Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi 2012
Indhold Videnscenter for Psykotraumatologi... 3 Mission... 3 Vision... 3 Målgrupper og samarbejdspartnere... 4 Kort over samarbejdspartnere internationalt og nationalt... 6 Indsatsområder... 7 Vold... 7 Udsatte Børn... 10 Katastrofer... 11 Kronisk sygdom... 12 Forebyggelse... 14 Krig og flygtninge... 15 Det psykotraumatologiske forskningsnetværk... 16 Kommunikation... 17 Organisation... 18 Fysisk placering... 18 Nuværende organisering og ledelse... 18 Medarbejdere... 19 Finansiering og budget... 19 2
Videnscenter for Psykotraumatologi Videnscenter for Psykotraumatologi (VfP) blev dannet i 2009 som et led i etableringen af det nye psykologistudie på Syddansk Universitet. Videnscentret har siden 2009 etableret sig som det ledende nationale videnscenter for psykotraumatologi, der arbejder for at styrke forskning i traumeforårsagede psykiske krisetilstande med henblik på at forbedre den krisepsykologiske behandling og forebyggelse både nationalt og internationalt. Psykotraumatologi er et psykologisk fagområde, som beskæftiger sig med forebyggelse, behandling og forskning i: Hvilke situationer der traumatiserer mennesker. Hvilke efterreaktioner der kan opstå, når et menneske har været udsat for en traumatisk hændelse. Hertil knytter sig særligt lidelsen posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD). Den videnskabelige kortlægning af PTSD er den naturlige forudsætning for, at traumatiserede mennesker kan hjælpes dygtigt, præcist og effektivt. Mission Centrets mission er at skabe det vidensmæssige grundlag for at forbedre livskvaliteten for mennesker med traumeforårsagede psykiske lidelser, herunder PTSD, samt bidrage til at mindske forekomsten af traumeforårsagede lidelser. Vision Centrets vision er som nationalt videnscenter at samle viden om traumeforårsagede psykiske krisetilstande og gennem en bred selvstændig forsknings- og metodeudviklingsindsats i sammenhæng med en klinisk indsats at forbedre diagnostik, behandling og forebyggelse.
Mission og vission indfries gennem følgende fokusområder: Forskning Metodeudvikling Uddannelse Formidling Målgrupper og samarbejdspartnere Det klinisk-psykologiske forskningsmiljø. Myndigheder, herunder Sundhedsstyrelsen, Social- og Integrationsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Politiet, Forsvaret og Beredskabsstyrelsen. Praktiserende psykologer og behandlere samt mennesker med kontakt til traumatiserede borgere, herunder læger og andet sundhedspersonale, sagsbehandlere, politi, soldater, personale på asylcentre med flere. Mennesker med traumerelaterede lidelser. Samfundet i øvrigt: universiteter, organisationer og civilsamfundet. 4
Fondsprojekter 2009-2012 Center for Voldtægtsofre, Århus Psykiatriens Forskningsfond, Region Syddanmark Finansrådet og Nationalbanken Psykiatriens Forskningsfond på Færøerne Dansk Industri, Games of Health Socialstyrelsen Trygfonden Mødrehjælpen Det Kriminalpræventive Råd Mary Fonden Edith og Godtfred Kirk Christiansens Fond Egmontfonden Nationale samarbejdspartnere 2009-2012 Børne & Ungdomspsykiatrisk Afdeling, OUH Center for Voldtægtsofre, Århus Dansk Krisekorps Kæbekirurgisk afdeling, Århus Landsorganiseringen af Kvindekrisecentre Landsforeningen Præmatures Vilkår Pædiatrisk Forskningsenhed, OUH Rygcenter Syddanmark TUBA Danmark Arbejds- og miljømedicinsk klinik, Region Syddanmark Incestcenter Fyn, Odense Finansrådet, Nationalbanken Indvandrer medicinsk klinik, OUH Afdelingen for psykosocial kræftforskning Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab Center for Inklusion, Odense Klinik for traumatiserede flygtninge, region Sjælland Dansk Epilepsi forening Tale-høre instituttet, Risskov Falck Healthcare Klinik for traumatiserede flygtninge, Holstebro Krisecenter Odense Ventilen Mødrehjælpen Psykiatrisk traumeklinik for flygtninge, Gentofte Rehabiliteringscenter for torturofre, Jylland Socialstyrelsen Center for seksuelt misbrugte Psykiatrien Thorshavn Rehabiliteringscenter for torturofre, Fyn Smerteklinik, Region Syddanmark Center for udsatte flygtninge/dansk flygtningehjælp Psykologisk Institut, Århus Retsmedicinsk institut, Århus Støttecenter mod Incest Center for børn udsat for overgreb Kræftrehabilitering, Odense SFI, København Familiehus Tarup Knowledge Lab 5
Kort over samarbejdspartnere internationalt og nationalt I takt med vi får nye samarbejdspartnere opdateres kortet. Du kan altid finde det sidst opdaterede kort på Videncentrets hjemmeside psykotraume.dk eller på google maps. Sidstnævnte giver mulighed for at zoome ind og se nærmere på de enkelte lande.
