NYT FRA DIN REVISOR - JUNI 2011

NYT FRA DIN REVISOR - JUNI 2011 Forskerskatteordningen... side 3 Tips og tricks - moms og afgifter... side 4-5 Ikrafttræden af ændringer i selskabsloven... side 6-7 It-revision... side 8-9 Kunst og skat... side 10-11 Det bemærkes... side 12

Mulighed for en ny udsigt Enhver ny udsigt åbner mulighed for en ny indsigt, fortæller ordsproget os Side 2 Jens Skovby, statsautoriseret revisor De fire herrer, der sidder i strandkanten i udkanten af Esbjerg, har i sandhed en god udsigt, når de skuer ud over Ho Bugt og Fanø. De behøver end ikke en kikkert. Man kan postulere, at de jo ikke just får indsigt som følge af en ny udsigt - for de har jo den samme udsigt hver evig eneste dag. Postulatet er forkert - for der sker hele tiden noget nyt for fødderne af dem. Færgerne piler frem og tilbage fra Fanø og England, mågerne kredser, Johnny Madsen maler, sæler og marsvin boltrer sig i vandet, årstiderne skifter. Vi må tro, at figurerne dagligt får mulighed for en ny indsigt. Der er nu udsigt til at læse et nyt nummer af FACIT - og på den måde er der straks skabt mulighed for at få en ny indsigt. Kig ind i bladet - og find ud af, at vi fortæller lidt om forskerbeskatning (den regel, nogle kalder fodboldspillerreglen), moms, it-revision, kunst og selskabslov. Kort sagt kommer vi som sædvanlig vidt omkring i emner, der er aktuelle lige nu. Vi har aldrig en ambition om at skabe den fulde indsigt i komplicerede forhold. Det tillader pladsen os ikke - men vi kan altid hjælpe med yderligere oplysninger, hvis et eller flere af emnerne giver lyst til at vide mere. Fælles for alle emnerne er, at de vedrører forhold, som vi mener at have indsigt i - så megen indsigt, at vi endog mener at kunne øse af vores viden til hjælp for vores kunder. De herrer skuer næppe efter en revisor, men hvis de havde indsigt i emnerne i FACIT, havde de nok udsigt til et mere aktivt liv end den stoiske ro, de lige nu udviser. Billederne i dette nummer af FACIT er fra Esbjerg - og de er taget en af de mange lørdage her i foråret 2011, hvor solen glædede os alle med sin konstante tilstedeværelse.

Forskerskatteordningen De seneste justeringer af ordningen har betydet såvel skærpelser som lempelser Aage Brink Thomsen, statsautoriseret revisor Side 3 Som led i bestræbelserne på at tiltrække udenlandsk kvalificeret arbejdskraft til Danmark har vi i en lang årrække haft regler om en lempelig beskatning af forskere og højtlønnede specialister. Folketinget har vedtaget en række justeringer i den såkaldte forskerskatteordning med henblik på dels at forenkle reglerne og dels at reducere risikoen for uønsket anvendelse af regelsættet (kildeskatteloven 48 E). Sidste gang reglerne blev ændret, indførte man en mulighed for at vælge en skatteprocent på 25 gældende i 3 år eller en skatteprocent på 33 gældende i 5 år. I de nye regler, der gælder fra 1. januar 2011, bliver der altid tale om en skatteprocent på 26. Der gælder en overgangsordning for de personer, der er omfattet, og som den 31. december 2010 ikke har afsluttet en periode, hvor de har valgt 25 %. Disse personer kan søge om at bibeholde de 25 % indtil udløbet af 3-årsperioden. Øvrige skatteydere, der anvender reglerne, bliver automatisk omfattet af de 26 %. Der er ikke krav om, at alt arbejde skal udføres i Danmark, men anvendelse af reglerne ophører uden varsel, hvis man bliver fuldt skattepligtig til et andet land efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis man får lempelse efter reglerne om udstationerede medarbejdere. Forskere kan gøre brug af ordningen, selv om de har været skattepligtige til Danmark af lønindkomst i forbindelse med kortere ophold som gæsteundervisere eller lignende på et universitet eller en anden forskningsinstitution i op til 12 måneder inden for de seneste år. Er gæsteunderviseren finansieret af en udenlandsk institution, må underviseren endda være fuldt skattepligtig inden for de 12 måneder. Under ansættelse i Danmark og i op til 5 år forud herfor må man ikke have haft væsentlig indflydelse på eller deltaget i ledelsen eller kontrollen af virksomheden eller institutionen. Kontrol vurderes efter