13 MEDLEMSAVIS FOR 20.000 VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV NR. 13 / 20.-22. oktober 2010

13 MEDLEMSAVIS FOR 20.000 VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV NR. 13 / 20.-22. oktober 2010 FACITLISTE TIL 272 POLITISKE SPØRGSMÅL MØDET MED EN DANSK FAMILIE ER VEJEN FREM FOR INTEGRATION HELLERE HANDEL END SNAK > SIDE 06 > SIDE 12-13 > bagsiden Svag udvikling i dansk detailhandel Dansk detailhandel er stadig ramt af den økonomiske krise. Trods en stabil omsætning de to seneste år er omsætningen blot på 2005-niveau. Af Kim Østrøm Siden 2008 har krisen kappet 10,3 procent af omsætningen og 3,6 procent af beskæftigelsen i danske butikker. Selv om omsætningen nu har stabiliseret sig, så er det på et noget lavere niveau. Det viser Dansk Erhvervs analyse af de seneste tal fra Danmarks Statistik. Selv om tallene viser, at omsætningen gennem 2009 og 2010 er stabiliseret, er der stadig et pænt stykke vej tilbage til den omsætning, forretningerne havde, før krisen for alvor satte ind, siger markedsdirektør Henrik Hyltoft, Dansk Erhverv. Der er betydelige forskelle på, hvor hårdt de enkelte brancher i detailhandlen rammes af dårlige konjunkturer. For eksempel er fiskeforretninger blandt dem, der klarer sig pænt trods krisen. Han peger på, at selv om detailhandlen under ét har oplevet en alvorlig krise, er der store forskelle mellem de forskellige brancher. Der er betydelige forskelle på, hvor hårdt de enkelte brancher rammes af dårlige konjunkturer. Nogle er meget følsomme i krisetider, mens andre er mere robuste. For eksempel har dis- countforretningerne øget deres omsætning de senere år, ligesom dyrehandlere, fiskeforretninger og forhandlere af sports- og campingudstyr klarer sig pænt trods krisen, påpeger Henrik Hyltoft. Sakker agterud i EU En europæisk sammenligning viser ydermere, at detailhandlen i Danmark er hårdere ramt end i stort set alle øvrige EU-lande. Data for omsætningen i perioden fra september 2009 til juni 2010 viser, at kun tyske detailforretninger har klaret sig dårligere end danske. Tallene dokumenterer, at der er behov for politisk handling for at forbedre vilkårene for dansk detailhandel, så forbrugerne igen begynder at bruge penge. Omkostningsniveauet er for højt, der er for mange særregler og for meget regulering, som madafgiften er det seneste eksempel på. Disse - og andre - faktorer er med til at gøre det både dyrt og besværligt at drive detailhandel i Danmark, konkluderer Henrik Hyltoft. Læs mere på side 3. DANMARKS BILLIGSTE PRINTERPATRONER - SPAR OP TIL 80% WWW.INKPRO.DK Godkendt af E-handelsfonden

DANSK ERHVERV leder 20.-22. oktober 2010 S 2 Af Jens Klarskov Administrerende direktør Dansk Erhverv Væksttjek af finansloven Er der ét tema, som alle partier har bragt til torvs i de igangværende forhandlinger om næste års finanslov, så er det behovet for at skabe ny vækst i den private sektor. Det er de gode nyheder. Udfordringen består selvfølgelig i at gøre de gode intentioner til virkelighed. Realiteten er, at det kun er en meget lille del af det samlede statsbudget, partierne i disse uger forhandler om. Størstedelen ligger fast på forhånd - det gælder for eksempel allerede indgåede forlig om størrelsen af overførselsindkomsterne. Så meget desto vigtigere er det at fastholde vækstfokus i den del, der er til reel forhandling. I dag gennemgår ministerierne på forhånd alle lovforslag for blandt andet deres finanspolitiske effekt. Det er en sund øvelse. Efter Dansk Erhvervs opfattelse bør de partier, der tager medansvar for samfundets 2011-budget, lade sig inspirere heraf og gennemgå alle finanslovsaftaler for deres effekt på væksten i den private sektor. Det er en forholdsvis enkel øvelse. Den vil give partierne mulighed for at tage de forslag, der ikke bidrager positivt til væksten, op til ny vurdering. De pågældende forslag kan så gentænkes. Eller måske helt droppes. Et sådant væksttjek af finansloven vil tvinge politikerne til at fokusere på at styrke væksten i den private sektor, der - når alt kommer til alt - er fundamentet for Danmarks fremtidige velstand og velfærd. UDGIVES AF BØRSEN 1217 KØBENHAVN K WWW.DANSKERHVERV.DK T. 33 74 60 00 F. 33 74 60 80 - INFO@DANSKERHVERV.DK Annoncesalg: T. 70 22 40 88 Redaktion john veje (ansvarshavende redaktør), Kim Østrøm, Kristian Kongensgaard, Dorthe Pihl, Jesper Brønnum, Malene Billund, Michael E.J. Stilborg, Pernille Thorborg, lisa sandager design: 1508 layout og tryk: rosendahls-schultz Grafisk Oplag: 15.300 Udgives 16 