REDUKTION AF KEMIKALIETRYKKEt

REDUKTION AF KEMIKALIETRYKKEt - forslag til indsats i kommunerne Life-projekt September 2007

FORORD Kemi og kemikalier er en del af vores liv og hverdag, fra vugge til grav og på godt og ondt. Kemikalier, i bredeste forstand, indgår i stort set alt hvad det moderne menneske - barn som voksen - foretager sig. Fra shampoo over tøj og viskelæder til tandlægebesøg og reparation af bil til fødevarer og vaskemidler. Med afsæt i disse udfordringer har kommunerne i Dogme-samarbejdet besluttet, at sætte fokus på kemikalier og deres indflydelse på miljø og mennesker. Kommunerne har mange roller - vi er både myndighed, virksomhed og informationsformidler. Men regulerer vi miljømæssigt fornuftigt, når vi aflægger besøg hos borgere og virksomheder med love og regler i hånden? Og hvad bruger kommunen selv af kemikalier, når der indkøbes alt fra ringbind, rengøringsmidler, møbler, maling, bleer og babycremer? Det er nogle af de spørgsmål vi har drøftet. Kommunerne Albertslund, Ballerup, Fredericia, Herning, Kolding, Malmø og København er med i Dogme 2000 samarbejdet. Alle medlemmer er forpligtet til at gøre en ekstra indsats for at beskytte miljøet, og arbejde langsigtet med at udvikle et bæredygtigt samfund. Denne rapport er ét af resultaterne af mere end 3 års arbejde udført af kemiprojektgruppen med deltagere fra Albertslund, Ballerup, Fredericia, Herning og Københavns kommuner. Alle os som fulgte projektet håber oprigtigt på, at denne rapport vil være en inspiration for det videre arbejde i kommunerne. Mange af rapportens forslag og redskaber kan anvendes umiddelbart ved tilsyn på virksomheder, møder med borgere og i kampagner. God fornøjelse og arbejdslyst! Helle Tiedemann Formand for Dogme samarbejdet Ballerup Kommune Følgende deltagere har været en del af projektgruppen i projektperioden 2004 2007: Albertslund Kommune : Lars Bertholdt Ballerup Kommune : Lill Dueholm Fredericia Kommune : Hanne Dahl, Ellen Olesen, Toke Vinther Herning Kommune : Monica Klitgaard Hansen Københavns Kommune : Hasse Højmark, Gunver Heidemann, Michael Hastrup og Per Boesgaard 1 2004-2007, Dogme2000 for kommuner og miljø

1. Indledning Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 LOVGIVNING... 4 1.2 HVAD ER DOGME 2000... 4 1.3 HVAD ER LIFE-PROJEKTET... 5 1.4 FORMÅL MED DOGME-LIFE-KEMIKALIER... 5 2. ERFARINGS- OG VIDENSINDSAMLING... 6 2.1 FRA 100.000 TIL 120 STOFFER... 6 3. UDVÆLGELSE AF INDSATSOMRÅDER... 7 3.1 FRA 120 TIL 30 PROBLEMATISKE STOFFER... 7 3.1 FRA 120 TIL 30 PROBLEMATISKE STOFFER... 8 3.2 FRA 30 PROBLEMATISKE STOFFER TIL DE 13 MEST AFGØRENDE STOFFER... 8 3.3 FRA 13 MEST AFGØRENDE STOFFER TIL 11 INDSATSOMRÅDER... 12 3.4 MÅLGRUPPER FOR INDSATSER... 13 4. IDÉKATALOG OVER VÆRKTØJER... 14 4.1 GENERELT OM INDIKATORER... 15 4.2 UDPEGNING AF INDIKATORER... 15 4.3 EFFEKTEN AF VÆRKTØJER... 15 5. TEST OG TESTRESULTATER... 17 5.1 BESKRIVELSE AF TEST OG RESULTATER... 18 5.2 KONKLUSION PÅ TESTRESULTATERNE... 22 6. KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER... 24 6.1 EVALUERING... 24 6.2 NÅEDE VI DET VI VILLE?... 24 6.3 ANBEFALINGER TIL ET VIDERE FORLØB... 25 BILAG 1 OVERSIGTSLISTE MED DE 120 UDVALGTE STOFFER... 27 BILAG 2 IDÉKATALOG OVER VÆRKTØJER MED TILHØRENDE INDIKATORER... 34 BILAG 3 BESKRIVELSE OG RESULTATER AF DE ENKELTE TESTS... 59 NB DENNE RAPPORT INDEHOLDER EN RÆKKE LINKS TIL DIVERSE MATERIALE. DISSE LINKS KAN UDNYTTES VED BRUG AF DEN DIGITALE UDGAVE AF RAPPORTEN PÅ WWW.DOGME2000.DK. REFERENCER 1. ERFARINGS- OG VIDENSINDSAMLING, KEMIKALIER, FEBRUAR 2005 2004-2007, Dogme2000 for kommuner og miljø 2

1. Indledning 1. INDLEDNING Kemikalier fremstår som en af vor tids største udfordringer med hensyn til miljø og sundhed. Industrielle kemiske produkter har meget vid udbredelse i det moderne samfund af den grund, at der opnås uundværlige nyttevirkninger. Nogle få eksempler på nyttige kemiske produkter er tekstiler, lægemidler, konserveringsmidler og plastprodukter. Problematikken er, at vi har industrielle kemiske stoffer i anvendelse, som vi ikke ved nok om, eller som er skadelige. EU har registreret ca. 100.000 forskellige kemiske stoffer, som var i industriel anvendelse i 1980. Siden 1980 har nye stoffer skullet anmeldes og vurderes. Problemet var og er dog fortsat, at de 100.000 nævnte stoffer her meget bred anvendelse, uden at der findes tilstrækkelige data om miljø- og sundhedsskadelige effekter for dem alle. Denne situation er brudt i Europa i forbindelse med den vedtagne REACH-forordning som dog først bliver ført ud i livet gennem en periode på 15 år. Forordningen er især rettet mod den værste del af de mange kemiske stoffer som udgør toppen af isbjerget og en supplerende indsats er fortsat påkrævet. Dermed er det velbegrundet at sætte tiltag i værk allerede nu for at modvirke utilsigtede skader forårsaget af kemiske stoffer og produkter. En kommunal indsats bør have som formål at supplere det, der opnås via lovgivning og via andre parters frivillige indsats. Som det fremgår af de følgende kapitler, er der rigeligt at tage fat på, og der kan anvises mange handlemuligheder for kommunerne. Hverken i Danmark eller andre lande er kommunerne dog hovedaktører, når det gælder miljøog sundhedsfarlige kemiske stoffer. Men det er alligevel værd at bemærke, at kommunerne har adskillige nyttige virkemidler til rådighed, både som myndighed, som offentlig indkøber og som frivillig aktør, når det gælder om at reducere kemikalietrykket. Dermed har kommunerne også et væsentligt medansvar for, at den nødvendige indsats bliver ført ud i livet. Rapporten er udarbejdet ud fra danske erfaringer og er derfor umiddelbart relevant for øvrige danske kommuner. Denne rapport har til formål at: Støtte kommuner i at vælge en egnet indsats på kemikalieområdet Pege på de væsentligste indsatsområder samt at pege på relevante værktøjer Inspirere kommunerne til at udarbejde egne kemikaliehandlingsplaner Samtidig skal det understreges, at prioritering og handlemuligheder vil afhænge af den enkelte kommunes situation og struktur, som er forskellig rundt om i Danmark. Rapporten vil tillige kunne anvendes af kommuner, byer og regionale enheder uden for Danmark, dog med det forbehold, at både miljø- og sundhedsproblemer og handlemuligheder kan være anderledes end i Danmark. Med rapporten i hånden bør det tages i betragtning, at Danmark ikke rummer sværindustri, kemisk industri eller minedrift i stort omfang. Fokus i denne rapport er derfor især lagt på forbrug og ikke produktion. 3 2004-2007, Dogme2000 for kommuner og miljø

