Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet
|
|
- Christina Jespersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark Sikkert og Sundt Arbejde for Alle - velfærd med arbejdsmiljø i centrum Fakta om arbejdsmiljøet LO og FTF markerer igen den internationale arbejdsmiljødag, og dagen gennemføres i samarbejde med Ulandssekretariatet. Arbejdsmiljødagen er indstiftet af Den Internationale Fagbevægelse for at sætte fokus på et bedre arbejdsmiljø og mindes de mange som er blevet ramt af skader. FN s arbejdsorganisation ILO har også initiativer i forbindelse med 28. april I dette faktablad er der en række aktuelle oplysninger om arbejdsmiljøet: 1. Fakta om arbejdsmiljøet i Danmark, side 2 2. Fakta om arbejdsmiljøet i EU, side 5 3. Fakta om arbejdsmiljøet globalt, side 7
2 1. Fakta om arbejdsmiljøet i Danmark LO s og FTF s medlemsorganisationer har tilsammen omkring sikkerhedsrepræsentanter og tillidsrepræsentanter, som er med i indsatsen for et sikkert og sundt arbejdsmiljø på arbejdspladserne vedtog Folketinget handlingsprogrammet Rent arbejdsmiljø år 2005 et program, der skulle forbedre arbejdsmiljøet på en række områder: Arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø, ensidigt gentaget arbejdet og tunge løft, støj, kræftfremkaldende og nerveskadende stoffer, indeklima samt børn og unge. En evaluering af de sidste10 års arbejdsmiljøindsats viser, at hovedparten af de målsætninger, der blev opstillet for at forbedre arbejdsmiljøet inden 2005 ikke er nået. Det lykkedes hverken at nå målene for alvorlige ulykker, psykisk arbejdsmiljø eller tunge løft. For ensidigt gentaget arbejde (EGA) er målet om, at EGA skulle være reduceret med 10 pct. i 2005 nået. (Kilde: 10 år med handlingsprogrammet Rent arbejdsmiljø 2005, Arbejdstilsynet, 2007). For indsatsen frem til 2010 har arbejdsmarkedets parter og en bred kreds i Folketinget valgt at prioritere og sætte måltal for indsatsen i forhold til 4 områder: Ulykker, muskel- og skeletbesvær, psykisk arbejdsmiljø og støj. Der mangler dog at blive sat reduktionsmål på indsatsen imod muskel- og skeletbesvær. (Kilde: LO og FTF) I 2005 døde 55 personer som følge af ulykker på arbejdet. Dette svarer til niveauet i årene , men er en stigning i forhold til 2004, hvor 44 personer mistede livet på jobbet (Kilde: Anmeldte arbejdsskader , Arbejdstilsynet, 2006). I 2005 er der blevet anmeldt arbejdsulykker. Dette ligger på niveau med 2004, hvor vi var vidner til den første stigning i arbejdsulykker siden Det er fortsat for tidligt at afgøre, om denne stigning er et udtryk for, at den positive tendens, der har været på ulykkesområdet, er ved at vende. (Kilde: Anmeldte arbejdsskader , Arbejdstilsynet, 2006). I 2005 var godt 11 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykke så alvorlig, at den medførte amputation, knoglebrud eller skader på omfattende dele af legemet. Dette svarer til niveauet i (Kilde: Anmeldte arbejdsskader , Arbejdstilsynet, 2006). I 2005 blev der anmeldt ulykker blandt unge under 25 år. Regner man de mange ulykker med, som ikke bliver anmeldt, giver det i alt ulykker blandt børn og unge. Det svarer til, at de unges andel af arbejdsskaderne udgør 20,7 pct. De unges arbejde udgør kun 10,7 pct. af det samlede antal timer, der præsenteres på det danske arbejdsmarked. Det indebærer, at risikoen 2
3 for arbejdsskader blandt unge er lige knap dobbelt så høj som blandt voksne (20,7 pct. af skaderne, men kun 10,7 pct. af timerne) (Kilde: LO). Tilsvarende viser optælling af skadestuebehandlede arbejdsulykker for unge mellem 18 og 25 år, at deres risiko for en arbejdsulykke er dobbelt så stor i forhold til andre aldersgrupper. (Kilde: Dansk Institut folkesundhed). Der blev i 2005 anmeldt arbejdsbetingede lidelser, hvilket er noget højere end niveauet i de foregående år, men på samme niveau som antallet i Dette tal omfatter eksempelvis skader forårsaget af dårligt psykisk arbejdsmiljø, EGA og en række af de mere klassiske helbredsproblemer, der følger af røg, støj og møg. (Kilde: Anmeldte arbejdsskader , Arbejdstilsynet, 2006). I 2005 var 52 pct. af alle anmeldte arbejdsbetingede lidelser forårsaget af lidelser i