Referat af møde 28. september 2016 i Kontaktudvalget for Økologisk Jordbrugsproduktion

NaturErhvervstyrelsen, Økologiadministration Dato: 7. februar 2017 Sagsnr.: 16-60013-000004 MALYAN Referat af møde 28. september 2016 i Kontaktudvalget for Økologisk Jordbrugsproduktion Til stede: Fra erhvervet: Flemming Skov Lars Holdensen Birgit Ingvorsen Sybille Kyed Ikke til stede: Jette Jørgensen Mads Helms Klaus Loehr-Petersen Bo Egelund Landbrug & Fødevarer Landbrug & Fødevarer SEGES Økologisk Landsforening Landbrug & Fødevarer Økologisk Landsforening Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Forbrugerrådet Tænk Til stede: Fra NaturErhvervstyrelsen: Anne-Kathrine Mandrup dagsordenspunkt 1-8 Anders Christiansen dagsordenspunkt 1-8 Gitte Vinther dagsordenspunkt 1-8 Rikke Hansen dagsordenspunkt 2 Malene Kjer Andersen dagsordenspunkt 4 Marie Lybye Andersson dagsordenspunkt 1-8 (referent) Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser (NaturErhvervstyrelsen) - Udflytning til Augustenborg - Dispensationer (bilag 2.1 og 2.2) - Status for kontrol og sagsbehandling mv. - Nyheder på økologiområdet (bilag 2.3) - Status for arbejde med biavl - Nabotjek og samlebekendtgørelse på økologiområdet 3. Meddelelser (erhvervet) 4. Status for EU-arbejdet 5. Udearealer til høns 6. Brug af ikke-økologisk gødning (bilag 6) 7. Orientering om kontrol af udegående kreaturer om vinteren (2015/2016) 8. Eventuelt Ad 1 - Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. 1

Ad 2 - Meddelelser (NaturErhvervstyrelsen) Udflytning til Augustenborg Vi har fået ny vicedirektør i Augustenborg, Steen Silberg Thomsen, som startede 1. september 2016. Der er ved at blive ansat en ny enhedschef for Administrativ Jordbrugskontrol per 1. december 2016. Økologiadministration er hårdt ramt i forhold til opsigelser. Den samlede erfaring er efterhånden lille. Der er startet ni nye medarbejdere i teamet siden 1. april 2016. Det kræver naturligt meget oplæring, som der derfor bruges en del tid på af kolleger i teamet. 15. august 2016 startede fire nye medarbejdere: - Birgit Jørgensen, kontorfuldmægtig - Gitte Bak Petersen, kontorfuldmægtig - Stephanie Rasmussen, fuldmægtig i husdyrgruppen - Jeffrey Gilmour, fuldmægtig i plantegruppen. En liste med navnene på de nye medarbejdere er medsendt referatet. Nanna Dahl Pedersen, vores jurist som blev ansat 1. april 2016, stopper per 1. oktober 2016. Vi er ved at ansætte en ny jurist og desuden en ny administrativ medarbejder. I forhold til udflytningen af Økologiadministration, vil der være et fungerende team i Augustenborg fra 1. februar 2017, mens resten af stillingerne i Nyropsgade rykker til Augustenborg per 1. juni 2017. Kontaktudvalgsmøderne bliver holdt i Augustenborg fra 2017. Landbrug & Fødevarer (LF) bakker op om, at møderne, i hvert fald i starten, er i Augustenborg. Økologisk Landsforening spurgte til, om møderne kunne lægges i Fredericia, så de kan tilgås med tog. Det er tidligere blevet tilkendegivet, at der arbejdes på at få mødefaciliteter i Fredericia eller Kolding. Der kan i 2017 tages en drøftelse af, om der kunne være et andet egnet sted at holde møderne. Der er flere og flere GMO/pesticid fund i importeret foder. Kommissionen besluttede i foråret 2016, at alt foder fra Ukraine skal testes. Hollænderne har fundet pesticider i 20 % af det importerede foder derfra. Sybille Kyed spurgte ind til, om det drejer sig om utilsigtet kontaminering. Det er primært utilsigtet. Sybille Kyed nævnte, at der tidligere, sammen med erhvervet, havde været lavet en handlingsplan for at undgå GMO. Er der slækket på noget? Er der behov for, at erhvervet går ind og gør