Naturplan for Borreby. Varetagelse af natur- og kulturværdier på en bynær landbrugsbedrift

Naturplan for Borreby Varetagelse af natur- og kulturværdier på en bynær landbrugsbedrift Pilot- og demonstrationsprojekt om græsningsselskaber og naturplaner Februar 2005 1

Indhold FORMÅL MED NATURPLANEN... 3 NATURPLANENS AFGRÆNSNING... 3 BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 4 HISTORIE... 5 FREDNINGSFORHOLD, BINDINGER... 5 ANDRE PLANFORHOLD... 7 HERREGÅRDSLANDSKABETS STRUKTUR... 7 ALLÉER OG SOLITÆRE TRÆER... 7 LEVENDE HEGN OG BEPLANTNINGER... 7 NATUR PÅ UDTAGNE AREALER... 8 BRAKAREALER... 8 LAVSKOV... 9 FORTIDSMINDER OG STEN- OG JORDDIGER... 9 FORTIDSMINDER... 9 STEN- OG JORDDIGER... 12 NATURELEMENTER... 13 BORREBY... 13 ELLEHØJGAARD... 21 ØRNEHOVED SKOV... 23 PRIORITERING AF NATURPLANENS TILTAG... 24 KILDER... 24 BILAG... 24 2

Formål med naturplanen Naturplanen for Borreby gods er udarbejdet som et pilot- og demonstrationsprojekt om naturplaner med tilskud fra Direktoratet for FødevareErhverv, Natur- og kulturhistorisk set er Borreby en af Sjællands allerstørste perler, og for at beskytte og bevare det værdifulde herregårdsmiljø intakt blev godset fredet i 1977. Formålet med nærværende projekt er at vise, hvordan en naturplan for ejendommen kan være med til at varetage ejendommens natur og kulturværdier samtidig med, at der drives et bæredygtigt landbrug. Naturplanen er udarbejdet på et frivilligt grundlag, og planen skal først og fremmest virke som insprirationskilde og vise, hvordan naturen kan beskyttes og udvikles. Forslagene i naturplanen er derfor ikke bindende for ejeren. Naturplanen er udarbejdet af ThygeAndersen, Skov- og Landskabsingeniørfirma, og er tilgængelig på www.borrebygods.dk og på www.naturplaner.dk. Naturplanens afgrænsning 1. Den nuværende hovedbygning er opført 1556 Naturplanen omfatter tre landbrugsejendomme på i alt 676 ha, der tilsammen udgør Borreby Gods. Området grænser mod nord til Skælskør by og mod vest til Inderfjorden. Uden for kerneområdet ligger Ørnehoved Skov ved Stigsnæs og Ellehøjgaard ved Boeslunde. Ejendommens areal fordeler sig på 488 ha ager, 64 ha skov, 30 ha eng, 67 ha mose, 12 ha park og 15 ha anden anvendelse. 3

Hele ejendommen er beliggende i Skælskør Kommune. Beskrivelse af området Området er et typisk herregårdslandskab med store marker, mange tilplantede mergelgrave, kyststrækninger og ikke mindst de gamle inddæmmede arealer med sø, eng og mose. Midt imellem ligger Borreby som en historisk og arkitektonisk perle. Landbruget drives med traditionel planteavl. En af bygningerne er lejet ud til rideskole. Godset har egen skytte, og der drives et professionelt jagtvæsen med udsætning af fasaner og pleje af ejendommens naturlokaliteter. 2. Borreby ligger beskyttet bag voldgrave og vindbro Den nære beliggenhed af Skælskør by og Borrebys mange fortræffeligheder har gjort stedet til et meget yndet udflugtsmål. Ejerne har valgt at være imødekommende overfor den stadig stigende interesse for at opleve natur og kulturhistoriske steder. Der er således offentlig adgang til parken og avlsgårdsplads i sommerperioden 1.5-31.10 dagligt fra kl. 9-20, og i vinterperioden 1.10-30.4 dagligt fra kl. 9-12. I de senere år har der sommeren igennem og ved juletid været åbent i Borreby Galleri kendt for udstilling af kunsthåndværk. Galleriet har til huse i Tinghuset fra 1553 og den tilstødende herskabsstald. Hertil kommer forskellige koncerter og kulturelle arrangementer, der jævnligt afholdes på Borreby. Stigsnæs Skanser er et yndet udflugtsmål, og skoven er tillige kendt for sit store fugletræk om efteråret. 4

3. Borreby er ofte rammen om kulturelle arrangementer Historie Det nuværende Borreby blev opført i 1556, medens de to fløje omkring borggården og et porthus er opført 50 år senere. Borrebys bygninger med sine dobbelte voldgrave hører til de bedst bevarede befæstede herregårdsanlæg fra renæssancen, og bygningerne er fredet. H.C.Andersen har i Vinden fortæller om Valdemar Daa og hans døtre skildret en af ejerne Valdemar Daae, der forarmet af sine alkymistiske forsøg, måtte gå fra gården i 1681. Borreby har været i familien Castenschiolds eje siden 1783 og ejes i dag af Joachim Castenschiold. I Ørnehoved Skov også kaldet Stigsnæs Skov ligger to skanseanlæg, der vidner om stedets militære betydning i flere perioder af Danmarkshistorien. Et kvadratisk 5 m højt jordværk menes at være opført under svenskekrigen, medens et lavere liggende kanonbatteri blev anlagt under englandskrigen. Fredningsforhold, bindinger Fortidsminder: Fortidsminderne er nærmere omtalt i afsnittet om fortidsminder. Fortidsminder der er beskyttet iht. Museumslovens 29e er tinglyst på ejendommen. Sten- og jorddiger: Sten- og jorddiger er nærmere omtalt i afsnittet om sten- og jorddiger. Sten- og jorddigerne er indtegnet på kortbilagene med lys rosa farve. Som baggrund for indtegningen er anvendt amtets registrering og besigtigelse. Registreringen skal fortsat betragtes som vejledende. 5

Fredninger: Borreby og Ørnehoved Skov er fredet i 1978. Formålet med fredningen er at bevare herregårdslandskabet. Beskyttede naturtyper: Ifølge Naturbeskyttelsesloven er visse søer, vandløb, moser, ferske enge og biologiske overdrev beskyttet efter 3. I alt er der på Borreby og Ørnehoved Skov registreret 110,5 ha som værende omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. På Ellehøjgard er ca. 1 ha omfattet af 3. Vandløb omfattet af 3 er indtegnet med blå signatur. Ved enkelte af områderne er registreringen af 3 områderne ikke samstemmende med naturplanens registrering. Disse forhold bør undersøges nærmere. Ifølge Naturbeskyttelseslovens 3 må der ikke foretages ændringer i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m², eller af vandløb eller dele af vandløb, der er udpeget som beskyttede. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af moser, enge og overdrev, når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med søer er større end 2.500 m². I praksis kan det være svært at skelne mellem moser og tilgroede enge, hvilket heller ikke er gjort i forbindelse med Naturplanen Internationale beskyttelsesområder: Borreby og Ørnehoved Skov er Internationalt Fuglebeskyttelsesområde og Habitatområde. I henhold til Naturbeskyttelseslovens 19 skal amtsrådet iværksætte foranstaltninger for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, som fremgår af Natura 2000. For en ejer af et Natura 2000-område (Internationalt Fuglebeskyttelsesområde eller Habitatområde) gælder en meddelelsespligt til amtsrådet, inden visse aktiviteter iværksættes. Disse aktiviteter fremgår af Bilag 2 til Naturbeskyttelsesloven. Som eksempler kan nævnes opdyrkning af vedvarende græsarealer eller hvis afgræsning af enge ophører. Amtsrådet kan i særlige tilfælde pålægge ejeren af en ejendom i eller uden for internationale naturbeskyttelsesområder den drift eller andre foranstaltninger, som af hensyn til Natura 2000-planens bevaringsmålsætning er nødvendige for at undgå varig forringelse af naturtyper eller levesteder for arter eller betydelig forstyrrelse af arter, som området er udpeget for, hvis risikoen herfor ikke kan afværges ved foranstaltninger på grundlag af Natura 2000-planen. For det tab, som en afgørelse kan påføre en ejer eller bruger, ydes erstatning. Naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinjer Søer og vandløb: Inden for en afstand på 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha og vandløb, der er registreret med beskyttelseslinje, må der ikke placeres bebyggelse eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet. Nysø og Gammelsø har beskyttelseslinier. Fortidsminder: Beskyttelseslinier omkring fortidsminder er nærmere omtalt i afsnittet om fortidsminder. 6