bevægapparatet. Sammenlignet med antallet af anmeldelser i de forgangne år er tallet steget fra 6851 tilfælde årligt i år 2000 til tilfælde i (Kilde: Anmeldte arbejdsskader , Arbejdstilsynet, 2006) anmeldte i 2005 en psykisk lidelse. I år 2000 var tallet 870. Det svarer til en stigning på næsten 300 pct. over en femårig periode (Kilde: Anmeldte arbejdsskader , Arbejdstilsynet, 2006). Andelen af danskere som føler sig stresset er steget. Det anslås, at pct. (hver tiende) af danskere i arbejde lider af stress i en sådan grad, at de har brug for hjælp. (Kilde: Arbejdsmiljø i Danmark 2005, NAK, NFA, 2005). I en rapport fra Arbejdsmiljøinstituttet er det estimeret, at der hvert år dør 47 mennesker som følge af passiv rygning på deres arbejdsplads. Dødeligheden for passiv rygning ligger dermed på niveau med antallet af dødsulykker på de danske arbejdspladser. Endvidere er det estimeret, at passiv rygning hvert år forårsager sygdomstilfælde, der fører til hospitalsindlæggelser. (Kilde: Passiv Rygning, AMI, 2004). I 2002 blev der anmeldt tilfælde af vold i forbindelse med arbejdet. Anmeldelsessystemet er siden blevet ændret, så det ikke længere er muligt at udarbejde en oversigt over antallet af voldsbaserede arbejdsulykker. (Kilde: Overvågning 2003, Arbejdstilsynet 2005). Anmeldelsen af arbejdsbetingede lidelser som følge af støj er stagneret over en femårig periode. (Kilde: Anmeldte arbejdsskader , Arbejdstilsynet, 2006). Alligevel udgør høreskader stadig mere end 10 pct. af de godt arbejdsbetingede lidelser, der hvert år anmeldes til Arbejdstilsynet. En undersøgelse fra Arbejdsmedicinsk klinik i Århus viser, at der fortsat er store støjproblemer på de danske arbejdspladser. Støj er et særdeles udbredt arbejdsmiljøproblem i en række brancher, hvor der også er mange ansatte. Godt halvdelen af arbejdstagerne i byggeindustrien, jern- og metalindustrien, mineralindustrien, træindustrien, fødevareindustrien samt på trykkerier og i daginstitutioner er udsat for et støjniveau, der kan give høreskader. (Kilde: 10 år med handlingsprogrammet Rent arbejdsmiljø 2005, Arbejdstilsynet, 2007). 3
4 Stadig flere lønmodtagere angiver selv, at de er udsat for et støjniveau, der er så højt, at man må hæve stemmen for at tale sammen. I 2005 angiver næsten hver tredje, 30 pct. af alle lønmodtagere og selvstændige i Danmark, at de er udsat for støj af denne styrke. Dette i modsætning 25 pct. i (Kilde: Arbejdsmiljø i Danmark 2005, NAK, AMI, 2005) personer anmeldte i 2005 en arbejdsbetinget lidelse som følge af hudsygdomme. Det svarer til knap 9 pct. af de arbejdsbetingede lidelser, der anmeldes hvert år. Antallet har været svagt faldende siden (Kilde: Anmeldte arbejdsskader , Arbejdstilsynet, 2006). I 2005 blev der anmeldt 219 arbejdsbetingede lidelser som følge kræftsygdomme eller forstadier hertil. Tallet har været mere eller mindre stabilt over en femårig periode. (Kilde: Anmeldte arbejdsskader , Arbejdstilsynet, 2006). Det er beregnet, at 12 pct. af lungekræfttilfældene i Norden kunne undgås, hvis farlige eksponeringer i arbejdet blev fjernet. (Kilde: Kræft og kræftfremkaldende stoffer: Wallin m.fl.). Det forventes, at antallet af tilfælde af lungehindekræft ( asbest-kræft ) vil stige fra de nuværende 100 sygdomstilfælde om året til omkring 125 i løbet af dette årti. (Kilde: Kræftens bekæmpelse). Det samlede sygefravær i Danmark svarer til årsværk/fuldtidsstillinger. Forskning viser, at 1/3 af fraværet kan fjernes ved forbedring af arbejdsmiljøet. (Kilde: Sygefravær i et arbejdsmiljøperspektiv, AMI, 2003). Hvis man alene ser på arbejdsulykkerne er de årsag til, at 2,5 mio. lønmodtagere har en sygefraværsdag pr. år, og det svarer til tabte årsværk/fuldtidsstillinger. (Kilde: Arbejdsmiljøet i Danmark i 2000, NAK, AMI, 2002). Det er velkendt, at arbejdsskadestatistik er behæftet med usikkerhed. Man ved blandt andet, at langt fra alle ulykker og arbejdsbetingede lidelser bliver anmeldt. For ulykkernes vedkommende skønnes der at være en underrapportering på omkring 50 pct., den er endnu højere for børn og unge. (Kilde: Anmeldte arbejdsskader , Arbejdstilsynet, 2006). 4