noget? Anne-Kathrine Mandrup forklarede, at vi ikke vurderede, at der var et problem. I det pågældende tilfælde blev foderet først sat i karantæne, men blev senere frigivet. Disse sager tager meget tid, og vi har kontakt med mange instanser. Dispensationer (bilag 2.1 og 2.2) Der var udsendt et bilag med ansøgninger om dispensationer samt anmeldelser siden sidste kontaktudvalgsmøde. Der er en lille stigning i antallet af dispensationer og anmeldelser i forhold til sidste år. Flemming Skov spurgte, om det større antal var fra nye eller gamle økologer. 2

Anne-Kathrine Mandrup forklarede, at stigningen nogenlunde følger antallet af økologer. Der er kommet flere ansøgninger især på hybridrug. Birgit Ingvorsen spurgte Flemming Skov, om LF laver flere kontrakter, hvilket Flemming ikke kunne svare på. Status for kontrol og sagsbehandling mv. Der er godt 3.300 økologer, og der vil være ca. 3.700 kontroller i alt i år. Der er pt. gennemført ca. 2.000 kontroller, så vi følger rimeligt godt med. De nye medarbejdere er blevet oplært til sagsbehandling af kontroller, så det hjælper på mængden af uafsluttede sager. Vi har fået flere forsyningsvirksomheder, og der er nu næsten 130 virksomheder. Per september 2016 er der 470 nye økologer. Vi fik også mange nye økologer i efteråret/vinteren 2015. Alt i alt medfører det flere end 4.000 kontroller næste år. De sidste år er der kommet ca. 600 nye økologer om året. Sybille Kyed påpegede, at der også stadig er mange omlægningstjek. Nyheder på økologiområdet (bilag 2.3) Økologikontrol har siden sidste møde i Kontroludvalget publiceret 7 nyheder, som er sendt til udvalget som bilag. Birgit Ingvorsen nævnte, at selvom Økologierklæringen skulle være kommet ud, er det ikke altid den kan findes. Hvis der er en ændring, som ikke er blevet sagsbehandlet, kan Økologierklæringen ikke komme ud på portalen. Det er en del af den længere sagsbehandlingstid på grund af udflytningen. Der har været mange telefonopkald, og det har også været muligt at kunne få tilsendt Økologierklæringen. Flemming Skov fortalte, at han har haft problemer med at kunne gemme den. NAER kan lave en vejledning i, hvordan man gemmer økologierklæringen. Vi er på vej til at få Økologierklæringen offentliggjort, idet en del af den skal være offentlig tilgængelig i henhold til forordningen. Vi har haft tekniske udfordringer, og vi kan ikke sige, hvornår de præcist kommer ud. Engang her i efteråret. Offentliggørelsen er en opfølgning på FVO-inspektionen. Birgit Ingvorsen spurgte ind til afhorning i forhold henstillingen fra FVO. NAER har en proces i forhold til at kunne få it-understøttelse på en ansøgning om afhorning. Vi vil gerne have en ansøgning i Tast selv, så vi kan sagsbehandle den enkelte ansøgning. Det er et krav fra FVO, at vi sagsbehandler ansøgninger om afhorning individuelt. Sybille Kyed bemærkede, at det er relevant at sætte fokus på, hvordan det håndteres i de øvrige lande. Det er opfattelsen, at andre lande anvender en løsning i lighed med den i Danmark. Der er derfor ikke blevet udtrykt ønske om at ændre på dette forud for revisionen af Økologiforordningen. Økologisk Landsforening (ØL) vil gerne have fokus på det politiske, så det kan ændres, at man skal ansøge hver gang. Anne-Kathrine Mandrup forklarede, at vi har fået en henstilling fra FVO, som vi skal følge. Afhorning står klart i forordningen, og der er ikke en fortolkningsmulighed. Hver gang man vil afhorne, skal det vurderes fra sag til sag. ØL ønsker, at kontaktudvalgsmedlemmerne ser relevante nyheder, inden NAER sender dem ud. 3

