidte i forhold til respondenternes bopæl. 76

79 Tabel 6.23 Hvad synes du er godt ved at handle i bymidte? Midt/Vest Øst Birkerød Kokkedal Nivå Stort udvalg 52% 56% 36% 66% 56% Ligger centralt 26% 11% 0% 5% 14% Gode dagligvarebutikker 14% 16% 8% 9% 12% Hyggeligt 12% 20% 14% 7% 10% Gode tøjbutikker 2% 3% 5% 5% 8% Gode P-muligheder 2% 3% 3% 4% 2% God plads 2% 2% 2% 0% 0% Ved ikke 7% 17% 42% 5% 10% Overdækket 3% 6% 2% 0% 6% Butikker er samlet 2% 3% 3% 0% 0% Det store udvalg i bymidte anses klart for at være den væsentligste begrundelse for at handle i bymidten. Især husstandene i Midt/Vest peger på bymidtens centrale placering. Endvidere nævnes i stor udstrækning de gode dagligvarebutikker samt det hyggelige miljø som positive elementer. En mindre andel af de adspurgte har endvidere nævnt de gode tøjbutikker samt gode parkeringsmuligheder. 77

80 Tabel 6.24 Hvad synes du er dårligt ved at handle i bymidte? Midt/Vest Øst Birkerød Kokkedal Nivå Intet dårligt 61% 44% 34% 58% 46% P-problemer 8% 11% 2% 16% 14% For få butikker 3% 5% 3% 4% 0% Kedelige butikker 11% 11% 2% 4% 4% For dyrt 7% 12% 5% 4% 18% Mangler caféer 0% 0% 0% 0% 2% Dårligt udvalg 4% 9% 11% 7% 10% Rygeforbud 3% 0% 0% 0% 0% Ved ikke 3% 8% 45% 5% 6% Andet 3% 6% 3% 2% 2% Over halvdelen af respondenterne har ikke nævnt nogle negative forhold ved at handle i bymidten. Problemer med parkering nævnes som væsentligste anke ved handel i bymidten. Endelig nævnes af en del af respondenterne, at butiksudbuddet er mangelfuldt, dårligt eller kedeligt. 78

81 Kongevejscentret Tabel 6.25 Hvor ofte handler husstanden i Kongevejscentret? Midt/Vest Øst Birkerød Kokkedal Nivå Dagligt 7% 2% 2% 5% 0% 2-3 gange om ugen 19% 19% 0% 11% 6% 1 gang om ugen 28% 17% 3% 21% 2% 2-3 gange om måneden 15% 19% 3% 18% 8% 1 gang om måneden 14% 16% 2% 7% 22% 2-3 gange pr. halvår 9% 14% 9% 18% 14% 1 gang om året eller sjældnere 8% 13% 81% 20% 48% I alt 100% 100% 100% 100% 100% Hovedparten af kunderne i Kongevejscentret kommer fra og Kokkedal. Over halvdelen af de adspurgte i Midt/Vest besøger således centret mindst en gang om ugen. Tabel 6.26 Hvorfor handler du ikke oftere i Kongevejscentret? Midt/Vest Øst Birkerød Kokkedal Nivå Dårligt dagligvareudvalg 13% 5% 0% 14% 2% Dårligt udvalg i dametøj 4% 5% 0% 3% 4% Dårligt udvalg i herretøj 2% 2% 0% 0% 4% Generelt dårligt udvalg 7% 18% 3% 14% 7% Dårlig parkering 5% 0% 0% 3% 2% Besværligt 34% 35% 41% 37% 35% For småt 7% 8% 0% 9% 4% Handler lokalt 15% 2% 26% 9% 20% For dyrt 1% 15% 2% 0% 7% Kedeligt 2% 5% 2% 0% 2% Ved ikke 16% 15% 26% 11% 20% 79

