UP - lovforslag nr. L 1 Folketingets Ungdomsparlament 2011 Fremsat den 10. december 2010 af 8. g, Brøndbyvester Skole 1. Danmark skal have et stående professionelt forsvar. 2. Folk, der optages i forsvaret, skal gennemgå en 3-årig uddannelse i militærkundskab. Stk. 2. Optagelseskrav: Man må ikke være platfodet, overvægtig eller undervægtig. Man skal have normal hørelse. Man skal have normal farvesans. Man skal være over 1,75 m høj. Man skal være over 18 år. 3. Den øverste ledelse udpeges af forsvarsministeren. Forslag til Lov om et professionelt forsvar Stk. 2. Lønadministration og lign. varetages af militærets ledelse. 4. Midler til hæren afsættes på finansloven. 5. Værnepligtsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 13. marts 2006, ophæves. 6. Loven gælder også for Færøerne og Grønland. 7. Loven træder i kraft den 1. januar 2013. Rosendahls-Schultz Grafisk
2 Bemærkninger til lovforslaget Vi ophæver værnepligtsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 13. marts 2006. Ved at afskaffe værnepligtssystemet vil Danmark spare 250-300 mio. kr. om året, og samtidig kan tilgangen til forsvaret blive meget større. På den måde bliver folk heller ikke tvunget til at komme i forsvaret, selv om de ikke har lyst. Det er også et meget forældet system, da forsvaret i dag for det meste er professionelt, og forsvaret kræver en stærk motivation og en effektiv uddannelse. Folk, der optages i forsvaret, skal have 3 års uddannelse i militærkundskab. På den måde får vi en mere professionel hær. Måske vil nogle mennesker sige, at danskerne ikke længere vil føle, at forsvaret er noget specielt dansk, men den holdning vil ændre sig. Se bare på det danske landshold. Alle danskere bakker op om det, selv om det er et professionelt hold. Man skal være 1,75 m høj for at virke skræmmende. Man må ikke være platfodet, fordi man skal kunne gå langt. Skriftlig fremsættelse 8.G, Brøndbyvester Skole: Som forslagsstillere tillader vi os herved at fremsætte: Forslag til lov om et professionelt forsvar. (Lovforslag nr. L 1). Vi henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Ungdomsparlamentets velvillige behandling.
UP - lovforslag nr. L 2 Folketingets Ungdomsparlament 2011 Fremsat den 10. december 2010 af 8. a, Skjern Kristne Friskole Forslag til Lov om hjælp til soldater og pårørende 1. Alle udsendte soldater skal modtage mindst én psykologsamtale inden for 2 måneder efter hjemkomst til Danmark. Stk. 2. Der skal bygges centre, så der er tre i Jylland, et på Fyn og to på Sjælland. Centrene skal have åbent på telefonen 24 timer i døgnet. Stk. 3. Centeret skal indeholde en afdeling til pårørende og en afdeling til hjemkommende soldater. På centeret skal der være fysioterapeuter, ergoterapeuter, forskellige psykologer, en tidligere udsendt soldat og en telefonvagt. De ansatte har selvfølgelig tavshedspligt. Stk. 4. Hvis soldaterne har behov for at blive på centeret for at overnatte, kan de få tilladelse til det. De må overnatte i 3 døgn, og opholdet er gratis. Er der behov for overnatning i mere end 3 døgn, skal der en særlig aftale til, men det kan godt lade sig gøre. 2. Loven træder i kraft den 1. februar 2012. 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Rosendahls-Schultz Grafisk