NAER kan ikke sende nyheder ud til udvalget, inden vi sender dem ud. Derudover må udvalget gerne sende forslag til ændringer af Økologivejledningen til os. Vi skal snart i gang med at opdatere den. Status for arbejde med biavl Vi har møde om biavl kl. 14.00 her i Nyropsgade i dag. Der skal laves en forretningsorden for biavl. Stadematerialet kan ændres til, at det hovedsageligt skal være naturligt. Der er udeståender i forhold til, hvor stort arealet skal være, og hvilke krav der skal stilles til det. Det skal afklares nu, da den nye økologibekendtgørelse skal sendes ud i ekstern høring i midten af oktober 2016. Nabotjek og samlebekendtgørelse på økologiområdet Rikke Hansen orienterede om, at der skal laves en samlebekendtgørelse af de fem bekendtgørelser, som NAER har på de økologiske produktionsregler, hhv. frødatabasen, Ø-mærket, jordbrugsproduktion, levekyllinger og høns. Baggrunden er, at der skal være så få regler som muligt, og så enkle regler som muligt. Vi vælger at tage alle bestemmelser ud af bekendtgørelserne, som allerede står i forordningen, så det kun er nationale bestemmelser. Der kommer også nye regler for økologiske kaniner. De retningslinjer, der kom i april i år, skal ind i den nye bekendtgørelse for at få retsvirkning. Samtidig er det valgt at indsætte nye økologiregler om hjorte for at tilgodese de særlige behov hjorte har. De har været flere år undervejs. Økologiske bier skal også implementeres i bekendtgørelsen efter diskussionen på mødet om biavl i eftermiddag. Der vil være en ekstern høring på samlebekendtgørelsen omkring 18. oktober 2016. Datoen er skudt fra 10. oktober 2016, da vi gerne vil nå at have bierne med. Der vil være 4 ugers høring. Den nye bekendtgørelse skal træde i kraft 1. januar 2017. Ændringerne er opdateringer i forhold til noget, der nu er forældet. Vi tager de bestemmelser ud, som allerede er gældende i forordningen. Der kommer ikke nye krav i forhold til de eksisterende bekendtgørelser. Lars Holdensen spurgte, om der som udgangspunkt ingen ændringer kommer på reglerne for forældredyr for fjerkræ og hønniker. Nej. Den nye bekendtgørelse bliver kortere end i dag, da tekst fra forordningen tages ud. Kaniner og hjorte står der intet specifikt om i forordningen, så der kommer til gengæld til at stå meget detaljeret om dem i den nye bekendtgørelse. Birgit Ingvorsen påpegede, at NAER sender mange bekendtgørelser ud, så det kan være, at det bliver svært at nå at kommentere i høringsperioden. Der er mange områder i NAER, der sender ud i oktober. Nabotjek Der skal laves to nabotjek i forhold til Fødevare- og landbrugspakken. Vi har spurgt statslige institutioner i lande, der er sammenlignelige med os. Derudover har vi også valgt at tage Sverige og Tyskland med, da de er tætte nabolande. Det ene nabotjek er på frugt og bær. Spørgsmålene er bl.a. følgende: Hvad er der adgang til af plantebeskyttelsesmidler? Hvilke afgiftssystemer har de i andre lande? Hvad er priserne på bl.a. svovl? Det er sendt ud til ni lande, og vi har pt. fået svar fra fire lande. Tyskland har meddelt, at de ikke vil svare, nok fordi de ikke selv har en interesse i det. For information kan man dog bruge deres hjemmeside. Det andet nabotjek er på kontrol. Vi vil samle oplysninger, der kan gøre vores kontrol bedre. Har de gebyrbelagt kontrol? Hvordan fungerer deres uddannelse? Hvor lang tid tager et gennemsnitligt 4