Andre planforhold På hjemmesiden for Vestsjællands Amt findes der informationer om arealerne på forskellige korttemaer. Der er i det efterfølgende givet en kortfattet information om de forhold, der har størst betydning for landskabsforvaltningen på Borreby. Planforhold og lovgivning, der indebærer restriktioner, er omtalt i afsnittet om planforhold (bindinger). Borreby med tilhørende arealer er som bevaringsværdigt herregårdslandskab i regionplanen udlagt som Afgrænset Kulturmiljø, og området er tillige udlagt som Landskabelig og naturmæssig kerneområde samt Beskyttelsesområde. Hele Borreby er udlagt som SFL-område. For landbrugets vedkommende har SFL-områder særlig interesse, idet disse områder giver mulighed for tilskud til en miljøvenlig landbrugsdrift. For engene på områderne 21, 23, 24 og 29 er indgået MVJ aftaler om afgræsning. Det vil sige, at ejeren efter nogle nærmere bestemmelser har forpligtiget sig til at afgræsse engene eller til at foretage høslæt. Herregårdslandskabets struktur Som nævnt i indledningen er naturplanens formål at beskytte og bevare det værdifulde herregårdsmiljø. Nedenfor er nævnt nogle tiltag, der kan være med til at tilgodese kulturmiljøet. Alléer og solitære træer En allé fører fra en bolig til en vej, den signaler fra gammel tid magt og skønhed og er en vigtig del af bygnings- og landskabskulturen. Derfor bør alléen langs Borrebyvej retableres, og en ny allé plantes langs Bankehusvej. Solitære træer er med til at forme landskabet, og er kendetegnende for herregårdslandskabet. På Borreby mangler de solitære træer helt. Hvor det er muligt af hensyn til markdriften, bør der plantes nye solitære træer. Det kan ske i forbindelse med hegn, gærder og remiser. Dette arbejde er allerede i gang, idet godset blandt andet indplanter eg når man renoverer remiser. Eg bør foretrækkes som solitærtræ. Levende hegn og beplantninger Tidligere har nåletræer været meget anvendt ved plantning af vildtremiser. Nåletræer plantes, fordi de blandt andet giver god dækning for vildtet, men træerne trives ikke i den kraftige jord. Nåletræerne hører ikke hjemme i det klassiske herregårdslandskab, og nåletræer bør fjernes eller indkaples af løvfældende træer og buske. Nye nåletræer bør topkappes, så de ikke syner i landskabet. Topkapningen forlænger træernes levetid, og de kan samtidig bevares grønne til jorden.. Ved nyplantning bør anvendes hjemmehørende arter. De mest almindelige er slåen, hunderose, tjørn, hassel, navr og eg. Ønskes der anvendt stedsegrønne træer kan anbefales taks. Taks er skyggetålende, og er velegnet til indplantning blandt løvtræer. 7

Natur på udtagne arealer I afsnittet om Enkeltbetalingsordningens bestemmelser for jordudtagning, der er indsat som bilag 1, fremgår hvilke bestemmelser, der er gældende for driften af udtagne arealer. Som bilag 2 er tillige indsat enkeltbetalingsordningens bilag 3, Plantedække på braklagte arealer og landbrugsarealer, der ikke dyrkes. I afsnittet om Brakarealer og Lavskov er omtalt, hvilke muligheder ordningen giver især for en vildtvenlig drift. Brakarealer De fleste af ejendommens brakarealerne har været udlagt siden 1992 og er i dag med til at skabe variation i landskabet og mere natur i agerlandet. Undersøgelser viser, at værdien af en brakmark for markvildtet falder stærkt allerede efter to år. Enkeltbetalingsordningen giver imidlertid mulighed for at foretage en række foranstaltninger til gavn for vildtet. Hvis man ønsker at lade et areal henligge i naturtilstand og samtidig bevare dyrkningsretten, skal dette anmeldes til amtet (Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur). Med en anmeldelse til amtet kan man bevare dyrkningsretten i 15 år, selvom arealet med tiden udvikler sig til en natur, der opfylder betingelserne for beskyttelse efter Naturbeskyttelseslovens 3. Slåning af brak er tilladt fra 1. juli til 30. april. Hvis vegetationen holdes kort, er det også tilladt at slå brakken i maj og juni måned. Det anbefales at slå dele af brakken, og det skaber variation og genvækst til gavn for harer og visse fuglearter. For at imødegå en faldende værdi af en brakmark for markvildtet kan man genetablere en del af brakmarkerne i september måned eller i perioden 15. april til 31. maj. I september er det tilladt at sprøjte og gødske, hvilket ikke er tilfældet om foråret. Man kan f.eks. dele brakmarken op i tre dele, og omlægge et nyt areal hvert år. Af hensyn til insektlivet er det vigtigt at bevare dele af den gamle brak. Genetablering af brak er samtidig en god mulighed for at bekæmpe aggressivt ukrudt. Det anbefales at genetablere brakmarker i 2 eller 3 års skift. Samtidig bør dele af den gamle brak bevares af hensyn til insektlivet. Vildtstriber i brak giver blandt andet mulighed for i renbestand at så arter, der normalt ikke bruges i landbrugsproduktionen. (se bilag med udsædsmængde). Vildtstriber kan yde vildtet både føde og dækning, og striberne kan ved nyanlæg hvert år med fordel parallelforskydes. Denne metode giver en langsom omlægning af brakken. Det anbefales at anvende vildtstriber på steder, hvor man ikke ønsker at omlægge brakken på skift jf. forrige afsnit. Det er tilladt at fræse en max. 2 m bred stribe i yderkanten af en brakmark. En sådan barjordsstribe kan have to formål. Dels at medvirke til at begrænse spredning af aggressive ukrudtsarter til agerjorden, dels at virke som ledelinie for vildtet og være tørreplads for både fugle og dyr. For at holde striberne bare og ukrudtsfri skal der fræses eller harves 3-4 gange. Det anbefales at etablere barjordsstriber omkring alle brakarealer. Udlæg af brakzoner på 5 eller 10 m bredde (se Enkeltbetalingsordningens bestemmelser) kan være med til at sikre vandmiljøet omkring søer og vandløb. Der er udarbejdet et forslag til en lokalisering af brakarealerne, hvorved vandmiljøet er beskyttet med en randzone på min. 5 m. 8

