Det er alene revisors faglige vurdering ud fra væsentlighed og risiko, om der skal foretages uanmeldt beholdningseftersyn.

Transkript

1 R-sag nr B.5, B.6, B.8, B.11.3, B.12.1 Til brug for en retssag er udvalget blevet anmodet om at besvare et spørgetema om god revisions- og revisorskik i forbindelse med konstaterede uregelmæssigheder begået af en bogholder, hvor 2 revisorer har revideret regnskaberne. Der stilles spørgsmål om krav til uanmeldte beholdningseftersyn, udsendelse af saldomeddelelser til debitorer/kreditorer, revisors vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i relation til revisionens planlægning og udførelse samt revisors rapportering i revisionsprotokollen. Udvalgets besvarelse baserer sig på gældende lovregler og gældende revisionsskik for perioden , med mindre konkrete spørgsmål specifikt indsnævrer perioden. God revisionsskik, generelt Udvalget bemærker indledningsvis, at revisor skal tilrettelægge og udføre revisionen med henblik på at kunne tage stilling til, om regnskabet indeholder væsentlig fejl eller mangler. Revisionen skal planlægges og udføres på grundlag af revisors vurdering af væsentlighed og risiko, herunder risiko for bevidst fejlinformation i et regnskab og risiko for misbrug af selskabets aktiver. Forøget risiko for besvigelser Hvis revisor vurderer, at der er forøget risiko for besvigelser, og at dette kan føre til væsentlig fejlinformation, skal revisionsstrategien indeholde såvel generelle tiltag som specifikke revisionshandlinger rettet mod besvigelser, som eksempelvis undersøgelse af usædvanlige transaktioner, uanmeldt beholdningseftersyn, regnskabsanalyse af kritiske områder, indhentelse af eksterne bekræftelser, udvidet substansrevision og stikprøvevis revision af enkelttransaktioner og bilag. Eksemplerne er ikke udtømmende. Uanmeldt beholdningseftersyn Et uanmeldt beholdningseftersyn er således alene en af flere mulige specifikke revisionshandlinger, revisor kan foretage, hvis der vurderes at være en forøget risiko for besvigelser. Virksomhedens størrelse og kompleksitet indgår som elementer ved vurderingen af risiko for væsentlig fejlinformation, herunder risiko for væsentlig fejlinformation som følge af besvigelser. Disse elementer indgår således ved valg af specifikke revisionshandlinger, herunder uanmeldt beholdningseftersyn. Når revisor vurderer, at uanmeldt beholdningseftersyn er en hensigtsmæssig revisionshandling, indgår elementerne ved fastsættelse af hyppigheden for uanmeldt beholdningseftersyn. Det er alene revisors faglige vurdering ud fra væsentlighed og risiko, om der skal foretages uanmeldt beholdningseftersyn. Hvad angår udviklingen i god revisionsskik vedrørende kasseeftersyn i perioden svarer udvalget at der er sket en gradvis udvikling fra en holdning om, at der efter en konkret vurdering som udgangspunkt skulle foretages kasseeftersyn til den holdning, der er herskende i dag, hvor beholdningseftersyn er en af flere mulige specifikke revisionshandlinger, revisor kan tage i brug ved forøget risiko for besvigelser og/eller såfremt det bedømmes, at en årsrapport kan indeholde væsentlig fejlinformation i form af besvigelser. Udviklingen er sket gradvis, bl.a. i takt med at betalingsformerne har bevæget sig væk fra kontante

2 betalinger og betalinger ved checks til i stadig større grad at ske elektronisk ved betaling med betalingskort eller ved elektronisk bankoverførsel. Revision af debitorer - udsendelse af saldomeddelelser Ved revision af debitorer er en af de mest effektive revisionshandlinger udsendelse af saldomeddelelser til et udvalg af en virksomheds debitorer. Til tider kan det dog vurderes, at udsendelse af saldomeddelelser ikke fungerer som en effektiv revisionshandling, ofte i situationer hvor der er erfaringer med meget lave svarprocenter. Sådanne situationer kan typisk forekomme