kontrolbesøg? Hvor store, gennemsnitligt, er de arealer, de kontrollerer? Der er i alt 20 spørgsmål, som vi har sendt til otte lande og har pt. fået svar fra fire lande. Forhåbentlig får vi også snart svar fra Finland. Efter vi har fået svarene, vil vi analysere dem. Der vil komme en slutrapport på nabotjekket på kontrollen i slutningen af året. Vi vil eventuelt have IFRO ind over nabotjekket på frugt og bær. Der vil komme en slutrapport på frugt og bær i starten af næste år. Vi lægger slutrapporterne på internettet. Nabotjekket på økologikontrol er sendt til følgende fem lande med offentlig kontrol: Nederlandene, Estland, Litauen, Malta og Finland. Derudover til Spanien, som har både offentlig og privat kontrol, samt Sverige og Tyskland, som begge har privat kontrol men begge er sammenlignelige, da det er nabolande. Nabotjekket på økologisk frugt og bær er sendt til Nederlandene, Estland, Letland, Litauen, Polen, Finland, Sverige, Tyskland og Italien. Svarene på nabotjekket om kontrol, vil ikke blive brugt i forbindelse med den nye kontrolstrategi. Økologi er med som en case i den store kontrolstrategi. Dansk Blå NAER har spurgt Belgien om deres brug af Belgisk Blåhvidt. Ren Belgisk Blåhvidt bruges ikke i Belgien. Det er interessant at høre deres synspunkt og procedurer. Sverige tager klart afstand til brugen af Blåkvæg. ØL gjorde klart, at forordningen siger, at der ikke må anvendes racer med kælvningsbesvær. Det er underordnet, om de anvendes til indkrydsning, idet indkrydsningsdyrene har problemer uanset, om afkommet af krydsninger har det. LF vil gerne have ændret de nuværende regler for brugen af Dansk Blå således, at der generelt sættes krav til, at krydsninger med kødkvæg skal give uproblematiske kælvninger, men at de specifikke racer ikke bør diskrimineres, hvis landmændene kan bruge dem fornuftigt og uden at kompromittere dyrevelfærden. De har indsendt et forslag, hvor der stilles overordnede krav til alt kødkvæg. Birgit Ingvorsen fortalte, at nyansøgere spørger meget til inseminering med Dansk Blå. Gitte Vinther fortalte, at mange landbrugere siger, at det ikke er et problem, at de ikke må inseminere med Dansk Blå. Forslaget fra LF er at ændre i Økologivejledningen, så vi sletter Dansk Blå og at man i stedet i besætningen skal vurdere i forhold til kælvningsbesvær, når man skal vælge race. NAER har spurgt Belgien yderligere til deres brug af Belgisk Blåhvidt, og så tager vi den op i KU på et senere tidspunkt. Ad 3 - Meddelelser (erhvervet) LF har årsmøde i økologisektionen torsdag den 27. oktober 2016 på Bygholm Landbrugsskole, hvor alle er velkomne. Der er netop lavet strukturændringer i LF og SEGES. SEGES bliver frem over en del af LF og har nu fået ny direktør, Anne Arhnung, og SEGES forsvinder ved årsskiftet. Navnet bibeholdes, men er ikke længere en selvstændig virksomhed. Ivar Ravn skal være direktør i afdelingen Produkter & Rådgivning, mens Ejnar Schultz skal være direktør for den anden afdeling, Innovation og viden. 5-600 medarbejdere skal organiseres, men det er ikke på plads endnu. SEGES er nu kommet tættere på LF. Man ved mere i løbet af efteråret i forhold til selve strukturen. 5

SEGES afholder konsulent årsmøde 7. december 2016 og spørger, om vi har lyst til at deltage. Gitte Vinther orienterede om, at halvdelen af de nye økologer kun har marker. De nye er kreative og har mange spørgsmål. Der er desuden stadig problemer i forhold til autorisationsansøgningerne. Birgit Ingvorsen fortalte, at de stadig arbejder på at lave en test af attestationskonsulenterne. Ad 4 - Status for EU-arbejdet Malene Kjer Andersen fortalte, at der i Kommissionens Forvaltningsgruppe for økologisk produktion var møde 21. september 2016. Der var følgende tre hovedemner, som har indflydelse på NAERs område. - Importcertifikater skal i TRACES, hvilket blev vedtaget her i september 2016. Der går et år efter offentliggørelsen, inden alle økologiattester vil være udstedt via TRACES. Det er særligt relevant for