2 Bemærkninger til lovforslaget 1. Baggrund for lovforslaget 8. a, Skjern Kristne friskole, mener, at der skal laves en lov om hjælp til de soldater, der er kommet hjem fra krig. Tallene viser, at soldater ofte har det dårligt eller har det svært i hverdagen, når de kommer hjem. På centrene skal der sørges for, at soldater, der har det psykisk dårligt, ikke bliver sendt af sted igen, som vi har set er sket. Når en soldat kommer hjem fra krig, kan han/hun have følgende problemer: have selvmordstanker; have en følelse af at være forladt; at noget»inden i«er gået itu; at alt er meningsløst; forholdet til andre mennesker kan i nogle tilfælde være svært; man kan have mareridt og dårlig søvn om natten; man kan gå og være bange. (Kilde: Kammeratstøtte www.80608030.dk). Ifølge Pårørendetelefonen har familiemedlemmer til udsendte ofte problemer med følgende: Hverdagen kan ikke altid hænge sammen derhjemme. Der kan opstå mange problemer og situationer, hvor familien har brug for den udsendte. Søvnløshed er ofte udbredt i den udsendtes familie. Det giver ofte stress hos ægtefælden, der går derhjemme. Der er ofte usikkerhed om, om soldaten stadig er i live. Vi syntes derfor, at det er vigtigt at have centre, hvor pårørende og soldater kan komme hen og få hjælp, f.eks. til at få snakket med psykologer eller med en, der kan hjælpe og har gode råd til at få hverdagen til at hænge sammen derhjemme. Mange siger, at når man vælger at blive soldat, vælger man også de følger, der kommer bagefter. Men det er ikke rigtigt. Vi har snakket med nogle unge, hvis store drøm er at blive en soldat. Det, de tænker på, er at være en helt. Det er drømmen om at hjælpe andre, der virkelig har brug for hjælp. De tænker slet ikke på de følger, der kan være. Det kan være, der lige kommer en tanke flyvende om det, lige før de skal af sted, men der er det jo for sent. Alle de ting, de pårørende prøver at få sagt til deres familiemedlem, bliver ofte først til virkelighed, når man kommer hjem og har alle problemerne. Det er selvfølgelig rigtig godt, at der er nogen i Danmark, der gerne vil være soldat, og det skal der jo bare blive ved med at være. Hvis der skal blive ved med at være det, skal vi også hjælpe dem, som er kommet hjem. Det synes vi er en pligt. Til 3. Vi skal ikke oprette centre på Færøerne og i Grønland, da det bliver for dyrt, og i sidste ende kunne der ske det, at der måske ikke ville blive plads til de danske soldater, som det egentligt var meningen at støtte. Bor færingerne eller grønlænderne i Danmark, gælder reglerne også for dem. 2. Økonomiske konsekvenser At bygge centre i landet med medarbejdere vil selvfølgelig have nogle økonomiske konsekvenser. Men har en soldat og soldatens familie ikke ret til at få hjælp, når de har problemer? Det mener vi. Det er jo langt fra alle soldater og familier, der har problemer, men dem, der har, har også et stort behov for hjælp. Der skal bruges penge til opbygning af centrene, til medarbejderne, til møbler, kontorting og andet. Det er staten, der skal dække det økonomiske behov. Hærens Regimenters Hjælpefond har i 2008 og 2009 modtaget en del donationer. Det har givet 100.000 kr. Hvis man også kunne gøre det i forbindelse med vores forslag, er man nået et stykke af vejen med at få budgettet til at hænge sammen. Vi synes, det er en åben mulighed. 3. Konklusion Lovforslaget skal gå igennem, fordi soldaterne har brug for hjælp. Det er ikke fair, at de skal gå rundt med psykiske/fysiske problemer. De yder en indsats for vores land, og de repræsenterer vores land. Derfor skal de have ret til ekstra hjælp.
3 Skriftlig fremsættelse 8. a, Skjern Kristne Friskole: Som forslagsstillere tillader vi os herved at fremsætte: Forslag til lov om hjælp til soldater og pårørende. (Lovforslag nr. L 2). Vi henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Ungdomsparlamentets velvillige behandling.
