KVARTERPLAN OMRÅDEFORNYELSE SYDHAVNEN

KVARTERPLAN OMRÅDEFORNYELSE SYDHAVNEN

VISION Sydhavnen skal være et mangfoldigt, sammenhængende og trygt kvarter, hvor der er plads til og brug for alle borgere. Derfor skal grøn vækst og livskvalitet styrkes i Sydhavnen, så der skabes sammenhæng mellem kvarteret og den omkringliggende by både fysisk, kulturelt og socialt. KOLOFON Udgivet af Områdefornyelse Sydhavnen Grafik og layout Birgitte Wester Illustrationer Mette Ehlers og Københavns Kommune Fotos Københavns Kommune, Kgs. Enghave Lokalhistoriske arkiv Publikationen kan rekvireres hos Områdefornyelse Sydhavnen Teknik- og Miljøforveltningen Københavns Kommune Mail: omfsydhavnen@tmf.kk.dk

Tage det stille og roligt og forelsk jer i Sydhavnen -Råd til Områdefornyelsen fra borger Stubmøllevej

INDHOLD INTRODUKTION 06 BORGMESTERENS FORORD 06 DET STORE SYDHAVNSLØFT 08 ET KVARTER TO OMRÅDEFORNYELSER 10 KVARTERPLANEN KORT 12 SYDHAVNSÅNDEN 14 FREDERIKSHOLMPARTNERSKABET 16 LIVET MELLEM HUSENE 18 STRØGGADEFÆLLESSKABET 20 ADGANG TIL HAVNEN 24 FREDERIKSHOLM PARKEN 26 SYDHAVNENS PORTE 28 ENERGI OG MILJØ 30 BEDRE BOLIGER 32 GÅRDHAVER 36 GRØN GADEPLAN 37 MENNESKER OG KULTUR 38 KARENS MINDE - ET FYRTÅRN I SYDHAVNEN 40 BEDRE HVERDAG HØJERE LIVSKVALITET 44 FORANKRING 48 OMRÅDEFORNYELSENS ORGANISERING 48 EVALUERING 50 TIDSPLAN 52 INVESTERINGSREDEGØRELSE 54 BUDGET 56

Områdefornyelse Sydhavnen

INTRODUKTION LIVET MELLEM HUSENE ENERGI OG MILJØ MENNESKER OG KULTUR FORANKRING 07 Teglholmen BORGMESTERENS FORORD Sluseholmen Sydhavnen er helt sin egen. En stolt og traditionsrig bydel, der sammen med de andre unikke bydele tilsammen udgør den by, vi alle elsker København. Det er netop de store forskelle mellem de københavnske bydele, der gør byen så fantastisk. Når København skal udvikles, skal de forskellige bydeles særtræk understøttes og bruges aktivt, så København også om 10 og 20 år er en broget by, hvor man med få minutter med metroen kan komme fra det ene kvarter til det andet. København er en hyldest til mangfoldigheden. Det viser vores historie og vores kultur. Mangfoldighed er ikke det samme som at acceptere, at børns muligheder for at realisere potentialer, drømme og håb afhænger af, hvor de vokser op. Det er heller ikke det samme som, at det er okay, at borgerne i Sydhavnen i gennemsnit lever syv år kortere end borgerne på Østerbro. Luftfoto af Områdefornyelsen Sydhavnens område Det er baggrunden for, at Københavns Kommune nu gennemfører det store løft af Sydhavnen. Men vi kan ikke gøre det uden jer. Det er jeres engagement og involvering, der er afgørende for, at områdefornyelsen bliver en succes. Jeg håber, I vil blande jer! Med venlig hilsen Morten Kabell Teknik- og miljøborgmester

Kvartershuset 5,5 mio. kr. Støjreducering (ny asfalt) 35 mio. kr. Ellebjerg Skole 11,9 mio. kr Skybrudsprojekter 91 mio. kr. Sikker Skolevej 53 mio. kr. Udvikling af Karens Minde (1. fase) 8,7 mio. kr. Ny metrolinje M4 til Sydhavnen 8,6 mia. kr. INVESTERINGER I BYDELEN Dette kort viser de investeringer indenfor Områdefornyelsens areal som allered er besluttet og finansieret. Kortet viser dermed det landskab Områdefornyelse Sydhavnen vil placere sig i og søge at forene til et samlet sydhavnsløft.

INTRODUKTION LIVET MELLEM HUSENE ENERGI OG MILJØ MENNESKER OG KULTUR FORANKRING 09 DET STORE SYDHAVNSLØFT Københavns Kommune løfter den ældre del af Sydhavnen for milliarder i perioden 2014 2022. Områdefornyelse Sydhavnen knytter sig til de store investeringer, som allerede er besluttet. Den nye områdefornyelse skal understøtte og binde de store infrastrukturelle greb sammen. Områdefornyelsen giver kvarteret et helhedsorienteret løft, og skaber samtidighed mellem anlægsprojekterne, så vi sikrer, at området ikke skal graves op flere gange. Områdefornyelsen i Sydhavnen er kittet mellem de store projekter, der skaber et stærkt hele. Sydhavnen er et af kommunens 6 udsatte byområder, der gennem de sidste årtier har udviklet sig negativt i forhold til basale sociale parametre. Derfor har kommunen vedtaget Det Store Sydhavnsløft, så Sydhavnen én gang for alle kan blive en del af den generelle positive udvikling i København. Det Store Sydhavnsløft er ikke en indsats, der er vedtaget under én samlet hat. Det er en del af en lang række investeringer i Sydhavnen, der bliver gennemført over de kommende år helt frem til 2023, hvor den absolut største investering, Sydhavnsmetroen, åbner. Kortet viser de investeringer, som er vedtaget og finansieret allerede inden områdefornyelsens start. I investeringsplanen på s. 58-59 kan du se et kort med alle de investeringer, der er i støbeskeen for Sydhavnsområdet inklusiv områdefornyelsens indsatser og de investeringer, som endnu ikke er fuldt finansieret. Der bliver blandt andet arbejdet på en ny broforbindelse over Sydhavnsgade, der vil forbinde den ældre del af kvarteret med Teglholmen og Sluseholmen. Og så har vi slet ikke nævnt de mange milliarder kommunen og private investorer bruger på at bygge nye bydele i Sydhavnen ud imod havnen. Områdefornyelsen skal sikre, at beboerne i Sydhavn får færrest mulige gener i anlægsperioden. Det gælder fx om at få etableret midlertidige pladser og opholdsmuligheder i de år, hvor Mozarts Plads og andre dele af kvarteret er byggepladser. De midlertidige pladser og opholdsmuligheder skal selvfølgelig i videst muligt omfang forblive oaser, når metroen står færdig, og en helt ny Mozarts Plads indvies. Det vil give kvarteret nye mødesteder og skabe merværdi for hele Sydhavnen.

Sydhavnsgade Scandiagade Sjælør Boulevard P. Knudsensgade Borgbjergsvej Ellebjergvej Borgmester Christiansens Gade Stubmøllevej Mozartsvej Hammelstrupvej Luftfoto af de to områdefornyelsers afgrænsninger SOCIOØKONOMISKE NØGLETAL Uden for arbejdsmarkedet Ledighed Ingen uddanelse Under uddanelse Lav indkomst Boliger u.60m 2 Almene boliger Enlige u. børn Områdefornyelse Sydhavnen 22,1 % 8,8 % 32 % 18,9 % 40,2% 48 % 53 % 70,6 % Det Grønne Sydhavnen 18,5 % 7,5% 28,2 % 19,1 % 44,9% 58,6 % 30,5 % 70,9% Sydhavnens Port 28,9 % 11,9% 39,4 % 16,5 % 37,9% 28,6 % 96,7 % 69,9% Tegl- og Sluseholmene 9,6 % 2,9 % 15,8 % 13,7 % 21,7 % 0,4 % 7% 44,9 % Københavner gennemsnit 17,1 % 5,9 % 21,3 % 22,7 % 30,6 % 30,2 % 20,1 % 64,2 % Områdefornyelse Sydhavnen skiller sig ud fra resten af København på en række centrale socioøkonomiske forhold. Særligt skellet mellem kvarteret og de nyere boligområder på Tegl- og Sluseholmene er markant. Forskellen mellem kvartererne gør, at områdefornyelsens kvarter fremstår økonomisk svagere med borgere, der har et lavt økonomisk råderum. Der er også et skel mellem de to områder, som kvarteret består af. I Sydhavnens Port er antallet af borgere uden for arbejdsmarkedet og borgere uden uddannelse højere end i Det Grønne Sydhavnen og væsentligt højere end i resten af København.

