Et gods med gods i Tema: Frøkvalitet Analyse af dækningsbidrag høst 2012

Frøavl T i d s s k r i f t f o r J U N I - J U L I I 2 0 1 3 I N r. 6 I 1 0 1. å r g a n g Et gods med gods i Tema: Frøkvalitet Analyse af dækningsbidrag høst 2012

2 Indhold 3 Lederen 4 Krenkerup et gods med gods i 7 Rullegræsproduktion i Kina 8 Tør frøet rigtigt og tjen kassen 7 10 Årsager til spireproblemer 4 11 Raps til hele landet 12 Høje dækningsbidrag i frø 8 14 Avlerne sparer på færre analyser 15 Nyt om navne 11 13 Medlemsblad for DLF AmbA Frøavl Tidsskrif T for JUNi-JULi i 2013 i Nr. 6 i 101. å rga Ng Udgiver: DLF AmbA Oplag: 5.000 stk. Grafisk produktion: lisbeth.eilenberger.dk Tryk: Svendborg Tryk Artiklerne må gengives med kildeangivelse Redaktion Stig Oddershede (ansvarshavende) so@dlf.dk Tlf.: 4633 0371 Fax: 4632 0830 Mobil: 4030 3248 Hovedkontor: Ny Østergade 9, 4000 Roskilde, Tel: 46 330 300, www.dlf.dk Et gods med gods i TEma: Frøkvalitet analyse af dækningsbidrag høst 2012 Krenkerup Gods på Lolland præsenterer sig flot mod vest med græsfolde og egetræshegn. Læs mere om landbruget på side 4 Redaktionsudvalg Godsejer Benny Kirkebække Christensen Gårdejer Peter Bagge Hansen Gårdejer Anders Frandsen Gårdejer Lars Erik Garder Avlschef Erling Christoffersen DLF-TRIFOLIUM A/S Planteavlskonsulent Lars Møller-Christensen Vestjysk Landboforening Specialkonsulent Barthold Feidenhans l Videncenter for Landbrug

3 Truels Damsgaard Adm. direktør Bred markedsadgang sikrer rekordpriser Sæsonen 2012/13 er ved at nærme sig sin afslutning. Vi kan konstatere, at vore prismæssige målsætninger for afsætningen af høst 2012 bliver opfyldt. Afregningsprisen sætter rekord for andet år i træk, og avlerne slutafregnes således med den højeste afregningspris for høsten 2012, som vi nogensinde har betalt for kløver- og græsfrø i Danmark. Forbrugsåret 12/13 har haft nogle afsætningsmæssige rammer, der har været rimelige, men som også har været præget af naturens luner. På flere vesteuropæiske markeder, med Storbritannien og Frankrig som de klareste eksempler, forhindrede store nedbørsmængder i efteråret landmændene i etablering af nye græsmarker. Vinteren blev langvarig, og marts, som normalt er en af de gode forbrugsmåneder, var i 2013 nedkølet både i forhold til temperatur og forbrug af græsfrø. Til gengæld har salget i resten af foråret været mere normalt. Vi havde forventet at kunne stabilisere det høje prisniveau til avlerne fra høst 2011,og med en fremgang på 7 pct., kommer vi godt og vel i mål i forhold til budgettet. Fremgangen i priserne er drevet af flere faktorer. Først og fremmest har der været en fornuftig balance mellem udbud og efterspørgsel. En bedre forsyningsbalance på det amerikanske marked og begyndende optimisme i samfundsøkonomien derovre gør, at vi oplever og forventer mindre import af amerikansk frø til EU. Mens afsætningen til vores skandinaviske nabolande med mere robuste økonomier har udviklet sig tilfredsstillende, har afsætningen til flere af de vesteuropæiske markeder ikke ligefrem sprudlet. Til gengæld er vi lykkedes med at øge vores afsætning på flere af vores vækstmarkeder uden for Vesteuropa. I Rusland, Ukraine og Hviderusland har vores salgsstrategi, som medfører, at vi går dybere i markedet, båret frugt, og vi ser gode muligheder for at vokse yderligere på disse markeder. Også på det kinesiske marked har vi mærket god efterspørgsel på vores frø. Det skyldes, at der har været mere bund i det amerikanske græsfrømarked kombineret med, at de kinesiske kunder i stigende omfang efterspørger kvalitetssorter. De klimatiske og samfundsøkonomiske rammer spiller ind på afsætningen af frø. Ved at følge vores strategiske mål om en bredere geografisk tilstedeværelse i markedet, bliver vi mindre sårbare over for de økonomiske og klimamæssige udsving. Derfor vil vi også fremadrettet afsøge mulighederne for at styrke vores virksomhed uden for Vesteuropa. Afregningsprisen sætter rekord for andet år i træk

Bedriftsbesøg 4 Krenkerup et gods med gods i Stig Oddershede Redaktør Birthe Kjærsgaard Avlschef, Østdanmark Landbruget på Krenkerup er præget af fremsynethed, logik og innovation. Der bliver udviklet og afprøvet nye maskiner og nye dyrkningsmetoder, og mange landmænd har fået inspiration herfra. Vi har besøgt godset, som med 463 ha kløver-, græs og olieræddikefrø til høst er landets største frøavler i 2013 Faktaboks Krenkerup er på 3.733 ha, heraf er 1.520 ha skovbrug og 1.820 ha landbrug. Resten er moser, søer, veje, lyst- og værnskov mm. Jorden går fra sand til stiv lerjord og mosejord, og hovedparten er JB 4-7. Foruden Søren Jespersen er der ansat fem traktorførere, en forvalter, en elev og en smed. Bryggeriet har en kapacitet på 2,3 mio. flasker øl årligt. Godset udlejer ca. 60 boliger. Krenkerup hovedbygning set fra nord Krenkerup Gods er gået i arv siden 1367 og ejes nu af 18. slægtsled. Gorm Reventlow-Grinling overtog Krenkerup i 1973. Gennem de seneste 40 år har godset gennemgået en stor forvandling og er nu en tidsvarende og veldrevet virksomhed, som også indbefatter Krenkerup Bryggeri, der har brygget øl siden 2008. Med et stort engagement, en enorm arbejdsindsats og interesse og nærvær i godsets drift, har godsejeren bakket sine medarbejdere op i at udvikle nye ideer, og til at arbejde for det man brænder for. Lige en arbejdsplads for Søren Jespersen, der har været landbrugsinspektør på Krenkerup siden 1982. I dag drives de godt 3.700 ha samlet, og Krenkerup Gods er dermed et af landets største. Den 1. juli 2004 overtog sønnen Patrick Reventlow-Grinling som 30 årig ansvaret for driften af Krenkerup, og den 1. januar 2012 overtog han godset juridisk. Tabel 1. Afgrødefordeling Krenkerup Gods 2013 Markplan 2013 Ha Pct Maltbyg 395 22 Hybridrug fremavl 291 16 Vinterhvede 42 2 Fabriksroer 331 18 Hvidkløver Milagro 49 Alm. rajgræs Esquire 86 Rødsvingel Gondolin 110 24 Rødsvingel Samanta 103 Strandsvingel Fine Lawn 91 Oliræddike Arena 26 2 Vedvarende græs 142 8 Konservesært 56 3 Diverse 98 5 Ialt 1.820 100 Krenkerup er godt i gang med at indføre Controlled Traffic Farming/ fastekørespor i et 12 meter system. Maskinparken indeholder således en række 12 meter maskiner, eksempelvis en Kleine roesåmaskine, en Moteska 24 rk. radrenser, en Lemken Kompaktor såbedsharve med hjemmebygget gødningsudstyr, en Kverneland DG 1200 såmaskine med frøudstyr, en Horsh stubharve, en Dalbo Crosskill tromle, en 5 x 8 fods skårløfter og to Case IH 9010 med 40 fods MacDon skæreborde. Lemken Kompaktor såbedsharve med gødningsudstyr Nedmulder halm og sår efterafgrøder Inden Søren Jespersen kom til Krenkerup i 1982 havde han været på Alstedgård og Idagård samt i Tyskland. Dette tilsammen gav ham en masse inspiration og erfaring med frø, rækkeafgrøder, efterafgrøder og halmnedmuldning. Fra 1985 startede Krenkerup med at snitte og nedmulde halm. Det er ulogisk og forkert at fjerne alt det organisk producerede stof fra marken. For at holde et sundt kredsløb med mikroorganismer og regnorme i jorden, skal noget af plantematerialet føres tilbage til jorden for at den kan bevare sin dyrkningssikkerhed, mener Søren. Derfor har han også sået efterafgrøder gennem de seneste 25 år. Han foretrækker olieræddike, som har resistens over for roecystenematoder og ikke opformerer kålbrok. Efterafgrøden sås hurtigst muligt efter høst, ofte samme dag, samtidig med at halmen nedmul-

