Studieordning for bacheloruddannelsen i Samfundsvidenskab



Relaterede dokumenter
ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for bacheloruddannelsen i Samfundsvidenskab

Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab

ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab

Studieordning, Kandidatuddannelsen Inooqatigiinnik ilisimatusaat Samfundsvidenskab

Studieordning Inooqatigiinnik ilisimatusaat Bachelorinngorniarfik Bacheloruddannelsen i Samfundsvidenskab

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning Inooqatigiinnik ilisimatusaat Bachelorinngorniarfik Bacheloruddannelsen i Samfundsvidenskab

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001

Studieordning, Kandidatuddannelsen Inuiaat piorsarsimassusaat oqaluttuarisaanerlu Kultur- og Samfundshistorie

DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version Aarhus Universitet Revideret

Studievejledning for Bacheloruddannelsen i Statskundskab og Bacheloruddannelsen i Samfundsfag

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for kandidatuddannelsen i kultur- og samfundshistorie ved Institut for kultur- og samfundshistorie ILISIMATUSARFIK

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for sidefagsuddannelsen i historie ved Afdeling for kultur- og samfundshistorie ILISIMATUSARFIK

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) med korrektioner 2007

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studievejledning for Bacheloruddannelsen i Statskundskab og Bacheloruddannelsen i Samfundsfag

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Rettet 2015

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997

Eksamensplan vinter 2010/11. BA-uddannelsen

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for sidefagsuddannelsen i Historie ved Afdeling for Kultur- og Samfundshistorie

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning, Kandidatuddannelsen Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu Sprog, Litteratur og Medier

Studieordning Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse HA-jur. Aalborg Universitet

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Indhold: INDHOLDSFORTEGNELSE

Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen.

Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2005-studieordningen (Enkelte revisioner af )

Studievejledning for Sidefag i Samfundsfag September 2014

HA(jur.)-studiet 2012

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)

Eksamensplan vinter 2011/12. BA-uddannelsen

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999

Foreløbig eksamensplan vinter 2015/16. Bacheloruddannelsen

Eksamensplan sommer Bacheloruddannelsen

Eksamensplan sommer 10. BA-uddannelsen

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Eksamensplan vinter 2014/15. Bacheloruddannelsen

STUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED

Kandidat-uddannelsen

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 3. semester

C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget

Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008

Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.)

Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. Februar 1998

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted Rettet 2015 Emended 2015

Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2002

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

STUDIEORDNING. for. TILVALGSSTUDIET i HISTORIE

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET

Indhold: INDHOLDSFORTEGNELSE

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi

Eksamensplan sommer Bacheloruddannelsen

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Foreløbig eksamensplan sommer BA-uddannelsen

Eksamensplan vinter 2013/14. BA-uddannelsen

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

STUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

Transkript:

ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for bacheloruddannelsen i Samfundsvidenskab 1. Varighed og titel 2. Adgangskrav 3. Formål 4. Struktur, uddannelsens fag og prøver 5. To-årigt sidefag/ bifag 6. Fagbeskrivelser 7. Eksaminer 8. Tidsfrister 9. Bachelorprojekt 10. Censur 11. Merit og dispensationer 12. Ikrafttræden og overgangsordning Studieordningen er udarbejdet med hjemmel i: Landstingslov nr. 19 af 19. november 2007 om Ilisimatusarfik Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 51 af 29. december 1994 om adgangskrav til videregående og højere uddannelser uden for Grønland. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 27 af 1. september 1995 om uddannelser og eksaminer ved Ilisimatusarfik. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 23. juni 2008 om karakterskala og anden bedømmelse Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 6 af 2. januar 1990 om censorer ved Ilisimatusarfik [Godkendt af Akademisk Råd 30. august 2010] 1. Varighed og titel Bacheloruddannelsen i Samfundsvidenskab er en treårig uddannelse, svarende til 180 ECTS point. Selvstyret kan, efter indstilling fra Institutrådet, godkende, at en studerende forlænger uddannelsen med et halvt årsværk, med henblik på opnåelse af en bestemt erhvervskompetence. En gennemført uddannelse giver ret til titlen Bachelor i Samfundsvidenskab, BA. På grønlandsk: Inuiaqatigiilerinermut Bachelori. På engelsk: Bachelor of Arts in Social Sciences. SAMF AUG10 1