UP - lovforslag nr. L 3 Folketingets Ungdomsparlament 2011 Fremsat den 10. december 2010 af 8. b, Langebjergskolen Forslag til Lov om værnepligt for kvinder (kvinder i forsvaret) 1. Lov nr. LBK 255 af 13. marts 2006 (værnepligtsloven) ændres, så der bliver lige status for mænd og kvinder.»mand«erstattes med»borger«i alle relevante afsnit. 2. Loven træder i kraft den 1. januar 2012. 2. Loven gælder også for Grønland og Færøerne, da de også skal havde værnepligt for Danmark. Rosendahls-Schultz Grafisk
2 Bemærkninger til lovforslaget Mange kvinder har længe kæmpet for ligestilling. Når det gælder ligestilling, skal kvinderne vel have samme vilkår som mændene. Mændene skal have værnepligt, kvinder kan selv bestemme. Er det ligestilling? Med lovforslaget skal kvinder såvel som mænd i forsvaret. I grundloven står der i 81, at»enhver våbenfør mand i Danmark er forpligtet til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven foreskriver.«selv om der står»våbenføre mænd«i paragraffen, kan Folketinget godt bestemme ved lov, at der også skal indføres værnepligt for kvinder. Værnepligtsloven udmønter grundlovens 81. Med ændringen af loven har enhver (uanset køn) pligt til at gøre tjeneste som soldat. De værnepligtige udvælges efter saglige og ensartede kriterier som f.eks. alder, helbred og uddannelse. Skriftlig fremsættelse 8. b, Langebjergskolen: Som forslagsstillere tillader vi os herved at fremsætte: Forslag til lov om værnepligt for kvinder (kvinder i forsvaret). (Lovforslag nr. L 3). Vi henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Ungdomsparlamentets velvillige behandling.
UP - lovforslag nr. L 4 Folketingets Ungdomsparlament 2011 Fremsat den 10. december 2010 af 8. klasse, Herlev Privatskole Forslag til Lov om påbudte psykologsamtaler til hjemvendte soldater 1. Soldater, der vender hjem fra krig, skal gennemgå mindst tre lovpligtige psykologsamtaler af 1 times varighed. Stk. 2. Den første behandling skal være inden for 2 uger. Den anden konsultation skal finde sted senest 2 uger efter den første. Den tredje samtale skal være 3 måneder efter den anden samtale. Det vil sige, at man får tre samtaler, efter at man er kommet hjem. Stk. 3. Efter den tredje samtale skal psykologen vurdere, om den udsendte skal have flere påbudte samtaler. Disse timer skal være gratis. Stk. 4. Den udsendtes familie får sammenlagt 3 timers psykologsamtaler tilbudt. Med familie menes: ægtefælle, stedfamilie, forældre, børn og søskende. 2. Psykologen skal have været i en krigszone i minimum 1 uge under sin uddannelse, og efter 5 år skal personen til en krigszone igen i 1 uge. Psykologen skal have speciale i eller forsket i emnet. 3. Hvis soldaten ikke møder op til de aftalte konsultationer med psykologen, pålægges han/ hun en bøde på 1.000 kr. pr. time, han/hun ikke er mødt op til. Personen vil ikke få en yderligere straf. 4. Loven træder i kraft den 1. januar 2012. 5. Grønland og Færøerne er undtaget fra denne lov, fordi de ikke har nogen værn. Rosendahls-Schultz Grafisk
2 Bemærkninger til lovforslaget Grunden til, at vi vil indføre lovpligtige psykologsamtaler til de hjemvendte soldater, er, at vi har hørt og set forfærdelige historier. Der er soldater, der er kommet hjem og har skudt familien og sig selv på grund af de skrækkelige ting, de har oplevet i deres tid som udsendte soldater. Mange soldater har ikke kunnet glemme alle de frygtelige ting, og de har derfor ikke kunnet leve et normalt liv. Dette er forfærdeligt, fordi de har været udsendt for Danmark, men der er ingen hjælp, når de kommer hjem. Da mange først viser synlige psykiske spor efter 3 måneder, burde psykologen i den sidste samtale kunne vurdere, om personen er klar til at kunne klare sig uden psykologhjælp eller har behov for ekstra samtaler. Denne ekstra psykologhjælp skal også være lovpligtig, fordi det kan være farligt for den tidligere soldat selv og for samfundet. Så er der mindre chance for, at tidligere udsendte soldater vælger at melde sig ud af samfundet og f. eks. bosætte sig i en skov. Familien er ofte også psykisk medtaget, efter at et nært familiemedlem har været udsendt. Derfor har de brug for muligheden for samtaler med en psykolog. Psykologen skal have erfaring inden for området, så soldaten føler sig i gode hænder, og så soldaten får noget ud af tiden, når de er til konsultation. Da de fleste civile psykologer ikke har meget viden inden for området, vil den tidligere udsendte soldat ikke få meget ud af det. Det vil derfor hjælpe meget, hvis psykologen har været i en krigszone. Skriftlig fremsættelse 8. klasse, Herlev Privatskole: Som forslagsstillere tillader vi os herved at fremsætte: Forslag til lov om påbudte psykologsamtaler til hjemvendte soldater. (Lovforslag nr. L 4). Vi henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Ungdomsparlamentets velvillige behandling.