reglerne om hovedaktionærer (25 % af aktierne/50 % af stemmerne). Lempelser Til gengæld ophører kravet om, at en højtlønnet ekspert skal forlade landet igen efter et bestemt åremål i forlængelse af at have anvendt reglerne. Lønnen skal være over en vis størrelse for eksperter, hvorimod der ikke længere er krav til godkendte forskeres løn. Den gennemsnitlige, månedlige, skattepligtige pengeløn skal i 2011 udgøre mindst 69.300 kr. Der er ikke noget skattefradrag i forbindelse med valg af ordningen heller ikke personfradrag. Resten af personens indkomst bliver beskattet efter skattelovgivningens almindelige regler. Skærpelser Ordningen kan fremover ikke anvendes, hvis man har været skattepligtig i Danmark inden for de seneste 10 år før tilflytningen. Den hidtidige grænse var 3 år. Denne skærpelse sker for at sikre, at reglerne primært anvendes af udlændige. Derudover må man ikke have været ansat i virksomheden, koncernen eller institutionen inden for de seneste 3 år før og 1 år efter anvendelse af reglerne. Fuld skattepligt skal ikke nødvendigvis indtræde præcis på tidspunktet for ansættelsesforholdets påbegyndelse. Ordningen vil blive administreret således, at hvis man tager ophold i Danmark i en kortere periode forud herfor, må man i dette tidsrum blot ikke erhverve lønindkomst eller lignende. Normalt må der højst gå en måned, før arbejdet skal påbegyndes. For at blive omfattet af reglerne skal arbejdsgiveren registrere medarbejderen under ordningen på en særlig formular inden 8 dage efter første indeholdelse af A-skat.

Tips og tricks - moms og afgifter Inspiration til et serviceeftersyn Side 4 Lars Gosvig, momsekspert At afregne moms og afgifter korrekt indebærer naturligvis betaling af den moms og de afgifter, virksomheden efter lovgivningen er pålagt. Det indebærer dog også opnåelse af de fradrag, virksomheden er berettiget til. Moms og afgifter er dynamiske størrelser, og det er derfor praktisk umuligt at opstille en entydig facitliste for, hvor der begås fejl ved opgørelsen og beregningen af fradrag for moms og afgifter. I denne artikel giver vi en inspirationsliste til områder, hvor der ofte begås fejl til ulempe for virksomhederne. Brug listen til at overveje, om der i jeres virksomhed er grundlag for at få gennemgået jeres moms- og afgiftsregnskab - enten ved, at I selv kigger på tingene eller ved, at I får jeres revisor til at gøre det. personligt ejede virksomhed og dermed afløfte momsen på samtlige driftsomkostninger samtidig med, at varevognen skattemæssigt anses for privat ejet. Herved må virksomheden udbetale skattefri godtgørelser til ejeren af bilen, når denne anvender bilen til kørsel i virksomhedens tjeneste. Det er værd at se på: Om virksomheden får afløftet al momsen på driften af mindre varevogne Om der ikke betales for meget i tillægsafgift Om brugen af varevognen skattemæssigt sker optimalt i personligt ejede virksomheder Tab på debitorer Varevogne - moms, tillægsafgift og skattefri kørselsgodtgørelse Varevogne med en totalvægt på ikke over 3 tons nyder en bemærkelsesværdig særstilling i momsloven. Det er således tilladt at fradrage momsen af alle driftsomkostninger ved varevognen, selv om denne anvendes til ikke momspligtige formål, uanset om dette er momsfrie erhvervsformål eller private formål. Med virkning fra den 24. juni 2010 er det blevet væsentligt lettere at få fradrag for momsen på tab på debitorer. Fra denne dato kan der foretages fradrag, selv om tabet ikke er konstateret ved, at debitor er gået konkurs, har fået en akkord eller en gældssanering (såkaldte indenretlige skridt). Det er en forudsætning, at kravet har været forsøgt inddrevet ved, at kreditor selv har rykket, herefter har haft en inkassovirksomhed eller advokat til at rykke og til sidst har foretaget en individuel vurdering af debitors betalingsevne. Hvis varevognen anvendes til både erhvervsmæssige og private formål, kan køretøjet indregistreres til nedsat tillægsafgift. Klassificeringen af, om bilen er indregistreret til fuld erhvervsmæssig, blandet eller fuld privat anvendelse, sker på registreringstidspunktet. Henover årene er der set en del tilfælde, hvor