Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af Handlingsprogram for et rent arbejdsmiljø 2005 Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Arbejdstilsynet København 2005
Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af Handlingsprogram for et rent arbejdsmiljø 2005 Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Overvågning Arbejdstilsynet gennemfører sammen med et udvalg under Arbejdsmiljørådet overvågning af udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af Handlingsprogram for et rent arbejdsmiljø i 2005. Denne overvågning har fundet sted siden 1999. I Handlingsprogrammet er der sat mål og beskrevet visioner for syv områder i arbejdsmiljøet. Områderne er arbejdsulykker; kræft og skader på centralnervesystemet som følge af kemiske påvirkninger; tunge løft, -skub og -træk; ensidigt, gentaget arbejde; psykisk arbejdsmiljø; indeklima og høreskadelig støj. Endvidere indeholder Handlingsprogrammet et særligt afsnit om børn og unges arbejdsmiljø. Hvor kommer data fra? Til belysning af udviklingen benyttes forskellige datakilder, herunder Arbejdstilsynets registre over anmeldte arbejdsulykker og anmeldte tilfælde af arbejdsrelaterede sygdomme eller symptomer og registret over ulykker behandlet på skadestue hos Statens Institut for Folkesundhed. Desuden indgår data fra Arbejdstilsynets produktregister og fra Arbejdsmiljøinstituttets regelmæssige interviewundersøgelser om helbred og arbejdsmiljøpåvirkninger. Fra 2001 er overvågningen udvidet med en særlig undersøgelse af virksomhedernes interne forebyggende aktiviteter baseret på besøg på arbejdspladser og telefoninterview med en ledelsesrepræsentant og en medarbejderrepræsentant. For hvert visionsområde indgår kun de mest belastede branchegrupper. Det er meningen, at denne undersøgelse skal gentages med nogle års mellemrum. Besøgene omfatter ca. 1/10 af de interviewede arbejdspladser svarende til ca. 40 arbejdspladser pr. visionsområde. Besøgsdelen af undersøgelsen er baseret på kvalitative data og skal give viden om arbejdspladsernes viden, holdninger og handlinger i relation til sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Deltagelse i undersøgelsen har været frivillig. I denne pjece omtales en mindre del af resultaterne fra denne undersøgelse. Endelig indgår data fra Arbejdstilsynets administrative databaser med informationer om reaktioner i forbindelse med den almindelige inspektion på arbejdspladserne samt over branchearbejdsmiljørådenes bevillinger til forebyggende aktiviteter. Arbejdsulykker I 2003 er der anmeldt i alt ca. 39.000 arbejdsulykker hvilket er det laveste antal siden 1993. Korrigeres der for den beregnede underrapportering på ca. 55 pct. svarer dette til i alt ca. 85.000 arbejdsulykker eller ca. 390 arbejdsulykker pr. arbejdsdag. Andelen af alvorlige arbejdsulykker er i 2003 knap 12 pct. I 2003 førte 51 arbejdsulykker til dødelig udgang, og antallet af sådanne ulykker er for tredje år i træk under 60 svarende til én dødelig arbejdsulykke hver fjerde arbejdsdag. Siden 1993 er der sket et fald i antallet af anmeldte arbejdsulykker, der har medført døden. Også for anmeldte arbejdsulykker i det hele taget og for alvorlige arbejdsulykker er der tale om et fald i perioden. Inddrages den tilskadekomnes alder ses nogenlunde samme procentvise fald i antal anmeldelser pr. beskæftiget i de tre aldersgrupper 18-24 år, 25-49 år og 50+ år. Der er færrest arbejdsulykker pr. beskæftiget for de 50+ årige. Faldet i antallet af arbejdsulykker pr. beskæftiget i perioden 1993-2003 kan også konstateres i statistikken over arbejdsulykker behandlet på skadestue. Der er anmeldt ca. 4.600 arbejdsulykker for 18-24-årige i 2003. Samme år medførte tre af disse tilfælde døden for den tilskadekomne. Sammenlignet med de ældre aldersgrupper har 18-24-årige mænd flest anmeldte arbejdsulykker pr. beskæftiget. Lige som for alle aldersgrupper under ét er der i perioden 1993-2003 tale om et faldende antal anmeldelser pr. beskæftiget for aldersgruppen 18-24-årige, både når det drejer sig om anmeldte arbejdsulykker i det hele taget, om alvorlige ulykker og arbejdsulykker behandlet på skadestue.