INTRODUKTION LIVET MELLEM HUSENE ENERGI OG MILJØ MENNESKER OG KULTUR FORANKRING 11 ET KVARTER TO OMRÅDEFORNYELSER DET GRØNNE SYDHAVNEN (G) Beboere: 6.841 Boliger: 4.228 Finansiering: 30 mio. kr. SYDHAVNENS PORT (P) Beboere: 3.435 Boliger: 2.085 Finansiering: 20 mio. kr. PARTNERSKABSAFTALE MED AKB, KØBENHAVN Beboere: 4.968 Boliger: 2.760 Finansiering: 7 mio. kr. Områdefornyelse Sydhavnen består af to selvstændige områdefornyelser Det Grønne Sydhavnen og Sydhavnens Port. For at skabe størst mulig synergi mellem de to indsatser og håndtere fælles problemstillinger har områdefornyelserne fælles kvarterplan, sekretariat og styregruppe. Samlet betegnes områdefornyelserne som Områdefornyelse Sydhavnen. ÉN KVARTERPLAN TO BUDGETTER Der er afsat 50 mio. kr. til Områdefornyelse Sydhavnen. Det Grønne Sydhavnen er finansieret med 10 mio. kr. fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og 20 mio. kr. fra Københavns Kommune. Sydhavnens Port er finansieret med 20 mio. kr. fra Københavns Kommune. Det er nødvendigt at adskille de to indsatsers budgetter. Derfor er hvert projekts finansiering markeret som enten Det Grønne Sydhavnen (G), Sydhavnens Port (P) således: BUDGET 50 MIO. KR. G: 30 MIO. KR. P: 20 MIO. KR KVARTERETS UDFORDRINGER Kvarteret er opdelt i to områdefornyelser. Det skyldes, at selvom der er en række fælles udfordringer, så er der også markante forskelle på boligmassen mellem de to områder. Det Grønne Sydhavnen består primært af andels- og ejerlejligheder, mens 97% af boligmassen i Sydhavnens Port er almene boliger. I begge områder er der store udfordringer med isoleringen med kolde lejligheder og høje varmeregninger til følge. DET GRØNNE SYDHAVNEN Karens Minde Kulturhus, Biblioteket og Børnenes Dyremark udgør sammen med Mozarts Plads og det tilstødende handelsstrøg kvarterets kulturelle og sociale samlingspunkter. Mozarts Plads er bydelens centrale plads og vil fra 2016 frem til 2023 omdannes til byggeplads for metroen. Kommunen og lokaludvalget arbejder allerede for at reducere generne af anlægsarbejdet. Karens Minde og de tilstødende grønne omgivelser er nedslidte, hengemte, og deres potentialer er langt fra udnyttet. Handelslivet omkring Mozartsvej har også et uudnyttet potentiale. Kvarteret har desuden en massiv overvægt af 1- og 2-værelses lejligheder under 60 m2. SYDHAVNENS PORT Beboersammensætningen i Sydhavnens Port skiller sig markant ud fra resten af København med et højt antal enlige, ældre og socialt udsatte borgere. Det skyldes blandt andet boligernes størrelse og anvendelsen af den boligsociale anvisningsret til de almene boliger. Også i Sydhavnens Port har handelslivet udviklet sig negativt med butikslukninger og tomme butikslokaler. Som en del af indsatsen har områdefornyelsen indgået et partnerskab med Boligselskabet AKB, København.

12 INTRODUKTION LIVET MELLEM HUSENE ENERGI OG MILJØ MENNESKER OG KULTUR FORANKRING KVARTERPLANEN KORT Visionen for områdefornyelsen er at understøtte transformationen af det gamle Sydhavnen til et attraktivt og livligt boligområde, der hænger sammen med resten af byen. Selvom Sydhavnen har meget at byde på og rummer en mangfoldighed, som er værd at værne om, har kvarterets sammenhængskraft i de senere år været under et stigende pres. Blandt områdets problemer er en utidssvarende boligmasse, manglende sammenhæng internt i bydelen, få forbindelser til resten af byen, et stort antal socialt udsatte borgere og en mangel på grønne arealer, der kan fungere som samlingspunkter i kvarteret. For at tage hånd om de forskelligartede problematikker og hjælpe Sydhavnen igennem de forandringer, som de mange investeringer i kvarteret vil skabe, arbejder områdefornyelsen bredt indenfor tre temaer: LIVET MELLEM HUSENE ENERGI OG MILJØ MENNESKER OG KULTUR Hvert tema rummer en række projekter, og flere af projekterne er underopdelt i delprojekter. Som et supplement til de tre temaer har områdefornyelsen indgået en partnerskabsaftale med Sydhavnens største Boligselskab AKB, København. I partnerskabsaftalen forpligter boligselskabet sig til at gennemføre en række konkrete projekter, der enten går igen i kvarterplanen, eller understøtter projekterne heri. FREDERIKSHOLMPARTNERSKABET (S. 16-17) Partnerskabet med AKB, København betyder, at der vil blive gennemført energirenoveringer, lejlighedssammenlægninger og skabt flere boliger til studerende. Herudover vil den boligsociale helhedsplan i Sydhavnen blive forlænget, ligesom der vil blive arbejdet målrettet på at styrke butikslivet. Samarbejdet mellem Områdefornyelsen og AKB, København vil bl.a. ske gennem et lokalt koordinationsforum, hvor de enkelte boligafdelinger har mulighed for at deltage. LIVET MELLEM HUSENE (S. 18-29) Projekterne skal håndtere og imødekomme den markante udvikling, der sker i og omkring kvarteret med den kommende metro og nye boligområder. De trafikale barrierer skal nedbrydes, handelslivet styrkes, og kvarterets centrale byrum løftes. ENERGI OG MILJØ (S. 30-37) Projekterne sigter mod at nå kommunens overordnede mål på energiområdet i forhold til boligmassen. Der skal skabes synergi mellem områdefornyelsens projekter og kommunens skybrudsplan. Derudover skal gårdrum og gader gøres grønnere. MENNESKER OG KULTUR (S. 38-47) Projekterne skal hjælpe med udviklingen af Kulturhuset Karens Minde til et centralt mødested i kvarteret. Derudover vil områdefornyelsen arbejde for at gøre lokale netværk og aktører endnu mere handlekraftige i forhold til kvarterets sociale og sundhedsmæssige udfordringer.