angivelsen af anvendelsen simpelthen er foretaget forkert, eller hvor anvendelsen af køretøjet har ændret sig. Sidst - men ikke mindst - findes der for varevogne, der anvendes i personligt ejede virksomheder, en mulighed, som en del virksomheder faktisk ikke er opmærksomme på. Det er nemlig muligt momsmæssigt at anse bilen for ejet af den Bemærk i øvrigt også, at udbetalinger fra kreditrisikoforsikringer ikke anses som betalinger fra kunden, og at sådanne erstatninger ikke påvirker retten til momsfradrag for tab på debitorer. Det er værd at se på: Om virksomheden via sine betalingsbetingelser har optimeret muligheden for momsfradrag for tab på debitorer Om momsfradraget ved tab nedsættes med udbetalinger fra kreditrisikoforsikringer Om momsfradraget udløses, så snart det er muligt

Vandafgift Der betales en særlig afgift på ledningsført vand. Afgiften udgør 5 kr. pr. m 3 vand og opkræves af vandværket, eventuelt kommunen. Vandafgiften er godtgørelsesberettiget, når vandet forbruges i en momspligtig virksomhed. Der er ikke som ved energi nogen begrænsninger med hensyn til, hvad vandet bruges til. Godtgørelsen omfatter altså drikkevand, badevand og vand, der påfyldes varme- og køleanlæg. Afgiften må ikke forveksles med vandafledningsafgift. Vandafledningsafgift er ikke en statslig afgift, men derimod forbrugerens betaling for at kunne udlede spildevand til det fælles spildevandssystem. Vandafledningsafgiften er typisk væsentligt højere end vandafgiften (30-50 kr. pr. m 3 ) og skal bogføres som en driftsomkostning. Side 5 Det er værd at se på om virksomheden får godtgjort afgiften af ledningsført vand (ferskvand). Hotel- og restauration 1. januar 2011 blev momsfradraget for hotelovernatninger sat op til 50 %. Forøgelsen af fradraget gælder kun hotelovernatninger og ikke restaurationsbesøg. Det er derfor vigtigt, at regninger fra hoteller, der omfatter både bespisning og overnatning, er behørigt specificerede efter 1. januar. SKAT har i en meddelelse oplyst, at hoteller må markedsføre deres ydelser således, at morgenmad i forbindelse med en overnatning er gratis, og fakturere disse til 0 kr. Det er værd at se på: Om virksomhedens økonomisystem er opdateret med den forhøjede fradragsret for hotelovernatninger Om medarbejderne er instrueret i at bede om behørigt specificerede regninger fra hoteller ved rejser Kursuskøb med bespisning og overnatning Ved deltagelse i kurser indgår der ofte bespisning og i visse tilfælde overnatning som en integreret del af kursusafgiften. Det er her vigtigt at være opmærksom på, at momsfradrag for hotel og restauration kun skal begrænses én gang og det skal i langt størsteparten af tilfældene ske hos kursusudbyderen. Det betyder, at fuldt momspligtige virksomheder, hvor medarbejdere har deltaget i eksterne kurser, har fuldt fradrag for momsen af hele kursusudgiften - også for den andel af momsen af kursusgebyret, der vedrører bespisning og overnatning på kurset. Dette gælder, uanset om kursusvirksomheden har faktureret bespisning og overnatning særskilt. El-afgifter Det er værd at se på om virksomheden unødvendigt begrænser momsfradrag for hotel- og restaurationsydelser. Godtgørelse af afgifter på elektricitet er sammensat af en række forskellige godtgørelsessatser på de forskellige afgifter. Virksomheder (der ikke driver liberale erhverv) kan få godtgjort el-afgiften af elektricitet forbrugt til andet end rumvarme og køling. Godtgørelsesretten omfatter således også el brugt til kontormaskiner og kontorbelysning. Den godtgørelsesberettigede el-afgift består af en række dele, der ikke nødvendigvis er specificeret på elregningen. Netto kan der i 2011 ydes godtgørelse af de samlede elafgifter 2,6 øre pr. kwh (i fuldt momspligtige virksomheder) af den elektricitet, der er anvendt til procesformål. Det er værd at se på: Om sondringen mellem procesenergi og ikke-godtgørelsesberettiget forbrug er korrekt og optimal Om alle afgiftsdele medregnes ved opgørelsen af godtgørelsen Om godtgørelsen opgøres korrekt