5 2. Fakta om arbejdsmiljøet i EU I 2001 døde personer som følge af arbejdsulykker. Det svarer til, at der dør en europæisk lønmodtager hver anden time på grund af en arbejdsulykke. Tallet ligger imidlertid på det laveste niveau i perioden (Kilde: European Statistics on accidents at work, Eurostat). I 2001 blev der anmeldt 7,6 millioner arbejdsulykker, hvilket vil sige, at en EU-borger er offer for en arbejdsulykke hver 5. sekund. Dette tal har dog været stabilt faldende siden (Kilde: European Statistics on accidents at work, Eurostat). Estimater viser, at arbejdsulykker hvert år koster EU-landene 55 milliarder euro. (Introductory Report: Decent Work Safe Work, ILO). EU har sat som mål, at arbejdsulykker skal reduceres med 25 pct. i perioden (Kilde EU s Arbejdsmiljøstrategi ). Der er 75 millioner unge mennesker i beskæftigelse i EU. De unge har 50 pct. flere arbejdsulykker end de ældre arbejdstagere, og antallet er stigende. Blandt andet derfor har Det Europæiske Arbejdsmiljø Agentur gjort unges arbejdsmiljø til temaet for arbejdsmiljøugen i uge (Work and Health in the EU a statistical portrait , Eurostat). Frekvensen af arbejdsulykker uden dødelig udgang pr arbejdstagere er mere end 40 pct. højere for de årige end for den samlede arbejdsstyrke. Det er et forhold, der gør sig gældende i alle erhvervssektorer (Eurostat: - Population and social conditions/helath). Den yngste gruppe af arbejdstagere (mellem 15 og 24 år) er den gruppe, der hyppigst udsættes for fysisk krævende arbejde. (EWCS2000/Age and working conditions in the EU, EFWC, 2003). Arbejde i opskruet tempo og med stramme tidsfrister er hyppigere forekommende blandt unge arbejdstagere. Unge har større sandsynlighed for at blive sat til for eksempelvis ensformigt arbejde og for ekstrem varme, kraftig støj og vibration på arbejdspladsen. (ESWC, data uddraget fra ESWC 1995 og undersøgelsesresultater fra 2000 fra Prevent, Tal fra viser, at omkring 7,7 millioner mennesker i EU lider af arbejdsbetingede lidelser. Heraf er 53 pct. muskelskeletlidelser, 18 pct. relateret til stress, depressioner og angst og 8 pct. til lungelidelser. (Kilde: European labour force survey LFS, 1999). Hvert år dør EU-borgere af arbejdsbetingede lidelser. (Introductory Reprot: Decent Work Safe Work, ILO). 7,5 millioner lønmodtagere i Europas 15 lande var udsat for passiv rygning i mindst 75 pct. af arbejdstiden. De mest udsatte brancher er detailhandlen, restaurationsbranchen, finanssektoren, forsikringsbranchen og social- og sundhedssektoren. (Workplace Smoking, 2004, ILO). 5
6 På EU-niveau går millioner arbejdsdage tabt hvert år som følge af sygefravær. 210 millioner af dem skyldes arbejdsulykker, mens 340 millioner skyldes andre helbredsmæssige problemer forårsaget af arbejdet. Sagt på en anden måde, så har hver enkelt europæisk lønmodtager i gennemsnit 3,4 sygefraværsdage om året, der er forårsaget af forhold i arbejdet. (Kilde: Third European Survey on Working conditions 2000). 6
7 3. Fakta om arbejdsmiljøet globalt På globalt plan dør 2,2 millioner arbejdstagere hvert år som følge af arbejdsulykker eller arbejdsbetingede lidelser. Det svarer til mennesker om dagen. 1,7 millioner af disse dødsfald skyldes arbejdsbetingede sygdomme. (Kilde: World Day for Safety and Health at work 2005: A background paper, ILO). Passiv rygning er en af de helt store dræbere på arbejdspladserne verden over. Hvert år dør der estimeret set omkring som følge af passiv rygning på deres arbejde. (Introductory Reprot: Decent Work Safe Work, ILO). Farlige stoffer dræber årligt omkring medarbejdere på verdensplan alene asbestkræft kræver hvert år menneskeliv. De fleste af de resterende dødsfald skyldes andre former for kræft samt lungelidelsen Silikose. (Kilde: World Day for Safety and Health at work 2005: A background paper, ILO). På verdensplan sker der hvert år omkring 270 millioner arbejdsulykker. I 2001 døde personer som følge af sine skader. Dette tal er steget med siden Det er særligt de unge lønmodtagere mellem 15 og 24, der kommer ud for alvorlige arbejdsulykker, mens det særligt er arbejdstagere over 55, der udsættes for dødelige arbejdsulykker. (Kilde: World Day for Safety and Health at work 2005: A background paper, ILO). På