Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Relaterede dokumenter
Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011

Bilag 3. Inspirationsliste til Klima- og Energipolitisk Udvalg

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Projektbeskrivelse, maj 2008: Energi-optimering af ejendomme i Greve Kommune, via ESCOmodellen

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Energi- og klimahandlingsplan

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

Klimastrategi Politiske målsætninger

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

Kommunens grønne regnskab 2011

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi

Status på forandringer i Budget

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Redegørelse for energibesparende projekter i Center for Trafik og Ejendomme, Team Ejendom, Marts 2017

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Klimastrategi Politiske målsætninger

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden Tjørnevej Uldum T:

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Gadelys. Gadelys. Varme. Forbrug 2017 Forbrug 2016 Forbrug 2015 Forbrug 2008

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Klima- og Energipolitisk Udvalg

Klima- og Energipolitisk Udvalg

Miljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget (version )

Miljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget (version )

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan Indledning

Status på forandringer i Budget

Det er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt.

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

Pixi intro til ESCO - Ringsted

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Klima- og Energipolitisk Udvalg

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015.

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN

Klima- og Energipolitisk Udvalg

Hørsholm Kommune. V/ Borgmester Morten Slotved

Hillerød Kommune Udkast til Klimastrategi 2009 Hvidbog/Behandling af høringssvar 9. november 2009

Klima- og Energipolitisk Udvalg

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016

Klimakommune Statusrapport

Strategi for bæredygtig udvikling

UDKAST følger ikke designmanual

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

En visionær dansk energipolitik. Januar 2007

GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid...

CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune

Energikonference den 1. december 2015

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

Ejendoms- og Arealudvalget

Årsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Handleplan for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

PROGRAMMET. Velkomst. De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM

Lokal Agenda 21-strategi

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

IDAmiljø Bæredygtigt byggeri

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Klimaplan Høje-Taastrup Kommune arbejder for at nedbringe -udledningen i hele kommunen. Kort udgave december 2009

Klimakommunerapporten 2015

Egedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni september 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Kommuneplantillæg nr. 14

Klimakommune - handleplan 2016

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Klimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011

CO2-REGNSKAB August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur

Et grønt skridt foran

Klima- og miljøregnskab 2015

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

Klimakommunerapporten 2016

Brønderslev Kommune Klimarapport

Tiltag Start Opfølgnings- Slut Økonomi. Etablering af lokalt grønt virksomhedsnetværk og eksponering af virksomheder i netværket

Klima- og Energipolitisk Udvalg

Det tekniske område opfølgning på indsatsområder 2012

Med klimaet på første række

Transkript:

Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune vil reducere energiforbruget i kommunale ejendomme. Energibesparelser medfører også økonomiske besparelser, men de kræver en initialinvestering. Denne initialinvestering kan dækkes ved at benytte den såkaldte ESCO-model, en offentlig/ privat samarbejdsform. Tankegangen i ESCO-modellen er simpel: De midler, der er bundet i ejendommene i form af energiforbrug, kan reduceres, og reduktionen af energi betaler for renoveringen af ejendommenes energiforbrugende installationer. Det unikke ved ESCO-partnerskabsformen er, at den private part udsteder en garanti for, at energibesparelserne finder sted og fastholdes. Investeringerne i ejendommene kan enten finansieres af ESCO-entreprenøren, eller finansiering kan ske ved egne investeringer. Investeringerne betales tilbage ved den opnåede (og garanterede) reduktion i energiomkostningerne. Efter tilbagebetalings-perioden er der altså tale om en nulsumsløsning. Efter at investeringerne har tjent sig selv hjem, får ejendomsejeren den fulde fordel af de reducerede energiomkostninger i årene derefter. Garantien stilles af ESCO-entreprenøren og virker således, at opnås de garanterede besparelser ikke, kompenserer ESCO-entreprenøren ejendomsejeren for de eventuelle manglende energibesparelser. Alternativt gennemfører ESCO-entreprenøren yderligere tiltag for at opnå besparelsen i bygningerne for egen regning. At finansiere ønskede energibesparelser i kommunale ejendomme. Indsamling og kategorisering af informationer (er udført) Udarbejdelse af udbudsmateriale, markedsundersøgelser (er udført) Udbudsbekendtgørelse, samt prækvalifikationsrunde (er udført) Udbud, omfattende analyse og tilbud fra de prækvalificerede (er udført) Evaluering af tilbud, valg af ESCO-partner (igangsat) Projektgennemførelse (5-7 år) Greve Kommune overtager selv herefter alternativt indgås ny kontrakt (nyt udbud). (ene afhænger af, hvilke beslutninger der træffes i forløbet, jf. tidsplanen ovenfor) I de minimum 5 år, projektet varer, følges projektet op, for eksempel via fjernovervågning, uddannelse m.m. for at sikre, at de garanterede besparelser også realiseres. Projektet gennemføres af Ejendomscentret. 1

