National konference EUD 2014

Transkript

1 Fra hverdagssprog til fagsprog - en sprogbaseret tilgang National konference EUD 2014 Jannie Høgh Jensen

2 Formål Introducere en forståelsesramme: hverdagssprog/fagsprog - Relevans? Give et indblik i principper bag en sprogbaseret undervisning, der stilladserer elevernes faglige og sproglige udvikling Sprogbrugssituationer Vise eksempler på sprogpædagogiske aktiviteter, der støtter fag- tilegnelsen og bygger bro mellem elevernes hverdagssprog og skolens fagsprog før- under- og efterfase At bygge bro mellem elevsprog og fagsprog

3 Mødet med et nyt fag mødet med et nyt Sprog - Ordforråd - Sproglige registre - Praksisformer

4 Sproget i faget hvorfor? Sprog og fag følges ad Sprogets betydning for den faglige udvikling er i dag større end nogensinde, idet den sproglige udvikling tillægges en stigende betydning som parameter for, at der er foregået en faglig læring - samtidig med, at tilegnelsen af et fags begreber, indhold og metode oftest foregår gennem en sproglig baseret kommunikation. (Kim Foss Hansen, 2004) At kunne et fag hænger altså sammen med at beherske dets sprog! Cirkulær tilgang

5 Sproglige kompetencer Sprogets synlige træk Elevens sproglige udgangspunkt En rygsæk af ressourcer - Viden og erfaringer Fælles fundament for sproglig udvikling Består af: kundskaber, erfaringer, følelser og oplevelser knyttet til mennesker, objekter, handlinger og hændelser og til meninger, ideer og/eller sammenhænge mellem dem begreberne!

6 Hvad vil det sige at undervisningen er sprogbaseret? At læreren har tænkt over hvordan forskellige måder at bruge sprog på kan bygge bro mellem elevsprog og fagsprog Hvilket sprog har eleverne? Hvilket sprog kræver undervisningen? Hvilket sprog skal eleverne lære? og hvordan gør jeg det? Sproglige og faglige mål At eleverne får udvidet og kan anvende et ordforråd omkring processer i fordøjelsen: optage, nedbryde, omdanne m.fl. At eleverne kan benytte kausale forbinderord i deres forklaringer af fordøjelsesprocessen: fordi, når, så, derfor

7 Hvor adskiller fagsprog sig fra hverdagssprog?

8 To måder at udtrykke det samme på.. - Hvad får I øje på i de to rækker? Batteriet laver vandet om til noget andet kondensatoren omdanner vandets tilstandsform. Man gør primært rammerne stabile med træplader og gipsplader, der er skåret præcist ud. Konstruktionerne stabiliseres overvejende med præcist udskårne pladematerialer træbaserede eller gips Folk fik flere penge Det er vigtigt at spise groft brød hver dag Der sås en stigning i velstanden Sammensatte kulhydrater bør udgøre en betydelig del af den daglige kost

9 To måder at udtrykke det samme på.. - forskelle Batteriet laver vandet om til noget andet Man gør primært rammerne stabile med træplader og gipsplader, der er skåret præcist ud. Folk fik flere penge kondensatoren omdanner vandets tilstandsform. Konstruktionerne stabiliseres overvejende med præcist udskårne pladematerialer træbaserede eller gips Der sås en stigning i velstanden Det er vigtigt at spise nok groft brød hver dag Sammensatte kulhydrater bør udgøre en betydelig del af den daglige kost

10 Hvad kendetegner fagsprog? Fagterminologi + førfaglige ord og udtryk Generelt og abstrakt sprog nominaliseringer Megen information i en sætning nominalgrupper Definitioner og begrebshierakier Mangel på et jeg passiv udtryksmåde

11 Hverdagsviden - Elevens udgangspunkt Opbygges langsomt, fragmentarisk Den lærende bestemmer takten Opbygges på en ureflekteret måde Forhandles frem i talesprogssituationer Bygger på personlige og gensidige erfaringer Konkret Helhedspræget Dialogisk sprog Fagviden -Skolens verden Opbygges hurtigt og systematisk Læreren og undervisningsplanen bestemmer takten Opbygges på en reflekteret måde Konstitueres i skriftsproget Er distanceret fra personlige og gensidige erfaringer Abstrakt, vedrører generelle forhold Opdelt i discipliner Monologisk sprog Mulvad, Ruth: 2009