Første runde af undersøgelsen af virksomhedernes interne forebyggende aktiviteter viser, at der er en vis forskel mellem arbejdsgiveres og arbejdstageres vurdering af sikkerheden på arbejdspladserne. Blandt andet ser det ud til, at arbejdstagere i højere grad end arbejdsgivere vurderer, at der kan forekomme tilsidesættelse af sikkerhedsregler som følge af pres fra kolleger, og at det kan ske, at sikkerhedsprocedurer ikke overholdes til punkt og prikke under spidsbelastninger. Det kunne tyde på, at arbejdsgivere ikke altid kender til sikkerhedsniveauet i det daglige. Undersøgelsen viser også, at der er et ganske stort antal arbejdspladser, hvor man enten ikke har en sikkerhedsgruppe, eller hvor sikkerhedsgruppen ikke medvirker til undersøgelse af arbejdsulykker. Arbejdstilsynet afgav i 2003 ca. 7.700 reaktioner relateret til arbejdsulykker, hvilket svarer til ca. 28 pct. af det samlede antal afgivne reaktioner. I perioden 1995-2003 gennemførte Arbejdstilsynet i alt 33 indsatser relateret til arbejdsulykker. Arbejdstilsynet gennemførte i 2001-2002 besøg med en opfordring om at forbedre sikkerheden og reducere ulykkesforekomsten med mindst 10 pct. inden for ét år på de 100 arbejdspladser, der har anmeldt flest arbejdsulykker. Branchearbejdsmiljørådene fik i 2003 økonomisk støtte til en samlet værdi af 34 mio. kroner til i alt 58 projekter relateret til forebyggelse af arbejdsulykker fortrinsvis til udarbejdelse af vejledninger samt kortlægning af ulykker og metoder til forebyggelse. Ensidigt, gentaget arbejde Med ca. 2.800 anmeldte tilfælde af sygdom eller symptomer relateret til ensidigt, gentaget arbejde i 2003 svarende til ca. 13 anmeldelser pr. arbejdsdag udgør denne gruppe ca. en fjerdedel af det samlede antal tilfælde anmeldt til Arbejdstilsynet. I perioden 1993-2003 har antallet af anmeldelser pr. beskæftiget været forholdsvis konstant. Langt de fleste anmeldte tilfælde vedrører nakkeskulderregionen (ca. 78 pct.) mens en mindre del vedrører lænderyggen (ca. 15. pct.). Der er ca. 2,2 gange så mange kvinder som mænd, der får anmeldt tilfælde af sygdom eller symptomer relateret til ensidigt, gentaget arbejde, og det er især kvinder over 24 år, der får anmeldt sådanne tilfælde. I nogle af de branchegrupper, hvor der har været særlig fokus på forebyggelsen af ensidigt, gentaget arbejde, ses et faldende antal anmeldelser pr. beskæftiget gennem perioden. Det er dog fortsat inden for disse branchegrupper, at der anmeldes mange symptomer og lidelser relateret til ensidigt, gentaget arbejde. Resultaterne af 1. runde af undersøgelsen af virksomhedernes interne forebyggende aktiviteter, der vedrører ensidigt, gentaget arbejde, peger i retning af, at virksomhederne har vanskeligheder med at reducere forekomsten af ensidigt, gentaget arbejde. Undersøgelsens observationsdel viser, at på trods af en formelt set god organisering af arbejdsmiljøarbejdet på ca. 2/3 af virksomhederne er der fortsat på hver anden virksomhed i de undersøgte branchegrupper en utilfredsstillende stor udbredelse af ensidigt, gentaget arbejde. Tunge løft Med ca. 1.800 anmeldte tilfælde af sygdom eller symptomer relateret til tunge løft i 2003 svarende til ca. otte anmeldelser pr. arbejdsdag udgør denne gruppe ca. 16 pct. af det samlede antal tilfælde anmeldt til Arbejdstilsynet. Over perioden 1993 2003 ses en halvering af antallet af anmeldelser pr. beskæftiget. Omkring halvdelen af de anmeldte tilfælde giver skader i lænderyggen og den anden halvdel i nakkeskulderregionen. Der er ca. 1,4 gang så mange kvinder som mænd, der får anmeldt tilfælde af sygdom eller symptomer relateret til tunge løft og det er især kvinder over 24 år, der får anmeldt sådanne tilfælde. Anmeldte akutte overbelastninger på grund af løft udgør også en stor andel med ca. 15 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet i 2002 svarende til ca. 30 anmeldelser pr. arbejdsdag. Anmeldeincidensen er også her faldende i perioden 1993-2002. Efter 2002 