Kort nr. 1 Stands ulykken 1. Hvad vil det sige at standse ulykken (definitionen)? At hindre at ulykken udvikler sig, og dermed at de tilskadekomne ikke kommer mere til skade, samt at der ikke er flere, der kommer til skade (Overblik og sikring). 2. Nævn mindst 5 eksempler på "Stands Ulykken". F.eks.: Sluk for strøm, sluk for værktøj der har lavet skade (f.eks. en sav), sluk en ildebrand, træk en druknet op af vandet, opsæt advarselstrekant, afspærre for trafik, tænd en bils havariblink, nødflytning. (Der er mange flere muligheder) 3. Er det tilladt for en almindelig førstehjælper at lave trafikregulering (politiets arbejde)? 4. Hvis du bruger din egen pulverslukker i forbindelse med et færdselsuheld, hvor en bil brænder, hvem skal så betale for genopfyldning? 5. Hvor langt fra uheldsstedet skal en advarselstrekant opsættes? 6. Hvor (hvordan) slukker du for strømmen, når en person har fået elektrisk stød (230 V)? Ja, den såkaldte "nødretsregel" i straffeloven tillader civile personer at gøre det, der er nødvendigt, uanset hvilke regler, der normalt gælder. Henvend dig til politiet på stedet, og oplys dit navn og adresse, samt at du har brugt din ildslukker. Anmeld det så til dit eget forsikringsselskab, og du får erstatning. Du mister ikke bonus, og skal ikke betale selvrisiko. 50 meter på almindelig vej, 100 meter på motorvej. Sluk det nærmeste sted, gerne ved at trække ledningen ud af stikkontakten. Brug ikke tid på at finde en hovedafbryder.
Kort nr. 2 Hjerte-lunge-redning, 1. Hvornår giver du basal genoplivning? Når personen er bevidstløs og ikke har normal vejrtrækning. 2. Er det i orden, hvis du knækker den livløses ribben, når du giver brystkompressioner til en voksen? 3. Hvor hurtigt skal du trykke, når du giver brystkompressioner (rytme)? 4. Hvordan er forholdet mellem indblæsning og brystkompressioner? 5. Hvor hårdt (dybt) skal du trykke, når du giver hjertemassage? 6. Har det nogen effekt at give brystkompressioner uden også at give indblæsninger? Absolut ja. Giver du brystkompressioner til en ældre person, kan det næsten ikke undgås, at et eller flere ribben knækker. Med en hastighed svarende til mindst 100 tryk pr. minut (højst 120). Det betyder, at en serie på 30 tryk vil tage 15-18 sekunder. 30:2. Det vil sige, at der gives 30 brystkompressioner og 2 indblæsninger. Der er meget forskel på de personer, der skal have hjertemassage. Man kan derfor ikke sige, at der skal trykkes med en bestemt vægt. På voksne trykkes mindst 5 cm ned (højst 6 cm). Mærker du modstand, har du trykket for hårdt. Ja, du forlænger den periode, hvori en person kan genoplives, selv om du kun giver brystkompressioner. Men det optimale resultat opnås, hvis du også giver indblæsninger.
Kort nr. 3 Hjerte-lunge-redning, anatomi 1. Hvorledes finder du trykstedet på en voksen. Trykstedet er midt på brystet. Det svarer til nederste halvdel af brystbenet. (Tryk ikke ovenpå det bløde område under brystbenet). 2. Hvilken skade kan du lave på den livløse, selv om du udfører hjerte-lunge-redning korrekt. 3. Hvilken skade kan du lave på den livløse, hvis du trykker for langt nede på/under brystbenet, eller hvis du udøver et skævt tryk på brystbenet. Du kan knække ribben. Det efterlader imidlertid ikke en livsfarlig skade. Du kan lave en skade på ribbenene, som kan gnave hul på lungen, og du kan skade leveren og milten. Hvis du trykker alt for hårdt, kan du også beskadige selve hjertemuskulaturen. 4. Hvor er hjertet placeret? Underkanten af hjertet ligger lige over bunden af brystbenet. Hjertet fylder ca. lige så meget som din knyttede hånd. 5. Hvor er leveren placeret? 6. Hvor er milten placeret? Herover leverens placering Til højre: Milten sidder i venstre side under mellemgulvet.
Kort nr. 4 1. Hvordan er håndstilling/-placering, når du giver hjertemassage til et barn på 3 år? 2. Hvordan er forholdet mellem indblæsning og tryk, når barnet er 5 år? 3. Hvor hurtigt skal du trykke, når du giver hjertemassage til et spædbarn? 4. Hvordan anbringer du et barn på 2 år, der skal have hjerte-lunge-redning? 5. Hvornår alarmerer du, når du er alene med et barn, der ikke er ved bevidsthed, og ikke trækker vejret normalt? 6. Du står med et barn, som mangler normal vejrtrækning. Du er i tvivl om, hvorvidt barnet er 0-1 år eller mellem 1 år og puberteten. Hvad gør du? Hjerte-lunge-redning, børn Trykstedet på børn fra 1 år til puberteten er nederste tredjedel af brystbenet. 30:2. Det vil sige, at der gives 30 brystkompressioner og derefter 2 indblæsninger. Med en hastighed svarende til mindst 100 tryk pr. minut (højest 120). Det betyder, at en serie på 30 tryk vil tage 15-18 sekunder. På ryggen på et bord eller på gulvet. Du alarmerer efter at have givet hjerte-lunge-redning i ét minut (når du er alene). Når der er tvivl, skal d som udgangspunkt gå ud fra, at barnet er under 1 år, men det vigtigste er, at du giver effektiv hjertemassage, kombineret med kunstigt åndedræt. Tryk til en dybde, svarende til 1/3 af brystkassens dybde, brug 2 fingre eller en hånd, afhængig af, hvad der virker bedst. Beredskabsforbundet 2103
Kort nr. 5 Hjerte-lunge-redning 1. Hvordan konstateres, om en person er bevidstløs? Tal til ham og rusk i ham. Reagerer han ikke, er han bevidstløs 2. Hvordan konstaterer du, om en person trækker vejret? 3. Når du yder førstehjælp til en bevidstløs, som ikke trækker vejret normalt. Hvornår skal der så alarmeres? Skab frie luftveje (A), og udfør håndgrebet "Se - føl - lyt" (B). De ser om brystkassen hæver sig, du føler, om han puster på dig, og du lytter efter hans åndedræt. Alarmer, når du har konstateret, at den tilskadekomne er bevidstløs (tal og rusk), og ikke trækker vejret normalt (Se-føl-lyt) altså inden du giver hjertemassage. Forinden skal du råbe om hjælp, hvis du er alene, og konstaterer, at den tilskadekomne ikke trække vejret (tal og rusk) 4. Hvad gør du med en person, som er bevidstløs, men som trækker vejret? 5. En bevidstløs person med vejrtrækning ligger i staabilt sideleje. Ved kontrol opdager du, at han ikke længere trækker vejret normalt. Hvad gør du? 6. En person har haft åndedrætsstop, og du har givet ham hjerte-lunge-redning. Han er nu kommet til bevidsthed. Hvad gør du så? Lægger ham i stabilt sideleje, og kontrollerer jævnligt, at han stadig trækker vejret. Vender ham om på ryggen, skaber frie luftveje, undersøger om han har normal vejrtrækning, og påbegynder hjerte-lunge-redning, hvis han ikke har normal vejrtrækning. Han skal stadig med ambulance til skadestue. Der er sandsynligvis en alvorlig årsag til hans tilstand, og du kan have lavet skade ved hjertemassagen. Skadestukontrol er nødvendig.