1. Indledning 1.1 Lovgivning Kemikalielovgivningen i Danmark er i hovedtræk bygget op om EU-regler. Lovgivningen er præget af, at der udstedes EU-direktiver meget hyppigt, og at de typisk er rettet mod enkelte eller nogle få kemiske stoffer. I Danmark gælder Lov om kemiske stoffer og produkter. Ud fra loven har Miljøministeriet udstedt en bekendtgørelse om klassificering m.v. af kemiske stoffer og produkter samt en liste over farlige stoffer som indeholder nogle tusinde stoffer. Der findes et stort antal bekendtgørelser om begrænsninger og forbud mod udvalgte stofgrupper og anvendelser i fx batterier, elektronik, legetøj, emballager, rengøringsmidler, kosmetik og bekæmpelsesmidler. I Danmark går lovgivningen på nogle punkter længere end det, der kræves via EU. Som eksempel er der skrappe krav til kølemidler som freon, og sådanne videregående krav er typisk blevet til efter høring af og samarbejde med de pågældende brancher. Lovgivningen handler typisk om de værste problemer, og typisk er der nogle undtagelsesbestemmelser. Et eksempel herpå er forbudet mod to udvalgte bromerede flammehæmmere selv om der også findes andre skadelige bromerede flammehæmmere. I så fald kan der konstateres et uløst problem, der kalder på en frivillig indsats, fx via kommunale grønne indkøb. Den danske lovgivning suppleres af Miljøstyrelsen med fx Listen over Uønskede Stoffer (LOUS). Her er der typisk tale om stærkt problematiske stoffer, som er giftige, bioakkumulerbare og svært nedbrydelige, så de ophobes i fødekæder og skader levende organismer. Stofferne på LOUS er ikke forbudt; men erhvervslivet får via listens eksistens tilkendegivet, at forbud kan forventes, hvis stofferne ikke udfases frivilligt. LOUS indgår naturligvis i det materiale, der er anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport. 1.2 Hvad er DOGME 2000 Ud fra en vision om at være med til at vise vejen frem mod et bæredygtigt samfund besluttede de tre kommuner Albertslund, Ballerup og København i 2000 at etablere et samarbejde med miljø som tema. Som medlem af samarbejdet forpligtiger man sig til at gøre en ekstra indsats for at beskytte og forbedre miljøet og arbejde langsigtet med at udvikle et bæredygtigt samfund. Samarbejdet, Dogme 2000 for kommuner og miljø, blev hurtigt udvidet med Fredericia og Herning kommuner og i 2006 er Kolding og Malmø også blevet medlemmer. Miljøsamarbejdet bygger på tre dogmer eller grundsætninger: Menneskenes miljøpåvirkning skal måles Der skal være en plan for forbedring af miljøet: Agenda 21 Miljøarbejdet skal forankres lokalt 2004-2007, Dogme2000 for kommuner og miljø 4

1. Indledning 1.3 Hvad er Life-projektet I 2004 fik Dogme 2000 midler fra EU s Life program til gennem et tre-årigt projekt at videreudvikle og styrke Dogmesamarbejdet. Projektet, Dogme-Life, har som mål bl.a. at udvikle forskellige værktøjer/redskaber til brug for kommuner, borgere og virksomheder, inden for de tre dogmer. Desuden at afprøve udvalgte værktøjer/redskaber gennem test. Dette er sket i følgende projektarbejdsgrupper: Grønne regnskaber - indikatorer for kommuners miljøtilstand Forankring - af miljøindsatsen hos borgere, virksomheder og kommunen selv Revision - forbedring af metoden i Dogmemodellen Kemikalier begrænse brugen af kemikalier Udbredelse af projektets arbejde og resultater Arbejdsgrupperne er sammensat af faglige medarbejdere fra Dogmekommunerne. Der har været to eksterne samarbejdspartnere knyttet til projektet, myndighederne i Siauliai i Litauen og Neumünster i Tyskland. Dogme-Life projektet afsluttes med en håndbog med beskrivelse af de udarbejdede værktøjer/redskaber og test som kan anvendes af alle kommuner m.fl. via hjemmesiden www.dogme2000.dk. Der er afsluttende konference for projektet i oktober 2007. 1.4 Formål med Dogme-Life-Kemikalier Dogme-Life Kemikalier er et fagligt delprojekt i Dogme-Life og har til formål at udvikle værktøjer/redskaber samt at afprøve udvalgte af disse i form af tests og hermed at støtte kommuners miljøindsats på begrænsning af brugen af kemikalier i såvel kommunen selv som hos borgere og virksomheder. De udarbejdede tests skal således kunne anvendes umiddelbart af kommuner som vil arbejde med reduktion af kemikalier og dermed lette kemikalietrykket i lokalområdet. 5 2004-2007, Dogme2000 for kommuner og miljø

2. Erfarings- og vidensindsamling 2. ERFARINGS- OG VIDENSINDSAMLING Udgangspunktet for denne rapport er resultaterne fra et forprojekt Erfarings- og vidensindsamling, Kemikalier fra februar 2005. Resultaterne herfra består af følgende delelementer: Status; katalog over gennemførte kemikalietiltag i Dogmekommunerne, Eksisterende viden fra udvalgte kilder om farlige kemikalier, Udvalgte parters/aktørers erfaringer med reduktion af kemikalietrykket og planer for det fremtidige arbejde på området. Det væsentligste resultat af erfarings- og vidensindsamlingen er udarbejdelsen af en liste på 120 prioriterede problematiske kemiske stoffer/stofgrupper, se bilag 1. 2.1 Fra 100.000 til 120 stoffer Udgangspunktet for forprojektet var at der er registreret 100.000 stoffer til anvendelse i EU. Antallet af stoffer gør det nødvendigt at foretage en identifikation af de mest problematiske med henblik på at udpege indsatsområder, der er væsentlige, og hvor kommunen kan gøre en forskel. Det blev besluttet at anvende nogle udvalgte kilder for at identificere de mest problematiske stoffer. Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer (LOUS) var en af hovedkilderne, idet der her er tale om stoffer, som både har nogle meget problematiske egenskaber som giftige, persistente, bioakkumulerbare og som anvendes i betydelige mængder, over 100 tons årligt i Danmark. Derudover var udvalgte kilder Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Informationscentret for Miljø og Sundhed, Miljøstyrelsens Kemikaliekontor, Arbejdstilsynet samt kommunerne selv med erfaringer omkring jordforurening, spildevand og affald. Liste over kilderne findes i Erfarings- og vidensindsamling, Kemikalier fra februar 2005. Denne gennemgang af kilder resulterede i en liste på ca. 120 stoffer, som alle medfører væsentlige problemer for miljø og sundhed. Listen er ordnet efter stofgrupper. For hvert stof er angivet effekter, miljø og sundhed, recipient samt hvor stoffet kan optræde i miljøet samt forekomst i produkter og anvendelse. Da der som tidligere nævnt mangler data på mange af stofferne, kan det ikke udelukkes, at der findes andre stoffer med væsentlige miljø- og sundhedsskadelige effekter. 2004-2007, Dogme2000 for kommuner og miljø 6

