HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 9. september 2011

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 9. september 2011 Sag 157/2007 (1. afdeling) Falconholm International A/S (advokat Thomas Damsholt) mod A/S Møns Bank (advokat Peter Bang) I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 4. afdeling den 8. februar 2007. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Søgaard, Jytte Scharling, Marianne Højgaard Pedersen, Jens Peter Christensen og Hanne Schmidt. Påstande Appellanten, Falconholm International A/S, har påstået frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb. Indstævnte, A/S Møns Bank, har påstået stadfæstelse. Falconholm International har ikke for Højesteret gentaget sin selvstændige påstand om betaling af 191.000,64 kr. Sagen for Højesteret vedrører således alene det beløb på 1.271.540,51 kr., som Møns Bank har refunderet trassatbankerne Danske Bank og Nordea. Falconholm International har med ankeforbehold opfyldt landsrettens dom. Anbringender Parterne er enige om, at alle de i sagen omhandlede checks indløst af A hos Møns Bank betragtes som checkretligt falske og/eller checks udstedt i strid med bemyndigelse.

- 2 - Falconholm International har yderligere anført, at det ved det nu foretagne syn og skøn vedrørende kontrolforanstaltningerne og de foretagne posteringer samt de nye vidneforklaringer er blevet dokumenteret eller i hvert fald sandsynliggjort, at Falconholm International ikke har handlet egentligt uagtsomt endsige groft uagtsomt. Endvidere har personalet i Møns Bank ikke i forbindelse med de mange og store checks, der blev præsenteret til indløsning af en almindelig lønmodtager, udøvet nogen kontrol eller praktiseret almindelig sund fornuft. Der er herefter ikke grundlag for at fravige det gældende udgangspunkt, hvorefter den indløsende bank, dvs. Møns Bank, skal bære tabet. Skønsmanden har således efter gennemgang af ti udvalgte posteringer konkluderet, at ingen af de ovennævnte posteringer er efter vores skøn sket på en sådan måde, at forholdet kunne forventes opdaget uden ekstern revision. Yderligere afstemninger ville efter al sandsynlighed heller ikke have afsløret misbruget af checks, idet A på grund af det begrænsede personale ville have medvirket ved en sådan afstemning. Selskabets revisor har henset til kravet om to underskrifter på checks heller ikke påtalt, at de medarbejdere, der havde adgang til at udfylde checks, havde adgang til checkblanketter. Skønsmanden har oplyst, at virksomheder som Falconholm International og Swan Distribution som udgangspunkt forventes at have en lav iboende risiko for bedragerier. Skønsmanden har også bekræftet, at der ikke kan stilles krav til funktionsadskillelse i en virksomhed som den omhandlede med de ressourcer, der findes i virksomheden. På baggrund af skønmandens konklusioner sammenholdt med det nu dokumenterede om checkindløsningsforholdene hos Møns Bank forekommer det åbenbart urimeligt at pålægge Falconholm International ansvaret for Møns Banks tab. Forklaringen afgivet af Jørn Sørensen, tidligere kreditchef i Møns Bank, bekræfter, at der reelt ikke var nogen kontrol af As checkindløsning og de store bevægelser på hendes konto. Skønsmanden har herom udtalt, at en væsentlig kontrol ligger i banken, hvor kontrollen er uvildig og uden mulighed for manipulation. Møns Bank har hertil anført, at der også på baggrund af de nu foreliggende skønserklæringer må anses at foreligge en sådan egen skyld hos Falconholm International, at der ikke er grundlag for at lade Møns Bank som checkindløsende pengeinstitut bære tabet.

- 3 - Falconholm Internationals forsømmelser består bl.a. i, at der ikke var sikret de nødvendige administrative ressourcer til en hensigtsmæssig kontrol og adskillelse af økonomifunktionen, og at det underbemandede bogholderi reducerede muligheden for opdagelse. F.eks. har skønsmanden anført, at en gennemgang af konto 1230 ville have afsløret den uautoriserede hævning under postering nr. 8. Han har endvidere konkluderet, at posteringerne nr. 9, 12 og 19 kunne være afsløret, hvis afstemning af mellemregningskonto, afstemning af bankkonti og gennemgang af uidentificerede betalinger blev foretaget ultimo hver måned af en anden person end A. Vedrørende postering nr. 7, 11 og 13 har han anført, at der ved en mere intensiv kontrol kunne være sket opdagelse af As underslæb. Falconholm International har heller ikke som det ifølge skønsmandens besvarelse af spørgsmål E normalt anbefales udarbejdet nedskrevne forretningsgange for økonomifunktionen. Yderligere fremgår af skønsmandens besvarelse af spørgsmål K, at det ikke er betryggende, at en og samme medarbejder kan gennemføre betaling, forestå bogføring af betaling og derefter foretage afstemning af bankkontoen. I svaret på spørgsmål L anføres, at kontrollen ved udstedte checks kunne være forbedret ved, at den ene godkendelse skal ske af en person uden for bogholderiet. Falconholm International havde heller ikke kontrol af anvendte checks, og denne kontrol burde være foretaget. Møns Bank har ikke handlet culpøst eller uagtsomt, således at banken bør bære Falconholm Internationals tab. Ifølge tidligere kreditchef Jørn Sørensens forklaring havde A oprettet en erhvervskonto uden kredit, og banken havde derfor ikke anledning til at foretage kreditvurdering eller for at interessere sig for As økonomiske forhold. Det forhold, at der var enkelte checks med ikke korrekte endosseringspåtegninger, kan ikke anses at have haft betydning. Supplerende sagsfremstilling Skønsmanden, statsautoriseret revisor Sten Lauritzen, har i en erklæring af 9. november 2009 besvaret følgende spørgsmål 1-3 og A-F således, idet der først er foretaget en gennemgang for hvert spørgsmål: Gennemgang Spørgsmål 1:

- 4 - Er det skønsmandens opfattelse, at As bogføring af de ovennævnte poster, jf. bilag 23, er sket på en sådan måde, at forholdet ikke kunne forventes opdaget uden ekstern revision? Gennemgangen af bilag 23 vil blive foretaget ud fra stikprøver, hvor Thomas Damsholt har udvalgt følgende fem posteringer: nr. 5, 8, 11, 18 og 20. Stikprøve nr. 1: Postering nr. 5, kr. 187.233,19. Unibank-checken er udstedt til A, med firmastemplet fra Falconholm International A/S og dateret den 13. juni 2002. Checken er påført en underskrift, As. Checken er bogført som følger: Bilag nr. Kontonr. Konto Bilagstekst Debet Kredit 2682 1303 Property, Vedr. ombygning 149.786,55 5/6-02 purchase 1. sal 2682 2703 VAT Receivable Vedr. ombygning 37.446,64 5/6-02 domestic 1. sal 2682 2512 Acc. Payables Vedr. ombygning 187.233,19 5/6-02 domestic 1. sal 2576 1634 SDDK Bet. SDDK 187.233,19 14/6-02 Mellemregning Leverandører 2576 1708 Nordea Bet. SDDK 187.233,19 14/6-02 Leverandører 2683 1634 SDDK Fejlbogf bilag 2576 187.233,19 14/6-02 Mellemregning 2683 1708 Nordea Fejlbogf bilag 2576 187.233,19 14/6-02 2684 1708 Nordea Bet. Tømrer og 187.233,19 14/6-02 snedkermester 2684 14/6-02 2512 Acc. Payables domestic Bet. Tømrer og snedkermester 187.233,19 Ud fra bilagsnummerrækkefølgen ses, at A i første omgang har bogført den hævede check på mellemregningen med SWAN Distribution A/S. Derefter har hun forsøgt at maskere hævningen som en kreditorfaktura. Den endelige påvirkning på selskabets bogholderi har været en hævning til A, der er skjult som en omkostning til ombygning vedr. 1. sal på kr. 149.786,55 og et momstilgodehavende på kr. 37.446,64. Posteringerne følger et normalt forløb, hvor en omkostning bliver udgiftsført og posteret på en kreditorkonto og efterfølgende bliver betalt. At et bilag bliver fejlposteret i bogføringen sker også fra tid til anden. Der er i bogføringen ikke umiddelbart noget, der indikerer bedragerier, forudsat at der var en ombygning i gang af 1. salen. For at opdage en manglende eller fejlagtig registrering af en betaling til en leverandør kan man rekvirere et kontoudtog fra leverandøren og afstemme det til selskabets bogholderi. Nogle selskaber udsender automatisk månedlige kontoudtog, som selskabet kan afstemme til. Idet posteringerne bliver foretaget inden for samme måned vil posteringen ikke være