Indsatsområder Krig Veteraner Flygtninge Vold Voldtægt Vold i familien Bankrøverier Vold på arbejdet Udsatte Børn Incest Overgreb mod børn Småbørnstraumer Børn af alkoholikere Forebyggelse Sexuelle overgreb Ensomhed Epidemiologi Kritisk sygdom Rygpatienter, Whiplash Intensiv ptt, smerter Epilepsi, Brystkræft Forældre til syge børn Katastrofer Seest Indsats efter katastrofer Tsunami Vold A) Indenfor området voldtægt er VfP internationalt førende. Vi har beskrevet den behandlingsmodel, vi har været med til at udvikle, og som af mange anses modellen for best practice. I januar 2012 startede et center i Utrecht i Holland
bygget op efter den danske model. Vi er det eneste center i verden, der har publiceret undersøgelser baseret på konsekutive klienter og fulgt dem i prospektive undersøgelser. Endvidere har vi taget initiativ til afholdelse af de internationale konferencer for voldtægtsofre, der holdes hvert andet år i forskellige europæiske lande (2012 i Galway, Irland). Bramsen, R. H., Elklit, A. & Nielsen, L. H. (2009). A Danish Model for Treating Rape Victims A Multidisciplinary Public Approach. The Journal of Aggression, Maltreatment, and Trauma, 18, 886-905. Elklit, A. & Shevlin, M. (2010). General Practice Utilization After Sexual Victimisation: A Case Control Study. Violence against Women, 16 (3), 280-290. Elklit, A. & Shevlin, M. (2010). Female Sexual Victimization Predicts Psychosis: A Case-Control Study Based on the Danish Registry System. Schizophrenia Bulletin. Elklit, A. & Christiansen, D. (in press). Risk factors for PTSD in female help-seeking victims of sexual assault. Violence and Victims. Bramsen, R. H., Lasgaard, M., Koss, M. P., Shevlin, M., Elklit, A. & Banner, J. (in press). Testing a Multiple Mediator Model of the Effect of Childhood Sexual Abuse on Adolescent Sexual Victimization. American Journal of Orthopsychiatry. Bramsen, R. H., Lasgaard, M., Koss, M. P., Shevlin, M., Elklit, A. & Banner, J. (2012) Adolescent sexual victimization: A prospective study on risk factors for first time sexual assault. European Child & Adolescent Psychiatry, 21: 521-526. Elklit, A. & Kurdahl, S. (2013). The psychological reactions after witnessing a killing in public in a Danish high school. European Journal of Psychotraumatology. B) Videnscentret har bidraget til flere forsknings- og evalueringsprojekter om vold i familien bl.a. for Mødrehjælpen, Dialog mod Vold, Odense Krisecenter, Familiehus Tarup og Lærkeskolen i Årup. Fokus er forældres evne til at komme videre personligt og fungere som gode forældre trods volden. I tilgift udvikler og validerer vi en ny tegneserie test til de mindste skolebørn, støttet af Egmont fonden. Elklit, A., Nielsen, L. H., Lasgaard, M. & Duch, C. (Accepted). A Cartoon-Based Measure of PTSD Symptomatology in Children Exposed to a Disaster. Journal of Loss and Trauma, 18: 54-63, 2013. 8
Roenholt, S., Troensegaard, A. M. & Elklit, A. (Submitted). A Cartoon Based Measure to Assess PTSD Symptoms in Children: Psychometric Properties of Darryl in a Danish Sample. American Journal of Public Health. Beck, N. & Elklit, A.: Ud af voldens skygge. Evaluering af rådgivning og behandlingseffekt. (2012). Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet. 1-79. C) Vi har kortlagt akutte og senere reaktioner på bankrøverier hos 500 røveriofre gennem 1½ år. Det er den hidtidigt største undersøgelse, som vil kaste lys over hvilke mekanismer, der indgår i akut stress forstyrrelse (ASD). Vi har et tæt samarbejde med australieren Richard Bryant, der er verdens førende indenfor ASD området. Hansen, M. & Elklit, A. (2011). Predictors of Acute Stress Disorder in Response to Bank Robbery. European Journal of Psychotraumatology, 2: 5864. Hansen, M., Armour, C. & Elklit, A. (2012). Assessing a Dysphoric Arousal model of Acute Stress Disorder Symptoms in a Clinical Sample of Rape and Bank Robbery Victims. European Journal of Psychotraumatology. Hansen, M. & Elklit, A. (2012). Et nationalt studie af bankrøveri de psykologiske følgevirkninger og prædikatorer for PTSD. Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet, 1-49. Hansen, M. & Elklit, A. (2012). Does acute stress disorder predict posttraumatic stress disorder following bank robbery. Journal of Interpersonal Violence. Hansen, M., Lasgaard, M. & Elklit, A. (in press). The Latent Factor Structure of Acute Stress Disorder following Bank Robbery: Testing Alternative Models in the light of the pending DSM-5. British Journal of Clinical Psychology. Hansen, M. & Elklit, A. (2011) Predictors of Acute Stress Disorder in Response to Bank Robbery. European Journal of Psychotraumatology, 2: 5864. D) Sammen med Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik i Herning gennemfører vi netop nu en toårig prospektiv undersøgelse over voldsudsatte i psykiatrien i Region Syddanmark. Undersøgelsen vil blive den første af sin art, hvor man bruger baseline data og udnytter organisatoriske oplysninger. 9
Udsatte Børn A) Gennem otte år har VfP haft et nært samarbejde med Incestcenter Fyn og hjulpet centret med at udvikle en behandlingsmodel og evalueret effekten af deres behandling. For Social- og Integrationsministeriet gennemfører vi for øjeblikket en undersøgelse af de frivillige centre kan de levere det samme som det meget professionelle Incestcenter? Elklit, A. (2009). Traumatic Stress and Psychological Adjustment in Treatment-seeking Women Sexually Abused in Childhood: a Follow-up. Scandinavian Journal of Psychology, 50, 251-257. Karstoft, KI., Beck, N. & Elklit, A. (2012). Senfølger & behandling af seksuelt misbrug i barndommen. Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet. B) I et samarbejde med det Nationale Center for Velfærd (SFI) bearbejder vi dele af deres store undersøgelse af barndomsovergreb. Tre artikler er indleverede; tre er under udarbejdelse. Rønholt, S., Beck, N. N., Karsberg, S. & Elklit, A. (2012). Post-Traumatic Stress Symptoms and Childhood Abuse Categories in a National Representative Sample: Associations to Body Mass Index (BMI). European Journal of Psychotraumatology. C) Små børn er ekstremt sårbare overfor traume/smerteoplevelser og disse oplevelser kan potentielt ændre deres neurale, emotionelle og perceptionelle systemer i en sådan grad, at det på sigt fører til psykisk lidelse. VfP har i 2012 afholdt den første nationale konsensuskonference om identificering og vurdering af småbørnstraumer. Med udgangspunkt i de redskaber der blev præsenteret på konferencen, nedsatte vi en tværfaglig arbejdsgruppe, der arbejder fokuseret med at samle erfaringer og relevant forskning indenfor småbørnstraume området i løbet af det næste år. Der er på nuværende tidspunkt udformet retningslinjer og anbefalinger til nye fokusområder, der vil blive sendt til Sundhedsstyrelsen i et håb om at skabe opmærksomhed på et område, der helt tydeligt kan have store konsekvenser både menneskeligt og økonomisk. 10
