Temadage om Familieorienteret alkoholbehandling den 31.1. og 1.2. 2017
Program Velkomst Lotus Turell fortæller om egen opvækst og I har mulighed for at stille spørgsmål til Lotus Pause Samarbejdet i Næstved Kommune om Familieorienteret alkoholbehandling v. Familienetværket, Alkoholrådgivningen og Frontteamet Slides lagt på: www.naestved.dk/borger/sundhedhelbred/alkoholraadgivningbehandling/famili eorienteretalkoholbehandling.
Hvem kan gøre noget? Alkoholrådgivningen Familieorienteret alkoholbehandling Alle andre
I Danmark har 140.000 udviklet alkoholafhængighed heraf er 12.000 i behandling
122.000 børn mellem 0 18 år lever i familier med alkohol Næstved kommune 1.982 børn i familier med alkohol
Alkoholrådgivningen i Næstved kommune havde i 2014 indirekte kontakt med ca. 180 børn
Partner og børn er lige så belastet af et alkoholproblem i familien, som den voksne, der drikker
Forbruget af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, som varetages i familien
Børnenes opvækst / andre 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Alkohol børn Kontrolgruppe
Børnenes trivsel som voksne 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Voksne børn Kontrolgruppe
reduktion af grad af alkoholproblem forbedringer i familiens funktionsevne reduktion i antallet af højrisikobørn
større tilfredshed i parforholdet færre skilsmisser forbedret familiefunktion (færre konflikter, bedre omsorg, større samhørighed) reduktion af vold i hjemmet reduktion af psykosociale problemer hos børnene
øger sandsynligheden for at den drikkende part søger alkohol behandling øger effekten af alkohol behandlingen
Vi er samlet her på denne temadag fordi vi har et fælles fokus i vores arbejde Børn i alderen o-18 år Vi er fagprofessionelle der arbejder direkte med eller tæt på børn, der lever eller har levet i familier med alkoholproblemer
Vi skal gøre op med individperspektivet, når vi forholder os til alkoholmisbrug Vi skal gå fra individperspektivet til familieperspektivet
Forestil jer, at en bil er kørt galt. Alle i bilen er kommet slemt til skade Ambulancen kommer, men tager kun føreren med Bilens passagerer efterlades tilbage (frit efter psykolog Birgit Trambacz)
Alkohol påvirker HELE familiesystemet Det må afklares i hver enkelt familie hvordan, for ingen familier er ens
Vi danskere ser alkohol som et legalt rusmiddel, og det har en stærk forankring i den danske kultur Vi taler om et kulturpres på individer og grupper om at drikke socialt. Den enkelte forventer af sig selv at drikke alkohol, ligesom det forventes af andre Det gør det svært at sige nej til alkohol Det er ikke normalt ikke at drikke i vores fuldskabs -kultur
På trods af vores faglige viden om alkoholens skadelige påvirkning på børnene og de nære relationer, Er alkoholmisbrug fortsat et tabuemne i 2017 - Hvorfor? Tal med din sidemand om, hvordan vi får gjort op med dette tabu---- og hvad kan vi selv som fagperson gøre?
Når forældre med alkoholmisbrug har børn under 18 år, er deres alkoholmisbrug ikke længere deres eget problem. Det er et familieproblem, ikke et privat problem Familien har SÅ svært ved at tale om alkoholmisbrug, så det er trygt for dem, at der er andre, der vil tage styring og ansvar for at tale om alkoholproblemet
Medafhængighed En medafhængig er et barn, en kæreste eller en pårørende til en misbruger Det er børnene og de pårørende, der oplever den største smerte, når en forælder får et afhængighedsproblem. Det at måtte se magtesløst til, mens afhængighedens konsekvenser påvirker en, man elsker --------- Det er en frygtelig oplevelse.