5 des. For at få så god nematodeeffekt som muligt bruges der 15 kg udsæd pr. ha og i de senere år er der tilført 30 kg N pr. ha. For at opnå fuld værdi af efterafgrøden, skal den udvikle et godt rodnet, så rødderne kan komme i kontakt med nematoderne, der ikke er mobile. Der bliver testet for nematoder i alle marker før roerne, og angrebsgraden varierer meget. Fabriksroerne dyrkes i et sædskifte på 1350 ha og med ca. 340 ha roer årligt, giver det gode muligheder for at få frøavl ind. Frøafgrøderne giver en god jordstruktur og op til fire år mellem roerne, hvilket begrænser nematoder og andre skadevoldere væsentligt. Mekanisk snilde og opfindsomhed Hvis der er noget grej, der ikke fungerer, så bliver det konstrueret om. Det er der adskillige eksempler på i Krenkerups maskinpark. Allerede for 25 år siden begyndte Søren Jespersen at så byg og udlæg på dobbelt rækkeafstand. Dæksæd og frø blev sået i samme arbejdsgang, og udlægsplanterne fik mulighed for den bedste etablering. Det krævede dog en ombygning af Rapid skivesåmaskinen. I dag er den 12 rk. Kverneland såmaskine konstrueret, så det er muligt at lukke hver anden kornrække og ændre sådybden til frøet. Skårløfteren til hvidkløver, der løfter fem skår ad gangen, samt en hjemmebygget gødningsvogn på bælter, er andre eksempler på maskiner, der er konstrueret fra en skitse, som Søren Jespersen har udtænkt. Tabel 2. Traktorer, mejetærskere og vogne på Krenkerup Traktorer Hk Timer 1 Caterpillar bæltetraktor 865 525 4.000 1 Fendt 920 Vario 240 9.000 1 Fendt 930 Vario 305 8.500 2 Fendt 820 Vario 200 6.000/5.000 1 Fendt 512 L.S.A. 135 16.500 1 Fendt 312 L.S.A. 115 20.000 1 Fendt 309 L.S. 86 11.000 1 Volvo 350 60 42 år Mejetærskere 2 Case IH, bælter, 40 fods MacDon borde og 16 fods pick-up borde, 5 sæsoner Vogne 1.500 timer hver 1 Bennes Brimont 22 tons, 1 Varia højtip 13 tons, 1 Have Sneglevogn 30 tons, 2 tankvogne 29 m³ og 18 m³, 2 tipsættevogne 30 tons, transporterer ca. 40.000 tons pr. år Jeg er sikker på, at regnormene elsker frøgræs Regnormene elsker frøgræs Søren Jespersen er overbevist om, at en del af forklaringen på stagnerende udbytter i korn skyldes jordpakning og dybdekomprimeret jord. Undergrundsløsning med gruber har en vis effekt, hvis den udføres i tør jord, men effekten er væk efter et par år. Men frøgræs, der høstes i 2-3 år, bidrager med meget rodmasse og organisk stof til jorden. Det er en kæmpe fordel ved frødyrkning, at jorden får tilført energi og ikke bliver bearbejdet i en periode, så regnormene kan arbejde i dybden og lave kanaler, som rødderne kan vokse i. Det giver liv til jorden og jeg er sikker på, at regnormene elsker frøgræs, siger Søren med et smil. Desuden bidrager frøafgrøderne til risikospredning, en længere høstperiode, og så er man fri for at samle sten i frøåret, og sten er der mange af på Krenkerup. Hvis akseltrykket er over 8 tons, belaster det jorden i dybden Ned med akseltrykket og dæktrykket Når der skal investeres i nye maskiner, er et af spørgsmålene til maskinhandleren: Hvad vejer maskinen og hvor stort er akseltrykket? Det kommer faktisk bag på en del maskinhandlere at få disse spørgsmål. Året efter den våde høst i 1987 viste sondemålinger, at der var dannet et hårdt og komprimeret lag 30-40 cm nede i jorden, hvor der havde kørt tunge vogne. Det var en øjenåbner, som betød, at der efterfølgende løbende er arbejdet med at minimere jordtrykket. Dels ved hjælp af lavtryksdæk og sidenhen bæltemaskiner. Eksempelvis var Krenkerup de første i landet til at erhverve sig bæltetraktorer i 2000. Og traktorførerne er vænnet til at sænke lufttrykket i dækkene, når de færdes på markerne. Det giver både mindre hjulslip, mindre spor og en klart bedre brændstoføkonomi. Hvis akseltrykket er over 8 tons, belaster det jorden i dybden. Den regning, vi laver med de store og tunge maskiner, sender vi lige ind i børneværelset, så det forsøger vi at undgå, siger Søren Jespersen. Spildkorn er sjældent et problem i udlægsmarkerne efter høst Vi gør os umage for at høste udlægsmarkerne med mindst muligt spild, siger Søren Jespersen. Der er mindre luft på soldet, så de små kerner havner i tanken, og så vælger vi de bedste høstdage til at høste udlægsmarkerne i. Kornvognene kører ikke i udlægsmarken, hvis der er risiko for spordannelse, og der tankes af ved vejkanten. Dæksædens halm presses og fjernes. Jeg forlanger, at presseren er tømt og blæst ren for halm og ukrudtsfrø, inden den kommer i marken, siger Søren Jespersen. Halmpressere, der kører fra mark til mark uden rengøring, er kilde til meget ukrudtsspredning. Frøavl er ikke let det kræver, at man tager de rigtige beslutninger. Og der er også nogle ekstra omkostninger i forhold til kornavl. Men det er udfordrende og belønnes, når det går godt, siger Søren Jespersen manden, der elsker regnorme. fortsættes næste side Landbrugsinspektør Søren Jespersen i en flot rødsvingelmark