3. Udvælgelse af indsatsområder 3. UDVÆLGELSE AF INDSATSOMRÅDER Ved opstarten af Dogme-Life Kemikalieprojektet blev der hurtigt erkendt, at en liste på 120 stoffer ikke var håndterbar med hensyn til at pege på relevante indsatsområder og udarbejde handlingsplaner til brug for kommunerne. Derfor blev listen gennem en udvælgelsesproces reduceret til 11 indsatsområder. Processen er skitseret nedenfor og beskrevet yderligere i kap. 2 og i det følgende. 7 2004-2007, Dogme2000 for kommuner og miljø

3. Udvælgelse af indsatsområder 3.1 Fra 120 til 30 problematiske stoffer For at reducere listen på de ca. 120 stoffer blev der opstillet nogle kriterier: Stoffer, der er nævnt af mindst tre af de anvendte kilder. Stoffer, der har særlig stor udbredelse i mange industriprodukter, fx PFOS, eller anvendes i særlig stor mængde, fx olieprodukter. Stoffer, hvor kommunerne har særlige aktionsmuligheder, fx fordi stofferne er et problem i spildevand, affald eller forurenet jord fx tungmetaller og klorerede opløsningsmidler, eller fordi stofferne især optræder ved offentlige aktiviteter fx hypoklorit i svømmehaller. Stoffer, der er velreguleret, så problemerne må anses at ophøre eller blive betydeligt begrænsede over kort tid er fravalgt. Stoffer, hvor vores viden er så begrænset, at det forekommer vanskeligt at arbejde med specifikke handlemuligheder er fravalgt. Ud fra disse kriterier er der med udgangspunkt i listen over de 120 problematiske stoffer opstillet en liste på 30 særligt problematiske stoffer, som grundlag for det videre arbejde. Disse 30 stoffer (stofgrupper) fremgår af bilag 1. 3.2 Fra 30 problematiske stoffer til de 13 mest afgørende stoffer Af ressourcemæssige hensyn i projektet var det nødvendigt at reducere listen yderligere og forsøge at finde de mest afgørende problemstoffer. Følgende tre kriterier blev anvendt og resulterede i en liste på 13 stoffer: a. Kun ét tungmetal medtages på den endelige liste. b. Stoffer, for hvilke der er en bred almen erkendelse af, at en bedre indsats er påkrævet. c. Stoffer, som er så udbredt, at behov for en øget indsats er påkrævet. Kriterium a. Kviksølv blev udvalgt som særligt problematisk, fordi dette stof fortsat udgør et stort miljø- og sundhedsproblem, som der ikke p.t. er udsigt til løsning af. Kviksølv er endvidere meget mobilt. Reguleringen af kviksølv er stram, dog er der væsentlige undtagelser fx anvendelsen i amalgam til tandplomber og lyskilder. Derudover sker der verden over væsentlige emissioner fra fx kulfyring og affaldsforbrænding. Affald og spildevand fra tandlæger kan udgøre et miljøproblem og med de givne undtagelser kan amalgamplomber give et væsentligt bidrag til menneskers sundhedsmæssige belastning. EU-kommissionen har udarbejdet en fællesskabsstrategi for kviksølv. Blandt flere handlemuligheder, der beskrives heri, er det på lokalt plan aktuelt at begrænse brugen af amalgamplomber. Det vurderes, at de øvrige tungmetaller ikke udgør et problem af samme tyngde som kviksølv, også fordi den seneste regulering, fx RoHS-direktivet 1 begrænser brugen af tungmetaller i bl.a. elektronik. Dermed er det ikke sagt, at den nuværende indsats mod elektronik kan 1 Se Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 873 af 11. august 2006 om begrænsning af import og salg af elektrisk og elektronisk udstyr, der indeholder visse farlige stoffer. 2004-2007, Dogme2000 for kommuner og miljø 8

3. Udvælgelse af indsatsområder lempes. Den er tværtimod en forudsætning for, at kviksølv er udvalgt som afgørende problemstof. Kriterium b. Stoffer som fx bromerede flammehæmmere, plastblødgørere (phthalater) og nonylphenoler udvælges, fordi der i dag er en bred almen erkendelse af, at der er behov for at reducere brugen eller som minimum emissionen af disse. Vi tilslutter os denne vurdering. Dette gælder også for fx aktiv-stoffer i pesticider og lægemidler med de effekter, som de giver anledning til i henholdsvis natur/grundvand og spildevand/recipienter. Kriterium c. Stoffer som fx chlorerede opløsningsmidler, chlorerede paraffiner, PFOS samt PAH, kreosot og tunge kulbrinter og andre olieprodukter er valgt fordi de både er problematiske og er så udbredte i forskellige produkter, at en øget indsats forekommer påkrævet. 9 2004-2007, Dogme2000 for kommuner og miljø