Kort nr. 6 Hjerte- kar sygdomme 1 1. En mand på ca. 50 år klager over pludselig opstået smerte i brystet, som stråler ud i venstre arm. Han føler sig skidt tilpas, har åndenød, er bleg, sveder, og er meget nervøs. Hvad gør du? 2. En mand har smerte i brystet, som stråler ud i venstre arm. Han er ved bevidsthed, og du har tilkaldt en ambulance. Hvilken førstehjælp vil du give? 3. Ved blodprop i hjertet: Behøver smerten altid stråle ud i venstre arm? 4. En mand med symptomer på blodprop i hjertet besvimer. Hvad gør du? 5. I relation til hjerte- og karsygdomme taler man om risikofaktorer. Nævn mindst 4 risikofaktorer: 6. Har mænd og kvinder samme symptomer på blodprop i hjertet? Du skal ringe efter en ambulance, for manden udviser typiske symptomer på at have en blodprop i hjertet. Hold ham i ro, sæt ham i en behagelig stol, og giv psykisk førstehjælp ved at tale med ham. Nej, det er mest almindeligt, at smerten stråler ud i venstre arm, men den kan også stråle ud i højre arm, i halsen til underkæben, og ned i maven. Undertiden er der blot tale om en "snurren" eller at "armen sover", og i nogle tilfælde mærker man slet ikke smerte, der stråler ud fra brystet. Du har formentlig tilkaldt en ambulance, da du opdagede symptomerne på blodprop i hjertet. Når han besvimer skal du lægge ham på ryggen og påbegynde hjertelunge-redning. Primære er: 1) Rygning 2) Forhøjet blodtryk 3) Forhøjet kolesteroltal. Sekundære er: 1) Stress 2) Overvægt 3) Sukkersyge 4) Manglende motion Nej. I spørgsmål 1 beskrives de typiske symptomer på blodprop i hjertet for mænd. Kvinder mangler ofte smerten, men har de øvrige symptomer (Åndenød, bleghed, koldsved og svimmelhed).
Kort nr. 7 Hjerte- kar sygdomme 2 1. Må man give hjertepatienter medicin, som er ordineret af en læge til netop den person? 2. En 55 årig føler gennem mange timer trykken for brystet (ikke egentlig smerte), og hans venstre arm "sover". Kan det være symptom på en blodprop i hjertet? 3. Hvordan er det med smerter i ryggen, når en person har blodprop i hjertet? 4. Hvor mange procent overlever et hjertestop uden for sygehus? 5. Hvor mange procent overlever et akut hjertestop, mens de er indlagt på sygehus? Ja, i situationer, hvor man hjælper en hjertepatient med at tage patientens egen medicin, og gør det efter patientens anvisninger, er det tilladt. Ja, absolut. Blodpropper kan være store og små, og symptomerne kan være mere eller mindre markante. Trykken og snurren som beskrevet i spørgsmålet er ofte symptom på en mindre blodprop i hjertet. Når smerten i brystet er kraftig og er på grund af en blodprop i hjertet, så er der også altid smerter i ryggen/lænden. Tallet er jf. en analyse af Dansk hjertestopregister i 2012 10 %, svarende til 350 personer. Det er muligt at redde 50%, svarende til ca. 1.700 personer. Omkring 90 % overlever, hvis de forinden er indlagt på et sygehus. Det viser vigtigheden af, at folk bliver indlagt på sygehus, når de har symptomer på blodprop i hjertet. 6. Hvad er symptomerne på blodprop i hjertet? Man taler ofte om alarmsymptomer. Alarmsymptomer er pludselig opstået kraftig smerte i bryst og ryg, udstråling af smerter, typisk i venstre arm, samt svækket bevidsthed. Desuden er der bleghed, koldsved og åndenød, ligesom den syge ofte er angst og forvirret. Kvinder har samme symptomer, men mangler ofte smerten.
Kort nr. 8 1. Hvad er førstehjælpen til en, der har fået noget i halsen, og ikke kan få vejret? 2. Er der nogen risiko ved at anvende bugkompressioner? Hvis ja, hvad er så risikoen? 3. Du har givet bugkompressioner med held. Den, der havde haft blokering af luftvejene har det nu godt igen. Er der noget særligt, du skal gøre? 4. Hjælper det (er det muligt) at give kunstigt åndedræt, når en person er besvimet, fordi luftvejen er spærret? 5. Hvis du ikke kan give kunstigt åndedræt pga. et fremmedlegeme i halsen, hjælper det så at give hjertemassage? 6. Hvad er førstehjælpen til spædbarn, der har fået et fremmedlegeme i halsen, og ikke kan få vejret? Blokering af luftvejene Først skal du give 5 slag i ryggen. Hvis det ikke hjælper, skal du give 5 bugkompressioner. Besvimer personen skal du alarmere og give hjerte-lunge-redning. Hvis du trykker for højt oppe under brystbenet, kan du trykke sværdbenet ned mod leveren, som kan blive beskadiget. Desuden kan du skade tarmsystemet. Lægekontrol er derfor nødvendig efter at du ahr givet bugkompressioner. Ja, når du har givet bugkompressioner, skal den person, du har anvendt metoden på, altid til skadestuen til kontrol også selv om personen har det godt igen. Nogle gange vil luftvejen være spærret, så der ikke kan gives kunstigt åndedræt, men når personen besvimer, afslappes muskulaturen, hvilket måske muliggør kunstigt åndedræt. Desuden skabes ved kunstigt åndedræt et overtryk i de øvre luftveje, som måske kan presse luften uden om fremmedlegemet. Ja, selv om der ikke kan gives kunstigt åndedræt, vil hjertemassage betyde, at den periode, hvori personen kan genoplives, bliver forlænget. Læg barnet på din arm, og giv 5 klask i ryggen. Vend barnet om p ryggen, og giv 5 brystkompressioner. Fortsæt, til fremmedlegemet kommer ud, eller barnet besvimer. Besvimer barnet, så alarmer og giv basal genoplivning.
Kort nr. 9 1. Ved slag mod hovedet kan der opstå 3 forskellige skader, hvilke? Slag mod hovedet Hjernerystelse, kraniebrud og blødning mellem kranium og hjernehinde 2. Nævn mindst 4 symptomer på hjernerystelse? Hovedpine, svimmelhed, kvalme, opkastning, bevidstløshed, kortvarigt hukommelsestab. 3. Hvornår skal man søge læge efter at have slået hovedet? Hvis personen har været bevidstløs. Hvis den tilskadekomne bliver søvnig eller ukontaktbar. Hvis den tilskadekomne efter bedring igen får det dårligere. 4. Hvad er symptomerne på kraniebrud? De samme som ved hjernerystelse, idet et slag, der medfører brud på kraniet, også ofte giver hjernerystelse. Desuden evt. en let blødning fra næsen eller det ene øre eller blodudtrædning omkring øjnene. 5. Hvad er førstehjælpen til en person, der har slået hovedet, og måske har pådraget sig hjernerystelse, kraniebrud eller en blødning mellem kranium og hjernehinde? 6. Hvor hurtigt indtræder symptomerne ved blødning mellem kranium og hjernehinde? Hold vedkommende i ro, skærm ham mod direkte lys, læg ham med hovedet højt, hjerte-lunge-redning ved bevidstløshed, hospital/skadestue for kontrol. Der går som regel nogle timer, ofte 2-6 timer, men der kan gå endnu længere tid. Derfor er det vigtigt at holde en person under observation, når han har slået hovedet.