ved udsendelse af saldomeddelelser til private forbrugere, kommuner og statslige virksomheder, som ofte ikke besvarer sådanne henvendelser. I sådanne tilfælde skal revisor fastlægge hvilke andre revisionshandlinger, som er egnet til erstatning herfor. Sådanne revisionshandlinger kan f.eks. være stikprøvevis kontrol af indbetalinger/udligninger af debitorkonti og af underliggende dokumentation i form af f.eks. bankbilag og følgesedler, hvor det bl.a. kontrolleres hvorvidt der er tale om reelle transaktioner, tilstedeværelse og korrekt periodisering. Når udligninger af debitorsaldi i stort omfang sker ved kreditnotaer skal revisor udføre supplerende handlinger med henblik på at vurdere baggrunden samt den afledte regnskabsmæssige behandling af disse. I de situationer hvor revisor vælger at udsende saldomeddelelser, er det god revisionsskik, at debitorsamlekontoen i finansbalancen afstemmes med debitorsaldolisten fra debitorsystemet. Det er revisors konkrete vurdering, om saldoforespørgsler i en konkret revisionsopgave er en effektiv måde at afdække revisionsmål for revisionsposten debitorer. Det er op til revisor at vurdere den tidsmæssige placering af sine revisionshandlinger, idet disse dog alle skal være udført inden påtegningen af årsregnskabet. Såfremt væsentlige debitorer ikke besvarer udsendte saldoforespørgsler foreskriver god revisionsskik at revidere disse debitorer via andre revisionshandlinger, herunder kontrol af efterfølgende indbetalinger. Engagementsbekræftelse pengeinstitutter Det er i overensstemmelse med god revisionsskik, at revisor under udførelsen af sin revision sender anmodning til selskabets pengeinstitutter om modtagelse af engagementsbekræftelse direkte fra disse. I særlige situationer, særlig ved revision af mindre, ukomplicerede selskaber med få engagementer med pengeinstituttet, kan revisor ud fra en faglig vurdering og ud fra væsentlighed og risiko, udføre andre revisionshandlinger til afdækning af det konkrete revisionsmål. I den konkrete sag er det udvalgets vurdering, at det ville have været i overensstemmelse med god revisionsskik, at indhente engagementsbekræftelser direkte fra pengeinstitutterne. Revision af gældsposter God revisionsskik foreskriver, at såfremt en væsentlig gældspost ikke kan bekræftes af eksternt materiale, skal revisor udføre andre revisionshandlinger for at opnå sit revisionsbevis. Udvalget svarer benægtende på at god revisionsskik foreskriver, at revisor skal fremsende saldomeddelelser til kreditorer, når disse har kunnet afstemmes til eksternt materiale. Såfremt revisor vurderer, at en kreditor er væsentlig i forhold til årsregnskabet, skal revisor sikre sig tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for, at kreditorerne er korrekt indregnet i årsregnskabet. Udsendelse

3 af saldoforespørgsel til en væsentlig kreditor kan være i overensstemmelse med god revisionsskik, såfremt revisor ikke ved andre revisionshandlinger kan sikre sig dette revisionsbevis Tiltrædende revisor Udvalget svarer bekræftende på at i en situation hvor selskabets revisor har underskrevet regnskabet og i revisionsprotokollatet for regnskabsåret, der underskrives, anbefaler, at der fremover foretages kasseeftersyn pga. bogholderiets kompleksitet og størrelse og der derefter skiftes revisor, er det i overensstemmelse med god revisionsskik at den tiltrædende revisor har skærpet opmærksomhed om de områder, hvor den fratrædende revisor har udtrykt anbefalinger. Revisionsprotokollen Udvalget svarer benægtende på om god revisionsskik foreskriver. at revisor i revisionsprotokollen beskriver, hvilke konkrete foranstaltninger selskabets ledelse bør iværksætte for at modvirke risici forbundet med en manglende funktionsadskillelse og det interne kontrolmiljø. Udvalget svarer bekræftende på, at god revisionsskik foreskriver, at