UP - lovforslag nr. L 5 Folketingets Ungdomsparlament 2011 Fremsat den 10. december 2010 af 8. b, Nordre Skole Forslag til Lov om folkeafstemning i forbindelse med udsendelse af danske soldater til krig i andre lande 1. Folket skal være med til at bestemme, hvis danske soldater skal sendes i krig i andre lande. 2. Værnepligtige skal selv være med til at bestemme, om de vil i krig i andre lande, men hvis de ikke vil i krig, skal de have lov til at blive i hæren, fordi de er sat til at tjene deres eget land og ikke andres. 3. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne. 4. Loven skal træde i kraft den 1. maj 2011. Rosendahls-Schultz Grafisk
2 Skriftlig fremsættelse 8. b, Nordre Skole: Som forslagsstillere tillader vi os herved at fremsætte: Forslag til lov om folkeafstemning i forbindelse med udsendelse af danske soldater til krig i andre lande. (Lovforslag nr. L 5). Vi henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Ungdomsparlamentets velvillige behandling.
UP - lovforslag nr. L 6 Folketingets Ungdomsparlament 2011 Fremsat den 10. december 2010 af 8. d, Vanløse Skole Forslag til Lov om oprettelse af bæredygtige p-huse og p-kældre 1. Der opføres p-huse eller p-kældre, hvor dette er hensigtsmæssigt for et bæredygtigt lokalmiljø. 2. Hvor p-hus-løsningen vælges, indrettes parker eller haver på tagene med offentlig adgang. 3. Hvor p-kælder-løsningen vælges, indrettes haver eller parker på overfladen. Der kan også etableres søer eller mindre vandløb til forskønnelse af det bæredygtige bymiljø. 4. P-huse og p-kældre forsynes med egen energiforsyning via solceller, vindmøller, jordvarme el.lign., der ikke påvirker miljøet med skadelig udledning af CO 2. 5. Parkeringsanlæggene udstyres med filtre til opsamling af eventuelle olie- og brændstofrester fra køretøjerne. Der opsættes ventilatorer med filtre til rensning af eventuelle udstødningsgasser. 6. Loven træder i kraft den 1. juni 2011. 7. Loven gælder i hele Danmark. Rosendahls-Schultz Grafisk
2 Bemærkninger til lovforslaget For at skabe et mere bæredygtigt miljø i lokalområderne skal parkerede biler fjernes fra gadebilledet. Dette foreslås gennemført ved oprettelse af p-huse eller p-kældre. Lovforslaget vil på sigt også skabe nye arbejdspladser til opsyn og vedligeholdelse. Det vil ligeledes være en stor fordel, hvis de nye parkeringsmuligheder etableres i nærheden af offentlige befordringsmidler. Skriftlig fremsættelse 8. d, Vanløse Skole: Som forslagsstillere tillader vi os herved at fremsætte: Forslag til lov om oprettelse af bæredygtige p- huse og p-kældre. (Lovforslag nr. L 6). Vi henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Ungdomsparlamentets velvillige behandling.
