Godkendelseskriterier for private opholdssteder, botilbud og behandlingstilbud i Bornholms Regionskommune



Relaterede dokumenter
Standard for godkendelse.

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere.

UDDRAG AF LOVTEKST VEDR. PRIVATE OPHOLDSSTEDER Dato

Notat. Aarhus Kommune. Retningslinjer for godkendelse af og tilsyn med private. Til Kopi til. August 2012.

Retningslinier for behandling af ansøgninger om godkendelse som privat opholdssted.

Retningslinjer for behandling af ansøgninger om godkendelse som privat opholdssted eller privat botilbud

Retningslinier for behandling af ansøgninger om godkendelse som privat opholdssted eller privat botilbud gældende for Ikast-Brande Kommune

Retningslinjer for behandling af ansøgninger om godkendelse af private opholdssteder i Skive Kommune

HVORDAN GODKENDER OG FØRER MAN TILSYN MED PRIVATE OPHOLDSTEDER? Børne- og ungeområdet

Bekendtgørelse om Tilbudsportalen samt om godkendelse af og tilsyn med visse private tilbud

Generel godkendelse Undersøgelse og vurdering

Ansøgningsskema: Godkendelse af nye sociale tilbud

Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution

Indledning...2 Lovgrundlag...2 Godkendelsesprocessen...2 Selvstændig juridisk enhed...2. Organisatoriske forhold...4

Kvalitetsstandard. Godkendelse. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen, Plejefamilier Opholdssteder Efterskoler

Retningslinier. Godkendelses- og Tilsynsenheden

Retningslinjer for tilsyn med godkendte private opholdssteder og private botilbud i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Henriette Hansen Gershøjvej 14 A 4070 Kirke Hyllinge dato 2009

Tilsyn med døgninstitutioner og opholdssteder i Ishøj og Vallensbæk

Første fondsgodkendelse, skrivelse fra CivilRetsDirektoratet af 1. februar 2002, hvori fonden undtages for fondsloven.

1. LOVGRUNDLAG Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område:... 2

BLIV GODKENDT SOM NYT SOCIALT TILBUD AF SOCIALTILSYNET

Retningslinjer for godkendelse af private alkoholbehandlingstilbud

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Organisation, ledelse og personale det generelle tilsyn

Bornholms Regionskommune, Stof- og Alkoholbehandling Helsevej 4, 1. th Rønne Att.: Hanne Ulrich og Trine Dorow

Godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitution i Esbjerg Kommune

Notat. Århus Kommune. Overordnede retningslinier for godkendelse af og tilsyn med botilbud og opholdssteder. Til Kopi til. Den 12. marts 2007.

Retningslinjer for godkendelse af og tilsyn med private pasningsordninger i Horsens Kommune:

Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt

Driftsaftale. med puljeinstitutionen SAPIN

Egedal Rusmiddelteam Stenløse Att.: Søren Hvid Karsten. Afgørelse om re-godkendelse af Tilbuddet Egedal Rusmiddelteam

Retningslinjer for behandling af ansøgninger om godkendelse som privat opholdssted eller privat botilbud gældende for Ringkøbing-Skjern Kommune

Botilbuddet Sønderhaven Søndergårds alle Måløv

Kravspecifikation for private leverandører af dagtilbud i Dragør Kommune

Kravspecifikation for private leverandører af dagtilbud i Dragør Kommune

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2017 om oprettelse og drift af døgninstitutioner

Boligerne på Skovstien 8-12

Holstebro Kommune. Retningslinier for tilsyn med godkendte private opholdssteder i

Private leverandører af dagtilbud for børn under skolealderen (Dagtilbudsloven 19 og 20) Kun dagtilbud (ikke dagplejere)

Godkendelseskriterier for oprettelse af private institutioner

Privatinstitutioner efter Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (Dagtilbudsloven)

Fredericia Kommunes godkendelseskriterier for private leverandører af dagtilbud

Ansøgningsskema til godkendelse af eksisterende sociale tilbud

C. Privatinstitutionen skal årligt udarbejde en rapport om årets virksomhed og en plan for det kommende

Notat om juridiske og økonomiske forhold, når kommuner har indgået driftsaftaler med private tilbud

Bofællesskabet Hvidovregade

Retningslinjer for godkendelse af og tilsyn med private pasningsordninger i Horsens Kommune:

Private Sociale Tilbud

Vilkår for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Viborg Kommune

Samarbejdsaftale. Værestedet Blæksprutten og Bornholms Regionskommune

Målgruppe Fysisk og psykisk udviklingshæmmede Udviklingshæmmede Senhjerneskadede

SKANDERBORG KOMMUNE. Kriterier for godkendelse af privatinstitutioner

Vedtægter for Støttekontaktgruppens Botilbud ApS

KKUC Bofællesskaber Skt. Nikolaj vej 8, 3. sal 2000 Frederiksberg Att. Leder Hans Henrik Dybvad

Godkendelsesskrivelse Hatten Hvam Aktivitetstilbud

Godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatpasningsordning i Esbjerg Kommune

Artikler. Formidlingsversion: Et offentligt tilbud er en organisation, der leverer ydelser, og som er oprettet på offentligretsligt grundlag.