Bedriftsbesøg 6 fortsat fra side 5 Øger dyrkningssikkerheden i hvidkløver I januar var Søren Jespersen indlægsholder på Plantekongressen i Herning. Emnet var Vejen til størst muligt udbytte i hvidkløver. På Krenkerup har udbytterne de seneste fire høstår ligget på 600-665 kg pr. ha En af hjørnestenene i frøproduktionen af hvidkløver er at opnå stabile udbytter. Hvordan dyrkningsplanen skal se ud i detaljer i det enkelte år bestemmes undervejs, men der er en række fundamentale ting, der skal være styr på. Hvidkløveren dyrkes kun på den bedste jord, og der bliver ikke gået på kompromis med de enkelte dyrkningsindsatser. Meget vand til skadedyrsbekæmpelsen Hvidkløveren etableres i vårbyg, der sås på dobbelt rækkeafstand. I samme arbejdsgang sås 1 kg hvidkløver i en dybde på 1 cm og en rækkeafstand på 25 cm. Udsædmængden i byg er 135 kg pr. ha. Byggen vækstreguleres, og der holdes et vågent øje med bladrandbiller. I høståret vurderes, om bladmassen er så kraftig i foråret, at afgrøden skal afgræsses med får fra en lokal fåreavler. Fårene afgræsser marken, indtil de første blomsterhoveder er fremme sidst i maj. Lige før bierne kommer i marken, behandles der mod kløversnudebiller første gang. Da der er et stort bladareal i hvidkløver bruger vi 400 liter vand og kører 5 km/t. Så er der gode chancer for at ramme billerne, siger Søren. Der køres op til tre gange Karate mod kløversnudebiller og kløvergnaveren med ca. 10 dages mellemrum. Ved de to første behandlinger tilsættes 2 l bor pr. ha for at styrke nektardannelsen, og ved sidste behandling medtages Folicur mod kløverrust, som ofte kan findes på Lolland. Tre bistader pr. ha i stedet for to Normalt sætter avlerne to bistader pr. ha i kløverfrømarkerne. I år vil Krenkerup øge bistyrken til tre bistader pr. ha. Det koster 15-20 kg frø at betale et bistade, men går man fra to til tre bistader, svarer det til 50 pct. flere bier i marken. Det bør give en mere koncentreret bestøvning og en mere ensartet modnende afgrøde. Og jo mere ensartet afgrøde, jo flere frø i tanken, resonerer Søren Jespersen, der i flere år har haft en aftale med en tysk biavler om bestøvningen. På nogle af bistaderne er der monteret vægte, så han via en hjemmeside dag for dag kan få oplysninger om biernes aktivitetsniveau. På en god dag kan et bistade tage 3-4 kg på i vægt. Et par dage før skårlægning standses væksten i kløveren med 1 l MCPA pr. ha. Det hæmmer genvæksten i den skårlagte afgrøde. En Dolly muliggør, at en traktor kan monteres med to 8 fods BCS slåmaskiner. Hvis det skønnes nødvendigt, kører en skårløfter foran mejetærskeren på høstdagen. Den er hjemmebygget og kan løfte fem skår af gangen. Mejetærskeren kører med pickup skærebord. Det sikrer både en jævn ilægning og jævn maskinbelastning. Vi bruger pickup skærebord til alle de skårlagte afgrøder, og med en forøget høstkapacitet på 20 pct. i forhold til traditionelt skærebord, er det en oplagt investering til landbrug med mange skårlagte frøafgrøder, mener Søren Jespersen. Strandsvingel skårlægges og afgræsses Der har været dyrket strandsvingel i over 10 år på Krenkerup. Afgrøden udlægges altid i byg på dobbelt rækkeafstand, og marken høstes to eller tre år. Afgrøden skårlægges med BCS slåmaskinerne og ligger 8-10 dage på skår. Ved frøhøst snittes og spredes halmen, og stubben pudses helt i bund. Således ligger marken urørt til sent i efteråret, hvor marken bliver græsset ned med får. I 2012 blev udbyttet 1764 kg pr. ha i sorten Finelawn, hvilket er et særdeles tilfredsstillende resultat i en 1. års mark efter byg. Til efteråret får Krenkerup en ny Schulte rotorklipper på 12,8 m til at pudse stubben med. Rødsvingel fortrinsvis på den lettere jord Rødsvingel er den store frøafgrøde på Lolland-Falster, og Krenkerup har også sin del. Udbytterne er gode og rensesvindet lavt. For nogle år siden leverede Krenkerup 168 tons Belleaire rødsvingel og fik afregning for 172 tons. Råvaren var rigtig tung med en rumvægt på 2,6 kg pr. 10 l, og rensesvindet var beskedne 3,6 pct. Sammen med en høj spireevne resulterede det i, at der var mere normalkvalitet efter omregning end råvare. I år prøver de for første gang kræfter med alm. rajgræs, som er en sjælden afgrøde på Sydhavsøerne. Men mon ikke også det bliver en succes på Krenkerup? Fårene og lam stortrives på kløvermarken i maj måned. Der udsættes omkring 10 får med lam pr. ha Strandsvingel vækstreguleres og svampebehandles den 27. maj 2013 efter en regnfuld uge med grødevejr. På det lille billede ses strandsvingel frøstanden på vej op af bladskeden.

Nyt fra markedet 7 Manuel rullegræsproduktion i Kina Thomas Hansen Eksportmanager, Roskilde Som ansat i eksportsalgsafdelingen i DLF-TRIFOLIUM byder salgsmøderne ofte på oplevelser og kulturer, man ikke kender i Danmark. Denne artikel handler om mødet med en kinesisk rullegræsproducent, som bruger græsfrø fra DLF Sidst i april besøgte en kollega fra vores amerikanske datterselskab DLF International og jeg vores kinesiske kontor i Beijing. Lederen af kontoret Zou Yuxin havde arrangeret et kundebesøg hos Mr. Yang, der er indehaver af firmaet Chuhe i Zhengzhou,hovedstaden i provinsen Henan i det centrale Kina, samt den lokale rullegræsproducent Mr. Wang. Zhengzhou er en by med 8 millioner indbyggere plus yderligere 4-6 millioner migrantarbejdere beliggende ca. 650 km sydvest for Beijing i deltaet ved Den Gule Flod. Et transportmæssigt vigtigt knudepunkt, der forbinder jernbanen fra syd og nord samt øst og vest. Mange små marker i landskabet Modsat Danmark, hvor den enkelte landmand forpagter eller ejer større sammenhængende arealer, er landbrugsproduktionen og dermed også rullegræsproduktionen i Kina ofte betinget af tildeling af jordlodder. De enkelte lokale landmænd får tildelt jordlodder efter formlen: M 2 landbrugsjord i området Antal lokale bønder = M2 landbrugsjord pr. bonde Kan eller ønsker en landmand ikke selv at dyrke marken, kan han leje den ud til naboen eller til anden side, men oftest dyrker de selv jorden. Derfor er landbrugsjorden i Kina et kludetæppe af mange små marker, og det er svært for en producent at få kontrol over større arealer specielt hvis de skal være sammenhængende. Rullegræs skæres tre gange årligt Mr. Wang bruger den mørkegrønne og hurtigt fremspirende engrapgræssort Geronimo til rullegræsproduktion. De lokale dyrkningsforhold gør det muligt at skære rullegræsset tre gange årligt, hvilket udnytter de relativt begrænsede arealer optimalt. Sorten har efterhånden vundet stor indpas i regionen takket være en god salgsindsats fra vores kunde. I Europa benytter man ofte en artsblanding og en længere etableringsperiode til rullegræs, så rodnettet er godt sammenvævet. Men i Kina vælger man at skrælle en større del af det øverste jordlag med. Efter 4-6 år fylder man produktionsmarken op med nyt jord Rusland og starter forfra med manuel lugning og ukrudtsbekæmpelse Kazakstan Mongoliet ad kemisk vej. Produktionen Nord Korea Afghanistan Kina Syd Korea af rullegræs i Kina er betydelig Tibet Zhengzhou Pakistan Nepal Bhutan mere manuel, end man kender Bangladesh det fra vores længdegrader. Indien Burma Laos Hong Kong Men arbejderne får noget fra hånden. Således kan Mr. Wang fortælle, at tre af hans arbejdere Thailand Filippinerne manuelt kan skære 4-500 m² rullegræs på ca. en halv time. Frøet bliver læsset på biler, og (efter bilerne er gravet fri) bliver det leveret direkte til kunden. Ud over sin egen produktion af rullegræs, har Mr. Wang efterhånden fået oparbejdet en rolle som rullegræsformidler for sine naboer, så entreprenører eller landskabsarkitekter i Zhengzhou ved, hvem de skal kontakte, hvis de ønsker at købe kvalitetsrullegræs. Stort set alt græsset ender med at blive leveret til offentlige projekter, for der findes ikke rigtigt et marked for salg af rullegræs til private. Måltidet er en vigtig del af kundemødet På ægte kinesisk manér afsluttedes besøget ved, at Mr. Wang inviterede os på middag ved den lokale landevejsrestaurant. Til de kulinarisk interesserede bestod menuen af en række mindre retter heriblandt æg, som bliver indsamlet umiddelbart inden de klækker og derefter langtidskogt i en mørk suppe. Det er med andre ord knapt udrugede kyllingefostre, og det betragtes som en delikatesse i denne provins. Dernæst fik vi flæskesvær serveret med grøntsager. Ikke sprøde flæskesvær, men snarere blævrende, for de var kogt i bouillon. Det skal dog retfærdigvis siges, at der også blev serveret yderst delikat lam, friske bønner lynstegt med chili, friske jordnødder, grønsagssuppe samt diverse andre lækkerier. Efter en høflig afsked og tak for en yderst gæstfri modtagelse vendte vi næsen mod Beijing med højhastighedstoget. De 650 km blev tilbagelagt på 2 timer og 20 minutter. Det var et skift fra manuelt landbrugsarbejde til højteknologisk infrastruktur, og er Kina i en nøddeskal. Rullegræsset skæres manuelt i små tykke ruller En fuld lastbil med rullegræs er ret tung, så det er lidt træls hvis den sidder fast i marken Et godt kundebesøg rundes af med et delikat måltid. Tv. ses Claus Ikjær, DLF International Seeds, USA og yderst til højre Zou Yuxin, leder af Beijing kontoret.

