Arbejde i stormfald 1

Arbejde i stormfald 1

Dette materiale indeholder en bearbejdning af undervisningsmaterialet til AMUuddannelserne: 32336 og 45329 Oparbejdning af stormfald, december 2007 for Undervisningsministeriet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i et samarbejde med Marianne Lyhne, Ulf Jessen, Lars Bjerregaard Hansen og Arne Hebbelstrup, Skov & Landskab, Skovskolen. 3. Reviderede udgave januar 2015 Redaktion Arne Hebbelstrup Skov & Landskab, Skovskolen Fotografier Sebastian Støttrup, Ole Sejr Jacobsen, Arne Hebbelstrup og Lars Bjerregaard Hansen Skov & Landskab, Skovskolen Tegninger Ole Christensen, Peter Rørbæk Hansen (ill. Fra Træets Fældning ) Layout Marianne Lyhne, Knud Jørgensen og Arne Hebbelstrup Skov & Landskab, Skovskolen 2

INDHOLD Stormfældet træ, stormfældet skov... 4 Ordliste... 6 Arbejde i stormfald... 6 Grundlæggende skæreteknik.... 8 Let til moderat spænding... 10 Moderat til stærk spænding - trekantsnittet... 12 Voldsomme spændinger... 16 Positionering... 17 Stående træer... 19 Fladefald... 22 Den enkelte nålebevoksning hvis der er behov for friskæring... 24 Oparbejdning af nåletræ... 25 Prioritering af træerne... 26 3

STORMFÆLDET TRÆ, STORMFÆLDET SKOV Målt pr arbejdstime er arbejdet med at oparbejde stormfældet træ og skov uden konkurrence den farligste enkeltdisciplin man kommer ud for med sin motorsav. Og det er uanset, om det er som skovarbejder, kommunalt ansat, medarbejder i et redningskorps, eller hvad der nu er grunden til, at man kl. 3 om morgenen står på en befærdet landevej og skærer i en kæmpe trækrone, kun oplyst af projektøren fra en bil. Det er den dårlige nyhed. Det er farligt, særdeles farligt. Det er ikke nemt at få en pålidelig statistik over hvor mange der kommer til skade under arbejdet med stormfaldet, mærkeligt nok. Vi kender til dødsfaldene, som er blevet langt færre gennem årene; men haveejeren der skærer sig eller brækker en arm, mens han sysler med den væltede hestekastanje, han figurerer ikke i en samlet statistik. Den gode nyhed er, at den arbejdsteknik, som anbefales ved oparbejdningen af stormfald, uden videre er brugbar, også ved almindeligt fælde- og oparbejdningsarbejde. Det gælder langt henad vejen. Det er blevet sagt så ofte, at det næsten i sig selv gør det til en sandhed, at hyppigheden og voldsomheden af de stormvejr der rammer landet, begge er tiltagende. DMI vedligeholder en liste over storme fra 1890 erne og frem, og ifølge den ser der ud til at være noget om det. Det sker dog stadig - og heldigvis - så forholdsvis sjældent, at statistikken må tages med et gran salt. Der linkes til listen bag i bogen. NÅR stormen rammer, og når den lægger skovområder øde, knækker og vælter træer og bevoksninger, så tager den ikke hensyn til infrastrukturen. Den rammer veje og vælter elmaster, og så får vi travlt. Trafikken skal kunne køre, elektriciteten skal frem, vi er stærkt afhængige af, at disse ting virker. Det er i den situation, at der er brug for veluddannede og rutinerede folk til at skære i træet og få det ryddet af vejen, veludstyrede også med det maskinel, som kan mindske risikoniveauet. Det er desværre også i den situation, at rigtig mange uuddannede, eller mangelfuldt uddannede og urutinerede folk bliver sendt ud for at løse de første problemer, ofte endnu mens stormen raser. Og det er i den situation, at risikoen er størst for uheld og ulykker. Det er nemlig indenfor de første timer og dage efter stormfaldet, at de fleste alvorlige ulykker sker. Det er der to årsager til: De spændinger i træet, som gør det svært at beregne, hvordan træet vil reagere når man skærer i 4

