Bilag 3. Inspirationsliste til Klima- og Energipolitisk Udvalg

Transkript

1 Bilag 3. Inspirationsliste til Klima- og Energipolitisk Udvalg - Side 1 af 5 Bilag 3. Inspirationsliste til Klima- og Energipolitisk Udvalg Indhold Indledning... 1 Tema 1: Energimæssige optimeringer i kommunens ejendomme... 2 Tema 2: Holistisk tilgang til fremme af miljøforbedringer... 3 Tema 3: Øget anvendelse af vedvarende energi... 4 Tema 4: Forbedring af infrastruktur, trafikale løsninger og transportadfærd... 5 Indledning På de følgende sider findes en inspirationsliste med ideer til, hvad Klima- og Energipolitisk Udvalg kan beskæftige sig med i sit arbejde. Listen kan anvendes til at danne overblik over følgende: Hvilken kortlægning og hvilke analyser der kan være nødvendige til behandling af temaerne. Hvilke konkrete initiativer der kan iværksættes handleplaner til realisering af, på baggrund af den klima- og energipolitik, der skal udarbejdes i udvalget. Listen er delt op i 4 temaer, som administrationen foreslår, at klima- og energipolitikken koncentrerer sig om, og som udvalget derfor anbefales at debattere i forbindelse med møder i udvalget. Der er tre hovedårsager til udvælgelsen af netop disse fire temaer: 1. Det er administrationens vurdering, at disse fire områder er de miljømæssigt mest relevante. 2. Netop disse områder har været i fokus i udvalgets hidtidige arbejde. Eksempelvis er det i udvalget blevet nævnt, at fokus først og fremmest bør være på at feje for egen dør og starte med at reducere energiforbruget i kommunens egne ejendomme. Temaerne er kun tænkt som forslag, idet der lægges op til, at udvalget træffer beslutning om, hvilke temaer der skal behandles.

2 Bilag 3. Inspirationsliste til Klima- og Energipolitisk Udvalg - Side 2 af 5 Tema 1: Energimæssige optimeringer i kommunens ejendomme % af Danmarks samlede energiforbrug anvendes til drift - herunder belysning, ventilation og opvarmning - af bygninger. Derfor er det ud fra et miljøfagligt synspunkt - meget vigtigt at sikre reduktioner i energiforbruget i bygninger. Kommunens egne ejendomme er et godt sted at starte, da det er et vigtigt politisk signal at sende, at Greve Kommune så at sige fejer for egen dør først. Energiforbrug, energiformer og CO 2 -udslip pr. bygning, samlet og pr. m 2 bl.a. ved brug af Agenda2100.dk og Tjekskoleforbrug.dk Analyse af muligheder i ESCO-modellen - herunder hvorvidt vi risikerer et undervurderet besparelsespotentiale ved anvendelse af ESCO-modellen til finansiering af energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Inspiration til implementering af ESCO-modellen besøg f.eks. Middelfart Kommune Kortlægning af den energipolitiske historie i Greve Kommune før og nu Analyse af kommunens økonomiske muligheder for investering i energibesparende foranstaltninger Muligheder for støtte fra Elsparefonden Energipuljer: Solrød Kommune Knæk kurven (Lyngby-Taarbæk Kommune): Berlingske Tidende - Elsparefonden KL-kurser i klima- og varmeplanlægning Grøn indkøbspolitik: Miljøstyrelsen - Elsparefonden - Grøn Indkøbsportal Analyse af mulighederne i kampagner som Krogårdskolens miljøkampagne Sydbos 6 forsøgshuse ved Hedelyskolen, Dønnergaards Allé Energiforbrug i forbindelse med GIC-byggeriet BREF-dokumenter (BAT-referencedokumenter fra EU, som beskriver de bedste tilgængelige teknikker inden for forskellige brancher og områder f.eks. energieffektivitet, til forebyggelse og begrænsning af forurening. Med bedste tilgængelige teknikker (BAT Best Available Techniques) menes både anvendte teknologier og den måde, hvorpå anlæg konstrueres, bygges, vedligeholdes, drives og lukkes ned. Der er tale om teknologier, som er de mest miljøvenlige og samtidigt tilgængelige til en konkurrencedygtig pris. I kommunalt regi kan BREF-dokumentet om energieffektivitet give anvisninger til, hvilke tiltag der vil kunne reducere energiforbruget.) Handleplan for implementering af regeringens energiplan (bl.a. energimærkning) Anvendelse af ESCO-modellen LED-lys: LED-lys på vej til at afløse glødepæren (Ingeniøren) Elspareskinner på de kommunale PC er Grøn indkøbspolitik: Miljøstyrelsen - Elsparefonden - Grøn Indkøbsportal Miljøledelse: Miljøledelse i Hillerød Kommune (herunder energistyring) Dagslysstyring og plan for isolering og ventilation versus udnyttelse af solenergi til oplagring af energi til senere anvendelse som varme (f.eks. via ETFE) ETFE: Definition (plastmateriale med unikke egenskaber bl.a. anvendt som tagdækning m.m. i det olympiske svømmestadion i Beijing, hvor det giver mulighed for at lagre solens energi og anvende den til opvarmning i koldere tider samt holde rummet køligt om sommeren). Og prisen? Se her: Billigt alternativ til PTFE