2. Adgangskrav GU-eksamen eller en dermed ligestillet gymnasial uddannelse med et karaktergennemsnit på 8 (otte) efter 13 skalaen, svarende til 6,0 efter 7-trins-skala, hvor matematik skal være gennemført på B- niveau/tilvalgsniveau eller derover. Det er desuden vigtigt, at man ved indskrivningen har gode kundskaber i grønlandsk, dansk (eller andet nordisk sprog) og engelsk, såvel skriftligt som mundtligt.. Institutrådet kan dispensere, således at ansøgere, der kan dokumentere kvalifikationer svarende til de krævede, kan optages. 3. Uddannelsens formål Uddannelsens formål er at uddanne bachelorer, som besidder en generel viden inden for området samfundsvidenskabelige studier med vægt, hvor det er relevant, på grønlandske og arktiske problemstillinger, og som gennem uddannelse i metoder, kundskaber og færdigheder kvalificeres til at beskrive, formulere, analysere og bearbejde samfundsfaglige problemstillinger. Uddannelsens kerneområder er politologi, økonomi, sociologi og jura. Som støtte for disse fagområder indeholder uddannelsen redskabsfag. Bacheloruddannelsen giver adgang til den toårige kandidatuddannelse i Samfundsvidenskab ved Ilisimatusarfik, jf. bestemmelserne i kandidatstudieordningen. 4. Struktur Skema 1. Samlet oversigt over uddannelsens discipliner og prøver Fag Vejledende Underv. Eksamen Censur ECTS sidetal timer Introuge - - - - - Idehistorie 600 45 Opgave Ekstern 7,5 Moderne grønlandske 750 45 Opgave Intern 7,5 sam- fundsforhold /mundtlig Mikroøkonomi 600 42 Opgave/skriftlig Ekstern 7,5 Metode 750 42 Opgave/mundtlig Intern 7,5 Sociologi 1500 72 Opgave/mundtlig Ekstern 15 Politologi 1500 84 Opgave/mundtlig Ekstern 15 Makroøkonomi 600 36 Opgave Intern 7,5 Forvaltningsret 1500 72 Skriftlig Ekstern 15 Kvantitativ metode/statistik 1200 78 Skriftlig /opgave Ekstern 15 International 750 36 Skriftlig Ekstern 7,5 politik Økonomistyring 600 42 Opgave/skriftlig Intern 7,5 SAMF AUG10 2

Forvaltningslære 750 36 Opgave Intern 7,5 Emnefag 750 36 Godk. før semester Intern 7,5 af Institutråd Emnefag 750 36 Godk. før semester Intern 7,5 af Institutråd Emnefag 750 36 Godk. før semester Intern 7,5 af Institutråd Emnefag 750 36 Godk. før semester Intern 7,5 af Institutråd Emnefag 750 36 Godk. før semester Intern 7,5 af Institutråd Bachelorprojekt - Skriftligt projekt, max 30 sider Ekstern 22,5 180 Skema 1 angiver de enkelte fags vægt i ECTS-point og hvert point svarer til en tresindetyvendedel studenterårsværk. Institutrådet godkender ved semester- eller studieårsstart at pensum i det enkelte fag er i overensstemmelse med beskrivelsen af faget, og det er ansvarligt for at pensum hvad angår sideantal og sværhedsgrad er i overensstemmelse med fagets vægt i ECTS-point. Institutrådets formand drager omsorg for, at eksamenspensum i overensstemmelse hermed afleveres som bidrag til eksamensplanen. Institutrådet fører tilsyn med pensum i de enkelte fag. 5. Side- og bifag Et antal discipliner ved BA-uddannelsen i Samfundsvidenskab kan udgøre en bifags/-sidefagsuddannelse, der i forening med en kandidatuddannelse fra et andet institut eller højere uddannelsesinstitution giver adgang til at undervise i samfundsfag på GU. Samfundsvidenskab kan læses som sidefag/bifag med henblik på at erhverve undervisningskompetence inden for samfundsfag ved Grønlands GU-uddannelse. Institutrådet fastsætter et program bestående af fag ved bachelorstudiet. Programmet kan ikke omfatte Idehistorie og Videnskabsteori og Bachelorprojekt, jf. kapitel 6. Studerende, der tager et sidefag/bifag må indstille sig på at skulle supplere uddannelsen, såfremt den også skal kunne bruges i den danske gymnasieskole. 6. Fagbeskrivelser Introduktionsuge Institutrådet arrangerer et introduktionsprogram, der passer sammen med Ilisimatusarfiks fælles arrangementer ved studiestarten. Idehistorie Idéhistorie udbydes fælles med de øvrige bacheloruddannelser på Ilimmarfik som 1. del af faget Idehistorie og videnskabsteori. SAMF AUG10 3