revisor i forbindelse med revisionsplanlægning overvejer risici for væsentlig fejlinformation i regnskabet som følge af besvigelser, men svarer benægtende på, om en revision udført i overensstemmelse med god revisionsskik sikrer, at alle besvigelser bliver afdækket ved revisionen. Ligeledes svares benægtende, om det er revisors ansvar, at alle besvigelser afdækkes i forbindelse med regnskabsaflæggelse. Ansvar for bogholderi og kassebeholdning Selskabets ledende bogholder er gift med ejeren af - og er samtidig bogholder for - en af selskabets væsentligste leverandører. Under forudsætning af at revisor er bekendt med dette forhold, svarer udvalget bekræftende på at god revisionsskik under disse forhold foreskriver skærpet opmærksomhed omkring besvigelser. Besvarelsen af spørgsmålet ændres ikke, såfremt det lægges til grund, at selskabets ledende bogholder var gift med, men ikke tillige var bogholder for en af selskabets væsentligste leverandører. Under de beskrevne forhold skal revisor henlede ledelsens opmærksomhed på den forøgede risiko og kan i tilslutning hertil vælge at komme med anbefalinger til afhjælpning. Udvalget svarer benægtende på om det ændrer besvarelsen af de tidligere spørgsmål, såfremt det lægges til grund, at kassebeholdningen for selskabets afdelinger blev samlet hos selskabets ledende bogholder, som samtidig varetog ansvaret for optælling samt afstemning og bogføring af ind- og udbetalingsbilag, hvorefter den samlede beholdning blev bragt til banken. Ligeledes svares benægtende på om det ændrer besvarelsen af de tidligere spørgsmål, såfremt det lægges til grund, at en af ejerne var ansvarlig for bogholderiet samt hver af de tre ejere havde deres egen afdeling budgetmæssigt, mens det var den ledende bogholder alene, der havde ansvaret for det samlede bogholderi for alle afdelinger.

4 R-sag nr De har ved brev anmodet FSR danske revisorers Responsumudvalg om at besvare et spørgetema om god revisions- og revisorskik til brug for en retssag anlagt af A A/S mod R Statsautoriseret Revisionspartnerselskab samt S Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Sagen vedrører god revisionsskik i forbindelse med konstaterede uregelmæssigheder begået af bogholderen. R Statsautoriseret Revisionspartnerselskab har foretaget revision af selskabets regnskaber til og med regnskabsåret xxxx. De følgende fire år har S Statsautoriseret Revisionspartnerselskab foretaget revision af selskabets regnskaber. Der stilles spørgsmål om krav til uanmeldte kasseeftersyn, udsendelse af saldomeddelelser til debitorer/kreditorer, revisors vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i relation til revisionens planlægning og udførelse samt revisors rapportering i revisionsprotokollen. Der er tale om et selskab med bruttofortjeneste på t.kr. xx.xxx og personaleomkostninger på t.kr. xx.xxx (xx fuldtidsbeskæftigede). Selskabets aktiver udgjorde t.kr. xx.xxx. (Oplysningerne om selskabets hovedtal er for et givent år.) De har stillet udvalget følgende spørgsmål: 1. Foreskriver god revisionsskik, at revisor udfører kasseeftersyn i selskabet? 2. Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, ønskes oplyst, hvilken betydning virksomhedens størrelse samt kompleksitet har for antallet af de kasseeftersyn, som revisor skal udføre. 3. Foreskriver god revisionsskik, at et kasseeftersyn ud over afstemning af kassebeholdning omfatter: Samtidig afstemning af bankkonti og samtidig udsendelse af saldoforespørgsler til udvalgte debitorer? 4. Ændrer det besvarelsen af spørgsmål 3, såfremt det lægges til grund, at hovedparten af debitorerne er private forbrugere? 5. Ændrer det besvarelsen af spørgsmål 3 eller 4, såfremt det lægges til grund, at hovedparten af debitorerne er private forbrugere, men at der er væsentlige debitorer, og herunder tillige væsentlige debitorer, der ikke er private forbrugere? Det gælder bl.a. forsikringsselskaber, store private virksomheder, kommuner, jobcentre, politiet, andre forhandlere og udlejere. 