En DVD med oplæggene fra konferencen kan rekvireres hos VfP, og en rapport om identificering og vurdering af småbørnstraumer vil blive udgivet fra videnscentret. Karsberg, S. og Rønholt, S. (2012). Hvordan identificerer og vurderer vi småbørnstraumer? En sammenfatning af en tværfaglig arbejdsgruppes overvejelser. Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet. D) Sammen med behandlerorganisationen TUBA analyserer vi et omfattende vurderingsmateriale, som vil belyse de massive problemer, som unge af alkoholiske forældre har. Mackrill, T. & Elklit, A. (2012). Treatment-seeking young adults from families with alcohol problems. What have they been through? What state are they in? Counselling and Psychotherapy Research. Katastrofer A) Efter fyrværkeribranden i Seest undersøgte vi beboerne efter 3 og 15 måneder, indsatspersonalet efter 5 og 17 måneder og børnene efter 16 og 36 måneder. Forekomsten af PTSD var 13 % hos de voksne og 15.5 % hos børnene. Disse PTSD rater var uændrede ved anden måling. Et traumekursus blev iværksat for børnene, hvilket nedbragte forekomsten af PTSD markant. Elklit, A. (2007). Psychological consequences of a firework factory disaster in a local community. Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology, 42 (8), 664-668. B) Centret er deltager i to europæiske netværk: EUTOPA og TENTS, der begge har udarbejdet retningslinjer for det psykosociale arbejde efter katastrofer. Centret har også været deltager i revisionen af Sundhedsstyrelsens retningslinjer på området. Vi planlægger et nyt initiativ sammen med vores israelske og norske samarbejdspartnere for at forbedre indsatsen ved kommende terrorhandlinger eller katastrofer. Witteveen, A.B., Bisson, J. I., Bolding, H. B., Ajdukovic, D., Arnberg, F., Elklit, A. et al. (2012). Postdisaster Psychosocial Services across Europe: the TENTS project. Social Science and Medicine, 75: 1708-1714. 11
C) Vi har lavet tre undersøgelser på Island af de psykologiske eftervirkninger hos børn og voksne efter jordskælv og snelaviner, og har desuden gennemført en undersøgelse i Malaysia af unge tsunami overlevende. Finnsdóttir, T. & Elklit, A. (2002). Psychological Sequelae in a Community hit by an Avalanche. Journal of Traumatic Stress, 15 (6), 479-485. Bödvarsdóttir, I. & Elklit, A. (2004). Psychological reactions in Icelandic earthquake survivors. Scandinavian Journal of Psychology, 45 (1), 3-13. Bödvarsdóttir, I., Elklit, A. & Guðmundsdóttir, D. (2006). Posttraumatic Stress Reactions in Children after two large Earthquakes in Iceland. Nordic Psychology, 58 (2), 91-107. Ghazali, S. R., Elklit, A., Yaman, K. & Ahmad, M. (in press). Symptoms of PTSD and Its Predictive Factors among Adolescents Exposed to Tsunami Disaster in Nothern Peninsular Malaysia: Four Years after Natural Disaster. Journal of Loss and Trauma. Kronisk sygdom A) VfP har i et nyt prævalensstudie, udført i samarbejde med Smertecenter Syd, fundet en høj forekomst af PTSD (23,6 %) blandt alle de kroniske smertepatienter, som henvises til smertebehandling. Internationale studier viser, at en kombination af PTSD og smerter hindrer optimalt udbytte af smertebehandling, og at de to tilstande vedligeholder hinanden. På trods af dette foretages der ikke målrettet screening eller behandling af PTSD i smerteklinikkerne herhjemme. VfP har derfor i et tæt samarbejde med Smertecenter Syd og Rygcenter Syd påbegyndt udarbejdelsen