Hvidovre Kommune Børne- og Ungeforvaltningen August Godkendelseskriterier for private leverandører af dagtilbud

HJØRRING KOMMUNE. Godkendelseskriterier vedrørende drift af private institutioner. Hjørring Kommune

Driftsoverenskomst. Pladsantal og optagelse.

Retningslinjer til udarbejdelse af budget og årsregnskab for Private opholdssteder Private botilbud Private behandlingstilbud

Boenheden Line Marie. Målgruppe Senhjerneskadede. Fysiske rammer

DET SOCIALRETLIGE TILSYN

Driftsoverenskomst. Pladsantal og optagelse.

Institutionen er beliggende på Frederiksberg Alle 48, 1820 Frederiksberg, matr. nr. L 74, Frederiksberg. Ejendommen ejes af Frederiksberg Kommune.

Godkendelseskriterier Dagtilbud

Retningslinjer for godkendelse af og tilsyn med private pasningsordninger i Horsens Kommune:

i Esbjerg Kommune Krav til oprettelse og drift af privatinstitutioner

Metode: - Socialpædagogisk metode - KRAP (Kognitiv Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik)

Kriterier for godkendelse af private leverandører af dagtilbud i Køge Kommune

Den stedlige kommunalbestyrelse fører det generelle driftsorienterede tilsyn med tilbuddets personale, bygninger og økonomi.

Regodkendelse af tilbuddet Hestehaven. Afgørelse

Driftsoverenskomst mellem den selvejende daginstitution Børnenes Kontors og Esbjerg Kommune.

Bekendtgørelse om Tilbudsportalen

Organisation for voksne udviklingshæmmede Parkvej Ballerup

Center for Børn & Undervisning

Indhold Ansøgning om etablering af privat dagsinstitution, Fasterholt Normering Målgruppe Formål Vedtægter

Godkendelseskriterier for private leverandører af dagtilbud for børn i Herning Kommune.

Private leverandører af socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85

Kriterier for godkendelse af daginstitution i Vordingborg Kommune

Godkendelseskriterier for private leverandørers oprettelse af dagtilbud i Hørsholm Kommune

SAMARBEJDSAFTALE VEDRØRENDE MISBRUGSBEHANDLING I FREDERIKSSUND KOMMUNE

Frederiksberg Kommune. 17. april 2018 Sagsbeh.: NHP. J.nr.: K

Notat. Århus Kommune. Til. Socialforvaltningen. oktober 2010

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse.

Lykkegard. Rapport over anmeldt tilsyn Tilsynsenheden

Orientering om ændring af bekendtgørelse om Tilbudsportalen samt om godkendelse af og tilsyn med visse private tilbud

1. Godkendelseskriterier for oprettelse af privatinstitutioner i Fredensborg Kommune pr

Ansøgning om godkendelse af selvejende privat daginstitutionstilbud

Kapitel 28 Etablering og drift af klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge.

Kravspecifikationer til private dagtilbud. september 2010

Tjørneparken ApS Blindestræde Holbæk Att.: Grete Mikkelsen og Margit Beuchert. Afgørelse om re-godkendelse af Tjørneparken ApS

VEDTÆGTER FOR FONDEN BOFORMEN GAIA

Krav til private leverandører, leverandøraftaler og individuelle støtteaftaler om socialpædagogisk støtte efter Servicelovens 85

Kravspecifikation for private dagtilbud til småbørn

Driftsoverenskomst. Udnyttelsen af institutionens fysiske rammer skal overholde den byggelovgivning, der gælder for institutionen.

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104

Retningslinjer for godkendelse og tilsyn med private pasningsordninger i Varde Kommune.

Anmeldt tilsyn på Herbergscentret, Københavns Kommune. Tirsdag den 8. december 2009 fra kl. 9.00

Transkript:

Godkendelseskriterier for private opholdssteder, botilbud og behandlingstilbud i Bornholms Regionskommune Børne- og Skolesekretariatet 2011 1

Indholdsfortegnelse Baggrund...4 Ansøgning...5 Godkendelsesprocessen...5 Organisation...6 Krav til organisationen... 6 Særligt om fonde, der er undtaget fondslovens regler... 7 Pædagogik og metode...7 Personale...8 Personale... 9 Lederen...10 Ansøger...10 Sikring af kendskab til visse regler...10 Fysiske rammer...10 Økonomi...11 Godkendelse af budget...12 Indsendelse af regnskab...12 Vurdering af økonomien...12 Øvrige forhold...12 Klage...19 Bornholms Regionskommunes Børne- og ungepolitik...13 Bornholms Regionskommunes Sundhedspolitik...13 Tilladelser og godkendelser efter anden lovgivning...13 Godkendelse...14 Oplysningspligt...14 Tilsyn...14 Forhold vedrørende ophør...15 2

Tjekliste...16 Ansøgning...16 Nærmere undersøgelse...17 I henhold til styrelsesvedtægten for Bornholms Regionskommune, er godkendelse af private opholdssteder, botilbud og behandlingstilbud udlagt fra kommunalbestyrelsen til Børne- og skoleudvalget. 3

