Byliv i Hvidovre bymidte Evalueringsrapport med anbefalinger
Denne afrapportering er kommet i stand på baggrund af en workshop med interessenter fra Hvidovre, der bragte ideer i spil ;l ak;viteter i Hvidovre bymidte og sam;dig kortlagde mulighederne for at realisere disse i en borgerdrevet udvikling af Hvidovre bymidte i 2015. Rapporten beskriver baggrunden for, konteksten og bud på den frem;dige håndtering af ak;viteter i Hvidovre bymidte og skal gerne inspirere ;l, hvordan Hvidovre bymidtes frem;dige byliv kan skabes. Bymidten har igennem en årrække stået uforløst hen og området ansporer i sin nuværende form ikke ;l byliv. Der færdes en del mennesker i bymidten, men området inspirerer ikke ;l at opholde sig og derfor iværksæhes nu ak;viteter, der åbner bymidten op for en alterna;v brug. Ak;viteterne skal i første omgang løbe over en etårs periode i 2015 og de skal kvalificere den permanente, fysiske omdannelse, der skal igangsæhes inden for de næste par år. Sam;dig skal ak;viteterne engagere borgere, foreninger, ins;tu;oner og erhvervsliv i skabelsen af en levende bymidte ;l glæde og gavn for fællesskabet i Hvidovre. Organisering Hvidovre Kommune engagerer i sommeren 2014 bylivsorganisa;onen GivRum ;l at undersøge poten;alet for borgerdrevne ak;viteter i Hvidovre bymidte med formålet at få en bred gruppe af interessenter involveret i realiseringen af ak;viteter i 2015. Scenen sæ4es Hvidovre bymidte længe været genstand for planer om omdannelser, der af forskellige grunde ikke er blevet realiseret, men nu har Hvidovre Kommune igangsat en ambi;øs og visionær proces, der på sigt skal skabe den bymidte, som borgerne i Hvidovre har fået s;llet i udsigt. I samarbejde med Hvidovre Kommune og proceskonsulenterne 12byer ;lrehelægges et forløb, hvor rammerne for de borgerdrevne ak;viteter bliver klarlagt og interessenterne omkring Hvidovre bymidte bliver inddraget. Forløbet indledes med en workshop med deltagelse af ca. 60 interessenter. Den viden og de ideer der kommer ud af workshoppen skal inspirere ;l og udmønte sig i konkrete ak;viteter i
Hvidovre bymidte i 2015, som skal faciliteres i et samarbejde mellem Hvidovre Kommune og GivRum. Nye metoder tages i brug Der har al;d eksisteret engagerede borgere og Danmarks rige foreningsliv og mange kulturins;tu;oner er gode eksempler herpå. Gennem ak;v deltagelse er vores byer skabt og derfor har Danmark velfungerende byer funderet på fællesskaber. Disse fællesskaber har dog under;den været presset af uhensigtsmæssig byudvikling, hvor poli;kere og embedsværk egenrådigt har vedtaget store beslutninger uden at borgerne reelt har fået medindflydelse. Ressourcer bringes i spil Workshoppen har ;l formål at få udbredt kendskabet ;l planerne omkring bymidten og få ak;veret de ressourcer, der er i kulturlivet i Hvidovre, så de trækkes mod bymidten. På længere sigt skal inddragelsen munde ud i et stort borgerdrevet engagement, der sæher scenen for bymidten som en ak;v og levende plads i midten af Hvidovre. Når der skal laves fysiske omdannelser i byer, har høringer og borgermøder tradi;onelt været borgernes mulighed for at komme ;l orde og få indflydelse på udviklingen. Det er dog ikke al;d, at borgerne står ;lbage med fornemmelsen af medindflydelse på disse processer og derfor har Hvidovre kommune valgt en anden vej. De har iværksat en strategi for midler;dig anvendelse, der skal modne området ;l den langsigtede udvikling. Det første skridt i den borgerinddragende proces er at lave en workhop, hvor borgerne bliver spurgt ind ;l, hvilket byliv de ønsker for området og hvordan de selv kan bidrage ;l at deres ønsker bliver realiseret. Til workshoppen inviteres lokale ildsjæle, kommunale aktører og poli;kere, der alle får mulighed for at være involveret i udviklingen af Hvidovre Bymidte. Deltagerne udvikler konkrete ideer ;l ak;viteter på området med udgangspunkt i tre fysiske nedslagspunkter, der kan fungere som ramme for ak;viteter i bymidten:
Risbjerggård Projekthuset Pladsen & Haven Risberggård har i en menneskealder eller to huset kro, restaurant, dansested, keglebane, ungdomsoprør mm. Der er allerede nogle eksisterende brugere i dag;merne i form af foreninger og der er mulighed for at låne gra;s selskabslokaler. Væsentlige indsatsområder for ak;vering af Risbjerggård kan være: en kommunika;v indsats, der gør opmærksom på stedets muligheder at lave samlende ak;viteter for stedets eksisterende brugere at etablere en borgerdrevet enhed, der står for booking og driz Projekthuset er en villa ved siden af Risbjerggård, der skal rives ned inden for et års ;d. Den står tom ind;l da og derfor er det oplagt at tænke midler;dige ak;viteter ind i villaen, der for en periode vil kunne fungere som værksted, kontor, atelier og lign. Væsentlige indsatsområder for ak;vering af Projekthuset kan være: at ini;ere/engagere projekter med en længere varighed (ikke events) at udnyhe huset nedrivning ;l at male/bygge etc. at tænke i overnahende gæster og dermed bruge huset som bolig i perioder Pladsen & Haven er det frie, udendørs areal, der ligger omkring Risbjerggård og Projekthuset. Området har stor synlighed, da det ligger ud ;l Hvidovrevej og området vil derfor egne sig ;l (kunst)installa;oner og arrangementer primært i løbet af sommerhalvåret. Væsentlige indsatsområder for ak;veringen af Pladsen og Haven kan være: at tænke i sæsonbetonede arrangementer evt. mad at inddrage flere elementer/aktører ;l samme arrangementer at tænke stort, da der er plads ;l det
Workshop og proces Borgerinddragelsen påbegyndes ved at lave en ressourcekortlægning af eksisterende kulturelle ;lbud i Hvidovre ;l en mindre workshop d. 11. november, hvor kommunalt ansahe med interesse i udviklingen af området (og som senere deltager i workshoppen) deltager. De byder ind med deres perspek;ver på ak;viteter i Hvidovre bymidte og hvilke aktører, der kan inddrages med henblik på, at få realiseret disse. Input fra denne workshop munder ud i øget viden omkring eksisterende ;lbud i Hvidovre og hvilke interesser, der er i forhold ;l ak;viteter i bymidten. Disse input er med ;l at forme det endelige koncept for den store workshop, der bliver aaoldt i Risbjerggård d. 26. november. Onsdag d. 26. nov. bliver således dagen, hvor borgere, poli;kere, ungdoms- og ældreråd, kulturins;tu;oner, embedsfolk og lokale foreninger m.fl. mødes for at kickstarte udviklingen af Hvidovre bymidte med ideer ;l midler;dige ak;viteter, der skal tegne den permanente udvikling. Forslagene ;l ak;viteter rummer en mangfoldighed, der illustrerer poten;alet i bymidten og der er således rigeligt at arbejde videre med, når bymidten i 2015 skal fyldes med byliv. De mange gode bud på ak;viteter ;l Hvidovre bymidte har Hvidovre Kommune samlet op på i et selvstændigt idekatalog. Næring?l bymidten På workshoppen bliver mulighederne for borgerdrevne ak;viteter kortlagt og der opnås en fælles viden om, hvilke ideer og ressourcer, der er ;lstede ;l at løze opgaver i forbindelse med realisering. Nogle forslag er mere realis;ske end andre, men det væsentlige i denne forbindelse er, at deltagerne og dermed byen indser, at der er et væld muligheder og også meget væsentligt, at de selv kan have indflydelse på de ak;viteter, der ender med at kendetegne den midler;dige ak;vering af bymidten. Workshoppen skal dermed føre ;l at styrke og udbygge netværket af ressourcestærke og ini;a;vrige borgere og aktører i Hvidovre og engagere dem i at realisere egne projekter i Hvidovre bymidte og nu bliver opgaven at følge op på workshoppens indledende resultat.
