BILAG 2 GRUPPERINGER
|
|
- Pia Hedegaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BILAG 2 GRUPPERINGER
2 BILAG 2 GRUPPERINGER Sydhavnens ånd Afgangsrapport - Forår 2017 Bilag 2 Claire Donohoe Signe Houvenaeghel Willersted Vejledere: Nikolaj Knop Morten Noer Andersen
3 1. maj fejring i Karens Minde er et tidspunkt på året, hvor alle grupperingerne mødes. SYDHAVNENS GRUPPERINGER Undervejs i vores projekt har vi kunne klarlægge forskellige sydhavnsgrupperinger. Disse grupperinger kan defineres ud fra deres forskellige baggrunde og deraf værdi- og normsæt - habitus. Man skal selvfølgelig altid være bevidst om, at denne type inddeling kan virke som kassetænkning, når man taler om mennesker - hvilket den også er - men vi mener dog stadig, at denne overordnede analyse af beboergrupperne gør sig gældende i bydelen. Der er selvfølgelig beboere, der placerer sig mellem flere af de definerede grupperinger og enkelte, der har bevæget sig fra en gruppering til en anden - vi har selv mødt nogle - men overordnet kan man tale om seks forskellige grupperinger. 1 2
4 DE GAMLE ARBEJDERE 70 ER TILFLYTTERNE Denne grupperingen er en del af Sydhavnens oprindelige arbejderklasse og tæller både indfødte - ofte i flere generationer - og beboere gennem mange år. De er en stor del af det stærke nære lokale fællesskab i bydelen, hvor de kender mange, og som betyder meget for dem. De er en vigtig aktør i bydelens beboerarrangementer såsom loppemarkeder og fastelavn. Kommunens tiltag i bydelen og udviklingen falder ofte ikke i så god jord hos denne gruppering, der langt hen ad vejen helst ser tingene bevaret som de er. De er generelt ikke så glade for kommunen og systemet, hvilket kan ses i sammenhæng med grupperingens historie med en placering lavest i samfundet, hvor systemet ofte ikke var til megen hjælp. Denne gruppering kan være alle aldre, da der er flere sydhavnsfamilier i den, hvor børnebørn, forældre og bedsteforældre alle bor i bydelen. Dog er aldersgruppen 50 år og op efter mere genkendelige ift. denne grupperings karakteristika, da de yngre medlemmer også er mere påvirket af resten af byens miljøer på samme måde som alle andre unge. Man finder grupperingen i alle boligområderne, men som oftest i lejeboligerne i Bavnehøj og Frederiksholm grundet deres lavere uddannelsesmæssige og økonomiske ressourcer. I 1970 erne fik en del af tidens unge øjnene op for de skæve boligformer i Sydhavnens haveforeninger, som spillede godt sammen med tidens ånd. På denne måde skete der et indryk af unge og akademikere i haveforeningerne, der ellers tidligere var beboet af arbejderklassen, og de er blevet boende lige siden. Grupperingen har stadig referencer til 70 er ånden i deres udseende og værdier med fællesskab, frihed og rummelighed. Aldersmæssigt ligger de mellem midt 50 erne og op i 70 erne. De er ofte mere ressourcestærke på det økonomiske og uddannelsesmæssige plan end de fleste andre sydhavnere og har generelt i højere grad tilvalgt en alternativ livsstil end andre skæve eksistenser i bydelen. Grupperingen er i nogen grad lukket om deres eget stærke fællesskab i haveforeningerne, hvor de hjælper hinanden og har forskellige kultur- og fritidstilbud. De er gode til at forene sig og kæmpe for egne mærkesager såsom bevar Tippen og bevar Karens Minde. De sætter stor pris på naturen og kulturen i bydelen og er en vigtig aktør i kulturlivet omkring kulturhuset Karens Minde. De er engageret som beboerrepræsentanter i det mere officielle Sydhavnen såsom lokaludvalget og Områdefornyelsen. Grupperingen bor som sagt i haveforeningerne, og flere har flyttet rundt mellem forskellige huse. 3 4
5 DE UNGE INDFØDTE SYDHAVNENS MANGFOLDIGHED Denne type unge er efterkommere af tidligere sydhavnsgenerationer og er som oftest i alderen år. De er født og opvokset i bydelen og har valgt at blive boende - eller flytte tilbage - efter, at de er blevet voksne. Selvom grupperingen i princippet også kan være børn af de gamle arbejdere, er de som oftest børn af 70 er tilflytterne og opvokset i haveforeningerne. Dette gør også, at en stor del af grupperingen, udover at bo i lejeboligerne rundt om i Sydhavnen, ofte flytter tilbage til haveforeningerne, når de selv stifter familie. I modsætning til 70 er tilflytterne er de en meget større del af det brede lokale