Brakarealer kan anlægges, så de virker som ledelinier eller korridorer for faunaen. Der er udarbejdet et forslag til lokalisering af brakarealerne, hvorved en del af naturelementerne bliver bundet sammen. Lavskov Lavskov kan etableres som non food afgrøde. Dette giver mulighed for at kombinere udtagningen med en vildtvenlig beplantning. Der gælder særlige regler for plantevalget, og beplantningen skal stævnes eller udtages efter 10 år. Der er i naturplanen forslag til etablering af lavskov på Borreby som nr. 13 og på Ellehøjgaard som nr. 5. Fortidsminder og sten- og jorddiger Der er i det følgende redegjort for fortidsminder og sten- og jorddiger. Fortidsminder Oplysningerne om fortidsminderne er hentet fra Kulturarvsstyrelsens landsdækkende database, der rummer oplysninger om kulturhistoriske lokaliteter på land og til havs. En kulturhistorisk lokalitet er et sted med spor efter menneskelig aktivitet i tidligere tider, eller hvortil der er knyttet folkesagn eller mundtlig tradition. Kulturarvsarealer er i denne forbindelse en landsdækkende kortlægning af kulturlevn af national, regional eller lokal betydning. Fund og fortidsminder er vist med et rødt nummer (sognebeskrivelsesnummer) på naturplanens kortbilag. Fortidsminder, der er fredet, er i den efterfølgende tekst markeret med FM. Disse fortidsminder er beskyttet efter Museumslovens 29e og 29f. Iht. Museumslovens 29e må der ikke foretages ændring i tilstanden af fortidsminder, og efter 29f må der ikke på fortidsminder og inden for en afstand af 2 m fra dem foretages jordbehandling, gødes eller plantes. Der må heller ikke anvendes metaldetektor. Inden for 100 m fra de fortidsminder, der er fredet efter Museumsloven, må der iht. Naturbeskyttelsesloven ikke foretages ændring i tilstanden af arealet, og der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende. Bestemmelsen gælder dog ikke genplantning af skov og i eksisterende have. På Borreby er der beskyttelseslinier omkring voldgravene på Borreby, voldstedet Borren samt jættestuen nr. 45. I Ørnehoved Skov er der beskyttelseslinier omkring Skansen og fire gravhøje. 9

4. Jættestuen på Borreby Oplysninger om fund og fortidsminder: Borreby: 17. Kulturarvsareal Skælskør Yder- og Inderfjord med tilgrænsende kystområder er af national betydning. Rummer talrige submarine stenalderbopladser med bl.a. fundstederne 3, 7, 14 og 15. På 7 på øen Kidholm er fundet en fragmenteret hjortetaksøkse og pandeskald fra tykvægget menneskekranium. Fra 14, flintaffald, flintknuder og redskaber fra stenalder og endelig er der fra 3 og 15 gjort fund fra ertebøllekultur. 45. Jættestue i ager. Kammer 5,5 x 1,8 m af 10 bæresten og 2 dæksten. Ingen høj. Ved undersøgelse 1859 fandtes mange skeletter, genstande af flint og ben. FM. 46. Rundhøj antagelig overpløjet (1884). 47. Rundhøj antagelig overpløjet (1884). 48. Rundhøj sløjfet 1896. På Bunden midt i Høien fandtes en 5' lang, 4' bred Sten med 75-80 skaalformede Fordybninger. I Høien fundet flere Urner med brændte Ben og mindre Gjenstande af Bronze, som Kniv, lille Ring, Naale Stenen med skåltegnene opbevares på Nationalmuseet. 10

5. Borren Voldsted med tårnbanken 49. Rundhøj. Sløjfet 1896. 85. Kulturarvsareal Borreby af regional betydning. I parken ligger en tårnbanke på vestdelen af et næs ud i en tidligere vig af Skælskør Fjord. Mod øst er banken adskilt af en tør grav. Den tilhørende ladegård formodes at have ligget øst for graven. Udgravninger i 1774 på tårnbanken viste rester af et kvadratisk bygningskompleks med fire kvadratiske tårne. På marken øst for voldstedet er detektorfund fra perioden 600-1400 (pladefibler, ligearmet fibel, Urnesfibel, borgerkrigsmønter) samt opsamlet Østersøkeramik (040411-82). Ved opførelsen af det nuværende Borreby i 1556 skal landsbyen Borreby være nedlagt. FM. Ellehøjgård: 35. Ellehøj eller Elverhøj (1800 tallet). Stor naturlig banke med høj (?). Indgravet sneglegang til toppen hvorfra der er en flot udsigt til havet. 104. Detektorfund af muligt vægtlod af bronze fra Yngre Middelalder (1250-1536). Danefæ 1986. 111. Detektorfund af forgyldt skivefibula fra Yngre Vikingetid. Danefæ 1986. Torpet: Nedlagt landsby (torp) hvorfra Ellehøjgård er udflyttet omkring 1900.. Ses på kort fra 1850 1899. Ørnehoved Skov: 11

21. Røse fra bronze eller jernalder. Berejsertekst 1884: En "Runding",dannet af Stene, som et Par Mand kunde læsse paa en Bør, er sløjfet. Der laa en stor Sten i Midten, som dækkede mindre Stene; det var ikke nogen bestemt Kiste: intet fandtes. 22. Røse fra bronze eller jernalder. 23. Rundhøj. Runddysse, 6 m. i Diam. 19 Randsten. Af Kamret er 1 Dæksten og 1 Bæresten synlige. Ingen Jordhøjning. FM.(1940) 6. Den firkantede skanse fra svenskekrigen 23A. Rundhøj 2x18m. FM. 23B. Rundhøj 1,5x14m. FM. 79. Rundhøj 1,1x10m. FM. 84. Batteriet. Skansen ligger ved Agersø sund i NV-lige hjørne af Ørnehoved Skov. Skansen, der i plan er nærmest kvadratisk, er opkastet på en naturlig højning. Kanonplanet, der er ca. 7 x 7 m, begrænses af en knap 1 m høj vold. Til alle 4 sider omgives anlægget af en dyb grav, fra volden regnet ca. 5 m dyb, fra det omregnende terræn ca.1,5 m dyb. I alt måler skansen 30 m fra gravens yderkanter. Man kan læse mere om de registrerede fund og lokaliteter på www.dkconline.dk/geografisk søgning. Sten- og jorddiger Sten- og jorddiger er indtegnet efter Vestsjællands Amts oplysninger på Internettet og efter egne registreringer i forbindelse med udarbejdelse af naturplanen. På naturplanens kort er sten- og jorddiger vist med rosa signatur. Den viste registrering må betragtes som vejledende. 12

Nogle diger kan stamme fra middelalderen, men de fleste af digerne er etableret i forbindelse med udskiftningen 1780 erne og senere. Digerne er vigtige elementer i kulturlandskabet og fortæller om tidligere tiders arealudnyttelse, ejendomsforhold og administration. Digerne fungerer også som levesteder og spredningsveje for dyr og planter. Endelig bidrager digerne til et afvekslende landskab. Amtet kan i visse tilfælde give dispensation til at gennembryde, tilplante eller fjerne et dige. Ifølge Museumslovens 29a må der ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger og lignende. Naturelementer Borreby. 7. Hovedgårdsdiget mod Espe er beskyttet efter Museumsloven 1. Alléen langs Borrebyvej fra bygrænsen ved Spegerborg Bro til Borreby, i alt 1.500 m lang. Formentlig etableret i slutningen af 1700 tallet. Alléen består af lindetræer, dog er den nordligste strækning, på 400 m, elmetræer af senere oprindelse. Alléen er i stærkt forfald, og mange træer er allerede fjernet pga. råd. Alléen tilhører kommunen, men er en meget vigtig del af bygnings- og landskabskulturen omkring Borreby, og der bør fortsat være en allé på stedet. Det anbefales, at hele alléen fældes og retableres med nye lindetræer. 13