OMRÅDEFORNYELSE SYDHAVNEN 50 mio. kr. FREDERIKSHOLM- PARTNERSKABET s. 16-17 LIVET MELLEM HUSENE 20 mio. kr. s. 18-29 FREDERIKSHOLM- PARKEN 2,5 mio. kr. SYDHAVNENS PORTE 2,5 mio. kr. STRØGGADE FÆLLESSKABET 10 mio. kr. ADGANG TIL HAVNEN 5 mio. kr. Borgbjergsvej og Den Røde Plads Mozarts Plads Scandiagade Borgmester Christiansens Gade ENERGI OG MILJØ 6,15 mio. kr s.30-37 Mozartsvej Industritrekanten BEDRE BOLIGER 3,65 mio. kr. GÅRDHAVER 0,5 mio. kr. GRØN GADEPLAN 2 mio. kr. Handleplan for handelslivet MENNESKER OG KULTUR 10,65 mio. kr. s.38-47 Energi- og byfornyelsesmedarbejder KARENS MINDE 6.45 mio. kr. BEDRE HVERDAG - HØJERE LIVSKVALITET 4,2 mio. kr. Energioptimering Visionsplan for Karens Minde Karens Minde -Aksen Partnerskab om tryghed Sundhedsindsats DIAGRAM OVER PROJEKTSTRUKTUR Dette diagram viser hvordan temaer, projekter og delprojekter i kvarterplanen er struktureret og forbundet. Pavillonen Iværksætterkursus for lokale unge Folkekøkken Beskæftigelse i byudvikling Lommepengeprojekt Sydhavns Dollars Lokalmedier

Mozarts Plads, 1962 Enghavevej SYDHAVNSÅNDEN Sydhavnen blev født med industrialiseringen. Da byen og havnen voksede, gjorde byens håndværkerkooperativer det også. I 1913 blev Arbejdernes Kooperative Byggeforening (AKB) stiftet, og Sydhavnen blev til den almene sektors vugge. En moderne, hygiejnisk idealby med lys, luft og luksuriøse lejligheder på 55 m2. Arbejderklassens Hellerup. Det første byggeri blev opført på teglværkets arealer. Værket nåede selv at levere mursten til de første karréer, inden det lukkede. Og leret til stenene kom fra den lergrav, der i dag er en bundløs sø midt i kvarteret omgivet af kolonihaver. Det siges, at der i dybet ligger en af de togvogne, der transporterede ler fra grav til værk. Endnu i dag er det de røde og gule mursten, der er Sydhavnens mest markante kendetegn. Kvarteret kan også kendes på det gode håndværk, der ligger i murværkets mønstre og facadernes fremspring. Et andet kendetegn er forhaverne, der blev planlagt med lys og luft og haveforeninger.

INTRODUKTION LIVET MELLEM HUSENE ENERGI OG MILJØ MENNESKER OG KULTUR FORANKRING 15 P. Knudsensgade, 1913 Skærsliberen Håkon, 1964 Frederiksholm Mozarts Plads 2014 Sydhavnen levede med propfyldte lejligheder og masser af industriarbejdspladser på havnen. Store indfaldsveje for biler begyndte at skære sig gennem kvarteret, industriproduktionen svandt ind. Den gamle åndssvageanstalt Karens Minde lukkede, hvorpå lokale ildsjæle begyndte kampen for det, der i dag er kvarterets perle. Karens Minde er ligesom Kvartershuset, SydhavnsCompagniet og boligforeningerne et smukt udtryk for Sydhavnens ånd. En ånd med rødderne dybt forankret i Sydhavnens historie, hvor alt er organiseret i stærke private foreninger. Denne ånd styrker tilliden til, at vi kan forankre en områdefornyelse, der virkelig løfter. For her tager folk fat. I Sydhavnen er der et fællesskab, hvor man har respekt for og støtter hinanden. Borgerne organiserer sig og gør noget sammen. Her er gamle arbejderslægter, tilflyttere, unge børnefamilier i lidt for små lejligheder. Misbrugere, udsatte og marginaliserede. Forbavsende få studerende, overraskende mange rockstjerner og Ph. D er. Låsesmede og pædagoger. Børn, der spiller fodbold og går til ridning. Og ældre damer med blåt hår, der skinner i solen på Mozarts Plads.

16 INTRODUKTION LIVET MELLEM HUSENE ENERGI OG MILJØ MENNESKER OG KULTUR FORANKRING OPFØLGNING For at sikre fremdrift indeholder partnerskabsaftalen en række fælles succeskriterier og klare beskrivelser af, hvad den enkelte part bidrager med til aftalen. Inden udgangen af 2020 udarbejder parterne en evaluering af partnerskabet og samarbejdet. Evalue- FREDERIKSHOLM- PARTNERSKABET Et stærkt og forpligtende samarbejde mellem AKB, København og Københavns Kommune skal igen gøre Frederiksholm til et af de mest attraktive almene boligområder i Danmark. VISION Den almene sektors vugge, Frederiksholm, skal i løbet af de kommende år løftes til atter at være i front, når det gælder fremragende boligkvalitet i gode omgivelser til en pris, som alle kan betale. Kvarterets mangfoldighed skal danne grundlaget for at skabe et varieret og bæredygtigt butiks- og byliv, som øger sammenhængskraften ved at skabe rammer for, at beboerne kan mødes i øjenhøjde. BAGGRUND Frederiksholm er et af de ældste almene boligbyggerier i Danmark og har mange sociale, kulturelle og arkitektoniske kvaliteter. Dog er kvarteret i stigende grad isoleret fra resten af Sydhavnen, og står overfor en række udfordringer blandt andet et ensformigt boligudbud, et stagnerende handelsliv, manglende forbindelser til omkringliggende kvarterer og en stor andel kommunalt anviste borgere. Derudover har boligmassen på Frederiksholm generelle bygningsmæssige udfordringer, der medvirker til, at bydelen har Københavns næsthøjeste energiforbrug. Boligselskabet AKB, København ejer i Frederiksholm 2.760 boliger og ca. 30 erhvervslejemål, hvilket svarer til 98 % af Frederiksholms samlede boligmasse. AKB er derfor en uundværlig samarbejdspartner i udviklingen af Sydhavnen. HVAD VI VIL Med partnerskabet indgår AKB, København og Københavns Kommune et tæt parløb om udviklingen af Frederiksholm i perioden 2015-2020. Aftalen bygger på gensidigt fordelagtige forpligtende mål og succeskriterier, og skal skabe synergi i projektets forskellige indsatser og investeringer i Sydhavnen. DET GØR BOLIGSELSKABET AKB, KØBENHAVN Renoverer i samarbejde med Landsbyggefonden boligmassen for cirka 250 mio. kr. Afsætter 18,5 ugentlige timer fordelt på medarbejderne i AKB, København, Frederiksholm. Arbejder målrettet for at realisere infrastrukturelle forbedringer, der gør kvarteret mere tilgængeligt, imødekommende og besøgt. Gennemfører 25 lejlighedssammenlægninger i Frederiksholm, som ikke er en del af en helhedsplan. Øremærker 101 boliger til studerende fra nærliggende uddannelsesinstitutioner. Sammenlægger sine erhvervslejemål i en samlet strategisk udlejningsmodel, og etablerer 5-10 mikrobutikker. Foretager renoveringer for at mindske energispild, og påbegynder produktion af egen grøn energi. Etablerer Koordinationsforum Frederiksholm med repræsentanter fra alle afdelinger i Frederiksholm. KOBLING TIL KVARTERPLANENS PROJEKTER Partnerskabsaftalen er en del af områdefornyelsens samlede indsats, og derfor er flere af projekterne i kvarterplanen og aftalen ens. Ud af områdefornyelsens samlede budget er 7 mio. kr. øremærket til projekter, der udspringer af partnerskabet. Følgende projekter i Kvarterplanen understøtter partnerskabet Handleplan for Handelslivet (s. 23) Scandiagade (s. 24) Frederiksholmparken (s. 27) Sydhavnens Porte (s. 28) Bedre Boliger (s. 32) Bedre Hverdag Højere Livskvalitet (s. 44) Partnerskabsaftalen er vedlagt som bilag til kvarterplanen.