6. Såfremt spørgsmål 3, herunder i kombination med spørgsmål 4 eller 5 besvares bekræftende, ønskes oplyst, om god revisionsskik foreskriver, at debitorsamlekontoen i finansbalancen afstemmes med debitorsaldolisten fra debitorsystemet, for at sikre at alle debitorer er med i grundlaget for udvælgelsen. 7. Såfremt spørgsmål 3, herunder i kombination med spørgsmål 4 eller 5 besvares benægtende, ønskes oplyst, om god revisionsskik foreskriver, at saldoforespørgsler sendes til udvalgte debitorer enten ved udførelse af kasseeftersyn eller ved statusrevisionen. 8. Ændrer det besvarelsen af spørgsmål 7, såfremt det lægges til grund, at størstedelen af debitorerne er private forbrugere?

5 9. Ændrer det besvarelsen af spørgsmål 7, såfremt det lægges til grund, at området er væsentligt, at størstedelen af debitorerne er private forbrugere, men at der er væsentlige debitorer, og herunder tillige væsentlige debitorer, der ikke er private forbrugere. Det gælder bl.a. forsikringsselskaber, store private virksomheder, kommuner, jobcentre, politiet, andre forhandlere og udlejere. 10. Såfremt væsentlige debitorer ikke svarer på udsendte saldoforespørgsler, ønskes oplyst, om god revisionsskik foreskriver at revidere væsentlige debitorer via andre revisionshandlinger, herunder kontrol af efterfølgende indbetalinger. 11. Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, ønskes oplyst om det ændrer besvarelsen, såfremt det lægges til grund, at det var efter aftale med selskabets ledelse, at revisor ikke udførte kasseeftersyn. 12. Foreskriver god revisionsskik, at revisor sender anmodning til selskabets pengeinstitut om modtagelse af engagementsoversigt direkte fra pengeinstituttet? 13. Foreskriver god revisionsskik, at en væsentlig gældspost, som ikke kan bekræftes af eksternt materiale, revideres via kontrol af efterfølgende betalinger? 14. Selskabets revisor underskriver regnskabet. I revisionsprotokollatet for regnskabsåret, der underskrives, anbefaler revisorerne, at der fremover foretages kasseeftersyn pga. bogholderiets kompleksitet og størrelse. Selskabet skifter revisionsfirma, og den nye revisor tiltræder iht. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Foreskriver god revisionsskik i den situation, at den tiltrædende revisor har skærpet opmærksomhed om de områder, hvor den fratrædende revisor har udtrykt anbefalinger? 15. Foreskriver god revisionsskik, at revisor fremsender saldomeddelelser til kreditorer? Spørgsmålet bedes besvaret under den forudsætning, at revisor har kunnet afstemme kreditorerne. 16. Foreskriver god revisionsskik på baggrund af bilag, at revisor udsender en saldoforespørgsel til selskabets største kreditor, såfremt revisor konstaterer store differencer mellem bogføring, kreditorliste samt kreditor-kontoudtog på den pågældende største kreditor? 17. Såfremt spørgsmål 16 besvares benægtende, bedes Responsumudvalget oplyse, om god revisionsskik foreskriver, at revisor foretager andre revisionshandlinger til brug for afklaring af de af revisor konstaterede differencer. 18. Når selskabet ikke har en funktionsadskillelse i bogholderiet og når henses til de forhold, der er beskrevet under punkt 1, bedes Responsumudvalget oplyse, om den formulering af risikoen herved, som revisor har anvendt i sit tiltrædelsesprotokollat, er i overensstemmelse med god revisionsskik. 19. Såfremt spørgsmål 18 besvares bekræftende, bedes Responsumudvalget oplyse, om det efter Responsumudvalgets opfattelse er i overensstemmelse med god revisionsskik, at revisor anvender den samme formulering i alle efterfølgende protokollater, når revisor vurderer, at risikoen ved den manglende funktionsadskillelse fortsat består.