Baggrund Bornholms Regionskommune godkender private opholdssteder og private botilbud ifølge Servicelovens 66, nr. 5, og 101 og 107. Godkendelsen vil være udtryk for, at Bornholms Regionskommune finder opholdsstedet generelt egnet til, at det kan benyttes som opholdssted/botilbud til målgruppen jf. Serviceloven 142. Godkendelsen er led i optagelsen på Tilbudsportalen. Når private tilbud efter Servicelovens 66, nr. 5, og 101 og 107 er godkendt, er de dermed samtidig godkendt til optagelse på Tilbudsportalen og kan dermed indgå i kommunernes forsyning. Bornholms Regionskommune har på den baggrund udarbejdet skriftlige godkendelseskriterier. Formålet er at sikre, at tilbuddet lever op til de krav som er beskrevet i BEK. 1580 af 16/12/2010. I forbindelse med godkendelse er det nødvendigt, at tilbuddet er velbeskrevet, så kommunalbestyrelsen kan sikre, at der indberettes de rigtige oplysninger på Tilbudsportalen jf. bekendtgørelsens 5,6,7 og 8. Bornholms Regionskommunes godkender kun opholdssteder, botilbud og behandlingstilbud, som opfylder lovens krav. Målet er desuden, at det efterfølgende driftstilsyn ikke må give anledning til tvivl i forhold til opholdsstedets/botilbuddets godkendelse. Overordnet set skal det private opholdssted eller botilbud til enhver tid være bekendt med og leve op til gældende love, bekendtgørelser, vejledninger m.v. som regulerer området. I det følgende gennemgås krav, som skal opfyldes før, Børne- og Skoleudvalget kan godkende det private opholdssted eller botilbud, ligesom der også er en række krav, som skal opfyldes, når det private opholdssted eller botilbud er etableret og i drift. De udarbejdede godkendelseskriterier finder sine definitioner i Tilbudsportalens indberetning vejledning til blanketter i indberetningen, fra Servicestyrelsen. Opholdsstedsområdet i Bornholms Regionskommune reguleres af flg. Bekendtgørelser: Bekendtgørelse. nr. 1580 af 16/12 2010 om Tilbudsportalen samt om godkendelse af og tilsyn med visse private tilbud. Bekendtgørelse nr. 1093 af 21/09 2010 om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet 4

Og suppleres af følgende vejledninger og retningslinjer: Socialministeriets vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier, vejledning 3 til serviceloven 2011 Socialministeriets vejledning om servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven, nr. 12 af 15. februar 2011. Præciseringsbreve udsendt af KL eller Velfærdsministeriet af 21. december 2007, 24. januar 2008, 10. november 2008. Skrivelse nr.9826 af 10. november 2008 og 9404 af 2. juli 2009 om godkendelse og tilsyn Bornholms Regionskommunes Godkendelseskriterier for private opholdssteder og botilbud, Bornholms Regionskommune Bornholms regionskommunes Retningslinjer til udarbejdelse af budget og årsregnskab for private opholdssteder, botilbud og behandlingstilbud Ansøgning Alle private leverandører, som ønsker at starte et privat opholdssted eller botilbud, skal sende en ansøgning til: Bornholms Regionskommune Børne- og Skolesekretariatet Ullasvej 17, 2. sal 3700 Rønne. Mail: boernogskole@brk.dk I ansøgningen skal den private leverandør skriftligt dokumentere, hvordan det private opholdssted eller botilbud vil leve op til nedennævnte kriterier. Ønsker man vejledning vedrørende godkendelseskriterierne kan dette ligeledes ske ved henvendelse til Børne- og Skolesekretariatets konsulenter på telefonnummer: 56 92 12 74 eller 56 92 12 68 Godkendelsesprocessen Godkendelsesprocessen indledes med at projektansøgningen vurderes (se tjekliste). 5

Projektforslaget kan forelægges i form af et skriftligt udkast til projektbeskrivelsen, budget, vedtægter, lejekontrakt mm. (se tjekliste), samt ved personlige møder og samtaler med ansøgeren, hvorigennem der foretages en løbende vurdering af personer, projektets ide, økonomi og organisation. Hvis Børne- og Skolesekretariatet på dette grundlag vurderer, at projektet ikke vil kunne skønnes bæredygtigt, indstilles til Børne- og skoleudvalget at afslå ansøgningen. Opfylder betingelserne for en godkendelse, indstilles til positiv behandling i Børne- og Skoleudvalget. Bornholms Regionskommune kan ikke afvise en ansøgning med henvisning til ikke tilstrækkeligt behov for det pågældende tilbud. Kommunen har dog en vejledningspligt overfor ansøgeren om de faktiske forhold indenfor området. Organisation Private tilbud efter Servicelovens 66, nr. 5, og servicelovens 101 og 107, kan godkendes som generelt egnede i følgende virksomhedsformer: Enkeltmandsvirksomheder Fonde Aktieselskaber Anpartsselskaber Kravene til de forskellige virksomhedsformer fremgår af 15-18, i socialministeriets bekendtgørelse. nr. 1580 af 16/12 2010 om Tilbudsportalen samt om godkendelse af og tilsyn med visse private tilbud. Opholdsstedet/botilbuddet skal som udgangspunkt være en selvstændig juridisk enhed med særskilt økonomi. Kravet stilles bl.a. med henblik på at sikre: At der ikke sker sammenblanding af privatøkonomi og opholdsstedets økonomi, At de økonomiske forhold ved opholdsstedets ophør kan udredes. Krav til organisationen Der stilles ikke krav om en bestemt organisationsform. Fondsformen må dog anses for særligt velegnet til sikring af overholdelse af ovenstående to forhold. 6

