FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)



Relaterede dokumenter
SPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK

SPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK

SPROGBASERET FAGUNDERVISNING I MATEMATIK

Sprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag. Jannie Høgh Jensen

Ideer til sproglige aktiviteter.

Infokløft. Beskrivelse. Faglige mål (i dette eksempel) Sproglige mål(i dette eksempel)

At løse ligninger - og om at danne billeder i matematik

AT LØSE LIGNINGER og om at danne billeder i matematik

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb

En sprogbaseret tilgang Fra hverdagssprog til fagsprog hvordan?

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

En sprogbaseret tilgang til matematikundervisning. Tema oplæg den 14. marts Hotel Nyborg Strand. ved Lars Salomonsen Skoleleder Gjøl skole

Aktionslæring som metode

Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division

Katalog over sprogpædagogiske aktiviteter

Læseplan for faget matematik klassetrin

HVAD STÅR DER I DE NYE FÆLLES MÅL OM DEN MATEMATISKE KOMPETENCE, KOMMUNIKATION? KØBENHAVN 29. SEPTEMBER 2015

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

National konference EUD 2014

Ens eller forskellig?

Læreplan Mat 3. Uge Forløb: Areal og koordinatsystem

Introduktion: Inspirationsmaterialer til arbejdet med sproglig udvikling i undervisningen

MaxiMat det digitale matematiksystem

Sproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev

Inspirationskatalog til sprogudviklende undervisning

Matematik på Humlebæk lille Skole

MULTI 6 Forenklede Fælles Mål

Nyt fra UVM. DKMAT Udskolingskonference april 2019

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål

ROAL Kolding 23. januar 2019

Årsplan i matematik for 8. klasse 2017/2018

Hvorfor gør man det man gør?

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Faglig læsning i matematik

FRA FACIT TIL RÆSONNEMENT LÆRER OG MATEMATIKVEJLEDER BETTINA NILAUSEN, NØRRE FÆLLED SKOLE PÆDAGOGISK KONSULENT I MATEMATIK KIRSTEN SØS SPAHN, CFU, KP

Mundtlighed i matematikundervisningen

Gennemførelse Lektionsplan til Gather Gambits. Engelsk skal anvendes som klasseværelsessprog. Lektion 1-2

Synliggørelse af sproget i matematikundervisningen. Workshop Den 7. februar 2013

Årsplan 9. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan matematik 5. klasse. Kapitel 1: Godt i gang

Fra hverdagssprog til fagsprog

MaxiMat og de forenklede Fælles mål

Forskellig eller ens? Geometriforløb i 5 klasse.

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Sprog, identitet og kultur

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

Guide til lektielæsning

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK

Årsplan 9. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

FFM Matematik pop-up eftermiddag. CFU, UCC 11. Maj 2015

Evaluering af matematik undervisning

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni Louise Falkenberg og Eva Rønn

Læs-Tænk-Regn Indskolingen

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

Årsplan 2012/ årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

En cykel - inspiration til undervisningsforløb med fokus på progression i matematik (evt. tværfagligt m. natur/teknologi)

UCC - Matematikdag

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Årsplan for 5. klasse, matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Matematikvejlederdag. Ankerhus 3. november Side 1

3. klasse 6. klasse 9. klasse

Matematik Færdigheds- og vidensmål (Geometri og måling )

Årsplan i matematik for 8. klasse 2019/2020

Årsplan 9. Klasse Matematik Skoleåret 2015/16

Årsplan i matematik 8 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah

Årsplan for matematik

Undervisning af tosprogede elever I matematik

Hunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal.

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Ræsonnement og tankegang. Modellering

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Matematik i stort format Udematematik med åbne sanser

Årsplan matematik 5. klasse 2017/2018

MATEMATIK. Formål for faget

Tema: Fagtekst Fag: Dansk Målgruppe: Indskoling

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan matematik 1. klasse 2015/2016

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall

Eleverne skal lære at:

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Årsplan 8. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan for 2. årgang. Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet

Årsplan for matematik 2013/2014

Årsplan matematik 6. Klasse

Undervisningsplan for matematik

Årsplan Matematik 1. klasse 2016/17

Matematik. Matematiske kompetencer

Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand

Transkript:

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk)

Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt Uddannelsesløft - FFM - læringsmålstyret undervisning + sproglig udvikling 2. Planlægning af undervisning - Makroniveau - mesoniveau - mikroniveau 3. Eksempler på forløb fra matematik

AFSÆT - PROJEKT UDDANNELSESLØFT - SPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK - ELEVERNES UDGANGSPUNKT

Projekt Uddannelsesløft

Projekt Uddannelsesløft resultater

Sproglig udvikling i matematik Læseplan for matematik: Eleverne skal sa ledes igennem undervisningen udvikle en bevidsthed om, at matematik er et fag, hvor der tales, lyttes, læses og skrives. Gennem hele skoleforløbet er særligt elevernes mundtlige og dialogbaserede arbejde med matematik vigtig for ba de den matematiske læring og den sproglige udvikling inden for faget. Undervisningen skal rumme dialog eleverne indbyrdes, mellem lærer og elever samt elevernes mundtlige formidling. Ma l for sproglig udvikling indga r primært i færdigheds- og vidensomra det kommunikation. + ordkendskab + teksters formål og struktur DET ER EN UDFORDRING FOR UNDERVISEREN!