Der henvises til den til enhver tid gældende beskrivelse af faget. Undervisning: 45 timer Pensum, vejledende sidetal: 600 Eksamen: Bunden skriftlig hjemmeopgave af en uges varighed.. Besvarelsen skal være på maksimalt 7 sider tekst. Censur: Ekstern Karakter: GGS-skala ECTS-point 7,5 Moderne grønlandske samfundsforhold (MOSA) Formålet med faget er at give de studerende indsigt i samfundets opbygning og virke. Hovedvægten lægges på en sammenlignende beskrivelse og analyse af samfundet i Grønland, dets befolkning, erhverv og institutioner og udviklingen på disse områder siden 1950. Det grønlandske samfund sammenlignes systematisk med andre småstater og arktiske samfund samt med moderne europæiske og nordamerikanske samfund. De studerende udarbejder i semestrets løb to mindre sammenlignende analyser af grønlandske og denlandske samfundsforhold. Disse skal være godkendt for at kunne indstille sig til eksamen Undervisning: 45 timer Pensum, vejledende sidetal: 750 Eksamen: Mundtlig, 30 minutter forberedelse med alle hjælpemidler. Censur: intern Karakter: GGS skalaen Mikroøkonomi Formålet med kurset er indføring i den mikroøkonomiske teori. Mikroøkonomisk teori omhandler incitamenter og deres betydning for forbruger- og producentadfærd, og den omhandler markedets funktionsmåde. Der diskuteres også de velfærdsmæssige implikationer af markedets funktion. Økonomisk politiske instrumenter såsom afgifter, subsidier og direkte pris- og mængderegulering behandles ligesom driftsøkonomiske aspekter af ledelsen af en virksomhed behandles. De studerende løser i semestrets løb fire mindre opgaver, som fordrer konkret brug af de gennemgåede metoder. Disse skal være godkendt for at kunne indstille sig til eksamen. Undervisning: 42 timer Pensum, vejledende sidetal: 600 Eksamen: Skriftlig, 4 timer, uden hjælpemidler. SAMF AUG10 4

Metode Formålet er at give de studerende kendskab til kvalitative og kvantitative metoder ved tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser af samfundsvidenskabelige problemstillinger. Forskningsprocessen fra problemformulering over dataindsamling og analyse til tolkning og præsentation af resultaterne behandles. Kurset lægger hovedvægten på den kvalitative metode, herunder komparativ metode, men inddrager også simpel tabelmæssig, grafisk og anden præsentation af data. Faget er afgrænset fra faget statistik, ved ikke at inddrage sandsynlighedsregning og egentlige statistiske teknikker. De studerende løser i semestrets løb fire opgaver, som fordrer konkret brug af de gennemgåede metoder. Disse skal være godkendt for at kunne indstille sig til eksamen Undervisning: 42 timer Pensum, vejledende sidetal: 750 Eksamen: Mundtlig, 30 minutter, synopsis 3 til 5 sider. Censur: intern Sociologi Formålet med første del af faget er at give de studerende et bredt kendskab til sociologisk teori og metode samt færdigheder i at anvende teorier og metoder på sociologiske problemstillinger vedrørende sociale strukturer og processer i samfundet, udviklingen i livsformer og levevilkår samt kultur og kulturkonflikter. Samfundets institutioner såsom familie, uddannelse og arbejdsmarked behandles i lyset af teorier om disse institutioner og af generelle sociologiske teorier. Der erhverves kendskab til teorier om hvorledes de enkelte individer socialiseres til mands-, kvinde- og erhvervsroller, herunder indlæring af værdier og normer. Fagets anden del er anvendelsesorienteret og knyttet til den faktisk førte uddannelses-, arbejdsmarkeds- og socialpolitik i såvel Grønland som i andre samfund. De studerende løser i semestret tre opgaver, som fordrer konkret brug af de gennemgående metoder.. Opgaverne skal være godkendt af underviser for at kunne gå til den afsluttende eksamen. Undervisning: 72 timer Pensum, vejledende sidetal: 1500 Eksamen: Mundtlig, 30 minutter, med synopsis ECTS-point: 15 Politologi Formålet er at give de studerende en bred og grundig indsigt i fagets generelle problemstillinger (f.eks.: politiske systemer, magt, regimeformer, herunder demokrati, politisk kultur og politiske skillelinjer), politologiske approaches (fx institutionel teori og teorier om politisk adfærd), i politi- SAMF AUG10 5