- 5 - åbentstående ved månedsudgangen. Posteringen vil dog mangle på kreditors kontoudtog, men en bogholder, der har travlt, vil ikke nødvendigvis lægge mærke til dette forhold, hvis banken og kreditorerne ultimo måneden stemmer. Alternativt kan bedrageriet findes ved en gennemgang af omkostningerne til ombygningen på 1. sal. Dette vil typisk ske i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten, hvor man skal forberede dokumentation til revisor eller ved budgetopfølgning på ombygningen vedrørende 1. sal. Sammenfattende har A stjålet kr. 187.233,19 fra Falconholm International A/S, hvoraf kr. 37.446,64 i første omgang er refunderet af SKAT. Stikprøve nr. 2: Postering nr. 8, kr. 179.216,32 Unibank-checken er udstedt til A, med firmastemplet fra SWAN Distribution A/S og dateret den 24. juli 2002. Checken har en underskrift, As. Checken er bogført som følger: Bilag nr. Kontonr. Konto Bilagstekst Debet Kredit 02-7051 1015 Danske Bank Check 264576 179.216,32 29/7-02 hævet Nordea 784 02-7051 1230 Un-identified Check 264576 179.216,32 29/7-02 payments hævet Nordea 784 027053 1015 Danske Bank Tilbf bilag 7051 179.216,32 31/7-02 027053 31/7-02 1035 Nordea Tilbf bilag 7051 179.216,32 Checken ender ved udgangen af juli måned med at være bogført hævet i Nordea og som tilgodehavende på kontoen for uidentificerede betalinger. En gennemgang af kontoen for uidentificerede betalinger kunne have afsløret det hævede beløb på kr. 179.216,32, da beløbet ville have været åbentstående pr. 31. juli 2002. Saldoen på konto 1230 pr. 31. juli 2002 viser et samlede tilgodehavende på kr. 235.977, hvilket kunne have givet anledning til nærmere undersøgelse fra virksomhedens side, idet kontoen som udgangspunkt må forventes at have en kreditsaldo, hvis kontoen er beregnet for uidentificerede indbetalinger. Dog ses kontoen reelt anvendt for såvel uidentificerede ind- og udbetalinger, hvorfor en debetsaldo muligvis ikke måtte give anledning til undren i bogholderiet. Beløbet på kr. 179.216,32 er blevet returneret til selskabet den 1. oktober 2002 og bogført som følger: Bilag nr. Kontonr. Konto Bilagstekst Debet Kredit 02-8957 1015 Danske Bank Tilbf. Bilag 7051 179.216,32 1/10-02 02-8957 1/10-02 1230 Un-identified payments Tilbf. Bilag 7051 179.216,32

- 6 - Sammenfattende har A således uberettiget lånt kr. 179.216,32 af selskabet i perioden 29. juli - 1. oktober 2002. Stikprøve nr. 3: Postering nr. 11, kr. 85.065,15 Den crossede check, der stjæles af A, er udstedt af Dataline Danmark A/S til SWAN Distribution A/S og dateret den 13. september 2002. Beløbet sættes ind på As konto. Den 21. oktober 2002 indsætter A beløbet på selskabets konto. Checken er bogført som følger: Bilag nr. Kontonr. Konto Bilagstekst Debet Kredit 02-9277 1015 Danske Bank Payment of invoice 85.065,15 21/10-02 71156 02-9277 21/10-02 1210 Acc. Receivables- Domestic Payment of invoice 71156 85.065,15 Den crossede check er hævet i september måned, hvor den er indsat på As konto. I selskabets bogholderi er beløbet indsat i oktober måned på bankkontoen og bogføres på samme tidspunkt. Der er ikke umiddelbart noget i selskabets bogholderi, der indikerer, at selskabet har modtaget betaling en måned senere end debitor har indbetalt pengene. Selskabet kunne have opdaget den manglede betaling, hvis beløbet var overforfaldent, og selskabet havde rykket debitor for manglende betaling. Denne arbejdshandling er en del af debitorbogholderens arbejde, som i det her tilfælde er A. Selskabet kunne også have fundet forskydningen i tid ved at afstemme debitorsaldiene til debitorernes bogholderi. Dette gøres ved at rekvirere kontoudtog fra kundens bogholderi eller selv at sende et kontoudtog og anmode om at få afstemt kontoen. Igen ville dette arbejde normalt have været udført af debitorbogholderen, som er A. Sammenfattende har A uberettiget lånt kr. 85.065,15 af selskabet i perioden 13. september - 21. oktober 2002. Stikprøve nr. 4: Postering nr. 18, kr. 430.572,00 Vi har ikke modtaget en kopi af checken. Beløbet vedrører ifølge bogføringen skyldig moms for august måned 2002 og sættes sammen med en anden check på kr. 369.428 ind på As konto den 21. oktober 2002. Beløbet kr. 430.572,00 bogføres som følger: Bilag nr. Kontonr. Konto Bilagstekst Debet Kredit 02-9290 1015 Danske Bank Told/Skat moms 430.572,00 22/10-02 august 02-9290 2495 VAT Settlement Afregnet moms 430.572,00

- 7-22/10-02 account august 2002 Ifølge selskabets bogføring er momsen betalt den 22. oktober 2002. Posteringen vil i sig selv ikke give anledning til undren. Bliver momsen ikke indberettet og betalt, udfærdiger SKAT en skønsmæssig ansættelse og sender en rykker. Ved modtagelse af post i en virksomhed vil det være normalt at åbning af posten foregår uden for bogholderiet, og derefter fordeles posten til de rette modtagere. Denne form for funktionsadskillelse er til for at modvirke, at rykkere og andre skrivelser fra eksterne aktører, der kan afsløre besvigelser og andre uregelmæssigheder, bortkommer og dermed ikke kommer til virksomhedens kendskab. Ifølge Processkrift 1 til Østre Landsret af 29. august 2005 har selskabet etableret poståbning i receptionen. En rykker fra SKAT er i sig selv ikke et udtryk for en besvigelse, men kan være et forhold, der skal afklares og vil normalt ikke give anledning til øget opmærksomhed ud over, at forholdet skal afklares. Virksomheden er i vækst og er underbemandet i økonomiafdelingen, og det er derfor ikke nødvendigvis usædvanligt, at der fremkommer en rykker, der eventuelt vil blive betragtet som en reminder om en forglemmelse af rettidig indberetning og betaling af moms som følge af et stort arbejdspres. Beløbet bliver den 20. november 2002 afregnet til SKAT fra As bankkonto. Betaler A renter og gebyrer til SKAT med egen midler, kan denne form for bedrageri ofte holdes skjult for selskabet. Sammenfattende har A uberettiget lånt kr. 430.572 i perioden 21. oktober 20. november 2002. Stikprøve nr. 5: Postering nr. 20, kr. 490.315,00 Danske Bank-checken er udstedt til A og dateret den 18. november 2002. Checken har en underskrift, As. Beløbet vedrører skyldig moms for september måned 2002 og sættes ind på As konto den 20. november 2002. Checken er bogført som følger: Bilag nr. Kontonr. Konto Bilagstekst Debet Kredit 0210296 1015 Danske Bank Told/Skat moms 490.315,00 01/11-02 sep 02 0210296 01/11-02 2495 VAT Settlement account 490.315,00 Ifølge selskabets bogføring er momsen betalt den 1. november 2002. Posteringen i sig selv giver ikke anledning til undren. Bliver momsen ikke indberettet, udfærdiger SKAT en skønsmæssig ansættelse og sender en rykker.

- 8 - Den 18. december 2002 bliver kr. 390.315,00 afregnet til SKAT fra As bankkonto. Der bliver således af A betalt kr. 100.000 mindre end den faktiske saldo for skyldig moms. SKAT afstemmer indbetalingen til momsangivelsen og sender en rykker til selskabet, hvis selskabet ikke har indbetalt det fulde beløb. Vi har ikke oplysninger om indholdet af momsangivelsen for september måned 2002. Hvis selskabets momsangivelse viser et tilsvar på kr. 390.315, ville selskabet formentlig ikke blive opmærksom på forholdet, før der skulle udarbejdes en momssandsynliggørelse til revisor i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten. Her bliver den beregnede moms sandsynliggjort og afstemt til momsindberetningskvitteringer. Sammenfattende har A uberettiget lånt kr. 390.315 i perioden 18. november 18. december 2002 fra selskabet og stjålet kr. 100.000 fra selskabet eller SKAT. Sammenfattende konklusion på de af advokat Thomas Damsholt udvalgte stikprøver Der er ingen af de ovennævnte posteringer, der efter vores skøn er sket på en sådan måde, at forholdet kunne forventes opdaget uden ekstern revision. Ved de fleste af de valgte posteringer, låner A penge af selskabet i en periode. I en virksomhed i vækst med manglende administrative ressourcer vil periodemæssige forskydninger ikke nødvendigvis blive undersøgt nærmere, da en periodemæssig forskydning kan være udtryk for en simpel fejlbogføring uden betydning for regnskabet som helhed. Sandsynligheden for, at forholdene ville blive fundet ved normale interne kontroller er efter vort skøn ikke særlig stor. En intern kontrol af postering nr. 8 kunne eventuelt have afsløret bedrageriet ved en nøje månedlig gennemgang af åbentstående poster på kontoen for uidentificerede ind- og udbetalinger, såfremt der blev stillet spørgsmålstegn ved, hvorfor der for selskabet var dette åbentstående tilgodehavende. Peter Bang har udvalgt følgende fem posteringer: nr. 7, 9, 12, 13 og 19. Stikprøve 1: Postering nr. 7, kr. 80.456,73 Den crossede check er udstedt til Falconholm International A/S af Danka Danmark A/S den 28. juni 2002. Beløbet sættes ind på As konto den 5. juli 2002. Den 20. september 2002 indsættes kr. 80.456,73 på Falconholm International A/S konto. Checken er bogført som følger: Bilag nr. Kontonr. Konto Bilagstekst Debet Kredit 3201 1707 Danske Bank Payment.Danka 80.456,73 23/9-02 Denmark Payment.Danka Denmark 80.456,73