TEMA: Frøkvalitet 8 Tør frøet rigtigt og tjen kassen Lars J Hindbo Frøavlskonsulent, Midt- og Østjylland Kvalitetsproblemer, der skyldes forkert eller mangelfuld tørring af frøvaren, er desværre et tilbagevendende fænomen hos nogle frøavlere. Fugtige vejrforhold omkring høst, tvemodne afgrøder kan give tørringsudfordringer, men en korrekt tørring sikrer afgrøden og giver grundlaget for en optimal afregning Vi har kigget nærmere på nogle af de udfordringer, der vedrører nedtørring af græsfrøet. Og vi må erkende, at der er avlere, der ikke får nedtørret frøet korrekt. De risikerer både at forringe spireevnen og tabe tørstof i form af åndingstab. Hvor mange penge, det drejer sig om, giver artiklen her et bud på. Kvalitet en fælles interesse Ved avl af frøgræs er der mange parametre, som er afgørende i forhold til kvaliteten. Og kvaliteten er igen meget afgørende, når frøet skal afregnes. En stor del af disse parametre har vi kun begrænset indflydelse på. Her kan eksempelvis nævnes vejrforholdene ved etablering, bestøvning og høst. Andre forhold er helt afhængig af driftsledelse. De væsentligste elementer er sædskiftet, renholdelse i marken for græsukrudt, plantebeskyttelse i høståret, indstilling af mejetærsker ved høst og ikke mindst nedtørring og opbevaring af frøet efter høst. Vores fokus i denne artikel er at give et overblik over konsekvenserne ved nedtørring og opbevaring af frøet, da denne proces har direkte indflydelse på afregning af frøet til avler. Er frøet mangelfuldt nedtørret og opbevaret, kan det ligeledes få store konsekvenser for kvaliteten af frøet, når det skal videresælges til kunderne. Korrekt tørring og opbevaring af frøet er altså i høj grad i fælles interesse for avler og firma. På kort sigt for den enkelte avler og på lang sigt for firmaet og dermed for alle avlere. Hvad gør vi i praksis Vi har i tidligere artikler og avlermødeindlæg gennemgået de enkelte tørringsprocesser i detaljer. Udgangspunktet er ofte en oversigt over de partier af frø, som IKKE er færdigtørret, når frøavlskonsulenterne tager prøver til december terminen, se figur 1. Det fremgår, at over 20 pct. af partierne ikke er tørret ned til et vandindhold på under 13 pct., når prøverne indsamles i oktober/november måned. Der er sket forbedringer i løbet af årene, men for få, når man tager i betragtning, hvor stor fokus der er på emnet. Følger man de enkelte retningslinjer i faktaboks 1, så er man allerede godt på vej. % af partier 30 25 20 15 10 5 0 <10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 >16 % vandindhold Figur 1: Fordeling af avlerpartier på lagerleje efter vandprocent i alm. rajgræs. De 900 prøver er udtaget i oktober i 2012 af frøavlskonsulenterne Retningslinjer for tørringsforløbetfakta1 Vent med at høste frøet til det er modent/klar til høst Nedkøl straks frøet med kold luft Mål selv vandprocenten i frøet straks efter høst en god fugtighedsmåler koster ca. 3.500 kr. Tør så langt ned som muligt med kold luft Tilsæt varme efter behov og tør frøet ned til 11 pct. Afkøl frøet efter endt tørring Indsend prøve til den afdeling, som skal modtage frøet Vent 14 dage og tag ny prøve og indsend (vigtigt) Har frøet slået sig, så færdiggør nedtørringen til 11 pct. Superpro fugtighedsmåler med indbygget kværn og automatisk temperaturkompensering er et godt bud på en fugtighedsmåler, der fungerer i marken og på frølageret. Apparatet er enkelt at betjene og kan kalibrereres til de enkelte korn- og frøarter. Se mere på www.supertech.dk Hvor gør det ondt i økonomien Når vi ser på nedtørring og opbevaring af frø, så er der to faktorer, som påvirker økonomien, nemlig spireprocenten i frøet og de variable omkostninger, som er forbundet med nedtørringen. Spireprocenten anvendes sammen med frøets renhed og indholdet af ukrudtsfrø til omregning fra renvare til normalkvalitet. I mange tilfælde bruger vi renvaren, når vi sammenligner udbytter, men det er ud fra normalkvaliteten, at avleren bliver afregnet. Som en tommelfingerregel kan man sige, at 1 pct. tabt spireevne = minus 1 pct. tab på normalkvaliteten.