8. Alléen er en vigtig del af bygnings- og landskabskulturen omkring Borreby 2. Spegerborgrenden. Åbent kommunevandløb, 1.100m, med målsætning uden fisk. 2 meter dyrkningsfri bræmme langs vandløbet. Der er registreret bjøneklo. Mulighed for udlæg af 5 m dyrkningsfri randzone. Bekæmpelse af bjørneklo. 3. Smørhullet, mergelgrav med ca. 800 m² vandflade, er omkranset af hovedsagelig el og Rosa Rugosa, 3 beskyttet. Der kan med fordel lysnes for vandhullet ved at fjerne en del træer i sydvest. 4. Flaskehus remisen er etableret på tomten af et gammelt hus. 0,59 ha med forskellig træ- og buskbeplantning. Mod vest række af veludviklede avnbøg. En del elm er gået ud, og remisen trænger til fornyelse. Remisen er meget åben mod vest, der børt etableres underlæ af buske. 5. Den Midterste remise på 0,26 ha. I midten lille vandhul der tørrer ud om sommeren, og som er omkranset af tjørn, birk og liguster. Mod nord og syd gammel beplantning af gran. Remisen trænger til renovering, og vandhullet bør oprenses. Remisen renoveres og udvides mod vest. Vandhullet oprenses. 6. Smedemark remisen på 0,42 ha er bygget op omkring en mergelgrav. Vestkanten med gammel gran trænger til renovering. Mod øst hegning med rød kornel, navr, slåen og rød snebær. Hegnet fjernes, og der tyndes i nyplantningen. Mod vest fornyes granplantningen. 7. Den Dobbelte remise på 0,48 ha ligger omkring to små vandfyldte mergelgrave, ca. 500 m², 3. Mod vest og nordøst gammel gran og fyr. Mod sydøst er remisen fornyet med forskellige remiseplanter og eg. Renovering af remisen fortsættes, og den gamle nåletræsbevoksning afvikles. 14

8. Gl. Bytoft mergelgrav er på ca. 600 m², hvoraf ca. 300 m² er et vandhul, der næsten tørrer ud om sommeren. Lidt gråpil. Mulighed for udlæg af 5 m dyrkningsfri randzone. 9. Engsø remise, 0,55 ha, består at en vandfyldt mergelgrav på ca. 800 m², 3, omgivet af en gammel nåletræsbevoksning. Nåletræsbevoksningen erstattes af nyplantning med løvtræer og buske, og samtidig renses vandhullet op. 10. Stengærde i skellet mod øst, ca. 700 m langt. Stedvis bevokset med tjørn, slåen og hunderose. Beskyttet iht. 29a. 11. Sildekær remise på 0,66 ha med vandhul på 0,12 ha, 3. Omgivet af to generationer af beplantninger med bl.a. tjørn, rødgran, eg, liguster, rød snebær og Rosa Rugosa. Meget ringe vandstand om sommeren. I nordkanten tyndes eg og rødgran. Mod øst fjernes rødgran. Vandhullet uddybes/oprenses. 12. Stenkær remise på 0,37 ha. Plantet omkring og vest for lille mergelgrav (tør). Remisebeplantning med hvid snebær, slåen, rød kornel, rødgran og eg. Udtynding. 13. Tjørneremise ligger sammen med Den Lave remise på et tidligere engareal, der nu er udlagt med græsbrak. Tjørneremise, 0,33 ha, består af et fugtigt moseareal, 3, omkranset af rødel, tjørn, birk, hæg og pil. Umiddelbart vest for Tjørneremise etableres en lavskov på ca. 0,2 ha som non food med bla. rødel, eg, hæg og tjørn. Dele af brakarealet omlægges eller udlægges med vildtstriber som et led i vildtplejen. 14. Den Lave remise på 1,63 ha er tidligere eng/mose, som er delvis tilplantet med overvejende rødgran. Desuden findes bevoksning med pil, eg, tjørn og rødel. En del af arealet, der ikke er tilplantet, er givetvis omfattet af 3 (mose). Syge og udgåede rødgran fjernes. Mosen søges bevaret med lysåbne partier med både kort (slåning) og lang vegetation og med og en varieret beplantning, der er tilpasset jordbunden. Nye granholme indkapsles af løvtræ. 15. Tjørnehul er en tidligere mergelgrav på 0,18 ha med vandhul på ca. 400 m², 3. Omkring vandhullet er plantet én række tjørn. Mulighed for udlæg af 5 m dyrkningsfri randzone. 16. Den Lange remise, 1,39 ha. Overvejende lavtliggende areal med lille vandhul på ca. 600 m². To granholme på i alt 0,26 ha og åben bevoksning af pil, rødel, tjørn m.fl. Plejes som Den Lave remise (pkt. 14). Vandhul trænger til oprensning og mere lys. 17. Den Dybe remise på 0,39 ha med dyb mergelgrav på ca. 200 m² med lille vandhul, 3. Remisebeplantning med rød snebeær, slåen, tjørn, liguster sargents æble og rødgran. Rødgran topkappes for at skabe læ. 15

18. Andedam remise på 0,59 ha med vandfyldt mergelgrav på ca. 600 m², 3. Beplantning overvejende med gammel rødgran. Renovering af remisen, hvorved rødgranbevoksningen afvikles, er allerede i gang. Remisen udvides mod nord. 19. Firkanten er en remise på 0,50 ha. I midten fugtigt parti med naturligt tilpasset randbevoksning. Kant med ældre gran og mod vest ny udvidelse med bl.a. eg. Kanten med gran afvikles, når den nye udvidelse når 3-4 m. højde. 20. Allé langs Bankehusvej. På kort fra 1777, der opbevares på godsets arkiv, er der foruden alléen langs Borrebyvej tegnet en allé fra Borreby og fra parken mod øst, i alt en strækning på 1.300 m. Alléen findes derimod ikke på kort fra midten af 1800 tallet. Navnet Bankehusvej er afledt af navnet på den nord for liggende mark Bankaus Mark (1777). Bankehusvej er kommunevej. For at understøtte den værdifulde bygnings- og landskabskultur omkring Borreby foreslås det, at der etableres en ny Bankaus Allé. 9. Alléen fra Borreby mod øst på kort fra 1777 21. Eng på 2,5 ha mellem gården og noret, 3. Engen afgræsses iht. MVJ aftale. Fortsat afgræsning. I det levende hegn langs sydsiden indplantes tjørn og slåen. Blågran fældes. 22. Strandeng/kystskrænt på 0,35 ha. Bl.a. med Kær-Svinemælk, Stilk-Mælde og Skarntyde 23. Eng på 1,92 ha, der er en del af det højere liggende Mølleåsen. Afgræsses iht. MVJ aftale. Registreret som 3 beskyttet eng, men vil formentlig udvikle overdrevsvegetation. Mellem engen og den syd for liggende markvej findes lille skrænt med bl.a. skørpil, tjørn, ask og slåen. Fortsat afgræsning. 16

10. Heste fra rideskolen på græs på Mølleåsen 24. Nysø omfatter området mellem Borrebyvej og diget mod Inderfjorden, i alt ca. 28,5 ha. Hele arealet er 3 beskyttet og fordeler sig på ca. 2 ha sø, ca. 6,5 ha fladvandet sø, ca. 9,5 ha tagrørsump og ca.10,5 ha eng. Mod nordvest remise på 0,12 ha af hvidgran, omkrandset af tjørn og slåen. Engene og dele af fladvandet afgræsses iht. MVJ aftale. Vegetationen er stadig præget af tidligere saltpåvirkning. Af særlige plantearter kan nævnes Drue-Gåsefod, Smalbladet Kællingetand, Strand-Skræppe, Kær-Mangeløv, Klæg-Siv, Kær-Svinemælk, Smalbladet Kællingetand, Stilk-Mælde og Tykbladet Mælde. Området Nysø og Gammelsø er et meget vigtigt yngleområde for mange ande- og vadefugle, og i 2002 ynglede bl.a. Grågås (95), Knarand (18), Skeand (28), Rørhøg (10), Klyde (39), Vibe (28), Stor Kobbersneppe (9), Rødben (9), og i 2004 ynglede også Brushane. Af hensyn til fuglelivet er det meget vigtigt, at afgræsningen fortsætter. Fortsat afgræsning. I remisen afvikles gran og erstattes af buskbeplantning. 17