- 9 - Det formodes, at beløbet er krediteret på selskabet debitorkonto, men vi har ikke modtaget kopi af Falconholm International A/S bogholderi. Den crossede check er hævet i juli måned, hvor den er indsat på A konto. I selskabets bogholderi er beløbet indsat i september måned på bankkontoen og bogføres på samme tidspunkt. Der er ikke umiddelbart noget i selskabets bogholderi, der indikerer, at selskabet har modtaget betaling nogle måneder senere, end debitor har indbetalt pengene. Selskabet kunne have opdaget den manglede betaling, hvis beløbet var overforfaldent, og selskabet havde rykket debitor for manglende betaling. Denne arbejdshandling er en del af debitorbogholderens arbejde, som i det her tilfælde er A. Selskabet kunne også have fundet forskydningen i tid ved at afstemme debitorsaldiene til debitorernes bogholderi. Dette gøres ved at rekvirere kontoudtog fra kundens bogholderi eller selv at sende et kontoudtog og anmode om at få afstemt kontoen. Igen ville dette arbejde normalt have været udført af debitorbogholderen, som er A. Sammenfattende har A uberettiget lånt kr. 80.456,73,15 af selskabet i perioden 5. juli - 20.september 2002. Stikprøve nr. 2: Postering nr. 9, kr. 134.216,10 Danske Bank-checken med firmastempel SWAN Distribution A/S er udstedt til A den 19/8-2002. Checken har to underskrifter, As og en for os ulæselig underskrift. Checken er hævet på Falconholm International A/S konto i Danske Bank den 22. august 2002. Beløbet bliver indsat igen hos SWAN Distribution A/S den 21. oktober 2002. Checken er i Falconholm International A/S bogført som følger: Bilag nr. Kontonr. Konto Bilagstekst Debet Kredit 2937 1634 SDDK Bet. Div. 134.216,10 21/8-02 mellemregning Kreditorer SWAN 2937 21/8-02 1707 Danske Bank Bet. Div. Kreditorer SWAN 134.216,10 Beløbet er i første omgang hævet i Falconholm International A/S og ført via mellemregningen over i SWAN Distribution A/S. Beløbet er bogført i august i Falconholm International A/S og i september i SWAN Distribution A/S. Posteringen vil i sig selv ikke give anledning til undren, da selskabet har meget handel med koncernselskaber og derfor bruger mellemregningskonti meget. Ved at afstemme mellemregninger pr. 31. august 2002 for begge selskaber ville differencen være opdaget, da det ville have været en åben afstemningspost, der skulle have været undersøgt nærmere. Tilsvarende er beløbet i SWAN Distribution A/S bogført som følger: Bilag nr. Kontonr. Konto Bilagstekst Debet Kredit

- 10-02-7999 1/9-02 02-7999 1/9-02 1230 Un-identified payments 2210 Mellemregning FI Betalt div. Kreditorer Betalt DHL 134.216,10 134.216,10 Efter bogføringen af de kr. 134.216,10 i september måned i SWAN Distribution A/S er beløbet stadig åbentstående på mellemregningskontoen to gange, da beløbet er bogført som tilgodehavende i begge selskaber. Ved udgangen af september måned er beløbet ført på konto 1230 for uidentificerede betalinger med kontoteksten: betalt diverse kreditorer. Idet beløbet er åbentstående på kontoen for uidentificerede betalinger og står som tilgodehavende på begge selskabers interne mellemregning burde beløbet være blevet undersøgt nærmere i forbindelse med eventuelt foretagne afstemninger for september måned. I oktober måned bliver de kr. 134.216,10 tilbagebetalt til SWAN Distribution A/S, og beløbet er bogført som følger: Bilag nr. Kontonr. Konto Bilagstekst Debet Kredit 02-9283 1230 Un-identified Tilbf. Bilag 7641 134.216,10 1/10-02 payments 02-9283 2210 Mellemregning Tilbf. Bilag 7641 134.216,10 1/10-02 FI 02-9429 1015 Danske Bank Tilbf. Bilag 7641 134.216,10 1/10-02 02-9429 1/10-02 2210 Mellemregning FI Tilbf. Bilag 7641 134.216,10 Mellemregningerne stemmer herefter. Sammenfattende har A uberettiget lånt kr. 134.216,10 af selskabet i perioden 21. august - 1. oktober 2002. Stikprøve nr. 3: Postering nr. 12, kr. 289.613,12 Checken er udstedt til A med firmastempel SWAN Distribution A/S den 16. september 2002. Checken har to underskrifter, As og en for os ulæselig underskrift. I september måned er beløbet bogført som følger: Bilag nr. Kontonr. Konto Bilagstekst Debet Kredit 02-8486 1230 Un-identified DB 808 bet. Kred. 289.613,12 20/9-02 payments 02-8486 20/9-02 1015 Danske Bank DB 808 bet. Kred. 289.613,12 Beløbet på kr. 289.613,12 er således bogført som tilgodehavende på konto 1230.

- 11 - Posteringen vil formentlig ikke give anledning til undren, da selskabet tilsyneladende bruger kontoen til både uidentificerede ind- og udbetalinger. Ved gennemgangen af konto 1230 vil beløbet være åbentstående og kunne have været undersøgt nærmere. I oktober måned er beløbet bogført som følger: Bilag nr. Kontonr. Konto Bilagstekst Debet Kredit 02-8955 1230 Un-identified Tilbf bilag 8486 289.613,12 1/10-02 payments 02-8955 1015 Danske Bank Tilbf bilag 8486 289.613,12 1/10-02 02-9647 1230 Un-identified Tilbf bilag 8955 289.613,12 1/10-02 payments 02-9647 1/10-02 1015 Danske Bank Tilbf bilag 8955 289.613,12 Beløbet på kr. 289.613,12 føres frem og tilbage på henholdsvis bankkontoen og kontoen for uidentificerede betalinger. Posteringerne ovenfor vil formentlig ikke give anledning til undren, da posteringerne ligner en clearing af en identificeret betaling. Resultatet ved udgangen af oktober måned er, at beløbet vil være åbentstående på konto 1230 for uidentificerede betalinger, og da beløbet er over en måned gammelt, bør det give anledning til en nærmere undersøgelse. I november måned er beløbet herefter bogført som følger: Bilag nr. Kontonr. Konto Bilagstekst Debet Kredit 02-1230 Un-identified Tilbbet. Point 289.613,12 10439 15/11-02 payments 02-10439 15/11-02 1015 Danske Bank Tilbbet. Point 289.613,12 Beløbet bliver indbetalt den 28. november 2002 og udlignet i bogføringen. Posteringerne ovenfor vil formentlig ikke give anledning til undren, da posteringerne ligner en normal fejlkorrektion. Der er 13 dage mellem beløbet er bogført og den faktiske indsættelse i banken. En opmærksom bogholder kunne have bemærket forholdet ved en bankafstemning, og beløbet kunne være undersøgt for at sikre et korrekt match. Oftest vil uregelmæssigheden ikke blive bemærket. Sammenfattende har A uberettiget lånt kr. 289.613,12 af selskabet i perioden 16. september - 28. november 2002.

- 12 - Stikprøve nr. 4: Postering nr. 13, kr. 65.065,00 Checken er udstedt til A af SWAN Distribution A/S den 14. oktober 2002. Checken har en underskrift, As. Checken er hævet på kontoen i Danske Bank den 15. oktober 2002 og den 22. oktober 2002 er der indsat en check på beløbet i Danske Bank. Der er ikke foretaget nogen bogføring af beløbet i selskabet. Beløbet kan opdages ved en bankafstemning. Om forholdet opdages, afhænger af hvilken afstemningsmetode bogholderen anvender. Tager afstemningen udgangspunkt i saldoen ultimo oktober i bogholderiet, henholdsvis saldoen i banken, og personen, der afstemmer banken, leder efter åbenstående poster mellem bank og bogholderi for afvigelsesforklaring, vil det uretmæssige foretagne lån ikke nødvendigvis blive fundet, idet ind- og udbetalingen udligner hinanden. Hvis personen, der afstemmer banken, foretager en systematisk kontrol af samtlige posteringer mellem bank og bogholderi, vil det uretmæssige lån fremkomme, idet de to poster ikke har nogen tilsvarende post i bogholderi. Begår bankerne fejl angives det normalt i teksten, og korrektionen forgår med samme rentedato. Det sker ikke i dette tilfælde, hvorfor man må forvente at beløbet vedrører to forskellige posteringer. Eftersom beløbene udligner hinanden, er det sandsynligt, at den der afstemmer banken blot vil udligne de to beløb med hinanden uden at undre sig yderligere over beløbenes opståen. Sandsynligheden øges af, at selskabets bogholderi har været underbemandet. Sammenfattende har A uberettiget lånt kr. 65.065,00 af selskabet i perioden 15. oktober - 22. oktober 2002. Stikprøve nr. 5: Postering nr. 19, kr. 369.428,00 Checken er udstedt til A af SWAN Distribution A/S den 17. oktober 2002. Checken er uden firmastempel og med en underskrift, As. Beløbet er indsat på As konto den 21. oktober 2002 sammen med postering nr. 18. De kr. 369.428,00 er bogført i oktober som følger: Bilag nr. Kontonr. Konto Bilagstekst Debet Kredit 02-9096 1015 Danske Bank Ovf. Til DB 739 369.428,00 22/10-02 02-9026 22/10-02 2210 Mellemregning FI Ovf. Til DB 739 369.428,00 Af det modtagende bilagsmateriale fremgår ovenstående posteringer. Der mangler modpostering til begge poster og det forudsættes, at modposterne har udlignet hinanden. Beløbet er hævet i banken og ført på mellemregningen med Falconholm International A/S. Posteringen ligner en normal overførsel mellem selskabets bankkonti og vil normalt ikke give anledning til undren.