3 Bilag 3. Inspirationsliste til Klima- og Energipolitisk Udvalg - Side 3 af 5 Tema 2: Holistisk tilgang til fremme af miljøforbedringer Med en holistisk tilgang til fremme af miljøforbedringer menes, at Greve Kommune er bevidst om vigtigheden af at sætte ind på flere fronter og med forskellige virkemidler for til fulde at indfri målsætningen om at fremme miljøforbedringer i alle aktiviteter, udført af såvel kommunen selv som dens borgere og virksomheder. Muligheder for at stille krav til eksisterende byggeri og nybyggeri: Krav om f.eks. installation af solvarme ved nybyggeri og renovering som betingelse for byggetilladelse, via det nye bygningsreglement (som i Skive og Egedal Kommune: Berlingske Tidende) Krav om lavenergibyggeri i nye lokalplaner som i Roskilde Kommune Erfaringer med Ambassadører for en miljømæssigt bæredygtig udvikling (Albertslund Kommune) o Mulige forslag: Udnytte lovens rammer fuldt ud og stille de nødvendige krav: Krav om f.eks. installation af solvarme ved nybyggeri og renovering som betingelse for byggetilladelse, via det nye bygningsreglement (som i Skive og Egedal Kommune: Berlingske Tidende) Krav om lavenergibyggeri i nye lokalplaner som i Roskilde Kommune Lokaliseringskrav over for virksomheder, med hjemmel i Planloven, således at virksomheder placeres miljømæssigt mest hensigtsmæssigt Krav om BAT i miljøgodkendelser (håndhæve/ implementere lovkrav om BAT anvendelse af den bedste tilgængelige teknik i virksomhederne) og kombination af miljøgodkendelser og miljøledelse o (jf. specialet Fastsættelse af BAT-vilkår i danske miljøgodkendelser kort fortalt: En kombination af sammenlignelige elementer i den lovkrævede miljøgodkendelse og de frivillige miljøledelsessystemer kan give synergieffekter i form af implementering af teknikker til forebyggelse af forurening i virksomhederne og velvillighed i forhold til at overholde vilkår i miljøgodkendelsen, idet vilkårene er fastsat i overensstemmelse med virksomhedens miljøledelsessystem og investeringscyklus mv.) o Miljøforbedringer sikres via EU-Kommissionens BREF-dokumenter (dokumenterne indeholder beskrivelser af de bedste tilgængelige forebyggende initiativer imod forurening, som virksomhederne har pligt til at implementere) Vejledning til energibesparelser i private hjem og i virksomheder Vejledning til grønne indkøb i private hjem og virksomheder (Miljøstyrelsen - Elsparefonden Grøn Indkøbsportal) Vejledning til miljøvenlige transportformer: De gode eksempler på bæredygtig transport Vejledning til miljøledelse i virksomheder og private hjem (miljøledelse kan også anvendes i private hjem med det formål at få overblik over og styr på miljøforhold og spare penge på energiforbrug mv.) Vejledning til miljøvenligt byggeri: Miljørigtig projektering