Momentum skal fastholdes Med workshoppen bliver det tydeligt, at der er mange engagerede borgere i Hvidovre og at de kan udgøre en stor ressource i det videre forløb. Det er dog udfordrende og omskizeligt arbejde at lave borgerdrevet byudvikling og derfor er det vig;gt, at det momentum som workshoppen skabte bliver fastholdt. Skal det borgerdrevne poten;ale forløses, kræver et stort fokus på det rela;onelle arbejde fra kommunens side. Borgeren, der ønsker at lave en ak;vitet i bymidten, skal have oplevelsen af at blive taget alvorligt og kommunen skal i den forbindelse sørge for, at vejen fra tanke ;l handling bliver så hur;g og gnidningsfri som muligt. Hvidovre Kommune har afsat ressourcer ;l denne rolle i form af en kontaktperson, der har overblikket over ak;viteterne og mulighederne. Denne person skal varetage og håndtere udfordringer og uklarheder og sørge for at koordinere de forskellige ak;viteter, så de bidrager ;l det fælles formål, at skabe et bedre byliv i Hvidovre bymidte. Borgernes deltagelse Borgerne har tradi;onelt en forventning om, at de i forbindelse med høringer kan give deres mening ;l kende og at kommunen skal rehe ind ezer denne. Med Hvidovre Kommunes strategi om borgerdrevne ak;viteter i en midler;dig periode, gælder dog en anden præmis for borgernes inddragelse, da det er borgernes eget engagement i realisering af ak;viteter i bymidten, der er afgørende for at få indflydelse. Der ligger en vedvarende opgave for Hvidovre Kommune i at kommunikere de anderledes vilkår for borgerinddragelsen i forbindelse med de midler;dige ak;viteter. I den forbindelse er det væsentligt, at rammerne for den midler;dige periode er klare, så borgerne forstår, at der kræves eget engagement, før ak;viteterne realiseres. Da det må forventes, at det ikke er alle, der har ;d eller lyst ;l at realisere ak;viteter i bymidten, kan kommunen med fordel overveje, hvordan man også kan ;lgodese de aktører, der kommer med viden og netværk, men som ikke nødvendigvis har ;d eller lyst ;l at arrangere.
Facilitering af ak?viteter Nogle ak;viteter kræver flere ressourcer end andre, både i forhold ;l økonomi, kompetencer og ;d. Nogle af de opgaver, der kræver økonomi, kompetencer og ;d vil med fordel i starten kunne varetages af kommunen, men henover ;d vil disse opgaver kunne overlades ;l de engagerede borgere. derved at øge kendskabet ;l ak;viteter og arrangører, at tænke i synergier og sparring mellem de forskellige ak;viteter og evt. at give noget beslutningskompetence ;l en månedlig demokra;sk forsamling. Der er forskellige måder at inddrage borgere på og dehe illustreres ved følgende arrangementstyper, der kan fungere alene, men som fungerer bedst i et sammenspil med hinanden. Netværksarrangementer Når de midler;dige ak;viteter skal skydes i gang er det vig;gt at skabe gennemsig;ghed i processen. På den måde kan der skabes ejerskab og en udvidet interesse for at bidrage med ak;viteter og der kan tænkes i et forum, hvor borgerne kan dele deres ideer og få sparring. Et eksempel på et arrangement kan være aaoldelse af Åbent Hus i Risbjerggård, der kan kick starte årets ak;viteter. Til et åbent hus arrangement kan alle bydes indenfor, men ingen forpligter sig i første omgang og det kan skabe rum for, at folk kan mødes på tværs af erfaring, interesse og engagement og derved sikres en mangfoldighed i projektet. Et andet eksempel er at arrangere månedlige informa;ons- og koordineringsmøder i Risbjerggård for Professionelle arrangementer Med de nye muligheder for ak;viteter i Hvidovre bymidte, er det væsentlig at konkre;sere og synliggøre poten;alerne. Det kan være vanskeligt og abstrakt for borgere at fylde bymidten med nyt liv, hvorfor der kan være brug for nogle, der går forrest. Derfor kan det overvejes at få professionel hjælp fra eksempelvis kunstnere eller arrangører ;l at igangsæhe processen. Ved at ak;vere erfarne aktører kan man vise vejen for, hvad de nye muligheder kan byde på med uds;llinger, events eller andre ak;viteter. Der skal selvsagt sørges for, at projekter har borgerinddragende og ak;verende karakter.