gange i 2010 ISNN: 1903-9093 Titel: Dansk Erhvervsavis Dansk Erhverv foreslår brugerbetaling på blandt andet lægebesøg. Det betyder, at danskerne både skal huske sygesikringskortet og dankortet. Brugerbetaling øger produktiviteten En ny analyse fra Dansk Erhverv peger på et stort effektiviseringspotentiale i den offentlige sektor ved selv en beskeden brugerbetaling på en række velfærdsydelser. analyse Ved en brugerbetaling på mellem 25 og 150 kr. pr. ydelse for eksempelvis lægebesøg, kan man hvert år spare mere end 8,8 milliarder kroner. Dertil kommer provenuet fra brugerbetalingen, som giver yderligere 6 milliarder hvert år. Det viser en analyse i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 18. Der er brug for en ny kurs, hvis vi skal have råd til velfærd. Vi har en meget stor offentlig sektor, og det er et politisk valg. Men den skal blive langt mere effektiv. Brugerbetaling i den her størrelsesorden er et skånsomt og enkelt skridt på vejen, siger direktør Christian T. Ingemann, Dansk Erhverv. Inspireret af Skandinavien Både i Sverige, Norge og Finland er brugerbetaling mere udbredt end herhjemme. Når lande med grundlæggende den samme velfærdsmodel som vores har succes med brugerbetaling, bør vi lade os inspirere. Vi har en høj skat i Danmark, og derfor skal brugerbetalingen ikke bare lægges oveni den. Det er vigtigt, at de sparede penge føres tilbage til de grupper, som betaler, blandt andet ved at sænke sundhedsbidraget, uddyber Christian T. Ingemann. Effektivt og i social balance Dansk Erhverv har stræbt efter at fremsætte et forslag, der både er effektivt og i social balance. Det er sikret ved at foreslå små beløb for de enkelte ydelser, ved et årligt loft over den samlede brugerbetaling efter svensk forbillede, og ved at pengene føres tilbage til de grupper, der især bidrager til besparelserne. Dermed undgås det, at brugerbetalingen rammer kronisk syge eller ældre borgere urimeligt hårdt. Det er vækstpolitik Dansk Erhverv lægger stor vægt på, at forslaget skal ses som et vækstforslag i og med, at det vil øge effektiviteten i den offentlige sektor. Christian T. Ingemann understreger, at der ikke er tale om fordelingspolitik: Det her kan gøres helt uden at skævvride Danmark eller forfordele nogen. Samtidig vil vores forslag frigøre i omegnen af 16.000 fuldtidsstillinger. Det er arbejdskraft, som er helt nødvendig, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at slide os fri af den lavvækst, vi hænger fast i, siger han. Analysen om brugerbetaling i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 18 kan læses i sin helhed på hjemmesiden: www.danskerhverv.dk

DANSK ERHVERV detailhandel 20.-22. oktober 2010 S 3 Store udfordringer for dansk detailhandel Dansk Erhverv peger på tre forhindringer på den vej, der kan føre til ny vækst i danske detailhandelsvirksomheder: Det er høje omkostninger og afgifter der svækker konkurrenceevnen, meget omfattende danske særregler og overregulering, og at forbrugerne stadig er tilbageholdende. Af Kim Østrøm Den økonomiske krise har ramt dansk detailhandel hårdt på omsætningen, også den mængdemæssige omsætning der er reduceret markant siden den økonomiske krise satte ind. Forbrugerne køber simpelthen langt mindre mængder end tidligere. Hertil kommer, at dansk detailhandel i europæisk sammenligning også ligger i den tunge ende, når vi ser på nye tal for omsætningen. Mens den danske detailhandels omsætning nogenlunde ligger på samme niveau som i 2005, har de fleste andre europæiske lande oplevet vækst trods krisen - og enkelte lande har oplevet meget markant fremgang. detailhandel virksomheder stadig at udvikle nye koncepter og at ekspandere i udlandet. Vi ser hele tiden nye innovative tiltag i detailhandlen. Der er ingen tvivl om, at det er et meget vigtigt konkurrenceparameter. En anden succeshistorie er danske detailvirksomheders ekspansion uden for landets grænser. Nye tal viser, at der i 2009 var 8.344 danske butikker på de internationale markeder. Det er det højeste antal nogensinde og et tegn på, at de danske butikskoncepter er stærke og Omsætningen i detailhandlen 2005-2010 konkurrencedygtige - også på globalt plan, understreger Henrik Hyltoft. Ny vækst kræver politisk handling Henrik Hyltoft peger endvidere på en række udfordringer, som dansk detailhandel står over for - og på behovet for politisk handling, der kan bidrage til at genskabe væksten: Høje omkostninger og afgifter svækker konkurrenceevnen. De danske forbrugerpriser er blandt Europas højeste, før