er registreringsproceduren ændret for denne type skader, hvorfor det endnu ikke har været muligt at opgøre akutte skader som følge af tunge løft. I 1. runde af undersøgelsen af virksomhedernes interne forebyggende aktiviteter i relation til tunge løft, -skub og -træk viser observationsbesøgene, at omkring halvdelen af virksomhederne ikke har kortlagt problemer relateret til tunge løft og ikke har sikret forebyggelse gennem oplæring, instruktion og information. Der blev konstateret en reel reduktion i tungt løftearbejde på ca. 1/3 af virksomhederne. Arbejdstilsynet afgav i 2003 ca. 5.000 reaktioner relateret til tunge løft, ensidigt, gentaget arbejde og andre belastninger af bevægeapparatet, hvilket svarer til ca. 18 pct. af det samlede antal afgivne reaktioner. I perioden 1995 2003 gennemførte Arbejdstilsynet 23 indsatser rettet mod tunge løft, skub og træk og 12 indsatser rettet mod ensidigt, gentaget arbejde. Branchearbejdsmiljørådene fik i 2003 bevilliget tilskud til 48 projekter med relation til tunge løft, -skub og - træk og ensidigt, gentaget arbejde til en værdi af i alt 23 mill. kroner. Psykisk arbejdsmiljø Psykiske og psykosomatiske sygdomme og symptomer skal anmeldes til Arbejdstilsynet på lige fod med alle andre arbejdsrelaterede tilfælde af sygdom. Arbejdstilsynets register over anmeldte tilfælde af arbejdsrelaterede sygdomme og symptomer er dog vurderet til kun at vise en beskeden del af den reelle forekomst af psykiske og psykosomatiske lidelser fremkaldt af et belastende psykisk arbejdsmiljø. Blandt årsagerne hertil formodes at være, at mange personer med en arbejdsrelateret psykisk eller psykosomatisk sygdom eller symptom vil være tilbageholdende med at oplyse deres læge om, hvordan deres arbejdsforhold er, bl.a. fordi de opfatter problemerne på arbejdspladsen som uden for lægens rækkevidde, og fordi mange generelt er 2
tilbageholdende med at indvie andre i deres psykiske og psykosomatiske problemer og til i det hele taget at erkende dem. Dertil kommer, at forskellige læger formodes at have forskellig opfattelse og viden om, hvilke lidelser der kan skyldes arbejdet. På grund af disse forhold er Arbejdstilsynets register over anmeldte tilfælde ikke velegnet til at beskrive den reelle forekomst af arbejdsrelaterede psykiske symptomer. Antallet af anmeldte tilfælde af arbejdsrelateret psykisk eller psykosomatisk sygdom og symptomer er steget støt siden 1993 og tæller i 2003 i alt ca.1.550 tilfælde svarende til ca. syv pr. arbejdsdag. Efter muskelskeletsygdomme udgør disse arbejdsrelaterede tilfælde af psykisk og psykosomatisk sygdom og symptomer dermed den næsthyppigst anmeldte type af arbejdsrelateret sygdom. Tre af fire anmeldelser vedrører kvinder. Oven i disse godt 1.550 tilfælde af psykisk og psykosomatisk sygdom og symptomer skal der på årsbasis lægges ca. 2.300 tilfælde af pludselige voldsrelaterede psykiske reaktioner svarende til ca. 10 tilfælde pr. arbejdsdag. Efter 2002 har det ikke været muligt at opgøre disse voldsrelaterede tilfælde på grund af ændret registreringsprocedure pr. 1. januar 2003. I 1. runde af undersøgelsen af virksomhedernes interne forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter angiver ca. 2/3 af virksomhederne via telefoninterview, at de i dag prioriterer psykisk arbejdsmiljø højere end tidligere, og at de har medtaget psykisk arbejdsmiljø i deres seneste arbejdspladsvurdering. På den baggrund ser det ud til, at der er en øget bevidsthed og forståelse for områdets væsentlighed og alvorlighed. Det skal dog nævnes, at der i de gennemførte telefoninterview indgår relativt flere større virksomheder, som generelt har mere tradition for organiseret arbejdsmiljøarbejde end mindre virksomheder. Desuden er der relativt flere ledere end medarbejderne, der giver udtryk for en positiv udvikling. Det kan tages som udtryk for, at der kan være langt fra en nedskrevet personalepolitik til medarbejdernes dagligdag. Omkring halvdelen af virksomhederne