Når opholdsstedet eller botilbuddet organiseres som fond, skal bestyrelsessammensætning forelægges kommunen. Det anbefales at bestyrelsen er uafhængig af stifteren af organisationen. Der skal udarbejdes vedtægter Jf. Bek 1580 af 16/12 2010-15. Ved ApS eller A/S skal vedtægterne registreres/godkendes i erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Kommunen anbefaler generelt inddragelse af ekstern saglig bistand i etableringsfasen til vurdering af aftaler med evt. tredjemand, lejeaftaler, overdragelsesaftaler samt omfattende samarbejdsaftaler. Særligt om fonde, der er undtaget fondslovens regler En række fonde er ikke omfattet af fondsloven. Det drejer sig om fonde, som er undergivet et sådant offentligt tilsyn og en økonomisk kontrol, at der ikke er behov for, at fondene også undergives reglerne i fondslovgivningen, jf. fondslovens 1, stk. 2. Som eksempler på sådanne fonde kan nævnes: Selvejende institutioner, der som vilkår for godkendelse eller tilskud fra det offentlige er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en offentlig myndighed efter anden lovgivning eller bestemmelse udstedt i henhold til anden lovgivning, jf. fondslovens 1, stk. 2, nr. 6. Hvis fonde skal undtages fondslovens regler, skal dette godkendes af civilstyrelsen. Undtages fonden fra fondsloven påhviler tilsynet med fonden herefter Bornholms Regionskommune. Foregår der aktiviteter i fonden som ikke er underlagt de forhold, som er beskrevet i bekendtgørelse nr. 1580 af 16/12 2010 19, skal civilstyrelsen godkende om fonden fortsat kan være undtage fondsloven. Pædagogik og metode Det fremgår af bekendtgørelse. nr. 1580 af 16/12 2010 19, at Bornholms Regionskommune skal godkende opholdsstedets eller botilbuddets pædagogiske metoder. Faglige forsvarlige metoder er pædagogiske metoder, der sikrer opfyldelse af målgruppens behov, og på børneog ungeområdet, særligt behov for nære, stabile relationer til voksne, opbygning af sociale relationer og netværk, skolegang, sundhed, trivsel og forberedelse til et selvstændigt voksenliv jfr. Servicelovens 46. De pædagogiske metoder skal tillige sikre, at der leves op til gældende regler og standarder for god behandling af brugerne, som de f.eks. er beskrevet i vejledning 3 til Serviceloven om særlig støtte til børn og unge og deres familie, og i vejledning nr. 4 til Serviceloven om botilbud, mv. til voksne. Opholdsstedet eller botilbuddet skal offentliggøre den godkendte pædagogik, metode og målsætning, så den visiterende myndighed og borgeren, der visiteres til det private tilbud, er 7

bekendt med tilbuddets pædagogiske metode og målsætning for det pædagogiske arbejde. Dette sker ved oprettelse på Tilbudsportalen, men kan fx også ske på egne hjemmesider, pjecer m.m For godkendelse undersøger Børne- og Skolesekretariatet, hvilke overvejelser ansøger har gjort sig om målgruppe og afgrænsning af målgruppe. Der skal afgrænses i forhold til alder, problemområde samt målgruppens pædagogiske og uddannelsesmæssige behov. Der skal desuden redegøres nærmere for, hvorfor netop denne målgruppe er blevet valgt samt hvad der kendetegner målgruppes behandlings- og omsorgsbehov. Vurderes målgruppeafgrænsningen ikke at være præcis nok, bedes ansøger præcisere denne som grundlag for at opnå godkendelse. Der foretages herefter en vurdering af graden af faglig kvalitet i ansøgers projektansøgning herunder i hvilken udstrækning projektet er velbeskrevet og velovervejet; om det rummer tilstrækkelig faglig substans; om det afspejler tilstrækkelig viden om målgruppen og dennes behov; om der er formuleret præcise mål for projektet; samt om mål og faglig viden matcher hinanden. Personale Det er opholdsstedets/botilbuddets ledelse, der alene har kompetencen til og ansvar for ansættelse og afskedigelse af personale. Det er derfor den ansvarlige for det private opholdssted eller botilbud, som har ansvar for, at personalesammensætningen er således, at målgruppens behov tilgodeses og der kan leveres faglig kvalitet som opfylder kravene i Serviceloven. Som en del af den samlede vurdering af, om tilbuddet generelt er egnet som opholdssted eller botilbud, skal Bornholms Regionskommune godkende den samlede medarbejdergruppe herunder ledergruppe i forhold til deres personlige og faglige kvalifikationer. Det undersøges derfor, om ledelsen og det øvrige personale samlet set har tilstrækkelige faglige og personlige kvalifikationer i forhold til den valgte målgruppe. Bornholms Regionskommune kan afslå at godkende et opholdssted, hvis der i bemandingen ikke findes personale med tilstrækkelige kvalifikationer til at varetage den opgave, som opholdsstedet/botilbuddet søger godkendelse til. Der stilles krav om, at lederen af tilbuddet skal have relevant uddannelse og/eller kompetence i forhold til målgruppen og at der skal være pædagogisk uddannet personale svarende til minimum 50 % af den samlede personalegruppe. 8