det, aftager løbende efterhånden som tiden går. Vigtigere er det, at der ofte ikke bliver sat ind med de rigtige hjælpemidler og personale som er uddannet, fordi der skal handles hurtigt. Der mangler reelt et beredskab som kan sættes ind med maksimal styrke og optimale forudsætninger, den dag stormen lander og kaos råder. Dette lille hæfte er skrevet som støtte for Skovskolens kursus i oparbejdning af stormfald. Det kan ikke påtage sig at løse hele den komplekse problematik, men forhåbentlig være til nytte alligevel, også ud over kursets rammer, således at man kan genopfriske teknikker og særlige opmærksomhedspunkter før man kaster sig ud i arbejdet. I forhold til tidligere udgaver er der møbleret lidt om: Gennemgangen er struktureret således, at der begyndes med de elementære snitteknikker, samt læsning af spændingernes retning og styrke. Det er nødvendig viden ved enhver oparbejdning af vindfældet træ. Derefter kommer forslag til fremgangsmåder og arbejdsmetoder ved større fladefald; det man kunne kalde den egentlige skovbrugsdisciplin. Arbejdet med at oparbejde stormfældede træer må ikke overlades til urutinerede. Det skal udføres af uddannede, erfarne arbejdere. Der arbejdes med tunge, motorstærke save bestykket med lange sværd, som er helt anderledes at arbejde med end små save. Der arbejdes ofte i akavede stillinger. Enegang må ikke forekomme. Tempokrav øger kun risikoen. I videst muligt omfang skal arbejdet understøttes af den maskinpark som er til rådighed. En almindelig traktor eller en stor bil kan, blot ved sin tyngde, være en væsentlig hjælp til at fastholde en stamme, som ellers ville give store udsving når den bliver skåret. 5

I dette hæfte er der taget udgangspunkt i, at elementære færdigheder med motorsav er fuldkommen indarbejdede. Der er et stort slid på de skærende tænder, så filing og øvrig vedligeholdelse af skæreværktøjet må være rutine og ikke udgøre et problem. Der gives heller ikke nøjere instruktion i at udføre præcise indstik, det forudsættes at være kendt stof. ORDLISTE Vindfælde: et træ væltet i vind/storm Stormfald: bevoksning/træer væltet i vind/storm Fladefald: træer væltet i vind/storm over et større samlet område Friskæring: overskæring af vindfælde lige ved den rejste rodkage Rodkage: et (vindfældet) træs rødder med vedhængende jord - ARBEJDE I STORMFALD Der kan være forskelle i måden at oparbejde henholdsvis nåletræ og løvtræ. Det skyldes især økonomiske årsager: hvis der er afsætning for hele tømmerstokke i faldende længder, vil der være et ønske om friskæring så tæt på rodkagen som muligt. Der kan også være andre grunde, som fx mange træer som er væltet ind over hinanden; her vil man efter friskæring kunne trække hele træet ud af virvaret og kviste det af under ordnede forhold. Friskæring med motorsav indebærer under alle omstændigheder et betydeligt 6

potentiale for ulykker pga. rodkagens tyngde og nærhed. I de seneste år er det blevet mere og mere almindeligt, at selv stort nåletræ oparbejdes til afkortede effekter, og dermed bortfalder det økonomiske incitament til at friskære. Friskæring er en af de farligste manøvrer, så det er kun godt, hvis det kan undgås. Med en dygtig fører kan skovningsmaskinen i praksis udføre det meste arbejde i nåletræ. En observation (grundig, men ikke videnskabelig) efter 1999 stormen, anslog at i hvert fald halvdelen af friskæringerne kunne udføres med maskinen. (Skoven, 1 2000). Resten måtte skovarbejderen på jorden tage sig af. Her er et godt samarbejde mellem de to parter altafgørende. Ellers betyder maskinens nærhed endnu et voldsomt risikomoment. Mere om dette senere. Løvtræ vil man tilstræbe at oparbejde efter samme metodik, som hvis træet var fældet på normal vis: Udmåling, opmærkning og (om muligt) afgrening fra rodenden; afkortning fra toppen. Det indebærer flere fordele: Spændinger mindskes før de store snit skal skæres. Ofte rejser stammen sig på grund af rodkagens vægt. Det er enklere og mindre risikabelt at fælde et kanonrør end at friskære. Desuden slider det mindre på kæden; løvtræ ligger typisk dybere end nåletræ. Er der ikke krav om friskæring, vil man kunne oparbejde nåletræ efter samme devise, og dermed undgå den særligt risikable friskæring. 7