man renser priserne for den høje danske moms samt høje skatter, afgifter og lønninger. Det høje danske omkostningsniveau fører til et højt prisniveau, og det svækker den danske detailhandel. Hvert år går den glip af et tocifret milliardbeløb i omsætning, som i stedet havner i grænsehandlen. Danske særregler og overregulering. Den danske detailhandel er underlagt en meget omfattende regulering, lige fra regler om arbejdsmiljø og fødevarekontrol, over forbrugerklager til regler om prismarkedsføring samt håndhævelse af aldersgrænser. Nogle af reglerne er nødvendige af hensyn til medarbejdere, miljø og forbrugere. Men andre regler er udtryk for decideret overregulering og særregulering, som gør det besværligt og dyrt at drive detailhandel i Danmark. Forbrugerne er stadig tilbageholdende. Selv om danskerne har fået flere penge mellem hænderne de seneste år som følge af skattelettelser, SP-udbetaling og lav rente, så mangler der stadig for alvor at komme gang i privatforbruget. Danskerne sparer i høj grad op i stedet for at forbruge. Indtil danskerne igen tør øge privatforbruget, vil detailhandlen være under pres. De danske butikskoncepter er stærke og konkurrencedygtige - også på globalt plan. Henrik Hyltoft, markedsdirektør, Dansk Erhverv En del af forklaringen på den svage udvikling i Danmark er givetvis, at danskerne er meget prisfølsomme. Derfor har de skruet ekstra ned for forbruget i en krisetid. Dertil kommer, at grænsehandlen fortsat har et betydeligt omfang, siger markedsdirektør Henrik Hyltoft, Dansk Erhverv. Innovationen fortsætter Trods krisen formår danske detail- Sådan ser udviklingen i den mængdemæssige omsætning i dansk detailhandel ud i perioden 2005-2010. Det fremgår, at omsætningen er reduceret markant siden den økonomiske krise satte ind. Forbrugerne køber simpelthen langt mindre mængder end tidligere. (Kilde: Danmarks Statistik - Det sæsonkorrigerede mængdeindeks, 100=2005). Sparoptil17,5% hostelenor med Dansk Erhverv medlemsrabat. Semereside11

DANSK ERHVERV iværksætteri 20.-22. oktober 2010 S 4 ADVERTISING EFFECTIVENESS AWARD 2010 I uge 46 sættes iværksætterne i centrum Danmark har brug for iværksættere til at sikre innovation, nye løsninger, arbejdspladser og vækst. Derfor bakker Dansk Erhverv op om den internationale iværksætteruge, der begynder mandag den 15. november 2010, som arrangør og medarrangør af flere aktiviteter. iværksætteri Gå-hjem-møde om markedsføring Tirsdag den 16. november 2010. Kl. 15.30-17.30. Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. For mange iværksættere fravælger ofte markedsføring, fordi de på forhånd forbinder det med skyhøje regninger. På gå hjem-mødet fortælles om, hvorfor det er nødvendigt at markedsføre sig, samt hvad det betyder for din forretning. Gå-hjem-mødet holdes i samarbejde med DRRB - Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel og Dansk Iværksætter Forening. Kreativitet betaler sig DRRB - Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening uddeler for 9. gang den eftertragtede Advertising Effectiveness Award til de bureauer, der gennem kreative marketingkampagner har bidraget til deres kunders forretningssucces. Torsdag den 4. november 2010, kl. 16.30-23.00 Børsen, Slotsholmsgade, København K. Prisoverrækkelsen kombineres med en konference med fokus på dokumentation af marketingindsatsen. Program The link between creativity and effectiveness. v/peter Field, Marketing Consultant. Creativity and the Bottom Line. v/jon Collins, Director of Sales Pacific Northwest, Media Mind. Buffet. Præsentationer af vindercases samt prisoverrækkelse. v/søren Kaster, konferencier. DJ og bar. Pris Kr. 1.295,- + moms pr. person Tilmelding: rst@drrb.dk Sidste frist er onsdag den 27. oktober. Program Alternative metoder til billig og effektfuld markedsføring. v/steen Stærk, direktør, Stærk Reklamebureau, formand for Ejerlederne. Hvilke juridiske overvejelser bør man gøre sig, inden man starter med at markedsføre sit produkt eller ydelse? v/tina Bøggild, advokatfuldmægtig, Dansk Erhverv. Hvordan kan markedsføring på nettet øge kendskabet til et produkt? v/thomas Schnoor, direktør for online digitalisering, Gallup. Perspektiverne ved intelligent markedsføring på nettet og erfaringer med markedsføring på nettet. v/michael Rying, Online Brand Manager, Normann Copenhagen. Networking, vin og snacks. Hvad koster det? Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt på: www.danskerhverv.dk/arrangementer Sidste frist er tirsdag den 9. november 2010. Rådgiverkonference Torsdag den 18. november 2010. Århus. Rådgiverkonferencen handler hovedsageligt om, hvordan rådgivere kan bidrage med vækst og stabilitet hos virksomhederne. Den henvender sig til virksomhedsrådgivere, organisationer samt iværksættere og gennemføres i samarbejde med blandt andet Væksthus Midtjylland. Offentlige udbud Torsdag den 18. november 2010. Frederiksberg Rådhus. Iværksættere har ofte svært ved at byde ind på offentlige udbud på grund af komplicerede og uigennemskuelige regler samt manglende kendskab i det offentlige til nye produkter. Dansk Erhverv sætter derfor som medarrangør fokus på, hvordan iværksættere fremover nemmere kan byde ind. Yderligere information om ovennævnte arrangementer findes på Dansk Erhvervs hjemmeside: www.danskerhverv.dk

Dansk Erhverv Pension - en enkel og fleksibel løsning Dansk Erhverv Pension er et nyt pensionskoncept, som er skabt i tæt samarbejde mellem Dansk Erhverv og PFA Pension. Pensionskonceptet kan tilpasses den enkelte virksomhed, men er i sin opbygning ens for alle, hvilket gør priserne meget attraktive. Med Dansk Erhverv Pension får din virksomhed en moderne pensionsordning, som er enkel og overskuelig. Et attraktivt medarbejdergode til gavn for både medarbejdere og virksomhed. Vil du høre mere om Dansk Erhverv Pension? Så ring 39 17 60 02, og aftal et møde med PFA.

DANSK ERHVERV politik 20.-22. oktober 2010 S 6 272 politiske holdninger Dansk Erhverv har offentliggjort sit politiske holdningskatalog 2010/2011 med klare synspunkter på de mange og forskelligartede områder, som påvirker moderne virksomheders vilkår og udviklingsmuligheder. Af Kristian Kongensgaard Det er et meget omfattende katalog, der fordelt på 21 emner som for eksempel Arbejdsmarkedspolitik, EU og globalisering, Innovation, Socialpolitik og Turisme fungerer som en facitliste over Dansk Erhvervs stillingtagen til ikke færre end 272 forskellige politiske interesseområder. I flæng kan nævnes så forskellige punkter som Kunde- og konkurrenceklausuler, Protektionisme og antidumping, Serviceinnovation, Manglende rettidig betaling fra kommunerne og Momsafløftning. Politisk indflydelse og forandringer kræver, at udfordringerne kan dokumenteres, og at løsningerne er konkrete og realistiske. Christian Tanggaard Ingemann, direktør, Dansk Erhverv Politiske holdninger der peger fremad Direktør Christian Tanggaard Ingemann, Dansk Erhverv, betegner kataloget som politiske holdninger, der peger fremad. I forordet til kataloget skriver han: For Dansk Erhverv ligger en moderne erhvervsorganisations værdi i at være konstruktiv og løsningsorienteret. Politisk indflydelse og forandringer kræver, at udfordringerne kan dokumenteres, og at løsningerne er konkrete og realistiske. Gennem dialog med vores medlemmer og mere end 100 brancheforeninger, og gennem en lang række analyser, kommer vi tæt på virkelighedens verden. Det giver os indblik i, hvad der fungerer i praksis og baggrund for at kunne udpege nye muligheder. Samtidig er det vigtigt at erkende, at udviklingen, både i Danmark og om- kring os, ofte bevæger sig med stormskridt. Derfor gælder det om at være omstillingsparat og se fremad for erhvervslivet både herhjemme og globalt. Sektorneutralitet Udviklingen betyder, at det ikke er holdbart at favorisere udvalgte brancher, når det eksempelvis gælder energiafgifter og erhvervsstøtte. Derfor går Dansk Erhverv ind for sektorneutralitet og et fælles grundlag for hele erhvervslivet. Ligesom aftalefriheden på arbejdsmarkedet er vigtig, er det også vigtigt kun at regulere og gribe ind, hvis markedet ikke fungerer. For meget regulering begrænser dynamikken og hæmmer selvstændigheden til skade for hele samfundet. Dansk Erhverv er sat i verden for at fremme sine medlemmers interesser og sikre det bedst mulige erhvervsklima i Danmark. Vi bestræber os samtidig på at se tingene i et samfundsmæssigt perspektiv. For lidt om vækst Løsninger, der tager helheden og sammenhængen i betragtning, er mere holdbare og vinder lettere opbakning end løsninger, som blot gennemtrumfer en enkelt gruppes snævre interesser. I dag handler den politiske debat for Servicevirksomhedernes betydning for beskæftigelsen i Danmark Dansk Erhvervs politiske holdningskatalog 2010-2011, der er på 63 sider, kan downloades på organisationens hjemmeside: www.danskerhverv.dk meget om, hvordan vi fordeler værdierne og for lidt om, hvordan vi skaber den vækst, der er forudsætningen for, at der er værdier at fordele. Derfor arbejder Dansk Erhverv målrettet henimod, at der skabes de nødvendige samfundsreformer, vækstinitiativer og fornuftige erhvervsvilkår, som også fremover vil sikre, at Danmark har et højt niveau af både vækst, velstand og velfærd. Dansk Erhvervs politiske holdningskatalog indeholder også en præsentation af servicevirksomhedernes betydning for samfundsøkonomien. Servicesektoren står for 62 % af de private virksomheders beskæftigelse i Danmark, og andelen har gennem årene været stigende i takt med servicesektorens vækst. I ovenstående diagram ses beskæftigelsens fordeling på de private erhvervssektorer i 2008. (Kilde: Danmarks Statistik).