11. Engene omkring Nysø og Gammelsø afgræsses iht. MVJ aftale 25. Skov i skel på 0,36 ha. Gammel eg, kirsebær, blomme, pære, hassel, tjørn og slåen. Rest af stævningsskov. Plejes ved stævning. 26. Vandhul på 0,12 ha omgivet af ager. Mulighed for udlæg af 5 m dyrkningsfri randzone. 27. Hegn mellem ager og eng, ca. 550 m langt. Hovedsagelig Rosa Multiflora og tjørn. I en hård vinter kan roserne dø, og bør da erstattes af slåen. 28. Hegn mellem ager og eng, ca. 950 m langt. Hovedsagelig Rosa Multiflora og tjørn. I en hård vinter kan roserne dø, og bør da erstattes af slåen. 29. Gammelsø omfatter eng- og mosearealerne øst for Borrebyvej, i alt ca. 62 ha. Hele arealet er 3 beskyttet og fordeler sig på ca. 2 ha sø, ca. 13 ha fladvandet sø, ca. 39 ha tagrørsump og ca. 8 ha eng. Engene og dele af fladvandet afgræsses iht. MVJ aftale. Vegetationen er stadig præget af tidligere saltpåvirkning. Af særlige plantearter kan nævnes Drue-Gåsefod, Strand-Skræppe, Klæg-Siv, Kær-Svinemælk, Slap Annelsgræs, Strand-Skræppe, Hundetunge, Kær-Fnokurt, Kær-Mangeløv, Gul Frøstjerne, Stilk-Mælde, Billebo-Klaseskærm, Smalbladet Kællingetand og Druegåsefod. Vedrørende ynglefugle se under pkt. 25. Slåning af tagrør er ophørt for få år siden. For skabe variation i rørskoven, ikke mindst til gavn for de ynglende grågæs, bør der høstes tagrør på dele af mosen. Af hensyn til fuglelivet er det meget vigtigt, at afgræsningen fortsætter. Fortsat afgræsning. Der bør i samarbejde med Amtet udarbejdes en plejeplan for slåning af tagrør. Ved holdepladsen opstilles orienteringstavle om stedets fugle. 18

12. Grågæs på engen ved Gammelsø 30. Sumpskov på ca. 2 ha. Overvejende ellesump og ask. Beskyttet af 3. Småbladet elm, Kær-Mangeløv. Bevoksning på skrænt af gammel bøg og eg. Pleje ved plukhugst og stævning. Træer efterlades til forfald. På skrænten kan indplantes enkelte grupper af taks. 31. Borren Voldsted (se afsnittet om fortidsminder nr. 85). Vegetationen holdes kort ved slåning (Amtet). Fra toppen af højen er der en flot udsigt over engene mod Agersø og Stigsnæs. Voldstedet plejes ved fortsat slåning. Grene og træer, der er til gene for udsigten, kappes. I egeplantningen øst for voldstedet indplantes grupper af taks. 32. Overdrevsareal på ca. 0,9 ha. 3. Den gamle kystskrænt er næsten uden bevoksning, og ses tydeligt fra kommunevejen syd herfor. Plejes ved rydning.. 33. Parken. I den gamle grusgrav, ved den østre indgang til parken, kan etableres en skjult parkeringsplads til 10 biler. 34. Rævebakke på 0,93 ha. Naturlig sandbanke med remiseplantninger. Overstandere af østrigsk fyr, der signalere, at det er en sandbanke. Overstandere af fyr bevares. 35. Egeremisen 3,07 ha. Bevoksning af eg med enkelte birk. Lys bevoksning med masser af brombær i bunden. Plejes med stærk hugst så egene bliver bredkronede. Der indplantes grupper af taks. 36. Ruder Es 0,2 ha. Vandhul på 0,1 ha med randbevoksning af østrigsk fyr og hvidgran. Bevoksningen af nåletræ erstattes af løvtræsplantning. Vandhullet oprenses. 19

13. Ruder Es. Randbevoksningen erstattes af løvtræer og buske 37. Stengærde i østskellet, 900 m langt. Beskyttet af 29a. 38. Jættestuen (se afsnittet om fortidsminder nr. 45). Der adgang til jættestuen fra Stigsnæs Landevej. Amtet har opsat en orienteringstavle, og holder græsset slået. Beskyttes af 2 m bræmme. 39. Brakareal øst for Gammelsø. Ved blokering af dræn kan laves et lille areal med fladvand. 40. Nymarken remise på 0,71 ha. Vandfyldt mergelgrav på 0,22 ha, 3. Beplantning af gammel gran, tjørn, slåen og Rosa Rogusa. Remisen trænger til renovering. Remisen renoveres og udvides med brakudlæg, 0,21 ha. 41. Markhegn. Der etableres et nyt markhegn på 5 m bredde mellem de to marker på henholdsvis 33 ha og 37 ha. På kortet fra 1777 er området benævnt Ege Skoven. Hegnet bliver 800 m langt og kan etableres som lægivende beplantning med 40% tilskud. Hegnet etableres med eg, navr, tjørn, hassel og slåen. 42. Levende hegn i skel, 170 m langt. Bevokset med elm, tjørn, hassel, ask og hunderose. I fortsættelse af hegnet kan eventuelt etableres nyt levende fælleshegn, 800 m. 43. Levende hegn i skel mod vest, 800 m langt. Smukt tæt hegn med bl.a. tjørn, hunderose og slåen. 20

14. I "Ege Skoven" etableres et nyt levende hegn med eg, navr, hassel, tjørn og slåen Ellehøjgaard 1. Levende hegn i skel mod nord, ca. 350 m langt. Den østligste del på ca. 75 m er ryddet. Hegn med tjørn, hunderose, slåen, hyld og navr. Mod hus tillige mirabel. Den østlige ende retableres ved plantning af tjørn, slåen, navr og enkelte ege. 2. Levende hegn på dige. Diget er beskyttet af museumslovens 29a. Velbevaret hegn bevokset med slåen og tjørn. 3. Vandløb, 150 m, fra søen mod vest. Vandløbet har 2 m bræmmer iht. Vandløbsloven. Mod nord er vandløbet yderligere beskyttet af en bræmme med brak. 4. Sø og mose. Sø på 0,45 ha med smal bredzone, og med tilgrænsende eng (mose) på 0,46 ha. Både sø og eng er beskyttet iht. 3. Engen er beplantet med enkelte graner, men ligger i øvrigt, ligesom søen, frit hen uden træagtig vegetation. Grantræerne fjernes. Engen holdes fri for trævækst, der kan dog tillades enkelte gråpil langs søbredden. 5. Lavskov på 0,15 ha som non food beplantning. I sammenhæng med søen og mosen etableres en ny beplantning på 0,15 ha som lavskov. Der anvendes hjemmehørende arter bla. rødel, hassel, tjørn, slåen, hæg og eg. Beplantningen drives som lavskov med stævning mindst hvert 10. år, og der stævnes således, at der stadig bliver mulighed for at se søen fra kommunevejen øst herfor. 21