Der skal være forsvarlighed i tilbuddet, således at personalet kan opfylde målgruppens behov for sikkerhed og tilsyn. Det er Bornholms Regionskommunes pligt at sikre, at der for det private opholdssted eller botilbud er overensstemmelse mellem det godkendte personale og tilbuddets faktiske personaleforhold. På denne baggrund skal enhver ændring i personalesammensætningen, som ligger ud over den aktuelle godkendelse meddeles tilsynsmyndigheden. Det forudsættes at beredskabet af vikarer, kan udgøre en forsvarlig ramme for beboernes hverdag, også ved ferie og sygdom blandt det faste personale. Børne- og Skolesekretariatet indhenter offentlig straffeattest og børneattest for lederen og samtlige ansatte. Børne- og straffeattest kan, hvis der er registreret lovovertrædelser, give anledning til, at kommunen ikke anser den pågældende som egnet til ansættelse i tilbuddet. Personale Det private opholdssted eller botilbud skal redegøre for personalets sammensætning, svarende til tilbudsportalens indberetningskrav, herunder: Fødselsdato Køn (Obligatorisk) Timer direkte klient-kontakt pr. uge Særligt for misbrugsbehandling o Erfaring med misbrugsbehandling (måneder) o Hvor mange måneders erfaring med misbrugsbehandling har medarbejderen. Ledelsesfunktioner Har medarbejderen ledelsesfunktioner? Hvilken faglig grunduddannelse har medarbejderen: Pædagog Socialrådgiver Sygeplejerske Psykolog Andet, angiv hvad Derudover skal der redegøres for godkendte diplom og masteruddannelser, uddannelser der ikke kræver professionsbachelor, terapeutisk træning/uddannelse, familieterapi. 9

Lederen For den person, der skal være leder af det eventuelle opholdssted eller botilbud, undersøges særligt ledererfaring, lederevner og viden om og erfaring med ledelsesmetoder. Der stilles krav om, at lederen af tilbuddet skal have relevant uddannelse og/eller kompetence i forhold til målgruppen og vedkommende skal dokumentere tidligere erfaringer ved at indgive referencer fra tidligere arbejdsgivere 5 år tilbage. Ansøger Ansøger skal oplyse om, hvorvidt vedkommende tidligere har fået afslag på etablering af opholdssted eller etablering af anden lignende beskæftigelse andre steder i landet. Tidligere afslag giver anledning til en afklaring af årsagen hertil, og der foretages en vurdering af, hvilken indflydelse afslaget skal have for den nuværende ansøgning. Ligeledes undersøges ansøgerens baggrund for ansøgningen og ansøgerens syn på og rummelighed overfor målgruppen. Ansøgerens motiv for etablering af tilbuddet skal være konstruktivt ift. målgruppen. Ansøgeren skal endvidere have reflekteret over omfang og kompleksitet, ansvar og risiko ved etablering af et opholdssted/botilbud, samt være indforstået med godkendelseskrav og kommunens tilsynsfunktion. Sikring af kendskab til visse regler Det skal sikres, at alle i personalegruppen er: Bekendt med opgaveudførelsen efter Serviceloven, og at de er omfattet af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven, herunder reglerne om tavshedspligt. Bekendt med regler om magtanvendelse, Bekendt med kommunens godkendelses- og tilsynspligt. Fysiske rammer For godkendelse kræves det, at tilbuddets fysiske ramme er egnede til formålet og understøtter målgruppens behov, herunder behovet for privatliv og på børne- og ungeområdet mulighed for opretholdelse af barnets/den unges netværk, skole og fritidsliv. Det er en betingelse at tilbuddet til enhver tid har en gyldig ibrugtagningstilladelse til de anvendte lokaler, herunder lovpligtige forsikringer og godkendelser fra andre relevante myndigheder. Ansøger skal selv sørge for at indhente relevante godkendelser hos andre myndigheder f.eks.: Godkendelse i henhold til planloven 10