110806_vinterraps_230x135.indd 1 25/05/07 10:40:15 9 Spireprocenten er ikke kun afhængig af korrekt nedtørring. Bestøvningsforhold og svampesygdomme kan også have indflydelse. En korrekt nedtørring kan ikke redde en i forvejen dårlig spireprocent fra marken, men den kan sikre, at spireevnen ikke bliver yderligere forringet. Men hvad betyder det egentlig i kroner og ører, hvis spireprocenten ikke er i orden? Faktaboks 2 viser, at selv små udsving i spireprocenten kan betyde 4-500 kr. pr. ha. De variable omkostninger til tørring er mest møntet på el og olie. Det er de to faktorer, som er nemmest at regne på. Andre omkostninger så som afskrivninger, lønomkostninger, vedligehold osv., varierer en del fra bedrift til bedrift. Men faktum er, at det er billigst at nedtørre frøet lige efter høst, frem for at vente til en gang hen på efteråret. Eksempel på spireprocentens betydning for afregningen Forudsætninger: 40 ha 50 tons rajgræs renvare 99 pct. renhed Fakta2 0,1 pct. frø af andre arter Basis spireprocent 93 Sortens pris er 10 kr. pr. kg Konsekvens: Afregning ved 96 pct. spireevne: 510.968 kr. (+400 kr. pr. ha) Afregning ved basis spireevne: 495.000 kr. Afregning ved 90 pct. spireevne: 479.032 kr. (- 400 kr. pr. ha) Det skyldes især, at tørretiden er væsentligt forlænget om efteråret. Der er naturligvis forskelle mellem tørrerier, som er svære at tage med i en beregning, men det er muligt at tydeliggøre, hvorfor det er bedst at nedtørre frøvaren lige efter høst. Som det fremgår af faktaboks 3, så kan vi her tjene yderligere 100-150 kr. pr. ha. ved at nedtørre frøet korrekt straks efter høst. Beregningen dækker kun energiudgifter. Udsvingene kan sagtens blive større end vist i boksen. Flere avlere formår hvert år at nedtørre frøet, blot ved at blæse i de optimale timer lige efter høst, og de tilsætter slet ikke varme. Andre igen tørrer og tørrer om efteråret, uden at vandprocenten falder, til trods for at de har tilsat varme. Så regnestykket kan blive bedre, men også endnu værre. Energiomkostninger ved tørring af frø lige efter høst kontra om efteråret Fakta3 Forudsætninger: Et rajgræsparti nedtørres fra 20 pct. vand til 11 pct. vand 59 tons råvare 40 ha Omkostninger til olie og el Det koster ca. 10,5 øre pr. kg frø at nedtørre frøet under optimale forhold, lige efter høst. I alt 6.195 kr. eller 155 kr. pr. ha. Prisen er ca. 18,2 øre pr. kg frø i en efterårsperiode. I alt 10.738 eller 268 kr. pr. ha Udstyret skal være i orden For at kunne tørre frøet korrekt er det vigtigt, at tørreriet er gearet til opgaven. I faktaboks 4 har vi samlet nogle indtryk fra to af vores avlere, som helt aktuelt står over for at lave et nyt frøtørreri. Overvejelser inden etablering af nyt tørreri Fakta4 Forudsætninger: Vigtigt med nem indlægning. Man skal være klar til at starte blæseren, når første læs er indlagt Godt arbejdsmiljø. Det skal være nemt at få frøet ud og ind igen i tilfælde af en vanskelig høst Vent hellere et år med at etablere nyt anlæg og få det rigtige, som er fremtidssikret Rådfør dig med fabrikanter og frøavlskonsulenter Vær opmærksom på strømforbruget det kan blive dyrt, hvis der er behov for ekstra strømstyrke Selv om selve tørreriet er til UG, så er det vigtigt at have de rette remedier til rådighed. I faktaboks 5 har vi lavet en liste over de vigtigste hjælpemidler. Det forskellige måleudstyr kan fås i mere eller mindre luksuriøse udgaver, men de fleste apparater kan rent faktisk skaffes til meget små penge. Udstyr til frøtørring Konklusion: Der er sund fornuft og god håndgribelig økonomi i at nedtørre frøet korrekt. TØR du lade være? x Fakta5 Værd at vide om frøtørring fra DLF-TRIFOLIUM er på www.dlf.dk Termometer gerne et ude og et i hovedkanal Hygrometer til bestemmelse af luftens fugtighed gerne et ude og et i hovedkanal Ligevægtstabel mellem relativ luftfugtighed og vandindhold. Findes på www.dlf.dk Flowmåler til at kontrollere luftgennemstrømningen Fugtighedsmåler til bestemmelse af frøets vandindhold En god roegreb eller andet, som kan vende det øverste frølag Værd at vide om Frøtørring kan fås ved henvendelse til avlskontoret eller hentes fra www.dlf.dk x Værd at vide om Frøtørring

TEMA: Frøkvalitet 10 Årsager til spireproblemer Erling Christoffersen Avlschef Vestdanmark I høsten 2012 så vi i nogle tilfælde dårlige spireevner, specielt i alm. rajgræs og strandsvingel. Årsagen til dårlige spireevner skal næsten altid søges i fejl i tørringsprocessen Her ses kernen i et frø, der er gennemvokset og ødelagt af BSD sporehyfer Her ses et angrebet frø lagt i en vanddråbe. Bemærk de talrige hvide sporer i vandet Kerner fra sundt frø Der er to forhold, som kan resultere i et fald i spireevnen: Frøet tager varme kort tid efter høst. Frø ser normalt ud, men varmen har ødelagt spireevnen Frøet opbevares med for høj vandprocent i efteråret, men har ikke taget varme. Her vil frøet ofte lugte muggent, få en kedelig farve og spire dårligt Også i 2012 havde vi disse årsager til spireproblemer, men i nogle tilfælde var det ikke hele forklaringen. Vi sendte derfor et antal problempartier til analyse for svampeangreb. Analyserne viste, at der i 2012 i nogle tilfælde havde været angreb af sygdommen Blind Seed Disease (BSD). I alm. rajgræs var det specielt i 2. års marker, at der var spiringsproblemer. I 12 frøprøver af alm. rajgræs fandt vi i gennemsnit, at 7,8 pct. af frøene var angrebet af BSD, og den gennemsnitlige spireevne var 57 pct. I strandsvingel fandt vi i 15 frøprøver kun BSD infektion i 1,6 pct. af frøene, og prøverne spirede 72 pct. i gennemsnit. BSD kan altså ikke alene forklare den dårlige spireevne. Vi har derfor undersøgt frøene for andre svampe, og der var i begge frøarter stor forekomst af svampene Alternaria, Penicillium og Fusarium. Disse svampe påvirker ikke i sig selv spireevnen, men tilstedeværelsen af dem indikerer, at frøet har været høstet under meget fugtige forhold, og at tørringen sandsynligvis er foretaget over en for lang periode. Fakta om Blind Seed Disease (BSD) Sygdommen BSD er kendt fra andre produktionsområder i verden, men vi har været forskånet for den i Danmark. I 2004 så vi dog mindre angreb, og så igen i 2012. Svampen udvikler et mycelium i de angrebne frø, og der er ingen synlige symptomer på resten af planten. Angreb fremmes af kølige og fugtige forhold omkring blomstring, hvor også den væsentligste smitte sker. Smittekilden er frø, der ligger på jorden fra sidste år, og derfor har vi også set de kraftigste angreb i 2. års marker. For at få angreb skal der også året før have været gode betingelser for svampen, så smitstoffet kan opformeres. Tynde marker fremmer smitten, idet sporene føres op i afgrøden ved hjælp af vinden. Jo længere blomstringsperioden varer, des større er risikoen for smitte, specielt når vejret i perioden er koldt og fugtigt. Gode smittebetingelser i 2012 I 2012 havde vi et meget tørt forår. Marker af alm. rajgræs var kraftigt påvirket af tørke ved udgangen af maj måned. Juni gav meget nedbør, og dette vejr forsatte helt frem til høst. Med nedbøren kom der en stor genration af nye frøstængler, og dette gav meget tvemodne marker, som blomstrede over en periode på tre uger. Dette var specielt udtalt i 2. års rajgræs og i strandsvingel. Da det samtidig var koldt og fugtigt, var der altså gode betingelser for smitte. Tvemodenhed gav også problemer med høst og tørring, idet vandprocenten i det høstede frø i nogle tilfælde var meget høj. Hvad kan vi gøre fremover Kemisk behandling af markerne med svampemidler er afprøvet i New Zealand. I to forsøg er forskellige svampemidler afprøvet, hvilket har resulteret i en forbedret spireevne fra 76-90 pct., hvor ubehandlet lå på 61-68 pct. Der blev fundet BSD i 5-18 pct. af frøene i de behandlede led, mod 24 pct. i ubehandlet. Konklusionen er derfor, at der er en vis effekt af svampemidler som Opus, Folicur, Amistar og Proline, som udbringes, når græsfrøet blomstrer. Problemet er at finde ud af i hvilke år behovet for behandling er til stede, da sygdommen heldigvis kun optræder sjældent. I de år, hvor vi har koldt og fugtigt vejr i blomstringsperioden, langstrakt blomstring og vanskelige høstforhold, er det vigtigt, at man er endnu mere omhyggelig med høst og tørring end ellers, da det stadigvæk er ved forkert tørring, at de fleste partier mister spireevne.