Elevernes forudsætninger Hverdagssprog Fagsprog Elevernes udgangspunkt skolens sprog mål for elever

Antagelse: Derek Edwards og Neil Mercer: (om betydningen af samtale i klasseværelset)..at det grundlæggende set er i samtalen mellem lærer og elev, at undervisningen lykkes eller mislykkes.. Cummins: Mikrointeraktioner udgør den mest direkte faktor i henhold til en elevs faglige succes eller fiasko

PLANLÆGNING AF UNDERVISNINGEN

Lærer-forudsætninger Viden om fagsprog i det pågældende fag Viden om sprogbrug KALDER PÅ UDDANNELSE!

Tre planlægningslag Makro - læringsmål og aktiviteter (Hvad skal vi lære og hvad skal vi lave?) Meso - sprogbrug (Hvordan skal vi kommunikere?) Mikro - interaktion (Hvordan understøtter jeg/andre den ønskede kommunikation i de enkelte samtaler med eleverne?)

MAKRO - niveau Aktivere viden + erfaringer/færdigheder Bearbejde og systematisere viden Konsolidere viden FØR - Gøre eleven parat fagligt - Gøre eleven parat sprogligt - Aktivere forforståelse - Skabe forforståelse - Fælles fundament - Viden om emnet UNDER - Fordybe sig - Tilegne sig viden - Bearbejde - Øve - Stillads EFTER - Konsolidere ny viden - Evaluere Hvad har jeg lært? Hvad kan jeg nu? - Evt. ekstra sprogligt fokus Gælder både en blok og et helt forløb

MESO-niveau Sprogbrugssituationer - hvad afhænger sprogbrugen af? kommunikations - måde kommunikations - relation kommunikations - indhold Man kommunikerer altid om noget bestemt indhold - i en bestemt social relation på en bestemt måde. I en tv-udsendelse, i en avisartikel, hjemme ved spisebordet - vil måden at kommunikere om samme indhold være forskellig.

MESO - niveau Det handler om at justere: - kommunikations-indhold - kommunikations-relation - kommunikations-måde Hvor mange (par, trio, gruppe, alene?) Hvilke roller? (eksperter, udforskere, æstetikere) Har alle samme rolle? Hvad er lærerens relation med eleverne? Hvad er afstanden til de andre? - i tid, i rummet? Hvad er sprogets funktion? - til at demonstrere viden med - til at kommunikere med?

En kæde af sprogbrugssituationer Sproglig og faglig progression Aktivitet Aktivitet Aktivitet Aktivitet Aktivitet Mål

MIKRO - niveau At støtte elevens sprogtileegnelse i den enkelte samtale og i den enkelte ytring. DET ER UNDERVISNING LIVE! Når sprogbrugen er stilladseret ( planlagt ) har underviseren langt større mulighed for at støtte og udvikle det ønskede sproglige output i dialoger med elever. Fx - hvordan taler en ekspert modsat en udforsker? Giv tid! Bliv ved den enkelte elev gennem flere ytringer

EKSEMPLER FRA MATEMATIKUNDERVISNING

Hvad skal I se? To forskellige forløb Cirklen Cirklen i en kæde af sprogbrugssituationer Ligninger At løse ligninger og om at danne billeder i matematik Ex på hvordan faglige aktiviteter kan kobles med sprogpædagogiske aktiviteter

Cirkel-eksemplet En dobbeltlektion i et længere forløb. Forløbet består af 3 aktiviteter.

Konteksten for forløbet En 8. klasse i en dobbelt matematiklektion (90 min) midt på dagen Afslutning på et længere forløb om cirkler Halvdelen af eleverne er tosprogede Matematiklærer og dansk som andetsprogslærer deltager i undervisningen.