naboskab i Sydhavnen, fordi de har gået i skole i bydelen og som sagt bor i et større område af bydelen. Grupperingen identificerer sig stærkt med og føler en stor stolthed over at være sydhavnere, og den lokale fodboldklub FREM er en vigtigt ramme for dette. De er ofte skeptiske overfor udefrakommende initiativer og udviklinger. Flere er, udover at være engageret i noget af det samme kulturliv som 70 er tilflytterne i haveforeningerne og Karens Minde, også aktører i nye lokale kulturtiltag såsom den nye bydelsfestival Stay True og kulturstedet Sydhavnsgade. Sydhavnen har en lang historie med at være hjem for samfundets mest udsatte borgere, og det er ofte denne grupperingen folk uden for bydelen associerer med bydelen. Denne type sydhavner er kendetegnet ved at have udfordringer med misbrug, sygdom og andre sociale problemer. De er ofte en del af det høje antal borgere på overførselsindkomst i bydelen. Det stærke lokale fællesskab er af denne grund også en vigtig faktor for dem. Denne gruppering bliver ofte beskrevet negativt af folk udenfor bydelen, men det interessante ved den er, at den på trods af dens ofte økonomiske og samfundsmæssige udfordringer, har og har haft stor social og kulturel værdi indadtil i bydelens liv og fællesskab. Udover deres sociale liv i byrummet på gader og pladser og i det store fællesskab, der skaber værdi, har denne gruppering, især tidligere, spillet en rolle i tilblivelsen af bydelens forskellige arrangementer såsom juletræstænding. Denne gruppering er vigtig for Sydhavnens ånd i den forstand, at det er denne, der på den ene side er et stærkt symbol på mangfoldigheden, rummeligheden og skævheden, og på den anden side spiller en rolle i det stærke lokale liv og fællesskab. Grupperingen består både af oprindelige beboere og nye tilflyttere, der enten er blevet anvist af kommunen eller selv er havnet i bydelen ofte pga. den større tolerance overfor det skæve og udsatte. Denne gruppering er som oftest bosat i de almene boliger i Bavnehøj og Frederiksholm. 5 6
6 DE ÆLDRE TILFLYTTERE DE YNGRE TILFLYTTERE Denne gruppering består af tilflyttere indenfor de sidste ti år i aldersgruppen år. Grupperingen sætter pris på kulturlivet og naturen i bydelen og er en del af samme fællesskaber som 70 er tilflytterne omkring Karens Minde og i deres boligområder. De bor som oftest i Musikbyen i andels- og ejerboliger, grundet deres lidt stærkere økonomiske ressourcer, men man finder dem også i lejeboligerne. De er ofte veluddannede, og engagerede som beboerrepræsentanter i det mere officielle Sydhavnen såsom lokaludvalget og Områdefornyelsen. Denne gruppering består af tilflyttere indenfor de sidste ti år i aldersgruppen år. De er glade for bydelen, men oplever oftest ikke en større tilknytning til eller engagement i stedet. De værdsætter bydelens karakter med fællesskab og mangfoldighed, men efterspørger også mere byliv. De er bosat i både Musikbyens andels- og ejerboliger, men også i lejeboligerne, og er i begge tilfælde endt mere eller mindre tilfældigt i bydelen. Dog kan man sige, at den del, der bor i andels- og ejerboliger, som oftest på et eller andet plan i lidt højere grad har tilvalgt bydelen, men som oftest kun grundet de lave boligpriser, fordi de har skulle investere deres penge i boligen. Grupperingen har ikke særlige økonomiske ressourcer, men har eller er ofte i gang med uddannelser. De er i højere grad end resten af bydelens grupperinger vendt ud mod resten af København fremfor ind i bydelen og indgår derfor oftest ikke i det lokale nære bydelsliv og naboskab. 7 8
BILAG 1 OMRÅDER. Sydhavnens ånd Afgangsrapport - Forår 2017 Bilag 1. Claire Donohoe Signe Houvenaeghel Willersted
BILAG 1 OMRÅDER BILAG 1 OMRÅDER Sydhavnens ånd Afgangsrapport - Forår 2017 Bilag 1 Claire Donohoe Signe Houvenaeghel Willersted Vejledere: Nikolaj Knop Morten Noer Andersen Bavnehøj Frederiksholm Musikbyen
Læs mereSocialt udsatte boligområder
Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper
Læs mereBO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17
BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen
Læs mereBydele i social balance
Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Revideret udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret: 9. februar 2016 J. nr. 00.01.00P05 1 Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted
Læs mereHvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig?
Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd Midtvejskonference 2008 Realdania Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande. Pct. 70 65 60 55 50
Læs merePersoner med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger
. maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del
Læs mereBosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI
Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare
Læs mere10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor?
10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd, Realdania Boligdag 2008 Center for Boligforskning Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande.
Læs mereBO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17
BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen
Læs mereBILAG 3 VÆRKTØJER. Sydhavnens ånd Afgangsrapport - Forår 2017 Bilag 3. Claire Donohoe Signe Houvenaeghel Willersted
BILAG 3 VÆRKTØJER BILAG 3 VÆRKTØJER Sydhavnens ånd Afgangsrapport - Forår 2017 Bilag 3 Claire Donohoe Signe Houvenaeghel Willersted Vejledere: Nikolaj Knop Morten Noer Andersen KAFFEBORDET OG SÆTNINGSKORTENE
Læs mereopsplitning og social udstødelse.
By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,
Læs mereStatens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder
Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,
Læs mereBydele i social balance
gladsaxe.dk Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted at bo og vokse op. Det skal det blive ved med at være. Der er dog områder i kommunen,
Læs mereFra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008
Fra udsat boligområde til hel bydel Programbestyrelsen 2004-2008 Agenda Tilbageblik - kort Signalement af områderne og deres beboere En strategisk dagsorden Tilbageblik Programbestyrelsen Strategiudvikling
Læs mereBoligpolitik Ballerup Kommune 2017
Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store
Læs mereDet bedste sted at bo hele livet. Boligpolitik 2019
Det bedste sted at bo hele livet Boligpolitik 2019 Indhold Indledning 3 Solrød Kommunes boligpolitik 5 Variation i typer af boliger 5 Ejer- og lejeboliger 5 Store og små boliger 7 Særligt fokus på de unge
Læs mereAnalyse 17. marts 2015
17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk
Læs mereTendenser på boligmarkedet
Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i,
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 DRONNINGBORG BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS
Læs mereHØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011
HØJE KOLSTRUPS IMAGE Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011 Helhedsplanen for Høje Kolstrup blev igangsat for 4 år siden. Derfor gennemfører vi nu en opfølgende undersøgelse af planens betydning for
Læs mereBosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI
Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare
Læs mereUdsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark
Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Mange af de udsatte grupper, som bor i udkantsdanmark, er tilflyttere fra andre kommuner. På Lolland udgør udsatte tilflyttere 6,6 pct. af generationen af
Læs mereNotat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit
Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide
Læs mereLanddistriktspolitik. Nordfyns Kommune
Landdistriktspolitik Nordfyns Kommune 2017-2021 Forord Kære læser Det er med stor glæde, at vi præsenterer dig for Nordfyns Kommunes landdistriktspolitik. Der tales meget om land og by, hovedstad og provins,
Læs mereNutidens og fremtidens seniorer og boligen
Nutidens og fremtidens seniorer og boligen Forventningernes samfund Vi forventer konstant fremgang helst med omkring 2,6% i DK hvert år Det gælder det såvel det materielle som det immaterielle i livet
Læs mereTale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn
Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn Hovedbudskab Byliv, social mangfoldighed og social bæredygtighed handler ikke kun om det, der foregår
Læs mereBØRKOP - BYPROFIL. En ung by, en tilflytterby, et stort økonomisk potentiale til lokal udvikling, hvis man kan få borgerne engageret.