3. Udvælgelse af indsatsområder De udvalgte 13 stoffer er beskrevet i følgende tabel: Karakteristika, effekt og forekomst af de 13 udvalgte mest afgørende stoffer. Kviksølv Kviksølv er som tungmetal specielt ved at være så mobilt, at det kan påvirke fødekæder verden over og dermed påvirke menneskers sundhed via nervesystemet. Amalgamplomber kan give et væsentligt bidrag til menneskers sundhedsmæssige belastning, og affald og spildevand fra tandlæger kan udgøre et miljøproblem. EU-kommissionen har udarbejdet en fællesskabsstrategi for kviksølv, hvori der beskrives flere handlemuligheder, bl.a. at begrænse brugen af amalgamplomber. Bromerede flammehæmmere Stofferne i denne gruppe indgår i plastmaterialer i bl.a. elektronik og tekstiler. Nogle stoffer indgår additivt, dvs. at de kan frigøres fra plast ved fordampning, fx PBB (polybromerede biphenyler) og PBDE (polybromdephenylether). Nogle af disse stoffer er nu forbudt. Andre stoffer indgår kemisk bundet i plasten og giver ikke samme belastning under brug, fx det meget anvendte TBBPA (tetrabrombisphenol-a). De bromerede flammehæmmere er udpeget, fordi de er tungtnedbrydelige, bioakkumulerende og giftige, og udbredelsen er stor. PFOS PFOS-forbindelser (perfluorooktansulfonater) er en stor gruppe stoffer, der har et højt indhold af fluor og kan nedbrydes til perfluorooktansulfonat. Dette ophobes i miljøet og levende organismer. Stofferne anvendes i mange sammenhænge: Voks, polish, maling, lak, trykfarve, imprægnering af tekstiler, læder, papir, rengøringsmidler (alment samt tæpperens og metaloverfladebehandling). Stofferne er endnu ikke sikkerhedsvurderet, men er optaget på Listen Over Uønskede Stoffer ud fra den store udbredelse, og de har persistente og bioakkumulerbare egenskaber. Klorerede paraffiner Klorerede paraffiner anvendes i mange tekniske produkter: Lim, køle- og smøremidler, skæreolier, maling og plast og som brandhæmmere. Nogle af stofferne er forbudt. Stofferne er kræftfremkaldende og svært nedbrydelige Klorerede opløsningsmidler Trichlorethylen og tetrachlorethylen er velkendt hos kommuner og amter som problem i jord og grundvand. Stofferne er tidlige brugt i stort omfang i jern- og metalindustri som affedtningsmiddel. I dag bruges stofferne fortsat i renserier. Stofferne er kræftfremkaldende og miljøskadelige. Dichlormethan anvendes i et vist omfang i industrien samt i malingfjernere af ældre type. Olie Mineralolieprodukter anvendes i store mængder til mange formål. Olie er et velkendt problem i jord og grundvand, især i form af dieselolie. Olie og benzin ville være mærket giftig eller miljøskadelig samt sundhedsskadelig, hvis ikke brændstoffer var underlagt særlige regler. Visse mineraloliefraktioner (nafta) er kræftfremkaldende og indgår i bl.a. oliemaling og bilplejeprodukter. 2004-2007, Dogme2000 for kommuner og miljø 10

3. Udvælgelse af indsatsområder PAH Polyaromatiske kulbrinter udgør et udbredt problem, da de er kræftfremkaldende og forekommer i miljøet i luft, spildevand og jord. PAH er typisk opstået som resultat af dårlig forbrænding. PAH anvendes ikke industrielt, men forekommer dog i visse produkter (fx bildæk), hvor det indgår i fyldstof (kønrøg). Kreosot Kreosot findes i tjære og er ikke kemisk veldefineret. Kreosot og kreosotforbindelser er kræftfremkaldende, dog afhængigt af indholdet af benz(a)pyren. Kreosot anvendes i rustbeskyttelsesmidler og tætningsmidler. Kreosot har tidligere været anvendt i stor udstrækning i træbeskyttelsesmidler og findes dermed i ældre imprægneret træ, fx sveller. Anvendelse af kreosot er i øvrigt reguleret med to bekendtgørelser af juni 2003. Visse alkaner (C9-C12 alkaner og isoalkaner) Disse kulbrinter har CAS-nr. 90622-57-4. Kulbrinterne anvendes meget udbredt (bl.a. i maling, fortyndere, voks, pudsemidler og affedtningsmidler). Specielt i renserier er anvendelsen øget i stedet for tri- og perklorethylen, hvilket anses for et miljømæssigt fremskridt. Stofferne er under vurdering i EU, da de mistænkes for at være meget persistente og bioakkumulerbare i miljøet. Aktivstoffer i pesticider Aktivstofferne i pesticider anses generelt for problematiske, enten på grund af stoffernes egne egenskaber eller nedbrydningsstoffernes egenskaber. Pesticider falder i mange grupper ud fra anvendelsesformål eller stoffernes kemiske natur: Herbicider, fungicider, insekticider etc. Selv om stofferne har forskellige egenskaber, også miljømæssigt, er de alle miljø- eller sundhedsskadelige i et omfang, så pesticider generelt bør undgås, hvor det er muligt. Nonylfenoler og andre alkylfenoler Nonylfenoler og andre alkylfenoler er kendt som hormonforstyrrende. Der er tale om en større stofgruppe, som har anvendelse i bl.a. maling og lak, hærdere og lim, samt evt. også i rengøringsmidler. Nonylfenoler er klassificeret som meget miljøskadelige. Virksomheder i malingbranchen arbejder med substitution af alkylfenolethoxylater. Aktivstoffer i lægemidler Lægemidler inklusive veterinærmidler har utilsigtede miljøeffekter, da de i vidt omfang passerer kroppen via urinen og udledes til miljøet selv efter passage af rensningsanlæg. Visse veterinærmidler spredes til miljøet med gylle eller ajle. Effekterne er mangeartede, alt efter stoftype. Eksempelvis udvikles der immunitet over for antibiotika i bakteriekulturer på rensningsanlæg. Phthalater Phthalater er en større stofgruppe, som i større eller mindre omfang har reproduktionsskadende og hormonforstyrrende effekter. I fortsættelse af denne klassificering er mange af stofferne p.t. under risikovurdering, mens visse stoffer er forbudt. Anvendelse som blødgører i PVC-plast er velkendt. Desuden anvendes phthalater i fugemidler og visse typer maling og lak. 11 2004-2007, Dogme2000 for kommuner og miljø

3. Udvælgelse af indsatsområder 3.3 Fra 13 mest afgørende stoffer til 11 indsatsområder Ved denne udvælgelsen endte vi med 13 væsentlige, problematiske stoffer. Ud fra ovenstående viden om i hvilke produkter disse stoffer findes, er der udpeget 11 indsatsområder, som er følgende: - Amalgam - Elektronik - Malevarer - Legetøj - Blød PVC - Tøj/tekstiler - Rengøringsmidler - Autoplejemidler - Pesticider - Kosmetik - Lægemidler (også veterinære) I følgende tabel er en oversigt over hvilke indsatsområder der omfatter hvilke stoffer: Legetøj Blød PVC Amalgam Elektronik Malevarer Tøj/- tekstiler Rengøringsmidler Autoplejemidler Pesticider Kosmetik Lægemidler Kviksølv x Bromerede flammehæmmere x x x PFOS x x x x Klorerede paraffiner Klorerede opløsningsmidler x Olie x PAH Kreosot Visse alkaner x x Aktivstoffer i pesticider x Nonylphenoler x x x x x Aktivstoffer i lægemidler x Phthalater x x x x Man kunne have valgt flere produkter, som indeholder de nævnte stoffer, fx lime og fugemasser, men i sammenligning med malevarer forekommer sidstnævnte at være det mest afgørende valg. Med hensyn til problematiske stoffer, som er fravalgt i processen, kan disse stoffer komme i spil igen i forbindelse med de valgte indsatsområder. Dette gælder fx LAS og andre 2004-2007, Dogme2000 for kommuner og miljø 12