Ikrafttræden af ænd selskabsloven Nu er næsten alle ændringerne trådt i kraft Side 6 Rasmus Nørgaard Bek, advokat 1. marts 2010 trådte dele af den nye selskabslov i kraft. Den 1. marts 2011 er stort set alle de sidste ændringer trådt i kraft, således at den nye selskabslov nu er tæt på at gælde i sin helhed. Kapitalselskaber kan herefter - på visse betingelser - gøre brug af en række yderligere lempelser og valgmuligheder i selskabsloven. Blandt de væsentligste, senest ikrafttrådte ændringer skal særligt nævnes: Der kan træffes beslutning om delvis indbetaling af selskabskapitalen ved stiftelse med videre. Kapitalselskaber kan stiftes frem i tid. Vurderingsberetning kan undlades ved indskud af aktiver ved stiftelse med videre. Der kan ydes visse former for økonomisk bistand med et kapitalselskabs egne midler (bistand til selvfinansiering). Der er sker en forenkling af bestemmelserne vedrørende fusion og spaltning. Den eneste væsentlige regel i selskabsloven, som endnu ikke er trådt i kraft, er bestemmelsen om ejerregisteret. Det er vedtaget, at alle selskaber fremover skal indberette ejere af kapitalandele på mere end 5 % til et ejerregister hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ejerregisteret vil blive etableret, når Erhvervs- og Selskabsstyrelsen får etableret et egnet it-system. Indbetaling af selskabskapitalen Det er nu muligt kun at indbetale 25 % af selskabskapitalen i forbindelse med stiftelsen af et kapitalselskab. Der skal dog som minimum indbetales 80.000 kr. i anpartsselskaber og 125.000 kr. i aktieselskaber. Det betyder, at såfremt et anpartsselskab stiftes med en kapital på 80.000 kr., som er mindstekapitalkravet for denne type selskab, skal hele kapitalen indbetales. Selskabets centrale ledelsesorgan kan kræve ikke-indbetalt selskabskapital indbetalt på anfordring. En kapitalejer, som ikke har indbetalt den fulde selskabskapital, har samme rettigheder som de øvrige kapitalejere, med mindre kapitalejeren ikke har imødekommet et krav om indbetaling af den udestående selskabskapital. Man skal være opmærksom på, at når en ikke fuldt indbetalt kapitalandel overdrages, hæfter overdrager solidarisk med erhverver samt senere erhververe for ikke indbetalt selskabskapital. Stiftelse af kapitalselskaber Kapitalselskaber vil kunne stiftes med virkning frem i tid. Det vil sige, at man kan stifte et selskab således, at stiftelsen først får virkning senere end beslutningen om stiftelsen. I de tilfælde, hvor stiftelsen sker ved apportindskud af en allerede bestående virksomhed eller en bestemmende kapitalandel i et selskab, kan stiftelsen foretages med regnskabsmæssig virkning fra den første dag i indeværende regnskabsår i den virksomhed, som indskuddet vedrører. Vurderingsberetning Kravene om en vurderingsberetning ved indskud af andre værdier end kontanter er blevet lempet. Kravet om vurderingsberetning er fjernet for så vidt angår indskud af værdier, der allerede har været genstand for en aktuel og generelt anvendelig vurdering. Det er således muligt at stifte et selskab ved indskud af børsnoterede vær-

dringer i Side 7 dipapirer eller aktiver, der for nylig har været vurderet af revisor i forbindelse med seneste regnskabsaflæggelse, for eksempel en fast ejendom, uden at der skal udarbejdes en vurderingsberetning. medlemmer af selskabets ledelse, når dette ikke sker i forbindelse med erhvervelse af selskabskapital. Ved fravalg af vurderingsberetning skal selskabets ledelse Proceduren for disse transaktioner er blevet forenklet, sær- være særligt agtpågivende i relation til værdiforringelser af det pågældende aktiv, som er indtrådt efter seneste regnskabsaflæggelse, idet fravalget betyder et skærpet ledelsesansvar. ligt for så vidt angår anpartsselskaber. Kravene til en vurderingsberetning er ligeledes lempet i forhold til kapitalforhøjelse/kapitalnedsættelse i form af andre værdier end kontanter og i forhold til ordinær og ekstraordinær udbyttebetaling i andre værdier end kontanter. Selvfinansiering Fusion og spaltning I en række tilfælde kan kapitalselskaberne fravælge udarbejdelsen af en ledelsesredegørelse, kreditorerklæring, mellembalance og/eller vederlagserklæring. Der gælder ingen formkrav, men det er det centrale ledelsesorgans ansvar at sørge for, at samtlige kapitalejere har