GRUNDLÆGGENDE SKÆRETEKNIK. Udover god teknik er det af stor vigtighed, at man positionerer sig rigtigt, når snittene udføres. Helt generelt vil det indebære, at man IKKE står i savens kasteretning, og at man før hver afkortning gennemgår en fornuftig procedure, som fx nedenstående. Overvej først: Hvad sker der når jeg sætter saven til? Plan A Og gør så også denne overvejelse: Hvis det mest oplagte IKKE sker, hvad er så det næstmest sandsynlige udfald? Plan B Ved afkortning af træ i spænd er dette elementært: Skær igennem fra tryksiden og saven klemmes fast. Skær igennem fra træksiden og træet flækker. For at finde den rette rækkefølge og teknik må spændet først læses med hensyn til retning og styrke. DET ER DET SVÆRE. Selve snittene kan udføres af enhver, som er rutineret bruger af motorsav. Som hjælp til at analysere spændets retning, anbefaler vi knotesten : Hold dine knyttede næver mod hinanden og bøj dem fra hinanden, sådan som du mener træet vil gøre, når du begynder at skære i det. Der, hvor dine knoer stadig rører hinanden, har du tryksiden. Her lægges det første snit. Ved afkortning langs den stiplede linje er tryksiden forneden, træksiden oppe. Skæres fra neden vil savsporet på et tidspunkt lukke sig om sværdet; skæres fra oven er der risiko for flæk. 8

Her ses den modsatte situation: Tryksiden er oppe, træksiden forneden. Skæres igennem oppefra, vil sværdet klemmes fast, og skæres nedefra er der risiko for, at stammen flækker. Brug i stedet en af de teknikker som gennemgås nedenfor. Erfaringen har lært os at anvende forskellige snit og rækkefølger for at undgå de to situationer og mindske risikoen for os selv. Alle de anvendte snitteknikker gør i bund og grund det samme, nemlig at skære i tryksiden først, derefter fjerne så meget splint som tilrådeligt, for til sidst at skære i træksiden. Ved afkortning, herunder friskæring, er det i de fleste tilfælde en stor fordel at anvende en kraftig sav med et langt sværd, længere end diameteren på skærestedet. Et stort stormfældet træ vil frembyde et udvalg af spændingsstyrker og retninger. Hvis det er muligt, begyndes oparbejdningen i den tynde ende, for derved at reducere spændingens styrke. Dette er præcis, hvad man også vil gøre med et træ som er fældet på normal vis. 9

LET TIL MODERAT SPÆNDING Her vurderes, at rodkagen vil falde tilbage. Det er mest almindeligt ved fald på flad jord eller opad bakke. Grantræets rod gør det ofte muligt at skære fri ved roden, hvis det er ønskeligt. Undersiden er trykside, træk på oversiden. Spændet ligger i det lodrette plan. 1: tryksidesnit, cirka 1/3 af diameteren, med skydende kæde. 2: træksidesnit med trækkende kæde, indtil der er skåret igennem, eller de sidste fibre trækkes over og stammen sætter sig. Det kan godt gå voldsomt for sig, når rodkagen falder tilbage. Se afsnittet om sideforskydning senere. 10

Hvis stammen ligger i eller tæt på jorden, kan det være umuligt at komme til at skære som vist ovenfor. Alternativt kan snit 1 da udføres som et indstik der føres ned til barken, hvorefter der skæres færdig som ovenfor. Man kan drømme om ikke at skære i jorden, og en sjælden gang lykkes det. Læg også mærke til, at indstikket nødvendigvis må foretages med sværdspidsens overside, med kasterisiko til følge. Stå ikke i sværdets plan, når du udfører dette snit. Når rodkagen vil falde frem, er friskæring ikke mulig uden hjælp fra et spil eller lignende. Udmål en effektlængde eller to og kort stammen af dér. Tryksiden er foroven. Skær tryksidesnit med trækkende kæde, afslut med træksidesnit med skydende kæde. Senere kan stammen rejses med en maskines hjælp. 11