ske teoriers og ideers udvikling og indhold samt at opøve en evne til selvstændig analyse af væsentlige samfundsproblemer. De studerende løser i semestrets løb tre opgaver, som fordrer konkret brug af de gennemgåede teorier og approaches, fortrinsvis med udgangspunkt i en grønlandsk kontekst. Disse skal være godkendt for at kunne indstille sig til eksamen Undervisning: 84 timer Pensum, vejledende sidetal: 1500 Eksamen: Mundtlig, 30 minutter, med forberedelse, med hjælpemidler. ECTS-point: 15 Makroøkonomi Formålet er indføring i teorier vedrørende bestemmelse og udvikling af centrale makroøkonomiske størrelser: Den samlede produktion, indkomst, beskæftigelse og arbejdsløshed i økonomien samt prisniveauet. Modelrammen er dels den lukkede og dels den åbne økonomi - begge med en privat og en offentlig sektor, og der sker en trinvis introduktion af varemarked, pengemarked og arbejdsmarked. Makroøkonomisk politik for såvel den lukkede som for den åbne økonomi behandles. De studerende løser i semestrets løb fire mindre opgaver, som fordrer konkret brug af de gennemgåede metoder. Disse skal være godkendt for at kunne gå til den afsluttende eksamen. Undervisning: 36 timer Pensum, vejledende sidetal: 600 Eksamen: Hjemmeopgave, bunden, 3 døgn, max 10 sider ekskl. databilag Karakter: godkendelse og GGS-skalaen Forvaltningsret Formålet er at give de studerende et grundlæggende kendskab til! magtadskillelseslæren og forvaltningens opgaver i den sammenhæng! den styringsmæssige ordning af Grønland herunder opgavedelingen mellem staten, selvstyret og kommunerne og dens forvaltningsmæssige konsekvenser! lovlig forvaltning, herunder spørgsmål som hjemmel for administrative afgørelser, retskildelæren, de forvaltningsretlige grundprincipper, retsregler, der regulerer forvaltningens afgørelser, sagernes behandling og forvaltningens adfærd i øvrigt samt regler om kontrol af forvaltningens afgørelser og adfærd og borgernes indsigt. De studerende løser i semestret 3 opgaver, som fordrer konkret brug af de gennemgående metoder.. Opgaverne skal være godkendt af underviser for at kunne gå til den afsluttende eksamen. SAMF AUG10 6

De studerende løser i semestrets løb tre opgaver, som fordrer konkret brug af de gennemgåede teorier og approaches, fortrinsvis med udgangspunkt i en grønlandsk kontekst. Disse skal være godkendt for at kunne indstille sig til eksamen Undervisning: 72 timer Eksamen: Skriftlig, 4 timer, med hjælpemidler. ECTS-point: 15 Kvantitativ metode og statistik Formålet er at opøve de studerendes kompetencer til analyser af kvantitative data, herunder udførelse og fortolkning af statistisk hypoteseprøvning. Binomialfordeling, normalfordeling, χ 2 og lineær regression behandles blandt andet. De studerende løser i semestrets løb seks mindre opgaver, som fordrer konkret brug af de gennemgåede metoder og teknikker. Disse skal være godkendt for at kunne gå til den afsluttende eksamen Undervisning: 78 timer Pensum, vejledende sidetal: 1200 Eksamen: Hjemmeopgave, bunden 1 uge, max 15 sider ekskl. databilag ECTS-point: 15 International politik Formålet er at give de studerende indsigt i teorier om international politik. Der lægges vægt på dansk udenrigspolitik og herunder politik relevant for Grønland, ligesom spillerummet for Grønlands faktiske og potentielle internationale politik behandles. Undervisning: 36 timer Pensum, vejledende sidetal: 750 Eksamen: Hjemmeopgave, bunden, 1 uge, max 15 sider ekskl. databilag Økonomistyring Formålet med kurset er med udgangspunkt i det dobbelte bogholderi, at belyse sammenhængen mellem virksomhedens drift, balance og likviditet og derefter at give kendskab til teorier og metoder for registrering og segmentering af indtægter om omkostninger. Disse metoder anvendes ved lønsomhedsopgørelser, budgettering og kapacitets- og likviditetsstyring. Faget knytter forbindelse til mikroøkonomiens begrebsapparat således at økonomistyring bedst muligt tilpasses de relevante optimeringsproblemer for virksomheden eller organisation. SAMF AUG10 7