UP - lovforslag nr. L 7 Folketingets Ungdomsparlament 2011 Fremsat den 10. december 2010 af 9. a, Lundtofte Skole Forslag til Lov om etablering af solcelletage på offentlige bygninger i Danmark 1. Der indføres krav om etablering af solcelletage på offentlige bygninger i Danmark. 2. Målet er at have solcelletage på alle skoler og en del offentlige og nye bygninger i Danmark i år 2020. 3. Der foreslås i første omgang bygget solcelletage på seks testskoler i Danmark, der geografisk skal placeres i områder med den mest effektive virkning. 4. Prisen på solcelletaget afhænger af, hvor mange tage der skal bruges, men man kan nemt komme op og runde de høje tal. 5. Der skal være bødestraf for ikke at anvende et solcelletag, idet det bliver lovpligtigt. 6. Loven træder i kraft den 1. januar 2012. 7. Loven skal også gælde for både Grønland og Færøerne. Rosendahls-Schultz Grafisk
2 Bemærkninger til lovforslaget 9. a, Lundtofte Skole, mener, at indførelse af lovkrav om etablering af solcelletage på offentlige bygninger i Danmark er nødvendig, for at vi kan skåne miljøet, nedsætte CO 2 -udledningen, der medfører global opvarmning, spare en masse penge og bruge pengene på andre nødvendige ting, f.eks. til folkeskolerne. Japan, Tyskland, Kina og andre lande er langt med at udvikle solcelleenergi, så hvad er det Danmark venter på? Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 Etablering af solcelletage på offentlige bygninger vil både gavne miljøet og nedsætte CO 2 -udledningen. Ud over at det vil gavne miljøet, vil det også kunne betale sig økonomisk i løbet af højst 10 år. 9. a, Lundtofte Skole, vil sætte ekstra meget fokus på skolerne i Danmark, fordi nedskæringerne rammer os som elever. Ved hjælp af solcelletage på skolerne vil man have flere muligheder og vil ikke i samme omfang blive ramt af besparelserne. Til 2, 3 og 4 Efter nogle år vil det fremgå, hvor meget indførelse af solcelletage på offentlige bygninger vil betyde set ud fra en økonomisk vinkel og med hensyn til besparelser - både miljømæssigt og økonomisk. 9. a, Lundtofte Skole, kan godt se problemet med, hvor vi skal skaffe pengene fra. Hvis vi siger, at en skole bruger ca. 50.000 kr. på el om måneden, skal skolen ikke betale dette beløb, når skolen har fået solcelletag. Så derfor vil skolen kunne benytte sig af de penge til at betale for solcelletaget. Til 5 Der indføres bødestraf, fordi det vil få samfundet til at opfatte budskabet mere seriøst. Til 6 Vi har valgt denne dato, fordi vi gerne vi have, at loven skal træde i kraft så hurtigt som muligt, og det skal være inden foråret på grund af de korte dage om vinteren. Til 7 Loven omfatter også Grønland og Færøerne, fordi det vil gavne miljøet endnu mere. Skriftlig fremsættelse 9. a, Lundtofte Skole: Som forslagsstillere tillader vi os herved at fremsætte: Forslag til lov om etablering af solcelletage på offentlige bygninger i Danmark. (Lovforslag nr. L 7). Vi henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Ungdomsparlamentets velvillige behandling.
UP - lovforslag nr. L 8 Folketingets Ungdomsparlament 2011 Fremsat den 10. december 2010 af 9. x, Tingløkkeskolen Forslag til Lov om forbud mod at smide affald på offentlige arealer 1. Der indføres forbud mod at smide affald på offentlige arealer. Stk. 2. Kommunerne har ansvaret for, at der bliver stillet flere affaldsspande op på offentlige arealer. 2. Den, der overtræder lovens bestemmelser om forbud mod at smide affald på offentlige arealer i Danmark, straffes med bøde på 1.500 kr. 3. Loven træder i kraft den 1. marts 2011. 4. Loven skal både gælde for Danmark og Færøerne. Rosendahls-Schultz Grafisk
2 Bemærkninger til lovforslaget Lovforslaget er fremsat af hensyn til miljøet, og derfor er lovforslaget væsentlig. Miljøet skal skånes for unødvendige ting, og det gøres, bl.a. ved at der indføres forbud mod affald på offentlige arealer. Danmark vil opnå renere veje, skove, parker m.v. og et bedre miljø. På grund af miljøet er dette lovforslag væsentligt. Formålet med lovforslaget er at opnå et renere og bedre miljø og en pænere natur. Lovgivningen er nødvendig for at bevare den natur og det miljø, vi har i dag. Skriftlig fremsættelse 9. x, Tingløkkeskolen: Som forslagsstillere tillader vi os herved at fremsætte: Forslag til lov om forbud mod at smide affald på offentlige arealer (Lovforslag nr. L 8). Vi henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Ungdomsparlamentets velvillige behandling.