3. Udvælgelse af indsatsområder miljøskadelige detergenter, der som sidegevinst kan reduceres, ved en indsats der primært sigter på reduktion af NPE fx ved begrænsning i brugen af rengøringsmidler. Som det fremgår af procesbeskrivelsen i dette kapitel, beror kriterierne for det endelige valg af indsatsområder ikke på dybtgående gennemgange af forskningslitteratur, men er baseret på projektgruppens almene kemiske viden kombineret med rammerne for dette projekt. 3.4 Målgrupper for indsatser Målgrupper for indsatser i dette projekt retter sig imod tre forskellige målgrupper: Borgere Virksomheder Kommunerne selv Målgrupperne spiller en vigtig rolle som modtager af budskabet. De kan være meget forskellige både i sammensætning og omfang. Der kan være store forskelle indenfor målgrupperne. Da de deltagende kommuner er meget forskellige, vil grupperne også kunne reagere meget forskelligt over for indsatsen. København er en storby og en hovedstad. Der er store boligområder med mange mennesker tilknyttet, og ganske få opdyrkede områder. Herning og Fredericia derimod har store landbrugsarealer. Erhvervssammensætningen, holdningsforskelle landsdelene imellem, den politiske sammensætning m.v. spiller også ind på forskelligheden i målgrupperne. I dette projekt skal der beskrives indsatser overfor alle tre målgrupper. Hvilke værktøjer der forslås afhænger af indsatsområdet. I følgende kapitel beskrives forskellige værktøjer. 13 2004-2007, Dogme2000 for kommuner og miljø

4. Idékatalog over værktøjer 4. IDÉKATALOG OVER VÆRKTØJER Ud fra de 11 udvalgte indsatsområder beskrevet i kapitel 3 er der udarbejdet et idékatalog over værktøjer med tilhørende indikatorer, som ses i bilag 2. Idékataloget er ikke udtømmende, men en række forslag, og for hvert værktøj er selve indikatorerne heller ikke udtømmende. Bilag 2 er opbygget efter indsatsområder i alfabetisk rækkefølge, startende med indsatsområdet Autoplejemidler. Værktøjerne for hvert indsatsområde er beskrevet for hver af de tre målgrupper borgere, virksomheder og kommunen selv. Der kan være angivet flere værktøjer for de enkelte målgrupper. Indikatorerne kan enten være indsatsindikator (i), belastningsindikator (b) eller tilstandsindikator (t). Langt de fleste indikatorer i idékataloget er indsatsindikatorer. Nedenfor er angivet eksempler på værktøjer og indikatorer for indsatsområdet Autoplejemidler for målgruppen borgere: Målgruppe Værktøjer Indikatorer Borgere Oplysningskampagner; herunder udarbejdelse af informationsmateriale om hvilke produkter skal undgås hos forhandlerne (husk at flere værksteder også er forhandlere). Fx happening hos lokal forhandler. Oplysninger om korrekt dosering af bilplejemidler/kemikalier. Formidle den viden der allerede findes (fx Informationscenter for Miljø & Sundhed) fx ved at udarbejde en folder der kan ligge hos bilforhandlere/autoværksteder med temaet: Hvordan plejer du din bil rigtigt og miljøvenligt. (i) = indsatsindikator Antal besøgende til happening (i). Antal interviews med borgere, herunder genkendelse af produkter (i). Antal interviews med borgerne om, hvor længe de har produkterne (i). Antal foldere udarbejdet (i). Antal informationsmateriale udsendt til bilforhandlere og autoværksteder (i). Udgangspunktet for udpegning af mulige værktøjer under de enkelte indsatsområder og målgrupper har været det niveau, hvor vi befinder os miljøbeskyttelsesmæssigt i Danmark. Det giver ikke mening at foreslå værktøjer, som allerede har været testet, og allerede har vist sig at virke som fx regelmæssige miljøtilsyn, miljøgodkendelser, spildevandstilladelser og indsamling af farligt affald. 2004-2007, Dogme2000 for kommuner og miljø 14

4. Idékatalog over værktøjer 4.1 Generelt om indikatorer For at synliggøre og måle indsats og effekt af forskellige værktøjer anvendes indikatorer. Ved at følge indikatorerne over tid fås et billede af udviklingen. Indikatorerne kan deles op i tre grupper afhængigt af, hvad indikatoren beskriver: Tilstandsindikator beskriver en tilstand, fx vandløbskvalitet, indhold af pesticider i grundvandet, antal små børn med allergi osv. Belastningsindikator beskriver en påvirkning, fx miljøfremmede stoffer i slam bragt ud på landbrugsjord, forbrug af pesticider, produktion af olie- og kemikalieaffald osv. Indsatsindikator beskriver omfanget af miljøindsatsen, fx antal gennemførte miljøtilsyn på virksomheder, antal uddelte informationspjecer osv. Tilstandsindikatoren oplyser direkte om en indsats har en effekt i fx naturen. Belastningsindikatoren oplyser kun om ændringer i påvirkningen og ikke om ændringerne har en effekt i fx naturen. Indsatsindikatoren måler kun på indsatsen og giver ingen oplysninger om, hvorvidt indsatsen har en effekt på belastningen og tilstanden af fx naturen. 4.2 Udpegning af indikatorer I dette projekt er udpeget indikatorer til hver af de indsatser, der testes i projektperioden. Derudover er der foreslået indikatorer til øvrige mulige indsatser i værktøjskassen. Hvor det har været muligt, er der udpeget tilstandsindikatorer. Det er imidlertid svært at finde tilstandsindikatorer, der kan måles indenfor projektets ressourcer og tidsramme og som passer med de valgte indsatser. Tilsvarende er desværre gældende for belastningsindikatorer, det har dog været muligt at udpege flere af dem. Langt de fleste af de foreslåede indikatorer er indsatsindikatorer. Disse indikatorer viser ikke direkte, om indsatsen har en effekt overfor påvirkning og tilstand, men kombineres de med kommunernes og andres erfaringer med effekten af lignende tiltag, kan de give en indikation af om indsatsen nytter. 4.3 Effekten af værktøjer I idékataloget er beskrevet mere end 100 værktøjer. Inden for dette projekt er der testet et mindre antal værktøjer. Det betyder, at vi for de øvrige værktøjer ikke får afklaret effekten. På baggrund af vores erfaringer med de kemikalie-aktiviteter, som allerede er gennemført i Dogme-kommunerne, har vi dog en forventning om, at de nævnte værktøjer alle har en effekt. Eksempelvis har Dogme-kommunerne gode erfaringer med information, kortlægninger, undervisninger o.l. i forhold til borgere, virksomheder og internt i kommunerne. Der hvor der er målt på værdien af gennemførte aktiviteter fx spørgeundersøgelser og målinger af 15 2004-2007, Dogme2000 for kommuner og miljø