Fødevarestyrelsen (FVST), da de har mange importer af fødevarer. - Et forslag til opdatering af lister over kontrolorganer i 3. lande blev præsenteret. Afstemning om dette forventes ved næste møde. - Der var en diskussion af en eventuel forlængelse af de skærpede guidelines for import fra bl.a. Ukraine, som har været gældende siden årsskiftet og foreløbigt gælder for 2016. En forlængelse blev umiddelbart bakket op af flere medlemsstater. I Danmark ser vi ikke længere foderimporter fra disse områder efter at guidelines er implementeret. En stor del af foderet, der kommer til EU, går ind via Nederlandene. Deres analyser finder pesticidrester i 20 % af det importerede foder fra områderne. Emnet diskuteres igen på det næste møde i november 2016. Kommissionen oplyste, at EGTOP-rapporten om bekæmpelsesmidler, der kan bruges i økologisk produktion, snart skal offentliggøres. Der hvor natron er angivet. Vi bad om, at der snart laves et konkret forslag på baggrund af rapporten, da vi ønsker, at de nye midler kan bruges fra foråret 2017. Kommissionen kunne dog ikke love noget i forhold til processen. EGTOP gruppens kontrakt udløber snart, og Kommissionen vil derfor snart efterspørge nye eksperter til den kommende periode. Vi vil gerne have nogen fra dansk side. NAER og FVST vil da rundsende til mulige kandidater. Lars Holdensen spurgte, om det er hele eller halvdelen af gruppen, der skal udskiftes. Det vides ikke. Formanden for komitéen stopper, og så skal der findes en ny. Souschefen er midlertidig. Det slovakiske formandskab arbejder videre på den nye økologiforordning. Forhandlingerne på Rådsniveau køres af vores departement. Det handler meget om, hvad der skal låses fast, og hvad der skal være fleksibelt i lovgivningen. Det er et område hvor Europarlamentet, Rådet og Kommissionen er ret uenige, idet der er mange forskellige holdninger. Formandskabet forsøger at lave et snit, hvor de mest grundlæggende krav fremgår af hovedforordningen og mindre essentielle områder enten delegeres til Kommissionen at fastsætte eller skal vedtages ved afstemninger, som vi kender det fra forvaltningskomitéen. Der er trilog-møde i dag. Vi har stort set ikke hørt fra de tidligere trilog-møder. Vi har sagt til det slovakiske formandskab, at vi fremover gerne vil have mere information derfra. Lars Holdensen nævnte et skema, der er lavet for animalsk produktion, og at der også er lavet et udkast for planteproduktion. LF s opfattelse er, at det ikke har været prioriteret, men at det kunne hjælpe, at de nu kan se, at der er mulighed for at kunne gøre det færdigt. 6

Anne-Kathrine Mandrup spurgte, om der har været diskussioner om afhorningsregler i forhold til forordningen. Malene Kjer Andersen fortalte, at der i starten var lagt op til, at man ifølge den nye forordning ikke måtte afhorne. Alle var dog enige om, at man godt måtte afhorne. Der er to begreber for det på engelsk, og det er vigtigt for nogle lande, at man bruger begge begreber. Der står dehorning (fjernelse af horn) i forordningen, mens despotting er, hvor kalve afhornes. Man kan godt tillade det fra myndighederne, men det skal stadig vurderes fra sag til sag i forhold til den nye forordning. Parlamentet foreslår, at det skal væk, så kastration og despotting skal være tilladt, ikke dehorning. Finland og Sverige er også meget imod at skulle vurdere afhorning fra sag til sag. Det er myndighederne, der skal give tilladelse til afhorning. Man kan se på nettet, om de andre lande har fået bemærkninger fra FVO omkring afhorning. Anders Christiansen foreslog, at vi kan starte med at spørge Sverige og Finland om, hvad de har tænkt sig at gøre i forhold