Kort nr. 10 1. Hvad er førstehjælpen til en person, der ved et uheld har drukket noget giftigt? 2. Er der noget, som førstehjælperen skal huske vedr. det giftstof, en forgiftet har indtaget? 3. Når en forgiftet findes livløs, hvad er så førstehjælpen? 4. Kan der være tilfælde af forgiftning, hvor man ikke må give kunstigt åndedræt? 5. Hvis du af en eller anden grund ikke kan give indblæsning (forgiftningsfare, blod og snavs, smitterisiko), kan det så hjælpe at give brystkompressioner? 6. På et offentligt toilet finder du en person som er halvvejs bevidstløs, og tydeligvis har det meget skidt. Ved siden af ham finder du en kanyle. Hvad er førstehjælpen til ham? Forgiftning Hvis den forgiftede er ved bevidsthed og kan synke uden problemer, gives et glas vand eller mælk at drikke. Der skal ikke fremkaldes opkastning. Er du i tvivl: Kontakt giftlinjen på tlf. 8212 1212 Ved tekniske gifte: Brug engangshandsker, rør ikke opkast. Ved andre gifte: Emballagen skal med på hospitalet, sådan at lægen kan se, hvilket giftstof, der er anvendt. Basal genoplivning, herunder kontrol af bevidsthedstilstand, evt. alarmering, frie luftveje, o.s.v. Der er ikke et entydigt svar, men hvis den forgiftede lugter stærkt fra munden af giftstoffet, og hvis du mener, der er risiko for, at du selv bliver forgiftet, så vil ingen bebrejde dig, hvis du undlader kunstigt åndedræt. Ja, du forlænger den periode, hvori den forgiftede kan genoplives, selv om du kun giver brystkompressioner. Men det optimale resultat opnås, hvis du også giver indblæsninger. Alarmer, og medens du venter på ambulancen, så snak med ham. Gør alt hvad du kan for at holde ham vågen, f.eks. ved at ruske i ham. Hvis bevidstløs, Basal genoplivning.
Kort nr. 11 1. Hvad er det, der i førstehjælpen betegnes som et brandsår? Forbrændinger Et brandsår er en skade, som er forårsaget af varmepåvirkning. Det er uden betydning, om det er sket ved skoldning (væske), ved flammepåvirkning eller ved berøring af varme genstande. 2. Hvad er en 1. grads forbrænding? En 1. grads forbrænding er den letteste grad af forbrænding. Den er karakteriseret ved, at huden er rød og øm. 3. Hvad er førstehjælpen til brandsår? Skyld straks med koldt vand. Først derefter kan man gøre forskellige ting, f.eks. temperere vandet til den ideelle temperatur, fjerne tøj, lægge den forbrændte ned o.s.v. 4. Er førstehjælpen til brandsår den samme, uanset forbrændingens årsag og udbredelse? Ja, førstehjælpen er altid at skylde med koldt vand. 5. Hvornår bør man søge læge pga. et brandsår? Når der er tale om en 3. grads forbrænding, der ikke er helt bagatelagtig. Når en 2. grads forbrænding er større end ca. en håndflade. Når forbrændingen er over et led eller i ansigtet 6. Hvad er den ideelle temperatur på det vand, du skyller med? Vandet skal føles behageligt køligt, hvilket normalt vil sige 15-18 grader.
Kort nr. 12 Shock 1. Hvad kan forårsage shock? Store blodtab fra ydre eller indre blødninger (f.eks. pulsåreblødninger, blødning fra organer, knoglebrud), forbrændinger, hjertesygdomme og allergiske reaktioner. 2. Shock har en "hovedvirkning", som altid er den samme, uanset årsagen til shocket. Hvilken? 3. I førstehjælp taler man normalt om blødningsshock. Er der andre former for shock, der har samme virkning? 4. Hvad er årsagen til, at en forbrænding kan give shock? 5. Hvad er symptomerne på shock? Nævn mindst 3. 6. Hvad er førstehjælpen til shock? Nævn mindst 3 ting, du skal gøre Blodtrykket falder, og kroppens celler (hjernen) bliver ikke tilstrækkeligt forsynet med ilt. Ja, blødningsshock udgør kun ca. 1/3 af alle shock. Hjerte- og kar sygdomme, visse infektioner og allergiske reaktioner kan også give shock. En forbrænding ødelægger huden, og den forbrændte lider et væsketab. Selv om der ikke er tale om blod, virker det nogenlunde på samme måde som blødning. Bleghed, koldsved, tørstig, hurtig overfladisk vejrtrækning, uklar, senere bevidstløs. 1. Stands blødninger 2. Læg den tilskadekomne ned 3. Støtte beskadigede områder. 4. Beskyt ham mod vejrliget (såvel varme som kulde). 5. Giv psykisk førstehjælp.
Kort nr. 13 1. Hvad skal du undersøge, inden du ringer 1-1-2? 2. Hvad koster det at ringe 1-1-2 fra en telefonboks? 3. Er der forskel på at ringe 1-1-2 fra en mobiltelefon og fra en fastnettelefon (evt. hvilke)? 4. Når du er på en motorvej, hvordan finder du så ud af, hvor den nærmeste nødtelefon er? Alarmering Det er vigtigt, at du har et overblik over situationen, inden du ringer. Du skal for eksempel vide, hvor du er, hvor mange der er kommet til skade, om der overhovedet er behov for en ambulance, om der er fastklemte, om der er tale om hjertestop o.s.v. Ingenting. Når du taster 1-1-2 vil telefonen give dig forbindelse til alarmcentralen, selv om du ikke putter penge i. Når du ringer fra en fastnettelefon, vil alarmoperatøren kunne se, hvilken adresse, du ringer fra. Ringer du fra en mobiltelefon, vil alarmoperatøren kun vide, hvilket område, du befinder dig i. På kantpælene er en lille blå pil, der peger mod den nærmeste nødtelefon. 5. Hvad skal du sige, når du ringer 1-1-2? Hvor, hvad, hvor mange, hvorfra. Det er vigtigt, at du giver tid til, at alarmoperatøren får alle oplysninger. Start med at sige dit navn, og fortæl, hvad der er sket. Besvar så alle spørgsmål, og læg først røret, når alarmoperatøren tilkendegiver, at han har fået alle oplysninger. 6. Hvis du ringer fra en mobiltelefon, kan man så på alarmcentralen se, hvor du befinder dig? Ja! Alarmoperatøren kan på et digitalt kort kunne se en markering af det område, hvori du befinder dig, men ikke den nøjagtige adresse. Beredskabsforbundet 203
Kort nr. 14 1. Nævn 3 ting, der hører hjemme i den almindelige husholdning, og som er ætsende. 2. Hvad er førstehjælpen, når en person har indtaget noget ætsende? Ætsninger, indvendige Vaskepulver til opvaskemaskine, afløbsrens, afkalkningsmiddel, toiletrens, eddikesyre, salmiak spiritus, kaustisk soda og meget andet. Der skal gives rigeligt at drikke, og der må ikke fremkaldes opkastning. 3. Hvorfor må man ikke fremkalde opkastning? Det ætsende stof har skadet slimhinder i hals og svælg én gang. Kaster man op, ætser stoffet en gang til, og gør skaden større. Så er det bedre, at stoffet bliver i mavesækken. 4. Er det forbudt at anbringe ætsende husholdningsartikler i skabe, hvor børn kan nå dem? 5. Giver mineralske olieprodukter (benzin, terpentin, lampeolie m.v.) ætsninger ved indtagelse. 6. Er der noget bestemt, man skal drikke ved indvendige ætsninger. Nej, der er ikke en lov, der forbyder det, men sund fornuft siger, at ætsende og giftige stoffer skal anbringes uden for børns rækkevidde. Nej, men de har en generende effekt på slimhinderne, som får dem til at hæve på samme måde som ved ætsning. Nogle få dråber i lungerne vil forårsage en uforholdsmæssig stor (evt. livsfarlig) skade på lungevævet. Nej, det vigtigste er at drikke, sådan at det ætsende middel i maven fortyndes. Der kan bruges mælk, vand, saftevand eller hvad man måtte ønske. Sodavand er ikke godt p.gr.a. kulsyren, og alkohol er naturligvis forbudt som i al anden førstehjælp.