INTRODUKTION LIVET MELLEM HUSENE ENERGI OG MILJØ MENNESKER OG KULTUR FORANKRING 17 Frederiksholmkarréerne ringen vil trække på flere af de målinger, der er beskrevet i evalueringsafsnittet på side 50-51. mødes årligt og har til opgave at sikre koordinering, fremdrift og opfølgning. Områdefornyelsens styregruppe er ansvarlig for, at områdefornyelsen opfylder sin del af partnerskabet, ligesom AKB, København organisationsbestyrelse er ansvarlig for AKB, Københavns forpligtelser. I supplement hertil nedsættes en partnerskabsfølgegruppe, der består af chefer fra hhv. Københavns Kommune, Boligselskabet AKB, København og KAB. Følgegruppen

LIVET MELLEM HUSENE Sydhavnen skal være en levende og inspirerende bydel med byrum, der inviterer til ophold, rekreation og møder mellem mennesker. STRATEGI Temaet Livet mellem husene fokuserer på byrum, byliv og bystruktur. Projekterne skal forberede og tilpasse de store investeringer til Sydhavnen, og forankre dem hos Sydhavnens borgere. Metrostationen på Mozarts Plads skal tilpasses og styrke strøggaden på Borgbjergsvej og Mozartsvej. Dette skal kombineres med en fokuseret indsats for handelslivet. Potentialet for byudvikling med nye boliger og erhverv skal understøtte sammenhængen til den omkringliggende by. OPFØLGNING En før- og eftermåling skal kortlægge, hvor meget og hvordan byrumsprojekterne bidrager til øget byliv i form af ophold, gennemgang og møder mellem mennesker. Samtidig skal butikslivet i Sydhavnen kortlægges med en før- og eftermåling, der demonstrerer udviklingen i butiksudbuddet og oplevelsen af Borgbjergsvej og Mozartsvej som handelsgader. Derudover evalueres de enkelte projekter ud fra de succeskriterier, der er knyttet til hvert projekt. LIVET MELLEM HUSENE 20 mio. kr. s. 18-29 STRØGGADE FÆLLESSKABET 10 mio. kr. Borgbjergsvej og Den Røde Plads Mozarts Plads Mozartsvej Handleplan for handelslivet ADGANG TIL HAVNEN 5 mio. kr. Scandiagade Borgmester Christiansens Gade Industritrekanten FREDERIKSHOLM- PARKEN 2,5 mio. kr. SYDHAVNENS PORTE 2,5 mio. kr.

STRØGGADE- FÆLLESSKABET Borgbjergsvej og Mozartsvej er kvarterets centrale handelsstrøg og livsnerven i kvarteret. Det skal være oplevelsesrigt, attraktivt og tiltrække københavnere fra kvarterets nære opland. Indsatsområde BAGGRUND I de seneste år har Sydhavnen været præget af butiksdød. Mange lokaler står tomme, og to banker er erstattet med spillehaller. Det har en mærkbar negativ effekt på det sociale liv i kvarteret. Anlægget af metrostationen på Mozarts Plads forventes også at have en negativ indflydelse på butikslivet og det sociale liv. Metrostationen vil på langt sigt have en positiv indflydelse på kvarteret, men på kort sigt udgør byggeriet et stort indgreb, der vil have negativ indflydelse på sammenhængen i kvarteret. Derfor er det nødvendigt med en indsats, der styrker butikslivet og tager højde for det sociale liv, som Mozarts Plads danner ramme om. Et løft af handelslivet vil også sætte butiksgaderne i bedre stand til at imødekomme den øgede tilstrømning af mennesker, som metroen forårsager. HVAD VI VIL Områdefornyelsen vil arbejde med en fysisk forbedring af gader og byrum i kombination med en ambitiøs by- og

INTRODUKTION LIVET MELLEM HUSENE ENERGI OG MILJØ MENNESKER OG KULTUR FORANKRING 21 Jeg var så glad for ismejeriet længere nede af gaden - Der var der altid tid til en sludder Hørt i Pølsevognen Mozartsvej Jeg vil gerne lave en butik som Sydhavnen holder af. Se hvor de allerede kigger ind ad vinduerne! Her er jo heller ikke meget at kigge på i gaden Meta, Folkekirkens Nødhjælps nye genbrugsbutik på Borgbjergsvej handelslivsindsats, så handelslivet i Sydhavnen styrkes. Gademiljøet og butiksudbuddet skal gøres attraktivt, så det tiltrækker både de lokale beboere og beboere fra de omkringliggende kvarterer. Udviklingen af indsatsen skal ske i nært samarbejde med Boligselskabet AKB København og KAB. Projektet er af omfattende karakter, og er derfor struktureret i en række delprojekter, der vil blive koordineret samlet, men kan implementeres og projektstyres hver for sig. SAMLET BUDGET: 10 MIO. KR. Jeg ville ønske at banken kom tilbage så kunderne ikke skal hele vejen ud af bydelen for at hente penge - Så handler de jo også andre steder. Før var der også en osteforretning og en børnetøjsbutik. Nu er det hele væk. Vi har stadig travlt, men vi trænger til lidt mere liv i gaden Michael, slagteren på Borgbjergsvej Prøv at se pladsen - Den er røvsyg! Og så sætter man en bænk op til 30.000kr. Det er ikke noget for de ældre. Man skulle gøre pladsen mere kreativ Jytte, fra Borgbjergsvej pølsevogn

Sydhavnsgade Peter Sabroes Gade Gustav Bangs Gade P. Knudsens Gade Den røde Plads Borgmester Chr. Gade Louis Pios Gade Borgbjergsvej Sigvald O. Gade Mozarts Plads Harald J. G. K. M. Klausens Gade Sjælør Boulevard Rubinsteinsvej Rubinsteinsvej Borgmester Chr. Gade Scandiagade Stubmøllevej Stubben Mozartsvej Bethovensvej Schubertsvej Straussvej Sjælør Boulevard Hammelstrupvej DELPROJEKT BORGBJERGSVEJ OG DEN RØDE PLADS Et fysisk løft af Borgbjergsvej skal skabe bedre rammer for handelslivet og for opholds- og mødesteder. Gaden skal gøres lettere at krydse for handlende, og dens identitet skal styrkes gennem en markant begrønning. En del af midlerne skal anvendes til at arbejde med kantzoner og fortov med fokus på de erhvervsdrivende og styrkelse af butikslivet. Den Røde Plads skal opgraderes, og Kvartershusets facade skal åbnes, så husets funktioner bliver en synlig del af bylivet. SUCCESKRITERIER 2020: Ved en bylivstælling på Borgbjergsvej er antallet af fodgængere og ophold fastholdt sammenlignet med 2015 på trods af metrobyggeriet. 2025: Ovenstående er øget med henholdsvis 10 % (fodgængere) og 20 % (ophold) sammenlignet med 2015. BUDGET 4,5 MIO. KR. G: 0 P: 4,5 MIO. KR. DELPROJEKT MOZARTS PLADS Områdefornyelsen vil arbejde sammen med Metroselskabet for at sikre, at byggeriet af metrostationen ikke deler kvarteret i to. Pladsens udformning og anvendelse under og efter byggeriet har afgørende betydning, da Mozarts Plads er et af de få centrale mødesteder i kvarteret. I denne proces skal der tages særlig hensyn til de brugergrupper, som har deres faste gang og ophold på pladsen. Pladsens funktioner skal derfor reetableres andre steder i byggeperioden og i den endelige udformning af pladsen foran stationen. SUCCESKRITERIER 2017: Midlertidige byrum er etableret til pladsens brugere. 2020: En interviewundersøgelse viser, at minimum 50 % af de adspurgte oplever, at der er foretaget initiativer, der reducerer generne omkring Mozarts Plads i forbindelse med etablering af Sydhavnsmetroen. BUDGET 0,5 MIO. KR. G: 0,5 MIO. KR. P: 0 DELPROJEKT MOZARTSVEJ Mozartsvej og pladsen Stubben har tidligere fået et succesfuldt løft, der kan vinde meget ved at blive tilpasset situationen her 10 år senere. Det