- 13 - Ved en eventuel afstemning af mellemregningen mellem de to selskaber ved udgangen af oktober måned, havde beløbet fremstået som en åbentstående post. I november måned er beløbet bogført som følger: Bilag nr. 02-10297 1/11-02 02-10297 1/11-02 02-10298 1/11-02 02-10298 1/11-02 02-10298 1/11-02 Kontonr. Konto Bilagstekst Debet Kredit 1015 Danske Bank TBF bilag 02-9026 2210 Mellemregning FI TBF bilag 02-9026 369.428,00 369.428,00 1015 Danske Bank Ovf. Til DB 739 369.428,00 1040 Danske Bank Stockholm 4042 Valutakursdifferencer Kursdiff DB 808/DB 739 Ovf. Fra DB 808 369.941,50 513,50 Beløbet kr. 369.428,00 er i november måned ført fra mellemregningen og over en bankkonto tilhørende søsterselskabet Swanhome Sweden, der er registreret i selskabets bogholderi. Kontoen kan betragtes som en mellemregningskonto, der både kan afstemmes til bankkontoudtog og søsterselskabets bogholderi. Posteringen ligner en korrektion og en normal overførsel mellem selskabets bankkonti og vil normalt ikke give anledning til undren. Beløbet kunne have været opdaget ved afstemning af den svenske bankkonto til bankkontoudtog eller med søsterselskabets bogholderi. Sammenfattende har A stjålet kr. 369.428,00 fra selskabet. Sammenfattende konklusion på de af advokat Peter Bang udvalgte stikprøver Der er ingen af de ovennævnte posteringer, der efter vores skøn er sket på en sådan måde, at forholdet kunne forventes opdaget uden ekstern revision. Sandsynligheden for at forholdet ville blive fundet ved normale interne kontroller er ikke særlig stor for postering nr. 7 og 13. Postering nr. 13 kan afsløres ved en bankafstemning med en ekstra opmærksom afstemning grundet den lille tidsforskydning, og postering nr. 7 skal være meget overforfaldent, før en normal rykkerprocedure vil afsløre forholdet. Såfremt afstemning af mellemregningskonti, afstemning af bankkonti og gennemgang af uidentificerede betalinger er en del af et selskabs interne kontrolmiljø og foretages ultimo hver måned, af en anden person end A, ville disse arbejdshandlinger kunne have afsløret postering nr. 9, 12 og 19.

- 14 - Spørgsmål 2: Er det usædvanligt i en virksomhed som den omhandlede, at der ikke er funktionsadskillelse mellem den person, der foretager bogføringen og den person, der foretager betalinger? Spørgsmålet bedes besvaret under den forudsætning, at der skal to personer til at forpligte virksomheden ved udstedelse af checks, jf. landsretsekstrakt side 68-69. En virksomheds interne kontrolmiljø etableres ud fra de ressourcer som virksomheden har til rådighed, bl.a. for imødegåelse af risikoen for besvigelser. Virksomhedens ressourcebehov skønnes at være på 2-3 bogholdere, hvor virksomheden har valgt 2. En funktionsadskillelse fordrer, at der ikke er personsammenfald mellem den person, der bogfører og den person, der gennemfører betalinger. Det er muligt at opretholde funktionsadskillelse i relation til debitorer og kreditorer ved, at: Den ene person bogfører indbetalinger og gennemfører udbetalinger. Den anden person bogfører udbetalinger og behandler indbetalinger. I relation til bogføring på selskabets bankkonto kan denne funktionsadskillelse ikke opretholdes, da begge bogholdere vil bogføre på bankkontoen. I sådanne tilfælde vil det typisk være den bogholder, der bogfører indbetalinger, der vil lave afstemningen. Derfor vil sikkerhedsforanstaltningen typisk være, at der skal to personer til at godkende udbetalinger. Det er en mulighed at lade selskabets økonomidirektør foretage bankafstemninger, hvilket ofte er fravalgt af ressourcemæssige hensyn. Det er således ikke usædvanligt, at der ikke er fuld funktionsadskillelse i en virksomhed som den omhandlede. Spørgsmål D: Ville en afstemning af appellantens bankkonto i perioden 30. maj 2002 til 10. februar 2003 med appellantens bogføring kunne have ført til en afsløring af de af A udførte bedragerier? En afstemning af appellantens bankkonto i perioden for bedragerierne ville ikke isoleret set kunne afsløre As bedragerier, jævnfør dog nedenfor. A havde bogført det hævede beløb væk fra bankkontoen, så posterne ikke ville afvige ved en bankafstemning. En enkelt af de i spørgsmål 1 udvalgte posteringer kunne have været opdaget ved afstemning af den svenske bankkonto i forhold til bogføringen, jævnfør postering nr. 19. En serie af afstemninger pr. samme dato ville kunne afsløre As bedragerier. Afstemning af kreditorer til eksternt kontoudtog og tilsvarende for debitorerne, afstemning af

- 15 - koncernmellemværender mellem selskaberne og afstemning af øvrige tilgodehavender og gæld ville kunne afsløre bedragerier i dette tilfælde. En forudsætning ville dog være, at A ikke selv har været med til at udarbejde disse afstemninger, da hun derved ville have haft mulighed for at angive tekster på afvigelsesposter som umiddelbart ikke ville give anledning til nærmere undersøgelse, fordi afvigelserne så ville fremstå som normale afvigelser. Med bemandingen i virksomhedens bogholderi ville det af ressourcemæssige årsager være usandsynligt at foretage afstemninger uden As indblanding. Spørgsmål F: Skønsmanden bedes beskrive, hvorledes erhvervsvirksomheder af appellantens størrelse og karakter sædvanligvis, udover ved at fordre 2 underskrifter på checks, søger at forebygge, forhindre, henholdsvis opdage, besvigelser af den art og omfang nærværende sag omhandler? Erhvervsvirksomheder forsøger at etablere et internt kontrolmiljø, der balancere mellem virksomhedens ressourcer og forsøget på at forebygge og forhindre besvigelser. Det gøres ved at etablere mest mulig funktionsadskillelse, have afstemningsrutiner samt ledelseskontroller, der matcher virksomhedens ressourcer. I afvejningen af behovet for kontroller kontra omkostningerne til ressourceforbrug herved, vil man oftest overveje virksomhedens risikoprofil med hensyn til hvor stor en sandsynlighed, der må påregnes for besvigelser. I virksomheder med let omsættelige varer og store kontantbeholdninger vil der være en høj iboende risiko for bedragerier, modsat virksomheder uden større kontantbeholdninger eller let omsættelige varer, hvor risikoen for bedragerier typisk er lavere. Virksomheder som Falconholm International A/S og SWAN Distribution A/S må som udgangspunkt forventes at have en lav iboende risiko for bedragerier. I en virksomhed som appellantens vil man etablere funktionsadskillelse mellem debitorer og kreditorer. En funktionsadskillelse mellem bogføring og foretagelse af betalinger vil ofte ikke blive etableret. Der vil i stedet blive krævet dobbelt godkendelse af betalinger både af checks og ved bankoverførsler. Den ene godkendelse vil blive hentet uden for bogholderiet af virksomhedens direktion eller øvrige ledergruppe. Der vil løbende blive foretaget afstemninger af aktiver og passiver. Fokus vil løbende være på bankkonti, debitorer, kreditorer og mellemregningskonti ved mange transaktioner, mens anlægsaktiver, varelager, andre tilgodehavender og anden gæld vil blive afstemt efter behov. Ledelsen vil modtage en månedsrapportering, der giver et overblik over balancen og regnskabsposternes niveau samt føre stikprøvevis kontrol med de foretagne afstemninger. Besvarelse af syns- og skønstema