Kort nr. 15 1. Nævn mindst 3 måder, hvorpå man kan pådrage sig udvendige ætsninger. 2. Kan man se forskel på, om ætsningen skyldes en syre eller en base? Ætsninger, udvendige Mulighederne er utallige, men kan være stænk af syre, uheld ved brug af kaustisk soda, brand og ulykker, hvor ætsende stoffer løber du, uheld med ødelagt emballage m.m.m. Ja, ætsning med base efterlader en gele-agtig hud, mens ætsning med en syre efterlader en tilsyneladende tør "skorpet" hud (ser forbrændt ud). 3. Hvad er førstehjælpen ved udvendig ætsning? Skyl med rigelige mængder vand. Da syren kan sidde i tøj, er det vigtigt at fjerne tøj med syrerester. 4. Hvordan skyller med et øje, når der er stænket syre i det? Skyl fra næseroden og udad. Hold øjet åbent, og skyl til det ikke svier mere. Det føles mindst ubehageligt, hvis vandet er tempereret. 5. Kan en ætsning fremkalde shock? Ja, en ætsning ødelægger huden på samme måde som en forbrænding, hvilket kan medføre et stort væsketab, der jo netop kan medføre shock. 6. Hvornår bør man søge læge pga. en ætsning? Som ved brandsår, altså ved ætsning, der er større end en håndflade, over led eller i ansigtet. Desuden altid, hvis der er sket ætsning i øjet.
Kort nr. 16 1. Hvor tæt må du gå på en højspændingsledning, der er faldet ned, og ligger på jorden? 2. En person har fået elektrisk stød fra en støvsugerledning. Hvor (hvordan) slukker du for strømmen? Sikkerhedsafstanden er 20 meter. Du må ikke gå tættere på, før du er helt sikker på, at strømmen er afbrudt, heller ikke selv om der ligger en tilskadekommen mindre end 20 m. fra den nedfaldne ledning. Sluk det nærmeste sted, normalt ved at trække ledningen ud af stikket. Det vil som regel sige stikkontakten. El 3. Kan et elektrisk stød give skade på hjertet? Ja, når strømmen har passeret hjertet ses undertiden skader på hjertet. 4. Kan et elektrisk stød give forbrænding? Ja, et elektrisk stød kan give brandsår. Elektriske stød fra højspænding (400 V og mere) giver som regel forbrænding. 5. Skal en person, der har fået elektrisk stød, på skadestuen (evt. hvornår)? 6. Hvad er førstehjælpen til en person, der har fået elektrisk stød? Hvis der efter det elektriske stød konstateres en eller anden form for eftervirkning (følelsesløshed, snurren, mærker i huden, bevidsthedspåvirkning el. lign.), skal den tilskadekomne på sygehuset til kontrol for skader på bl.a. kroppens organer. Stands ulykken ved at slukke for strømmen. Hvis personen er livløs, gives basal genoplivning. Hvis personen er ved bevidsthed, gives almindelig førstehjælp.
Kort nr. 17 1. Du skal anmelde en ulykke på en landevej. Kan du bruge tallene på kantpælene til at stedfæste ulykkesstedet? 2. Hvem skal du give psykisk førstehjælp til ved en ulykke? 3. Nævn mindst 3 handlinger, som er psykisk førstehjælp. 4. Hvad er symptomerne på brud på ryg og nakke? 5. Er knoglebrud livsfarlige? fortæl evt. hvorfor. 6. Ved blødning hæves det blødende sted. Hvorfor det? Blandet vedr. livreddende førstehjælp Ja, på alle rutenummererede veje står vejens entydige identifikationsnummer under kilometerangivelsen. Vejnummer og KM-angivelse kan af alarmcentralen bruges til entydig bestemmelse af et sted. Tilskadekomne Tilskuere og andre hjælpere Førstehjælperen selv Skabe ro Optræde myndigt/korrekt Vise omsorg Lytte Bruge tid Være i øjenhøjde Være nærværende Udover synlig skade, er symptomerne smerte (i nakke og hoved) og følelsesløshed. Knoglebrud er i sig selv kun sjældent livsfarlige, men knoglebrud kan medføre blødninger, som er livsfarlige, f.eks. i bækken og lår. Når det blødende sted hæves, sænkes blodtrykket, og blødning aftager meget væsentligt. At hæve det blødende sted er derfor noget helt grundlæggende, når en blødning skal standses.
Kort nr. 18 1. Hvordan ser du, at der er tale om en pulsåreblødning? 2. Hvad er førstehjælpen til en person med pulsåreblødning? 3. Kan du stoppe en pulsåreblødning ved at lægge en forbinding? 4. Kan man have en indvendig pulsåreblødning, sådan at der ikke er synlig blødning? Voldsomme blødninger Blødningen er kraftigt sprøjtende, og den sprøjter stødvis i takt med, at hjertet slår. Husk først at standse ulykken, stik så din tommelfinger i såret, læg den blødende ned, og løft det blødende sted. Normalt ja, hvis du anvender en trykforbinding, og hvis pulsåreblødningen er fra midt på overarmen og nedefter eller fra knæet og nedefter. Ja! For eksempel er blødninger fra beskadigede indre organer ofte blødning fra en pulsåre. 5. Kan en blødning fra en vene være livsfarlig? Ja, venerne transporterer lige så meget blod som pulsårer, så skade på store vener kan være livsfarligt. Men veneblødninger er lettere at standse. 6. Hvordan standser en førstehjælper blødning fra en vene? En stram forbinding vil stoppe blødningen, hvis man samtidig lægger den tilskadekomne ned og løfter det blødende sted.