De studerende løser i semestrets løb to opgaver, som fordrer konkret brug af de gennemgåede teorier og approaches, fortrinsvis med udgangspunkt i en grønlandsk kontekst. Disse skal være godkendt for at kunne indstille sig til eksamen Undervisning: 42 timer Pensum, vejledende sidetal: 600 Eksamen: Skriftlig, 4 timer, med hjælpemidler. Censur: intern Forvaltningslære Formålet er at introducere forvaltningslærens begrebsapparat og tolkninger af forvaltningssystemet, herunder samspillet mellem politikere og embedsmænd samt give en indsigt i, hvordan den grønlandske forvaltning kan belyses ved hjælp af fagets modeller. Det kan være tale om såvel offentlig som private interesseorganisationers forvaltning. De studerende løser i semestrets løb to opgaver, som fordrer konkret brug af de gennemgåede teorier og approaches, fortrinsvis med udgangspunkt i en grønlandsk kontekst. Disse skal være godkendt for at kunne indstille sig til eksamen Undervisning: 36 Pensum, vejledende sidetal: 750 Eksamen: Hjemmeopgave, max 20 sider ekskl. databilag Censur: intern Emnefag (gælder for emnefagene under hele bacheloruddannelsen) Institutrådet godkender indholdet af emnefag og meddeler forud for hvert semester, hvilke emnefag der udbydes. Institutrådet skal lægge vægt på, at de udbudte fag ligger inden for politologi, økonomi, sociologi og jura, og at de er et rimeligt supplement og/eller har en rimelig progression i forhold til de obligatoriske fag. Emnefag kan også vælges ved de andre studier på universitetet, og følger i så fald disses bestemmelser for faget. Institutrådet kan godkende, at emnefag udbydes fælles for bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen, under følgende forudsætninger: emnefaget skal defineres som enten politologisk, økonomisk, sociologisk eller juridisk. det er en forudsætning for bachelorstuderendes tilmelding til emnefaget, at de har gennemført Politologi for politologiske emnefag, Mikro- og Makroøkonomi for økonomiske emnefag, Sociologi for sociologisk emnefag og Forvaltningsret for juridiske emnefag. Ligeledes skal Idéhistorie Moderne Grønlandske Samfundsforhold og Metode være gennemført. SAMF AUG10 8

pensum for emnefag, der følges af både bachelorstuderende og kandidatstuderende, er 600 sider fælles, De kandidatstuderende har derudover 150 sider selvvalgt til en fremlæggelse aftalt med underviseren, sidst i semesteret. Undervisning: 36 timer Pensum, vejledende sidetal: 750 Eksamen: Institutrådet godkender eksamensformen. Censur: intern 7. Eksaminer Hver prøve skal bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Rektor kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang. Ansøgning om dispensation til at indstille sig fjerde gang til en prøve stiles til rektor og indsendes til Institutrådet som afleverer sagen til rektor med bemærkninger og udtalelse om hvorvidt det er bekendt med særlige forhold vedrørende sagen. Ved prøverne anvendes GGS-skalaen eller bedømmelsen bestået/ikke-bestået. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål er fastlagt af eksaminator(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. Ved fri prøve bortfalder aftalen om emne, når en opgave ikke afleveres inden for den fastsatte afleveringsfrist. Denne regel finder ikke anvendelse ved bachelorprojektet. Ved skriftlige opgaver defineres en normalside til 2.400 typeenheder. Opgavebesvarelsen kan have en længde på det sidetal der er angivet i fagbeskrivelsen eller mindre. Databilag uden for sidebegrænsningen er materiale som læseren (bedømmeren) kan benytte til opslag, mens tabeller, skemaer og figurer der er led i fremstillingen skal holdes inden for sidebegrænsningen. Afleveres en opgavebesvarelse med flere sider end angivet i sidebegrænsningen, kan bedømmerne vælge at se bort fra de overskydende sider eller opgaven kan afvises. En opgave der afvises, tæller som ét eksamensforsøg. Prøverne er individuelle, dog kan prøverne i valgfag tilrettelægges som gruppeprøver. Individuel bedømmelse skal finde sted både for en skriftlig og en mundtlig del af en gruppeprøve. Prøver, der afleveres i løbet af semesteret, afleveres til en frist fastsat af eksaminator, dog senest. 30. april / 30. november ved hhv. sommer- og vintereksamen. Bedømmelsen af skriftlige prøver ved sommer- og vintereksamen skal foreligge senest en måned efter eksamens afholdelse. Hvis en opgave afleveres sidste halvdel af juni, er bedømmelsesfristen dog først 22. august. Eksamen afholdes i eksamensterminerne sommer og vinter (juni og januar). SAMF AUG10 9