har iværksat initiativer til forbedring af det psykiske arbejdsmiljø, men godt 1/3 har ikke kunnet identificere nogen forbedring efter en intern indsats. Dette billede bekræftes af observationsdelen af samme undersøgelse, som viser, at ca. halvdelen af de besøgte virksomheder kun har gjort en meget begrænset eller ingen indsats i relation til psykisk arbejdsmiljø, og kun har opnået en begrænset eller ingen forbedring af det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet afgav i 2003 ca. 770 reaktioner relateret til psykisk arbejdsmiljø svarende til 3 pct. af det samlede antal reaktioner. I perioden 1995-2003 har Arbejdstilsynet i alt gennemført 20 indsatser rettet mod psykisk arbejdsmiljø. Desuden har Arbejdstilsynet forestået den danske del af Den europæiske Arbejdsmiljøuge, der i 2003 havde særlig fokus på psykisk stress. I 2003 fik branchearbejdsmiljørådene bevilliget i alt 22 mill. kroner til 40 projekter med relation til psykisk arbejdsmiljø, fortrinsvis til udarbejdelse af vejledninger og informationsmateriale. Kræft og skader på centralnervesystemet Kræft er en sygdom, der typisk udvikles over en lang årrække. Det er derfor ikke relevant at bruge anmeldte tilfælde i 2003 som udtryk for, hvordan udsættelsen for kræftfremkaldende stoffer har været i Handlingsprogrammets løbetid. I stedet opgøres forbruget af kræftfremkaldende stoffer ud fra anmeldelser til Arbejdstilsynets produktregister. Det årlige forbrug af de udvalgte kræftfremkaldende markørstoffer, dvs. stoffer der forbruges i større mængde end 100 tons/år, varierer, idet forbruget i 2003 er opgjort til at være ca. 32.000 tons, mens det var 22.000 tons i 2001 og 35.000 tons i 1999. Langt det mest anvendte kræftfremkaldende stof er formaldehyd, der i 2003 blev forbrugt i en mængde på mere end 20.000 tons. Fra 1993 frem til og med 2003 er antallet af anmeldte skader på centralnervesystemet ( hjerneskader ) faldet. Det samme gælder antallet af anmeldte tilfælde af akut forgiftning. Som følge af en vis latenstid anses anmeldte tilfælde af skader på centralnervesystemet i 2003 for overvejende at være forårsaget af påvirkninger i arbejdsmiljøet forud for Handlingsprogrammets start. Første runde af undersøgelsen af virksomhedernes interne forebyggende aktiviteter viser, at det især er de større arbejdspladser med 20 eller flere ansatte, som har gjort en indsats for at reducere kemiske arbejdsmiljørisici og undersøgelsen indikerer således, at især de små virksomheder har behov for yderligere viden om kemikaliernes farlighed og håndtering. Arbejdstilsynet afgav i 2003 ca. 3.400 reaktioner relateret til kemiske risikofaktorer, hvilket svarer til ca. 12 pct. af det samlede antal afgivne reaktioner. I perioden 1995-2003 gennemførte Arbejdstilsynet i alt 13 indsatser rettet mod kræftfremkaldende stoffer og nerveskadelige stoffer. Branchearbejdsmiljørådene fik i 2003 bevilliget i alt ca. 17 mill. kroner til 35 projekter med hel eller delvis fokus på kræft eller skader på centralnervesystemet som følge af kemisk belastning i arbejdsmiljøet. Støj Høreskader som følge af støj udvikles typisk over en længere årrække. Personer, der anmelder en høreskade i dag, har typisk været udsat for støj for 15-20 år siden, og anmeldelserne er derfor ikke relevante i forhold til Handlingsprogrammets løbetid. En nylig undersøgelse viser, at der fortsat forekommer høreskadelig støj over 85 db(a) i betydeligt omfang i flere brancher inden for industrien. For oversigtens skyld skal det nævnes, at der i 2003 blev anmeldt ca. 1.400 tilfælde af arbejdsrelateret høreskade til Arbejdstilsynet. Første runde af undersøgelsen af virksomhedernes interne forebyggende aktiviteter viser, at kun ca. 3