INTRODUKTION LIVET MELLEM HUSENE ENERGI OG MILJØ MENNESKER OG KULTUR FORANKRING 23 Man møder mange forskellige slags mennesker. Man hilser på drankerne og folk fra haveforeninger. Man taler sammen og hilser på hinanden -sagt til en workshop Kort over indsatsområde / Strøggadefællesskab primære fokus vil være på handelsog bylivet. Fortov og kantzoner skal sættes i spil, og især på Stubben skal potentialet for udeliv understøttes. Hammelstrupvej og Stubmøllevej er også inkluderet i projektområdet, for at kunne lave mindre forbedringer. SUCCESKRITERIE 2020: En bylivstælling ved Stubben viser, at ophold er øget med 20 % i forhold til 2015. BUDGET 1 MIO. KR. G: 1 MIO. KR. P: 0 DELPROJEKT HANDLEPLAN FOR HANDELSLIVET En ambitiøs handleplan for et rigere handelsliv skal udarbejdes og gennemføres. Formålet er at skabe et strategisk samarbejde mellem gadens udlejere med fokus på et bæredygtigt huslejeniveau, tiltrækning af erhvervsdrivende og koordinering af udbuddet af butikker. En kvartermanager skal ansættes og sikre implementeringen af handleplanen. Der skal bl.a. hentes erfaringer fra Jægersborgsgade og kvartermanagerindsatserne på Nørrebro og i Valby. Der er afsat ca. 1 mio. kr. til initiativer, rettet mod at implementere handleplanen, fx til at medfinansiere særlige markiser, beplantning eller lign. Projektet er en del af partnerskabsaftalen med AKB. SUCCESKRITERIER 2020: Butiksdøden er standset, og det samlede antal butikker på det centrale handelsstrøg er uændret eller højere end i 2015. 2020: En interviewundersøgelse viser, at mindst 80 % af de adspurgte er helt enig eller delvist enig i, at butikslivet i området er varieret og dækker de daglige behov. BUDGET 4 MIO. KR. G: 1,725 MIO. KR. P: 2,275 MIO. KR.

24 INTRODUKTION LIVET MELLEM HUSENE ENERGI OG MILJØ MENNESKER OG KULTUR FORANKRING ADGANG TIL HAVNEN Fra barriere til bindeled - sammenhæng og forbindelser til den nye by ved havnen. Indsatsområde Projektforslag til ny broforbindelse over Sydhavnsgade udarbejdet af COWI og Gehl Architects BAGGRUND Det er ikke kun den stærkt trafikerede Sydhavnsgade, der udgør en barriere mellem det gamle og det nye Sydhavnen. Det halvtomme og lukkede erhvervsområde, Industritrekanten, ligger som en prop mellem de to områder. Borgmester Christiansens Gade og Scandiagade, der skulle være forbindelser ud af kvarteret, er delvist lukkede for trafik og fremstår tomme og funktionsløse. Samtidig har der længe været arbejdet med flere egentlige broføringer over Sydhavnsgade, der aktivt kan understøttes. HVAD VI VIL Områdefornyelsen vil sætte gang i udviklingen af de områder, hvor en evt. bro vil tage sit udgangspunkt og udvikle de gader, der skal føre til broen. Bylivet skal øges ved, at Scandiagade og Borgmester Christiansens Gade udvikles til grønne boulevarder med udgangspunkt i eksisterende planer. Industritrekantens fremtidige potentiale som en ressource for kvarteret skal undersøges og udvikles. Projektet er struktureret i tre delprojekter. SAMLET BUDGET: 5 MIO. KR. DELPROJEKT SCANDIAGADE Gaden er i dag lukket for gennemkørende trafik og bruges til hundeluftning og parkering. Områdefornyelsen vil sikre, at kommunens plan for skybrudssikring og AKBs plan for en aktivitetspark bliver kombineret og udviklet i samspil. Der er udarbejdet et skitseprojekt til en vurderet pris på 13 mio. kr. Projektet skal blandt andet tilpasses skybrudsplanen. Gaden skal blive et bindeled mellem den gamle og den nye bydel. Mulighederne for at åbne erhvervsområdet på Scandiagade skal undersøges, så virksomhedernes ansatte kan deltage i bydelens liv sammen med beboerne. I Scandiagadeprojektet er en af idéerne at bygge en broforbindelse over Sydhavnsgade. Hvis dette projekt bliver realiseret, vil Scandiagade fungere som et attraktivt landingspunkt, der inviterer til ophold og bevægelse, men Scandiagadeprojektet kan også realiseres uden broforbindelsen. SUCCESKRITERIER 2020: Der er skaffet medfinansiering, så Scandiagade er omdannet til en park med skybrudsløsninger og motions- og aktivitetsmuligheder. 2020: Ved en bylivstælling er antallet af fodgængere i Scandiagade øget med 20 % og antallet af ophold øget med 50 %, i forhold til 2015. Projektforslag til aktivitetspark på Scandiagade, udarbejdet af KAB i 2013 BUDGET 2,5 MIO. KR. G: 0 P: 2,5 MIO. KR.

SYDHAVNSGADE SCANDIAGADE BORGMESTER CHRISTIANSENS GADE INDUSTRITREKANTEN Luftfoto af indsatsområde / Adgang til havnen DELPROJEKT BORGMESTER CHRISTIANSENS GADE I forlængelse af projektet Sikker Skolevej skal gaden gøres til et grønt strøg med fokus på bløde trafikanter og skybrudssikring. Der skal være muligheder for aktivitet og ophold, som det kendes fra fx Sdr. Boulevard. Projektets hovedvægt skal lægges nord for Scandiagade, mens den sydlige del bedst afventer den øvrige byudvikling. SUCCESKRITERIER 2020: Ved en bylivstælling på Borgmester Christiansens Gade er antallet af fodgængere, cyklister og ophold fastholdt sammenlignet med 2015 på trods af Metrobyggeriet. 2025: Ved en bylivstælling er antallet af fodgængere på Borgmester Christiansens Gade øget med 10 %, antallet af ophold øget med 20 %, og antallet af cyklister øget med 20 %, i forhold til 2015. BUDGET 2,0 MIO. KR. G: 2 MIO. KR. P: 0 DELPROJEKT INDUSTRITREKANTEN Arealet rummer i dag lagerfunktioner, kontorer, værktøjsudsalg, bilforhandler, benzinstation og flere tomme bygninger. Nogle af bygningerne er kun få år gamle, mens andre er ældre industribygninger og garager. På kort sigt skal det undersøges, om lokale ønsker som værksteder og teater vil kunne finde midlertidige rum her. Og der skal arbejdes på at integrere områdets ansatte i kvarterets hverdag. Dette arbejde kan lede frem mod den egentlige byudvikling, der må forventes at komme indenfor de næste 5-10 år. SUCCESKRITERIE 2018: I samarbejde med et netværk af grundejere og andre aktører er en udviklings- og handleplan udviklet for industritrekanten. BUDGET 0,5 MIO. KR. G: 0 P: 0,5 MIO. KR.