Kort nr. 19 Katastrofer og store ulykker 1. Hvordan lyder sirenesignalet: Gå inden døre? Sirenesignalet består af en tone, der gentages 4 gange. Hver tone stiger hurtigt, og falder langsomt igen. Det tager i alt 45 sekunder. 2. Hvad skal du gøre, hvis sirenesignalet Gå inden døre lyder? 3. Hvordan ved du, at faren er forbi, efter at sirenesignalet Gå inden døre er anvendt? 4. Der er en vigtig regel i førstehjælpen, som du ikke skal følge, hvis der er tale om en stor ulykke eller en katastrofe. Hvilken? 5. Hvordan alarmerer du, hvis der er sket en katastrofe? 6. På en bustur i Østrig kører den bus, du er i, sammen med en anden bus. Der er mindst 30 tilskadekomne og dræbte. Du har kun fået skrammer, hvad gør du? Gå indendørs, luk døre, vinduer og ventilationsanlæg. Tænd for radioen og lyt til Danmarks Radio. Gå inden døre afvarsles med et sirenesignal, bestående af en konstant tone af 45 sekunders varighed. Desuden bringes meddelelse om, at faren er forbi, i Danmarks Radio. Du skal ikke følge førstehjælpens 4 hovedpunkter under en stor ulykke. I stedet skal du først sikre dig, at der er alarmeret. Derefter skal du udvælge dig et begrænset område eller nogle tilskadekomne, som du tager dig af. Resten må du overlade til andre. Helt som ved enhver anden ulykke. Du skal blot være opmærksom på, at det ikke er sikkert, at f.eks. mobiltelefon eller fastnet-telefoner virker. Du skal først sikre dig, at der er alarmeret. Da du formentlig ikke kender alarmeringsproceduren i Østrig, skal du kontakte chaufføren, bussens personale eller østrigere på stedet. Find derefter nogle tilskadekomne, som du kan koncentrere dig om at hjælpe, og lad andre klare resten.
Kort nr. 20 1. Hvad gør du, hvis du har mistanke om, at en tilskadekommen har brud på halsen? 2. Efter en fald-ulykke har du mistanke om, at den tilskadekomne, som er bevidstløs, har brud på halsen, Hvad gør du? 3. Hvad er førstehjælpen til en person, som har fået skåret en finger af? 4. En afreven legemsdel skal køles, mens den bringes til skadestue. Hvorfor det? 5. En person har slået en tand ud. Hvad er førstehjælpen? 6. Når en udslået tand er sat på plads, og groet fast igen, kan der så opstå skader på tanden senere, eller er den så god som ny? Særlige skader Støt hans hoved i neutralstilling. En tilskadekommen skal som hovedregel forblive i findestillingen. Du kan dog blive nødt til at flytte på personen af andre årsager. Prøv at fastholde hovedet i neutralstilling under nødflytningen. Uanset risikoen for brud på halsen skal du lægge den bevidstløse i stabilt sideleje. Du bliver nødt til at prioritere, hvad der er mest farligt, og det er vigtigt, at bevidstløse bliver lagt i sideleje. Stop blødningen, og sørg for, at fingeren kommer med på skadestuen. Fingeren skal opbevares i en plastpose, der lukkes og lægges i endnu en plastpose, hvori der også skal være koldt vand, gerne med isterninger. Cellerne i levende væv bliver ødelagt, når de ikke får ilt. Hvis cellerne køles, bruger de mindre ilt, og overlever længere. Personen skal til tandlæge eller på skadestuen, og tanden skal med. Det er vigtigt, at tanden ikke får lov til at tørre ud. Læg den i et glas med isotonisk saltvand eller mælk, eller lad personen holde tanden i munden. Det er normalt, at en tand skal rodbehandles efter nogle år, hvis den har været slået ud. Men ellers har tanden samme holdbarhed som tænder, der ikke har været slået ud.
Kort nr. 21 1. Hvad sker der, hvis legemstemperaturen stiger til omkring 41 grader? Varmepåvirkning Hjernecellernes funktion hæmmes, og der kan indtræde bevidstløshed og krampe. Tilstanden er livsfarlig. 2. Hvordan opstår hedeslag? Hedeslag opstår anstrengelsesudløst (f.eks. ved hårdt arbejde i fugtigt, varmt vejr), ved at kroppens temperaturregulering svigter, eller ved forbrændinger. 3. Hvordan forebygges hedeslag på en rejse, hvor du opholder dig i varmt og tørt klima? Drik rigeligt og ophold dig ikke for længe i varmen. Vær meget opmærksom på koppens signaler (utilpashed, tørst, svimmelhed) 4. Hvad er symptomerne på hedeslag? Høj legemstemperatur, tiltagende utilpashed, svimmelhed og hovedpine Huden bliver blussende rød, varm og tør, eller rød, kold og svedende. Svindende bevidsthed, forvirring, besvimelse og evt. kramper. 5. Hvad er førstehjælpen ved hedeslag, hvis personen er ved bevidsthed? 6. Hvad er førstehjælpen ved hedeslag, hvis personen er bevidstløs? Bring den tilskadekomne i skygge og helst ind i kølige omgivelser. Klæd ham af og afkøl ved. F.eks. at lægge et lagen eller håndklæde over hans krop, og holde det vådt. Giv koldt at drikke. Basal genoplivning, herunder tilkald af hjælp. Flyt til køligt sted og køl som angivet under spørgsmål 5.
Kort nr. 22 1. Hvad sker der, hvis legemstemperaturen er væsentlig under det normale (37 grader) og yderligere falder? 2. Hvilke symptomer vil du kunne konstatere, når kuldesyge er ved at indtræde? 3. Hvilken virkning vil en kuldepåvirkning have, hvis man falder i vandet? 4. Hvad forsøger kroppen at gøre, for at modvirke varmetabet? 5. Hvad er førstehjælpen til en kuldeskadet ved bevidsthed? 6. Hvad er førstehjælpen til en kuldeskadet der er bevidstløs? Kuldepåvirkninger Først kommer der kulderystelser, senere kan der optræde bevidstløshed og hvis legemstemperaturen falder yderligere, vil hjertefunktionen blive påvirket, og der kan opstå hjertestop. Du vil være træt og omtåget, især vil du føle træthed i benene, og du vil føle en uimodståelig trang til at lægge dig og hvile. Det medfører at temperaturen falder yderligere og du falder i søvn for derefter at besvime. I koldt vand sker afkølingen hurtigt. Først kulderystelser, men de vil forsvinde og personen ligger slapt hen i vandet, kan ikke styre arme og ben, mister orienteringsevnen, besvimer og dør. Kroppen forsøger at holde den indre temperatur omkring hjertet oppe over faregrænsen, ved at kredsløbet til arme og ben aflukkes. Hvis nedkølingen fortsætter, vil den tilskadekomne blive bevidstløs. Bringes ind i uopvarmet rum og pakkes ind i uopvarmede tæpper, hvor arme og ben er isoleret fra hinanden. Giv varmt at drikke, aldrig alkohol. Basal genoplivning.