- 16 - Spørgsmål 1: Er det skønsmandens opfattelse, at As bogføring af de ovennævnte poster, jf. bilag 23, er sket på en sådan måde, at forholdet ikke kunne forventes opdaget uden ekstern revision? Der er ingen af de ovennævnte posteringer, der efter vores skøn er sket på en sådan måde, at forholdet kunne forventes opdaget uden ekstern revision. Bogføringen af den udtagende stikprøve af bilag 23 er sket på en sådan måde, at nogle besvigelser kunne være opdaget ved at foretage almindelige bogholderimæssige afstemninger, mens andre havde været sværere at afsløre. En forudsætning herfor er dog, at A ikke deltager aktivt i disse afstemninger, da hun ville have haft mulighed for at manipulere med afstemningerne. Følgende afstemninger og kontroller, foretaget af en anden end A, kunne sandsynligvis have afsløret bedragerierne: Afstemning af kreditorer til eksterne kontoudtog. Afstemning af debitorer til eksterne kontoudtog. Afstemning af alle bankkonti til bankkontoudtog. Afstemning af mellemregningskonti mellem koncernselskaber. Gennemgang af kontoen for uidentificerede indbetalinger og kritisk stillingtagen til åbentstående poster. Kritisk stillingtagen til afstemningsposter i forbindelse med udarbejdelse af afstemninger. En forudsætning herfor er, at afstemningerne foretages på det rette tidspunkt i forhold til de stedfundne uregelmæssigheder. En stor del af de valgte stikprøver var bedragerier, hvor beløbet efterfølgende er blevet indbetalt inden for regnskabsåret. Disse bedragerier ville næppe blive opdaget. Spørgsmål 2: Er det usædvanligt i en virksomhed som den omhandlede, at der ikke er funktionsadskillelse mellem den person, der foretager bogføringen og den person, der foretager betalinger? Spørgsmålet bedes besvaret under den forudsætning, at der skal to personer til at forpligte virksomheden ved udstedelse af checks, jf. landretsekstrakt side 68-69. Det er ofte ikke praktisk muligt at foretage en fuldstændig funktionsadskillelse mellem den person, der bogfører og den person, der foretager betalinger i en virksomhed som appellantens. Det er således ikke usædvanligt, at der ikke er fuld funktionsadskillelse i en virksomhed som den omhandlede. Spørgsmål 3:

- 17 - Er det sædvanligt at opbevare checkbilag i en samlemappe? Er det i erhvervsvirksomheder sædvanligt, at føre kontrol med udleverede checks ved at have en checkudleveringsprotokol med anførsel af til hvem de enkelte checks er udleveret, af hvem og med dato og check nr.? Det er sædvanligt, at en virksomhed opbevarer checkbilag i en samlemappe og ikke fører en checkudleveringsprotokol. Spørgsmål A: Bør bogføring af udbetalinger fra en konto for uidentificerbare indbetalinger påkalde sig særlig opmærksomhed, i en virksomhed som appellantens? Generelt bør bogføring af udbetalinger fra en konto for uidentificerede indbetalinger påkalde sig særlig opmærksomhed. I appellantens tilfælde anvendes kontoen til både ind- og udbetalinger, hvorfor udbetalinger fra kontoen ikke nødvendigvis vil påkalde sig særlig opmærksomhed. Spørgsmål B: Er det sædvanligt at give en nyindsat økonomiassistent uhindret og selvstændig adgang til en virksomheds checkblanketter? Vil revisor normalt påtale et sådant forhold? Det er normalt, at de medarbejdere, der skal udfylde checks har adgang til checkblanketter. Den egentlige kontrol ligger i, at der skal være to til at underskrive checks. Revisor vil normalt ikke påtale sådan et forhold. Spørgsmål C: Hvor ofte vil det være sædvanligt, at en virksomhed som appellantens afstemmer virksomhedens bankkonti? Hvad vil en ekstern revisor normalt anbefale i den sammenhæng? En virksomhed som appellantens vil normalt afstemme bankkonti en gang om måneden. Det vil normalt også være revisors anbefaling. Spørgsmål D: Ville en afstemning af appellantens bankkonto i perioden 30. maj 2002 til 10. februar 2003 med appellantens bogføring kunne have ført til en afsløring af de af A udførte bedragerier?

- 18 - Ud fra de oplyste afstemningsprocedurer ville en afstemning af appellantens bankkonto ikke have afsløret As bedragerier. Postering nr. 19 ville dog kunne have været afsløret ved afstemning af virksomhedens svenske bankkonto over til selskabets bogholderi, hvis afstemningen havde været foretaget af en anden end A. Spørgsmål E: Er det sædvanligt i en virksomhed af appellantens størrelse (på tidspunktet for de gennemførte bedragerier), at der ikke foreligger nedskrevne retningslinjer for forretningsgange i virksomhedens økonomifunktion? Hvad vil en revisor normalt anbefale i den sammenhæng? Det er ikke usædvanligt, at der ikke foreligger nedskrevne forretningsgange for økonomifunktionen i en virksomhed som appellantens. Revisor vil normalt anbefale, at virksomhedens forretningsgange foreligger i skriftlig form. Spørgsmål F: Skønsmanden bedes beskrive, hvorledes erhvervsvirksomheder af appellantens størrelse og karakter sædvanligvis, udover ved at fordre 2 underskrifter på checks, søger at forebygge, forhindre, henholdsvis opdage, besvigelser af den art og omfang nærværende sag omhandler? I en virksomhed som appellantens vil man etablere funktionsadskillelse mellem debitorer og kreditorer. En funktionsadskillelse mellem bogføring og foretagelse af betalinger vil ofte ikke blive etableret. Der vil i stedet blive krævet dobbelt godkendelse af betalinger, både af checks og ved bankoverførsler. Den ene godkendelse bør hentes uden for bogholderiet af en person omfattet af virksomhedens direktion eller øvrige ledergruppe. Der vil løbende blive foretaget afstemninger af aktiver og passiver. Fokus vil løbende være på bankkonti, debitorer, kreditorer og mellemregningskonti med mange transaktioner, mens anlægsaktiver, varelager, andre tilgodehavender og anden gæld vil blive afstemt efter behov. Ledelsen vil modtage en månedsrapportering, der giver et overblik over balancen og regnskabsposternes niveau samt føre stikprøvevis kontrol med de foretagne afstemninger. Endvidere har samme skønsmand i en supplerende erklæring af 9. juli 2010 besvaret følgende spørgsmål G-P således, idet der ligeledes i denne erklæring først er foretaget en gennemgang for hvert spørgsmål: Gennemgang Spørgsmål H:

- 19 - Er det skønsmandens opfattelse, at de af A foretagne bedragerier med overvejende sandsynlighed ville være blevet opdaget, hvis: der havde været etableret fuld funktionsadskillelse mellem bogføring og foretagelse af betalinger og/eller der havde været etableret dobbelt godkendelse af betalinger, både af checks og ved bankoverførsler (således at den ene godkendelse indhentes udenfor bogholderiet af en person omfattet af virksomhedens direktion eller øvrige ledergruppe) og ledelsen løbende og regelmæssigt havde modtaget månedsrapportering udvisende et overblik over balancen og regnskabsposternes niveau, samt havde ført stikprøvevis kontrol med de foretagne afstemninger Spørgsmål 2 i syns- og skønsrapporten af 9. november er besvaret under forudsætning af den ressourcebegrænsning, som der har været i Falconholm International A/S på tidspunktet for bedrageriernes forekomst. A har udført bedragerier ved: at stjæle checks, som er udstedt til selskabet og sætte dem ind på sin personlige konto at udstede checks til sig selv og underskrive med en underskrift, for derefter at sætte checken ind på sin personlige konto. Ved fuld funktionsadskillelse forstås funktionsadskillelse mellem følgende arbejdsopgaver: Gennemførsel af betalinger og behandling af indbetalinger Bogføring af ind- og udbetalinger (faktisk registrering) Afstemning af bankkonti, kreditorer og debitorer Der kan i bogføringssystemet oprettes begrænset adgang i nogle af bogføringsmodulerne, som sikrer, at en medarbejder kun kan bogføre inden for et specifikt område. Der vil dog i feriesituationer opstå problemer med at få udført arbejdsopgaven for den medarbejder, der er på ferie, hvis der er begrænsninger i systemet. Fuld funktionsadskillelse sikrer ikke virksomheden mod besvigelser, men medfører, at flere personer skal samarbejde om at udføre besvigelsen. Fuld funktionsadskillelse er mere ressourcekrævende at etablere end delvis funktionsadskillelse og vil i mange tilfælde medføre et ressourceforbrug for virksomheden, som ikke står mål med den forbedrede interne kontrol. As bedragerier ville formentlig have været opdaget hurtigere i denne sag, hvis der var etableret fuld funktionsadskillelse, hvis der var etableret dobbelt godkendelse af betalinger, hvor den ene person var uden for bogholderiet, så længe A ikke skulle udarbejde bankafstemning og hvis der løbende var blevet lavet rapportering med afstemninger, der stikprøvevis