Handlingsplan 1.2 Kurveknækkeraftale Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.2 Kurveknækkeraftale I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune skal være Klimakommune i 2009. en for målsætningen er, at Greve Kommune ønsker at forpligte sig til årligt at reducere sin CO 2 -udledning. Greve Kommune indgår en Kurveknækkeraftale med Elsparefonden med det formål at sikre en årlig reduktion i energiforbruget på 2 %. 23. april 2009 fastsætter Klima- og Energipolitisk Udvalg et reduktionsmål på 2 % og gyldighedsperioden 2009-2012. 26. maj 2009 forelægges reduktionsmålet og gyldighedsperioden til godkendelse i Byrådet. Juni/ juli 2009 indgås en Kurveknækkeraftale med Elsparefonden med et reduktionsmål på 2 % og gyldighedsperioden 2009-2012. (Aftalen indgås samtidig med Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening) Det dokumenteres årligt over for Elsparefonden, at aftalen efterleves. Et reduktionsmål på 2 % pr. år og gyldighedsperioden 2009-2012 er fastsat for Kurveknækkeraftalen. (April 2009) En Kurveknækkeraftale er indgået med Elsparefonden. (Juni 2009) Der er opnået en reduktion i energiforbruget på 2 % pr. år fremefter, og det er dokumenteret over for Elsparefonden, at Greve Kommune har efterlevet aftalen. (Hvert år i aftalens gyldighedsperiode) Implementering af formålene med projektet sikres vha. den årlige dokumentation over for Elsparefonden af den opnåede reduktion i energiforbruget, som Greve Kommune forpligter sig til ved indgåelse af Kurveknækkeraftalen. Projektet gennemføres af Ejendomscentret i samarbejde med Center for Teknik & Miljø. 2

Handlingsplan 1.3 Klimakommune Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.3 Klimakommune I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune skal være Klimakommune i 2009. Greve Kommune indgår en aftale med Dansk Naturfredningsforening om at blive Klimakommune med det formål at sikre en årlig reduktion i CO 2 - udslippet på 2 %. 23. april 2009 fastsætter Klima- og Energipolitisk Udvalg et reduktionsmål på 2 % og gyldighedsperioden 2009-2012. 26. maj 2009 forelægges reduktionsmålet og gyldighedsperioden til godkendelse i Byrådet. Juni/ juli 2009 indgås en aftale med Dansk Naturfredningsforening om Greve Kommune som Klimakommune med et reduktionsmål på 2 % og gyldighedsperioden 2009-2012. (Aftalen indgås samtidig med Kurveknækkeraftalen med Elsparefonden) Der udarbejdes en opgørelse over Greve Kommunes CO 2 -udledning og en klimahandlingsplan inden udgangen af september 2009. I aftalens gyldighedsperiode udarbejdes og offentliggøres hvert år en opgørelse over den opnåede reduktion i Greve Kommunes CO 2 -udledning. Et reduktionsmål på 2 % pr. år og gyldighedsperioden 2009-2012 er fastsat for Klima-kommune-aftalen og vedtaget i Byrådet. (Maj 2009) En aftale om at blive Klimakommune er indgået med Dansk Naturfredningsforening. (Juni 2009) Der er udarbejdet og offentliggjort en opgørelse af Greve Kommunes CO 2 - udledning. (September 2009) Der er udarbejdet en klimahandlingsplan. (September 2009) Der er udarbejdet og offentliggjort en opgørelse over den opnåede reduktion i Greve Kommunes CO 2 -udledning. (Hvert år i aftalens gyldighedsperiode) Der er opnået en reduktion i CO 2 -udledningen på 2 % pr. år fremefter. Implementering af formålene med projektet sikres vha. den årlige opgørelse over den opnåede reduktion i CO 2 -udledningen, som Greve Kommune forpligter sig til ved indgåelse af aftalen om at blive Klimakommune. Projektet gennemføres af Center for Teknik & Miljø i samarbejde med Ejendomscentret og med vejledningsbistand fra Danmarks Naturfredningsforening (DN). Center for Teknik & Miljø: Klimahandlingsplan og projektledelse. Ejendomscentret: Opgørelser over CO 2 -udledning og opnåede reduktioner heri. DN: Vejledning til opgørelser, klimahandlingsplaner mv. 3