af et målrettet screening- og behandlingsprogram for patienter med PTSD og samtidige kroniske smerter. Andersen, T.E., Andersen, P.G., Vakkala, M.A. & Elklit, A. (2012). The traumatised chronic pain-patient Prevalence of posttraumatic stress disorder PTSD and pain sensitization in two Scandinavian samples referred for pain rehabilitation. Scandinavian journal of Pain, 3, 39-43. B) Et halvt år fulgte vi alle patienter fra skadestuen på Århus Sygehus med akut whiplash. Vi fandt en række risikofaktorer, som kan behandles allerede indenfor de første tre måneder efter ulykken. Heriblandt en høj forekomst af PTSD 12
symptomer, katastrofetænkning, bevægelsesrelateret angst og depression. Ved at identificere patienter med en særlig psykosocial risikoprofil og intervenere mod disse faktorer kan udvikling af kroniske smerter forebygges og udstødelse fra arbejdsmarkedet forhindres. Der eksisterer aktuelt ikke sådan et tilbud i det offentlige behandlingssystem, hvorfor der vil være tale om et nyt behandlingstilbud, der har vist sig virksomt og økonomisk bæredygtig i Canada. Andersen (2012). The development of chronic pain. A diathesis-stress perspective on whiplash associated disorders and other pain conditions. Ph.D. Syddansk Universitet. C) Sammen med traumecentret i Århus har vi gennemført en prospektiv undersøgelse på intensiv afdeling af betydningen af bevidstløshed og mængden af sedativer for udviklingen af PTSD. D) Sammen med Dansk Epilepsiforening har vi undersøgt forekomsten af PTSD hos partnere til epileptikere. E) Sammen med Vejle Sygehus har vi undersøgt udviklingen af traumereaktioner hos brystkræftopererede. Elklit, A. & Blum, A. (2010). Psychological adjustment one year after the diagnosis of breast cancer: A prototype study of delayed PTSD. British Journal of Clinical Psychology, 50, 350-363. F) Forældre til børn med ekstrem lav fødselsvægt og forældre til kronisk syge børn er undersøgt i tre studier. I øjeblikket undersøger vi forældrereaktioner på børneintensiv på Skejby Sygehus. Guðmundsdóttir, H., Guðmundsdóttir, D., & Elklit, A. (2006) Risk and resistance factors for psychological distress in Icelandic parents of chronically ill children: An application of the the Wallander and Varni s disability-stress coping model. Clinical Psychology in Medical Settings, 13, 299-306. Guðmundsdóttir, H. S., Elklit, A. & Guðmundsdóttir, D. B. (2006). PTSD and psychological distress in Icelandic parents of chronically ill children: Does social support mediate psychological distress? Scandinavian Journal of Psychology, 47 (2), 77-93. Elklit, A., Hartvig, T. & Christiansen, M. (2007). Psychological Sequelae in Parents of Extreme Low and Very Low Birth Weight Infants. Clinical Psychology in Medical Settings, 14, 238-247. 13
Forebyggelse A) Projekt Seksuel vold blandt unge ny viden og bedre forebyggelse har til formål at øge vores viden omkring hvilke årsager der ligger til grund for overgreb blandt jævnaldrende unge, samt afprøve og evaluere primære forebyggende tiltag, der har vist sig effektive i udlandet. I projektet har vi tæt samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd, samt to internationalt anerkendte forskere på området (Regents Professor Mary P. Koss og Professor Mark Shevlin). Bramsen, R. H., Lasgaard, M., Koss, M. P., & Elklit, S. (2010). The development and psychometric assessment of the adolescent sexual coercion risk scale. Journal of Interpersonal Violence, 26, 