Skraldemænds arbejdsmiljø gennem 25 år Palle Nissen, R98 og Ole Busck, AAU
I starten af 90 erne var alle, regering, kommuner mv. optaget af at gøre noget ved affaldsproblemerne. Det var skraldemændene og SID også
At-anvisning 4.1.0.1, 1993, om manuel håndtering af dagrenovation mv. Affald skal køres og hejses, ikke bæres og løftes
Krav om tekniske foranstaltninger og hygiejne ved indsamling af bioaffald Reguleringen svarer til resultaterne i stort forskningsprogram ved Arbejdsmiljøinstituttet, i tt t fx: - De fysiske risici består i tunge byrder, højt tempo, vanskelige adgangsveje - De biologiske risici er ikke specielt større ved bioaffald end restaffald. Låget kan til eksempel åbnes for kontrol, så længe beholderen ikke er blevet kørt
Krav til adgangsvejens fremkommelighed Reelt kommunens ansvar juridisk et catch 22
Kampagne v. At, vognmænd og fagforbund modstand i kommunerne
Indsatsen virker en tid. Derefter virker andre kræfter modsat EU s udbudsdirektiv træder i kraft også i 1993
Undersøgelse af skraldemænds arbejdsforhold ved udbud Formål: beskrive best practice i kommunerne og analysere virkemidler på grundlag af bekendtgørelsen om udbyderes pligter efter arbejdsmiljøloven Fokus på fysiske belastninger, uddannelse og kompetenceforhold samt tryghed i ansættelsen Rapport til BAR Transport Rapport til BAR Transport. Artikel i Tidsskrift for arbejdsliv nr. 2 2007
Bekendtgørelse om pligter efter lov om arbejdsmiljø i forbindelse med udbud d af tjenesteydelser, t 2001 pålægger udbyderen d at: Tage hensyn til sikkerheden og sundheden ved tjenesteydelsens udførelse, når der udbydes Oplyse om særlige arbejdsmiljøforhold som den bydende ikke kender Medvirke til at tjenesteydelsen kan udføres forsvarligt af den private arbejdsgiver i alle forhold, som udbyderen har direkte eller indirekte indflydelse på fx som myndighed
Resultater To modsatrettede tt d tendenser fra 1993: 1. Regulering og pres virkede. Indførelse af spande på hjul og især krav om placering eller udsætning i skel er effektivt Problemer med adgangsvejen ved etageejendomme gennemgående løst Anvendelse af sækkevogn kun delvis effektivt. Der er ofte problemer i adgangsvejen og den bruges ikke altid. At-krav implementeret i regulativer (om end det kniber med håndhævelsen)
2.Markedsgørelse og besparelseshensyn virker modsat - For kommunerne er formålet med udbud at få løst opgaven bedst og billigst (72%), kun 3% ønsker mere kvalitet t (KL 2000) - I udbudsmaterialer udmøntes kvalitetskrav alene som produktivitetsmål i (antal udførte tømninger) og som minimering af klager - Priserne falder med 20-30%
Udbud og udliciteringer i kommunerne KL 2000: Renovation den mest udbudte service i kommunerne: Visse krav til service og kvalitet, men typisk vælges billigste tilbud Besparelser i 50% af udbuddene OECD: Danmark på linie med USA i udlicitering af renovation
Arbejdsmiljøstandarden fandtes kun at være i nogenlunde overensstemmelse med AT- anvisningen i 9 kommuner (ud af 300) Det normale er forceret tempo, uhensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse (bunkesamling, manuelle løft, overlæsning af kærre, 2 spande ad gangen osv.)
Virkemidler Udbudsmaterialerne lever kun formelt op til udbyderansvaret ved at henvise til arbejdsmiljølov og regulativ og skyder reelt ansvaret over på renovatøren Ingen oplysninger om vanskelige indsamlingsforhold. Renovatøren må selv besigtige, planlægge og indregne i tilbud - hvilket ikke sker. Kun sjældent specificering af særligt udstyr eller metode, der ville stille renovatørerne lige. S d f bl l i h i lt bl t Som procedure for problemløsning henvises normalt blot til meddelelsessedler, som ikke virker godt i praksis
Ansvars-problemet Regulativ Kommune med miljø-ansvar for borgernes affald x kontrakt At Renovatør med arbejdsgiver-ansvar for arbejdsmiljø j x borgere x x x x Skraldemænd d aftale
Virkemidler, fortsat Udbudsmaterialerne bruger ikke arbejdsmiljøkriterier som udelukkelses- eller udvælgelsesgrund Konkrete krav kan forekomme i kravspecifikation (ex brug af kærre, arbejdsinstrukser godkendes), men kontrolleres sjældent Der fandtes ikke krav til arbejdstilrettelæggelse, ex: personalenormering, arbejdsfordeling, d aflønningsform, f arbejdstid mv. Arbejdsmiljø kan forekomme som tildelingskriterium, men lavt vægtet og uden større praktisk betydning
Kvalitetssikring Ofte krav om kvalitetsstyringssystemer i kontrakterne, men med ringe betydning for arbejdsmiljøet Krav/mål produktivitetsbaserede Arbejdsmiljøkrav/mål kan være medtaget, men kontrolleres sjældent (gælder også bods- og bonussystemer) Krav om en Arbejdsmiljøpolitik hos renovatøren forekommer, men har ingen effekt i praksis Papir er jo taknemmeligt t Krav om certificeret Arbejdsmiljøledelse forekommer. Effekten svær at afgøre