Kort nr. 23 Brud 1. Hvad er symptomerne på et knoglebrud? Smerter, hævelse, blødning og løshed. Der kan opstå afkortning eller formforandring af brudstedet, og der kan være begrænset bevægelsesmulighed. 2. Hvad er et åbent brud? Man taler om et åbent brud, når huden er ødelagt over brudstedet. Der er risiko for infektion. 3. Hvad er et lukket brud? Et brud, hvor der ikke er gået hul på huden over brudstedet - også selv om der er formforandring og misfarvning af huden. 4. En mand taber en finerplade ned over sin fod. Lilletåen og tåen ved siden af smerter, hæver og er tydeligt blåfarvet. Hvad er der sandsynligvis sket, og hvad er førstehjælpen? De to tæer er formentlig brækket. Manden skal på skadestuen. Indtil du kan køre med ham, er førstehjælpen at lægge ham ned, og hæve foden. Derved mindsker du blødning og smerte. 5. Hvad er førstehjælpen til et brud på armen? Lad den tilskadekomne sidde. Bliver han bleg, læg ham ned. Læg evt. armklæde. Ved åbent brud, dæk såret med et sterilt kompres, men læg ikke forbinding om, det gør ondt og kan skade. 6. Hvad er førstehjælpen til et brud i benene? Shockforebyggelse, læg den tilskadekomne ned og støt brudstedet med sammenrullet tæppe eller tøj.
Kort nr. 24 Ledskred og brud 1. Hvad er et ledskred? En knogle trækkes ud af leddet, og forskydes, sådan at knoglen bliver fastlåst i en position udenfor leddet. 2. Hvad er symptomerne på et ledskred? Hævelser, smerter, formforandring, leddet er låst, og der er kraftige smerter. 3. Hvad er førstehjælpen til et ledskred? Støt den legemsdel, der er skredet med armslynge, sammenrullet tæppe eller tøj. Kør derefter personen til skadestuen. Prøv ikke selv at sætte leddet på plads. 4. Hvad kan årsagen til et brud på halshvirvlerne være? Enhver kraftig påvirkning af hovedet. F. eks. En bilulykke med påkørsel bagfra. Bilen kastes fremad, stoleryggen presser kroppen fremad, men hovedet følger ikke med (nakkestøtte er forkert indstillet). 5. Hvad er symptomerne på et brud på halshvirvlerne? Smerter i halsen ved mindste bevægelse og hovedpine. Der er løshed i halsen. Hvis det er slemt, kan personen være følelsesløs/lam under brudstedet. 6. Hvad er førstehjælpen til et brud på halshvirvlerne? Flyt ikke den tilskadekomne, men støt hovedet i neutralstilling. Hvis personen er bevidstløs, så giv basal genoplivning.
Kort nr. 25 Hængning, kvælning og strangulering 1. Hvad er forskellen på hængning og strangulering? Hængning er et brud på halshvirvlerne, mens strangulering er omsnøring, som aflukker halspulsårerne og dermed hindrer ilttilførsel til hjernen. I praksis er der ikke altid forskel, for ved selvmordsforsøg lykkes det ikke altid at lave brud på halshvirvlerne. 2. Du finder en person, som har forsøgt at begå selvmord, og hænger i et reb. Hvad gør du? Stands ulykken ved at skære ham ned og fjerne rebet. Giv derefter basal genoplivning. 3. Hvad er kvælning? Kvælning er spærring af luftvejene, og opstår ved bl.a. fremmedlegemer i halsen. 4. Nogle børn leger i en grusgrav, da der sker et grusskred, og det ene barn bliver begravet. I graver, og får på et tidspunkt barnets hoved frit, men resten af kroppen er begravet. Hvad gør du? 5. På en arbejdsplads finder du en bevidstløs person, hængende i et halstørklæde, der har den ene ende inde i en maskine (strangulering), hvad er førstehjælpen? 6. Du finder en livløs person med et reb om halsen (du er sikker på at der er begået en forbrydelse), hvad gør du under hensyn til at der er tale om en forbrydelse? Undersøg om barnet trækker vejret, og hvis ikke, så giv kunstigt åndedræt. Du må ikke vente på, at resten af barnets krop bliver gravet fri. Stands ulykken ved at fjerne stoffet (skære det over). Giv derefter basal genoplivning. Stands ulykken ved at fjerne rebet. Giv derefter basal genoplivning. Du skal ikke umiddelbart tage hensyn til, at der er begået en forbrydelse, men straks yde den nødvendige livreddende førstehjælp. Vær dog opmærksom på, at spor efter forbrydelsen så vidt muligt skal bevares.
Kort nr. 26 Skade i bughulen 1 1. Nævn mindst 3 organer i bughulen. Lever, milt, nyrer, mavesæk, livmoder (binyrer, bugspytkirtel og æggestokke er kirtler) 2. Ved en ulykke med læsion af underlivet kan der være livsfare. Hvad er det, der gør skaden livsfarlig? 3. Hvad er symptomerne på en indvendig blødning i bughulen? 4. Kan man lave skade på indre organer, når man yder førstehjælp? 5. En person har ved en ulykke fået en skade i underlivet, og du kan se tarmene, som er ved at falde ud. Han er bevidstløs. Hvad gør du? 6. En person har ved en ulykke fået en skade i underlivet, og du kan se tarmene, som er ved at falde ud. Han er ved bevidsthed og har store smerter. Hvad gør du? Umiddelbart er blodtabet den største øjeblikkelige risiko. Blodtabet kan så et menneske ihjel på minutter. Opstår der kun organsvigt, går der dage, inden personen dør. Symptomerne er shock og smerter. Shocket forårsages af den store blødning. Ja, hvis man giver hjertemassage, og trykker for langt nede på (under) brystbenet, kan man knække sværdbenet, og trykke det ned i leveren. Samme skade kan man lave ved at anvende bugkompressioner, og trykke for højt oppe. Du skal give basal genoplivning. Hvis han trækker vejret skal han lægges i aflåst sideleje, uanset risikoen for tarmfremfald. Læg ham i aflastende rygleje. Ved shocksymptomer: forebyg mod shock. Forsøg ikke at lægge tarmene på plads.
Kort nr. 27 Skade i bughulen 2 1. Kan sygdom forårsage blødning og smerter i bughulen? 2. En tilskadekommen ligger på siden, og du kan se hans tarme, som ser ud til at være ved at falde ud. Hvad gør du ved tarmene? 3. Må du give noget at drikke til en, der ved en ulykke har pådraget sig en skade i underlivet? Ja, og der er mange muligheder, f.eks. mavesår, abort, Graviditet udenfor livmoderen og kræft. Du må ikke prøve at lægge tarmene på plads igen, for du risikerer at skabe infektion og lave mere skade. Læg evt. et stykke stof under. Nej, du må ikke give noget at drikke, for den tilskadekomne skal måske opereres, og så må han ikke have spist eller drukket. 4. Må du give smertestillende medicin til en person, der ved en ulykke har pådraget sig en skade i underlivet, og har mange smerter? Nej, du må hverken give noget at drikke eller smertestillende midler, når der er risiko for, at personen har pådraget sig skade på bughulens organer. 5. Hvad er de skøre organer? Lever, nyrer og milt. De kaldes skøre, fordi de let går i stykker med kraftig blødning til følge. 6. En person får pludselig kraftige smerter i underlivet (sygdom). Hvad er førstehjælpen? Anbring personen i aflastende rygleje, tilkald en ambulance. Hvis personen bliver bevidstløs, så giv basal genoplivning.