UP - lovforslag nr. L 9 Folketingets Ungdomsparlament 2011 Fremsat den 10. december 2010 af 8. b, Boldesager Skole Forslag til Lov om nedsættelse af CO 2 -udledningen 1. Der indføres pligt til at etablere solfangere på taget af parcelhuse. Stk. 2. Staten giver tilskud til solfangere for at fremme udbredelsen af disse. 2. Om 5-10 år skal alle køretøjer køre på biodiesel. Indtil da sænkes forbruget af fossile brændstoffer, ved at al offentlig transport som f.eks. busser skal køre på biodiesel. Stk. 2. Alle tankstationer sælger biodiesel i stedet for benzin. 3. Alle danskere får udleveret et CO 2 -klippekort. Klippekortet kan f.eks. anvendes til en enkelt flyvning årligt og til at tanke benzin få gange månedligt. Stk. 2. Et nyt CO 2 -klippekort fås ved henvendelse til kommunen mod betaling af 10.000 kr. pr. klippekort. Stk. 3. Til private biler tildeles klippekort med 50-100 klip årligt til benzin/biodiesel. Erhvervsbiler (busser, gulpladebiler) undtages, men disse køretøjer skal dog køre på biodiesel. Stk. 4. Ved alle tankstationer og lufthavne opsættes automater, som skal kunne oplyse, hvor mange klip, der er tilbage på kortet. Rosendahls-Schultz Grafisk
2 Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 og 2 Flere børn og unge får lungekomplikationer og astmasygdomme, på grund af for meget indånding af bl.a. CO 2 i byer og hovedstæder. Hver familie, som bor i et parcelhus, skal derfor have en solfanger på taget, da det giver mere miljøvenlig energi og betyder flere miljørigtige huse. Hvis man anskaffer sig en solfanger, er man et skridt tættere på at redde verden fra klimaforandringer eller en ny istid. Til 3 Klippekortet opfordrer til, at danskerne dyrker mere motion og tænker og handler mere miljøvenligt. Skriftlig fremsættelse 8. b, Boldesager Skole: Som forslagsstillere tillader vi os herved at fremsætte: Forslag til lov om nedsættelse af CO 2 -udledningen. (Lovforslag nr. L 9). Vi henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Ungdomsparlamentets velvillige behandling.
UP - lovforslag nr. L 10 Folketingets Ungdomsparlament 2011 Fremsat den 10. december 2010 af 9. a, Klostermarksskolen Forslag til Lov om energibesparende foranstaltninger i stormagasiner, supermarkeder og forretninger m.v. 1. Loven gælder for al butiksvirksomhed i Danmark, på Grønland og på Færøerne. 2. Det pålægges stormagasiner, supermarkeder og forretninger m.v. at sørge for, at al belysning er slukket uden for åbningstiderne. 3. Overtrædelse af 2 kan straffes med en bøde på 5.000 kr. 4. Loven træder i kraft den 1. august 2011. Rosendahls-Schultz Grafisk
2 Bemærkninger til lovforslaget 9. a., Klostermarksskolen, har fremsat dette lovforslag af miljømæssige årsager. I den forbindelse skal vi gøre opmærksom på, at elenergien i Danmark i dag for det meste fabrikeres af kulfyrede kraft-varme-værker, som udsender en masse CO 2 i atmosfæren. Da Danmark har indgået en aftale om en betydelig nedsættelse af CO 2 -udledningen i tiden fremover, er det vores helt klare opfattelse, at nærværende lovforslag vil bidrage væsentligt til at opfylde Danmarks mål om en formindsket CO 2 -udledning i atmosfæren. Nærværende lovforslag vil også efter vores opfattelse have væsentlig betydning for samfundsøkonomien og økonomien i de enkelte butiksvirksomheder. Skriftlig fremsættelse 9. a, Klostermarksskolen: Som forslagsstillere tillader vi os herved at fremsætte: Forslag til lov om energibesparende foranstaltninger i stormagasiner, supermarkeder og forretninger m.v. (Lovforslag nr. L 10). Vi henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Ungdomsparlamentets velvillige behandling.