82 Den hyppigste årsag til, at man ikke benytter Kongevejscentret, er at det er for besværligt. Tabel 6.27 Hvad synes du er godt ved at handle i Kongevejscentret? Midt/Vest Øst Birkerød Kokkedal Nivå Stort udvalg 36% 30% 3% 14% 28% Gode dagligvarebutikker 33% 28% 16% 25% 20% Gode tøjbutikker 2% 0% 0% 0% 4% Gode P-muligheder 10% 14% 0% 11% 6% Hyggeligt 10% 5% 0% 9% 4% Ligger centralt 11% 0% 0% 5% 2% God plads 2% 0% 2% 0% 2% Ved ikke 20% 41% 80% 36% 38% Specielt de gode dagligvarebutikker er blevet fremhævet som den væsentligste årsag til at handle i Kongevejscentret. Herudover er også det store udvalg blevet nævnt som et plus for centret. Især borgerne i og Kokkedal har endvidere peget på de gode parkeringsmuligheder. 80

83 Tabel 6.28 Hvad synes du er dårligt ved at handle i Kongevejscentret? Midt/Vest Øst Birkerød Kokkedal Nivå Intet dårligt 45% 20% 9% 29% 28% Dårligt dagligvareudvalg 6% 0% 0% 12% 6% P-problemer 7% 0% 0% 9% 2% For få butikker 4% 20% 3% 5% 12% Kedelige butikker 7% 9% 2% 4% 18% For dyrt 17% 28% 2% 21% 16% Mangler caféer 2% 0% 0% 2% 0% Kedeligt byggeri 2% 8% 2% 0% 4% Mangler overdækning 1% 2% 2% 2% 2% Ved ikke 12% 23% 83% 18% 24% Blandt dem, der har peget på negative sider ved at handle i Kongevejscentret, er det især de dyre priser, der er blevet nævnt. Hovedparten af de adspurgte har dog ikke kunnet nævne, hvad der er dårligt ved at handle i Kongevejscentret. 81

84 Rungsted Bytorv Tabel 6.29 Hvor ofte handler husstanden på Rungsted Bytorv? Midt/Vest Øst Birkerød Kokkedal Nivå Dagligt 3% 17% 2% 5% 0% 2-3 gange om ugen 9% 33% 2% 4% 0% 1 gang om ugen 17% 24% 4% 20% 2% 2-3 gange om måneden 18% 14% 2% 5% 8% 1 gang om måneden 17% 3% 0% 11% 6% 2-3 gange pr. halvår 15% 6% 2% 16% 14% 1 gang om året eller sjældnere 21% 3% 88% 39% 70% I alt 100% 100% 100% 100% 100% Rungsted Bytorv benyttes i størst omfang af husstandene i Øst, hvor 75 % handler på Rungsted Bytorv mindst en gang om ugen. Tabel 6.30 Hvorfor handler du ikke oftere på Rungsted Bytorv? Midt/Vest Øst Birkerød Kokkedal Nivå Dårligt dagligvareudvalg 8% 12% 0% 5% 2% Dårlig parkering 3% 6% 3% 0% 2% Besværligt 45% 12% 32% 58% 59% Kedelige butikker 17% 24% 2% 12% 8% Mangler caféer 1% 0% 0% 0% 0% Handler lokalt 20% 29% 8% 8% 6% Kender ikke stedet 0% 0% 10% 0% 2% For dyrt 1% 18% 0% 0% 6% Ved ikke 11% 6% 48% 18% 20% Beliggenheden af Rungsted Bytorv angives som den væsentligste årsag til, at man ikke oftere handler i dette indkøbssted. 82