Faglige og sproglige mål og tegn for lektionen At eleverne får opsummeret og konsolideret deres viden om cirklen kender og anvender den geometriske figur, cirklen, og dens egenskaber fremstiller tegninger efter givne forudsætninger anvender relevante geometriske begreber herunder størrelsesforhold og linjers beliggenhed anvender de rigtige forholdsord benytter vinkelmåler og passer er aktive, dvs. er koncentrerede om emnet, lytter og udtrykker sig så præcist som muligt udnytter og bygger videre på egen og andres viden

Den første aktivitet Før-aktivitet: Progressiv Brainstorm Eleverne deles i grupper med 3 i hver Noterer på A3 i 5 min. Hvad ved I om cirklen? Sender papiret til næste gruppe, der supplerer med viden og nye tanker Eleverne må sætte spørgsmålstegn ved det, de er i tvivl om, så kan det være, de får svar af de næste Da gruppens eget udspil kommer tilbage, kan de kort tale sammen, om det er rigtigt, det der står på papiret

Føraktivitet: Progressiv Brainstorm

Den anden aktivitet Under-aktivitet: Informationskløft Eleverne sidder 2 og 2 med skærm imellem sig Opgaverne er tilgængelige på transparent, så eleverne kan se om opgaven er udført korrekt, når den der tegner mener at være færdig Der er mulighed for at gennemføre 5 tegninger

Underaktivitet: informationskløft-opgave

Den tredje aktivitet Efter-aktivitet :Hultekst En tekst fra bogen, hvor eleverne skal indsætte de rigtige fagtermer. Efterfølgende må de gå rundt og spørge hinanden

Efteraktivitet: hultekst

En kæde af sprogbrugssituationer Elevernes sproglige output udbygges løbende ved at de skifter relationer ift. hinanden og ift. det faglige indhold / aktiviteten. - undersøgende / afdækkende (flere) - forklarende / instruerende (parvis) - definerende / ekspert (alene)

Hvad sagde eleverne om lektionen? Lærerigt Vigtigt at samarbejde Jeg kan bedre huske det i hovedet nu, så behøver jeg ikke at slå det op Svært at forklare Sjov måde at lære på Når det blev for svært, så lavede jeg bare en nemmere forklaring

Hvad sagde lærerne om lektionen? Alle elever var koncentrerede og sprogligt aktive om et emne i 90 min. Alle elever brugte hverdagssprog og fagsprog Eleverne indfangede og genanvendte fagbegreber fra øvelse til øvelse Interessant at en tosproget elev, vi opfatter som fagligt dygtig, synes det var svært at forklare men det har han brug for at udvikle for at blive endnu dygtigere Interessant at en tosproget elev, vi oplever har faglige vanskeligheder, giver udtryk for den positive forskel det gør for ham at være sproglig aktiv for at få det ind i hovedet Billede af hvor få fagbegreber et par af eleverne har efter et længere undervisningsforløb om emnet

Ligning-eksemplet Et forløb over 6 uger. Forløbet består af sprogpædagogiske aktiviteter som sammenkobles med rene faglige aktiviteter.

Konteksten for forløbet En 9. klasse med 21 elever 7 af eleverne er tosprogede Repetition af emnet ligninger Eleverne kender til forskellige cooperative learning strukturer i forvejen.

Forløbet tager afsæt i hypoteser om at hvis eleverne får: konkretiseret og sat billede på den ubekendte, x aktiveret deres forforståelse - samt i de daglige før-, under- og efter-faser arbejder med førfaglige og faglige ord og begreber forbundet med ligninger forståelse for den matematiske proces via sprog og billeder opgaver og aktiviteter, der kræver tilpas både fysisk, psykisk og social deltagelse så vil de: opleve at give og få viden fra andre se meningen med regnereglerne kunne anvende regnereglerne være i stand til at angribe selv vanskeligere ligninger udtrykke sig mere præcist, både hvad angår den matematiske proces samt ord og begreber

og et fagligt mål om at eleverne bliver så fortrolige med den matematiske proces og dermed brugen af regneregler, at de mundtligt og skriftligt kan gøre rede for processen og brugen af relevante regneregler samt fremover anvende dem i forbindelse med mere komplicerede ligninger/ opgaver

Alle lektioner indledes med: At 3 fokus-ord fra sidste lektion repeteres for at koble forløbet sammen:

Den matematiske løsningsproces stilladseres ved: At eleverne arbejder med procesnotat igennem hele forløbet.

Selve ligningsløsningen stilladseres sprogligt og fagligt ved: At eleverne arbejder med kombinations-opgaver.

Den faglige viden konsolideres ved: A. At eleverne arbejder med krydsord/ infokløft

Den faglige viden konsolideres ved: B. At eleverne laver små film, hvor de forklarer ligningsløsning og uploader på Youtube. Se ex på video: http://www.youtube.com/watch?v=f76cvteol6i

Hvad sagde læreren om forløbet? flere kunne løse ligninger i forvejen MEN! alle elever har deltaget aktivt, formuleret sig mundtligt og skriftligt om matematiske symboler, begreber og processer i en variation af sammenhænge. eleverne har fået et bredere og mere præcist sprog alle elever blev udfordret både fagligt og sprogligt

OPSUMMERENDE betyder det at centrale elementer i en sprogbaseret fagundervisninng er : at læreren har viden om fagsprog på ord- og tekstniveau i faget at læreren har viden om sprogbrug i faget. at undervisningen planlægges med fokus på makro-, meso- og mikro-niveau.

Spørgsmål / kommentarer?