6 20. Spørgsmål 19 bedes tillige besvaret i lyset af de specifikke anbefalinger i udkast til revisionsprotokollat, der udgik i det endelige revisionsprotokollat. 21. Såfremt spørgsmål 19 eller 20 besvares bekræftende, bedes Responsumudvalget oplyse, om revisors formuleringer efter Responsumudvalgets opfattelse ændrer ansvarsfordelingen mellem revisor og selskabets ledelse. 22. Såfremt spørgsmål 19, 20 eller 21 besvares bekræftende, bedes Responsumudvalget oplyse, om god revisionsskik foreskriver, at en større del af revisionen skal baseres på substansrevision, når det lægges til grund, at revisor som anført i spørgsmål 19 vurderer, at risikoen ved den manglende funktionsadskillelse og forholdene omkring det interne kontrolmiljø, jf. punkt 1, fortsat består. 23. Foreskriver god revisionsskik, at revisor i revisionsprotokollen beskriver, hvilke konkrete foranstaltninger selskabets ledelse bør iværksætte for at modvirke risici forbundet med en manglende funktionsadskillelse og det interne kontrolmiljø? 24. Såfremt spørgsmål 23 besvares bekræftende, bedes Responsumudvalget oplyse, om det forhold, der er anført i revisionsprotokollen, "at kontrollen baseres i stedet på ledelsens overvågning", opfylder god revisionsskik. 25. Foreskriver god revisionsskik, at revisor i forbindelse med revisionsplanlægning overvejer risici for væsentlig fejlinformation i regnskabet som følge af besvigelser? 26. Såfremt spørgsmål 25 besvares bekræftende, bedes Responsumudvalget oplyse, om en revision udført i overensstemmelse med god revisionsskik sikrer, at alle besvigelser bliver afdækket ved revisionen. 27. Såfremt spørgsmål 25 besvares bekræftende, bedes Responsumudvalget oplyse, om det er revisors ansvar, at alle besvigelser afdækkes i forbindelse med regnskabsaflæggelse. 28. Responsumudvalget bedes oplyse, om god revisionsskik foreskriver, at revisor skal udføre revisionshandlinger for at opnå egnet revisionsbevis om de vurderede risici for væsentlige fejlinformationer i regnskabet som følge af besvigelser. 29. Selskabets ledende bogholder er gift med ejeren af og er samtidig bogholder for - en af selskabets væsentligste leverandører. Idet det ved besvarelsen af spørgsmålet skal lægges til grund, at revisor er bekendt med dette forhold, ønskes oplyst, om god revisionsskik under disse forhold foreskriver skærpet opmærksomhed omkring besvigelser. 30. Såfremt spørgsmål 29 besvares benægtende, ønskes det oplyst, om det ændrer besvarelsen af spørgsmål 29, såfremt det lægges til grund, at selskabets ledende bogholder tillige var ledende bogholder for en af selskabets væsentligste leverandører. 31. Såfremt spørgsmål 29 besvares bekræftende, spørges, om det efter Responsumudvalgets opfattelse ændrer besvarelsen, såfremt det lægges til grund, at selskabets ledende bogholder var gift med, men ikke tillige var bogholder for en af selskabets væsentligste leverandører. 32. Det ønskes oplyst, om god revisionsskik, under de i spørgsmål 28 beskrevne forhold omkring bogholderens rolle både hos selskabet og en af selskabets væsentligste leverandører,