85 Tabel 6.31 Hvad synes du er godt ved at handle på Rungsted Bytorv? Midt/Vest Øst Birkerød Kokkedal Nivå Stort udvalg 21% 27% 5% 16% 6% God dagligvarebutik 34% 39% 2% 16% 20% Gode tøjbutikker 2% 2% 0% 5% 0% Gode P-muligheder 2% 3% 0% 4% 4% Gode butikker 5% 2% 2% 9% 6% Hyggeligt 10% 11% 0% 0% 0% Ligger centralt 5% 31% 3% 4% 0% God plads 2% 2% 0% 5% 0% Gode udvalgsvarebutikker 1% 2% 0% 0% 4% Ved ikke 31% 14% 91% 41% 64% Det største aktiv på Rungsted Bytorv er dagligvarebutikken, som fremhæves af dem, der handler på Rungsted Bytorv. Tabel 6.32 Hvad synes du er dårligt ved at handle på Rungsted Bytorv? Midt/Vest Øst Birkerød Kokkedal Nivå Intet dårligt 40% 50% 5% 25% 22% P-problemer 9% 5% 0% 7% 2% For få butikker 7% 23% 2% 13% 4% Kedelige butikker 6% 6% 0% 2% 0% For dyrt 10% 8% 3% 13% 10% Mangler caféer 3% 0% 0% 0% 0% Placeringen 2% 3% 3% 5% 2% Ved ikke 24% 8% 88% 35% 60% Andet 2% 3% 0% 0% 0% 83

86 Hovedparten af de adspurgte mener, at Rungsted Bytorv lever op til forventningerne. Nogle få synes, at der er for få butikker ligesom enkelte mener, at der er for få p- pladser. Miljø og kultur i bymidte Tabel 6.33 Hvordan oplever du bymiljøet i bymidte? Midt/Vest Øst Birkerød Kokkedal Nivå Spændende 26% 6% 6% 27% 2% Kedeligt 20% 22% 9% 9% 18% Larmende 3% 3% 2% 0% 0% Hyggeligt 58% 66% 44% 54% 62% Mangler arrangementer 5% 3% 0% 0% 2% Udmærket 3% 2% 11% 2% 10% Ved ikke 1% 6% 22% 7% 8% Andet 3% 5% 14% 4% 6% Udsagnene viser tydeligt, at hovedparten af de adspurgte mener, at bymiljøet i bymidte er hyggeligt. Nogle finder det spændende, mens % modsat synes, at bymiljøet er kedeligt. Tabel 6.34 Synes du, at der er tilstrækkeligt med kulturtilbud i bymidte? Midt/Vest Øst Birkerød Kokkedal Nivå Ja 45% 36% 39% 56% 58% Nej 51% 53% 3% 31% 20% Ved ikke 4% 11% 58% 13% 22% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 84

87 De adspurgte er delt i to grupper i forhold til, hvorvidt der er tilstrækkeligt med kulturtilbud i bymidten med en overvægt af tilfredshed med kulturtilbuddet. De mindst tilfredse er dog borgerne i kommune. Tabel 6.35 Hvad mangler der i bymidte? Midt/Vest Øst Birkerød Kokkedal Nivå Biograf 85% 86% 92% 68% 45% Musik 11% 0% 0% 5% 18% Kunst 2% 0% 0% 11% 0% Aktiviteter for unge 2% 9% 50% 5% 9% Mere caféliv 8% 3% 50% 0% 18% Bar 2% 0% 0% 0% 0% Diskotek 9% 0% 0% 11% 0% Andet 0% 6% 0% 11% 18% Den altoverskyggende mangel i bymidten er en biograf. Dernæst peges på, at der mangler caféer og et diskotek. Der er en del, der peger på aktiviteter for unge og endelig nævnes musik og kunst af et mindre antal af de adspurgte. 85