MODERAT TIL STÆRK SPÆNDING - TREKANTSNITTET Ved stærkere spændinger er trekantsnittet, også benævnt V kappet, nyttigt i mange situationer og i de fleste træarter. Alle tre snit kan ofte udføres fra samme side, med skiftevis skydende og trækkende kæde. Der er disse grundregler, som skal overholdes slavisk: 1 ) Trekantens spids peger mod tryksiden. 2.) Spidsen ligger inden for splinten. 3.) Vinklen er ikke over 90, gerne ned til 60. Her ses den grundlæggende udførelse af trekantsnittet. Tryksiden er forneden, træksiden oppe. Tryksidesnittet deles i to, som danner en vinkel med hinanden. Snit 1 og 2 skæres med skydende kæde. Er der luft under træet, kan snit 1 og 2 skæres fra samme side. Ellers skifter man, og slutter af i den side, hvor der er mindst risiko. Træksidesnittet skæres som vanligt, med trækkende kæde. Fordelene ved snittet er, at det er nemt at udføre, og at det giver en mere gradvis udløsning af spændingerne på skærestedet. Man bliver så at sige advaret på forhånd. 12

TREKANTSNITTET 1 3 2 3 Her ses et par eksempler på trekantsnittets virkemåde. Størrelsen af brudfladen afspejler spændets styrke. 1 2 13

TREKANTSNITTET 3 3 1 2 1 2 Eksempler på hvad der sker, hvis man undlader at overholde den vigtige regel: trekantens spids skal være under splinten. Når der ikke er plads på begge sider, kan det være nødvendigt at skære snit 1 i denne lidt akavede arbejdsstilling 14

TREKANTSNITTET Med et sværd, som ikke når igennem træets diameter, kan denne variant anvendes: Der skæres først et sidesnit, cirka en tredjedel ind. Derefter skiftes side, og tryksidesnittet lægges med skydende kæde. Vær opmærksom på, at snittet kan begynde at lukke. Træksidesnittes skæres med trækkende kæde. 15

VOLDSOMME SPÆNDINGER Ved voldsomme spændinger i stort dimensioneret træ, kan man overveje at benytte disse sammensatte snit Tryksiden er forneden. Skær tryksidesnittet med skydende kæde, cirka en tredjedel op. Træksidesnittet deles i tre, som alle skæres med trækkende kæde. Snit 2 og 3 skæres fra hver sin side, og man lader en blok stå centralt i stammen. Denne skæres som det sidste. Fordelen er, at man med sikkerhed har skåret splinten væk. Der er gennem tiderne udtænkt yderligere, endnu mere indviklede skæresekvenser. Vi anser de viste for at løse langt hovedparten af de forekommende situationer. 16

POSITIONERING Det kan gå livligt til, når spændingerne udløses, og det kan være forbundet med store risici. Saven kan kaste eller sidde fast; rodenden kan falde frem eller tilbage med uforudset voldsomhed; det samme kan stammen, som desuden i visse tilfælde kan flække samt bevæge sig sideværts. Det er afgørende, at al erfaring inddrages i nøje overvejelser før hvert eneste snit. Hvis det overhovedet er muligt, så undgå at stå i sværdets plan, hvor du kan blive ramt af et kast. Og når du skærer det sidste snit, sørg da for en retrætemulighed. (ill. Fra Træets Fældning ) Ved denne friskæring må forudses betydelige bevægelser: rodkagen vil sætte sig og stammen vil svirpe til vejrs. Begge bevægelser sker i det lodrette plan. Tryksiden er på undersiden. Det er svært at forudse, med hvilken voldsomhed bevægelserne vil ske, men at rodkagen ikke kommer længere end til jorden, dét er til at forudse. Hvor langt stammen skal, er vanskeligere at sige. I den situation er der sandsynlighed for, at saven følger med en af de bevægelige stammedele når de sidste fibre bryder. Ved at forskyde træksidesnittet i forhold til de øvrige snit, bestemmer man selv, hvilken stammedel saven følger med. Her vil man vælge, i prioriteret rækkefølge: at forskyde træksidesnittet til 1) den (sandsynligt) ubevægelige side, og hvis en sådan ikke findes.. 2) den (sandsynligt) mindst bevægelige side, eller.. 3) den side, hvor man kan forudse bevægelsens forløb 17

Sideforskydning af træksidesnittet kan bruges, uanset hvilken skæresekvens man har anvendt. Ved anvendelse af snittene nævnt på side 14, vil det fx se således ud: Forskydningen bør ikke være mere end nogle få centimeter. Savsværdet kommer ved denne teknik til at ligge på en hylde, så der er passage for den stærkt bevægelige del af stammen 18