Godkendelse fra brandmyndigheder Eventuel byggetilladelse Eventuel ibrugtagningstilladelse Eventuel vurdering fra Arbejdstilsynet, hvis der er værkstedsfaciliteter Yderligere beskrivelse af godkendelseskriterierne for de fysiske rammer er beskrivelse af: Tilbuddets umiddelbare omgivelser(by/land, trafikale forhold) Tilbuddet afstand til natur (skov, strand etc.) Afstand til by og tilhørende faciliteter (f.eks. indkøbsfaciliteter, museum, biograf, sportshaller) Tilgængelighed med offentlig transport Bygningens karakter (nyere eller ældre) Tilbuddets inddeling i afdelinger og disses eventuelle indretning i forhold til brugere med særlige behov (Skærmede enheder, leve-bo miljøer) Antal rum og deres anvendelse herunder størrelse for brugernes værelser/lejligheder. Om der er mulighed for, at familier eller ægtepar kan flytte ind Køkken og badefaciliteter Andre indendørs faciliteter f.eks. vaskerum, tv-stue, systue, værksted, café, computerrum, gymnastiksal, træningsfaciliteter, kontor, poolrum m.v., samt hvis der er vågen/sovende nattevagt tilhørende vagtfaciliteter for medarbejderne. Udendørs faciliteter f.eks. boldbane, have, terrasse, cykelskur m.v. Økonomi Det fremgår af bekendtgørelse. nr. 1580 af 16/12 2010 21, at Bornholms Regionskommune godkender opholdsstedets, botilbuddets eller behandlingstilbuddets budget. Budgettet skal afspejle aktiviteterne på stedet og giver mulighed for den fornødne kvalitet i tilbuddet i forhold til prisen og den kreds af brugere, som stedet ønsker at modtage. Budgetrammen godkendes som helhed. Den økonomiske vurdering tager udgangspunkt i Bornholms Regionskommunes Retningslinjer til udarbejdelse af budget og årsregnskab for Private- opholdssteder, botilbud og behandlingstilbud. I den økonomiske godkendelsesfase foretages en samlet vurdering af projektansøgningens budgetforslag. I vurderingen ses bl.a. på de ønskede aktiviteter i forhold 11

til disses pris, om opholdsstedets/botilbuddets serviceniveau er rimeligt, om den af budgettet udledte takst står i rimeligt forhold til tilbuddets kvalitet og om lønniveauet modsvarer personalets uddannelses- og kompetenceniveau. Taksten beregnes som hovedregel ud fra en belægning på 95 %. Budgettet skal bestå af følgende hovedelementer: Lønudgifter Ejendomsudgifter Øvrige udgifter Særlige forhold Godkendelse af budget En gang årligt skal Bornholms Regionskommune godkende de private opholdssteders/botilbuddenes budgetramme og månedspris pr. bruger. Fristen for at indsende budgetforslag til godkendelse er den 1. oktober. Budgettet godkendes, hvis det afspejler aktiviteterne på stedet og giver mulighed for den fornødne kvalitet i tilbuddet i forhold til prisen og målgruppen. Indsendelse af regnskab Regnskabsåret følger kalenderåret. Regnskabet skal indsendes til kommunen senest 1. juli i året efter regnskabsårets udløb. Regnskabets oplysninger anvendes til budgetopfølgning og kontrol. Vurdering af økonomien Med udgangspunkt i Regionskommunens vejledning for økonomi foretages en vurdering af det ønskede projekts økonomi. Såfremt et budget ikke kan godkendes af kommunen, kan der gives afslag på ansøgningen alene af denne årsag. Øvrige forhold Det private opholdsted eller botilbud er forpligtet til at overholde den til enhver tid gældende lovgivning jfr. Retssikkerhedsloven 43 stk. 2, samt de til enhver tid gældende godkendelseskriterier for private opholdssteder og botilbud. 12

De skal tillige leve op til de til enhver tid i Bornholms Regionskommunes gældende mål og rammer for børn og unges ophold på private opholdssteder og botilbud - herunder de politisk vedtagne beslutninger på området. Bornholms Regionskommunes godkendelse til at drive det private opholdssted eller botilbud kan ikke overdrages til anden fysisk eller juridisk person. De private opholdssteder og botilbud er underlagt de samme regler for tavsheds- og underretningspligt som de kommunale tilbud (Retssikkerhedsloven 43 stk. 2 og i servicelovens 153 og 154). Private opholdssteder og botilbud skal, i henhold til Arbejdsmiljøloven, leve op til reglerne for APV. Bornholms Regionskommunes Børne- og ungepolitik De private leverandører skal leve op til Bornholms Regionskommunes børne- og ungepolitik. Politikkerne kan ses på Bornholms Regionskommunens hjemmeside. Bornholms Regionskommunes Sundhedspolitik De private leverandører skal leve op til Bornholms Regionskommunes sundhedspolitik, herunder udarbejdelse af interne rygepolitikker, alkohol- og rusmiddelpolitik. Vejledning til udarbejdelse af sundhedspolitikker findes på Bornholms Regionskommunens hjemmeside. Opholdsstedet skal være røgfri, hvilket vil sige, at der ikke må ryges inden døre i forbindelse med arbejdet med børn og unge eller under arbejdet med børn og unge i det fri. Medarbejdere, der arbejder med børn og unge, fungerer som rollemodeller, og rygning i samværet med børn er derfor ikke tilladt. Det er et ledelsesansvar, at gældende regler vedrørende rygning overholdes: Lederen har derfor pligt til at skride ind over for medarbejdere, der ikke overholder reglerne herom. Tilladelser og godkendelser efter anden lovgivning Der gøres opmærksom på at kommunens godkendelse efter serviceloven ikke indebærer, at kommunen har taget stilling til andre myndigheders krav. Det påhviler opholdsstedet/botilbuddet selv at sikre sig fornøden tilladelse fra andre relevante myndigheder samt sikre sig, at regler efter anden lovgivning er opfyldt, herunder byggelovgivning, forsikringsforhold, beredskab ved brand mm. 13