Kort nr. 28 Muskellæsion 1. Hvad er førstehjælpen til et trælår? RICE princippet kan anvendes til trælår. (Rest/ro, Ice/køling, Compression/kompression og Evaluation/højtlejring). 2. Hvad er en fibersprængning? En muskel består af en masse muskelfibre. Hvis en eller flere af dem knækker (typisk ved overbelastning), optræder der smerte og blødning inde i muskelvævet. 3. Hvad er førstehjælpen til en fibersprængning? Der er reelt ingen førstehjælp. Men belastning af musklen øger smerten, og det gavner ikke. 4. Hvad er symptomerne på, at en muskel har taget skade efter et slag? 5. Efter en ulykke er der opstået et stort blødende sår på underarmen, og du er sikker på, at en betydelig del af musklen er beskadiget. Hvad er førstehjælpen? 6. En person har skåret sig i armen med en kniv. Du er i tvivl om, hvorvidt musklen er skadet, eller det kun er huden. Hvad førstehjælp skal du give? En eller flere af flg: Ømhed/smerte, hævelse, misfarvning. Førstehjælpen til så stort et sår handler om blodstandsning, hvorefter lægen på skadestuen klarer resten. Læg personen ned, løft det blødende sted, og læg et sårdække over (Beskytter mod infektion og virker som psykisk førstehjælp, idet blodet skjules). Sårets størrelse afgør, hvilken førstehjælp, du skal give. Hvis såret er mindre end 5 mm dybt, og ikke gaber eller bløder voldsomt, så kan du klare dig med et plaster/en forbinding. Ellers må du dække såret med en forbinding og tage til skadestuen.
Kort nr. 29 Forstuvninger 1. Hvilke led kan man forstuve? I princippet kan man forstuve alle led, men forstuvning i ankelled, håndled, fingerled og knæ er de mest almindelige. 2. Kan man arbejde en forstuvning væk? Nej, en forstuvning skal have ro, så forstuvningen kan heles i fred og ro. 3. Hvad hjælper det at lægge en stram forbinding? Dels hindres blødningen i vævet, og dermed noget af hævelsen, dels støttes leddet, sådan at smerten lindres og belastningen formindskes. 4. Hvad hjælper det at køle det forstuvede led? Blødningen i vævet standses og smerten lindres. 5. Hvad er forskellen på at anvende en kølepose og en pose frosne ærter til kølingen? Køleposen bliver ikke så kold, at den kan fryse vævet, men der kan gå hul på den, og indholdet er ofte ætsende. En pose dybfrosne ærter eller lignende kan fryse vævet, medmindre du er omhyggelig med at lægge forbinding eller stof mellem hud og ærtepose. 6. Hvad står RICE for? Behandlingen af en forstuvning. R = Rest (ro), I = Ice (køling), C = Compression (konmpression eller stram forbinding), E = Evaluation (højtlejring).
Kort nr. 30 Næse- og tandblødning 1. Er en næseblødning farlig? En næseblødning ikke i sig selv farlig, men den er generende. 2. Må du stoppe gaze i næsen for at stoppe en næseblødning? Nej, det bruges ikke længere i førstehjælp. 3. Hvordan standser du en næseblødning? Puds næsen forsigtigt. Sæt dig på en stol med hovedet bøjet let fremover, og klem sammen om næseborene med 2 fingre. Klem i ca. 10 minutter. Er blødningen ikke ophørt, fortsættes i endnu 10 minutter. 4. Hvad gør du, hvis en næseblødning ikke er stoppet efter at du har klemt sammen om næseborene i 2 gange 10 minutter? 5. Du har slået en tand løs. Den sidder løst og bløder en del, men der ser ikke ud til at være fare for, at den falder ud. Hvad vil du gøre? 6. Du har været til tandlægen og har fået trukket en tand ud. Nogle timer efter får du bidt i noget hårdt, og der starter en blødning, som nu har blødt i en times tid. Hvad gør du? Så bør du søge læge. Du kan evt. prøve en tredje gang, men når næseblødningen ikke stopper efter så lang tid, så kommer du til at have lægehjælp. Tanden kan gro fast igen, men du skal kontakte en tandlæge for at sikre, at skaden bliver behandlet rigtigt. Om aftenen og i weekends kan en vagttandlæge træffes. Se http://www.tandlaegeforeningen.dk. Når blødningen ikke stopper efter sig selv og efter relativt kort tid, skal du have lidt hjælp. Kontakt tandlægen eller tandlægevagten.
Kort nr. 31 1. En person har fået noget snavs i øjet. Må du vende øjenlåget for at rense øjet med en vatpind? Småskader Ja, men metoden virker ubehagelig på nogen, og bør derfor bruges med omtanke og der er jo andre metoder. 2. Kan du skylle snavs ud af et øje med vand? Ja, der findes et specielt øjenskylleglas til formålet, men du kan også bruge et snapseglas. Fyld glasset halvt med vand i legemstemperatur, sæt glasset for øjet, åbn øjet, og læg hovedet tilbage nogle gange. 3. Hvad gør du, hvis du ved et uheld har stukket en fiskekrog i en finger? 4. Du har klemt din ene negl, så den er blå og smerter. Hvad gør du? 5. Du har slået din ene negl, så den er revet halvvejs af. Hvad gør du? 6. Hvad gør du normalt, når du bliver stukket af en bi eller af en hveps? En fiskekrog har en modhage, som betyder, at du ikke kan trække krogen ud af fingeren. Tag derfor på skadestuen for at få krogen fjernet. Normalt må du bare vente til smerten går over og til der vokser en ny negl ud. Du kan fjerne en del af smerten ved at lave et lille hul i neglen med. F.eks. en neglefil, sådan at blodet under neglen kan komme ud. Hvis neglen er revet halvvejs af, kommer du til at tage på skadestuen, hvor hele neglen bliver fjernet. Det vil være rigeligt barsk at fjerne neglen selv. Fjern brodden med en nål, og smør med en lokalbedøvende creme.
Kort nr. 01/sygdomme 1. Nævn mindst 3 sygdomme, der giver smerter i bughulen. 2. Skal du tilkalde ambulance, hvis en syg får stærke smerter i bughulen? 3. Hvordan lejrer du en person, der har stærke smerter i bughulen? 4. Nævn 2 sygdomme, der giver vejrtrækningsproblemer/åndenød. 5. Hvordan bør en person med vejrtrækningsproblemer anbringes? 6. Skal du tilkalde ambulance til en person, der har vejrtrækningsproblemer? Sygdomme, generelt 1. Tarmslyng. 2. Galdesten. 3. Nyresten. 4. Blindtarmsbetændelse. 5. Kræft. 6. Mavesår. Hvis smerten er stærk og vedvarende, og hvis du ikke kender årsagen, så skal du søge læge. Kun hvis smerten er opstået pludseligt, og er meget stærk, skal du tilkalde ambulance. Aflastende rygleje. D.v.s. understøt hoved og overkrop, og bøj benene, sådan at den syge sidder i sammenbøjet stilling. 1. Astma 2. Blodprop i hjertet 3. Bronkitis 4. Blodprop i lunger Syge med vejrtrækningsproblemer vil ofte have det bedst, hvis de sidder foroverbøjet med hævede arme. Hvis du kender årsagen til vejrtrækningsproblemerne og ved, at de ikke er farlige, kan du undlade at tilkalde ambulance. I andre tilfælde skal du tilkalde ambulance.
