Efterskole i 9. klasse Fem udviklingspotentialer 2. oplæg: Tilde Mette Juul
Undersøgelsens empiriske grundlag Forundersøgelse Interviews med 18 tidligere elever Interviews med 7 forstandere Casestudier Døgnbesøg på 8 udvalgte skoler Fokusgruppeinterviews med i alt 87 elever Observationer af undervisning og samvær Interview med 20 professionelle Spørgeskema på de 8 caseskoler Før- og eftermåling blandt eleverne
Undersøgelsens fokus Eksplorativ tilgang Analyse temaer 1. Efterskolens særlige mulighed som fri skole 2. Lærer-elev-relationen 3. Efterskolens fællesskaber 4. Unge med særlige udfordringer 5. Overgangen mellem efterskolerne og ungdomsuddannelserne
Efterskolens muligheder som fri skole Jeg tror (t, at vi falder i på det punkt, at vi kommer (l at undervise e7er prøven. Biologi er det værste eksempel. Som gammel frilu7slærer har jeg rig(g svært ved at skulle lære dem biologi inde i klasselokalet, som det hur(gt bliver (l, fordi de skal træne (l mul(ple choice spørgsmål. I bund og grund mener jeg, at biologi burde foregå dér ude i naturen, hvor biologien findes. (Professionel)
Efterskolens muligheder som fri skole Barrierer for at eksperimentere med forskellige undervisningsformer: Tidspres i 9. klasse Ø Orientering mod prøver Ø Mindre tværfaglig undervisning Faglighedsdiskurs præger forældre, elever og lærere Ø Skolerne er påvirkede af markedsbetingelserne Ø Skolerne taler også et særligt dannelsesyn frem Manglende fokus på didaktisk udvikling?
Lærer-elevrelationen De gør bare ens dag så meget bedre, og man får jo lyst (l at lære, fordi de er virkeligt engagerede alle sammen. Og de er al(d forberedte, og de er glade og skøre og mærkelige og dejlige, og de gør bare et eller andet ved én. Man kommer også (l at acceptere deres undervisning. (Katarina, elev)
Lærer-elev-relationen Sådan oplever eleverne lærerne: Interesserede i at eleverne udvikler sig fagligt Interesserede i at lære eleverne at kende Viser eleverne tillid
Sammenhæng mellem skoleglæde og forhold til lærerne 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Jeg har det rigtig godt med lærerne Jeg har det nogenlunde med lærerne jeg har det dårligt med lærerne 20% 10% 0% 1 - jeg kan slet ikke lide at gå i skole 2 3 4 5 6 - jeg kan rigtig godt lide at gå i skole
Efterskolens fællesskaber Man kommer tælere på folk og lærer dem at kende (..) det der med at hjælpe andre og lyle (l andre og det gør man jo, for her forstår man virkelig, at de venner personen har er nu omkring sig, de kan ikke tage hjem fra skole og snakke med nogle andre. Selvfølgelig hjælper man, dem hvis de har et eller andet eller om a7enen er kede af det. Ligesom man ved at de også er der for en selv. (Fiona, Langebro E7erskole)
Efterskolens fællesskaber Eleverne bliver mere afhængige af fællesskabet Nye værdier og hierarkiformer Stærk diskurs om, at man selv er ude om det, hvis man ikke er en del af fælleskabet Forskel på skolerne
Efterskolens fællesskaber Forskel på skolerne: Trives i meget høj grad varierer 29 % til 74 % Ingen bliver mobbet (enig/meget enig) varierer fra 26 % til 87 % Ingen bliver holdt udenfor fællesskabet (enig/meget enig) Varierer fra 23 % til 78 %
Hvad har betydning for fællesskabet? Fire mulige indikatorer Elevstyring vs lærerstyring Elevsammensætning Pædagogiske metoder Fysiske rammer
Elever med særlige udfordringer Jeg valgte den her e7erskole, fordi jeg havde rig(g mange problemer derhjemme, og det blev en meget trykket hverdag (l sidst, så for ligesom at komme væk fra det hele, så e7erskole, ja (...) Jeg har gået på fem forskelige skoler, så det har været meget sådan, at jeg ikke har kunnet falde (l. Jeg ved ikke, hvordan man kan forklare det. Jeg kunne sagtens falde (l, men der var en masse (ng med mobning og sådan noget.
Elever med særlige udfordringer Eleverne på caseskolerne fremstår på papiret relativt ressourcestærke. Men der meldes om flere sårbare og rodløse unge Flere 9. klasseelever har negative skoleerfaringer Et fravalg af folkeskolen snarere end et tilvalg af efterskolen Et stort antal ( 26 %) havde lav selvtillid
90 Overgangen til ungdomsuddannelserne Sandsynlighed for gennemførelse af ungdomsuddannelserne 85 80 79 80 83 85 75 72 70 65 Elev fra 9. klasse efterskole Elev fra 9. klasse kontrolgruppe Elev fra 9. og 10. klasse efterskole Elev fra 10. klasse kontrolgruppe Elev fra 10. klasse efterskole
Overgangen til ungdomsuddannelserne Det [at det er an(klimaks at stoppe] hører jeg meget. Det første halve år på ungdomsuddannelsen er virkelig en hurdle, der skal overvindes. De føler, at de har mistet noget meget dyrebart uden at få noget andet igen. Men jeg fornemmer også, at når de kommer hen over det første halve år, så er de noget derhen, hvor de siger: nåh jeg har fak(sk fået noget igen, jeg har jo fået noget ud af at være der, som jeg kan bruge videre frem. Så falder det lidt (l ro. Men det er en hurdle at skulle ud af osteklokken. (Vejleder)
4 mulige forklaringer 1. Det kan være en stor omvæltning at skifte fra efterskolemiljøet til en ungdomsuddannelse. 2. Elevgruppen i 9. klasse har i højere grad end eleverne i 10. klasse negative skoleerfaringer, hvilket kan få betydning for deres fremtidige uddannelsesforløb 3. 9. klasse på efterskole er et pakket år med både faglige, sociale og personlige udfordringer, hvilket giver begrænset rum til afklaringsprocesser 4. En gruppe af elever starter på en ungdomsuddannelse uden at være ordentlig afklaret og mentalt forberedt fredag den 6. marts 15
Tak!