verdensplan skyldes 5 pct. af alle alvorlige arbejdsulykker minearbejde. Dette til trods for, at kun 1 pct. af den globale arbejdsstyrke er beskæftiget inden for minedrift. ILO estimerer, at omkring minearbejdere dør hvert år som følge af arbejdsulykker. (Safety Culture at work, World Day for Safety and Health at work, April ). Tal fra 2001 viser, at der hvert år er omkring 160 millioner mennesker verden over, som er ofre for arbejdsbetingede lidelser. (Kilde: World Day for Safety and Health at work 2005: A background paper, ILO). I år 2000 var der på verdensplan omkring 211 millioner økonomisk aktive børn i alderen 5-14 år. Det svarer til, at 16 pct. af alle børn under 15 år er i arbejde. Heraf arbejdede 111 millioner i risikable erhverv. Udover de 111 millioner er det estimeret, at 8,4 millioner børn på verdensplan er involveret i andre former for farligt børnearbejde, såsom handel med børn, tvangsarbejde, væbnede konflikter, prostitution og pornografi og anden aktivitet. (Kilde: Every Child counts New Global Estimates on Child Labour, 2002, ILO) børn dør hvert år som følge af en arbejdsulykke (Kilde: Safe Work and Safety Culture, 2004, ILO). Dertil kommer det faktum, at risikoen for alvorlige arbejdsulykker er langt større blandt de unge medarbejdere mellem 15 og 24 år, end den er for deres ældre kollegaer. (World Day for Safety and Health at work 2005: A Background Paper, ILO). 7
28. april 2009 den internationale arbejdsmiljødag Sikkert og sundt arbejde for alle. Fakta om arbejdsmiljøet
28. april 2009 den internationale arbejdsmiljødag Sikkert og sundt arbejde for alle Fakta om arbejdsmiljøet LO og FTF markerer igen den internationale arbejdsmiljødag. Dagen gennemføres i samarbejde med
Læs mere28. april 2010 den internationale arbejdsmiljødag Sikkert og sundt arbejde for alle. Fakta om arbejdsmiljøet
28. april 2010 den internationale arbejdsmiljødag Sikkert og sundt arbejde for alle Fakta om arbejdsmiljøet LO og FTF markerer igen den internationale arbejdsmiljødag. Dagen gennemføres i samarbejde med
Læs merePå sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.
'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø
Læs mereSikkert og Sundt Arbejde for Alle samarbejde og ansvarlighed
Fagligt politisk grundlag for fagbevægelsens internationale mærkedag om arbejdsmiljø den 28. april 2006 i Danmark Sikkert og Sundt Arbejde for Alle samarbejde og ansvarlighed LO og FTF markerer igen den
Læs mereIntermediate Report: Danish Labour Force Survey 2007 ad hoc module on accidents at work and work-related health problems
Copenhagen, February 007 Statistics Denmark, Labour Force Survey MIF Intermediate Report: Danish Labour Force Survey 007 ad hoc module on accidents at work and work-related health problems Regarding grant
Læs mereUdviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af. Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003
Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af Handlingsprogram for et rent arbejdsmiljø 2005 Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Arbejdstilsynet København 2005 Udviklingen i arbejdsmiljøet
Læs mereTabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet
4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens
Læs mereOvervågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle
Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle
Læs mereFremtidens arbejdsmiljø
Analyse Aaj 01-12-2005 Fremtidens arbejdsmiljø En ny plan fra Regeringen skal sikre opretholdelse af arbejdsstyrken, mindske sygefraværet og holde folk så længe som muligt på arbejdsmarkedet. Af Allan
Læs mereStatus for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020
Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod Andel af beskæftigede med væsentlige psykiske belastninger og symptomer 1 1 1 1 1 1 1 1 År Udvikling 1-1 De blå søjler viser andelen af beskæftigede, der har væsentlige
Læs mereLængere tid på arbejdsmarkedet - Arbejdstilsynets indsats
P r æ s e n t a t i Længere tid på arbejdsmarkedet - Arbejdstilsynets indsats Direktør i Arbejdstilsynet, Søren Kryhlmand 9. april 2019 1. Missionen om at forebygge ulykker, nedslidning og sygefravær 2.