til at skulle vurdere fra sag til sag. ØL s forslag er stadig, at man rejser et mere bredt spørgsmål og spørger, hvordan de andre lande håndterer, at der er forbud mod rutinemæssig afhorning, og at det skal vurderes fra sag til sag. Der er tale om 1-2 år før forordningen træder i kræft, hvilket er ½-1 år efter, at basisbestemmelserne er vedtaget. Ad 5 Udearealer til høns Vi har intet at melde ud, men opfordrer til, at vi finder en dato til et møde i oktober, hvor vi kan diskutere emnet. Natasja har lavet en Doodle, som er opdateret og skal sendes ud. Det er de samme personer, der skal med til det møde, som var med til mødet i juni 2016. Ad 6 Brug af ikke-økologisk gødning (bilag 6) LF havde lavet et forslag om ændring af kravene til brug af ikke-økologisk gødning, som er sendt til udvalget som bilag. Til at bistå det politiske arbejde i forbindelse med dette forslag, har der været nedsat en faglig arbejdsgruppe. På baggrund af anbefalinger fra denne arbejdsgruppe har LF stillet et forslag om at sænke mængden af ikke-økologisk gødning, der må bruges, fra 50 kg udnyttet N til 40 kg udnyttet N, fra 2017/2018. Økologisektionen i LF synes, at det er vigtigt, at der sker noget på gødningsområdet. LF mener, at resultatet vil være, at der bliver skubbet til sædskiftet hos de landmænd, der anvender ikkeøkologisk gødning. Håbet er at man derved kan få reduceret brugen af ikke-økologisk gødning. Recirkulering af alternative næringsstoffer er vigtigt. De forestiller sig ikke et rent økologisk produkt og vil undersøge mulighederne for at kunne differentiere. Der skabes en interesse hos de virksomheder, som tilbyder alternative næringsstoffer. Det er et signal om en anderledes gødningstilgang. LF fremhæver, at kravet om mindst 25 % kvælstoffikserende hovedafgrøder, ved brug af mere end 50 kg udnyttet N, er udfordrende, fordi afstanden mellem afgrøderne på marken bliver kort. Man opbygger næringsstoffer i jorden, hvilket er forudsætningen for at kunne bruge ikke-økologisk gødning. Kløvergræs skulle kunne opveje den mindre mængde ikke-økologisk gødning. Med de virkemidler, vi har nu, kan det pt. ikke lade sig gøre i forhold til husdyrgødning. Derfor står der al ikke-økologisk gødning. At tilpasse sædskifterne så de passer til økologisk produktion er væsentlig. Sybille Kyed mener ikke, at forslaget fungerer i praksis. ØL er enig i det principielle, og at der skal ske noget hurtigst muligt på gødningsområdet. Det er en forudsætning, at indgrebet ikke påvirker adgangen til at 7

købe alternativer til konventionel gødning. Det underminerer selve intentionen med forslaget. Hvis man skærer ned nu, vil samtlige økologer komme til at købe mere N. Planteavlerne har et behov, og bedrifterne i husdyrrige områder kan fint leve op til forudsætningerne og vil formentlig købe ind som reaktion på, at de blev frataget muligheder. ØL mener, at der burde være en særskilt beregning for, hvor meget N man har brug for. Det giver ikke mening, at kløvergræsmarker tæller med i behovet for indkøb. Reduktionen til de 40 kg udnyttet N medfører ikke en øget efterspørgsel på de alternative produkter. Alle burde leve op til sædskiftekravene, inden de burde kunne indkøbe N. Vi skal have mere enkle regler, som ikke kræver dispensationer. To forudsætninger skal være opfyldt: 1. Der skal ikke dispensationer til at kunne bruge mere end de 40 kg udnyttet N 2. Alle skal kunne dokumentere, at de lever op til kravene Erhvervet har en hensigt om at afvikle brugen af ikke-økologisk gødning på sigt. Forudsætningen for dette er, at man har gjort restprodukterne tilgængelige. Lars Holdensen nævnte, at der, jf. fagkonsulenterne, ikke