1524-1540. Bramsen, R. H., Lasgaard, M., Koss, M. P., Shevlin, M., Elklit, A., & Banner, J. (in press). Testing a multiple mediator model of the effect of childhood sexual abuse on adolescent sexual victimization. American Journal of Orthopsychiatry. Bramsen, R. H., Lasgaard, M., Koss, M. P., Elklit, A., & Banner, J. (2012) Adolescent sexual victimization: A prospective study on risk factors for first time sexual assault. European Child and Adolescent Psychiatry, 21: 521-526. B) Netværk ud i livet er et 3-årigt forebyggelses-projekt vedrørende ensomhed i overgangen til gymnasiet. Som led i projektet udvikles et program rettet mod studiestart, der afprøves på 17 udvalgte gymnasieskoler i et kontrolleret studie. Projektet udføres i samarbejde med Mary Fonden og den sociale organisation Ventilen. Lasgaard, M., Karstoft, KI. & Bramsen, R.H. (2012). Projekt "Netværk ud i livet" Evaluering. C) Vedvarende ensomhed er et alvorligt tegn på mistrivsel og bl.a. en betydelig risikofaktor ift. psykisk og fysisk sygdom samt dødelighed. Vi har tidligere bidraget til at kortlægge relationer mellem ensomhed og kliniske forhold såsom selvmord og depression. I et nyt, stort projekt foretages en meta-analyse vedrørende ensomhed i kliniske grupper. Studiet baserer sig på et litteraturstudie af 6000 publikationer og udføres i samarbejde med Professor Luc Goossens, K.U. Leuven. 14
Lasgaard, M., Goossens, L., & Elklit, A. (2011). Loneliness, depressive symptomatology, and suicide ideation in adolescence: Cross-sectional and longitudinal analyses. Journal of Abnormal Child Psychology, 39, 137-150. D) Vi har gennemført repræsentative undersøgelser af 15-årige skoleelever i fire lande og tilsvarende studier i andre fem lande for at undersøge traumeeksponering, PTSD forekomst og medierende faktorer. Petersen, T., Elklit, A., & Gytz, J. (2010). Victimization and PTSD in a Faroese youth total-population sample. Scandinavian Journal of Psychology, 51, 56-62. Elklit, A. & Petersen, T. (2008). Exposure to traumatic events among adolescents in four nations. Torture, 18, 2-11. Krig og flygtninge A) Videnscenter for Psykotraumatologi samarbejder med Videnscenter for Veteraner om at undersøge mekanismer, der fører til PTSD og andre psykiske problemer hos danske soldater, der har været udsendt til Afghanistan. Centret samarbejder desuden med den internationalt førende forsker, professor Zahava Solomon fra Tel Aviv om en undersøgelse af langtidsmekanismer og kronificering af psykopatologi blandt krigsveteraner. Den opbyggede viden implementeres i udrednings- og behandlingsudvikling i forhold til veteraner med svær PTSD i Region Syddanmark. Yderlige er centret involveret i et banebrydende projekt om udvikling af Virtual Reality spil til veteraner i samarbejde med bl.a. Dansk Industri, Falck, Siemens og en lang række andre institutioner. Hensigten med dette spil er at det skal anvendes i behandlingen af veteranernes PTSD symptomer gennem desensitivering. Læs mere om projektet på www.gamesforhealth.dk. B) VfP er i gang med en dybtgående undersøgelse af en stor gruppe traumatiserede flygtninge for at finde de bedste måder at udrede dem på i forbindelse med behandling. Alle behandlingscentre i Jylland og på Fyn har medvirket. Centret koordinerer en national testbank på de mange flygtningesprog. Centret afholdt 2011 en konference om de uledsagede afghanske flygtningebørn 15