Godkendelse Når Børne og Skoleudvalget godkender et privat opholdssted eller botilbud til optagelse på Tilbudsportalen, meddeles dette i en skriftligt begrundet afgørelse. Denne angiver, hvilke målgrupper opholdsstedet, botilbuddet eller behandlingstilbuddet er egnet til, antallet af pladser, pædagogiske metode og målsætning, samt om opholdsstedet eller botilbuddet er godkendt som fond i henhold til Serviceloven. Oplysningspligt Det private tilbud er forpligtet til at fremkomme med de oplysninger, der er nødvendige, for at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse i sagen. Bornholms Regionskommune skal i forbindelse med sin vurdering af det enkelte tilbud sikre, at sagen er belyst i det omfang, det er nødvendigt, for at kunne træffe afgørelse i sagen. Bornholms Regionskommune kan vælge at indkalde repræsentanter for tilbuddet til en samtale om ansøgningen om godkendelse med henblik på en gensidig orientering om sagens videre forløb og få et overblik over de foreliggende oplysninger, herunder om f.eks. pædagogik, metoder, normering, personaleforhold, bygningsmæssige forhold mv. Opholdsstedet eller botilbuddet skal være opmærksom på, om der sker ændringer i målgruppen eller antallet af pladser, fordi godkendelsen så skal ændres og godkendes af kommunalbestyrelsen. Køb af tillægsydelser på børneområdet Ligeledes skal opholdsstedet eller botilbuddet underrette tilsynsmyndigheden, hvis der aftales tillægsydelse med visiterende myndighed. Sådanne ydelser forudsættes at være usædvanlige i forbindelse med tilbud af pågældende karakter. Tilsyn I henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 16 er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelsen, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres fra hvert enkelt tilbud. Tilsynet skal hermed bidrage til at sikre kvaliteten på stedet, samt at tilbuddene er i overensstemmelse med gældende lovgivning. Desuden fremgår det af Bekendtgørelse nr. 1580 af 16.12.2010 om Tilbudsportalen samt om godkendelse af og tilsyn med visse private tilbud - 27 stk. 1. at: 14

Den kommunalbestyrelse, der har godkendt private tilbud som generelt egnede, jf. 11, fører tilsyn med de godkendte tilbud og med, at de krav, der følger af godkendelsesgrundlaget, overholdes, jf. lovens 148 a stk. 1. Desuden skal tilsynet være medvirkende til, at danne grundlag for kontrol af, at de oplysninger tilbuddet har lagt på Tilbudsportalen, er i overensstemmelse med de faktiske forhold på stedet. Tilsyn giver et øjebliksbillede på baggrund af dialog, udsagn, samt det på stedet foreliggende baggrundsmateriale. Det er derfor ikke en garanti for at tilbuddet til enhver tid lever op til lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. Private opholdssteder og botilbud er forpligtet til at samarbejde med tilsynet, som skal have fysisk adgang til institutionen, ligesom opholdsstedet eller botilbuddet er forpligtet til at meddele den godkendende myndighed, hvis der sker ændringer i godkendelsesgrundlaget. Kommunen har i kraft af sin tilsynspligt mulighed for til enhver tid at aflægge besøg i institutionen (både anmeldt og uanmeldt besøg) og gøre sig bekendt med de faktiske forhold, for at følge med i at kravene overholdes. Tilsyn omfatter følgende elementer/temaer, som fremgår af kommunens tilsynsrapport: Tilbuddets organisering og forretningsgange Målgruppe og indskrevne beboere Personale Fysiske rammer Struktur i hverdagen Pædagogisk metode, reference ramme og praksis Sundhed Medindflydelse, inddragelse og kommunikation Økonomi Forhold vedrørende ophør 24. En godkendelse af et opholdssted, et botilbud eller et behandlingstilbud kan bringes til ophør, når Bornholms Regionkommune finder, at forholdene på opholdsstedet, i botilbuddet eller i behandlingstilbuddet er væsentligt ændret i forhold til godkendelsesgrundlaget. Stk. 2. Bornholms Regionskommune skal inden ophøret have genvurderet godkendelsen på baggrund af en forhandling. 15