- 20 - blev kontrolleret. Spørgsmål K: Må det generelt anses som betryggende, at én og samme medarbejder kan gennemføre betaling, bogføring af betalingen og derefter forestå afstemning af bankkonto? Generelt kan det ikke anses som betryggende, at én og samme medarbejder kan gennemføre betaling, forestå bogføring af betaling og derefter forestå afstemning af bankkontoen. Det vigtigste er, at en medarbejder ikke kan gennemføre en betaling alene. Vi har fået oplyst, at selskabet har regler for, at der skal to medarbejdere til at gennemføre en betaling. Spørgsmål L: Skønsmanden bedes besvare, hvorvidt skønmanden vurderer, at virksomheden har udøvet tilstrækkelig kontrol, for så vidt angår de anvendte checks samt i modsat fald, hvorvidt dette ville have afsløret besvigelserne? Det samlede kontrolmiljø i forbindelse med en virksomheds anvendelse af checks findes både inden og uden for virksomheden. Følgende kontroller er relevante: Virksomhedens godkendelse af checks skal ske i henhold til besluttede prokuraforhold, som er aftalt med virksomhedens bankforbindelse. Det vil være hensigtsmæssigt, at en godkendelse sker fra bogholderiet, hvor betalingen behandles og den anden godkendelse skal hentes uden for bogholderiet, gerne ledergruppen, hvor medarbejderen forholder sig til udbetalingens art m.v. Virksomheden bør føre kontrol med anvendte checks. Virksomheden bør sikre sig, at alle checkkopier er til stede, og at ingen checks er svømmende. De kontroller, som virksomheden kan foretage, er svage kontroller, hvis bedrageren er en del af kontrolmiljøet i virksomheden, da det er muligt for bedrageren at manipulere med dokumentationen. Bedragerierne vil således ikke altid blive opdaget i en kontrol. En væsentlig kontrol ligger i banken, hvor kontrollen er uvildig og uden mulighed for manipulation. Falconholm International A/S har dobbelt godkendelse af checks, men kontrollen kan forbedres ved, at den ene godkendelse skal ske af en person uden for bogholderiet, og denne person vælges blandt ledergruppen. Falconholm International A/S har ingen kontrol af anvendte checks, hvor selskabet sikrer sig, at alle checkkopier er til stede. Denne kontrol burde være foretaget. Da det er muligt at skrive en modtager på de udstedte checks og en anden på checkkopien, vil virksomhedens kontroller i relation til udstedte checks ikke være fuldstændig effektive.

- 21 - Kontrollerne kunne have afsløret bedragerierne, men det er sandsynligt, at bedragerierne ikke ville være opdaget. Spørgsmål M: Kan skønsmanden bekræfte, at det må lægges til grund, at konto nummer 1230 ikke kan anses for afstemt pr. 31. juli, 30. september og 31. oktober 2002. Ville et sådant forhold normalt give anledning til kritik/anbefalinger fra revisors side og ville forholdet i bekræftende fald give anledning til bemærkninger i revisionsprotokollen? Skønsmanden har ikke modtaget materiale til dokumentation af, at konto nummer 1230 er afstemt pr. 31. juli, 30. september og 31. oktober 2002. En afstemning er en identifikation af åbne poster. Det forventes ikke, at alle poster bliver ført, så afstemningen går i nul, da banken er den ene part og virksomheden ikke har fuld kontrol over de posteringer, som foretages der. Der vil som regel være mindre tidsforskydninger. Det afgørende er, at de åbentstående poster løbende bliver udlignet. Ved årsafslutning forventes det, at de åbne poster tidsmæssigt er posteret omkring statustidspunktet. Anvender selskabet en hjælpekonto til bankkontoen, er afstemning af denne konto en del af bankafstemningen. Eventuel manglende afstemning af bankkonti og konto 1230 i løbet af året og/eller ved årsafslutningstidspunktet, vil blive kritiseret i revisionsprotokollatet. Besvarelse af syns- og skønstema Spørgsmål G: I besvarelse af spørgsmål A oplyses det at konto 1230 anvendes til både ind- og udbetalinger, hvorfor udbetalinger fra kontoen ikke nødvendigvis vil påkalde sig særlig opmærksomhed. Er det skønsmandens opfattelse, at virksomheder normalt foretager uidentificerede udbetalinger? Nej, det er ikke normalt, at en virksomhed foretager uidentificerede udbetalinger. En postering på konto 1230, der ligner en udbetaling, kan bl.a. være udtryk for følgende forhold: 1. Posteringen er placeret på kontoen midlertidigt, inden den dokumentation, der matcher posteringen er fundet, så beløbet kan bogføres korrekt. 2. Posteringen er placeret på kontoen midlertidigt, mens det bliver undersøgt, hvilken konto omkostningen skal placeres på. Dermed vil alle udbetalinger fra konto 1230 ikke nødvendigvis påkalde sig særlig opmærksomhed, da kontoen bliver brugt som hjælpekonto i den daglige drift i en periode med stærk vækst i virksomheden og underbemanding i virksomheden.

- 22 - Spørgsmål H: Er det skønsmandens opfattelse, at de af A foretagne bedragerier med overvejende sandsynlighed ville være blevet opdaget, hvis: der havde været etableret fuld funktionsadskillelse mellem bogføring og foretagelse af betalinger og/eller der havde været etableret dobbelt godkendelse af betalinger, både af checks og ved bankoverførsler (således at den ene godkendelse indhentes udenfor bogholderiet af en person omfattet af virksomhedens direktion eller øvrige ledergruppe) og ledelsen løbende og regelmæssigt havde modtaget månedsrapportering udvisende et overblik over balancen og regnskabsposternes niveau, samt havde ført stikprøvevis kontrol med de foretagne afstemninger Fuld funktionsadskillelse er mere ressourcekrævende at etablere end delvis funktionsadskillelse og vil i mange tilfælde medføre et ressourceforbrug for virksomheden, som ikke står mål med den forbedrede interne kontrol. As bedragerier ville formentlig have været opdaget hurtigere end i denne sag hvis der var etableret fuld funktionsadskillelse, hvis der var etableret dobbelt godkendelse af betalinger, hvor den ene person var uden for bogholderiet, så længe A ikke skulle udarbejde bankafstemning, og hvis der løbende var blevet lavet rapportering med afstemninger, der stikprøvevis blev kontrolleret. Spørgsmål I: Skønsmanden anfører i skønserklæringen på side 15, vedrørende stikprøve nr. 3 Resultatet ved udgangen af oktober måned er, at beløbet ville være åbentstående på konto 1230 for uidentificerede betalinger, og da restbeløbet er over 1 måned gammelt, bør det give anledning til en nærmere undersøgelse. Skønsmanden bedes uddybe, hvilken form for undersøgelse forholdet burde have givet anledning til og erklære sig om, hvorvidt en sådan undersøgelse med overvejende sandsynlighed ville have ført til afsløring af de af A foretagne bedragerier. En nærmere undersøgelse af en åbentstående postering bør starte med en identifikation af det bilag, som vedrører den åbentstående postering. Derefter bør man undersøge, hvordan posteringen er ført i bogholderiet, og hvordan den skal føres videre.

- 23 - Skønsmanden kan ikke afgive erklæring om, hvorvidt en sådan undersøgelse med overvejende sandsynlighed ville have ført til afsløring af de af A foretagne bedragerier. Afsløringen af bedrageriet i forbindelse med stikprøve nr. 3, (Postering nr. 12, kr. 289.613,12) vil afhænge af, om det er A, der deltager i undersøgelsen, eller om det er en af bogholderiets øvrige medarbejdere, og om A kan afgive en troværdig forklaring på beløbet, hvis hun bliver spurgt. Det er ressourcemæssigt mest hensigtsmæssigt at lade de medarbejdere, som anvender kontoen, løse eventuelle afstemningsdifferencer, men det begrænser samtidigt muligheden for at opdage besvigelser. Spørgsmål J: Må det anses som sædvanligt forekommende i en virksomhed som appellantens, at der forekommer jævnlige sekscifrede udbetalinger over en konto for uidentificerede udbetalinger, således som posteringerne 5, 8, 9, 12 og 18-21 er udtryk for? Som omtalt i spørgsmål G har omkostninger og udbetalinger, der ikke er placeret, samme posteringsmønster. Konto 1230 er desuden en hjælpekonto til selskabets bankkonti og skal ses i sammenhæng med de posteringer, som føres på de konti. Forekommer der sekscifrede udbetalinger på selskabets bankkonto, vil det ikke være usædvanligt, at der forekommer posteringer med sekscifrede beløb på en hjælpekonto. Spørgsmål K: Må det generelt anses som betryggende, at én og samme medarbedjer kan gennemføre betaling, bogføring af betaling og derefter afstemning af bankkonto? Generelt kan det ikke anses som betryggende, at én og samme medarbejder kan gennemføre betaling, forestå bogføring af betaling og derefter forestå afstemning af bankkontoen. Spørgsmål L: Skønsmanden bedes besvare, hvorvidt skønmanden vurderer, at virksomheden har udøvet tilstrækkelig kontrol, for så vidt angår de anvendte checks samt i modsat fald, hvorvidt dette ville have afsløret besvigelserne? De kontroller, som virksomheden kan foretage, er svage kontroller, hvis bedrageren er en del af kontrolmiljøet i virksomheden, da det er muligt for bedrageren at manipulere med dokumentationen. Bedragerierne vil således ikke altid blive opdaget i en kontrol. Falconholm International A/S har dobbelt godkendelse af checks, men kontrollen kan forbedres ved, at den ene godkendelse skal ske af en person uden for bogholderiet, og denne person vælges blandt ledergruppen.