Kort nr. 02/sygdomme 1. Nævn mindst 2 sygdomme, der kan give stærke blødninger. 2. Nævn mindst 2 sygdomme, der kan give kramper. 3. Nævn mindst 3 sygdomme, der medfører bevidstløshed. 4. En person er bevidstløs pga. sygdom. Skal du tilkalde ambulance? 5. Du finder en person, der har smerter i maven, er bleg og koldsvedende, men ved bevidsthed. Hvad kan han fejle? 6. Du finder en person, der har smerter i maven, er bleg og koldsvedende, men ved bevidsthed. Hvordan skal han lejres? 1. Mavesår 2. Kræft 3. Afbrudt graviditet Sygdomme, generelt 1. Epilepsi 2. Meningitis 3. Feberkrampe 4. Sygdomme i nervesystem 5. Febersygdomme generelt. 1. Epilepsi. 2. Blodprop i hjertet. 3. Feberkrampe. 4. Hjerneblødning. Som hovedregel skal du tilkalde ambulance, hvis en syg er bevidstløs. Du kan undlade at tilkalde ambulance, hvis bevidstløsheden er kortvarig, og du ved, at sygdommen medfører kortvarig ufarlig bevidstløshed. Mulighederne er mange, men pga. shocksymptomerne er det formentlig en indre blødning, f.eks. 1) Mavesår, 2) Kræft, 3) Abort. Lejring ved smerte er aflastende rygleje, og ved shock lejring med hovedet lavt. Der må prioriteres shockforebyggelse er vigtigst. Derfor lægges han med hovedet lavt. Hvis dette kan kombineres med aflastende rygleje, er det godt, ellers lægges han blot med hovedet lavt.
Kort nr. 03/sygdomme Sygdomme, anatomi 1. Nævn mindst 4 organer i bughulen 1. Milt 2. Lever 3. Nyrer 4. Bugspytkirtel 5. Tarmene 6. Livmoder 7. Mavesæk 2. Hvad er leverens funktion? Leveren har en vigtigt funktion i kroppens stofskifte, den medvirker til at nedbryde føden, uskadeliggør giftstoffer, oplagrer næringsstoffer, og opbygger en række vigtige stoffer i kroppen. 3. Hvad er bugspytkirtlens funktion? Bugspytkirtlen medvirker til at nedbryde føden i tarmkanalen. Den danner hormoner og insulin, som nedbryder sukker, og danner bugspyt, som nedbryder føden til enkle næringsstoffer, som kan optages i tarmsystemet. 4. Hvad består urinvejene af? Nyre, urinleder, blære og urinrør 5. Nævn de enkelte dele af fordøjelsessystemet! Mund (med tænder og spyt), spiserør, mave, 12-finger tarm, tyndtarm, tyktarm og endetarm. 6. Udpeg blindtarmens placering! Blindtarmen
Kort nr. 04/sygdomme Sygdomme, anatomi 1. Hvad er nyrernes funktion? Nyrerne filtrerer blodet, og udskiller affaldsstoffer fra blodet til urinen. 2. Hvor sidder milten? Milten sidder i øverst i bughulens venstre side på indersiden af ribbenene., lige under 9. -11. ribben 3. Hvad er tyndtarmens funktion? Tyndtarmen er den del af mave-tarm kanalen, hvor næringsstofferne optages fra føden. 4. Der er 2 kropshuler, hvad hedder de? Brysthule og bughule 5. Nævn 2 organer i brysthulen Hjerte og lunger 6. Hvor stor er hjernen (vægt)? Hjernen vejer fra ca. 1.200 gram til ca. 1.400 gram, bl.a. afhængig af, om der er tale om mand eller kvinde.
Kort nr. 05/sygdomme Sygdomme, blindtarmsbetændelse og mavesår 1. Hvad er blindtarmsbetændelse? Blindtarmen er et lille vedhæng ved overgangen mellem tyktarmen og tyndtarmen. Blindtarmsbetændelse er en infektion i blindtarmen. 2. Hvad er symptomerne på blindtarmsbetændelse? Pludseligt opstående smerte i maven, oftest omkring navlen, evt. kvalme, opkast og let feber 3. Hvad gør du, hvis du får mistanke om, at en person har blindtarmsbetændelse? Du bør bringe den syge til læge. 4. Hvad er galdesten? Galdesten er små eller store sten, der dannes i galdeblæren, og sætter sig fast i galdevejene. 5. Hvad er symptomerne på galdesten? Kraftige, ret pludseligt opståede smerter under højre ribbenskant, ofte kvalme og undertiden gulsot, affarvning af afføring og mørkfarvning af urin. 6. Kan der opstå komplikationer, evt. hvilke? Der kan opstå komplikationer som infektioner i galdeblære, galdegange og bugspytkirtel.
Kort nr. 06/sygdomme Sygdomme, nyresten og tarmstop 1. Hvad er nyresten? Nyresten er små eller lidt større sten, som dannes i nyrebækkenet, og som kan sætte sig fast i urinlederne. 2. Hvad er symptomerne på nyresten? Voldsomme smerter, der starter i siden eller ryggen lige under nederste ribben, og siden flytter sig om på forsiden og ned mod skridtet. Desuden kvalme, undertiden lidt blod i urinen, og hyppig vandladningstrang. 3. Når man først en gang har haft nyresten, er der så øget risiko for at få det igen? Ja, han man haft et anfald af nyresten, så vil man have øget risiko for endnu et tilfælde af nyresten senere i livet. 4. Hvad er tarmstop? Tarmstop er en tilstand, hvor passagen gennem mavetarm kanalen er spærret. 5. Er tarmstop det samme som tarmslyng? Nej. Tarmstop er enhver form for spærring af mavetarm-kanalen. Tarmslyng er en tilstand, hvor et tarmafsnit roteres om sig selv, og derved skaber et tarmstop. 6. Hvad er symptomerne på tarmstop? Stærke smerter, der kommer i ture, opkastninger, der kan være afføringslignende, udspilning af mave og tarme, stop af afføring og stop af afgang af luft fra tarmene.
Kort nr. 07/sygdomme Sygdomme, mavesår 1. Hvad er et mavesår? Mavesår er et sår indvendig i mavesækken eller 12- finger tarmen 2. Ved mavesår kan opstå 2 komplikationer, som er livsfarlige, hvilke? 1. Perforeret mavesår 2. Blødende mavesår. 3. Sidder et mavesår altid indvendigt i mavesækken? Nej, mavesåret kan både være i selve mavesækken og i den første del af tolvfingertarmen. 4. En person kaster blod op i store mængder, og klager over mavesmerter. Hvad gør du? 5. Nævn mindst 3 symptomer på mavesår. 6. Nævn mindst 3 symptomer på mavesår, der har udviklet sig til at være farligt. Der er formentlig tale om et kraftigt blødende mavesår. Tilkald en ambulance. Mens du venter skal den syge lejres, så han har det bedst muligt. Bliver han bevidstløs: Stabilt sideleje og shockforebyggelse. 1. Smerter i øvre maveregion 2. Sviende eller brændende fornemmelse i øvre maveregion 3. Halsbrand 4. Sure opstød 5. Kvalme eller opkastninger 6. Nedsat appetit. 1. Pludselige svære mavesmerter 2. Sort eller tjæreagtig afføring 3. Blodig afføring 4. Kvalme eller opkast med blod i opkast 5. Kaffegrumsagtig opkast 6. Blodmangel.