(Ill. Fra Træets Fældning ) STÅENDE TRÆER Efter stormen vil der altid være træer, udover de væltede, som står endnu, mere eller mindre påvirkede af stormen. 1 Det rodløsnede, hældende træ. Jo stærkere træet hælder, jo mere oplagt at fælde det i hældretningen. Ved moderat hæld, som på tegningen, anbefales en helt almindelig fældning med bagtå; der vil være mulighed for at påvirke faldet til den ene eller den anden side i forhold til hældretningen. Ved stærkt til meget stærkt hæld kan anbefales en af de teknikker der også bruges ved afkortning og friskæring: Her er en variant af trekantsnittet, hvor der skæres to forhug, der står i en vinkel til hinanden på mellem 60 og 90. I øvrigt skal snittene leve op til de samme krav som ved afkortning/friskæring. 19

2 Stabben, som toppen er knækket af, er ret enkel at fælde. Det eneste problem kan være, at toppen mangler den tyngde og dynamik, som et træ har. eller fældejern. Kan fældes over almindeligt forhug med hjertestik. Fældekammen holdes meget smal. Stabben væltes med kile 3 Den højt knækkede stamme med kronen endnu siddende på, udgør en vanskelig og potentielt farlig fældning. Det store problem er, at man ikke kender brudstedets tilstand, dvs toppen kan knække fra og falde på den ene eller anden side af stammen. Om muligt trækkes toppen af vha et spil eller en traktor. Skal der fældes, sker det bedst ved at lægge hele trekanten ned på siden. Forhugget indad i billedet, kileformet fældekam, stærkest i træksiden. 20

4 Det rodløsnede, hængende træ. Her er mulighed for betydelig dynamik: toppen vil muligvis glide af eller rotere til den ene eller den anden side; rodkagen vil muligvis sætte sig og dermed ændre trykforholdene. Som udgangspunkt må det antages, at tryksiden er på undersiden, fordi rodkagen trækker. Samtidig virker det modsat, at træet læner sig op ad naboen. Denne balance forskydes, jo nærmere vandret træet hænger, samt hvis rodkagen sætter sig under fældningen. Da er det pludselig denne situation: Påbegynd ikke fældearbejdet uden et spil i baghånden. Ved en så stejl hænger som denne: Skær almindeligt forhug pegende i hæng-retningen, og fældesnit bagfra; ENTEN bekvemmer toppen sig til at falde, ELLER rodkagen sætter sig, og du står med en standard hænger, som kan tages ned med en af de velkendte metoder, om ikke andet så med et spil. Det er ikke muligt at angive præcist, hvordan vinklen til jorden skal være, før man må gribe til andre metoder. Erfaringsmæssigt fra cirka 45, men mange faktorer indvirker. Og husk, at selv om trykkræfterne på oversiden er stærke på grund af hænget, så er der stadig en tung rodkage som trækker den modsatte vej. Er du i tvivl, kan denne forsigtige fremgangsmåde bruges: Her skæres splinten over i begge sider, hvorefter man skærer skiftevis oppe og nede, en centimeter eller to ad gangen, indtil det viser sig, hvor tryk og træk er. 21

FLADEFALD Inde i skoven De foregående afsnit har beskæftiget sig med stormfældede træer, som er blevet kastet omkuld enkeltvis eller få ad gangen. I det følgende ser vi på hele bevoksninger som er stormfældet Her først et blik på den særlige problemstilling som sideværts spændinger udgør. De ses mest hvor mange træer er væltet. Som udgangspunkt stiller man sig på tryksiden ( = indvendigt i den spændte bue), fordi træet retter sig ud, når det bliver skåret. På tegningen er det ved krydset. Dér er det desværre ikke muligt at stå. Som det næstbedste må man da lægge afkortningssnittene et stykke oppe på stammen. Det giver mulighed for at stå ved den ubevægelige del. Ill. Fra Træets Fældning 22

Ill. Fra Træets Fældning I fladefald ligger træerne hen over hinanden i flere lag. Oparbejdningen begynder med øverste træ (nr. 1), såfremt der er traktor til stede. Traktoren trækker efter afskæring af rodkagen træet fri og hen på en velegnet plads til afgrening og afkortning. Hvis du ikke har nogen traktor til rådighed, er det bedst at begynde med det ne derste træ (nr. 3), der gøres helt færdigt. Træ nr. 2 må kun friskæres, hvis roden fra træ nr. 3 står så langt væk, at denne ikke kan nå dig. Rod nr. 3 falder ofte tilbage på plads, når træ nr. 2 bliver frigjort fra sin rod. - På tegningen må træ nr. 2 kun friskæres, såfremt nr. 3 stadig har forbindelse med sin rod. 1 2 3 23