for at sætte gang i det tværsektionelle samarbejde. I Region Midt samarbejdes endvidere med behandlingscentre om at undersøge behandlingseffekt. Palic, S. & Elklit, A. (2009). An explorative outcome study of CBT-based multidisciplinary treatment in a diverse group of refugees from a Danish treatment centre for rehabilitation of traumatized refugees. Torture, 19 (3), 248-270. Palic, S. & Elklit, A. (2011). Psychosocial Treatment of Posttraumatic Stress Disorder in Adult Refugees: A Systematic Review of Prospective Treatment Outcome Studies and a Critique. Journal of Affective Disorders, 131, 8-23. Det psykotraumatologiske forskningsnetværk Der er flere små fagmiljøer i Danmark indenfor det psykotraumatologiske område, som har få ressourcer til rådighed til at forske og lave metodeudvikling. Derfor har VfP taget initiativ til at lave et netværk og en faglig organisation, hvor man er sammen to gange om året til faglige møder og to eller flere gange afholder videomøder. Temaerne er a) hvad man arbejder med p.t., b) diskussion af faglige problemstillinger og c) støtte hinanden i at lave udviklingsarbejde og forskning. Netværket er startet i marts 2012. Netværket består af følgende deltagere: Videnscenter for Psykotraumatologi, SDU (tovholder). Centret har p.t. 11 fuldtids medarbejdere, 1 gæsteprofessor, 1 gæste ph.d. og 5 studentermedhjælpere. Videnscenter for Veteraner (Ringsted). 3 forskere, samarbejder med VfP. Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri, Skejby. Har ansat 2 psykologer, som begge er ph.d ere, samarbejder med VfP. Psykiatrisk traumeklinik for flygtninge, Gentofte. 3 forskere (heraf 1 som ph.d på VfP). TUBA, København. 1 forsker med ph.d., samarbejder med VfP. RCT, København. 4 forskere. Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Herning. 1 forsker fælles projekt om vold på psykiatriske arbejdspladser. Institut for Psykologi, Københavns Universitet, 1 forsker. 16
Kommunikation Centrets kommunikation er baseret på en række forskellige kommunikationskanaler. Ud over den beskrevne webbaserede vidensbase/hjemmeside og de beskrevne aktiviteter omkring uddannelse/kurser producerer centret artikler, pjecer, lærebøger og undervisningsmaterialer samt afholder konferencer. Nedenfor præsenteres de enkelte kommunikationsaktiviteter særskilt: Vidensbase/hjemmeside: Centret samler eksisterende anerkendt viden (inkl. centrets egen forskning) om PTSD, udbredelse, behandling og forebyggelse i en webbaseret vidensbase. Uddannelses- og kursusaktivitet: Centrets forskningsresultater anvendes i uddannelsesmæssigt øjemed. Centret udbyder blandt andet temadage og længere kursusforløb, konsultation, specialistuddannelse og kapacitetsopbygning. Artikler: Centrets forskningsprojekter danner grundlag for artikler i internationale fagtidsskrifter samt artikler med et bredere formidlingssigte. Lærebøger og undervisningsmateriale: Ud over de nævnte artikler anvendes centrets aktiviteter også i en række lærebøger og undervisningsmaterialer til praktiserende krisepsykologer på specialistniveau. Desuden omsættes centrets forskningsresultater til lærebøger og undervisningsmaterialer til en bredere gruppe af personer med kontakt til mennesker i krise: socialrådgivere, sygeplejersker, politifolk mv. Konferencer og temadage: Centret er årligt vært for flere temadage og konferencer angående krisepsykologiske problemstillinger rettet mod forskere og ledere af de forskellige netværk og institutioner, der udbyder krisebehandling.