Valg af vinterrapssort til høst 2014 Raps til hele landet Prisen på olieraps er stadig høj, så der er god grund til at så vinterraps igen i år. DLF-TRIFOLIUM tilbyder gode, højtydende sorter: Nyheden Mescal samt Alabaster, Sherpa, Ecco og Vision Ole Grønbæk Produktchef, Højme SKULPE OPSPRINGS- RESISTENS 11 MESCAL: Sikkerhed for udbytte NYHED 2013 MESCAL er blevet afprøvet i Danmark i perioden 2011-12 og har ydet godt et forholdstal på 108 i forhold til måleblandingen. MESCAL er egnet til normal og tidlig såning. Blomstringen begynder middeltidligt, og indholdet af glucosinolater er lavt ca. 14 mmol/g frø. MESCAL har middel afgrødehøjde ved høst, og tendensen til lejesæd er lille. MESCAL modner tidligt, og resistensen mod phoma (rodhalsråd) er meget god. ALABASTER: Stabilt udbytte ALABASTER er blevet afprøvet i Danmark i perioden 2010-12 og har ydet godt et forholdstal på 107 i forhold til måleblandingen. ALA- BASTER er egnet til normal og sen såning. ALABASTER blomstrer forholdsvis tidligt, og indholdet af glucosinolater er lavt ca. 12 mmol/g frø. ALABASTER har middel afgrødehøjde ved høst med meget lav tendens til lejesæd det gør den velegnet til direkte tærskning. Mindre dryssespild med ALABASTER og MESCAL ALABASTER og MESCAL er forædlet af Limagrain, som udvikler sorter med anlæg for stærkere skulper og dermed mindre risiko for spild af frø også når de er modne. Det kan betyde stor forskel i udbyttet ved ustadigt vejr i høst. Samtidig bliver høsttiden mere fleksibel og store arealer kan høstes over flere dage med nedsat risiko for tab. SHERPA: Til de kolde egne Sherpa har sin styrke i den meget hurtige etablering og tilsvarende hurtige regenerering efter vinter. Det gør Sherpa egnet til sen såning og til brug i de koldeste egne af landet, hvor mange planteavlere har høstet høje udbytter af Sherpa i praksis. Blomstringen, der starter tidligt til middeltidligt, er kort og homogen med ensartet, tidlig modning. Tolerancen overfor rodhalsråd (Phoma) er særdeles god. Indholdet af glucosinolater er meget lavt, ca. 10 mmol pr. gram frø. ECCO: Meget olie i frøet ECCO er forædlet hos NPZ i Nordtyskland og tilhører dermed samme familie som Visby blot lidt yngre. ECCO har deltaget i Landsforsøgene i 2010-12 med godt resultat. ECCO er standfast, modner middeltidligt og har et meget højt indhold af olie i frøet over 50 pct. af tørstoffet. VISION: Linjesort med udbytte som en hybrid Vision er en meget produktiv linjesort, der i gennemsnit af de sidste fem års forsøg har givet over 5 tons frø pr. ha (forholdstal 100). Det er ganske godt gået af en linjesort, der er oppe mod de bedste hybrider. Sorten er standfast og har middel afgrødehøjde ved høst. Indholdet af glucosinolater i frøet er meget lavt, ca. 8 mmol pr. gram frø. Forholdstal, udbytte af frø, standardkval. 2010-12 Afgrødehøjde ved høst, cm, 2012 Dato begyndende blomstring, 2012 Mescal 108* 137 29/4 Alabaster 107 136 27/4 Sherpa 98 132 29/4 Ecco 100 139 1/5 Vision 99 145 30/4 *2011-12. Sortsafprøvning og Landsforsøg Kilde: Sortinfo. Forholdstal 100 = Sortsblanding SHERPA MESCAL ALABASTER VISION ALABASTER MESCAL SHERPA VISION MESCAL ALABASTER SHERPA VISION Vælg en rapssort, der passer til forholdene Forsøg og erfaringer fra praksis viser, at nogle rapssorter passer bedre end andre til bestemte områder. Vores anbefalinger er: Gode rapsområder med højt udbyttepotentiale: MESCAL Sikker, all-round sort til de fleste forhold: ALABASTER Kolde områder og risiko for lang vinter: SHERPA Linjesort med stabilt udbytte ved rettidig såning: VISION Kontakt din lokale DLF konsulent for at finde den rette rapssort til dine forhold. Så rapsen til tiden Husk at grundlaget for succes i rapsen bliver lagt ved såningen Raps overvintrer kun, hvis den er godt udviklet om efteråret Tidlig såning første tredjedel af august er at foretrække Der må ikke mangle kvælstof om efteråret Såbed og såarbejde skal være i orden

Udbytter og dækningsbidrag for høst 2012 12 Høje dækningsbidrag i frø høst 2012 Anders Mondrup Avlsdirektør, Roskilde Græsser og kløver har givet rigtig flotte økonomiske udbytter i forhold til konkurrerende afgrøder. Der er tale om rekordhøje priser på især græsserne, og de samlede DB1 niveauer ligger på et meget højt niveau Dækningsbidragene er beregnet ud fra følgende data: Udbytte normalkvalitet: Den oprensede renvare i kg pr. ha omregnet til normalkvalitet jævnfør de kontraktlige betingelser. Bruttoudbytte: Den samlede bruttoafregning. Bemærk at der i tallene er medtaget den udbetalte lagerleje, hvor det samlede ud- betalte beløb pr. art er fordelt på alle dyrkede hektar. Stykomkostninger: De beregnede omkostninger til udsæd, kemikalier, evt. tørring, rensning, analyser, certificering, rentekrav mm. Rentekravet udligner normalt de senere betalingsterminer i kløver og græsfrø i forhold til kornafgrøder. DB 1: Afgrødens økonomiske afkast før maskinomkostninger mm. Sidstnævnte medtages ikke, da de vurderes at variere meget mel- lem de enkelte ejendomme. Udbytter og priser på korn og raps er hentet fra Oversigt over Landsforsøgene 2012, og afgrødekalkuler fra DLS. Kr./ha 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 Art 0 Alm. rajgræs Gns. kl. græs Udbytte normalkvalitet Bruttoudbytte DB 1 i faldende orden for høst 2012 Stykomkostninger DB1 Bakkesvingel Vinterhvede 3) Maltbyg Høst 2010 2012 DB1 gns 2007-2011 Relativt m. vinterhvede 100 Rødkløver 265 7.483 2.147 5.336 71 1.640 2.641 3.381 9.936 1.906 3.901 83 Hvidkløver *) 461 13.780 1.782 11.998 159 7.132 8.691 6.293 10.373 4.405 7.379 158 Timothe 477 8.324 2.479 5.845 77 3.537 1.187 2.659 3.717 3.107 2.841 61 Alm. rajgræs 1.285 14.363 3.219 11.144 147 11.180 6.270 3.443 7.013 6.518 6.885 147 Ital. rajgræs 1.487 12.128 3.247 8.881 117 9.193 5.598 3.583 6.614 5.790 6.156 131 Hybridrajgræs 978 13.550 3.187 10.363 137 12.037 5.900 3.073 4.492 5.898 6.280 134 Strandsvingel 1.219 14.070 3.720 10.350 137 7.480 4.615 2.854 5.675 8.383 5.801 124 Hundegræs 976 11.847 3.319 8.528 113 5.030 3.767 3.501 9.736 8.937 6.194 132 Engsvingel 574 8.060 3.029 5.031 66 5.375 3.322 3.188 6.555 5.910 4.870 104 Rødsvingel 1.344 13.814 3.472 10.342 137 7.756 5.891 4.829 9.407 6.419 6.860 146 Alm. rapgræs 707 12.310 3.399 8.911 118 9.115 6.511 7.360 10.019 7.503 8.102 173 Engrapgræs 1.079 17.133 3.522 13.611 180 10.164 7.905 6.751 10.248 9.105 8.834 189 Bakkesvingel 965 12.806 3.371 9.435 125 6.437 4.905 4.412 7.070 4.558 5.476 117 Gns. kl. og græs 1.219 14.343 3.223 10.912 144 9.514 6.246 4.202 8.063 6.790 6.963 149 Vinterraps 3.720 12.871 3.815 9.056 120 6.864 6.398 3.253 6.857 3.947 5.464 117 Maltbyg 1) 6.800 10.404 2.611 7.793 103 8.073 5.523 1.987 6.838 6.369 5.758 123 Vinterhvede 2) 7.540 11.461 3.894 7.567 100 5.424 4.734 2.021 4.849 6.391 4.684 100 Vinterhvede 3) 9.000 13.680 3.894 9.786 129 7.084 6.394 2.992 6.362 7.363 6.039 129 Dækningsbidrag 1 beregnet på frøhøsten 2012 og gennemsnit høst 2007-2011 2011 Alm. rapgræs 2010 DB1-2012 DB1-2007-2011 Strandsvingel Hundegræs 2009 Vinterraps Rødsvingel 2008 Hvidkløver Engrapgræs Vinterhvede 2) 2007** *) Der er ikke medtaget udgift til bistader. **) inkl. bonus. 1) Byg på god kornjord (gns. høst 2012 i DK = 5.540 kg/ha). 2) Vinterhvede gns. udbytte i DK. 3) Vinterhvede på god kornjord. Priser: Raps: 3,46 kr./kg Byg: 1,53 kr./kg Hvede: 1,52 kr./kg Relativt m. vinterhvede 100