samtykket med hensyn til fravalget. Endvidere har anpartsselskaber med kapitalejernes samtykke mulighed for at fravælge fusions- og spaltningsplanen. Forbuddet mod selskabers selvfinansiering er blevet ophævet, idet kapitalselskaber har fået en begrænset adgang til at yde lån eller stille sikkerhed i forbindelse med erhvervelse af egne kapitalandele. Sammenfatning Det er et krav, at der er tale om en økonomisk fuldt forsvarlig disposition, og at selvfinansieringen sker på sædvanlige markedsvilkår både med hensyn til eksempelvis renter og løbetid. Ikrafttrædelsen har medført en forenkling og en lempelse af de krav, der stilles til kapitalselskaberne i forskellige henseender. Samtidig er det centrale ledelsesorgan blevet pålagt et større ansvar i takt med en opblødning af reglerne i selskabsloven. Det er selskabets centrale ledelsesorgan, der skal sikre, at selvfinansieringen sker i overensstemmelse med ovenstående, og at der sker en kreditvurdering af den kreds, der modtager selskabets økonomiske bistand. Kapitalejerne skal godkende selvfinansieringen på en generalforsamling. Det vil fortsat være ulovligt at yde lån til eller stille sikkerhed for eksisterende kapitalejere og Ovenfor er de væsentligste ændringer i forbindelse med ikrafttrædelsen af den sidste del af selskabsloven omtalt. Kapitalejerne bliver mere involveret i beslutningerne vedrørende selskabet, idet kapitalejerne skal godkende flere af de dispositioner, som det centrale ledelsesorgan ønsker at foretage. Eksempelvis skal kapitalejerne godkende selvfinansiering samt fravalg af en ledelsesredegørelse ved fusion/spaltning. Den nye selskabslovs ikrafttræden har været længe ventet, idet den medfører betydelige fordele for kapitalselskaberne.

It-revision It-revision indgår som en del af den finansielle revision, men er også en selvstændig disciplin Side 8 Martin Brogaard Nielsen, it-revisor Revisorer skal overholde en lang række revisionsstandarder, når der udføres revision, og flere af disse standarder indeholder krav om, at revisor gennemgår kundernes væsentlige it-systemer. Der er flere gode grunde hertil. Dels skal revisor vurdere, om de it-systemer, der leverer data til brug for regnskabsudarbejdelsen, er betryggende (for eksempel bogholderisystem, lagersystem med videre), og dels skal revisor vurdere, om der er betryggende forhold omkring virksomhedens vigtige forretningssystemer. Revisor benytter anerkendte standarder som referenceramme til at opnå kendskab til virksomhedernes it-systemer. Dette kan eksempelvis være DS:484, ISO 27001-familien eller God it-skik, som alle på hver sit niveau afhængigt af virksomhedens størrelse giver en god målestok for, hvordan en virksomhed tilrettelægger sin it. Hovedområderne for en it-revision vil typisk være: It-strategi og politik Fysisk sikkerhed Sikkerhedskopiering og nødplaner Driftsafvikling Systemudvikling, vedligeholdelse og ekstern assistance I praksis vil revisor eksempelvis undersøge følgende: Er der udviklet specielle systemer til bogholderi eller lagerstyring, og hvem kan vedligeholde systemerne? Tages der backup og testes denne? Er det de rigtige data, der tages backup af? Benyttes der adgangskoder? Er alle omfattet, og skiftes koderne periodisk? Er servere rent fysisk placeret betryggende bag lås og slå? Er der for varmt i rummet, og er der nødstrøm? Er virksomhedens firewall konfigureret korrekt? Benyttes eksterne leverandører til drift eller udvikling af it-systemer? Er der formelle aftaler med disse leverandører, og hvis der er tale om hosting, er der indhentet revisorerklæring til sikring af, at leverandøren leverer, hvad der er aftalt? Hvis virksomheden har egen it-afdeling, bliver arbejdet med it-systemerne da dokumenteret, så afhængighed af nøglepersoner minimeres? Har virksomheden overvejet en plan, der skal medvirke til imødegåelse af problemer som følge af it-nedbrud eller værre endnu brand eller vandskade? Bruger virksomheden såkaldte smartphones, hvor mails, kalender og filer er tilgængelige på telefonen? Er telefonen lige så godt sikret som virksomhedens øvrige it-systemer? Overholder virksomheden bogføringsloven og persondataloven?