Ellebjerg Skole

INTRODUKTION LIVET MELLEM HUSENE ENERGI OG MILJØ MENNESKER OG KULTUR FORANKRING 27 FREDERIKSHOLM- PARKEN Frederiksholmparken skal være en grøn og åben park, hvor børn, familier og ældre mødes omkring sport og nyttehaver. Parken skal aflaste lukningen af Mozarts Plads og give Sydhavnen en rolig og attraktiv oase i byggeperioden. Indsatsområde BAGGRUND Arealet mellem Ellebjerg Skole og Frederiksholms Kirke rummer skolens sportsarealer, kirkens nye klatrevæg, Kvartershusets seniorhytte og søen omgivet af den meget smukke haveforening. Det er et yderst attraktivt område, der skæmmes af forpjuskede parkelementer og hegn. Som det eneste større grønne areal i kvarterets østlige del har parken potentialet til at blive områdets centrale mødested. Samtidigt vil parken kunne medvirke til at gøre Ellebjerg Skole endnu mere attraktiv. HVAD VI VIL Skolen og kirkens arealer skal tænkes sammen i en fysisk udformning, der understøtter borgernes muligheder for sundhedsfremmende rekreation og møder på tværs af kvarteret. Områdefornyelsen vil derfor støtte et samarbejde mellem skolen og kirken om at udvikle og gennemføre projektet. Arealet skal åbne sig mere mod kvarteret - især forbindelserne mod Mozarts Plads og Den Røde Plads. De eksisterende sportsfaciliteter skal udbygges, og der skal sættes fokus på skolehaver og andre grønne projekter. SUCCESKRITERIER 2018: Der er etableret en park, der åbner sig op mod kvarteret og indeholder en eller flere af de funktioner, der tidligere fandtes på Mozarts Plads. 2020: Ved en bylivstælling er antallet af brugere i parken uden for skoletiden øget med 50 % i forhold til 2015. 2025: Ved en bylivstælling er antallet af brugere i parken uden for skoletiden øget med 100 % i forhold til 2015. BUDGET 2,5 MIO. KR. G: 2,5 MIO. KR. P: 0 Luftfoto af indsatsområde / Frederiksholmparken

28 INTRODUKTION LIVET MELLEM HUSENE ENERGI OG MILJØ MENNESKER OG KULTUR FORANKRING SYDHAVNENS PORTE Ellebjergvej / Stubmøllevej Kvarteret skal vise sit smukkeste ansigt, når man kommer på besøg eller vender hjem, og titusinder bilister skal hver dag fornemme Sydhavnens bedste sider. Indsatsområde BAGGRUND Sydhavnen er præget og afgrænset af trafikale barrierer og nedslidte byrum. Særligt stationerne fremstår utrygge, og ved de vigtigste forbindelser ind og ud af kvarteret skal man overkomme store trafikveje. Det medvirker til, at det føles besværligt og utrygt at komme til Sydhavnen, ligesom kvarteret kan opfattes mindre indbydende for borgere udenfor bydelen. Københavns Kommune har planlagt flere projekter med fokus på trafiksikkerhed og cyklisme, og der er stor opmærksomhed på behovet for bedre tilgang til vandets rekreative muligheder og de nye boligområder ved havnen. HVAD VI VIL Der er udpeget 8 særligt vigtige geografiske steder, hvor Sydhavnen åbner sig mod byen. Områdefornyelsen vil fokusere på at løfte byrummet de 8 steder og sikre synergi med vedtagne og planlagte trafiksikkerhedsprojekter i området. Indsatsen skal desuden bruges til at sætte endnu mere fokus på Sydhavnens image og på behovet for flere og bedre fysiske forbindelser til og fra kvarteret. SUCCESKRITERIER 2020: Minimum 5 af de 8 steder har fået byrumsmæssige eller kunstneriske løft. 2020: En interviewundersøgelse viser, at beboerne er mere trygge omkring Sjælør og Sydhavn station sammenlignet med undersøgelsen i 2015. BUDGET 2,5 MIO. KR. G:1 MIO. KR. P: 1,5 MIO. KR. Hammelstrupvej

Sydhavnsgade / B.Christiansens Gade Sydhavnsgade / Scandiagade Borgbjergsvej / Sydhavnsgade KORT OVER Kortet viser Sydhavnens SYDHAVNENS PORTE indgange og de trafikale barrierer som omkranser kvarteret, samt lette forbindelser til attraktive destinationer i nærområdet. Sydhavns Station / Enghavevej Ellebjergvej / Sjælør Boulevard Sjælør station / Sjælør Boulevard

ENERGI OG MILJØ Sydhavnen skal være kendt som den grønne og klimavenlige bydel med høj livskvalitet, plads og luft mellem husene, bæredygtighed og lavt energiforbrug. ENERGI OG MILJØ 6,15 mio. kr. s.30-37 STRATEGI Temaet Energi og miljø arbejder med energiforbrug, klimahåndtering, grønne gårde og grønne gader. Den offentligt støttede bygningsfornyelse og Landsbyggefonden skal være drivkraft i at sænke boligernes energiforbrug. Københavns Kommunes skybrudsplan bruges aktivt til at forbedre kvarterets byrum og tænkes sammen med udviklingen af gårdanlæg og øvrige fysiske projekter. BEDRE BOLIGER 3,65 mio. kr. Energi- og byfornyelsesmedarbejder Energioptimering GÅRDHAVER 0,5 mio. kr. GRØN GADEPLAN 2 mio. kr. OPFØLGNING I samarbejde med HOFOR skal der løbende trækkes data på vand- og varmeforbrug i Sydhavnen. Det kan sammen med information og energimærkning af ejendommene fungere som en før- og eftermåling af energiforbruget. Herudover skal det gøres op, hvor mange skybrudssikrende tiltag, der gennemføres i løbet af indsatsen. Derudover evalueres de enkelte projekter ud fra deres succeskriterier.

BEDRE BOLIGER Sydhavnen skal være Københavns Energikvarter med gode tætte lejligheder, små elregninger og tage et tigerspring frem mod en CO2-neutral by. BAGGRUND Det er et politisk prioriteret ønske, at alle københavnere skal bo i gode, sunde og tidssvarende boliger. Derfor indebærer områdefornyelsen en fokuseret indsats på at højne boligkvaliteten i området. Bygningsfornyelse er støtte til renovering af lejligheder i andels og ejerforeninger samt private udlejningsejendomme. Det er en vigtig drivkraft for grøn vækst. Almene boliger renoveres i samarbejde med Landsbyggefonden, og der er p.t. projekter på vej for ca. 250 mio. kr. alene i Frederiksholm. Sydhavnens boligmasse er desuden præget af en del små lejligheder, så familier med børn ofte flytter fra kvarteret. Det er med til at skabe en skæv beboersammensætning. HVAD VI VIL Erfaringer fra tidligere områdefornyelser har vist, at en målrettet oplysning om mulighederne for bygningsfornyelse og energioptimering er nødvendig for at få sat gang i bygningsfornyelsen. Derfor vil områdefornyelsen sikre at de ejendomme, der opfylder kravene for bygningsfornyelse også udnytter denne mulighed, og får hjælp til at udforme ansøgninger hertil. På samme måde skal kvarterets almene boligafdelinger hjælpes med at ansøge Landsbyggefonden. SAMLET BUDGET: 3,65 MIO. KR. Energibesparende tøjtørring i fælles gårdhave anlagt af Københavns Kommune / Brønshøj-Husum

INTRODUKTION LIVET MELLEM HUSENE ENERGI OG MILJØ MENNESKER OG KULTUR FORANKRING 33 BEPLANTNING PÅ GAVLE ELLER FACADER GRØNT TAG SOLCELLER TIL FÆLLES ELFORBRUG UDVIDELSE AF LEJLIGHED I TAGRUM ENERGIOPTIMEREDE KVISTE ENERGIOPTIMEREDE VINDUER ENERGIOPTIMERING AF KARNAPPER ALTANER INDVENDIG ISOLERING AF YDERVÆGGE OG/ELLER BRYSTNINGER INDIVIDUELLE VARME- OG VANDMÅLERE VAND - BESPARENDE SANITET UDVENDIG FACADE- ISOLERING REGNVANDSOPSAMLING TIL FÆLLESVASKERI ISOLERING AF ETAGEADSKILLELSE OMFANGSDRÆN OG ISOLERING AF FUNDAMENT AFFALDSSORTERING GRÆS- AREALER /REGNBEDE PERMABLE BELÆGNINGER TIL OFFENTLIG SPILDEVANDSTANK REGNVANDS REGNVANDSBASSIN TANK Diagram udarbejdet af Københavns Kommune i samarbejde med sbs rådgivning a/s