7 foreskriver, at revisor anbefaler tiltag til interne kontroller og styrkelse af forretningsgange i forhold til godkendelse af bilag fra bogholderens ægtefælles virksomhed og betalinger af fakturaer fra bogholderens ægtefælles virksomhed. 33. Såfremt spørgsmål 1-12 helt eller delvist besvares bekræftende, bedes Responsumudvalget oplyse, om der er sket en udvikling i vurderingen af god revisionsskik angående kasseeftersyn mv. i perioden Såfremt spørgsmål 33 besvares bekræftende, bedes Responsumudvalget oplyse, hvori udviklingen har bestået - om muligt ved angivelse af årstal for ændringerne i god revisionsskik. 35. Såfremt spørgsmål 1-12 helt eller delvist besvares bekræftende, bedes Responsumudvalget oplyse, om det ændrer Responsumudvalgets besvarelse, såfremt det lægges til grund, at kassebeholdningen for selskabets afdelinger, der hørte til hovedkontoret i x-by samt endvidere afdelingen i y-by og senere afdelingen i z-by blev samlet hos selskabets ledende bogholder i x-by, som samtidig varetog ansvaret for optælling samt afstemning og bogføring af ind- og udbetalingsbilag, hvorefter den samlede beholdning blev bragt fra hovedkontoret i x-by til banken. 36. Responsumudvalget bedes oplyse, om det ændrer ved besvarelsen af et eller flere af ovenstående spørgsmål, såfremt det lægges til grund, at en af ejerne var ansvarlig for bogholderiet? 37. Tilsvarende bedes Responsumudvalget oplyse, om det ændrer ved besvarelsen af et eller flere af ovenstående spørgsmål, såfremt det lægges til grund, at hver af de tre ejere havde deres egen afdeling budgetmæssigt, mens det var den ledende bogholder alene, der havde ansvaret for det samlede bogholderi for alle afdelinger o 0 o Responsumudvalget har behandlet Deres henvendelse i overensstemmelse med forretningsordenen, som De har fået tilsendt. Udvalget skal indledningsvis bemærke, at forespørger anvender udtrykket kasseeftersyn i sine spørgsmål. Ifølge god revisionsskik vil revisionshandlinger rettet mod dette område omfatte ikke kun kassebeholdning men eksempelvis også selskabets øvrige beholdninger af likvide midler. Udvalget anvender derfor udtrykket beholdningseftersyn i sin besvarelse af forespørgers spørgsmål. Udvalgets besvarelse baserer sig på gældende lovregler og gældende revisionsskik for perioden , med mindre konkrete spørgsmål specifikt indsnævrer perioden. For spørgsmålene 33 og 34 baserer besvarelsen sig dog på gældende lovregler og gældende revisionsskik for perioden Udvalget skal yderligere indledningsvis bemærke, at revisor skal tilrettelægge og udføre revisionen med henblik på at kunne tage stilling til, om regnskabet indeholder væsentlige fejl og mangler. Revisionen skal planlægges og udføres på grundlag af revisors vurdering af væsentlighed og risiko, herunder risiko for bevidst fejlinformation i et regnskab og risiko for misbrug af selskabets aktiver. Hvis revisor vurderer, at der er forøget risiko for besvigelser, og at dette kan føre til væsentlig fejlinformation, skal revisionsstrategien indeholde såvel generelle tiltag som specifikke revisionshandlinger rettet mod besvigelser.