Læs mereBehov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø
NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi
Læs mere5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet
5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet Fraværet på DA-området som følge af sygdom, barsel, arbejdsulykker m.v. udgjorde 5,5 pct. af det samlede antal mulige arbejdsdage i 2005. Heraf udgjorde sygefraværet,0 pct.point.
Læs mereSIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD!
SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD! For mange børn og unge skades på jobbet Børn og unge er særlig sårbare over for skadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet. Ofte mangler børn og unge den viden, erfaring
Læs mereArbejdstilsynet i nye politiske rammer. ArbejdsmiljøNET s årskonference 2012
Arbejdstilsynet i nye politiske rammer ArbejdsmiljøNET s årskonference 2012 Følgende præsenteres i dag Arbejdsmiljøets tilstand de seneste 5 år Ny strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 Initiativer
Læs mereStatus over arbejdsmiljøet i 2005
Status over arbejdsmiljøet i 2005 Hermann Burr, NFA Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper? Mænd og kvinder Status Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper?
Læs mereSmå virksomheder svigter arbejdsmiljøloven
LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at
Læs mere3. evaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien
3. evaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i og 2017 i samarbejde med Arbejdsmiljørådet foretages midtvejsevalueringer
Læs mere5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37
5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37 Opmærksomhedspunkter En arbejdsskade er en samlet betegnelse for helbredsmæssige følger af skadelige påvirkninger på arbejdspladsen. Der skelnes mellem: Arbejdsulykke:
Læs mereHvordan er danskernes arbejdsmiljø?
Hvordan er danskernes arbejdsmiljø? Direktør Inger Schaumburg & senioranalytiker Nina Føns Johnsen, NFA AM2017, Nyborg Strand, 28. november 2017 NFA s formål - At forske, formidle og uddanne for at bidrage
Læs mereEDEGØRELSE OM FREMTIDENS ARBEJDSMILJØ 2010. ny prioritering af arbejdsmiljøindsatsen. Regeringen, december 2005
Fremtidens arbejdsmiljø R EDEGØRELSE OM FREMTIDENS ARBEJDSMILJØ 2010 ny prioritering af arbejdsmiljøindsatsen Regeringen, december 2005 REDEGØRELSE OM FREMTIDENS ARBEJDSMILJØ 2010 ny prioritering af arbejdsmiljøindsatsen
Læs mereN O T A T. Arbejdsmiljø- og stresspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune.
N O T A T Intern udvikling og Kommunikation Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 27. februar 2008 Sagsnummer 2007021344A Arbejdsmiljø- og stresspolitik i Ringkøbing-Skjern
Læs mereBørn og unge - årlig status 2013-2014
Børn og unge - årlig status 2013-2014 Indledning Forskellige aktører arbejder aktivt med at fortælle de unge om arbejdsmiljø Arbejdsmiljørådet har i en årrække været optaget af børn og unges arbejdsmiljø,
Læs mereDet gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer
Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af
Læs mereAf Ingerlise Buck Økonom i LO
ANALYSE Smerter og trælse hverdage for seniorer som må blive i job Torsdag den 25. januar 2018 Smerter og skrantende helbred. Det er ifølge ny undersøgelse hverdag for mange af de seniorer, der ikke kan
Læs mereArbejdsskader blandt FOAs medlemmer
Kampagne og Analyse 7. december 2009 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer 1. Om undersøgelsen... 1 2. Resumé... 2 3. Udviklingen i arbejdsskader blandt FOAs medlemmer... 3 4. FOAs medlemmer er overrepræsenteret
Læs mereMobning på arbejdspladsen
Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere
Læs mereOvervågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats
Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet SAMMENFATNING Overvågningsrapport 2007 Overvågning
Læs mereMobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11
1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...
Læs mereStatus for arbejdsmiljøet og fremtidens arbejdsmiljøindsats Jacob Buch
Status for arbejdsmiljøet og fremtidens arbejdsmiljøindsats Jacob Buch Tilsynschef Tilsynscenter Nord www.arbejdstilsynet.dk 1 Det vil jeg komme ind på Det politiske grundlag- Arbejdsmiljøstrategien 2020
Læs mereFOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL
FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på
Læs mereÆldre faglærte oplever smerter på arbejdet
Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Mens hver fjerde lønmodtager er begrænset på arbejdet pga. smerter, er omkring hver. lønmodtager hårdt ramt af smerter. Det er især faglærte og ufaglærte, der
Læs merePsykosocialt arbejdsmiljø
Kapitel 8 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet er en af mange faktorer, der har betydning for befolkningens sundhedstilstand. Det vurderes, at hver tiende sygdomstilfælde kan tilskrives arbejdsmiljøet (1). Arbejdstilsynets
Læs mereDet psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen
Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.