DELPROJEKT ENERGI- OG BYFORNYELSESMEDARBEJDER Områdefornyelsens sekretariat ansætter en lokalt placeret medarbejder til at være opsøgende rådgiver. Ansættelsen skal sikre et nært samarbejde mellem den almene sektor, HOFOR og Teknik- og Miljøforvaltningens enhed med speciale i byfornyelse. De tre store aktører skal sættes i spil for at sikre, at Sydhavnen bidrager til kommunens mål om en CO2-neutral by i 2025, og at boligstandarden bliver forbedret. Energi- og byfornyelsesmedarbejderen skal først og fremmest være projektleder for indsatserne på energiområdet, der beskrives i næste delprojekt. Dernæst skal medarbejderen arbejde for at skabe varierede boligformer. Områdefornyelsen vil undersøge mulighederne for at udvide ejendomme med nye tagetager eller udbygge facaderne med karnapper, som kan have en isolerende effekt på det eksisterende byggeri. Dette tiltag vil skabe flere m2 i lejlighederne eller helt nye boliger og dermed bidrage til flere større lejligheder i kvarteret. I denne forbindelse har AKB, via partnerskabsaftalen, forpligtet sig til at udføre 25 lejlighedssammenlægninger samt øremærke 101 boliger til studerende fra nærliggende uddannelsesinstitutioner. SUCCESKRITERIE 2020: Der er gennemført eller planlagt 20 lejlighedssammenlægninger i Frederiksholmkarréerne. BUDGET 2,5 MIO. KR. G: 2 MIO. KR. P: 0,5 MIO. KR. VANDFORBRUG SYDHAVNEN Gennemsnitligt vandforbrug i København 102 l. pr. person VARMEFORBRUG SYDHAVNEN Gennemsnitligt varmeforbrug i København 110-115 kwh/m 2 Område 2 102 l. pr. person Område 1 124 l. pr. person Område 4 123 l. pr. person Område 3 132 l. pr. person Område 6 121 l. pr. person Område 5 142 l. pr. person Område 2 7 varmecentraler 103 kwh/m² Område 1 18 varmecentraler 113 kwh/m² Område 3 4 varmecentraler 141 kwh/m² Område 4 10 varmecentraler 129 kwh/m² Område 6 24 varmecentraler 141 kwh/m² Område 5 16 varmecentraler 128 kwh/m² Område 7 128 l. pr. person Område 7 31 varmecentraler 122 kwh/m² Enhedsforbrug: > 103 l/pr. person Enhedsforbrug: 90 103 l. pr. person Enhedsforbrug: > 115 kwh/m² Enhedsforbrug: 100 115 kwh/m² VANDFORBRUG I SYDHAVNEN Området ligger over Københavns Kommunes gennemsnit på 103 liter / døgn pr. person. Målet for for Københavns Kommune er på 100 liter/døgn pr. person. Gennemsnittet for alle områder 127 l. pr person. Tallene er gennemsnit og der er ikke taget højde for erhverv. VARMEFORBRUG I SYDHAVNEN Området har et varmeforbrug over Københavnergennemsnittet 110-115 kwh/m. Alle 7 områder: 110 varmecentraler. 130 kwh/m 2. 541.000 m 2, heraf 112.000 m 2 erhverv. 250 bygninger. 6.400 lejligheder

INTRODUKTION LIVET MELLEM HUSENE ENERGI OG MILJØ MENNESKER OG KULTUR FORANKRING 35 KORT OVER BYGNINGS- FORNYELSE OG GÅRDHAVER Staten afsætter en særlig byfornyelsespulje på 50 mio. kr. Puljen kan søges af de kommuner der har fået bevilget støtte til områdebaseret indsats. Københavns Kommune søger størst mulig del i denne pulje. Endelig meddelelse om bevilling sker samtidig med statens endelige godkendelse af kvarterplanen (forventet maj 2015). De almene boliger kan søge tilskud via Landsbyggefonden. Borgmester Chr. Gade Mozarts Plads Borgbjergsvej Stubben Mozartsvej Ejendomme som har mulighed for at ansøge om bygningsfornyelse (Privat udlejlning, andelsboliger og ejelejligheder) Potentielle gårdhavefornyelser Alment boligbyggeri (muligt at ansøge midler hos Landsbyggefonden) Ejendomme med særligt højt energiforbrug DELPROJEKT ENERGIOPTIMERING Indsatsen på energiområdet dækker både den almene sektor og den øvrige boligmasse. Indsatsen skal have fokus på følgende områder: STØJISOLERENDE OG ENERGIOPTIMEREDE VINDUER Flere lejligheder i kvarteret har enkeltlagsvinduer, og er derfor kun i ringe grad isoleret mod vind og vejr samt støj. Mange lejligheder ligger samtidig ved de store indfaldsveje, der er stærkt plagede af støj. En løsning er nye støjisolerende og energioptimerede vinduer. Indsatsen vil være målrettet særligt udsatte lejligheder i kvarteret. ENERGIOPTIMERING I DE ALMENE BOLIGFORENINGER Over 50% af boligerne i Sydhavnen er almene boliger. Hvis målet for 2025 skal nås, skal områdefornyelsens energiindsats også henvende sig til den almene sektor. I partnerskabsaftalen mellem områdefornyelsen og Boligselskabet AKB, København er der en fælles målsætning om at udarbejde og gennemføre konkrete planer for energiforbedringer i 2015-2018 i alle ejendomme med et energimærke på E eller lavere. Denne prioritering er foretaget ud fra en totaløkonomisk vurdering. ENERGIEFFEKTIV DRIFT I samarbejde med HOFOR vil områdefornyelsen tilbyde ansvarlige for drift af fjernvarmeanlæg i de enkelte ejendomme efteruddannelse, IT-redskaber til at overvåge og styre anlæg samt rådgivning om potentialer for at nedbringe energiforbruget. OPLYSNINGSKAMPAGNE I samarbejde med HOFOR vil områdefornyelsen gennemføre en kampagne med fokus på vandforbrug og isolering samt den lovpligtige energimærkning af beboelsesejendomme. SUCCESKRITERIER 2020: 50 % af alle ansvarlige for fjernvarmeanlæg i bydelens ejendommene har været på kursus i energibesparelse. 2020: 50 lejligheder er blevet støjisoleret. 2020: Elforbruget i Frederiksholmområdet er reduceret med 15 % i forhold til 2015, og min. 50 % af afdelingerne supplerer deres strøm med egen grøn produktion. 2020: Det gennemsnitlige vandforbrug er nedbragt med 10 % i forhold til 2015. 2020: Det gennemsnitlige varmeforbrug i kvarteret er nedbragt til max 115 kwh/m2. BUDGET 1,15 MIO. KR. G: 0,55 MIO. KR. P: 0,6 MIO. KR.