UP - lovforslag nr. L 11 Folketingets Ungdomsparlament 2011 Fremsat den 10. december 2010 af 9. C, Herlufsholm Kostskole Forslag til Lov om ændring af våbenloven (Tydelige rammer for transport af knive og andre skarpe genstande) Ændring af våbenloven 4, stk. 1, hvor der indsættes et nyt stk. 1 b: Det skal være muligt at transportere knive i erhvervsudøvelses medfør uden frygt for at blive konfronteret af politiet. Ved kørsel fra arbejdsplads, fritidsaktivitet el.lign. skal man kunne transportere knive til sin bopæl på trods af andet ærinde i form af eksempelvis indkøb, hjemmebesøg eller offentlige arrangementer, så længe kniven er låst inde i transportmidlets forreste eller midterste handskerum, i fastlukket skede eller i lukket taske. Der er tale om transportmidler som knallert, scooter, motorcykel, bil, lastbil eller andet motoriseret fartøj. Et eksempel på, hvor der bør vises hensyn: To voksne mænd på henholdsvis 22 og 23 år med gyldige jagttegn, beslutter sig for at tage på jagt på Anholt. For at undgå lidende dyr, beslutter de sig for at medbringe en kniv. Anholt er en ø med færgetransport, og nogle kunne umiddelbart mene, at de to unge mænd satte de andre passagerer i fare ved at medbringe kniven. På øen ønsker de to mænd at nyde en is i den lokale kiosk, men da de har kniv med sig, kan de reelt set få en bøde og et fængselsophold på 7 dage. Efter jagten er de to mænd tilfredse med udfaldet og fejrer det med en øl på en bar. Efter et kort besøg på baren tager mændene færgen hjem og slutter aftenen af med en øl hos den ene af mændene. I dette ene eksempel er der flere steder, hvor nogle politibetjente ville tvivle på mændenes ærinder og give dem en bøde og en tur i fængsel. Rosendahls-Schultz Grafisk
2 Bemærkninger til lovforslaget På baggrund af nogle af de hændelser, hvor almindelige danske borgere er blevet idømt bøder eller i værste fald fængelsstraf af absurde årsager, har vi valgt at ville ændre våbenloven. Her fortæller vi om et eksempel, hvor en ganske almindelig dansker er blevet udsat for følgende: En 24-årig pædagog fra Nørresundby ved navn Peter Søbygge blev stoppet af politiet, og da de havde tjekket ham for spritkørsel, tjekkede de bilen og fandt et multiværktøj, der bl.a. indeholdt en kniv med et blad på 7,3 cm. Det er 3 mm for meget, og han fik derfor en bøde, men anklageren ankede derefter dommen til landsretten, da loven var blevet strammere. I landsretten endte Peter med at blive idømt 1 uges fængsel. Det har ødelagt den unge mands liv og muligheder videre i livet. Skriftlig fremsættelse 9. C, Herlufsholm Kostskole: Som forslagsstillere tillader vi os herved at fremsætte: Forslag til lov om ændring af våbenloven. (Lovforslag nr. L 11). Vi henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Ungdomsparlamentets velvillige behandling.