4. Idékatalog over værktøjer mængder, kan der som regel konstateres en effekt af indsatsen på kort eller langt sigt afhængig af omfanget af den gennemførte aktivitet. De forskellige typer af værktøjer der foreslås anvendt i forhold til de tre målgrupper er: Borgere Information og kampagner Spørgeundersøgelser Tilbud om kurser og Gå-hjem -møder Brevkasse Samarbejde med skoler og seminarer m.fl. om miljøundervisning Virksomheder Information og kampagner Hjælp til selvhjælp, fx kortlægning, indførelse af miljøstyring og renere teknologi Spørgeundersøgelse Tilsyn, kontrol og dialog Temamøder Kommunen selv Fej for egen dør Information og kampagner Kortlægning Grønne indkøb, indkøbsaftaler Undervisningsmateriale Gå videre end miljølovgivning siger Rollemodel Tilsyn, kontrol og dialog, med egne institutioner Kurser Nogle af værktøjerne går igen overfor de tre målgrupper borgere, virksomheder og kommunerne selv fx formidling, information og kortlægning. Desuden vil der være forskel på værktøjernes brugbarhed overfor de tre målgrupper. Nogle værktøjer egner sig bedre overfor nogle af målgrupperne fx indkøbsaftaler hos virksomheder herunder kommunens virksomheder, og nogle værktøjer er meget specifik rettet mod en af målgrupperne fx Fej for egen dør hos kommunerne selv. På den måde vil der være fordele og ulemper ved valg af værktøjerne. Og det er vigtigt at være opmærksom på, da budskabet skal ramme modtageren klart og præcist. 2004-2007, Dogme2000 for kommuner og miljø 16

5. Test og testresultater 5. TEST OG TESTRESULTATER Ifølge ansøgningen til EU skal Dogme-Life kemikaliegruppen teste minimum fem værktøjer fordelt på forskellige indsatsområder og forskellige målgrupper. Der er i alt udvalgt 10 forskellige værktøjer til test i dette projekt, to pr. kommune. Hver Dogme-kommune har frit kunne vælge blandt de mange værktøjer i idékataloget; dog er der så vidt muligt taget hensyn til at teste flest mulige indsatsområder samt involvere alle tre målgrupper: borgere, virksomheder og kommunen selv. De 10 værktøjer med tilhørende indikatorer, der er udvalgt til test er beskrevet mere udførligt i bilag 2, hvor de er fremhævet med fed skrift. Test og testresultater er nærmere beskrevet i bilag 3. De udvalgte tests fremgår af skemaet nedenfor. Efterfølgende er der gengivet et kort resume af test og resultater for de 10 test. Indsatsområde Borgere Virksomheder Kommunen selv Test nr. Elektronik København Vurdering af bromerede flammehæmmere i grønne indkøb. Temamøde om grønne indkøb 7 Produkter til personlig pleje/ kosmetik Herning Produktvurderinger på hjemmeside Fredericia Information og temamøde Fredericia Information og temamøde 1 5 Legetøj Ballerup Informationsfolder Fredericia Information Ballerup Informationsfolder og temamøde Fredericia Information 4 5 Pesticider Albertslund Kortlægning og information. Albertslund Kortlægning og information 10 Blød PVC Albertslund Info om indkøb 9 Kviksølv (amalgam) Herning Tandlæger, krav og vejledning om spildevand og affald Herning Tandlæger, krav og vejledning om spildevand og affald 2 Autoplejemidler Ballerup Kortlægning, vurdering og substitution Ballerup Kortlægning, vurdering og substitution 3 Malevarer København Samarbejde med malerfirmaer og leverandører om skadelige stoffer 8 Rengøringsmidler Fredericia Grønne indkøb, temamøde 6 17 2004-2007, Dogme2000 for kommuner og miljø

5. Test og testresultater Dogme-Life kemikaliegruppen havde afsat 150 timer pr. kommune til test. I forbindelse med fastlæggelse af testplanen var det en udfordring at skulle holde sig indenfor den fastsatte ramme på 150 timer. De enkelte kommuner løste eventuelle ressourceproblemer ved hjemme i egen kommune at søge at få tildelt yderligere ressourcer udenom projektet. Dette har været muligt i større eller mindre grad. En anden variant er, at den gennemførte test blev planlagt udført i sammenhæng med en anden opgave, der alligevel skulle gennemføres i kommunen. Dogme-Life kemikaliegruppen forventede på denne baggrund, at de beskrevne tests kunne gennemføres med den planlagte ressource, der var afsat til projektet. Forbruget af ressourcer til gennemførelse af de enkelte tests er opgjort under forløbet herunder både timeforbrug og udgifter til konsulenter, trykning af foldere mv. Det er vigtigt i forbindelse med evt. fremtidig brug af det pågældende værktøj, at kende det samlede ressourceforbrug for at kunne opnå den samme effekt. 5.1 Beskrivelse af test og resultater Kosmetik/produkter til personlig pleje (test1) Lancering af hjemmeside for borgerne, hvor foreliggende viden om kosmetikprodukters indholdsstoffer og effekt på miljø og sundhed er samlet og gjort tilgængelige for den almindelige forbruger. Oplysninger om produkternes indholdsstoffer er fundet vha. varedeklarationerne og miljø- og sundhedsoplysninger om indholdsstofferne er fundet vha. kemidatabasen fra Informationscentret for Miljø og Sundhed. I hjemmesidens driftsperiode på ca. ½ år er der registreret 7500 besøg på hjemmesiden. På baggrund af den store interesse og de mange besøg på hjemmesiden vurderes det, at projektet med rimelighed kan forventes at have bidraget til en adfærdsændring og dermed en reduktion i kemikalietrykket fra personlige plejeprodukter / kosmetik. Kviksølv (test 2) Tilsyn hos tandklinikker med fokus på afledning af kviksølv med spildevandet og håndtering af kviksølvholdigt affald. Efter planen skulle tilsynene følges op af spildevandstilladelser med krav om spildevandsrensning og efter behov påbud om korrekt håndtering af affaldet. Under tilsynene kunne det konstateres at alle tandlæger har en form for rensning af spildevandet for kviksølv og har ordnede forhold vedr. håndtering og bortskaffelse af kviksølvholdigt affald. Samtidige analyser af spildevandet ved indløb til kommunens hovedrenseanlæg, viste et kviksølvindhold pænt under Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. På baggrund af disse konstateringer valgte kommunen midlertidigt at nedprioriterede yderligere tiltag overfor tandlægerne. Måleresultaterne på indholdet af kviksølv i indløb til kommunens renseanlæg var halveret efter gennemførelse af tilsyn hos tandlægerne. Tilsynet har formentlig skabt øget opmærksomhed omkring håndteringen af amalgam hos tandlægerne og dermed bidraget til at fastholde og muligvis lette kemikalietrykket fra amalgam. 2004-2007, Dogme2000 for kommuner og miljø 18

