Psykinfoarrangement. Psykoterapeuter: Kirsti H. Andersen og Lone Thygesen

Transkript

1 Psykinfoarrangement Psykoterapeuter: Kirsti H. Andersen og Lone Thygesen

2 Program Velkomst og præsentation. Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse, med særligt fokus på den ængstelig evasive PF. Erfaringer med mentaliseringsbaseretbehandling MBT Spørgsmål og afrunding

3 Velkommen Team for personlighedsforstyrrede Lokalpsykiatrien Kolding Tværfagligt behandlerteam (psykiater, psykologer, psykoterapeuter og socialrådgiver) Mentaliseringsbaseret behandling

4 Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse? Betyder at man har vedvarende problemer med sig selv og med relationen til andre mennesker (særligt de nære forhold) Øget risiko for at få depression og angst. At have en personlighedsforstyrrelse er ikke at være psykotisk/ sindssyg /personlighedsspaltet

5 Personlighedsforstyrrelse Når man har en personlighedsforstyrrelse, har man en ekstrem udgave af nogle bestemte, men i virkeligheden almen menneskelige kendetegn/træk, der giver problemer i relationen til andre og til en selv f.eks. angsten for at blive forladt eller frygten for at blive kritiseret eller fordømt. Personlighedsforstyrrelse rammer ikke hele personligheden. Man kan have mange gode og hensigtsmæssige træk og talenter ved siden af de problematiske og fungere uproblematisk i visse sammenhænge, Ofte er det samme personlighedstræk på én gang positivt og problem-skabende (f.eks. evnen til at drage omsorg for andre) Personlighedsforstyrrelser varer ikke nødvendigvis evigt. Mange træk kan ændre sig med alderen. Man kan lære at leve (anderledes) med sine problematiske sider, men de kan blusse op under stress Personlighedsforstyrrelser bedres hurtigere gennem behandling

6 Personlighedsforstyrrelser og symptomlidelser Personlighed personlighedsforstyrrelser Vedvarende Startende i ungdomsårene Stabil over tid Livsforløb Symptomlidelser Fx: Angst Depression Tidsafgrænsede/ situationsbetingede Fremkommer typisk i forb. med svær belastning

7 Personlighedsforstyrrelsesspekteret (DSM-IV) Narcissistisk Borderline Antisocial Histrionisk Skizoid Skizotypal Paranoid Type A De sære Type B Dramatiske Type C De nervøse Tvangspræget Dependent Evasiv

8 Ængstelig evasiv personlighedsforstyrrelse Kernesymptomer; Angst og undgåelse Mangelfuld følelsesregulering Et udpræget negativ selvbillede(utilstrækkelig og uformående i relationen til andre) Problemer i relationen til andre Tendens til at undgå at mærke sig selv og at overtænke sindstilstande og situationer(ruminationer) En hyppigt forekommende diagnose og ofte med samtidige diagnoser som social fobi og aktuel depression. Generelt andre diagnoser over tid og meget fastlåste personlighedsmønstre. Meget lidt litteratur omkring det komplekse sygdomsbillede og ingen evidensbaseret behandling.

9 Udbredt ængstelighed og anspændthed (er til stede næsten hele tiden, svært ved at slappe af, altid bekymringer, grubler over fortid og bekymrer sig om fremtiden, overanalyserer sociale situationer nutiden) Tendens til følelse af afvisning og kritik i sociale situationer (tolker altid socialt samspil negativt i forhold til at bekræfte fornemmelsen af at være utilstrækkelig; f.eks. et smil tolkes som at du synes jeg er latterlig ) Mindreværdsfølelse (gennemgribende, konstant fornemmelse af at være forkert/ikke god nok) Tilbageholdenhed overfor andre ved usikkerhed om forhåndsaccept (undgår at tage initiativ til en samtale med fremmede, foretrækker velkendte trygge andre)

10 Begrænset livsudfoldelse pga. bekymring for fysisk sikkerhed (bekymrer sig om trafikuheld, overfald, styrte ned med flyet) Tendens til at undgå sociale aktiviteter af frygt for kritik eller afvisning

11 Evasiv personlighedsforstyrrelse Et gennemgribende mønster af social hæmning, utilstrækkelighedsfølelse og overfølsomhed overfor negativ vurdering (føler sig utilstrækkelig og holder sig tilbage fra at udtrykke egen mening og tanker i stort set alle sammenhænge) Undgår ofte erhvervsmæssig beskæftigelse af frygt for kritik og afvisning Vedholdende stræben efter anerkendelse og følelsesmæssig varme med frygt for at knytte sig til andre mennesker Overdreven frygtsomhed for mulige farer eller risikomomenter ved selv helt dagligdags forhold (at handle ind, gå på gaden, have en samtale)

12 Relationsproblemer og mentalisering En personlighedsforstyrrelse kan også beskrives som en relationsforstyrrelse, da man får svært ved at være sammen med andre, uden at der opstår vanskeligheder enten for en selv eller den anden Dette især i de nære relationer, hvor personen med personlighedsforstyrrelse f.eks. kan reagere på måder, der kan være svære at forstå f.eks. grubler meget længe over tilsyneladende små ting (f.eks. en glemt aftale, en henkastet bemærkning) Sådanne reaktioner kan man se som udtryk for problemer med at mentalisere

13 Personlighedsforstyrrelse og problemer med mentalisering At mentalisere betyder at have fokus på det mentale; dvs. være i stand til at forholde sig undersøgende og nysgerrigt til, hvad der foregår i ens eget og i andres sind hvilke tanker, følelser eller håb, der ligger bag den adfærd man selv har, eller den anden har. Mentaliseringssvigt personen bliver overvældet af sine egne følelser og ude af stand til at se bag om egen eller andres adfærd. Når følelsen er klinget af- neutral tilstand kan personen tænke mere klart omkring situationen (f.eks. et skænderi). Hypermentalisering - personen overanalyserer en social situation på spinkelt grundlag ( når du smiler, er det fordi, du synes, jeg er dum uanset hvad du siger ) Tendens til at personer med Borderline har mentaliseringssvigt, mens personener med Evasiv er mest tilbøjelige til hypermentalisering

14

15 Relationsproblemers kamuflering Personer med personlighedsforstyrrelse forsøger ofte at kamuflere eller skjule deres relationsproblemer for omverdenen særligt inden de kommer i behandling. Mange har over tid udviklet en relativt velfungerende overflade, som gør, at de umiddelbart fremstår normale og velfungerende. Først i tættere relationer eller ved nærmere bekendtskab bliver det tydeligt, at det ikke er muligt at fastholde denne facade Denne facade er en måde at forsøge at tilpasse sig og kompensere for egne mangler. Facaden betyder, at de ofte bliver misforstået og mødt med krav, de ikke kan magte (fx job, uddannelse) Der ses ofte et svingende funktionsniveau med mange afbrudte forsøg på job og uddannelse. Følelsen af at måtte opgive fx uddannelse og job gang på gang afføder hos mange en oplevelse af ikke at være en del af de socialt accepterede fællesskaber i samfundet og en følelse af at være: Anderledes, Sær, Forkert, Mangelfuld m.m. fæstner sig over tid

16 Normalt kan man godt mentalisere Mentalisering Velregulerede følelser