Når jeg siger, at den pårørende oplever den største smerte. underkender jeg ikke den smerte, som alkoholikeren ikke kan rumme Alkoholikeren drikker jo netop for ikke at mærke sin smerte indeni
Det betyder, at det nu ikke længere kun er den afhængige, der lider det gør hele familien Derved får alkoholikeren følelsesmæssige lidelsesfæller De medafhængige prøver at afbøde konsekvenserne, f.eks. holde på hemmeligheder, hvilket giver børnene og de pårørende rollen som dem, der gør det muligt for alkoholikeren at drikke
De medafhængige barnet/børnene, kæresten, familiemedlemmer, venner osv. bruger en stor del af deres psykiske energi på at undskylde, lyve om og bortforklare både alkoholmisbruget og den drikkende part over for sig selv og over for andre.
Når man vokser op som barn af en alkoholiker, er man i fare for at udvikle symptomer, der vil præge éns liv både som barn og voksen Barnet får svært ved at adskille sig selv ift. : Behov, tanker, ønsker og meninger fra sin drikkende forælder Enten vil de være de samme eller også vil de bevidst være det stik modsatte Det betyder, at barnet defineres eller definerer sig selv ud fra sin drikkende forældre
Barnets selvværd kan blive ekstremt lavt, de vil have svært ved at tro på sig selv - selv når barnet præsterer, vil det tvivle på sin værdi som menneske Symptomer som medafhængige børn ofte kan have: Manglende evne til at vide, hvad der er normalt Vanskeligheder med at færdiggøre opgaver
Svært ved at have det sjovt Dømmer sig selv og andre meget hårdt Lavt selvværd, der projiceres ud på andre Besvær med at udvikle eller fastholde meningsfulde relationer Tror at andre er ansvarlige for medafhængighedsfølelserne Overreagerer på forandringer, har svært ved at håndtere forandringer Følelser af frygt, usikkerhed, skyldfølelse, sårethed og skamfølelse
Mangler evne til at se alternativer til situationer og reagerer impulsivt/ uovervejet Søger godkendelse og bekræftelse hos andre Føler sig anderledes At være enten superansvarlig eller superuansvarlig ( eller veksler mellem disse) Mangel på selvtillid i beslutninger og ingen fornemmelse af styrken i at foretage et valg. Afhængig af andre og angst for at blive forladt
Undgår relationer for at sikre sig imod at blive forladt Frygt for vrede Isolation og frygt for mennesker, modstand mod autoriteter Undgår relationer for at sikre sig mod at blive forladt Kontrollerende og rigid i sine holdninger Tendens til at kigge efter ofre for at hjælpe At være afhængig af andre og være angst for blive forladt. Overfølsomhed over for kritik At være afhængig af spænding og drama Forveksling af kærlighed, længsel og medlidenhed Lyver, når det ville være lige så let at fortælle sandheden
Forskningen viser Forringede opvækstbetingelser for børn vokset op i alkohol familier - Lotus fortælling Konsekvenserne optræder i forskellig grad og på forskellige tidspunkter i børnenes liv Nogle vil kunne optræde i barndommen, mens andre først vil vise sig i voksenalderen, når der skal etableres egen familie Det giver dårligt selvværd at gå med mange hemmeligheder
I familier med alkoholproblemer er partner og børn ofte lige så belastede som den, der drikker - og har et lige så stort behov for støtte At motivationen for at gå i behandling er bedre, hvis man tilbyder familieorienteret alkoholbehandling At hjælpen til børnene forbedrer børnenes psykosociale funktionsniveau, deres problemløsningsstrategier og derved øges barnets selvværd
Hvis barnet og familien ikke får hjælp Nedsatte kognitive funktioner hos barnet utryg tilknytning, manglende stimulering især i småbarnsalderen kaotisk opvækst, den kognitive kapacitet er bundet i følelsesmæssige og/eller praktiske opgaver i familien De nævnte faktorer forringer de biologiske såvel som miljømæssige betingelser for kognitiv udvikling