5. Test og testresultater Autoplejemidler (test 3) Der er udført en oprydning, kemikaliekortlægning og vurdering med henblik på substitution på fem autoværksteder samt på et kommunalt værksted der har/anvender autoplejemidler. Alle værksteder er beliggende i Ballerup Kommune. Kortlægningen er foretaget ved indhentning af sikkerhedsdatablade for de enkelte produkter. Produkternes indholdsstoffer er vurderet ved hjælp af databasen www.kemiguiden.dk Efterfølgende er de produkter, der indeholder stoffer, som står på Listen over uønskede stoffer (LOUS) anbefalet substitueret. Resultatet af testen er at gennemførelsen af substitution er en længerevarende proces, som ikke har kunnet nås i denne testperiode. Kommunens tilsyn og kortlægning af indholdsstoffer i autoplejemidler har medført bevidsthed hos værkstederne om muligheden for at fravælge produkter med problematiske indholdsstoffer og vigtigheden i at have styr på sikkerhedsdatablade. På kort sigt er det vanskeligt at dokumentere, at aktiviteterne har medført en reduktion af kemikalietrykket, men på længere sigt er det kommunens forventning at flere værksteder vil efterspørge mere miljøvenlige produkter. Legetøj (test 4) Grønt Sekretariat har i samarbejde med Sundhedsplejen udarbejdet hæftet "Legetøj til babyer og småbørn - en indkøbsguide til forældre". Guiden er bygget op omkring fem gode råd til at undgå unødige kemikalier, når forældre køber legetøj til deres børn. Hæftet er distribueret til omdeling i alle 0-6 års institutioner, til omdeling hos alle dagplejere og som en del af en informationskuffert til kommunens 1-årige. Desuden vil Sundhedsplejen medbringe hæftet ved besøg hos kommende forældre. Der er blevet udarbejdet en mappe til Sundhedsplejen med uddybende materiale om kemikalier i legetøj. Mappen blev overdraget på et temamøde for Sundhedsplejen. I testperioden er der desuden blevet udarbejdet en artikel til kommunens personaleblad, der er afholdt et temamøde for forældre, og kommunens indkøbskatalog er blevet gennemgået for miljøoplysninger. På baggrund af den store interesse for informationsmaterialet vurderes, at det har medvirket til en ændret adfærd og dermed bidraget til at lette kemikalietrykket fra legetøj. Legetøj og kosmetik/produkter til personlig pleje (test 5) Kortlægning på to daginstitutioner viste, at det er tidskrævende og til dels også vanskeligt at finde oplysninger om stoffer og vurdering af disse. Informationsindsatsen satte derfor fokus på enkle råd som fx.: Gå efter de miljømærkede produkter. I den forbindelse fandt vi, at der er behov for synliggørelse af miljømærkede plejemidler i kommunens indkøbskatalog. Den udarbejdede pjece om legetøj og plejemidler blev vel modtaget. Der blev udleveret ca. 3000 pjecer i første omgang og folderen blev genoptryk pga. efterspørgsel fra dagplejen. Der blev endvidere på informationssiden afholdt et møde. Der deltog fem, hvoraf de fire, enten som forældre eller via deres erhverv, havde oplevet allergiske reaktioner ved brug af plejemidler til børn. Konklusionen på mødet var derfor, at emnet kemikalier i børns hverdag, skal være tæt på folk, hvis de skal engagere sig i frivilligt arbejde. 19 2004-2007, Dogme2000 for kommuner og miljø

5. Test og testresultater På baggrund af den store interesse for folderen, vurderes at en del institutioner og forældre har ændret adfærd og dermed bidraget til at lette kemikalietrykket fra legetøj og produkter til personlige pleje/kosmetik. Rengøringsmidler (test 6) Der blev lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt de af kommunens decentrale indkøbere, der deltog i det afholdte informationsmøde. Undersøgelsen havde desværre så få besvarelser, at det er vanskeligt at konkludere på effekten af det afholdte møde. Andelen af kommunens indkøb af miljømærkede rengøringsmidler udgjorde i 2006 41 % mod ca. 30 % i 2005. Udviklingen viser generelt en positiv tendens over de seneste år, men stigningen i 2006 er større end tidligere år. Den positive udvikling kan dels tilskrives den løbende indsats fra kommunens indkøbschef og dels et øget fokus på kommunens brug af miljømærkede rengøringsmidler i forbindelse med indsatsen i denne test. Selvom der har været en positiv udvikling gennem nogle år, viser tallene, at udviklingen er forstærket af et øget fokus på kommunens brug af miljømærkede rengøringsmidler i forbindelse med det aktuelle projekt. Kemikalietrykket er dermed lettet. Elektronik (test 7) Der er foretaget en opfølgning på Københavns Kommunes indkøb af IT-udstyr i 2005 for at se på indholdet af bromerede flammehæmmere. Resultatet var positivt, idet bromerede flammehæmmere stort set ikke fandtes i kabinetter og lignende store plastdele, dvs. at leverandørerne var kommet videre end kommunens krav. Til gengæld har opfølgningen vist, at der nu forekommer andre stoffer, der også er miljø- og sundhedsskadelige: fosfat-estre. Ved et temamøde med indkøbere og leverandører kom det frem, at også printplader kan forventes at være fri for bromerede flammehæmmere fra 2009. Der anvendes her et stof, der er kemisk bundet og derfor accepteres ifølge Svanemærket. Ved temamødet viste leverandørerne interesse for at følge skrappe krav fra en indkøber som kommunen. Krav er med til at øge produktudviklingen. Denne fælles interesse er omtalt i en pressemeddelelse, som Københavns Kommune har udsendt, og Dell Computer har fulgt op med en lignende pressemeddelelse. Konklusionen af testforløbet er, at en ambitiøs grøn indkøbspolitik giver resultater, men kræver opfølgning. Kontrol af de faktiske indkøb i henhold til aftalerne giver ny viden og skaber dermed afsæt for nye miljøkrav. Kemikalietrykket er reduceret væsentligt, dels som følge af indkøbsordningen og dels som følge af virksomhedernes produktudvikling. Der er dog fundet nye problemer, hvilket viser behovet for opfølgning på grønne indkøb og tilpasning af købsaftaler. Malevarer (test 8) Hensigten var at opnå substitution af forskellige skadelige stoffer i malevarer via samarbejde med malerfirmaer og producenter. Hensigten var også at afprøve samarbejdsflader med forskellige parter i branchen. Det lykkedes ikke at nå frem til substitution i testperioden, og temamøde samt udbredelse af information er ikke foretaget. Malevarer er et stort og komplekst område, og der er mange barrierer at overvinde for at opnå substitution, bl.a. skepsis over for nye metoder samt 2004-2007, Dogme2000 for kommuner og miljø 20