Organisation Fysisk placering Centret er placeret på Institut for Psykologi, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M. Denne placering rummer en række fordele; centret er et centralt satsnings- og profileringsområde for instituttet, og der er en tilknytning til det øvrige psykologiske forskningsmiljø, til studerende samt forskningsbiblioteket. Nuværende organisering og ledelse Videnscenter for Psykotraumatologi er et center ved Syddansk Universitet. Centerleder er professor Ask Elklit. Centerlederen refererer til Institutlederen på Institut for Psykologi. Centrets faglige profil, strategi mv fremgår af den foreliggende forretningsplan, dateret september 2012. Videnscentrets aktiviteter er en integreret del af Instituttets virksomhed og forskningen udgør én af Instituttets forskningsgrupper: Forskningsgruppen for Psykotraumatologi. Institut for Psykologi forpligter sig til aktivt at fremme centrets mål og understøtte dets rammer. Centerleder er professor i klinisk psykologi Ask Elklit. Ask Elklit har lavet forskning på det psykotraumatologiske felt i de sidste 20 år med et stort antal publikationer nationalt såvel som internationalt. Endvidere er han praktiserende kliniker og godkendt specialist og supervisor i psykoterapi såvel som i psykotraumatologi, og har mange års erfaring både med supervision og undervisning. På nuværende tidspunkt varetager centerlederen det daglige ansvar for driften af centret. Fastlæggelse af budget, opfølgning på regnskab og strategisk realisering af forretningsplanen sker i dialog mellem Institutleder ved Institut for Psykoligi og Centerleder. Det er et ønske, at ledelsen af centret i fremtiden varetages af to personer, hvoraf den ene person står for ledelsen af drift mens den anden person er forskningsleder. 18
Medarbejdere Videnscentrets medarbejdere er ansat ved Institut for Psykologi, og bidrager til Instituttets virksomhed på lige fod med andre medarbejdere under hensyn til type af ansættelse og finansiering. Centrets hovedfokus er forskning, og dette er blevet vægtet højt i ansættelsen af medarbejdere. Herunder er det væsentligt at sikre både en forskningsmæssig profil og en relevant bredde i de forskningsområder, som de enkelte medarbejdere vil beskæftige sig med. Inden for det psykotraumatologiske felt er der desuden tradition for, at forskere også har en kontakt til den kliniske praksis, og denne tradition videreføres i centret. Det er desuden et ønske, at centret i fremtiden ansætter en fuldtids kommunikationsmedarbejder, der dels skal stå for vidensbasen, dels koordinere den øvrige kommunikations- og formidlingsindsats. Den tætte kontakt til Syddansk Universitet betyder, at det er muligt at tiltrække egnede kandidat- og ph.d.-studerende, der styrker centrets samlede forskningsindsats. Finansiering og budget Centret bliver finansieret af en række forskellige kilder gennem en kombination af offentlige midler og private fondsmidler. Efter etableringen vil centret desuden få en række indtægter for at løse bestillingsopgaver, samt fra supervision og kursusvirksomhed. Endvidere vil en række forskningsprojekter kunne finansieres af bevillinger fra universitetet, fra Forskningsrådet og fra øvrige eksterne forskningsmidler. Herudover vil centret have mulighed for finansiering af ph.d.- forløb. Det skal understreges, at selvom centret vil have disse potentielle indtægtskilder, vil centrets etablering og drift være afhængig af tilførsel af midler. SDU s regler for budget, regnskab, ansættelser etc. følges. Indstillinger om ansættelser og anden disponering af midler indstilles af Centerlederen til Institutledelsen med angivelse af forslag til finansiering. Ansøgninger om ekstern støtte og oplæg til aftaler om forpligtende samarbejde med eksterne parter sker gennem inddragelse af institutledelsen og i henhold til SDU praksis. 19
Centrets aktiviteter finansieres ved 1) Tilskud fra Institut for Psykologi i form af forskningstid for ansatte ved Instituttet som gennem deres forskning bidrager til Videnscentrets forskningsmæssige grundlag. 2) Eksterne tilskud, som opnås gennem ansøgninger til offentlige og private fonde, samt ved aftaler med eksterne parter om forskningssamarbejde, evaluering, uddannelse, formidling og andre aktiviteter, som naturligt indgår i et videnscenters funktion. 3) Institut for Psykologi stiller fra 1.03.2012 en garantisum til rådighed for en 3 årig periode. 20