BØRKOP - PROFIL BØRKOP - BYPROFIL En ung by, en tilflytterby, et stort økonomisk potentiale til lokal udvikling, hvis man kan få borgerne engageret. Børkop er en pendlerby, velplaceret i forhold til arbejdspladser
Læs mereDivercities: Forskellighed som urban ressource. Hans Thor Andersen Ålborg Universitet
Divercities: Forskellighed som urban ressource Hans Thor Andersen Ålborg Universitet Divercities - rammerne Et 7. rammeprogram-projekt 4 årigt (2013 2017) 13 europæiske partnere Fokus på mangfoldighed
Læs mereDe centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling
De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose
Læs mereBoligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE
Boligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE Indhold Forord 3 Balanceret vækst og bæredygtig udvikling 4 Blandede boliger 7 Kvalitet 10 Byrum og grønne områder 13 Lokal identitet 14 Boligpolitikken sætter
Læs mereBOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereVelkommen til Søndre Havn
Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereKultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!
Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore
Læs mereEN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9
FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 ROMALT OG HORNBÆK BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 BJELLERUPPARKEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 KRISTRUP BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS
Læs mere3. Generations Christinia. - Den nye generation taler ud!
3. Generations Christinia - Den nye generation taler ud! - Rosinhuset: rammen om historien! I 3 generation Christiania følger vi en gruppe unge mellem 11 og 13år. De har går alle sammen en tilknytning
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 LØVENHOLMVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS
Læs mereKøbenhavnernes holdning til bylivet Evaluering af MED-aftalen
Københavnernes holdning til bylivet Evaluering af MED-aftalen Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Teknik- og Kommune Miljøforvaltningen, Københavns Kommune November Oktober 2017 November 2017 TMF
Læs mereboligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%
livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.
Læs mereVEJLE DEN MANGFOLDIGE BY VEJLE. den mangfoldige by. Kommunaldirektør Niels N. Ågesen Vejle Kommune. Konference om udsatte boligområder 15.
VEJLE den mangfoldige by Kommunaldirektør Niels N. Ågesen Vejle Kommune Konference om udsatte boligområder 15. april 2013 Ghetto! Ghetto? Vejle i billeder Byens ansigt Bydelenes identitet / egenart Menneskelig
Læs mereBaggrund. Ønsket er at forholde sig til følgende generelle forandringer:
GET TOGETHER Gethsemane blev bygget for at bringe kirken til folket i det tætbefolkede Vesterbro. Nu lukkes den som kirke, og tilbage står Gethsemane i forlængelse af Litauens Plads som et hus med højt
Læs mereEt historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende
Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i 2014 Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende November 2016 Opsummering 2 Opsummering Stadig store udfordringer i udsatte
Læs mereHvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København
Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.