Side 9 Spørgsmålene er mange, og revisor har endnu flere det hele handler dog i bund og grund om noget af det, revisorer er bedst til; risikovurdering. Overordnet handler it-revision om vurderingen af virksomhedens risikoafdækning af brugen af it. Veldrevne virksomheder lider fra tid til anden store tab, der er forårsaget af, at it-systemerne en eller anden grund ikke fungerer. Hosting Et andet vigtigt område relateret til it og dermed forbundne risici er it-hosting (kært barn har i denne forbindelse også mange navne: Outsourcing, facility management, cloud med videre). Her vil revisor ofte spørge ind til en revisorerklæring fra den pågældende leverandør. Et eksempel En virksomhed inden for kontorforsyningsindustrien, som har et stort fysisk lager bestående af blyanter, papirer, clips og kuglepenne, og som sælger alle varer via telefon eller internet, oplever, at deres eneste it-medarbejder der tilmed selv har udviklet alle systemer - stopper med dags varsel. Det sidste medarbejderen gør, er at fjerne alle harddiske fra serverne og tage dem med hjem. Virksomheden er nu reelt ude af drift. Hjemmeside, lagersystem, faktureringssystem med videre er uden for virksomhedens kontrol. Der er naturligvis ingen tvivl om, at det er forkert, hvad den tidligere it-medarbejder har gjort, og der igangsættes da også en politisag i samme forbindelse. Udfordringen er blot, at der i mellemtiden fortsat er en virksomhed at drive! Årsagen er, at hvis de it-systemer, der er hostet, vurderes som forretningskritiske (og det er bogholderisystemer, mailsystemer, filarkivering med videre jo typisk), vil det være en god sikkerhed, at der foreligger en revisorerklæring udarbejdet for it-leverandøren. Sagt på godt dansk, vil it-leverandøren kunne reklamere med, at når nu han siger, at han er god, så er der en uafhængig revisor, der siger det samme! En sådan revisorerklæring benævnes ofte hostingerklæring eller it-erklæring eller revisorerklæring vedrørende generelle it-kontroller efter revisionsstandard 3411, som det hedder på revisorsproget. Faktisk erstattes 3411-erklæringen snart med en ny standard, der benævnes 3402, men det er en helt anden historie. Havde virksomheden haft den fornødne dokumentation, en beredskabsplan, en liste over væsentlige leverandører og en procedurebeskrivelse til indlæsning af sikkerhedskopier, havde situationen været en hel anden. En it-revision i den pågældende virksomhed havde medført, at revisor havde gjort opmærksom herpå, og virksomheden havde i tide kunnet få disse dokumenter udarbejdet samt ændret på en række væsentlige arbejdsgange. Eksemplet er måske sat lidt på spidsen, men ofte oplever vi som revisorer, at vi kan gøre vores kunder opmærksomme på forhold, som kan medvirke til at højne gennemskueligheden af it-systemerne. Gevinsten er Der skal være en mening med galskaben, og det er der heldigvis også. Som tidligere nævnt handler begrebet it-revision om at vurdere risici. I praksis vurderes risikoen ved at sammenfatte alle it-systemer og procedurer i ét dokument og vægte deres indbyrdes afhængighed. Mange af vores kunder er glade for overblikket og for at få revisors anerkendende nik til, at deres it-systemer fungerer på betryggende vis.