Handlingsplan 2.1 Udnyttelse af lovgivning Indsatsområde 2 Helhedsorienterede miljøforbedringer Handlingsplan 2.1 Udnyttelse af lovgivning I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune vil skabe sammenhæng i indsatsen på klima- og energiområdet. Det skal bl.a. ske ved, at miljøhensyn integreres i alle kommunens aktiviteter, og lovgivningen udnyttes fuldt ud til at stille krav, der fremmer miljøvenlig praksis. At sikre, at kommunen udnytter de muligheder, lovgivningen giver for at stille krav om og facilitere reduktion af energiforbrug og udledning af drivhusgasser. At miljøhensyn integreres i alle kommunens aktiviteter. I den nye Kommuneplan skabes de fornødne rammer, der faciliterer miljørigtige tiltag i byplanlægningen. I lokalplaner og byggetilladelser udarbejdet efter denne handlingsplans ikrafttrædelse faciliteres eller stilles i det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt - krav om miljørigtige tiltag så som lavenergibyggeri. (Implementeringen af disse tiltag kan ikke alle ske i løbet af et eller få år, men kræver en langsigtet, fortløbende opmærksomhed omkring disse forhold i kommunens opgavevaretagelse. Men de ovenfor nævnte tiltag sikrer, at der sættes det nødvendige fokus på vigtigheden af at tage sådanne hensyn.) Når den nye Kommuneplan foreligger, er de ovenfor beskrevne hensyn integreret i heri. I lokalplaner og byggetilladelser udarbejdet efter denne handlingsplans ikrafttrædelse faciliteres eller stilles i det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt - krav om miljørigtige tiltag så som lavenergibyggeri. (Ikke udarbejdet) Projektet forankres organisatorisk i Center for Teknik & Miljø. Dog vil hele organisationen blive inddraget i projektet. 4

Handlingsplan 2.2 Vejledning til/ påvirkning af borgere og erhverv Indsatsområde 2 Helhedsorienterede miljøforbedringer Handlingsplan 2.2 Vejledning til/ påvirkning af borgere og erhverv Udover lovfæstet kravfastsættelse og integration af miljøhensyn i alle aktiviteter, som behandles i handlingsplan 2.1, forudsætter en sammenhængende indsats på klima- og energiområdet, at kommunen også fungerer som vejleder og fremmer frivillige initiativer fra borgere og erhverv. Der kan eksempelvis være tale om, at kommunen i forbindelse med miljøtilsyn og andre tilsynsopgaver supplerer kontrol og håndhævelse med vejledning om muligheden for frivillige initiativer, som i nogle tilfælde mere effektivt kan forebygge og reducere miljøproblemer end kontrol alene. Vejledningen kan også finde sted ved andre tiltag såsom kampagner rettet mod borgere og virksomheder med det formål at gøre dem mere bevidste om konsekvenserne af deres adfærd og mulighederne for at ændre denne til en mere miljørigtig adfærd. At vejlede og påvirke borgere og erhverv til at tage øget hensyn til miljø og klima i deres aktiviteter, hvor kommunens reguleringsmuligheder ikke er tilstrækkelige hertil. Der iværksættes fra og med efteråret 2009 borger-rettede kampagner. De første iværksættes i forbindelse med arrangementet Sund og Grøn i Greve i september 2009, hvor der bl.a. vil være oplysning til borgere om miljø, klima og energi. I forbindelse med arrangementet Sund og Grøn i Greve i september 2009 afvikles en konkurrence om Årets Grønne Virksomhed el. lign. Yderligere borger- og erhvervsrettede kampagner iværksættes fremover. Der sættes øget fokus på mulighederne for at anvende en dialog-basereret tilgang til opgaver såsom miljøtilsyn. Der er inden udgangen af 2009 iværksat de første borger- og erhvervsrettede kampagner. Yderligere borger- og erhvervsrettede kampagner iværksættes fremover. Der er sat øget fokus på dialog i reguleringen af borgere og virksomheder. (Ikke udarbejdet) Projektet gennemføres af Center for Teknik & Miljø. 5