6. Brakareal på 0,11 ha langs søen. For at beskytte vandmiljøet udlægges en 10 m bred brakzone som spildbrak. 15. Søen bliver beskyttet af en 10 m bred randzone med brak 7. Jorddige, ca. 250m langt. 3 til 4 m bredt jorddige med lidt hunderoser, tjørn og slåen. Vegetationen er påvirket af markdrift. 8. Ellehøj eller Elverhøj (1800 tallet), 42 m o. havet, er en stor naturlig banke. På toppen en høj (?) med indgravet sneglegang til toppen og med udsigt til havet. Det er tvivlsomt, hvorvidt højen er en oldtidshøj, og den er derfor ikke fredet. Bevokset med navr og tjørn. Højen udgør en integreret del af haveanlægget. Af hensyn til udsigten fjernes enkelte træer fra toppen. 9. Mergelgrav. Mergelgraven er renset op i efteråret 2004 og har nu en vandflade på ca. 100 m², 3. Eksisterende beplantning af en gammel ask, hunderose og slåen. I sammenhæng med mergelgraven etableres en ny non food beplantning på 0,11 ha som lavskov. Der anvendes hjemmehørende arter bla. rødel, hassel, tjørn, slåen, benved og eg. Beplantningen drives som lavskov med stævning mindst hvert 10. år. Mod syd friholdes for yderligere beplantning. 10. Hovedgårdsdige i sydskellet mod Espe, 500 m langt og ca. 4 m bredt. Beskyttet af museumslovens 29a. Diget er bevokset med tjørn, hunderose, hyld, navr, hassel og slåen. 22

16. Ellehøj eller Elverhøj er en stor naturlig banke Ørnehoved Skov 1. Strandeng på 5,5 ha, 3. Af særlige plantearter er registreret Tangurt, Drue-Gåsefod, Sand-Løg, Kær-Svinemælk, Smalbladet Kællingetand, Strandbede og Strandkål. 17. Nye skovenge vil bl.a. gavne råvildtet 23

2. Skansearealet på ca. 1,3 ha (se tillige afsnittet om fortidsminder nr. 84). Beskyttet som overdrevsareal efter 3. Skanserne plejes med slåning foretaget af Amtet, men området er i øvrigt også egnet til fåregræsning. Skanserne er et meget populært udflugtsmål, og Amtet har opsat en orienteringstavle på stedet. Fortsat pleje med slåning. 3. Skovareal på 0,75 ha der er registreret som beskyttet overdrev, 3. Bevoksningen er beliggende indenfor skovdiget og består overvejendende af ege med enkelte skovfyr. Arealets karakter af overdrev vil forsvinde gradvist af sig selv. 4. Mose på ca. 0,4 ha, der er registreret som strandeng, 3. Arealet ligger indenfor skovdiget og har mest karakter af mose med tagrør og ellesump, 3. 5. Nyt vandhul. Søer på over 600 m² kan etableres med tilskud fra jagttegnsmidlerne. Der etableres et nyt vandhul på ca. 0,1 ha. Bredzonen på 10 m holdes ubevokset. 6. Skovenge. Iht. Skovloven er det tilladt at etablere enge på indtil 10 % af skovens areal. Det vil sige, at der uden tilladelse kan etableres enge på 6,4 ha. På kortet er vist forslag til to skovenge på i alt 2,6 ha. Engene plejes med slåning. Prioritering af naturplanens tiltag Der er ikke foretaget en prioritering af de foreslåede tiltag. Naturplanen er en proces, der må indordne sig godsets drift, men når der planlægges bør bevaringen af den eksisterende natur prioriteres højest. Først herefter kommer naturgenopretning og nyetablering. I praksis vil man dog oftest arbejde på flere fronter. Kilder Arkæologisk Afdeling, Tårnborggård: www.kalmus.dk/historien/stigsnae Direktoratet for FødevareErhverv: Vejledning til enkeltbetalingsordningen (februar 2005 samlet udgave). Jørgensen, Hans Erik: Ynglefugle i vådområder ved Skælskør 2002, samt mundlige oplysninger. Kulturarvsstyrelsen: www.dkconline.dk/geografisk søgning Vestsjællands Amts hjemmeside: www.vestamt.dk, og medarbejdere ved Natur & Miljø Vestsjællands Amt: Oplysninger om amtets registreringer af planter og padder/krybdyr, 3.2.2005. Bilag Bilag 1 Enkeltbetalingsordningens bestemmelser for jordudtagning Bilag 2 Plantedække på braklagte arealer og landbrugsarealer, der ikke dyrkes Bilag 3 Kort over Borreby, mål 1.10.000 Bilag 4 Kort over Ellehøjgaard, mål 1:5.000 Bilag 5 Kort over Ørnehoved Skov, mål 1:5.000 24

Bilag 1. Enkeltbetalingsordningens bestemmelser for jordudtagning Udtagne arealer Arealer, der er anmeldt som udtagne arealer, skal fysisk have karakter af almindelig dyrkbar landbrugsjord. Udtagne arealer skal enten braklægges eller dyrkes med afgrøder med henblik på non-food produktion efter de særlige regler, der gælder herfor. Mindstestørrelse på et udtaget areal Et udtaget areal skal være mindst 10 m bredt i over halvdelen af længden og udgøre mindst 0,10 hektar. I randzoner langs søer, åbne vandløb, kystlinjer og beskyttede fortidsminder (fx gravhøje) kan du dog braklægge arealer med en bredde på mindst 5 m og en størrelse på mindst 0,05 hektar. Bemærk, at kravet om en bredde på 5 m gælder hele arealet. Der må ikke være dyrkede arealer eller på anden måde landbrugsmæssigt udnyttede arealer mellem randzonen og vandkanten eller fortidsmindet. Der må ligeledes ikke være mere end en række træer mellem randzonen og vandkanten eller fortidsmindet. De 2 m dyrkningsfri bræmmer kan indgå i 5 m randzoner langs vandløb, med mindre 2 meter bræmmerne havde status som permanent græs i 2003. Dyrkning af non-food afgrøder på udtagne arealer Du kan dyrke non-food afgrøder på de udtagne arealer i stedet for at braklægge disse. På disse arealer kan du dyrke afgrøder med eller uden kontraktpligt. Afgrøder uden kontraktpligt Du kan dyrke en række afgrøder, som ikke umiddelbart kan anvendes til foder eller fødevarer, uden at indgå en kontrakt. Blandt disse afgrøder kan nævnes lavskov med en omdriftstid på højst 10 år. God landbrugs- og miljømæssig stand på braklagte arealer og landbrugsarealer, der ikke dyrkes For disse arealer gælder: Ingen sprøjtning, gødskning eller kunstvanding På braklagte arealer og landbrugsarealer, der ikke dyrkes, må du ikke: anvende plantebeskyttelsesmidler, herunder kemiske midler til ukrudtsbekæmpelse. Du må dog anvende selektive midler, der udelukkende er godkendt til bekæmpelse af flyvehavre. Endvidere må du sprøjte medmidler, der anvendes med henblik på selektiv bekæmpelse af kæmpebjørneklo, tilføre mineralsk eller organisk gødning, herunder slam, spildevand og kompost, kunstvande. På braklagte arealer gælder ovenstående regler fra den 1. oktober forud for ansøgningsfristen til den efterfølgende 31. august. Du må gerne dræne, planere og tilføre jord, sand og grus eller egentlige jordforbedringsmidler som fx kalk. Plantedækket skal genetableres, så snart arbejdet med tilførslen er afsluttet. Det er tilladt, at du midlertidigt opbevarer jord, sand og grus fra din egen bedrift eller fra offentlige bygge- og anlægsprojekter. Det er en betingelse, at du skriftligt underretter direktoratet inden den midlertidige opbevaring påbegyndes. Plantedækket skal genetableres, så snart den midlertidige opbevaring er slut. Etablering af plantedække 25