er behov for flere alternative næringsstoffer for at kunne sætte grænsen ned til 40 kg udnyttet N. Det, der foregår i erhvervsteamet, er at skaffe flere recirkulerende næringsstoffer. I første omgang forventer vi, at der vil blive brugt mindre ikke-økologisk husdyrgødning. De producenter, der bruger mellem 40 g 50 kg udnyttet N, sikrer man, har sædskiftet i orden. NAER mener, at det forudsætter en ny faglig vurdering fra Aarhus Universitet, hvis de skal sætte grænsen ned. Det er vigtigt, at der er en større enighed om effekt, hvis man skal afsætte mere administration og kontrol. Der skal bruges flere ressourcer på kontrol og administration, og det skal kvittere med en effekt, hvis der skal bruges flere ressourcer. NAER venter på en udmelding fra erhvervsteamet og sætter derfor ikke en masse i gang lige nu. Vi har sat grænsen på de 50 kg udnyttet N ud fra en faglig udmelding fra AU. Forslaget er ikke diskuteret i huset endnu. Ad 7 Orientering om kontrol af udegående kreaturer om vinteren (2015/2016) På kontaktudvalgsmødet 6. maj 2015 blev der uddelt et bilag med status over kontrol af udegående dyr i vinterperioden, som var foreløbigt for vinteren 2014/2015. I dag blev der uddelt et bilag med status for kontrol af udegående kreaturer om vinteren for både perioden december 2014 til februar 2015 og december 2015 til februar 2016. Der var et ønske om at se billeder på eksempler, hvor forholdene vedrørende ly og læ ikke er godkendt. Samtidigt var der interesse for at høre opdatering omkring det interministerielle samarbejde, der skulle være i forhold til især arealer, hvor der ikke må stå læskure. Der blev gjort opmærksom på den aftale, der blev indgået i januar 2014 på et møde med deltagelse fra FVST, Dyrenes Beskyttelse, Det Veterinære Sundhedsråd, organisationerne og NAER med en konklusion, der indeholder, at man skal se på hele dyret, og at det er af størst betydning, at dyrene er i godt huld og kan ligge ned på et leje uden at blive våde ind til huden. Det blev aftalt, at hvis der fortsat var problemer med kravet, måtte vi se på det igen. NAER skal finde notatet fra mødet frem. Det blev besluttet, at udegående kreaturer om vinteren skal med som et punkt til næste kontaktudvalgsmøde. Ad 8 Eventuelt SEGES afholder workshop 6. oktober 2016 med titlen Naturpleje og økologisk drift muligheder og udfordringer. 8

Udvalget blev spurgt, om vi næste år skal have fire, eller nøjes med tre, kontaktudvalgsmøder. Det blev bestemt, at vi holder fast i fire møder, og at vi skal starte møderne kl. 10.15. Fra 2017 er møderne som udgangspunkt i Augustenborg. Mødedatoerne skal være fordelt nogenlunde som i år, og være onsdage. Vi skal have udegående kreaturer om vinteren på som punkt til næste møde, og Sybille vil gerne have omlægning af fjerkræ avlsbesætninger på som et punkt til næste møde. Vi udskyder slutfedning på stald i sommerperioden af kreaturer. Rengørings- og desinfektionsmidler skal prioriteres, men gerne som en meddelelse fra NAER. Sukker til brug som ensileringsmiddel skal være økologisk. Det er ikke altid deklareret på produktet, om der er sukker i, og så er det måske ikke-økologisk sukker. Hvis man ikke ved det, kan man i de tilfælde ikke se, at der er tilsat, formodentlig ikke-økologisk, sukker. Udmeldingen fra Økologiadministration er, at det ikke er tilladt at bruge ikke-økologisk sukker i ensilage. Vi skal fortsætte punktet vedrørende brug af ikke-økologisk gødning på næste kontaktudvalgsmøde samt orientere om dispensationer til brug af konventionel udsæd af hybridrug. Næste møde Det næste møde i Kontaktudvalget er planlagt til onsdag den 16. november 2016 kl. 10.15. 9