Institutrådet kan beslutte, at en eksamen flyttes fra en eksamenstermin til en undervisningsperiode (februar-maj eller september-december). I så fald afholdes der ikke eksamen i faget i den umiddelbart efterfølgende eksamenstermin. Flytning af tidspunktet for en eksamen meddeles til samtlige studerende på kurset og rektor ved semesterets start. Når særlige grunde taler herfor, kan Institutrådet ændre eksamensformen i et fag i forhold til det der er angivet i kapitel 6. Der skal vælges en prøve som er beskrevet i appendiks. Ændringen og begrundelsen herfor skal meddeles til rektor. En studerende, der har været syg eller er dumpet til en ordinær eksamen, kan tilmelde sig den efterfølgende eksamen, der afholdes i kurset. Den studerende tilmeldes ikke automatisk, men skal søge om deltagelse. Den studerende kan også søge om afholdelse af re-eksamen, hvis der ikke er eksamen i kurset i eksamensterminen umiddelbart efter det ordinære eksamensforsøg. Prøve- og bedømmelsesform ved syge- og omeksamen kan være en anden (typisk skriftlig) end ved den ordinære eksamen. 8. Bachelorprojektet Bachelorprojektet skal gennemføres ved Ilisimatusarfik. Bachelorprojektet skal gennemføres ved Ilisimatusarfik. Formålet er at lære den studerende at udarbejde en selvstændig skriftlig fremstilling af et konkret videnskabeligt problem, der ligger inden for studiets centrale områder, og formidle de på en professionel og anerkendt videnskabelig måde og på et stringent sprog. Emnet for projektet aftales med faglæreren, der ligeledes skal godkende problemformulering og disposition for projektet, før den studerende går i gang med skrivningen og eventuel indsamling af case-oplysninger eller andre datamaterialer. Undervisning: Vejledningstimer. Eksamen: Bachelorprojektet afleveres ved slutningen af semestret på et af Institutrådet fastsat tidspunkt, max 30 sider ekskl. databilag. Censur: Ekstern ECTS-point: 22,5 9. Censur Prøverne er enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne) alene eller af eksaminator(erne) og en intern censor. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og en censor, som er beskikket af direktoratet. 10. Merit og dispensationer SAMF AUG10 10

Institutrådet kan godkende fag taget ved andre institutioner, som svarer til studiets fag. I sin vurdering hæfter Institutrådet sig ved det pågældende fags indhold og niveau, herunder forskningsbasering, samt dets vægt i ECTS ifølge studieordning ved den afgivende institution. Ved meritoverførslen gives karakteren bestået med mindre Institutrådet træffer anden afgørelse. Ved meritoverførsel anføres det universitet eller den anden højere uddannelsesinstitution, hvor en prøve er aflagt, på bachelorbeviset. Særligt vedrørende studerende ved andre institutter/afdelinger på Ilisimatusarfik Under forudsætning af at der er plads, kan studerende, som har gennemført mindst ét års studier ved andre institutter/afdelinger, tage dele af bacheloruddannelsen ved afdeling for Samfundsvidenskab, for så vidt fagene kan meritoverføres til den studerendes uddannelse. Institutrådet kan, når særlige forhold gør sig gældende, dispensere fra bestemmelser der alene er fastsat i studieordningen. Ansøgning om dispensation indgives til afdelingslederen, med en begrundelse og en beskrivelse af et fremtidigt studieforløb, der sandsynliggør at en dispensation vil føre til at uddannelsen kan gennemføres. 11. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Studieordningen for bacheloruddannelsen i Samfundsvidenskab træder i kraft med starten af studieåret 2010/2011. Studerende, der har påbegyndt deres uddannelse september 2008 eller tidligere, følger 2003 studieordningen, hvis fag (med de ændringer der følger af fagbeskrivelserne ovenfor) udbydes ind til studieåret 2013/14. Herefter overføres alle studerende til 2010-studieordningen, således at alle gennemførte fag overføres. Efter anmodning fra studerende kan studienævnet bestemme vilkår for tidligere overførelse til den nye studieordning. SAMF AUG10 11