88 Københavns City og Lyngby Storcenter Tabel 6.36 Hvor ofte handler husstanden i Københavns City? Midt/Vest Øst Birkerød Kokkedal Nivå Dagligt 1% 2% 2% 0% 0% 2-3 gange om ugen 3% 3% 5% 4% 4% 1 gang om ugen 6% 6% 3% 4% 8% 2-3 gange om måneden 7% 17% 12% 7% 4% 1 gang om måneden 17% 22% 9% 6% 6% 2-3 gange pr. halvår 32% 30% 27% 44% 38% 1 gang om året eller sjældnere 34% 20% 42% 35% 40% I alt 100% 100% 100% 100% 100% Omkring 10 % af de adspurgte handler mindst en gang om ugen i Københavns City % af borgerne handler 1 gang om året eller sjældnere i Københavns City, mens det i de tre øvrige områder er %, der kun sjældent handler i Københavns City. Tabel 6.37 Hvor ofte handler husstanden i Lyngby Storcenter? Midt/Vest Øst Birkerød Kokkedal Nivå Dagligt 1% 1% 0% 2% 0% 2-3 gange om ugen 1% 2% 2% 0% 0% 1 gang om ugen 3% 3% 5% 4% 2% 2-3 gange om måneden 7% 9% 20% 14% 2% 1 gang om måneden 21% 20% 23% 12% 30% 2-3 gange pr. halvår 42% 34% 38% 45% 36% 1 gang om året eller sjældnere 25% 31% 12% 23% 30% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 86

89 Tæt ved 5 % af de adspurgte handler i Lyngby Storcenter mindst en gang om ugen. Hver tredje husstand handler i Lyngby Storcenter mindst en gang om måneden bortset fra borgerne i Birkerød, hvor tilknytningen til Lyngby er større, idet halvdelen benytter Lyngby Storcenter mindst en gang om måneden. 87

90 7. Den fremtidige overordnede konkurrencesituation for bymidte I nærværende afsnit beskrives en række forhold i Hovedstadsregionen, som kan påvirke konkurrencesituationen for detailhandelen i bymidte. Københavns City Københavns City fungerer med sine ca. 750 butikker som det overordnede centrum i Hovedstadsområdet og for så vidt også i Øresundsregionen. En meget stor del af butikkerne har en høj attraktion, ligesom en række af butikkerne ikke findes andre steder i Danmark. Der ligger i dag 2 stormagasiner i Københavns City. Magasin ved Kongens Nytorv er det største med et salgsareal på godt m 2. På Kongens Nytorv ved indgangen til Magasin er der i efteråret 2002 etableret en metro-station. I forbindelse med etableringen af metroen har Magasin foretaget en større ombygning. Etableringen af metro-stationen ved Kongens Nytorv samt tilpasningen af Magasin vil dels styrke Magasin, men også Københavns City som helhed. Det andet stormagasin Illum har lige gennemgået en større renovering og er blevet relanceret som et city shoppingcenter med et stort udbud inden for især beklædning, parfume og andre livsstilsprodukter. Det vurderes, at såfremt denne relancering lykkes, vil det medføre et anderledes udbudspunkt som i højere grad differentierer sig fra Magasin end det tidligere har været tilfældet. Derved øges citys attraktion over for forbrugerne. Herudover planlægges der en butiksbebyggelse Galleri K i den tidligere Cityarkade på Østergade. Det forventes at åbne ultimo