DANSK ERHVERV konference 20.-22. oktober 2010 S 7 Hvordan bliver Danmark foregangsland på forbrugerområdet? Dansk Erhvervs og Forbrugerrådets forbrugerpolitiske konference vil sætte fokus på fremtidens forbrugerforhold og komme med perspektiver på, hvordan disse bedst muligt sikres. konference Torsdag den 28. oktober 2010. Kl. 8.30-12.30. Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Program Forbrugeren - offer eller hersker? v/eva Steensig, erhvervssociolog og direktør, Lighthouse CPH. Paneldebat: Hvordan sikrer vi, at bæredygtighed bliver en god forretning? v/judith Kyst, formand, Dansk Initiativ for Etisk Handel. v/pia Olsen Dyhr, folketingsmedlem, SF. v/jonas Engberg, Sustainability Responsible, IKEA Danmark. v/flemming Damgaard Larsen, folketingsmedlem, Venstre. v/steen Vallentin, bestyrelsesmedlem i Danwatch, lektor ph.d. CBS. Hvordan ønsker regeringen at imødekomme fremtidens forbrugerpolitiske udfordringer? v/brian Mikkelsen, økonomi- og erhvervsminister. Forbrugernes og virksomhedernes udfordringer. v/rasmus Kjeldahl, direktør, Forbrugerrådet. v/jens Klarskov, administrerende direktør, Dansk Erhverv. Videohilsner Europa-Kommissionens mål for forbrugerpolitikken v/paola Testori Coggi, generaldirektør for Sundhed og Forbrugere. Hvor er forbrugernes udfordringer i det indre marked? v/monique Goyens, direktør, BEUC - de europæiske forbrugerorganisationers samarbejdsorgan. Effektiv håndhævelse af forbrugerreglerne i hele EU - hvor er udfordringerne, og hvad skal der til? v/henrik Øe, forbrugerombudsmand. Er din virksomhed mangfoldig? MIAPRISEN 2011: Danske virksomheder har nu igen mulighed for at dyste om titlen som Danmarks mest mangfoldige arbejdsplads. Konkurrencen om MIAPRISEN 2011 er skudt i gang. Uddelingen af MIA-prisen, der står for Mangfoldighed I Arbejdslivet, er en anerkendelse af de virksomheder, der både i politik og i praksis er med til at fremme mangfoldighed og ligebehandling - uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder, handicap og seksuel orientering. Dansk Erhvervs repræsentant i dommerkomitéen, direktør Laurits Rønn, opfordrer til, at medlemsvirksomhederne benytter MIAPRISEN som en mulighed for at få en professionel, grundig og gratis evaluering af deres indsatser. Indstillingsfristen er den 10. januar 2011. For virksomhederne er MIAPRISEN en unik mulighed for at lære af hinandens konkrete erfaringer med mangfoldighed og finde ny inspiration. Alle virksomheder, der deltager i konkurrencen om MIAPRISEN, får tilbudt et besøg af en ekspert, der kan hjælpe med at udfylde indstillingsskemaet og fortælle om mangfoldighedsarbejde. Eksperterne kommer fra IMR - Institut for Menneskerettigheder, der står bag MIAPRISEN. Alle deltagere får også deres indsatser grundigt vurderet af et professionelt dommerpanel og kan forvente konstruktiv feedback på indstillingen. Yderligere materiale findes på hjemmesiden: www.miapris.dk Paneldebat: Udfordringer når vi handler over grænser. v/henrik Øe. v/annette Falberg, direktør, FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel. v/christel Schaldemose, Europa-Parlamentsmedlem, Socialdemokraterne. v/mette Boye, politisk afdelingschef, Forbrugerrådet. v/søren Askgaard, professor, Syddansk Universitet. Sandwich. Konferencier: Lotte Hansen, direktør, HANSENPR. Det er målet at få en aktiv debat - derfor vil konferencedeltagerne få rig mulighed for at stille spørgsmål til både oplægsholdere og paneldeltagere, siger Dansk Erhvervs fødevare- og forbrugerpolitiske chef, Lone Rasmussen. Tilmelding Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt på: www.forbrug2020.danskerhverv.dk Konferencen er støttet af Europa-Nævnet OECD s cheføkonom sætter den økonomiske krise på plads Jørgen Elmeskov bliver gæstetaler under ICC Danmarks årlige medlemsmiddag. Medlemmerne af ICC Danmark, der er det internationale handelskammers danske afdeling, kan fejre 90 års jubilæum, når de mødes til den årlige sammenkomst onsdag den 24. november 2010. Det sker på Børsen i København med den økonomiske samarbejdsorganisation OECD s cheføkonom, danskeren Jørgen Elmeskov, som gæstetaler. OECD s cheføkonom, Jørgen Elmeskov, skal møde danske virksomhedsledere. (Foto: OECD/Herve Cortinat). Emnet bliver Europas økonomiske udfordringer, herunder den voksende gældsætning, samt euroens fremtid.