DEN ENKELTE NÅLEBEVOKSNING HVIS DER ER BEHOV FOR FRISKÆRING Her er vist et par ideelle forslag til fremgangsmåder ved fladefald i nåletræ, hvor der er et ønske om at kunne aflægge tømmer i faldende længder. De vil under alle omstændigheder være gode at bruge, når træerne har lagt sig i mange lag. Arealet vil ofte være meget uoverskueligt og træerne kan ligge i lag på 3-5 meters højde. Oparbejdningen starter mest praktisk fra den retning vinden kom. Det betyder, at der kan blive tale om en længere og mere besværlig transport, hvis nærmeste skovvej ligger der, hvor stormen forlod bevoksningen. Oparbejdning af stormfald sker lettest ved brug af maskiner og en eller flere friskærere og der arbejdes i bælter vinkelret eller skråt på faldretningen se figur 1 og 2. Hvert bælte bør have en bredde på ca. 1 trælængde. Organiseringen af arbejdet i bevoksningen afhænger meget af træart, træernes størrelse og hvad materiel og mandskab, der er til rådighed. Eksempler herpå (som her ikke vil blive uddybet nærmere) er: - traktor med spil og friskærer - gravemaskine, skovningsmaskine og friskærer (> 0,75 m 3 ) figur 1 - skovningsmaskiner og friskærer (< 0.75m 3 ) - figur 2 Pas på de bløde trafikanter! Samarbejdet mellem maskinfører og friskærer må bygge på gensidig tillid og med friskæreren som chefen. Fra jorden ses trods alt mere end fra maskinen, skønt der kan argumenteres for, at man har bedre overblik fra sit høje sæde. Her er det igen åbenlyst, at rutine er en ubetalelig fordel. Er der nye folk på jorden kræves ekstra opmærksomhed. 24

OPARBEJDNING AF NÅLETRÆ Figur 1 > 0,75 m 3 + Motormanuel friskæring + Fremtrækning med gravemaskine + Skovningsmaskinen oparbejder træet Figur 2 < 0,75 m³ Motormanuel friskæring Oparbejdning med skovningsmaskine 25

PRIORITERING AF TRÆERNE PRIORITERING AF OPARBEJDNING Oparbejd altid: 1. Arbejd i stormens retning 2. Arbejd udefra og ind 3. Arbejd oppefra og ned Gå aldrig ind i stormfaldsbunker! I bevoksningen skal man på et givet sted herefter prioritere sin indsats mellem træerne hvad er det næste træ, som skal oparbejdes? 26

PRIORITERINGSRÆKKEFØLGE AF TRÆERNE Prioriteringsrækkefølge for oparbejdning: 1. Rodløsnet, hældende træ 2. Hænger 3. Knækket træ 4. Stående stamdele 5. Almindelig faldet træ 6. Bunker af faldne træer De grundlæggende principper er fulgt ved denne rækkefølge. Når 1 til 4 tages først, undgår man at der falder brænde ned mens man arbejder med de liggende træer. Der er ofte store og uberegnelige spændinger i disse træer, især få dage efter stormfaldet og når det skifter fra frost til tø. Er du i tvivl om spændingerne, så gren om muligt stammen af inden du går rigtig i gang - for at konstatere eventuelle spændinger. Få skåret al splintved over hvis det er muligt. Herved minimeres flæk. 27

Kilder og links DMI s oversigt over storme siden omkring 1900: http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2013/12/bodil-og-det-beskidte-dusin/ en liste i pdf format kan downloades: http://www.dmi.dk/fileadmin/user_upload/stormlisten/storme-2.pdf Jessen, Ulf, 2011. Træets fældning. 5. udgave. Skovskolen Suadicani, K., Bøllehus E. og Becker-Larsen, H. Skovning af stormfald, Skoven nr. 02 2005 s. 76-79. Nielsen, Niels Erik. Frederiksborg Statsskov Distrikt, 2005. Sikkerhedsinstruks i forbindelse med skovningsarbejde i stormfald med manuel friskæring og oparbejdning med skovningsmaskine. 28