Side 10 På mange arbejdspladser er der etableret kunstforeninger, som har som hovedformål at indkøbe og udlodde kunstværker til medlemmerne. Derudover har nogle kunstforeninger endvidere det formål at afholde kunstudstillinger i virksomhederne. Gennem det sidste års tid har der været øget fokus på eventuel beskatning og indberetningspligt vedrørende udloddede kunstværker. Konkrete afgørelser I april 2011 har Skatterådet afgivet bindende svar vedrørende to sager om beskatning af kunstværker udloddet af kunstforeninger. Med de trufne afgørelser er der opnået delvis afklaring af den skattemæssige behandling af udlodninger fra kunstforeninger. Det fremgår af begge afgørelser, at Skatterådet er af den opfattelse, at medlemmer af en kunstforening er skattepligtige af gevinster i form af kunstværker. Skatterådet fastslår, at gevinsterne er skattepligtige i henhold til statsskatteloven. Skattepligten efter statsskattelovens 4, litra f, omfatter den skattepligtiges samlede årsindtægter af lotterispil samt af andet spil og væddemål. Skatterådet bekræfter også, at den skattepligtige værdi af kunstværkerne skal fastsættes til den subjektive værdi for modtageren. I afgørelserne er det ikke nærmere defineret, hvorledes den subjektive værdi skal fastsættes. I forbindelse med den subjektive værdiansættelse skal der efter praksis tages højde for kunstværkets subjektive værdi for den enkelte modtager. Der er således en række subjektive faktorer, der spiller ind i forbindelse med værdiansættelsen, herunder om modtageren overhovedet ville have prioriteret at erhverve det udloddede kunstværk, hvis den pågældende selv skulle have betalt kunstværket. Den subjektive værdi af et kunstværk kan således være forskellig alt efter, hvem der modtager kunstværket. Hvis det udloddede kunstværk kan sælges tilbage til kunstforeningen, vil det være svært at argumentere for en lavere subjektiv værdi, end den pris man er garanteret ved tilbagesalg til kunstforeningen. Skatterådet bekræfter, at medarbejderens kontingent indbetalt for gevinståret kan fratrækkes i den subjektive værdi af kunstværket, inden beskatning finder sted. Kontingentet for det pågældende år anses for at være indskud i spillet om kunstværkerne. Eksempel Såfremt en medarbejder månedligt betaler 100 kr. i kontingent til en kunstforening, og arbejdsgiveren betaler et tilsvarende beløb til kunstforeningen pr. medarbejder pr.

Kunst og skat Beskatning af kunstværker udloddet fra kunstforeninger på arbejdspladsen Thomas W. Jørgensen, skattekonsulent Side 11 måned, kan beskatningen eksempelvis se ud som anført nedenfor, hvis medarbejderne får gevinst hvert andet år. Såfremt det forudsættes, at medarbejderen ikke vinder i år 1, vil denne have et ikke fradragsberettiget indskud i lotteriet på 1.200 kr. Det forudsættes, at medarbejderen i år 2 vinder en gevinst, som kunstforeningen har indkøbt til en pris af 4.800 kr. Arbejdsgivers tilskud Det fremgår også af de bindende svar, at det er uden betydning for skattepligten, om arbejdsgiveren giver tilskud til kunstforeningen eller ej. Arbejdsgiveres tilskud til kunstforeninger anses ikke for at være personalegoder fra arbejdsgiveren, der skal beskattes efter ligningslovens almindelige regler, såfremt arbejdsgiverens tilskud ikke i væsentlig grad dækker kunstforeningens udgifter til køb af kunstværkerne. Da medarbejderen ikke skal beskattes af handelsværdien, skal denne som nævnt foretage en vurdering af, hvad vedkommende selv ville have givet for et tilsvarende kunstværk. Det forudsættes, at modtageren ikke er voldsomt begejstret for gevinsten, og modtageren anslår derfor den subjektive værdi til 2.000 kr. Beløbet, der skal selvangives, kan herefter opgøres således: Subbjektiv værdi af kunstværket 2.000 kr. Medlemskontingent betalt af modtageren i indkomståret (år 2) 1.200 kr. Skattepligtigt beløb 800 kr. Hvis medarbejderen har mulighed for at tilbagesælge kunstværket til kunstforeningen for egenbetalingen, skal den skattepligtige værdi fastsættes med baggrund i