DANSK ERHVERV miljø 20.-22. oktober 2010 S 8 EU s krav til kemikalier udfordrer handelsvirksomhederne Handelsvirksomheder er med EU s kemikalielovgivning blevet pålagt at skulle dokumentere indholdet af særligt farlige kemiske stoffer i de produkter, de sælger - også selv om varen ikke i sig selv udgør en risiko for sundheden og miljøet. Det er en enorm udfordring for virksomhederne, mener Dansk Erhverv, der har udarbejdet en vejledning til virksomhederne. Af Tina Fruelund Hvis forbrugeren spørger til indholdet af eventuelle farlige kemiske stoffer i et produkt, har importøren pligt til at svare inden for 45 dage. Derfor må importøren løbende holde sig orienteret med den såkaldte Kandidatliste. Den indeholder særligt farlige stoffer, som er omfattet af EU s kemikalielovgivning REACH. Det gælder også produkter, som normalt ikke opfattes som kemi - for eksempel møbler, legetøj og tekstiler. En af de store udfordringer er at få Vejledning om kemikalier Dansk Erhvervs vejledning om kemikalielovgivningen kan downloades på organisationens hjemmeside: www.danskerhverv.dk Eller den kan rekvireres via: jlz@danskerhverv.dk miljø de globale producenter, der leverer varer til EU, til at forholde sig til REACH. Således at de fremsender de nødvendige produktoplysninger ned igennem leverandørkæden og helt frem til butikken på det danske marked. En virksomhed eller butik, som importerer og sælger hundredvis af varer, kan derfor risikere at skulle bruge rigtig lang tid på at få indhentet oplysninger fra sine leverandører og underleverandører, siger miljøchef Jakob Zeuthen, Dansk Erhverv, og fortsætter: Med et dynamisk varesortiment er det en anden stor udfordring for butikkerne at få opbygget et system til at holde sig opdateret om deres forpligtelser i forhold til REACH. REACH står for Registration, Evaluation and Authorisation of Chemicals, og det vil sige registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier. Samarbejde med Miljøstyrelsen om vejledning For at gøre det nemmere for de danske handelsvirksomheder at gennemskue den komplicerede kemikalielovgivning, har Dansk Erhverv i samarbejde med Miljøstyrelsen udarbejdet en REACH-vejledning. Vejledningen giver blandt andet gode råd til, hvordan de kan etablere et proaktivt beredskab. Desuden anviser den, hvordan butikkernes oplysningspligt over for forbrugerne skal håndteres, når det gælder indholdet af farlige stoffer, påpeger Jakob Zeuthen. En virksomhed eller butik, som importerer og sælger hundredvis af varer, kan risikere at skulle bruge rigtig lang tid på at få indhentet oplysninger fra sine leverandører og underleverandører. Jakob Zeuthen, miljøchef, Dansk Erhverv Må ikke udvikle sig til skræmmekampagner Det er langt fra blandt alle typer af varer, man kan risikere at finde særligt farlige kemiske stoffer. Eksempelvis er det tvivlsomt, om toiletpapir og andre almindelige dagligvarer indeholder disse farlige stoffer. Vi risikerer, at forbrugerne bliver skræmte til at tro, at problemet med skadelige stoffer er langt mere omfattende, end det i virkeligheden er. Derfor er det vigtigt, at forbrugeroplysningskampagner er målrettet de produkter, som potentielt kan indeholde de farlige stoffer, understreger Jakob Zeuthen. Dansk Erhverv opfordrer derfor Miljøstyrelsen og Europa-Kommissionen til at tage ansvar. De skal skabe det nødvendige overblik over hvilke produkter, der potentielt kan indeholde et eller flere af de over 30 emner på kandidatlisten over særligt farlige stoffer. Billedet bliver ikke mindre broget af, at en del af disse farlige stoffer i forvejen er ulovlige at anvende i forbrugerprodukter, fordi de kan være kræftfremkaldende. Forbrugerrådet har hævdet, at kun de færreste leverandører har overholdt deres oplysningspligt over for forbrugerne. Men den kritik finder Dansk Erhverv misvisende. Forbrugerrådets undersøgelse viser nemlig, at det er mindre end 10 % af leverandørerne, som ikke gav svar. Hvad bliver udfordringerne de kommende år? Hvordan får virksomhederne konkurrencefordele? Hvilken gevinst får borgerne? Se programmet på næste side.