Læs mereSeniorbofællesskaber - En undersøgelse af borgernes ønsker og behov til fremtidens bolig
Seniorbofællesskaber - En undersøgelse af borgernes ønsker og behov til fremtidens bolig Seniorudvalget i Kolding Kommune har spurgt knap 25.000 borgere omkring deres fremtidige bolig Om undersøgelsen:
Læs mereALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT
ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjarkesvej 2, 3450 Allerød Tlf: 48 10 01 00 E-mail: kommunen@alleroed.dk Telefax: 48 14 02 08 Sagsbeh. mies Lok.nr. 178 Dato: 10. november 2009 NOTAT Allerød Integrationspolitik
Læs mereVejen Kommunes Boligpolitik
Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...
Læs mereGeografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut
Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Oplæggets indhold Lidt om befolkningsændringer i Yderområderne Hvad er geografisk mobilitet og hvad
Læs mereBILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele
BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et
Læs mereVisioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035
Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge
Læs mereBefolkningsprognose
Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan
Læs mereUdsatte unge i udkantsdanmark
Udsatte unge i udkantsdanmark De ikke-uddannelsesparate KL s uddannelsestræf 2015 Workshop: Lektor, ph.d. Lene Larsen, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, RUC Konkrete projekter Unges læreprocesser
Læs mereFremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk
Fremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000
Læs merePeter Hamborg Faarbæk - din byrådskandidat Nr. 6 på den socialdemokratiske liste
Peter Hamborg Faarbæk - din byrådskandidat Nr. 6 på den socialdemokratiske liste 1 2 Hvem er jeg? Tak fordi jeg må tage lidt af din tid og præsentere mig selv og mine idéer til fremtidens kommune. Mit
Læs mereBorgerpanelundersøgelse forår Byrum og grønne områder - Med kort opsamling
Borgerpanelundersøgelse forår 2018 - Byrum og grønne områder - Med kort opsamling Vanløse Lokaludvalg udarbejdede sidste år Bydelsplan for Vanløse 2017-2020. I bydelsplanen beskriver lokaludvalget ønsker
Læs mereSociale investeringer i udsatte boligområder. Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger
Sociale investeringer i udsatte boligområder Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger Politiske perspektiver (Længere på literen) Offentlige udgifter Offentligt forbrug 513 mia. kr. Indkomstoverførsler
Læs mereBogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.
Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret
Læs mereVOLLSMOSE. Fra udsat boligområde til bydel
VOLLSMOSE Fra udsat boligområde til bydel Fra VOLLSMOSE belastende FAKTA til bidragende bydel Helhedsplanen i Vollsmose skal via lokale indsatser understøtte de politiske udviklingsmål, som stat, kommune,
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 OMRÅDET OMKRING ENERGIVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET
Læs mereBosætningspotentialet i Hedenstederne. Tilflytteranalyse 2016
Bosætningspotentialet i Hedenstederne Tilflytteranalyse 2016 Spørgsmål Hvad hæfter I jer ved som de væsentligste resultater fra tilflytteranalysen i et bosætningsperspektiv? Har det betydning for vores
Læs mereTILFLYTTERANALYSEN 2016
Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29
Læs mereSpørgeskema. Voksne 19-100 år. (Dansk)
Spørgeskema Voksne 19-100 (Dansk) Kære beboer Eksempel: 15. Hvor stor en del af et bor du i dit boligområde? Hele et Over halvdelen af et Under halvdelen af et 1 måned eller mindre www.naboskabet.dk
Læs mereLivsformer og byroller
Livsformer og byroller Plan 09 Aalborg # 1 Plan 09 ekspertseminar 26. maj 2008 i Aalborg Formål Supplerende undersøgelse i Plan 09 projektet for Aalborg Prøve at bruge livsformbegrebet som en synsvinkel
Læs mereSol og skyggeforhold i forbindelse med projektet for Høje Taastrup C:
Dato: 18.04.2018, Sted: Høje Taastrup C NOTAT - SKYGGESTUDIE Sol og skyggeforhold i forbindelse med projektet for Høje Taastrup C: Det er forventeligt at sol, skygge og udsigtsforhold forhold løbende ændrer