Læs mereArbejdsmiljørepræsentant i DM. dm.dk
Arbejdsmiljørepræsentant i DM dm.dk 2 Tillykke med dit nye hverv og tak fordi du kaster dig ud i opgaven med at passe på dit og kollegernes arbejdsmiljø. For langt de fleste mennesker på arbejdsmarkedet
Læs mereArbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 og anmeldelse af erhvervssygdomme
Arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 og anmeldelse af erhvervssygdomme Oplæg om Arbejdstilsynets tilsynspraksis den 4. oktober 2016 på fyraftensmøde om sikre og sunde arbejdspladser for alle aldre v/ Jens
Læs mereHovedresultater: Mobning
Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som
Læs mereOvervågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats
Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet samt øvrige fysiske og kemiske faktorer
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs mereArbejdsmiljøredegørelse 2011
Arbejdsmiljøredegørelse 2011 Arbejdsmiljøredegørelsen 2011 består af 3 dele: 1. Arbejdsmiljøredegørelsen 2011 2. Arbejdsmiljøredegørelsen 2011, Baggrundsdata og eksempler 3. Arbejdsmiljøredegørelsen 2011,
Læs mereDI s Arbejdsmiljøkonference 2017
DI s Arbejdsmiljøkonference 2017 Hvad skete der i 2016? Nationalt EMF-direktivet (Elektromagnetisk stråling) træder i kraft Direktiv om trykbærende udstyr træder i kraft Trepartsforhandlinger? % Nye drøftelser
Læs mereBedre arbejdsmiljø mindsker presset på sundhedssektoren.
En artikel fra KRITISK DEBAT Bedre arbejdsmiljø mindsker presset på sundhedssektoren. Skrevet af: Janne Hansen Offentliggjort: 15. juni 2010 På trods af 35 år med en arbejdsmiljølov har vi stadig ondt
Læs mereArbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet
13. MAJ 2004 Flere af målene for de fire højtprioriterede arbejdsmiljøproblemer i regeringens og parternes Prioriteringsplan er stort set nået. Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet På bare to år,
Læs mereArbejdstilsynet indsats omkring bygherrerollen. Bygherreforeningens temamøde om bygherrens ansvar og muligheder 25. februar 2014
Arbejdstilsynet indsats omkring bygherrerollen Bygherreforeningens temamøde om bygherrens ansvar og muligheder 25. februar 2014 Arbejdstilsynets særlige BA aktiviteter Indtil udgangen af 2015 er der årligt
Læs mereARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE
ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE Et godt og langt arbejdsliv for alle Leif Lahn Jensen Arbejdsmarkedsordfører DE TO UDFORDRINGER Arbejdsstyrken slides ned Løsninger? Økonomiske realiteter Næsten en halv
Læs mereHver fjerde lønmodtager har smerter på arbejdet
Hver fjerde lønmodtager har smerter på arbejdet Mere end hver tiende lønmodtager mellem 8 og år er fysisk overbelastet, og over hver fjerde er begrænset i arbejdet på grund af smerter. Værst står det til
Læs mereDårligt arbejdsmiljø har på 15 år kostet mindst 51 mia.
Formandssekretariatet Den 27. januar 2015 Dårligt arbejdsmiljø har på 15 år kostet mindst 51 mia. I perioden 1998-2012 er der i Danmark blevet anerkendt 266.646 arbejdsskader. Over de 15 år har det dårlige
Læs mere0. Ændringer som rådet finder ønskelige Rådet finder, at der er behov for en række ændringer, og anbefaler derfor:
Beskæftigelsesministeren Ved Stranden 8 1061 København K Arbejdsmiljørådets 66 redegørelse for 2006 I henhold til Arbejdsmiljølovens 66, stk. 4, afgiver Arbejdsmiljørådet hvert år en redegørelse til beskæftigelsesministeren
Læs mereMinisterens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering
Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 182 Offentligt T A L E Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering
Læs mereDu kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats.
Kære deltager Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats. Hvad spørger vi om Spørgeskemaet indeholder en række spørgsmål
Læs mere2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i strategien
2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien April 2017 J.nr. 20175000361 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i og 2017 i samarbejde med
Læs mereGod start godt arbejdsmiljø
God start godt arbejdsmiljø EU s arbejdsmiljø-uge i Uge 43 Forberedelse til fællesmødet Arbejdsmiljøsystemet Arbejdsmiljøet i jeres branche Særlige regler for unge Undervisningen kan indledes med en af
Læs mereEt liv med rettigheder?
Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:
Læs mereARBEJDSPLADSVURDERING
ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter
Læs mereKulturen på arbejdspladsen er afgørende for, hvordan vi udfylder rammen. DIALOG. Virksomhedskulturen betyder noget for Arbejdsmiljøet og omvendt!
MEDaftalen og ledelses-styrings grundlaget sætter rammen også for Arbejdsmiljøarbejdet! Kulturen på arbejdspladsen er afgørende for, hvordan vi udfylder rammen. DIALOG Virksomhedskulturen betyder noget
Læs mereFælles arbejdsmiljødata Arbejdsmiljødata i regionerne
- Danske Regioner, marts 2017 2 Indhold 1. Indledning... 3 2. Arbejdsulykker i de fem regioner... 4 2.1 Arbejdsulykker fordelt efter område... 7 2.1.1 Det somatiske område... 7 2.1.2 Det psykiatriske område...
Læs mereFTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær
08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser
Læs mereNotat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte)
Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser 2005. (virksomheder med mindst 10 ansatte) 1 Hovedresultater vedrørende sundhedsfremmeordninger generelt Næsten alle virksomheder
Læs mereHR Fokusområder for arbejdsmiljøarbejdet. Fokusområder for arbejdsmiljøarbejdet Brønderslev Kommune Udarbejdet forår 2017
Fokusområder for arbejdsmiljøarbejdet 2017-2020 Brønderslev Kommune Udarbejdet forår 2017 1 Indholdsfortegnelse Forord 3 Formål 4 Processen indtil nu 5 Beskrivelse af Fokusområderne 6 Bilag 1 Inspirationsskema
Læs mereVirksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017)
September 2018 Rapport: Fakta om Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017) En spørgeskemaundersøgelse på arbejdspladser i Danmark Fakta om Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017) Institution:
Læs mereReligiøse institutioner og begravelsesvæsen
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereArbejdsskadestatistik 1. kvartal 2012. Personale / HR
Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 212 Personale / HR 14 12 1 8 6 4 2 29 21 211 212 Indledning Hermed foreligger arbejdsskadestatistikken efter første kvartal i 212. Statistikken indeholder kun arbejdspladser
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereFSISU Børne- og Kulturområdet
Page 1 of 6 Referat FSISU Børne- og Kulturområdet Ordinært møde Dato Tid Sted NB. Fraværende Til stede 6. marts 2006 14:30 Byrådssalen Formøde kl. 13.30 for medarbejdere i Byrådssalen og kl. 14.00 for
Læs mereDen nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.
Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.april 2005 Hvad er problemet med sygefraværet i Danmark? Stigende langtidssygefravær
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereIndhold - kapitel 2 2 DATAKILDER OG METODE DATAKILDER STATISTISK METODE LÆSEVEJLEDNING...2.4
Indhold - kapitel 2 2 DATAKILDER OG METODE...2.1 2.1 DATAKILDER...2.1 2.2 STATISTISK METODE...2.3 2.3 LÆSEVEJLEDNING...2.4 2 Datakilder og metode 2.1 Datakilder Med henblik på at beskrive udviklingen inden
Læs mereGod start godt arbejdsmiljø
God start godt arbejdsmiljø EU s arbejdsmiljø-uge i Uge 43 Forberedelse til fællesmødet Arbejdsmiljøsystemet Arbejdsmiljøet i jeres branche Særlige regler for unge Undervisningen kan indledes med en af
Læs mereSAMARBEJDE OM ARBEJDSMILJØ
SAMARBEJDE OM ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljøkonferencen Dansk Jernbaneforbund v/ Lizette Risgaard, næstformand i LO Arbejdsmiljøet skrænter Mere end 40.000 anmeldte arbejdsulykker Mere end 20.000 anmeldte erhvervssygdomme
Læs mereNNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader
AE har undersøgt hyppigheden af arbejdsskader blandt medlemmer af NNF s a-kasse. Analysen viser, at NNF ere har flere arbejdsskader end andre, både når det gælder arbejdsulykker og erhvervssygdomme. NNF
Læs mereHandlingsplan 2013-2015
Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår
Læs mereOprettelse af BrancheArbejdsmiljøRåd (BAR) Mål- og rammestyring for partsindsatsen. Skriftlige ArbejdsPladsVurderinger (APV)
Arbejdsmiljøet - hvad har regeringen gennemført? Det dårlige arbejdsmiljø er stadig udbredt på mange arbejdspladser - arbejdsskadestatistikker og en lang række undersøgelser viser, at rigtigt mange lønmodtagerne
Læs mereMobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5
1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere
Læs mereARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE
ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske
Læs mereForebyggelse af arbejdsmiljøproblemer
8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.