13 God gennemsnitshøst med plus opad Høsten 2012 er nu færdigrenset, og vi har et samlet overblik over udbytter og kvalitet. Samlet set blev høsten lidt bedre end femårs gennemsnittet, men med variationer i de enkelte arter. Høsten var præget af tvemodne afgrøder, som har udfordret tørringsprocessen og spireevnen i nogle frøpartier Vækstsæsonen i 2012 husker vi for den tidlige vækststart i marts, mange nedbørsdage i april, hvor vårafgrøderne stod i stampe og en forholdsvis varm og tør maj. Det blev efterfulgt af en kølig, regnfuld og solfattig juni og juli. I juni, hvor frøafgrøderne skal blomstre og bestøves, var der 16-20 nedbørsdage og i juli 19-22 nedbørsdage, flest i Vestdanmark. De mange regnvejrsdage i juni generede især svinglernes blomstring. Sommerregn gav tvemodne afgrøder Når det regner i blomstringsperioden, bliver blomstringen mindre intens og mere langtrukken, og frøafgrøden bliver mere tvemoden at høste. I mange marker kunne man til høst således finde fuldmodne frøstande side om side med frøstande, der først lige havde blomstret. Til gengæld gjorde regnen i juli godt i rajgræsmarkerne, der blev holdt godt i vækst helt frem til høst, hvilket også gav sig udslag i nogle høje udbyttepotentialer, som blev omsat til høje frøudbytter i egne, hvor høstvejret ikke tog toppen af udbytterne. Godt høstvejr gav flotte udbytter og modsat Det samlede høstresultat for græs og kløver blev på 1.263 kg pr. ha, hvilket svarer til indeks 104 set i forhold til et femårs gennemsnitsudbytte. Nogle frøafgrøder klarede sig rigtigt godt, mens andre skuffede lidt. Der var også større geografiske forskelle end normalt, da Vestdanmark generelt blev hårdere ramt af regn på kritiske tidspunkter i høsten. De absolutte topscorere blev de tidligste afgrøder i engrapgræs og bakkesvingel, der med henholdsvis indeks 114 og 115 gled udenom de vejrmæssige knubs. Rajsvingel, ital. og alm. rajgræs fulgte lige efter med henholdsvis indeks 112, 110 og 109. I den anden ende af skalaen havde rødkløver og engsvingel et mindre godt år, mens hvidkløver klarede sig pænt igennem med indeks 104 på trods af den våde blomstringsperiode. Tvemodne afgrøder var snarere en regel end en undtagelse i 2012. Her alm. rajgræs på høstdagen den 3. august. Øverst ses et overmodent aks, nederst et aks som blomstrer i samme mark Tabel 1. Udbytter og rensesvind for høst 2012 sammenlignet med 5 års gennemsnit Art Udbytte Renvare 2012 Kg/ha Udbytte 2012 i forhold til 2007-11, gns. Rensesvind 2012, pct. Rensesvind gns. 2007-11, pct. Rødkløver 285 85 21 29 Hvidkløver 470 103 27 27 Sneglebælg 874 95 49 41 Alm. rajgræs 1.336 109 16 16 Hybridrajgræs 1.130 91 15 14 Ital. rajgræs 1.544 110 12 11 Westerw. rajgræs 1.244 91 19 17 Rajsvingel 1.164 112 15 15 Rødsvingel 1.378 93 13 12 Bakkesvingel 988 115 21 17 Engsvingel 618 76 18 16 Strandsvingel 1.350 97 18 16 Timote 488 97 17 19 Hundegræs 973 94 18 16 Engrapgræs 1.087 114 22 23 Alm. rapgræs 710 92 48 38 Alm. hvene 181 79 65 56 Krybende hvene 414 104 46 45 Græs og kløver 1.263 104 17 16 Også hybridrajgræs, hundegræs, rødsvingel, strandsvingel opnåede lavere udbytter end normalt, men de endte dog med et rimeligt udbytteindeks på 91-97. I tabel 1 ses den foreløbige opgørelse over udbytter for de enkelte arter. Det er opgjort for konventionelt frø, hvor sammenligningsgrundlaget er gennemsnittet af de tidligere femårs udbytter. Flotte kvaliteter i rajgræs og engrapgræs Vi kan glæde os over, at vi efter rensning har langt hovedparten af renvaren fri for de problemukrudtsarter, vi kæmper med i marken. I engrapgræs er kvaliteten de senere år forbedret. I rødsvingel er 90 pct. af partierne fri for kvik og grove græsser, hvilket er et par pct. lavere end normalt. For alm. rajgræs er 92 pct. af partierne fri for kvik, hvilket er i den høje ende.