DeHe kan dels inspirere borgere ;l selv at tage ini;a;v og det kan sam;dig være med ;l at øge opmærksomheden på bymidten, da ak;viteterne kan have en kvalitet, der ;ltrækker ressourcer udenfor bygrænsen. Fællesskabsarrangementer Med borgerdrevne ak;viteter er et af de væsentligste formål at få folk ;l at mødes, så der kan etableres fællesskaber med ;lknytning ;l det område, der skal udvikles. En måde at få folk ;l at mødes er ved at skabe rammerne for, at de kan samarbejde om et arrangement. Ved at etablere og facilitere et skabende fællesskab vil sandsynligheden for at ak;viteterne ezerfølgende kan blive selvbærende og styrende øges. Som borger fastholder man nemlig engagementet, hvis man i et fællesskab har defineret en forpligtende og mo;verende retning for projektet. Brugerdrevne ak>viteter Et af de fornemmeste formål med ak;veringen af områder, der skal udvikles er at skabe ak;vitet og en bæredyg;ghed i disse, så borgerne selv bliver kulturskabere. Ak;viteterne her er kendetegnende ved at være fuldstændig styret af de enkelte borgere og arrangører. Den slags ak;vitet fører ;l succesoplevelser for arrangørerne, der lærer, at der med en fleksibel og mo;verende ramme simpelt kan aaoldes arrangementer uden udefrakommende midler og uden anden hjælp end den, man kan få ved hjælp af stedets ressourcer. Det er derfor oplagt i en borgerdrevet proces at ini;ere arrangementer, såsom fes;valer, sommerfester og kulturdage, hvor det er muligt for flere aktører at indgå med deres egne ak;viteter. Udover at det vil gøde fællesskabet, vil det også give større og bedre arrangementer ud fra ra;onalet om at 1+1=3. Borgerini;erede ak;viteter kommer i stand ved at tænke i ;lgængelighed og ejerskab. Der skal være et højt kommunika;onsniveau og så skal borgernes ønsker og behov generelt ezerkommes ved at sørge for en indbydende rammeazale fra projektets start
Herfra og frem På workshoppen blev kimen ;l en midler;dig ak;vering af Hvidovre bymidte lagt med et konstruk;vt fokus og en defineret ramme omkring ak;viteter på Risbjerggård, Projekthuset og Pladsen & Haven og dermed er præmissen for det videre forløb klarlagt. Det er vig;gt at fokusere på muligheder og ikke begrænsninger, når borgerne melder sig på banen med idéer. Heri ligger en vig;g opgave ved at favne bredt og være lydhør overfor alle stemmer, være nysgerrig på borgernes præmisser og anerkende deltagelsesinteressen. Engagement og ejerskab varierer dog fra borger ;l borger, hvor nogle har behov for at realisere egne projekter og andre deltager blot for at kunne indgå i et fællesskab og hjælpe med udvikling af et lokalområde. Fokus skal være på de, der vil og viser interesse, for hvis nogle viser vejen og mulighederne, følger flere med. Foreningslivet og ins;tu;onerne er vig;ge i den forbindelse, da de allerede arbejder med almennyjge projekter og de skal indse, at bymidten fremover danner ramme om nye muligheder for eksponering, udbredelse, samarbejde og værdiskabelse. Borgerinddragelse er en langvarig proces og det er en ny praksis for både kommune og borgere og et stort engageret er dermed ikke noget, der etableres på et øjeblik. Er man tålmodig, er det dog muligt at skabe inkluderende rammer og dermed et ejerskab hos borgere, så de selv driver udviklingen.