4 Bilag 3. Inspirationsliste til Klima- og Energipolitisk Udvalg - Side 4 af 5 Tema 3: Øget anvendelse af vedvarende energi Anvendelse af vedvarende energiformer såsom vind- og vandkraft og solenergi giver en betydelig reduktion i forbruget af fossile brændsler og den deraf følgende forurening og andre mulige konsekvenser såsom klimaforandringer. Men skal det for alvor give mening at anvende vedvarende energi, kræver det en lokalisering af energiforsyningen. Et ideal, der er væsentligt at stræbe efter i den forbindelse, er selvforsyning. For skal energien transporteres over store geografiske afstande, medgår der uomtvisteligt noget miljøskadelig transport hertil. Så en bæredygtig energiforsyning er per definition en lokal energiforsyning, baseret på vedvarende energikilder. Seneste udvikling inden for solfangere: Den usynlige solfanger besigtigelse af eksempler Status på svømmehallens solfanger Samfundsøkonomisk vurdering af konventionelle energiformer baseret på fossile brændsler versus alternative energiformer med vedvarende energikilder Status på erfaringer med biogas, efter Helsingørs dårlige erfaringer Energi i Tune Nordøst Perspektiverne i Greve som Energiby ETFE og andre muligheder for at lagre solenergi og anvende det til opvarmningsformål, når der ikke er sol Evaluering af Samsøs erfaringer med selvforsyning: Artikel - Video Bak op om og sæt midler af til forskning i alternative energiformer (Hobro Kommune) Efterspørg alternativ energi mv. (Frederiks Havn Kommune og Skive Kommune) Etablering af vindmøller i det åbne land eller på havet: Havvindmøller Solfangere Greve som Energiby ETFE og andre muligheder for at lagre solenergi og anvende det til opvarmningsformål, når der ikke er sol Skabe energimæssig selvforsyning med vedvarende energikilder i mindre lokalområder i kommunen, på forsøgsbasis, med henblik på senere udvidelse til hele kommunen

5 Bilag 3. Inspirationsliste til Klima- og Energipolitisk Udvalg - Side 5 af 5 Tema 4: Forbedring af infrastruktur, trafikale løsninger og transportadfærd Transportsektoren står for en stor del af udslippet af miljøskadelige drivhusgasser såsom CO 2, og det er derfor af afgørende betydning, at infrastrukturen og de trafikale løsninger indrettes på en hensigtsmæssig måde, præget af sammenhæng. Det gælder både den kollektive transport og den infrastruktur, der gør det muligt at levere varer mv. En væsentlig del af vores nuværende problemer skyldes uhensigtsmæssig transportadfærd. Eksempelvis ville en stor del af CO 2 -udslippet kunne undgås, hvis det kunne lykkes at flytte privatkørsel fra biler til kollektive transportmidler. Udover en udbygning af infrastrukturen kræver det noget holdningsbearbejdning og en deraf ændret transportadfærd. Muligheder for at forbedre parkeringsforhold for pendlerne ved de tre stationer Muligheder for at reklamere for eksisterende cykelruter i kommunen Muligheder for anlæggelse af flere cykelstier Muligheder for etablering af parkeringsplads eller hus ved motorvejsafkørsler Muligheder for etablering af telebus-forbindelse til togstationer Muligheder for udbyggelse af kollektiv trafik Perspektiver i Greve som cykelby Muligheder for påvirkning af borgere og virksomheder til ændret transportadfærd Muligheder for at stille krav til/ vejlede om/ påvirke medarbejderes transportadfærd Muligheder for udvikling af/ investering i alternative kollektive transportformer Muligheder for etablering af Infrastruktur til biler på alternativt brændstof Bedre parkeringsforhold for pendlerne ved de tre stationer PR for eksisterende cykelruter i kommunen Anlæggelse af flere cykelstier: Idékataloger Logistisk opfølgning på intern kommunal kørsel Stille krav til/ vejlede om medarbejderes transportadfærd til og fra arbejde evt. med udgangspunkt i filosofien i kampagnen Vi cykler til arbejde, hvor det synliggøres over for kollegerne, hvorvidt man som medarbejder cykler til arbejde o Mulige forslag på mellemlangt sigt: Etablering af parkeringsplads eller -hus i området omkring motorvejsafkørslerne Etablering af telebus-forbindelse til togstationer Udbyg kollektiv trafik (jf. Byrådets Vision 2010, s. 6: Den kollektive trafik mellem erhvervs-, bolig- og institutionsområder skal løbende effektiviseres og udbygges. ) Greve som cykelby Påvirkning af borgere og virksomheder til ændret transportadfærd El-biler el. lign. som eksterne kommunale transportmidler til f.eks. hjemmepleje og miljøtilsyn Infrastruktur til elbiler eller biler på andet alternativt brændstof, f.eks. brint, el. lign. RUF (dansk opfindelse kombinerer fordelene ved tog og bil, ny kombination af eksisterende teknologier) eller lignende alternative transportformer