UP - lovforslag nr. L 12 Folketingets Ungdomsparlament 2011 Fremsat den 10. december 2010 af 9. a, Ingrid Jespersens Gymnasieskole Forslag til Lov om, at unge kriminelle skal have psykologhjælp 1. Unge kriminelle i alderen 14-25 år, der bliver idømt fængselsstraf, skal modtage påtvungen psykologhjælp og studievejledning. Behandlingen skal forløbe over en periode på minimum 2 måneder, hvor den unge skal have modtaget psykologhjælp og studievejledning 10 gange. Tidsperioden kan forlænges efter den enkeltes behov for psykologhjælp. 2. Loven skal træde i kraft fra den 1. januar 2012. 3. Loven skal også gælde for Færøerne og Grønland. Rosendahls-Schultz Grafisk
2 Bemærkninger til lovforslaget Ungdomskriminelle har svært ved at komme ud af kriminaliteten og har derfor brug for hjælp til at komme videre. Ved brug af psykologhjælp og studievejledning får den unge hjælp til at komme ud på arbejdsmarkedet og på den måde bidrage til det danske samfund. Skriftlig fremsættelse 9. a, Ingrid Jespersens Gymnasieskole: Som forslagsstillere tillader vi os herved at fremsætte: Forslag til lov om at unge kriminelle skal have psykologhjælp. (Lovforslag nr. L 12). Vi henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Ungdomsparlamentets velvillige behandling.
UP - lovforslag nr. L 13 Folketingets Ungdomsparlament 2011 Fremsat den 10. december 2010 af 9. a, Kajerødskolen Forslag til Lov om legalisering af prostitution 1. Prostitution skal legaliseres. 2. Gadeprostitution skal forblive ulovligt, men bordeller, som er blevet godkendt, skal gøres lovlige. 3. På bordeller skal de hygiejniske og humane forhold kontrolleres hver tredje måned. 4. Alle prostituerede skal registreres så man kan afkræve skat, og alle prostituerede skal have ret til medlemsskab af en a-kasse. 5. Bordellerne skal ligge inden for bestemte områder bestemt af kommunen, dog med 500 m til nærmeste skole, kirke eller børneinstitution. 6. Der skal være et obligatorisk lægetjek af de prostituerede hver tredje uge. 7. Loven skal træde i kraft fra den 1. januar 2012. 8. Loven skal ikke gælde for Færøerne og Grønland. Stk. 2. Overtrædelse af 2 skal kunne medføre bøde og anden form for straf. Straffens omfang afhænger af sagens alvor. Ved opførelse af bordel skal man søge tilladelse fra staten. Rosendahls-Schultz Grafisk
2 Bemærkninger til lovforslaget Begrundelsen for nødvendigheden for dette lovforslag: Prostitution vil altid forekomme og det vil dermed være bedre for alle parter at legalisere det. Dette ville medføre bedre arbejdsvilkår for de prostituerede og få de prostituerede til at føle, at de arbejder i et godkendt erhverv. Der skal også være forøget politiinsats over for den illegale prostitution. Dette ville kunne finanseres gennem de øgede skatteintægter fra den legaliserede prostitution. Skriftlig fremsættelse 9. a, Kajerødskolen: Som forslagsstillere tillader vi os herved at fremsætte: Forslag til lov om legalisering af prostitution. (Lovforslag nr. L 13). Vi henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Ungdomsparlamentets velvillige behandling.
UP - lovforslag nr. L 14 Folketingets Ungdomsparlament 2011 Fremsat den 10. december 2010 af 9. C, Katrinebjergskolen Forslag til Lov om, at forældre gøres medansvarlige for deres børns handlinger 1. Værgen til en tiltalt under 18 år skal gøres ansvarlig for tiltaltes handlinger økonomisk, således at værgen tager det fulde ansvar for den unge tiltalte og betaler for alt, der f.eks. er ødelagt eller stjålet. Stk. 2. Værgen til den tiltalte under 18 år skal deltage ved alle møder, kurser og lign. angående tiltalte, da kriminalitet vedrører hele familien. Værgen og den unge vil få hjælp/redskaber til at undgå gentagelse af kriminalitet. Stk. 3. Værgen til den tiltalte under 18 år skal kunne idømmes behandlingsdom sammen med den tiltalte. Familien har et fælles ansvar for at få den tiltalte ud af kriminalitet. 2. Hvis disse krav ikke overholdes, kan barnet blive taget fra værgen, da det viser, at værgen ikke kan tage vare på sit barn og opdrage sit barn. Men værgen skal kunne få hjælp til at opdrage, hvis det er et problem, f.eks. ved hjælp af kurser. 3. Loven træder i kraft den 1. juli 2011. 4. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Rosendahls-Schultz Grafisk