Plantedækket på braklagte arealer og på landbrugsarealer, der ikke dyrkes skal være etableret senest 14 dage efter høst, dog ikke senere end den 1. oktober forud for udtagningsperioden. Hvis høsten først sker efter den 1. oktober, skal plantedækket etableres snarest muligt, dvs. om muligt senest 14 dage efter høst, men ikke senere end den 31. maj året efter. Plantedækket kan bestå af: græsarter i renbestand og blandinger, fremspirede spildfrø fra tidligere dyrkningsår, andre frø eller frøblandinger, som er omfattet af bilag 3 om reglerne for etablering af plantedække, herunder isåning af vildt- og bivenlige plantearter, olieræddiker efter roer. Reglerne om plantedække er udførligt beskrevet i bilag 3, Plantedække på braklagte marker i denne vejledning. Af hensyn til vildtet kan plantedække undlades i en stribe af højst to meter rundt om det braklagte areal. Striben må mekanisk holdes plantefri. Plantedække kan dog ikke undlades på arealer, der ligger ærmere end 5 meter fra søer, åbne vandløb, kystlinier samt beskyttede fortidsminder (fx gravhøje). Der kan hele året etableres insektvolde på udtagne arealer samt landbrugsarealer, der ikke dyrkes. Der kan efter godkendelse fra direktoratet endvidere etableres andre former for faunaforbedrende foranstaltninger. Genetablering af plantedække Hvis der er opstået huller i plantedækket på en braklagt areal eller et landbrugsareal, der ikke dyrkes, skal hullerne eftersås inden den 1.oktober i det omfang arealer videreføres som enten braklagt areal eller landbrugsareal, der ikke dyrkes, i det efterfølgende år. Hvis der på anden måde er behov for enetablering af plantedækket, kan det foretages i perioden den 1. september til den 30. september efter eventuel forudgående jordbehandling og/eller pesticidbehandling. Endvidere kan plantedækket genetableres fra den 15. april til den 31. maj året efter eventuel forudgående jordbehandling, men uden anvendelse af pesticider pesticid og gødning. Genetablering kan ske efter samme regler som etablering af plantedækket, se bilag 3. Slåning af plantedække Braklagte arealer og landbrugsarealer, der ikke dyrkes, skal vedligeholdes ved slåning mindst hvert 5. år. Rydning af braklagte arealer Selvsåede træer og buske på arealer, der har været braklagt under hektarstøtteordningen, og som videreføres som braklagte arealer eller udyrkede arealer under enkeltbetalingsordningen, skal være fjernet fra arealet inden 21. april. Stød fra større træer (over 5 år) skal rodfræses eller på anden måde fjernes. Plantedækket må ikke slås i perioden fra den 1. maj til den 30. juni, undtagen i følgende tilfælde: Hvis der er fare for krydsbestøvning mellem arealerne og marker med frøafgrøder inden for de afstande, som er fastsat i certificeringsreglerne. Plantedækket skal da slås inden blomstring efter anmodning fra den berørte frøavler. Hvis der er behov for at bekæmpe flyvehavre, hejrearter eller giftige ukrudtsarter som fx æmpebjørneklo og vårbrandbæger. Du skal inden slåning indsende en erklæring til direktoratet om behovet for bekæmpelse, underskrevet af en planteavlskonsulent. Kravet om en konsulenterklæring gælder ikke, hvis slåning er påbudt af en offentlig myndighed. Hvis plantedækket gennem hele foråret er holdt helt kort ved slåning med jævne mellemrum. 26

Når du slår plantedækket i disse tilfælde, bør du - af hensyn til vildtet - begynde på midten af arealet. Landbrugsarealer, der ikke dyrkes, kan også vedligeholdes ved afgræsning. Mekanisk jordbehandling På arealer, hvor udtagning ophører den 31. august, må mekanisk jordbehandling først påbegyndes den 20. oktober. Dog kan et areal jordbehandles, tilsås og gødskes, men ikke sprøjtes, fra den 15. juli, hvis du sår en overvintrende afgrøde til høst det følgende år (herunder græs til efterfølgende afgræsning eller slæt), eller hvis du tilplanter arealet med træer eller buske i efteråret. Bemærk, at efterafgrøder ikke kan betragtes som overvintrende afgrøder. Efterafgrøder kan derfor, efter reglerne for udtagning, først etableres på braklagte marker efter den 20. oktober og kan derfor ikke opfylde reglerne for lovpligtige efterafgrøder (6 pct. eller 10. pct. efterafgrøde). På landbrugsarealer, der ikke dyrkes skal plantedækket opretholdes indtil dyrkning genoptages. Anvendelse af braklagte arealer og landbrugsarealer, der ikke dyrkes Der er begrænsninger for, hvordan du må anvende braklagte arealer og landbrugsarealer, der ikke dyrkes. Du må kun anvende disse arealer på en måde, der ikke medfører ødelæggelse eller fjernelse af plantedækket. Skader på plantedækket efter anvendelse skal straks udbedres. Undtagelsesvis kan midlertidige aktiviteter, som er uforenelig med normal dyrkning af marker, være tilladt. Eksempler på tilladte aktiviteter: Aktiviteter i forbindelse med midlertidige arrangementer: Pløjestævner, traktortræk, udstillinger, parkeringsplads, bålplads, hundetræning og ridning. Militære øvelser, arkæologiske udgravninger, kabelnedgravning (telefon, el, gas, vand, kloak og lignende), til- og frakørsel i forbindelse med offentlige arbejder. Udlejning til jagt og lignende indtægtsgivende virksomhed, som er forenelig med dyrkning af markafgrøder. Midlertidig opbevaring af jord, sand og grus fra egen bedrift eller offentlige bygge- og anlægsprojekter, hvis du på forhånd skriftligt underretter direktoratet. Eksempler på aktiviteter, der ikke er tilladt: Maskindemonstrationer i forretningsmæssigt øjemed. "Markrace". Etablering af motorbane, landingsbane og lignende. Oplagring, fx af halm, dybstrøelse, kompost og roekuler (gælder kun for braklagte arealer). Landbrugsarealer, der ikke dyrkes, må dog altid anvendes til landbrugsformål. I den supplerende vejledning vil beskrivelse af sanktionerne for manglende overholdelse fremgå. Kilde: Vejledning til Enkeltbetalingsordningen, Landbrugsreformen 2005, Direktoratet for FødevareErhverv 27

Bilag 2. Bilag 3 fra Vejledning til enkeltbetalingsordningen, Plantedække på braklagte arealer og landbrugsarealer, der ikke dyrkes Ved etablering af plantedække skal der anvendes certificeret frø for de arter, der er omfattet af Plantedirektoratets bekendtgørelse om markfrø. Dette gælder dog ikke, hvis der anvendes frø af egen avl til såning på egen bedrift. Egen avl af sorter, der er nyhedsbeskyttet, må dog ikke anvendes uden tilladelse fra sortsindehaveren. A. Braklagte arealer Hvis et plantedække skal anvendes til vildtpleje, skal marken braklægges og ikke dyrkes med en non-food afgrøde. Vildtfoder kan ikke godkendes som et non-food slutprodukt. Spildfrø Plantedække af fremspirede spildfrø kan kun etableres efter en afgrøde, som giver et egentligt frøspild, fx en kornafgrøde dyrket til modenhed, men ikke efter en afgrøde, der ikke giver frøspild, fx roer, helsæd eller majs. Græs og kløvergræs Græsarter udsået i renbestand og græsser i blanding med højst 25 pct. kløver (kløvergræs) kan anvendes som plantedække. Hvis din landbrugsejendom er autoriseret til økologisk jordbrug, kan du etablere plantedække ved udsåning af græsarter i blandinger med mere end 25 pct. kløver. I dette tilfælde er det en betingelse, at plantedækket tidligst pløjes ned 1. marts efter udtagningsperiodens ophør. Plantedækket må ikke i et efterfølgende år anvendes til frøproduktion. Denne regel gælder også, hvis du etablerer plantedække ved at udlægge en enkelt græsart i en kornmark. Frøblandinger Der kan udsås en blanding af forskellige plantearter. Hovedreglen er, at hver art ved udsåning må indgå i blandingen med højst 25 pct. af normal udsædsmængde for den pågældende art. Korn, dog ikke boghvede, må højst indgå i en blanding med 30 kg pr. hektar, uanset om der er tale om en eller flere kornarter. Eksempel på blanding med flere typer bælgplanter En blanding af græs, lucerne, lupin og rødkløver må højst indeholde (se tabel nedenfor): 2,0 kg lucerne divideret med 3 = 0,7 kg/ha 40,0 kg lupin divideret med 3 = 13,3 kg/ha 1,5 kg rødkløver divideret med 3 = 0,5 kg/ha Resten græsfrø. Udsædsmængde, der normalt anvendes ved etablering af plantedække: Afgrøde Normal udsædsmængde i kg/ha. Maksimal. Udsædsmængde. Renbestand. *** Korn, alle arter - 30 kg/ha Nej Fodermarvkål 4 kg/ha 1 kg/ha Ja Turnips 4 kg/ha 1 kg/ha Nej Foderroer/sukkerroer 2,5 kg/ha 0,6 kg/ha Nej Raps 5 kg/ha 1,3 kg/ha Nej Gul sennep 5 kg/ha 1,3 kg/ha Nej Olieræddike 12 kg/ha 3 kg/ha Ja 28