salgsprisen. Beløbet, der skal selvangives, kan herefter opgøres således: Subjektiv værdi af kunstværket 2.400 kr. Medlemskontingent betalt af modtageren i indkomståret 1.200 kr. Skattepligtigt beløb 1.200 kr. I de to bindende svar giver arbejdsgiveren et månedligt tilskud til kunstforeningerne på henholdsvis 30 kr. og 50 kr. pr. medarbejder pr. måned. Medarbejderens egenbetaling er af samme størrelse. Idet arbejdsgiverens tilskud ikke overstiger medarbejderens egenbetaling, er der ifølge Skatterådet tale om et uvæsentligt beløb, og godet kan derfor ikke anses for at være ydet af arbejdsgiveren. Det er således ikke omfattet af ligningslovens regler om personalegoder. Indberetning Arbejdsgiveren har ikke pligt til at indberette en eventuel skattepligtig værdi af de udloddede kunstværker fra kunstforeningen, idet godet jævnfør ovenstående ikke anses for at være ydet eller stillet til rådighed af arbejdsgiveren. Såfremt arbejdsgiverens tilskud overstiger medarbejderens egenbetaling, vurderes dette at medføre en risiko for, at SKAT vil anse det for at være et skattepligtigt personalegode og dermed indberetningspligtigt for arbejdsgiveren. Det må således klart anbefales, at arbejdsgiverens betaling til kunstforeningen ikke overstiger medarbejderens egenbetaling. Modtagerne af de udloddede kunstværker har derimod selvangivelsespligt, såfremt den subjektive værdi af de vundne kunstværker fratrukket egenbetaling giver et positivt beløb. Medarbejderen bliver således beskattet af 1.200 kr., selv om vedkommende udelukkende får sit oprindelige indskud retur. Den bliver spændende at følge, hvorledes modtagerne af kunstudlodningerne vil værdiansætte kunstværkerne fremover og hvorledes SKAT vil forholde sig hertil!

Det bemærkes... er en videnbaseret sammenslutning af uafhængige, statsautoriserede revisionsfirmaer: AP København Århus Køge Farum BRANDT Thisted Hurup Hanstholm Nykøbing M Århus Fjerritslev Skive Kolding Fredericia Buus Jensen København Christensen Kjærulff København Grønlands Revisionskontor A/S Nuuk Gyrn Lops Brandt København Køge Sp/f Grannskoðaravirkeð INPACT Tórshavn Krøyer Pedersen Holstebro Struer Ulfborg Kvist & Jensen Randers Hammel Grenaa Hadsten Mariagerfjord Martinsen Esbjerg Grindsted Kolding København Tørring Varde Vejen Vejle Nielsen & Christensen Aalborg København Aars Partner Revision Brande Herning Ikast Jelling Ringkøbing Silkeborg Skjern Tarm MR Revision Ølgod PKF Kresten Foged København PKF Munkebo Vindelev Glostrup Qurios Horsens Revision Syd Nykøbing F rgd revision Aarhus Hobro RIR Revision Roskilde Holbæk Sønderjyllands Revision Aabenraa Padborg Sønderborg Theill Andersen København Ullits & Winther Viborg Vestjysk Revision Lemvig Thyborøn Stiftelsesgebyr Fra den 1. april 2011 opkræves der gebyrer for visse registreringer af selskabsoplysninger. Gebyrpligten omfatter selskaber med begrænset ansvar, hvilket hovedsageligt vil sige aktie- og anpartsselskaber samt partnerselskaber. Der opkræves kun ét gebyr pr. registrering, også hvor registreringen indeholder flere ændringer. Der opkræves ikke gebyr ved ændring af selskabets adresse, hjemsted, regnskabsår eller revisor, ligesom der ikke opkræves gebyr ved offentliggørelse af planer/erklæringer om fusion, spaltning eller omdannelse. Gebyrer: Manuel stiftelse af selskab 2.150 kr. Stiftelse via webreg 670 kr. Manuel ændring 340 kr. Ændring via webreg 180 kr. Redaktion: Jens Skovby (ansv.), Thomas Bjerrehus. Fotos: Jette Schøler. Forside: Mennesket ved havet. Kunstner Svend Wiig Hansen. Bagside: Fanøpigen. Kunstner Marianne Juul Andersen. Tryk: www.silkeborg-bogtryk.dk. Redaktionen er afsluttet den 19. maj 2011. Vi tager forbehold for fejl og mangler i vores referat af lovgivning med mere, og vi påtager os intet rådgivningsansvar uden forudgående konsultation vedrørende de omhandlede emner. Eftertryk af hele artikler med kildeangivelse tilladt. Lersø Park Allé 112 2100 København Ø Tlf. 39 29 08 00 buusjensen@buusjensen.dk www.buusjensen.dk Medlem af RevisorGruppenDanmark