91 Københavns og Frederiksberg kommuner i øvrigt Fisketorvet Shopping Center i Københavns Sydhavn er blevet en væsentlig shopping destination for specielt forbrugerne i den sydlige del af Københavns regionen. Dog viser telefoninterviewanalysen at omkring 4% af respondenterne fra Karlebo primært handler damebeklædning i Fisketorvet Shopping Center. Centret er på ca m 2 (excl. biograf) og har 115 butikker og andre servicefunktioner, blandt andet varehuset Føtex og multiplex biografcentret CinemaxX. I marts 2004 åbnede Skandinaviens største butikscenter field s på Amager Fælled på ca m 2. Dette nye superregionale shoppingcenter forventes at tiltrække kunder fra hele Sjælland og Sydsverige. Som ankerlejere er lavprisvarehuset Bilka, stormagasinet Debenhams samt Hennes & Mauritz og Stadium. Der er i alt 133 butikker og andre servicefunktioner. Centret ventes kun at få marginal indflydelse på detailhandelen i, men det skærper naturligvis konkurrencen på det regionale niveau. Omvendt kan etableringen af field s give dansk detailhandel et tilskud af udenlandske operatører, som på lidt længere sigt også kan være interessante for detailhandelen i. Omegnskommunerne I Hillerød bymidte åbner butikscentret Gallerierne på m 2 i Centret vil have udgang i Slotsgade og ankerlejerne vil være Hennes & Mauritz, Stadium og Netto. Herudover åbner varehuset Føtex i Slangerupgade i efteråret 2004 og der planlægges en udvidelse af SlotsArkaderne på m 2. Desuden er der planer om et center til butikker, der forhandler særligt arealkrævende varegrupper på m 2 i den vestlige udkant af bymidten. Det eksterne Prøvestenscentret i Helsingør foretager for tiden undersøgelser af mulighederne for at etablere yderligere storbutikker. Lyngby bymidte har indenfor de sidste år gennemgået megen renovering. Lyngby Storcenter blev i efteråret 2003 færdig med en totalrenovering med blandt andet ny belægning, lofter og facade, samt en udbygning på omkring 6.000m 2 og i alt knap 25 flere butikker, mens Lyngby hovedgade fået nybelægning og blevet forskønnet. Herudover har Lyngby fået et kulturhus med et biografkompleks med 11 sale samt 3 mu- 89

92 sik/teatersale samt 5 møde- og studiekredslokaler. Lyngby bymidte er hermed blevet et endnu stærkere regionalt center. I Birkerød arbejder man med planer om at etablerer et varehus i bymidten, samt styrke de eksisterende butikker på Vasevej. 90

93 Bilag 1 ICP s branchefortegnelse og gruppering

94 1. DAGLIGVARER Bagerforretninger Servicestationer med kiosksalg Kolonialhandel Døgnkiosker Supermarkeder. Forretninger med fuldt fødevaresortiment og et salgsareal på mindst 400 m 2 hvor non-food-varer som hovedregel udgør mindre end 20% af detailomsætningen Discountbutikker Varehuse. Selvbetjeningsbutikker med fuldt fødevaresortiment, hvor omsætningen af non-food-varer udgør mere end 20% af den samlede omsætning og hvor salgsarealet udgør mindst 1.500m Frugt og grøntforretninger Slagter- og viktualieforretninger Fisk- og vildtforretninger Brødudsalg Chokolade- og konfektureforretninger Vinforretninger Tobaksforretninger Osteforretninger Helsekostforretninger Detailhandel med føde- drikke- og tobaksvarer fra specialforretninger i øvrigt Apoteker Detailhandel med medicinske og ortopædiske artikler Parfumerier Materialister Blomsterforretninger Udlejning af videobånd Bilag 1 Side 2

95 2. BEKLÆDNING Stormagasiner Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier mv Dametøjsforretninger Herretøjsforretninger Herre- og dametøjsforretninger (blandet) Babyudstyrs- og børnetøjforretninger excl. barnevognsforretninger Skotøjsforretninger Forhandlere af brugt tøj Detailhandel fra postordreforretninger Bilag 1 Side 3