Stk. 3. Bornholms Regionskommune underretter de visiterende myndigheder om opholdsstedets, botilbuddets eller behandlingstilbuddets ophør. Dette skal så vidt muligt ske med forudgående varsel. Stk. 4. Bornholms Regionskommune underretter Civilstyrelsen, jf. 17, stk. 4, om ophør af et opholdssted, et botilbud eller et behandlingstilbud etableret som fond. Tjekliste Ansøgning Af ansøgningen skal det fremgå: Hvem / hvilke personer der søger godkendelsen Hvilke personlige kvalifikationer / erfaringer og uddannelse, ansøger / ansøgere har i relation til det at etablere / drive et opholdssted Opholdsstedet skal være for børn og unge i henhold til lov om social service 142, stk. 5 jf. 66. 5 Beskrivelse af målgruppe, herunder begrundelse for den valgte målgruppe Beskrivelse af tilbud på stedet (skole, værksteder, nærmiljø m.v.) Specifikation af personalesammensætning, herunder antallet af stillinger og stillingskategorier Pædagogisk metode, eventuelt behandlingsmuligheder Budget, specificeret og inddelt i grupperinger i henhold til Kl s og danske regioners vejledning Oplysning om, hvordan opholdsstedet skal organiseres Oplysning om ledelsesforhold Udkast til vedtægter (med mindre opholdsstedet skal drives som privat virksomhed) Liste over bestyrelsesmedlemmer med navn og adresse (med mindre opholdsstedet skal drives som privat virksomhed) Følgende dokumentation skal medsendes ansøgningen Udkast til lejekontrakt, hvis der skal indgås et lejemål. Vurdering af markedsleje fra uafhængig ejendomsmægler eller valuar Kopi af seneste offentlige ejendomsvurdering Kopi af BBR-ejermeddelelse Dokumentation for finansiering/belåning af ejendommen, hvis renteudgifter ønskes medtaget i takstberegningsgrundlaget Dokumentation for ejendomsskat Dokumentation for andre udgifter, som kendes vedrørende ejendommen 16

Dokumentation for, at der er indgivet ansøgning om godkendelse efter planloven Godkendelse fra den stedlige kommunes brandmyndighed Byggetilladelse, hvis der skal foretages ombygninger eller bygges nyt Godkendelse fra Jordbrugskommissionen, hvis dette er påkrævet Vurdering fra Arbejdstilsynet, hvis der skal være værkstedsfaciliteter Udkast til andre lejeaftaler mv., hvis leje mv. ønskes medtaget i takstberegningsgrundlaget Under behandlingen af ansøgningen vil Børne- og Skolesekretariatet - i forbindelse med en nærmere undersøgelse - efter samtykke indhente skatteattest, offentlig straffeattest, børneattest samt helbredserklæring på ansøger/ansøgere. Der er herudover særlige krav for skibsprojekter. Der henvises til Socialministeriets vejledning nr. 3 2011 om servicelovens regler om særlig støtte til børn og unge. Ansøgning, der ikke indeholder ovenstående materiale og oplysninger, vil ikke blive behandlet. Nærmere undersøgelse Når Børne- og Skolesekretariatet - efter en første vurdering af materialet - vurderer, at der er grundlag for at gå videre, indledes en nærmere undersøgelse. Undersøgelsen omfatter ansøgerens kvalifikationer set i forhold til projektbeskrivelsens intentioner. Det drejer sig om, de organisatoriske forhold, pædagogik og metode, personale, de fysiske rammer og de økonomiske rammer for projektet. Undersøgelsen foregår ved én til to samtaler om ansøgers faglige uddannelse, tidligere erfaring og personlige kvalifikationer, besigtigelse af ejendommen m.m. Organisation Har ansøger afklaret organisationsforholdene Er den juridiske person registreret hos rette myndighed (hvis opholdsstedet ikke skal drives som privat virksomhed) Ejerforhold Eventuelt sammenfald af interesser mellem udlejer og lejer Hæftelsesforhold Godkende vedtægter Ledelsesmæssige forhold 17

Pædagogik og metode Målgruppe Aktivitets-/fritidstilbud Pædagogik og metode, herunder socialpædagogiske behandlingsmuligheder Dagsrytme Faglig plan Personale Specifikation af personalesammensætning, herunder antallet af stillinger og stillingskategorier Har personalet den fornødne kompetence set i forhold til målgruppen Fysiske rammer Ved besigtigelse vurderes egnethed, størrelsesforhold set i relation til tilbud, antal pladser og aktivitet, nærmiljøets tilbud. Økonomi Vurdering af budget Beregning af takst - belægningsforudsætninger Regler for anvendelse af eventuelt overskud Regler om beslutningskompetence, hæftelse, regnskab, revision og budget Dokumentation for eventuelle lejekontrakter Dokumentation for eventuelle andre aftaler Godkendelse af fordeling af eventuelle fælles udgifter mellem privat og opholdssted Vurdere udgifternes rimelighed i forhold til tilbud Øvrige forhold Forældresamarbejde Samarbejdspartnere i øvrigt Udarbejdelse af rygepolitik, alkohol- og rusmiddelpolitik 18

Klage Hvis der gives afslag på en ansøgning om godkendelse af opholdsstedet eller botilbuddet som generelt egnet, begrundes afgørelsen. Det er muligt at klage over Børne og Skoleudvalgets afgørelse om godkendelse eller afslag på godkendelse. En klage indbringes for det sociale nævn efter Serviceloven 166 reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Konkurrencestyrelsen/rådet er klagemyndighed vedr. godkendelseskriteriernes kvalitetskravs mulige skadelige virkninger for konkurrencen. 19