Læs mereMedlemmerne og boligforhold
Analyse for Ældre Sagen: Medlemmerne og boligforhold Rapport August 2007 Indhold Baggrund, formål og metode side 3-4 Del 1: Konklusion side 5-9 Del 2: Detailresultat side 10-58 Side 2 Baggrund, formål,
Læs mereMålgruppeanalyse HELLO GREAT WORKS PART OF THE NORTH ALLIANCE
Målgruppeanalyse Følgende sider vil præsentere en bred målgruppebetragtning samt en mindre inddeling af børn i alderen 0-16 år. For hver undermålgruppe er børnenes medievaner og kognitive færdigheder beskrevet
Læs mereALLERØD KOMMUNE VISION Arbejdstitel: Allerød - det gode liv hele livet, med fællesskaber og bæredygtighed
ALLERØD KOMMUNE VISION 2031 Arbejdstitel: Allerød - det gode liv hele livet, med fællesskaber og bæredygtighed 1 Indledning til visionen Allerød er en attraktiv kommune at bo i, at drive virksomhed i,
Læs mereVollsmose. Kilde: Monitoreringssystemet
Indhold Introduktion til databanken... 1 Sammenlignede grupper i databanken... 1 Spørgsmål og ønsker til data... 1 Alderssammensætningen... 2 Aldersfordelingen i udvalgte områder... 2 Aldersfordelingen
Læs mereUddannelsesbyen Aalborg. En undersøgelse af de studerendes vurdering af Aalborg som studieby
Uddannelsesbyen Aalborg En undersøgelse af de studerendes vurdering af Aalborg som studieby Disposition - (Kort) beskrivelse af uddannelsesstrategien - Beskrivelse af spørgeskemaets opbygning og målgruppen
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt KONSEKVENSER FOR BOSÆTNINGEN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt KONSEKVENSER FOR BOSÆTNINGEN HANS SKIFTER ANDERSEN Min opgave Hvad betyder Regeringens forslag for bosætningen? Hvor flytter
Læs mereBørn bor i opdelte nabolag
Mange børn bor i områder, hvor naboerne har samme baggrund som dem selv. Det gælder især overklassens børn og børn, hvis forældre er uden for arbejdsmarkedet. Halvdelen af overklassebørnenes naboer er
Læs mereUdsat i børnehavens hverdag
Udsat i børnehavens hverdag Speciale Anne Wind Temadag November 2012 Børneliv i udsatte boligområder Specialet Er en analyse af udsathed i børnehaveliv med fokus på køn, klasse og etnicitet Bygger på observationer
Læs mereJELLING - BYPROFIL. Jelling er altså turistbyen. Med kommunens, måske Jyllands, mest kendte og velbesøgte turistattraktion Jelling monumenterne.
JELLING - PROFIL JELLING - BYPROFIL Jelling er en turistby med flere besøgende end nogen anden centerbyer. Jelling er en kulturby, med festival og et stærkt lokalt kulturliv, et stærkt foreningsliv og
Læs merePOLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB
POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete
Læs mereProjekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag
Økonomiudvalget 18.06.2013 Punkt nr. 140, 20. bilag juni 2013 1 Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden
Læs mereBLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK
BLAND DIG BLAND I DIG BYEN I MED BYEN BORGER SKAB + INKLU KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 SION »Der skal være nogen, der tager hånden, når man rækker den frem.«bajram Fetai fodboldspiller og
Læs mere2009-Boligundersøgelsen
Præsentation af 2009-Boligundersøgelsen Slutrapport fra undersøgelse af elever og studerendes boligvilkår i Hovedstadsområdet og Århus 18. januar 2011 v. seniorkonsulent Mads Engholm UngdommensAnalyseEnhed
Læs mereStigende indkomstforskelle i København
Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på
Læs mereSpørgeskema. Unge 12-15 år. (Dansk)
Spørgeskema Unge 12-15 år (Dansk) Kære 12-15- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par
Læs merePræsentation af bosætningsanalysen
Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen
Læs mereNaboskabsundersøgelse for Hvissinge 2013
Naboskabsundersøgelse for Hvissinge 2013 Afsluttet oktober 2013 Søgekriterier: Valgte undersøgelser: Hvissinge 2013 Delrapport - Voksne Indhold: Denne delrapport indeholder et deludtræk af naboskabsundersøgelsen
Læs mereSusan Hedlund (S) politisk ordførertale 1. september 2016
Susan Hedlund (S) politisk ordførertale 1. september 2016 (Det talte ord gælder) Vi hører det hele tiden København er en fantastisk by, københavnerne er et lykkeligt folkefærd, det går godt i København.