12 Hvordan kan man tilrettelægge sin undervisning sprogbaseret? At lære om og gennem sprog - sprogbrugssituationer

13 Skolen et rum fyldt af fagtekster.og forskellig sprogbrug Grundbogstekster Lærerens instruktioner Digitale tekster Sprogbrugen bærer et socialt formål: Informere, beskrive, forklare, initiere, instruere, argumentere, appellere, berette mv. Høje krav til elevernes receptive og produktive færdigheder! Hjælp til at etablere forbindelser

14 Sprogbrugssituationer Den sociale kontekst Kontekst: Kommunikationsfelt Kommunikationsrelation Kommunikationsmåde Demonstrere mod spareplaner - hverdagsviden/erfaring Man taler altid om noget bestemt (besparelser) I en bestemt social relation (demonstration) På en bestemt måde (talesprog) Udvikle skoleviden om demokratiske rettigheder, lighedsprincip, styrende forsamling, demokratisk underskud osv.

15 Sprogbrugssituationer - kontinuum Hverdagssprog Fagsprog Sprog som ledsagelse til handling Den bliver varm.. Pas på..giv mig lige hammeren igen Gengive mundtligt med opmærksomhed på fagord i ny kontekst Omskrive med opmærksomhed på skift i kommunikation, større præcision Mundtlig rekonstruktion af handling Elevers skriftlige rekonstruktion Sprog som konstruktion, fagtekst

16 Sprogligt kontinuum - sprogbrugssituationer anvende sproget kommunikative aktiviteter fokus på sproget selv formfokuserede aktiviteter

17 Genrepædagogisk afsæt Funktionel sprogteori: Sprog bruges til at skabe betydning i sociale interaktioner der finder sted i forskellige sociale kontekster Tekster og genrer Sproget gør noget forskelligt i skolens fag og tekster tekstaktiviteter der: beskriver, beretter, informerer, instruerer, diskuterer m.v. Sociokulturel læringsteori Vygotsky, Bernstein nzu, stilladsering

18 Hvordan kan man bygge bro mellem elevernes hverdagssprog og skolens fagsprog? - Sprogpædagogiske aktiviteter i før- under- og efterfasen

19 En sprogpædagogisk tilgang - inddelt i 3 faser Fase Forforståelse Undervejs-fase Efter-fase Formål -Aktivere viden og erfaringer - Forberede eleverne på nye ord, tekstens formål og opbygning - Skabe fælles reference Bearbejde og systematisere viden Anvende og konsolidere viden

20 Før-fase: forforståelse Ordkort fagbegreber/førfaglige ord Associationsøvelser/billeder Læseforberedende aktiviteter - Forudsige ud fra overskrift - Tekstens formål - Samtale om tekst/opbygning - Fælles læsning (resumé) Mindmaps Progressiv brainstorm Filmklip Tekststumper Undgå Stress søvn motion fysisk Kost

21 Formål: Aktivere viden og forforståelse Fællesgøre viden/reference Indblik i elevernes sproglige forudsætninger Progressiv brainstorm Gruppe 1 xxxx Gruppe 2 xxxx xxxx Gruppe 4 Gruppe 3 xxxx

22 Progressiv brainstorm Xxxxx xxxxxx Gruppe 1 xxxxxxxxx xxxx xxxxxxxx Xxxx xx Xxxxx xxxxxx Xx xxx xxx xxx xx xxx Xxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxx xxxxx xxxx XxXXx xxxxx Xxxxx xxxxxx Xxxxx xxxxxx Xxxx xxxxxxxx Xxxx xxxxx xxxx Gruppe 2 + gruppe 1 xx

23 Forbered tekstlæsningen! Overskrift Kendskab til teksttype Sproglige træk Struktur Tekst-pussel! Modeller læsningen Læreren udvælger et relevant tekststykke og gennemgår det som en fælles læsning med forberedte ophold.

24 Marginspørgsmål Hvilke styrker får du øje på aktiviteten har? Hvordan kan man introducere den i samarbejdet med fagunderviseren som et nyttigt redskab?