Læs mereStatus over arbejdsulykker 2017
Status over arbejdsulykker 2017 1 Antal arbejdsulykker Det samlede antal arbejdsulykker i 2017 er opgjort til 1736, heraf er 472 fraværsulykker. Antallet af fraværsulykker er 12 lavere end i 2016, men
Læs mereEnhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø
Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres
Læs mereTEMA: DANSKERNES. Ugebrevet MANDAG Morgen
TEMA: DANSKERNES Ny rapport: Dansk arbejdsmiljø står i stampe Det danske arbejdsmiljø er samlet set ikke blevet bedre siden - Antallet af arbejdsulykker og lønmodtagere med en lægeligt anerkendt sygdom
Læs mereArbejdsmiljøstrategi Vedtaget af Hoved-MED på møde 27. januar 2016.
Arbejdsmiljøstrategi 2016-2020 Vedtaget af Hoved-MED på møde 27. januar 2016. 2 Vedligeholdelse og udvikling af den gode arbejdsmiljøkultur Arbejdsmiljøstrategien 2016-2020 er en fortsættelse af kommunens
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 49 Indhold: Ugens tema Bruttoledigheden stort set uændret i oktober 212 Ugens analyse Tidligt tilbage-til-arbejdet reducerer sygefraværet Ugens tendenser Svag økonomisk
Læs mereVIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom
VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dentallaboratorier Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 17 Kontor Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle
Læs mere[Det talte ord gælder]
Ligestillingsudvalget 2014-15 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt T A L E 20. november 2014 Tale ved samråd om sexchikane i Ligestillingsudvalget den 4. december 2014 J.nr. 20140092112
Læs mereStrategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Strategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd 2017-2020 Industriens Branchearbejdsmiljøråd Materialer fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd kan fås ved henvendelse til organisationerne eller downloades
Læs mereFTF: Styrk tilsynet med psykisk arbejdsmiljø
FTF: Styrk tilsynet med psykisk arbejdsmiljø Tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø halter alvorligt Andelen af beskæftigede, der er psykisk belastede, er ifølge NFA steget med 17 pct. fra 2012 til 2016.
Læs mereArbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan
Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan 1. Arbejdsmiljørådets mission og vision Arbejdsmiljørådet vil frem mod 2020 både styrke og synliggøre partsindsatsen som et helt centralt element i den samlede
Læs mereMobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt...
1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt bibliotekarer... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet
Læs mereArbejdsskadestatistik 2010
Forord Med et stærkt fokus på at skabe den bedst mulige sagsbehandling har Arbejdsskadestyrelsen i de senere år afsluttet flere sager, end der er blevet anmeldt. I 2010 havde styrelsen en samlet tilgang
Læs mereHusk lønsamtaler med medarbejdere på orlov
Husk lønsamtaler med medarbejdere på orlov Oprettet: 10-08-2010 Opdateret: 11-08-2010 10.000 kr. kostede det en virksomhed, at en medarbejder på barsel ikke fik den lønsamtale hun havde krav på efter personalehåndbogen.
Læs mereArbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer
11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det
Læs mereFlere oplever stress især blandt offentligt ansatte
Flere oplever stress især blandt offentligt ansatte Langt flere danskere har symptomer på arbejdsrelateret stress. Særligt blandt offentligt ansatte er andelen, der udviser stresssymptomer steget med i
Læs mere6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.
22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs mereStrategi for BFA Industri
Strategi for BFA Industri 2017-2020 Arbejdsmiljø i industrien Materialer fra BFA Industri kan fås ved henvendelse til organisationerne eller downloades på www.bfa-i.dk Denne strategi foreligger kun elektronisk.
Læs mereDET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN
Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både
Læs mereArbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)
16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.
Læs mereHovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6
1 Indholdsfortegnelse Hovedresultater:... 3 Sygefravær... 4 Køn... 5 Alder... 5 Hjemmeboende børn... 5 Sektor... 6 Stillingsniveau... 6 Balancen mellem arbejde og privatliv... 7 God nærmeste leder... 7
Læs mereOvervågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats
Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats 2006-2010 Afrapportering af mål i Fremtidens arbejdsmiljø 2010 Prioriterede emner: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletpåvirkninger Støj
Læs mereNOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres
Louise Kryspin Sørensen November 15 NOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres - Sygeplejersker oplever et større arbejdspres i 15 i forhold til sidste måling i 12. Dobbelt så mange sygeplejersker oplever,
Læs mere