Læs mereSpørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk)
Spørgeskema Unge 16-18 år (Dansk) Kære 16-18- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par
Læs mereFuresø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009
Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009 Kort om undersøgelsen Metode Dataindsamlings metode Borgerpanelet Periode November 2009 Stikprøve 1.043 Svarprocent 77 % Antal svar 805 Vægtning
Læs mereDet frivillige arbejde.
Det frivillige arbejde. Samvirkets kvartalsmøde, Gellerup d. 27. September 2016 Michael Fehsenfeld Hvad er en frivillige forening : At den er frivilligt grundlagt At dens primære formål ikke er at skabe
Læs mereHøringssvar fra Nørrebro Lokaludvalg vedr. Sikker By pakken og effektmåling
Nørrebro Lokaludvalg Lundtoftegade 87 2200 København N Høringssvar fra Nørrebro Lokaludvalg vedr. Sikker By pakken og effektmåling Det kan ikke overraske, at Nørrebro Lokaludvalg er meget interesseret
Læs mereFokusområde UDKAST. Bosætningsstrategi Tiltrækning af unge voksne til vores byer. Handlingsplan for bosætningsstrategi
Fokusområde 2019-2020 Bosætningsstrategi 2019-2023 Tiltrækning af unge voksne til vores byer. Handlingsplan for bosætningsstrategi 2019-2023 UDKAST Tiltrækning af unge voksne til vores byer For at indfri
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereKULTURPOLITIK (UDKAST)
KULTURPOLITIK (UDKAST) Næstved Kommune 2018 2022 INDHOLD 1. Fælles om et stærkt kulturliv 2. Kulturpolitikkens fokusområder 3. Næstved som kulturhovedstad 4. Styrkelse af kultur i lokalområderne 5. Kunst
Læs mereKULTURPLAN FOR BRØNSHØJ - HUSUM brønshøj-husum lokaludvalg
KULTURPLAN FOR BRØNSHØJ - HUSUM 2013 brønshøj-husum lokaludvalg Baggrund I efteråret 2012 besluttede Brønshøj-Husum Lokaludvalg at udarbejde en Kulturplan for bydelen. Lokaludvalgets Kulturudvalg forelagde
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereKultur og Fritidsudvalget. Referat. Mødedato: 20. februar Mødetidspunkt: 21:40. Mødested: Udvalgsværelse 2. Deltagere: Fraværende: Bemærkninger:
Referat Mødetidspunkt: 21:40 Mødested: Udvalgsværelse 2 Deltagere: Fraværende: Bemærkninger: Sidetal: 2 Sidetal: 3 Indholdsfortegnelse Sidetal: 4 30. Fortsat udvikling under Bispeengbuen Åbent - 01.11.20-P20-6-17
Læs merenotat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?
notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne
Læs mereSikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016
/ Ingeborg Degn, Chef for, Københavns Kommune Mail id@okf.kk.dk, tlf. 61 10 99 98 København 3. november 2016 programmet Historisk baggrund 2008/2009: København oplevede adskillige banderelaterede skyderier
Læs mereDel 5: Spørgeskemabaseret analyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby
Læs mereDel 6: Spørgeskemabaseret analyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 6: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Oplandsområder Byggerier på forsiden: Billedet til venstre: Almene boliger Adresse:
Læs mereVejen Byråd Politikområder
Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode
Læs mere