5. Test og testresultater økonomiske forhold ved teknologiændringer. Substitution bør her ses som en længerevarende proces. I branchen som helhed er der konstateret vilje til en øget miljøindsats. I testperioden er der til gengæld indsamlet viden, der kan matche de nævnte barrierer, og der gives anbefalinger til konkrete ændringer. For eksempel kan der i større omfang end i dag anvendes vandfortyndbare produkter. Dermed er der nu baggrund for at gå videre med information, temamøder og konkret samarbejde med virksomheder, og der er anbefalinger til kommunen som bygherre. Kemikalietrykket er dermed ikke reduceret, men der er skabt et godt grundlag for tiltag, der vil kunne lette kemikalietrykket. Blød PVC (test 9) Der er udført en informationskampagne om blød PVC rettet mod handels- og kontorvirksomheder i Albertslund. Den omfattede råd og vejledning i forhold til indkøb af kontorartikler uden blød PVC. Omkring 160 virksomheder fik tilsendt materialet, og i forbindelse med et miljøtilsyn på 10 virksomheder efterfølgende, kunne det konstateres, at ingen af de besøgte virksomheder direkte havde taget rådene til sig fx ved at udforme en indkøbspolitik. På mere end halvdelen af de besøgte virksomheder havde kontaktpersonen ikke set informationsmaterialet. Det må derfor konkluderes, at indsatsen ikke har været målrettet nok mod den indkøbsansvarlige, og forventning om at få virksomhederne til at overveje indkøb uden blød PVC, er udeblevet. Det må konkluderes, at testen ikke har bidraget væsentligt til nedbringelsen af kemikalietrykket. Miljøadfærden og holdningen har måske flyttet sig lidt og en drøftelse af emnet med den indkøbsansvarlige i forbindelse med kommunens tilsyn kan yderligere bidrage til ændret adfærd. Pesticider (test 10) Der er foretaget en telefon-spørgeundersøgelse blandt borgerne i Albertslund med mange forskellige spørgsmål om miljø bl.a. om anvendelsen af pesticider. Formålet var at undersøge om der var sket en ændring i antallet af brugere af pesticider blandt borgerne fra 2001, hvor undersøgelsen viste, at 5 % anvendte pesticider. Undersøgelsen i 2006 viste, at 13 % af borgerne anvender pesticider. Det er mere end en fordobling i forhold til undersøgelsen fra 2001. Samtidig blev det undersøgt, om der anvendes pesticider til bekæmpelse ved Albertslund Kommunes egne aktiviteter. Her er resultatet positivt, da der ligesom i 2001, ikke anvendes pesticider på kommunale jord- og græsarealer til bekæmpelse af ukrudt. Der har været tale om en kortlægning uden opfølgende indsats indenfor testperioden. Det kan dog ikke udelukkes at interviewundersøgelsen i sig selv har medført en øget bevidsthed og dermed en evt. reduktion af kemikalietrykket hos de adspurgte borgere. 21 2004-2007, Dogme2000 for kommuner og miljø

5. Test og testresultater 5.2 Konklusion på testresultaterne I de 10 test er der benyttet en række forskellige værktøjer, som i vekslende omfang har vist sig effektive. Den følgende gennemgang af anvendte værktøjer i forskellige test viser, at værktøjer kan anvendes efter behov over for de forskellige indsatsområder. Værktøjskataloget i bilag 2 skal dermed opfattes som inspiration på tværs, når man står over for et bestemt indsatsområde. Nye hjemmesider med vejledning om, hvordan man kan undgå skadelige stoffer fx ved valg af produkter, har vist sig som et effektivt værktøj. Eksempelvis er siden www.kosmetiktjek.dk blevet anvendt i vidt omfang, bedømt ud fra antal besøg/klik på hjemmesiden. Værktøjet svarer til andre hjemmesider, der fokuserer på bestemte produkter, fx Keminøglen i autobranchen, Byggeriets kemidatabase etc. Temamøder afholdt ved testene har haft begrænset succes, når det gælder deltagerantal. Derimod kan resultatet for de fremmødte være godt, fx tæt kontakt mellem mødedeltagerne om problemer og muligheder. Temamøder har også vist sig at være et godt forum for drøftelser af nyudvikling. Alternativer til temamøder er direkte kontakt til borgere (fx via sundhedsplejersker) eller virksomheder (tilsyn). Her kan der ofte opnås en god direkte effekt. Opfølgning på diverse aftaler og ordninger har vist at have afgørende betydning. Der bør følges op på frivillige aftaler, fx indkøbsaftaler. Erfaringer fra elektronik-testen er, at der blev indsamlet ny viden, og der blev afdækket nye problemer, fx fosfatestre i elektronik i stedet for bromerede flammehæmmere. Dermed blev der basis for forbedret indsats og bedre aftaler, som ikke havde været mulig uden opfølgning. Tilsvarende viste pesticid-testen, at en statusundersøgelse bør ledsages af en opfølgende indsats. Kviksølv-testen viste, at opfølgning kan have en opmuntrende effekt, fx når en tandlæge får konstateret, at alle miljøforhold er på plads mht. spildevand og affald. Opmuntring har derved en forebyggende miljøeffekt. På andre områder har kommunen en bunden opgave med af følge op, fx ved tilsyn med drift af rensningsanlæg, tilsyn med renserier og andre virksomheder. Kortlægning kan give nyttig viden, fx om anvendelse af pesticider. Generelt bør kortlægninger følges op, hvilket kræver ressourcer og planlægning, jf. testen af autoplejemidler. I nogle tilfælde har udgivelse af pjecer ramt plet over for målgruppen, fx pjecer om plejemidler, fordi der er behov for kortfattede gode råd. Succesen er bedømt ud fra, at der i to test opstod behov for at trykke ekstra oplag af pjecer. Videnopbygning har vist sig at have afgørende betydning, især hvor der ikke ligger lettilgængelige råd på diverse hjemmesider. Videnopbygning er tidskrævende, men kan være nødvendig. Et eksempel er malevarer, hvor testen resulterede i viden, så kommunen fremover kan matche barriererne på området. Videnopbygning kan dermed være et nødvendigt pionerarbejde, hvis der ikke fra anden side findes det nødvendige grundlag for at tage fat på et indsatsområde. 2004-2007, Dogme2000 for kommuner og miljø 22

5. Test og testresultater Den indhentede viden bør udnyttes i fællesskab i fx Dogme-kommunerne, og den indhentede viden bør holdes ajour. Begge dele er med til at håndtere indhentet viden rationelt. Information skal generelt tilrettelægges nøje, så den er målrettet og fanger rette vedkommende. Lovgivning og regulering som værktøj er helt afgørende på mange områder, og dette projekt har da også koncentreret sig om de problemer, der ikke findes lovgivning om. Eksempelvis har det i malevare-testen vist sig, at VOC-direktivet har udvirket resultater, der går længere end hvad der med rimelighed kunne forventes via frivillige aftaler der er dog stadig behov for supplerende indsats. Situationen viser, at kommunerne via fx Kommunernes Landsforening bør udnytte den mulighed at påvirke lovgivning i Danmark og EU. Ressourcer og tid har vist sig at være den mest begrænsende faktor i testene. Det gælder både antal timer og kalendertid. For flere af testene har det været en udfordring at gennemføre testen indenfor den fastsatte ramme. De enkelte kommuner har løst eventuelle ressourceproblemer ved hjemme i egen kommune at få tildelt yderligere ressourcer udenom projektet, ved at koble testen til andre opgaver, der alligevel skulle gennemføres i kommunen og ved at reducere ambitionsniveauet for den enkelte test. Indsatsen bør forløbe over længere tid for visse indsatser, fx på autoværksteder og i malerbranchen. Fx er substitution ofte tidskrævende, fordi der skal flyttes vilje og holdninger, og der skal tilvejebringes brugbare alternativer. Nogle gange kræver substitution et teknologiskift (fx en ny lakeringslinie for pulverlak til metalemner), og substitution sker måske først, når en linie er nedslidt, eller en ny skal bygges. 23 2004-2007, Dogme2000 for kommuner og miljø