Handlingsplan 3.1 Solfangere i udvalgte kommunale bygninger Indsatsområde 3 Øget anvendelse af vedvarende energi Handlingsplan 3.1 Solfangere i udvalgte kommunale bygninger I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune vil fremme øget anvendelse af vedvarende energi. en for denne målsætning er, at udnyttelse af vedvarende energi ikke medfører udledning af CO 2 og andre miljøskadelige drivhusgasser. At Greve Kommune netop fokuserer på solenergi skyldes begrænsede muligheder for at udvide anvendelsen af vindenergi og øvrige vedvarende energikilder samt det faktum, at effektiv udnyttelse af vedvarende energikilder i mange tilfælde vil kræve yderligere forskning. Solfangerne er derimod en relativt veludviklet teknologi, har gode installationsmuligheder og medfører ikke de samme gener som eksempelvis vindmøller. At få udbredt de eksisterende solfangere og solcellepaneler og kendskabet til dem bredt i kommunen, så de kan stå for en væsentlig del af energiforsyningen. At inspirere borgere og virksomheder til at installere solfangere og solcellepaneler ved at gå foran og vise et godt eksempel. Analyse af muligheden for og hensigtsmæssigheden i installation af solfangere/ solpaneler i udvalgte kommunale bygninger inden udgangen af 2010. Fortløbende udbredelse af kendskabet til solfangere og installationsmuligheder. Muligheden for og hensigtsmæssigheden i installation af solfangere/ solpaneler i udvalgte kommunale bygninger er analyseret. (4. kvartal 2010) (Ikke udarbejdet) Projektet gennemføres af Ejendomscentret. 6

Handlingsplan 4.1 Udskiftning af den kommunale bilpark til elbiler Indsatsområde 4 Forbedring af infrastruktur, trafikale løsninger og transportadfærd Handlingsplan 4.1 Udskiftning af den kommunale bilpark til elbiler I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune vil optimere infrastrukturen, de trafikale løsninger og transportadfærden blandt kommunens borgere og erhverv. Greve Kommunes første konkrete initiativ i forlængelse heraf er at igangsætte en langsigtet udskiftning af bilparken til el-biler. Selv med vores nuværende elforsyning, hvor en del produceres ved kulkraft, udleder en el-bil ca. 40 % mindre CO 2 end sammenlignelige dieselbiler. Hvis strømmen kommer fra vedvarende energikilder, udledes ingen CO 2 ved produktionen af energien. Under alle omstændigheder forurener elbiler ikke i sig selv nærmiljøet. Desuden er de mere energieffektive end sammenlignelige benzin- og dieselbiler I første omgang er formålet at indlemme elbiler i den kommunale bilpark for at opnå erfaringer med denne biltype. På langt sigt ønskes en fuldstændig udskiftning af den eksisterende bilpark til elbiler, såfremt de først indkøbne elbiler viser sig at kunne leve op til det kommunens transportbehov. For hver elbil forventer Greve Kommune at kunne reducere udledningen af CO 2 med mindst 40 % i forhold til den tidligere bil på konventionelt brændstof. Maj 2009 leases 2 elbiler og indlemmes i den kommunale bilpark. I den derpå følgende periode testes bilerne som transportmiddel i bl.a. den kommunale hjemmepleje. Fremover når en bil på konventionelt brændstof i den kommunale bilpark skal udskiftes, vurderes det, hvorvidt en elbil vil kunne udfylde dens rolle. Fra denne handlingsplans ikrafttrædelse foretages vurdering af muligheden for at udskifte med en elbil, når biler på konventionelt brændstof i den kommunale bilpark er udtjent. Ved hver udskiftning af en bil på konventionelt brændstof til en el-bil har Greve Kommune reduceret udledningen af CO 2 med mindst 40 % i forhold til den tidligere bil på konventionelt brændstof. Fra og med 2009 laves årligt en opgørelse over, hvor mange biler i den kommunale bilpark, der er blevet udskiftet med elbiler. Den deraf opnåede reduktion i CO 2 - udledning anslås ligeledes i opgørelsen. Projektet gennemføres af Ejendomscentret. Det er således også Ejendomscentrets ansvar at lave de årlige opgørelser nævnt ovenfor. 7