halvdelen af de besøgte virksomheder har en god organisering af arbejdsmiljøarbejdet, mens 2/3 har en positiv holdning, god viden og relevante ressourcer til støjbekæmpelse. Det er især virksomheder med under 20 ansatte, der har problemer med arbejdsmiljøet. I 2003 afgav Arbejdstilsynet ca. 1.000 reaktioner relateret til støj svarende til ca. 4 pct. af det samlede antal reaktioner. Arbejdstilsynet gennemførte 17 indsatser rettet mod høreskadelig støj i perioden 1995-2003. Branchearbejdsmiljørådene fik i 2003 støtte til 34 projekter med relation til støj på i alt 18 mill. kroner. Indeklima Arbejdstilsynets register over anmeldte tilfælde af arbejdsrelateret sygdom eller symptomer er ikke velegnet til at beskrive forekomsten af indeklimagener, da de helbredsmæssige konsekvenser af dårligt indeklima består af en række uspecifikke symptomer, som ikke entydigt kan henføres til forhold i arbejdsmiljøet. I første runde af undersøgelsen af virksomhedernes interne forebyggende aktiviteter viser observationsbesøg, at der på godt 2/3 af de besøgte arbejdspladser er vurderet, at virksomhederne har kortlagt arbejdsmiljøproblemerne tilfredsstillende, at væsentlige problemer er prioriteret, at der er planlagt løsninger, og at der følges op på disse løsninger. Samme andel af de besøgte arbejdspladser har ifølge observatørerne et relevant og godt kendskab til problemer knyttet til indeklima. På godt halvdelen af arbejdspladserne har observatørerne vurderet, at man har forebygget indeklimagener. Ledelsessiden fremstår dog generelt mere positiv i sine angivelser af forebyggende aktiviteter i relation til indeklimaproblemer end arbejdstagersiden. I 2003 afgav Arbejdstilsynet ca. 1.600 reaktioner knyttet til problemer i arbejdsmiljøet vedrørende indeklima svarende til 6 pct. af det samlede antal afgivne reaktioner. Arbejdstilsynet gennemførte fem indsatser i relation til indeklima i perioden 1995-2003 og branchearbejdsmiljørådene ydede i 2003 støtte til 27 projekter relateret til indeklima svarende til en værdi af 10 mill. kroner. Unge under 18 år Siden 1993 er antallet af anmeldte arbejdsulykker for denne aldersgruppe faldet fra ca. 700 årligt til ca. 500 i 2003 svarende til 2 arbejdsulykker pr. arbejdsdag. Andelen af alvorlige arbejdsulykker er ca. 15 pct. og har været nogenlunde konstant i hele perioden. I de seneste fire år er der anmeldt én arbejdsulykker om året, der har medført døden for den unge. For drenge anmeldes der flere arbejdsulykker end for piger. Siden 1993 er der gennemsnitligt anmeldt ca. 40 tilfælde af arbejdsrelateret sygdom eller symptomer årligt i denne aldersgruppe. I 2003 er tallet 22 tilfælde. Det drejer sig især om hudsygdomme og lidelser i muskler og skelet. I undersøgelsen af virksomhedernes interne forebyggende aktiviteter viser observationsbesøg, at der er relativt få virksomheder, der i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens krav, tager de unges særlige arbejdsmiljørisici op i deres arbejdspladsvurdering. Bortset fra dette tegner der sig ikke noget entydigt billede af virksomhedernes interne arbejdsmiljøarbejde i relation til unge under 18 år. Arbejdstilsynet gennemførte 12 indsatser i perioden 1995-2003 relateret til børn og unge. I 2003 fik branchearbejdsmiljørådene støtte til 19 projekter med relation til børn og unge svarende til en værdi af ca. 6 mill. kroner. Referencer Arbejdstilsynet. Arbejdsministerens handlingsprogram for et rent arbejdsmiljø 2005. København: Arbejdstilsynet 1995. Arbejdstilsynet. Overvågning 2001. Udviklingstendenser København: Arbejdstilsynet 2003 (hovedrapport og bilagsrapport 1 og 2). Arbejdstilsynet. Overvågning 2002. Udviklingstendenser København: Arbejdstilsynet 2004 (hovedrapport, del og 2 og bilagsrapport). Arbejdstilsynet. Overvågning 2003. Udviklingstendenser København: Arbejdstilsynet 2005 (hovedrapport og bilagsrapport). Yderligere information Arbejdstilsynets rapporter over udviklingen i den del af arbejdsmiljøet, der er omfattet af Handlingsprogram for et rent arbejdsmiljø 2005, kan rekvireres i en trykt udgave eller ses på internetadressen www.at.dk/sw11045.asp. Arbejdstilsynet Kontor for effekt og analyse Landskronagade 33 DK-2100 København Ø 70 12 12 88 e-post ea@at.dk 4