8 Specifikke revisionshandlinger kunne eksempelvis være undersøgelse af usædvanlige transaktioner, uanmeldt beholdningseftersyn, regnskabsanalyse af kritiske områder, indhentelse af eksterne bekræftelser, udvidet substansrevision, og stikprøvevis revision af enkelttransaktioner og bilag. Eksemplerne er ikke udtømmende. Et uanmeldt beholdningseftersyn er således alene en af flere mulige specifikke revisionshandlinger, revisor kan foretage, hvis der vurderes at være en forøget risiko for besvigelser. Virksomhedens størrelse og kompleksitet indgår som elementer ved vurderingen af risiko for væsentlig fejlinformation, herunder risiko for væsentlig fejlinformation som følge af besvigelser. Disse elementer indgår således ved valg af specifikke revisionshandlinger, herunder uanmeldt beholdningseftersyn. Når revisor vurderer, at uanmeldt beholdningseftersyn er en hensigtsmæssig revisionshandling, indgår elementerne ved fastsættelse af hyppigheden for uanmeldt beholdningseftersyn. Det er alene revisors faglige vurdering ud fra væsentlighed og risiko, om der skal foretages uanmeldt beholdningseftersyn. Ad spørgsmål 1 Som spørgsmålet er formuleret, kan udvalget ikke besvare spørgsmålet be- eller afkræftende, Der henvises til udvalgets indledende bemærkninger. Ad spørgsmål 2 Spørgsmålet bortfalder. Ad spørgsmål 3 Som spørgsmålet er formuleret, kan udvalget ikke besvare spørgsmålet be- eller afkræftende. I den konkrete situation kunne det også være relevant at udvide beholdningseftersynet til at omfatte andre områder. Der henvises til udvalgets indledende bemærkninger. Ad spørgsmål 4 og 5 Ved revision af debitorer er en af de mest effektive revisionshandlinger udsendelse af saldomeddelelser til et udvalg af en virksomheds debitorer. Til tider kan det dog vurderes, at udsendelse af saldomeddelelser ikke fungerer som en effektiv revisionshandling, ofte i situationer hvor der er erfaringer med meget lave svarprocenter. Sådanne situationer kan typisk forekomme ved udsendelse af saldomeddelelser til private forbrugere, kommuner og statslige virksomheder, som ofte ikke besvarer sådanne henvendelser. I sådanne tilfælde skal revisor fastlægge hvilke andre revisionshandlinger, som er egnet til erstatning herfor. Sådanne revisionshandlinger kan f.eks. være stikprøvevis kontrol af indbetalinger/udligninger på debitorkonti og af underliggende dokumentation i form af f.eks. bankbilag og følgesedler, hvor det bl.a. kontrolleres hvorvidt der er tale om reelle transaktioner, tilstedeværelse og korrekt periodisering. Når udligninger af debitorsaldi i stort omfang sker ved kreditnotaer skal revisor udføre supplerende handlinger med henblik på at vurdere baggrunden samt den afledte regnskabsmæssige behandling af disse.

9 Ad spørgsmål 6 I de situationer hvor revisor vælger at udsende saldomeddelelser, er det god revisionsskik, at debitorsamlekontoen i finansbalancen afstemmes med debitorsaldolisten fra debitorsystemet. Det er revisors konkrete vurdering, om saldoforespørgsler i en konkret revisionsopgave er en effektiv måde at afdække revisionsmål for regnskabsposten debitorer. Det er op til revisor at vurdere den tidsmæssige placering af sine revisionshandlinger, idet disse dog alle skal være udført inden påtegningen af årsregnskabet. Ad spørgsmål 7, 8 og 9 Spørgsmålene bortfalder. Ad spørgsmål 10 Spørgsmålet skal besvares bekræftende for så vidt angår de væsentlige debitorer, der ikke har besvaret saldoforespørgslen. Ad spørgsmål 11 Spørgsmålet bortfalder. Ad spørgsmål 12 Det er i overensstemmelse med god revisionsskik, at revisor under udførelsen af sin revision sender anmodning til selskabets pengeinstitutter om modtagelse af engagementsbekræftelser direkte fra disse. I særlige situationer, særligt ved revision af mindre, ukomplicerede selskaber med få engagementer med pengeinstitutter, kan revisor ud fra en faglig vurdering og ud fra væsentlighed og risiko, udføre andre revisionshandlinger til afdækning af det konkrete revisionsmål. I den konkrete sag er det udvalgets vurdering, at det ville det have været i overensstemmelse med god revisionsskik at indhente engagementsbekræftelser direkte fra pengeinstitutterne. Ad spørgsmål 13 Idet udvalget lægger til grund, at der er tale om en væsentlig gældspost, og at denne ikke bekræftes af eksternt materiale, skal revisor udføre andre revisionshandlinger for at opnå sit revisionsbevis. Ad spørgsmål 14 Spørgsmålet skal besvares bekræftende. Ad spørgsmål 15 Udvalget lægger til grund, at forespørger med afstemning til kreditorerne mener afstemning til eksternt materiale. På den baggrund skal udvalget besvare spørgsmålet benægtende.