36 INTRODUKTION LIVET MELLEM HUSENE ENERGI OG MILJØ MENNESKER OG KULTUR FORANKRING GÅRDHAVER Sydhavnen skal være en sammenhængende grøn bydel, der binder de grønne gårdhaver sammen med kvarterets grønne arealer og arbejdet med håndtering af skybrud. De fælles gårdhaver skal danne rammerne om de fællesskaber, der knytter sig til aktiviteter og ophold i gården. Gårdhaver på Amager, i Husum-Brønshøj og i Valby. Anlagt af Københavns Kommune med fokus på et rigt botanisk liv og grønne tage som led i skybrudssikring. "Der er autencitet og natur. Det ligger på kanten af byen direkte til havn, natur og underlige udefinerbare rabarber/ olsenbandenlandskaber. En anden kvalitet er bydelens landsbykarakter pga. skarpe bydelsgrænser mod Vesterbro" -Postkort fra borger BAGGRUND Borgerne i Sydhavnen har et ønske om, at de grønne kvaliteter på Tippen og i Valbyparken skal trænge mere ind i kvarterets gårde, gader og byrum. Samtidigt har det været store problemer med oversvømmelser under de seneste års skybrud. Københavns Kommune støtter sammen med Staten etableringen af fælles gårdhaver med byfornyelsesmidler. HVAD VI VIL De fælles gårdhaver skal være med til at forbedre bylivet, livskvaliteten, boligkvaliteten og det sociale liv i kvarteret gennem opholdsteder og legemuligheder tæt på boligen. Med grønne plæner, træer, bede og nyttehaver skal biodiversiteten styrkes, og løsninger på skybrudsproblematikken indarbejdes. I Sydhavnen er der udpeget 7 karréer som potentielle aftagere af tilbuddet om fornyelse, og projekterne finansieres af byfornyelsesrammen. De grønne gårde skal tænkes sammen med de grønne gader, så kvarteret opleves som en sammenhængende grøn bydel. Sekretariatets Energi- og byfornyelsesmedarbejder skal koordinere gårdhaveprojekterne og bistå med hjælp til ansøgningerne. SUCCESKRITERIER 2016: Områdefornyelsen har målrettet opfordret og informeret de relevante foreninger i karréerne om mulighederne for at søge om anlæg fra Københavns Gårdhaver. 2020: 6 gårde er skybrudssikret, og minimum 1/3 af regnvandet er her frakoblet kloak. BUDGET 0,5 MIO. KR. G: 0,25 MIO. KR. P: 0,25 MIO. KR.

INTRODUKTION LIVET MELLEM HUSENE ENERGI OG MILJØ MENNESKER OG KULTUR FORANKRING 37 GRØN GADEPLAN KORT OVER SKYBRUDSPLANEN Kortet viser de initiativer Københavns Kommune indleder som del af skybrudssikringen af området Skybrydsveje Forsinkelsesveje Forsinkelsespladser Grønne veje Skybrudsledninger I Sydhavnen skal skybrudssikring indarbejdes i alle fysiske projekter. Sikringen skal tilføre byrummene grønne kvaliteter til glæde for kvarterets borgere, så det nyttige og livsberigende går hånd i hånd. BAGGRUND Sydhavnen er placeret, så regnvand fra et meget stort opland passerer igennem kvarteret på sin vej til havnen. Dette medfører store gener især i form af oversvømmede kældre. Skybrudsplanens krav om regnvandsbede og andre mindre foranstaltninger på de fleste af Sydhavnens boliggader gør det oplagt at tænke indsatsen sammen med de trafikale forhold. HVAD VI VIL Der skal udvikles og implementeres en samlet plan for begrønning og skybrudshåndtering i Sydhavnen. Planen skal sikre synergi mellem kommunens skybrudsplan og udvikling af grønne rekreative kvaliteter. Der skal skabes sammenhæng mellem de offentligt tilgængelige arealer, veje, pladser og institutionernes friarealer samt karréernes private gårdrum. De større fysiske anlægsprojekter, som områdefornyelsen sætter i gang, skal tænkes ind i udarbejdelsen og implementeringen af planen. Der skal være et særligt fokus på det, der i kommunens overordnede skybrudsplan hedder grønne veje. Dvs. mindre veje, hvor der ikke er andre større projekter, der kan løfte denne opgave. Der skal hentes erfaring fra Klimakvarteret og klimakarréen i Områdefornyelse Skt. Kjelds Kvarter på Østerbro. Projektet skal bygge på borgerdialog og fokusere på de bolignære gader. SUCCESKRITERIE 2020: En interviewundersøgelse viser, at minimum 50 % af beboerne oplever, at kvarteret er blevet mere trafikalt sikkert og grønt, i forhold til 2015. BUDGET 2 MIO. KR. G: 1,3 MIO. KR. P: 0,7 MIO. KR.

Sydhavnen skal danne ramme om et godt hverdagsliv for alle borgere, hvor mulighederne for at udøve og opleve kultur er med til at styrke det sociale fællesskab på tværs af kvarteret. MENNESKER OG KULTUR MENNESKER OG KULTUR 10,65 mio. kr. s.38-47 STRATEGI Temaet Mennesker og kultur skal styrke Sydhavnens lokale netværk og den sociale sammenhængskraft. Med kulturhuset Karens Minde som fyrtårn skal der investeres bredt i sociale og kulturelle fællesskaber, der skal gøres synlige i hele Sydhavnsområdet. Områdefornyelsen vil udvikle kvarterets handlekraft på det sociale og kulturelle område, hvorfor temaets projekter i særlig grad tager udgangspunkt i nære samarbejder med de lokale aktører, og sætter sig som mål at styrke dem. KARENS MINDE 6.45 mio. kr. Visionsplan for Karens Minde Karens Minde -Aksen Pavillonen BEDRE HVERDAG - HØJERE LIVSKVALITET 4,2 mio. kr. Partnerskab om tryghed Sundhedsindsats Iværksætterkursus for lokale unge OPFØLGNING Områdefornyelsen vil i samarbejde med Aalborg Universitet og Steno Diabetes Center gennemføre en social netværksanalyse, der demonstrer omfanget og sammenbindingen af netværk i Sydhavnen. Der vil blive gennemført en spørgeskemaundersøgelse før og efter, der blandt andet skal demonstrere beboernes tilfredshed med kvarteret, utryghed på specifikke steder og oplevelsen af kvarterets kulturelle tilbud. Derudover evalueres de enkelte projekter ud fra deres succeskriterier. Folkekøkken Beskæftigelse i byudvikling Lommepengeprojekt Sydhavns Dollars Lokalmedier

INTRODUKTION LIVET MELLEM HUSENE ENERGI OG MILJØ MENNESKER OG KULTUR FORANKRING 41 KARENS MINDE - ET FYRTÅRN I SYDHAVNEN Karens Minde er et fyrtårn for det spirende kulturliv og unikke fællesskab i Sydhavnen. Fyrtårnet skal styrkes, så det lyser endnu kraftigere op, inviterer kvarterets borgere og vækker genklang i hele Sydhavnen. Indsatsområde BAGGRUND Karens Minde har siden 2001 fungeret som et samlingspunkt for kunst og kultur i Sydhavnen. Der er i dag efterspørgsel på flere sociale og kulturelle arrangementer end stedet med sin nuværende indretning kan rumme, og der mangler aktiviteter som rækker ud til en bredere målgruppe. Karens Minde har allerede fået bevilget 8,6 mio. kr. til istandsættelse af bygningen, der blandt andet omfatter etablering af ny hovedindgang mod Wagnersvej, så bygningen åbner sig mod kvarteret. HVAD VI VIL Områdefornyelsen vil støtte den fortsatte udvikling af Karens Minde for at fremme det spirende kulturmiljø og det stærke sammenhold i kvarteret. Bygningerne skal indrettes, så de kan rumme flere og større arrangementer. De grønne arealer omkring Karens Minde skal være et trygt og spændende område at færdes i. Her skal der være plads til hundeluftere og tangodansere, lejrbål og ridning. Det skal være et område, som inviterer til aktiviteter, kulturelle arrangementer, kunst og oplevelser, som kvarterets og byens borgere aktivt kan deltage i og bidrage til. Karens Minde skal være et synligt og imødekommende omdrejningspunkt for kultur og sammenhold. Det skal være Sydhavnens hjerte og tiltrække borgere fra Sydhavnen, Bavnehøj og resten af København. SAMLET BUDGET: 6,45 MIO. KR. Karens Minde KFUM-Spejderne har hovedsæde i den tidligere kirkebygning overfor Karens Minde. KFUM har planer om en større renovering og ønsker samarbejde med Karens Minde om indretning af fælles udearealer.