25 Spørgsmålstype Hvad regner du med at finde ud af? Hvis du tegnede dette, hvad.. Hvilke andre ord kunne du bruge? (se resten af sætningen) Hvordan kan du finde ud af betydningen af disse ord? Hvordan kan du bruge denne viden? Hvordan kan du gætte på betydningen af dette ord? Typer af læsestrategier Uddybning Forudsige mening ud fra titel Visualisere mening, hvis forklaring er svær Fokusere opmærksomheden på betydning i kontekst Kodeknækker - opdele længere ord i kortere ord og være opmærksom på forstavelser, endelser Frembringe mening ved at inferere, tænke ud over teksten Finde ud af betydning ved at bruge ordets position i teksten som en helhed

26 Hvad støtter marginspørgsmål eleverne i? At bruge de nøgler/spor der er tilgængelige i teksten opfordre til brug af nyttige læsestrategier At læse med konteksten som støtte Stimulere til sproglig hypotesedannelse

27 Fælles mindmap gribe og stilladsere viden Vindmøller..bevæger sig.laver energi bevægelsesenergi Formål: Introducere og skabe opmærksomhed på fagbegreber Skabe en fælles faglig og sproglig referenceramme Positionere eleverne som vidende bidragydere

28 Under-fase: Bearbejde, systematisere Udvikle læsestrategier Få eleven til at gå frem og tilbage i teksten Få eleven til at gætte kvalificeret på ukendte ord Eksplicitere de ubevidste strategier god læser Få eleven til at bemærke tekstens struktur Billede Proces Begreb forklaring Hverdagssprog fagsprog

29 Pusle-aktiviteter Kombiner illustration med rigtig sætning Hvad gør aktiviteten? Får eleverne til at danne faglige hypoteser Giver dem mulighed for at tale om fagsproget med støtte i hverdagssproget

30 Fokus og overblik i læsningen Rammenotater Læseskema

31 Efter-fase: Konsolidere, anvende Formbasere Få eleven til at studere teksten igen Få eleven til at finde sammenhænge i teksten (forbinderord) Give mulighed for kreative eller kritiske aktiviteter Udvikle metasprog til at tale om tekster med

32 Informationskløfter - ordforråd Formål At rekonstruere og automatisere centrale ord/begreber At styrke elevernes formidlingsfærdigheder autentisk kommunikation A skjuler tegning, forklarer indhold til B B tegner kopi af A s tegning, må gerne stille spørgsmål Elev A får krydsord hvor vandret er udfyldt Elev B får et krydsord hvor de lodrette felter er udfyldt Eleverne skiftes til at forklare hinanden et ord hver

33 Omskrivningsøvelser - sætnings- og tekstniveau Eleverne får parvis udleveret tekststykker med eksempelvis udvalgte begivenheder eller problemstillinger, der sprogligt udfordrer dem på ord- og tekstniveau. Derefter hjælper de hinanden med Stillads: Anvend procesord der knytter sig til energiens omdannelse: frigive, omdanne, omsætte m.fl. skriftligt at omskrive tekststykket, så en elev i 7. klasse vil kunne forstå det.

34 Rekonstruere fissionsprocessen Formål: Bearbejde og analysere fagsprog Anvende hverdagssprog til at tale om og forstå fagsproget være i løbende forhandling Træne elevernes færdigheder i at meddele sig om energiens omdannelse i et formidlingsvenligt sprog

35 Sammensætning af aktiviteter hvordan? Sammensætningen af aktiviteter skal tage højde for: At eleverne får mulighed for at bygge på allerede tilegnede kundskaber og sproglige forudsætninger At bygge bro til foranstående tekster og opgaver At eleverne sprogligt bevæger sig på et kontinuum mellem kommunikativt baserede aktiviteter og formfokuserede aktiviteter At eleverne bliver positioneret i forskellige interaktionsformer

36 Kæder af sprogbrugssituationer Mål: Anvende fagord/førfaglige ord til at forklare processer omkring kerneenergi, især fission Ordforråd: frigive, omdanne, spalte Register: når, fordi, så, derfor m.fl. Ledsagelse til handling Kommentar Rekonstruktion Mdt/skr Konstruktion

37 Sprogligt kontinuum Hverdagssprog Elevforudsætninger Nær på i tid og rum Handling Fagsprog Fagets tekster Fjernt fra i tid og rum Refleksion Undervisningen som en kæde af sprogbrugssituaioner

38 Pædagogiske /didaktiske perspektiver Faglige og sproglige aktiviteter er integrerede flere elevers behov kan imødekommes i almenundervisningen Elevernes sprog stilladseres på ord-, sætnings- og tekstniveau Eleverne lærer om fag og fagsprog gennem sprog - interaktion Hverdagssproget indgår som ressource og forudsætning, når eleverne skal kommunikere om det faglige Eleverne bliver positioneret som vigtige bidragydere

39 Vidensdatabase metoder/værktøjer Sprogpædagogisk katalog Beskrivelser af praksis sprogbaseret uv