10 Ad spørgsmål 16 og 17 Det fremgår ikke af de fremsendte sagsakter og bilag, hvilken besvarelse og dokumentation revisor har modtaget fra bogholderen på de rejste spørgsmål. På den baggrund skal udvalget undlade at besvare spørgsmålet. Udvalget kan generelt udtale, at såfremt revisor vurderer, at en kreditor er væsentlig i forhold til årsregnskabet, skal revisor sikre sig tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for, at kreditorerne er korrekt indregnet i årsregnskabet. Udsendelse af saldoforespørgsel til en væsentlig kreditor kan være i overensstemmelse med god revisionsskik, såfremt revisor ikke ved andre revisionshandlinger kan sikre sig dette revisionsbevis. Ad spørgsmål 18, 19 og 20 Udvalget skal indledningsvis bemærke, at besvarelsen af spørgsmål 18 tager udgangspunkt i bilag xx, idet det ikke står klart, hvad de forhold, der er beskrevet under punkt 1 henviser til. På denne baggrund skal spørgsmålene besvares bekræftende. Ad spørgsmål 21 Spørgsmålet skal besvares benægtende. Ad spørgsmål 22 Udvalget kan ikke påtage sig at besvare spørgsmålet. Spørgsmålet kan bedst besvares ved gennemførelse af syn og skøn. Ad spørgsmål 23 Spørgsmålet skal besvares benægtende. Ad spørgsmål 24 Spørgsmålet bortfalder. Ad spørgsmål 25 Spørgsmålet skal besvares bekræftende. Ad spørgsmål 26 og 27 Spørgsmålene skal besvares benægtende. Ad spørgsmål 28 Spørgsmålet skal besvares bekræftende.

11 Ad spørgsmål 29 Spørgsmålet skal besvares bekræftende. Ad spørgsmål 30 Spørgsmålet bortfalder. Ad spørgsmål 31 Spørgsmålet skal besvares benægtende. Ad spørgsmål 32 Revisor skal henlede ledelsens opmærksomhed på den forøgede risiko og kan i tilslutning hertil vælge at komme med anbefalinger til afhjælpning. Ad spørgsmål 33 og 34 Der er i perioden sket en gradvis udvikling af god revisionsskik angående kasseeftersyn fra en holdning om, at der efter konkret vurdering som udgangspunkt skulle foretages kasseeftersyn til den holdning, der er herskende i dag, hvor et beholdningseftersyn er en af flere mulige specifikke revisionshandlinger, revisor kan tage i brug ved forøget risiko for besvigelser og/eller såfremt det bedømmes, at en årsrapport kan indeholde væsentlig fejlinformation i form af besvigelser. Udviklingen er sket gradvist, bl.a. i takt med at betalingsformerne har bevæget sig væk fra kontante betalinger og betalinger ved check til i stadig større grad at ske elektronisk ved betaling med betalingskort eller ved elektronisk bankoverførsel. Ad spørgsmål 35, 36 og 37 Spørgsmålene skal besvares benægtende.