DANSK ERHVERV miljø 20.-22. oktober 2010 S 9 Dansk Erhverv med i toppen af det nye Forum for Bæredygtige Indkøb Dansk Erhverv bliver repræsenteret i både miljøministeriets nye Forum for Bæredygtige Indkøb og i klima- og energiministeriets lige så nye Energispareråd. miljø Af Kristian Kongensgaard Miljøbevidste indkøb og gode idéer til at spare på energien får nu hver sin nye platform, og repræsentanter for Dansk Erhverv kommer til at spille en fremtrædende rolle i arbejdet. Miljøministeriet har nedsat et nyt Forum for Bæredygtige Indkøb. Det Torsdag den 11. november 2010 Kl. 9-16 Nationalmuseets Festsal, Frederiksholms Kanal 12, København K. EU s kemikalielovgivning REACH skal give virksomhederne et større ansvar. Hvordan går det indtil videre med det? Kan virksomhederne løfte ansvaret? Hvor er det svært? Hvilke udfordringer står virksomhederne over for de kommende år? Virksomhedernes arbejde skal beskytte mennesker og miljø bedre. Tegner det så også til, at vi får en bedre beskyttelse, og hvad skal der til for, at det sker? Kan de danske og europæiske virksomheder veksle nogle af deres REACH-udgifter til en øget konkurrencekraft? Hvad skal virksomhederne selv gøre, hvis REACH skal give konkurrencefordele? Spørgsmålene er mange, når vi taler REACH og virksomhedernes ansvar og muligheder. Få svar på nogle af spørgsmålene på årets Kemikaliedag. Uddrag af programmet Status på REACH. v/bjørn Hansen, manden bag REACH, vicekontorchef i Europa- Kommissionens Kontor for Kemikalier, Biocider og Nanomaterialer - DG Miljø. Visioner for REACH. v/karen Ellemann, miljøminister. REACH set med kemikalieproducenternes perspektiv. v/kirsten Kjær, afdelingschef, miljø og kemikalieadministration, Cheminova. REACH set med handelsvirksomhedernes perspektiv. v/jonas Engberg, miljøchef, IKEA. skal fremme det miljøbevidste og ansvarlige indkøb af varer og tjenesteydelser hos professionelle indkøbere - både i offentlige og private virksomheder. Miljøminister Karen Ellemann har udnævnt miljøchef Jakob Zeuthen, Dansk Erhverv, til at varetage næstformandsposten i det nye forums styregruppe: Danske indkøbere sidder med nøglen til at fremme bæredygtige indkøb ved at stille de helt rigtige miljøkrav, når de køber ind. Der ligger et meget stort potentiale i at få bragt de bæredygtige indkøb helt ind på direktionsgangene i danske virksomheder, siger hun. Jakob Zeuthen er på sin side meget opmærksom på det enorme potentiale, der ligger i indkøbenes miljøog klimagevinster: Vi vil arbejde for at forenkle udbudsmekanismerne og fremme dialogen mellem leverandører og indkøbere. Rigtig mange af Dansk Erhvervs medlemmer byder allerede ind på private og offentlige udbud og er i stand til at udvikle og tilbyde bæ- Miljøchef Jakob Zeuthen, Dansk Erhverv, er af miljøministeren udpeget til næstformandsposten for Forum for Bæredygtige Indkøb, mens chefkonsulent Josefine Thrane Sletten skal repræsentere organisationen i klima- og energiministerens Energispareråd. REACH set med miljømyndighedernes perspektiv. v/henrik Søren Larsen, kontorchef, Miljøstyrelsen. v/eskild Thuesen, kontorchef, Miljøstyrelsen. REACH set med arbejdsmiljømyndighedernes perspektiv. v/sonja Ploug Jensen, kontorchef, Arbejdstilsynet. Paneldebat: Hvordan kommer vores REACH-viden til at gavne sundhed og miljø? Hvordan sikrer vi, at REACH kommer til at gavne arbejdsmiljøet? v/lone Jacobsen, miljøkonsulent, LO. Hvordan sikrer vi, at REACH kommer til at gavne forbrugerne? v/karin Frøidt, kvalitetschef, COOP Danmark. Hvordan sikrer vi, at REACH kommer til at gavne