Medvirken? Mange kommuner har medvirket med tekniske løsninger og kampagner over for borgerne Men problemadresser findes næsten alle steder og problemer i samarbejdet mellem kommune, renovatør og skraldefolk. Lempelig håndhævelse af regulativer om adgangsveje, snerydning mv. meget gennemgående å Generelt råder et forhold af mistillid og mistro mellem parterne
Uddannelse og kompetence Uddannelse og kvalifikationer efterspørges ikke Kommunerne er tilfredse, når blot renovatøren erklærer at personalet er instrueret Kun i få tilfælde har skraldemændene opgaver med at kontrollere sortering eller optræde som ambassadører Ingen anvendelse af faglige og personlige kompetencer i sikring af serviceniveau eller kvalitet
Jobsikkerhed Skraldemændene oplever generelt en stor usikkerhed, hver gang g kontrakten udløber kan de miste jobbet. Kontraktperioderne er på 3-5 år og i halvdelen af tilfældene udskiftes leverandøren (KL 2000) Renovatørerne vælger at opsige personalet inden næste udbudsrunde, hvis de nu ikke vinder Virksomhedsoverdragelsesloven ikke effektiv på renovationsområdet, men kan implementeres af kommunerne
Best practice - kommunerne Ikke så meget i kraft af udbudsmaterialerne d som i kraft af reel prioritering af arbejdsmiljøet og samarbejdsvilje Resultater gennem dialog frem for sanktioner Arbejdsmiljø prioriteret, fordi det anses for at være en naturlig betingelse for at opnå kvalitet i servicen og etablering af gensidig tillid, der også omfatter personalet Medvirker aktivt i problemløsning, stoler på folkene, evt. ansat controller eller problemknuser Håndhæver regulativet over for borgerne Renovatørerne delegerer ansvar til folkene Skraldefolk motiveres til at passe på sig selv og Skraldefolk motiveres til at passe på sig selv og imødekommer tillid med kvalitet i servicen
Ny At-vejledning (D 2.24) 24) Tydeliggør kommunernes ansvar og pligter, men er samtidig mere afdæmpet i kravene: Arbejdstilsynet anbefaler Det er skraldemændenes erfaring, at den nye anvisning har gjort det nemmere for kommuner og arbejdsgivere at fortsætte en dårlig praksis.
Phd: Den institutionelle kontekst EU s udbudsdirektiv giver vide rammer for at tilgodese relevante miljømæssige og sociale krav, når blot hensyn til fri og lige konkurrence tilgodeses Regering og centraladministration ønsker mere udlicitering og udbud, men ligestiller hensyn til effektivitet og kvalitet Regulering af Arbejdsmiljøstandard og offentlige udbyderes ansvar for arbejdsmiljø er på plads Retspraksis, der anerkender arbejdsmiljøkrav over niveauet for gældende lovgivning, er etableret (1996) Intet i den formelle kontekst tilsiger, at der ikke kan og bør sikres ordentlige arbejdsforhold ved udbud!
Den uformelle institutionelle kontekst 1. En markedsgørelsesproces i kommunerne, hvor udbud bruges som markedsinstrument og ikke som serviceinstrument 2. En stærkt konkurrencepræget sektor 3. Skraldemandskulturen, hvor det det gælder om er at holde bøtte, som renovatører og kommuner lever højt på
1. Udbud som markedsinstrument Benhårdt omkostnings- og effektivitetsfokus i kommunerne ( New Public Management ) - Kontraktstyring = Udnyt markedet til det yderste! - Hårde kontraktregimer frem for bløde Hovedaktør: Kommunernes Landsforening
2. Købers marked Renovatørerne kæmper om at positionere sig I fraværet af kvalitetskrav eller opfølgning på krav er arbejdsmiljø et konkurrenceparameter. Hvis arbejdsmiljøhensyn indregnes i tilbuddet, får man ikke kontrakten Motivationen til at opbygge intern kompetence, udvikle servicen, passe på materiellet osv. er fraværende. Det gælder alene om at overholde kontraktens kvantitative, mål Discount -virksomheder, som er kreative i at udvikle nye former for intensiv udnyttelse af mandskab og materiel vinder frem
Bates Combi -system - presset ud af markedet
Skraldemandskulturen Højt tempo, færrest muligt kolleger Årsager: Friheden Akkordaftalen Ringeagten! Kulturen næres af hyppige jobskift og af at udslidte folk forsvinder, men allermest af, at der jo alligevel ikke efterspørges andre kompetencer end muskler og fart
En ond cirkel -reaktion skaber modreaktion Kommunernes prisfokus og ansvarsforflygtigelse fl l Skraldemandskulturen Vognmændene konkurrerer på tilsidesættelse af arbejdsmiljø Overenskomstens akkordaftale
Spild af ressourcer - spild af mennesker Anerkendelse er et utroligt vigtigt element i individets såvel som samfundets udvikling Manglende anerkendelse i arbejdslivet erfares moralsk som krænkelse og leder til protestadfærd Skraldemandskulturen er en modkultur af kompensatorisk respekt over for den sociale ringeagt skraldemænd møder i arbejdet Kulturen kan kun brydes ved at skabe mere indhold i jobbet
Det var vores vision og konkrete tilbud i 1990. - Hvordan ser det ud med arbejdsmiljøet i dag? - Og med miljøet i affaldssektoren?