- 24 - Falconholm International A/S har ingen kontrol af anvendte checks, hvor selskabet sikrer sig, at alle checkkopier er til stede. Denne kontrol burde være foretaget. Da det er muligt at skrive en modtager på de udstedte checks og en anden på checkkopien, vil virksomhedens kontroller i relation til udstedte checks ikke være fuldstændig effektive. Kontrollerne kunne have afsløret bedragerierne, men det er sandsynligt at bedragerierne ikke ville være opdaget. Spørgsmål M: Kan skønsmanden bekræfte, at det må lægges til grund, at konto nummer 1230 ikke kan anses for afstemt pr. 31. juli, 30. september og 31. oktober 2002. Ville et sådant forhold normalt give anledning til kritik/anbefalinger fra revisors side og ville forholdet i bekræftende fald give anledning til bemærkninger i revisionsprotokollen? Skønsmanden har ikke modtaget materiale til dokumentation af, at konto nummer 1230 er afstemt pr. 31. juli, 30. september og 31. oktober 2002. Anvender selskabet en hjælpekonto til bankkontoen, er afstemning af denne konto en del af bankafstemningen. Eventuel manglende afstemning af bankkonti og konto 1230 i løbet af året og/eller ved årsafslutningstidspunktet vil blive kritiseret i revisionsprotokollatet. Ja. Spørgsmål N: Kan skønsmanden bekræfte, at det er ledelsens ansvar, at der føres tilstrækkeligt med ressourcer til selskabets økonomifunktion til at foretage nødvendige kontroller/afstemninger? Spørgsmål O: Vil det være sædvanligt, at en håndværkerbetaling på et sekscifret beløb (stikprøve nr. 1) skal påtegnes af en medarbejder uden for bogholderiet, før betaling kan finde sted, og vil det være sædvanligt, at ledelsen løbende kontrollerer og følger op på udgifter afholdt i forbindelse med en verserende ombygningsentreprise? Generelt bør alle fakturaer, der modtages i en virksomhed godkendes, før de betales. Godkendelsen bør ske af den person, der har foretaget bestillingen eller har ansvaret for indkøbet. Ansvaret for en væsentlig ombygningsentreprise vil ofte ligge hos ledelsen og det vil være naturligt, at fakturaer i forbindelse med ombygningen bliver godkendt af samme. Alt afhæn-

- 25 - gig af entreprisens størrelse og væsentlighed vil det være sædvanligt, at der foretages en opfølgning på de afholdte udgifter i forbindelse med entreprisen. Spørgsmål P: Der henvises til skønsmandens sammenfattende konklusion på de af advokat Peter Bang udvalgte stikprøver. Menes der med bemærkningen Der er ingen af de ovennævnte postereringer, der efter vores skøn er sket på en sådan måde, at forholdet kunne forventes opdaget uden ekstern revision, at en virksomhed som denne har foretaget tilstrækkelig kontrol til sikring af afstemning af banker, mellemregninger samt konto 1230. Er det endvidere skønsmandens opfattelse, at en del af den eksterne revisions opgave er at sikre afstemning af bank, mellemregning og konto 1230? Med bemærkningen Der er ingen af de ovennævnte posteringer, der efter vores skøn er sket på en sådan måde, at forholdet kunne forventes opdaget uden ekstern revision menes: Besvigelserne er skjult så godt, at man skal være meget opmærksom i forbindelse med afstemninger, for at opdage forholdet. Alle afstemninger skulle være foretaget på samme tidspunkt. Det forventes som regel kun i forbindelse med årsafslutningen, hvor der samtidig foretages kontrol af de foretagne afstemninger. Afstemningerne skulle være foretaget uden As medvirken. Det ville sandsynligvis forudsætte, at virksomheden havde haft mistanke til hende. Det er ikke skønsmandens opfattelse, at det er revisors opgave at foretage afstemning af bank, mellemregning og konto 1230. Det er revisors opgave, på tidspunktet for afgivelse af erklæring på selskabets regnskab, at sikre sig, at selskabet har foretaget en bankafstemning, da dette forhold kan påvirke revisors konklusion i erklæringen. Det er desuden revisors opgave at påtale brud på selskabets interne kontrolmiljø i revisionsprotokollatet. Forklaringer Til brug for Højesteret er der afgivet forklaring af Jørgen Sørensen og supplerende forklaring af Klaus Rytz. Klaus Rytz har forklaret bl.a., at han er ansat i det statsautoriserede revisionspartnerselskab Nielsen og Christensen, som er revisor for Falconholm International. Han er kundeansvarlig i forhold til Falconholm. Han kan vedstå sin forklaring i landsretten.

- 26 - Checkblanketterne blev opbevaret i et stålskab, hvortil der var en nøgle. Økonomichef Vibeke Rønkvist og senere økonomichef Morten Rasmussen havde nøglen til stålskabet i en skrivebordsskuffe, men de øvrige medarbejdere i økonomifunktionen vidste, hvor nøglen var. Man kan forestille sig, at hvis økonomichefen var til møde, kunne en bogholderimedarbejder gå ind og tage nøglen, åbne skabet, tage en check og lægge nøglen tilbage. Økonomifunktionen bestod af økonomichefen og to bogholdere, som i perioden var Marianne Jensen og A. Der var ingen funktionsadskillelse mellem bogføring og betaling. Det er ikke praktisk muligt med en funktionsadskillelse i en økonomifunktion bestående af tre personer under hensyn til virksomhedens størrelse og transaktionernes omfang. Derfor prøver man at dække sig ind med andre metoder, f.eks. ved at kræve to underskrifter på checks. Det kunne f.eks. være økonomichefen sammen med en bogholder, direktøren sammen med en bogholder eller to bogholdere, der havde underskrevet en check. Helt generelt mindsker kravet om to underskrifter risikoen for misbrug, fordi det kræver, at to personer er sammen om det. Det er korrekt, at man blot kan forfalske den andens underskrift. Som revisor anbefaler han en funktionsadskillelse mellem bogføring og betaling, men det er ikke muligt med en lille bogholderifunktion. Hvor stor virksomheden skal være, for at det er realistisk med en adskillelse mellem bogføring og betaling, afhænger bl.a. af antal transaktioner og antal medarbejdere i regnskabsfunktionen. I Falconholm International var det ikke praktisk muligt med en funktionsadskillelse mellem bogføring og betaling. Konto 1230 for uidentificerede poster skal ses i lyset af, at Falconholm International og Swan Distribution havde ca. 20.000 omkostningsbilag og ca. 30-40.000 fakturabilag på årsbasis. Der var stramme deadlines for aflevering af den månedlige økonomirapportering, fordi den skulle afleveres fire dage inde i den følgende måned. Under hensyn hertil var det f.eks. muligt, at man, hvis en kunde havde indbetalt et beløb, måske på tidspunktet for afleveringen af månedsrapporteringen ikke vidste præcis, at det var denne kunde. Så blev indbetalingen indsat på konto 1230 foreløbigt. Efterfølgende iværksatte man undersøgelser af den pågældende betaling. Typisk i løbet af et par dage blev betalingen flyttet hen til den korrekte debitor. Det samme kan være tilfældet med betalinger fra den pågældende konto; det vil sige, at betalinger også kan placeres midlertidigt på kontoen.

- 27 - At have en konto for uidentificerede beløb kræver et vist transaktionsniveau. Hvis man har en vis transaktionsmængde, og man skal aflevere en månedsrapport til bestyrelsen indenfor kort tid efter månedens udgang, er det almindeligt at have en sådan konto for uidentificerede betalinger. Kontoen for uidentificerede betalinger blev gennemgået på månedsbasis for så vidt angår både ind- og udbetalinger. I mange tilfælde af de besvigelser, som A stod for, er pengene sat ind på kontoen igen, men der er også et par tilfælde, som slet ikke berører den pågældende konto for uidentificerede betalinger. Ind- og udbetalinger på kontoen for uidentificerede betalinger påkaldte sig normalt ikke den store interesse, fordi de normalt blev udlignet hen ad vejen. Jørn Sørensen har forklaret bl.a., at han er tidligere kreditchef i Møns Bank, og at han stoppede i 2004. A havde en flekskonto, hvortil der kunne tilknyttes en kassekredit, men det var der ikke til As konto. En flekskonto kan både være en erhvervskonto og en privat konto. A havde anmodet om at få en erhvervskonto. Når man har en erhvervskonto, er det normalt kreditchefen, der bliver tilknyttet som kunderådgiver. Hvis der så er spørgsmål vedrørende kontoen, vil den ofte blive fordelt til en anden bankmedarbejder. Møns Bank har hovedsæde i Stege, en afdeling i Præstø og en lille filial i Klintholm. 80 % af kunderne er i Stege. Der var ca. 8-10.000 kunder samlet i alle afdelingerne. Bankmedarbejderne kender hovedparten af kunderne ved udseende og navn. Der er mange, der kender hinanden i det lille samfund i Stege, men der er også mange tilflyttere på Møn. Han lærte ikke A at kende. Flekskontoen kunne sagtens være en fælles konto for A og hendes ægtefælle. A bad om en erhvervskonto, fordi hun gerne ville være freelance-bogholder. En sådan konto behøver ikke at blive brugt erhvervsmæssigt, og der er ikke nødvendigvis tilknyttet en kassekredit til den. Dankortreturneringen den 5. december 2001 på As konto skyldtes, at kontoen var væsentligt overtrukket, og spærringen af kundekortet den 5. december 2001 skyldtes et væsentligt overtræk. Af kontoudskriften fremgår, at beløbet på 29.781,56 kr. den 10. december 2001 er