Barnet får adfærdsforstyrrelser Øget risiko for udvikling af adfærdsmæssige forstyrrelser ( aggressiv adfærd, hyperaktivitet) Barnets skolegang Skolegangen bliver mere kaotisk og problematisk Ofte faglige/og eller sociale problemer Ofte skoleskift Lavere standpunkt karakter
Barnets sociale relationer påvirkes Barnets sociale færdigheder forstyrres ofte pga. af den mangelfulde relation til den alkoholiserede forældre Børnene føler sig svigtet og overset Børnene er ofte ængstelige tilknyttet med enten overdreven intimitet eller mangel på samme De har ikke forventninger om social støtte Ofte kan børnene ikke gøre brug af evt. social støtte pga. manglende sociale færdigheder og/eller manglende socialt overskud som følge af problemerne og ansvaret i familien
Barnet får forringede mestringsstrategier Øget risiko for udvikling af forringede mestringsstrategier hos børnene Børnene ser problemerne i familien som ufor- anderlige eller noget de MÅ acceptere. Tillært hjælpeløshed udvikles hos børnene Børnene udvikler emotionelle og undgående mestringsstrategier Børnene bliver mere rigide i deres handlestrategier pga. manglende rollemodeller hos forældrene fordi den misbrugende part udviser en særlig uhensigtsmæssig problemløsningsadfærd overfor barnet og familien
Mulige andre udviklingsforstyrrelser Forceret og alt for tidlig modningsproces Kompliceret overgang fra barndom til voksenalder pga. af manglende separation og individuation Børnene bevarer en overdreven omsorgs- og ansvarsfunktion for forældrene mange år efter
Påvirkning af børnene ind i voksenalderen De før nævnte vanskeligheder vil kunne følge barnet helt ind i voksenalderen Ligesom nogle vanskeligheder først vil vise sig på længere sigt Børn fra familier med alkoholproblemer vil således også som voksne have en øget risiko for emotionelle, kognitive, sociale og/eller psykiatriske problemer
Psykiske funktionsniveau og psykopatologi Voksne børn fra alkoholfamilier har en øget risiko for psykiske vanskeligheder Lavere oplevelse af velvære og en generelt dårligere psykosocial tilpasning. Angst, depression, selvmords-adfærd, lavt selvværd, spiseforstyrrelser
Der iagttages et højere niveau af angst og social angst Kontrol især rigid overkontrol Personlighedstræk som tvangsadfærd, paranoia, affektiv forstyrrelse, passiveaggressive træk, Borderline forstyrrelser, -- PTSD Der ses en udpræget tendens til selvmordsadfærd ( tanker om selvmord, trusler om selvmord, forsøg på selvmord)
Alkoholrådgivningen Familienetværket
Samarbejde - Fælles opstartsmøde - Arbejdsmøder - Deler deres planer - Fælles afslutnings notat
Skalering af familier til familieorienteret alkoholbehandling Gruppe 1: Max 5 fælles samtaler med Familierådgivningen og Alkoholrådgivningen. Gruppe 2: Max 8 fælles samtaler med Familierådgivningen og Alkoholrådgivningen. Gruppe 3: Kan der visiteres til 8 eller flere fælles samtaler med Familierådgivningen og Alkoholrådgivningen.
Hvad gør du når du møder en bekymring om alkohol i en familie?
Observer og tal med en kollega eller leder om din bekymring! Tal med familien om din bekymring! Underret efter aftale med familien!
Den gode underretning -Brug underretningsskemaet -Beskriv din bekymring -Del dine observationer -Beskriv familieforhold -Beskriv barnet ift. udvikling, adfærd og sundhed -Gennemgå underretningen med forældrene -Send den til underretning@naestved.dk
Kontakt til Frontteamet Send en mail og bed om at vi kontakter jer Ring i telefontiden på 5588 3110 underretning@naestved.dk