Oliehør og spindhør 80 kg/ha 20 kg/ha Nej Solsikke 20 kg/ha 5 kg/ha Nej Majs 25 kg/ha 6,3 kg/ha Nej Hjulkrone 20 kg/ha 5 kg/ha Ja Honningurt 10 kg/ha 2,5 kg/ha Ja Boghvede 100 kg/ha 25 kg/ha Nej Quinoa 8kg/ha 2 kg/ha Nej Spinat 8 kg/ha 2kg/ha Nej Bælgsæd Ærter - 50 kg/ha Nej Hestebønner - 50 kg/ha Nej Lupin - 40 kg/ha Nej Foder-vikke - 35 kg/ha Nej Sandvikke / vintervikke - 8 kg/ha Nej Stenkløver - 2 kg/ha Nej Serradel, blodkløver - 4 kg/ha Nej Kællingetand - 1,2 kg/ha Nej Humle-sneglebælg - 1,5 kg/ha Nej Lucerne - 2 kg/ha Nej Rødkløver, perserkløver 1,5 kg/ha Nej Kløver* - 1,0 kg/ha Nej Kløver** i græsbland. - 25% af antal frø Nej * Andre kløver-arter af trifoliumslægten i andre blandinger end med græs ** Alle kløver-arter af trifoliumslægten i græsblandinger *** Arter som kan sås i renbestand i vildtstriber, se nedenfor Fx. kan du så en blanding af græs og fodermarvkål eller en blanding af græs og andre vinterfaste plantearter (se dog efterfølgende om vildtstriber). Tabellen på næste side angiver plantearter og udsædsmængder. Hvis du udsår en blanding med flere arter af bælgsæd, er den maksimale udsædsmængde af hver enkelt art lig med 25 pct. af normal udsædsmængde divideret med antallet af bælgplantearter i blandingen. Olieræddike Hvor forfrugten er roer, kan olieræddike anvendes som plantedække og udsås med normal udsædsmængde. I så tilfælde skal plantedækket senest være udsået 31. maj i udtagningsåret. Hvis arealet videreføres som udtaget i den efterfølgende udtagningsperiode, skal olieræddiken erstattes af et vinterfast plantedække. Isåning af vildt- og bivenlige arter Det er tilladt i perioderne 1. - 30. september og 15. april - 31. maj at iså vildt- og bivenlige arter. Eftersåning kan ske enten direkte i det eksisterende plantedække eller efter harvning eller pløjning. Uden for de nævnte perioder må plantedækket ikke pløjes eller fræses. Jordbearbejdning uden eftersåning er ikke tilladt. Ved eftersåning med én eller flere plantearter må den enkelte planteart højst eftersås med 25 pct. af normal udsædsmængde for den planteart, der anvendes (svarende til regler for frøblandinger). Isåning af vildt- og bivenlige plantearter kan ske i hele eller dele af marken (fx i striber). Vildtstriber Ved etablering af vildtstriber må der i striberne foretages jordbehandling (pløjning, harvning og lignende). Der må kun foretages jordbehandling i striberne i brakmarken som tilsås med vildt- og bivenlige plantearter. 29

Vildtstriberne må højest være 6 meter brede og det samlede areal må ikke overstige 10 pct. af den enkelte braklagte mark. Der skal være mindst 6 meter mellem hver stribe. Plantedækket i den øvrige del af marken må ikke ødelægges. Vildtstriber kan bestå af: Plantearter, der normalt ikke anvendes til normal landbrugsproduktion (fx fodermarvkål, hjulkrone, honningurt, rørgræs, olieræddike og andre vildt- og bivenlige plantearter, men ikke stauderug) kan udsås i renbestand med normal udsædsmængde. Plantearter, der normalt anvendes i landbrugsproduktion (fx majs, roer, hamp, ærter) skal udsås i blandinger, og der må højest udsås 25 pct. af normal udsædsmængde af de enkelte plantearter, jf. tabellen først i bilaget. Vildtstriber kan etableres både forår og efterår. Ved etablering om efteråret skal der anvendes vinterfaste plantearter. Jordskokker Jordskokker skal etableres i rækker med en afstand på mindst 2 m eller i dobbeltrækker med en afstand på mindst 4 m. Vedplanter Der må ikke sås eller plantes egentlige vedplanter (træer og buske). Hamp Hamp kan udsås efter ovenstående regler om isåning af vildtvenlige arter (frøblandinger) på udtagne arealer. Hamp må ikke udsås i renbestand efter reglerne om vildtstriber, men gerne i blandinger, ifølge reglerne om hamp i bilag 4. Inden udsåning skal der være indhentet tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen. Der må kun udsås godkendte sorter. Der må højst udsås 55 frø pr. kvadratmeter. Udsædsmængden afhænger af tusindkornsvægten. En mark med hamp skal mindst udgøre et sammenhængende areal på 0,30 ha. B. Landbrugsarealer, der ikke dyrkes Spildfrø Plantedække af fremspirede spildfrø kan kun etableres efter en afgrøde, som giver et egentligt frøspild, fx en kornafgrøde dyrket til modenhed, men ikke efter en afgrøde, der ikke giver frøspild, fx roer, helsæd eller majs. Græs og kløvergræs Græsarter udsået i renbestand og græsser i blanding kløver (kløvergræs) kan anvendes som plantedække. Frøblandinger Der kan udsås en blanding af forskellige plantearter. Hovedreglen er, at vinterfaste plantearter skal indgå med mindst 66 pct. af frøene i frøblandingen og beregnet i forhold til normale udsædsmængder, se tabel over udsædsmængder overfor. Plantearter i renbestand Der må kun anvendes vinterfaste plantearter. Isåning af vildt- og bivenlige arter Det er tilladt i perioderne 1. - 30. september og 15. april - 31. maj at iså vildt- og bivenlige arter. Eftersåning kan ske enten direkte i det eksisterende plantedække eller efter harvning eller pløjning. Uden for de nævnte perioder må plantedækket ikke pløjes eller fræses. Jordbearbejdning uden eftersåning er ikke tilladt. Ved eftersåning med én eller flere plantearter skal plantedækket bestå af minimum 66 pct. vinterfaste planearter. Isåning af vildt- og bivenlige plantearter kan ske i hele eller dele af marken (fx i striber). Jordskokker 30