96 3. BOLIGUDSTYR El-installatører med butikshandel VVS-installatører og blikkenslagerforretninger Gulvbelægnings- og vægbeklædningsvirksomhed Glarmesterforretninger med butikshandel Møbelforretninger *) Boligtekstilforretninger Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, lysestager m.v Detailhandel med belysningsartikler Detailhandel med elektriske husholdningsmaskiner og apparater herunder hårde hvidevarer, støvsugere & symaskiner Radio- og tv-forretninger Isenkramforretninger Byggemarkeder *) Farve- og tapetforretninger Tæppeforretninger Forhandlere af gaveartikler og brugskunst (gaveboder) Kunsthandle og gallerivirksomhed Detailhandel med computere og standardsoftware Detailhandel med telekommunikationsudstyr Planteforhandlere og havecentre Antikvitetsforretninger Andre forhandlere af brugte varer Detailhandel fra postordreforretninger Låsesmede hvis salgslokale Udlejning af edbmaskiner hvis salgslokale Udlejning af kontormaskiner hvis salgslokale *) Planloven definerer møbelforretninger og tømmerhandler med tilknyttet byggemarked som særligt pladskrævende varegruppe. ICP behandler dog både møbelforretninger og byggemarkedsdelen i en tømmerhandel som boligudstyr. Bilag 1 Side 4

97 4. ØVRIGE UDVALGSVARER Detailhandel med reservedele og tilbehør til biler mv. (autoudstyrsforretninger) Detailhandel med motorcykler, reservedele og tilbehør Lædervareforretninger Pladeforretninger Forhandlere af musikinstrumenter Bog- og papirhandlere Urmagerforretninger Urmager- og guldsmedeforretninger Guldsmede- og juvelerforretninger Optikere Fotoforretninger Frimærke- og møntforretninger Sportsforretninger herunder detailhandel med camping-, lystfisker- og jagtudstyr (bortset fra campingvogne og lystbåde) Detailhandel med legetøj og spil herunder hobbyforretninger, detailhandel med festartikler og fyrværkeri samt detailhandel med video- og computerspil Cykel- og knallertforretninger Dyrehandel Pornobutikker Detailhandel med andre varer, barnevogne, børstevarer, skumgummi, ovne og pejse, skibsproviantering med butikshandel Bogantikvariater Andre forhandlere af brugte varer Detailhandel fra postordreforretninger - hvis salgslokale Bilag 1 Side 5

98 5. BUTIKSTYPER DER FORHANDLER SÆRLIGT PLADSKRÆVENDE VAREGRUPER Detailhandel med biler Detailhandel med campingvogne mv Møbelforretninger *) Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil Tømmerhandler og butikker med større bygningsmaterialer *) Detailhandel med køkken og badeværelseselementer *) Planloven definerer møbelforretninger og tømmerhandler med tilknyttet byggemarked som særligt pladskrævende varegruppe. ICP behandler dog både møbelforretninger og byggemarkedsdelen i en tømmerhandel som boligudstyr. Bilag 1 Side 6

99 Bilag 2 Butik: Definitioner Et butikslokale, hvor der bliver solgt varer som kan henføres til branchefortegnelsen (bilag 1). Arealbelastning: Belastningen beregnes som omsætningen sat i forhold til salgsarealets størrelse. Dækningsgrad: Kædebutikker: Kapitalkæde: Ved at sætte den realiserede omsætning i butikkerne i en kommune i forhold til forbruget i kommunen fås et udtryk for dækningsgraden. Dækningsgraden er med andre ord et bruttotal, som ikke afspejler, hvorledes omsætningen er sammensat af køb fra lokale forbrugere og forbrugere bosat i andre områder. Dækningsgraden kan godt overstige 100%. Kapitalkæde og frivillig kæde. Sammenslutning af butikker, som har samme synlige ejer og består af mindst 4 butikker. Ex. BR, Fona, Netto. Frivillig kæde: Et indkøbs- og markedsføringssamarbejde. Butikkerne har forskellige ejere men markedsføres under den frivillige kædes navn. Ex. Sportmaster, Imerco, Super Best. Varehus: Supermarked: Har et fuldt fødevaresortiment og med et salgsareal på mindst m 2. Noon food varer udgør mere end 20% af detailomsætningen. Fødevarebutik med et fuldt fødevaresortiment og med et salgsareal på mindst 400 m 2. Noon food varer udgør mindre end 20% af detailomsætningen. Ex. SuperBrugsen, SuperBest