- 28 - hævet. Grunden til, at spærringen er ophævet, er formentlig, at A har ringet til banken og givet en nærmere forklaring, hvorefter spærringen er blevet ophævet. Der er en protestfrist på checks. Nogle pengeinstitutter skriver, at man ikke kan hæve checken, før protestfristen er udløbet. Det var ikke gældende for Møns Bank. Hvis en kunde har indsat checks over en periode og derefter hæver dem kort efter, vil man acceptere det, også selv om checkene bliver hævet inden for protestfristen. Der var ikke umiddelbart nogen, der holdt øje med de store bevægelser på As konto. I princippet skulle han selv have gjort det, men han holdt ikke øje. Han fik ikke nogen systemmeddelelse om store beløb, der blev indsat eller trukket på As konto i forhold til de normale kontobevægelser. Definitionen af, hvad der er store beløb, er også forskellig fra kunde til kunde. Ud fra et salgsøjemed burde han have interesseret sig for de mange penge, men han havde andre opgaver at se til. Hvis en kunde over en vis periode sætter mange penge ind, er det ikke usædvanligt længere. De mennesker, der tog imod As check på 800.000 kr., var vant til at tage imod As checks. Han husker, at A havde et hjemmebogholderi og satte mindre checks ind på kontoen. Der er mange forskellige personer, der tager imod checks af forskellig størrelse. Det er op til den enkelte kassemedarbejder at vurdere, om der er grund til at undersøge forholdene nærmere. Vedrørende checkene modtaget den 21. oktober 2002 er de modtaget af Hanne Andersen. Hvis han selv havde modtaget checken, ville han antage og gå ud fra, at det var en egen check, som A havde udstedt. Da han for 25 år siden sad ved kassen i en bank, koncentrerede han sig alene om, hvem der var indløser af checken. Han er selv kunde i tre banker og udsteder checks til sig selv. Så han går ud fra, at det var det, der var tilfældet med checken. Det ville være naturligt, når man modtog en sådan check, at kontakte Danske Bank for at undersøge, om der var dækning på checken. Det burde Hanne Andersen have gjort. Ved forespørgslen ville man blot spørge til, om der var dækning for beløbet. Man ville ikke interessere sig for, hvem kontoen tilhørte, og medarbejderen i den anden bank det vil sige Danske Bank ville ikke oplyse herom, når der alene var tale om en forespørgsel om dækning. Med hensyn til checken modtaget af Jytte Baadsgaard den 19. november 2002 ville det også være naturligt at kontakte Danske Bank for at høre, om der var dækning.

- 29 - For så vidt angår checken på 808.829 kr. ville han alene overveje, om der var dækning, hvis han sad ved kassen. Han ville ikke overveje, om det stod i misforhold til de øvrige bevægelser på kontoen. Når man slår en kunde op ved kassen, står der ikke andet end kontonummeret. Hvis kassemedarbejderen vidste, at husstandsindkomsten for ægteparret var på ca. 40.000 kr., og der så blev indsat en check på 808.829 kr., ville det give anledning til overvejelser. Men det vidste kassemedarbejderen ikke. Af kontoudskriften af 30. august 2002 vedrørende As konto fremgår, at der den 21. august 2002 er indsat 134.216,10 kr., og at der samme dag er udstedt en kronecheck på 101.922,50 kr. En kronecheck er en af banken udstedt check. Når et beløb bliver indsat og hævet samme dag, ville han undersøge, om der var dækning. Hvis man ikke undersøger, om der var dækning, ville det være et udtryk for en høj grad af tillid til den pågældende kunde. Sagen gav anledning til, at man i Møns Bank drøftede, om man ville have påført teksten om ikke at indløse checks, før protestfristen var udløbet. Han kan ikke huske, at andre sikkerhedskontroller blev drøftet. Ham bekendt har der ikke været kontroller af As forhold. Sagen med A gav ikke anledning til kritik af ham i banken, og efter sin fratræden har han ikke drøftet sagen med banken. Hvis man var kunde i banken i længere tid, og man havde urent mel i posen, havde banken ikke midler til at opdage, at der blev indsat checks, som blev trukket på en andens konto. As konto er startet den 28. september 2000, og de kritisable bevægelser fandt sted i 2002. Han har mødt A en gang. Det var, da alle checkene kom retur. Han var ude og besøge hende og inddrog checkhæftet. Man ville undre sig, hvis nogen oprettede en konto og dagen efter indsatte og hævede store beløb. Men man ville ikke undre sig, når pågældende havde været kunde i et par år. Han opfatter et par år som længere tid. I de 25 år han har været i bankverdenen, har han ikke hørt, at man har tjekket underskriften ved indløsning af checks. Man har kun tjekket, om der var dækning for checken. Han ville i øvrigt som kassemedarbejder sikre sig, at der var en ubrudt endosseringsrækkefølge på check udstedt til andre end indløseren. Der mangler på flere af checkene indløst af A en ubrudt endosseringsrækkefølge.

- 30 - Højesterets begrundelse og resultat A/S Møns Bank er som checkindløsende bank som udgangspunkt ansvarlig for tabet som følge af checkmisbruget. Spørgsmålet for Højesteret er, om Falconholm International A/S har udvist en sådan uforsigtighed, at selskabet må bære tabet. Checkmisbruget, der blev begået af selskabets bogholder A, fandt sted gennem en periode på godt 8 måneder fra maj 2002 og vedrørte i alt 22 checks med et samlet pålydende på ca. 3,6 mio. kr., der medførte et tab på ca. 1,7 mio. kr. Misbruget blev opdaget i forbindelse med udarbejdelsen af selskabets årsregnskab for 2002. Det fremgår af skønsmandens sammenfattende konklusioner vedrørende spørgsmål 1 i erklæringen af 9. november 2009, at ingen af de undersøgte posteringer var foretaget på en sådan måde, at As uretmæssige dispositioner kunne forventes opdaget uden ekstern revision. En intern kontrol kunne eventuelt have afsløret visse af dispositionerne, men sandsynligheden for, at forholdene ville være blevet fundet ved normale interne kontroller er efter skønsmandens vurdering ikke særlig stor. Skønsmanden har, som det fremgår af hans supplerende erklæring af 9. juli 2010, ved denne vurdering lagt vægt på, at besvigelserne var skjult så godt, at man skulle være meget opmærksom i forbindelse med de bogholderimæssige afstemninger for at opdage forholdene. Afstemningerne skulle endvidere have været foretaget på samme tidspunkt, hvilket som regel kun forventes i forbindelse med årsafslutningen, og afstemningerne skulle være foretaget uden As medvirken. Det fremgår endvidere af skønsmandens erklæring af 9. november 2009 (i hans gennemgang vedrørende spørgsmål 2), at han har skønnet, at virksomhedens ressourcebehov til den interne bogholderimæssige kontrol var 2-3 bogholdere, hvor virksomheden havde valgt 2. Det fremgår ligeledes, at det ikke er usædvanligt, at der ikke er fuld funktionsadskillelse i en virksomhed som den omhandlede. Højesteret finder på den anførte baggrund, at der ikke er det fornødne grundlag for at fastslå, at Falconholm International har udvist en sådan uforsigtighed i forbindelse med bogholderiarbejdets tilrettelæggelse og kontrollen med As dispositioner, at der er grundlag for at pålægge selskabet at bære Møns Banks tab som følge af As checkmisbrug. På grundlag af de

- 31 - foreliggende oplysninger, kan det, der af Møns Bank er anført om uforsigtighed i forbindelse med Falconholm Internationals ansættelse af A, ikke føre til et andet resultat. Højesteret tager herefter Falconholm Internationals påstand om frifindelse til følge. Sagsomkostninger for landsret og Højesteret er fastsat til 346.865 kr., der omfatter 150.000 kr. til dækning af udgift til advokat, 46.240 kr. til dækning af retsafgift og 150.625 kr. til dækning af udlæg. Thi kendes for ret: Falconholm International A/S frifindes. I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal A/S Møns Bank inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse betale 346.865 til Falconholm International A/S. Beløbet forrentes efter rentelovens 8 a.