Aktuel information fra høstafdelingen 14 Avlere sparer 3-4 mio. kr. på færre analyser Bjarne Sørensen Avlsadministrator, Roskilde I denne sæson er oprensning til 25 tons partier slået igennem. Det har medført betydelige besparelser på fakturaerne for frøanalyse. Vi har også i år behov for at oplagre en væsentlig del af årets frøhøst hos avlerne Det lykkedes sidste år for DLF-TRIFOLIUM at opnå EUs og ISTAs (International Seed Testing Association) godkendelse til at plombere homogene renvarepartier på op til 25 tons i de fleste arter af græsfrø. En analyse har hidtil kunnet dække 10 tons renvare, men den nye godkendelse resulterer i færre frøanalyser og analyseomkostninger for avlerne. DLF-TRIFOLIUM vil derfor, i videst muligt omfang, oprense og afregne i 25 tons partier, men betingelsen er, at det er homogene partier. Vores frøavlskonsulenter og modtageafdelinger vurderer derfor, om avlen egner sig til oprensning i 25 tons partier. Hvis en mindre del af frømarken er meget uensartet, vil det være en fordel at lave en separat levering, og det er meget vigtigt, at dette skrives på leveringskortet samt oplyses ved tilmeldingen. Skriv også årsagen til ønsket om separat oprensning, da denne oplysning er vigtig for rensemesteren. 25 tons partier sparer analyseomkostninger Eksempel på analyseudgift for et parti på 48 tons renvare af rødsvingel før og efter indførelse af analysegrænsen på 25 tons: 70 pct. lagerleje for høst 2013 Mindst 70 pct. af årets produktion skal oplagres hos avlerne mod betaling af lagerleje. En del har allerede indgået aftale om oplagring med deres frøavlskonsulent, men vi har stadig brug for flere aftaler. Så har du muligheden, og har du endnu ikke indgået en aftale om lagerleje, vil vi gerne opfordre hertil. 85 pct. af avlerne er nu E-avlere Det glæder os at kunne oplyse, at ca. 85 pct. af vores aktive avlere nu er tilmeldt AvlerLOGIN. E-avlerne får således alle frødokumenter pr. e-mail samtidig med, at dokumenterne arkiveres i et personligt webarkiv, hvor man kan finde afregninger, fakturaer mm. tre-fem år tilbage i tiden. Vi vil gerne opfordre endnu flere avlere til at overveje at blive E-avler. Procent af frøpartierne 70 60 Før Efter 5 analyser á 1.263 kr. 2 analyser á 1.263 kr.+500 kr. Analyseomkostning Analyseomkostning I alt kr. 6.315 I alt kr. 3.526 Eksemplet viser, at avler har sparet ca. 2.800 kr. i analyseomkostninger, svarende til 45 pct. 50 40 30 20 10 0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Høstår 0-0,1 pct. andre rapgræsser >0,5 pct. andre rapgræsser Alm. rajgræs Esquire udlagt i maltbyg på Krenkerup ved Sakskøbing. Marken strutter af sundhed og har mange frøstængler. Det lover godt for høsten sidst i juli. Billedet er taget den 27. maj 2013 Figur 1. Indhold af enårig og alm. rapgræs i engrapgræs, pct. Forbedret kvalitet i engrapgræs Siden 2007 er kvaliteten i engrapgræs blevet bedre, og i 2012 havde kun 12 pct. af frøpartierne over 0,5 pct. andre rapgræsser i analysen, se figur 1. Vi håber tendensen fortsætter i 2013. God høst! 92 pct. af alle oprensninger fra høst 2012 er analyseret i renvarepartier på 10-25 tons. Besparelsen i forhold til tidligere er, indregnet et kontrolgebyr for avlerne, på 3-4 mio. kr.

Nyt om navne 15 Lykken er: Duften af nyslået græs Nyslået græs dufter af forår, en fodboldkamp, der skal til at begynde, eller en solrig lørdag morgen på villavejen. Så spil næseborene ud, tip hovedet tilbage og tag en dyb indånding af græsduften og nyd det! Duften af friskbrygget kaffe, nybagt brød og nyslået græs får de fleste næsebor til at vibrere frydefuldt. Danskerne vil langt hellere snuse til naturlige dufte end kunstige af slagsen. Duften af nybagt brød tiltrækker os mere end parfume. Også kaffe og nyslået græs er blandt vores yndlingsdufte. Det viser en stor undersøgelse med over 1.000 deltagere. Seks ud af 10 danskere mener, at duften af nybagt brød er en af de Danmark Nybagt brød Friskbrygget kaffe Blomster Nyslået græs Havluft Rent tøj Sæbe Eksotiske krydderier Babyer Parfume England Nyslået græs Aftershave Nyrengjort hus Nybagt brød Søndagsmiddagen Friske blomster Nyvasket sengetøj Hårspray Bacon Læder bedste dufte, mens under 10 pct. synes det samme om parfume. Vi vil hellere have kildet næseborene af kaffe og nyslået græs end af parfume. I Danmark er der mange, der bager selv. Desuden er Danmark en nation af kaffedrikkere, så den duft vokser næsten alle småbørn op med. Og de indbydende græsplæner hjemme, i parker og på sportsanlæg er også en del af danskernes hverdag. Efter friskbagt brød og friskbrygget kaffe ligger blomster, nyslået græs og duften af havet i top fem på vores favoritliste. I England har man lavet tilsvarende undersøgelser over de mest populære dufte. Her kommer duften af nyslået græs helt til tops på top ti listen. Her mener man, at dufte associeres positivt med gode minder fra barndommen og hjemmet. Faktisk begynder vi allerede at udvikle lugtesansen, inden vi fødes. Græsforædler Niels Roulund fra DLF-TRIFOLIUM arbejder med plænegræs til daglig. Når vi slår græsplænen udskilles en række letfordampelige stoffer fra græsstråenes snitflader. Græssets sammensætning har indflydelse på de dufttoner, som man registrerer, oplyser han. Så er du græsnørd eller bare fan af dejligt naturligt grønt græs, så husk at snuse godt ind, næste gang du kommer forbi en smuk grøn og nyslået græsplæne eller en velplejet frømark. Nyt om Navne 25 års jubil æum 18. juli 2013 Lagerarbejder Leon Meng, Højme 25. juli 2013 Lagerarbejder Leif Thorup Pedersen, Nr. Alslev 1. august 2013 Stedfortræder for laboratorieleder Bodil Jelsborg, Roskilde 1. august 2013 Analyseassistent Teresa Frederiksen, Roskilde Runde fødselsdage 50 år: 8. juli 2013 Lagerarbejder Finn Spangsbjerg Madsen Hemmingsen, Højme 60 år: 20. juli 2013 Lagerarbejder Kurt Jacobsen, Hadsund 20. juli 2013 Souschef for laboratorieleder Bodil Jelsborg, Roskilde 31. juli 2013 Frøavlskonsulent Per Raae Hansen, Benløse Onsdag den 31. juli kan konsulent Per Raae Hansen fejre 60 års fødselsdag. Han har gennem de seneste 13 år været konsulent for mange af de sjællandske frøavlere, først i Nordsjælland og nu på Syd- og Østsjælland. Interessen for frøavl stammer helt tilbage fra fødegården på Østmøn, hvor der blev dyrket frø til DLF. I forbindelse med sin uddannelse var han elev på flere gårde hos inkarnerede frøavlere. Senere blev han forvalter på Bregentved, hvor der var gode muligheder for at udøve den praktiske side af frøavlen. Her havde Per mange elever, hvoraf mange i dag er selvstændige landmænd og frøavlere. Pers store erfaring og praktiske tilgang til opgaverne gør, at han har de bedste forudsætninger for at udføre sit arbejde som frøavlskonsulent. Og med sit rolige gemyt og kølige overblik skal der meget til at slå Per ud af kurs. Han er en god kollega, som vi kan regne med, og hans gode humør og lune kommer ofte til udtryk i en fortælling eller en god historie, som vi modtager med et bredt smil på læben. Vi ønsker Per hjerteligt tillykke med dagen.

Udgiver adresseret Maskinel magasinpost Id-nr. 42665 God effekt mod svampesygdomme i frøgræs! Bell...effektiv mod kron-, sortrust og bladpletsvampe! 19 landsforsøg i 2007-2011 med 0,75 l/ha Bell ved begyndende skridning Bruttomerudbytte 169 kg frø/ha Nettomerudbytte på 1.339 Ca. 85 procent af forsøgene med Bell var rentable PlanteNyt 800 Ceando...når meldug skal bekæmpes! Bredspektret med særdeles god effekt mod meldug og rust Comet...godkendt til frøgræs! Anvendes i blanding med Bell Crop Protection Klaus Nielsen 40 71 84 32 Jakob Skodborg Jensen 40 16 81 63 Thomas Ory Nielsen 24 81 30 07 www.agro.basf.dk Plantebeskyttelsesmidler skal anvendes på forsvarlig måde. Læs altid etiketten og oplysninger om produktet før anvendelse. Vær opmærksom på de advarselssætninger og advarselssymboler, der fremgår af etiketten. Afs.: DLF-TRIFOLIUM A/S, Ny Østergade 9, Postboks 59, 4000 Roskilde