miljøet? v/christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Paneldebat: Hvordan får virksomhederne fordele af REACH på de globale markeder? v/jan Skov Nørby, kvalitet og miljø, R2Group. v/rie Tsuchiya, Regulatory Affairs Manager, Novozymes. v/peter Skals, Environment and Health Safety Specialist, Coloplast. Dagens ordstyrer: Benedicte Strøm. Arrangører Arbejdstilsynet, CO Industri, Dansk Erhverv, DI, Foreningen for Danmarks Farve- og Lakindustri, Kemikaliebranchen, Miljøstyrelsen, Procesindustrien samt Brancheforeningen SPT. Hvad koster det? Kr. 1.800,- + moms og det inkluderer frokost. Yderligere oplysninger www.kemikaliedag.dk Tilmelding www.billetto.dk/kemikaliedag2010 redygtige løsninger, påpeger han. Foruden Dansk Erhverv er KL, Danske Regioner, Regionale Indkøbschefer, IKA, Statens og Kommunernes Indkøbsservice, DI, Dansk Byggeri, Håndværksrådet, Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling, Københavns Universitet, Partnerskab for offentlige grønne indkøb, DILF, Center for Energibesparelser og Miljømærkning Danmark repræsenteret i styregruppen. Forummet er åben for alle med interesse for bæredygtige indkøb. Energisparerådet Det bliver chefkonsulent Josefine Thrane Sletten, der skal repræsentere Dansk Erhverv i Energisparerådet, der oprettes her i efteråret. Rådet får en ganske central rolle i at rådgive klima- og energiministeren og Energistyrelsen. Blandt andet skal det hvert år kommentere på Center for Energibesparelsers handlingsplan, inden centeret forelægger handlingsplanen for klima- og energiministeren. Samtidig skal rådet bidrage med forslag til, hvordan indsatsen kan styrkes. Opgaven kræver overblik og ikke mindst indsigt i mange aspekter af energispareindsatsen. Derfor har det også været vigtigt for mig at sikre en bred repræsentation af energispareaktører i sammensætningen af rådet, siger klima- og energiminister Lykke Friis. Josefine Thrane Sletten har som repræsentant i Energisparerådet dette budskab til Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder: Vi vil gerne opfordre dem til aktivt at spille ind, så servicesektoren for alvor bliver sat på dagsordenen, når det handler om energibesparelser og få belyst det besparelsespotentiale, der ligger i sektoren. Energisparerådet består foruden Dansk Erhverv af repræsentanter for Rambøll, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Risø DTU, Aalborg Universitet, Dansk Fjernvarme, Det Økologiske Råd, DI, Energiforum Danmark, Energi- og Olieforum, Energitjenesten, Forbrugerrådet, FRI, naturgasselskaberne, Håndværksrådet, KL, Landbrug & Fødevarer, Reel EnergiOplysning samt TEKNIQ.

DANSK ERHVERV vækst 20.-22. oktober 2010 S 10 konference Bæredygtig ledelse er værktøjet til ny vækst og profit Sammen med Mandag Morgen og en række andre samarbejdspartnere inviterer Dansk Erhverv til en halvdagskonference med lancering af navigationsværktøj for Bæredygtig Ledelse. Fredag den 19. november 2010. Kl. 15-18. Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Forhold som "indskrænkede udstillingsmuligheder" og "vanskelige adgangsforhold til forretning" på grund af ombygning eller renovering er til gene for lejeren. De udløser derfor krav på nedslag i huslejen.??? Spørg og få svar Nedslag i huslejen og erstatning for gener og tabt omsætning når erhvervsejendomme renoveres Uden varsel har min udlejer fået opstillet stilladser foran min forretning for at renovere ejendommen. Det er glimrende med istandsættelse, men arbejdet er til stor gene for mine kunder og med deraf følgende mindre omsætning. Er det mit eget problem? Svar: Det følger af erhvervslejeloven, at en udlejer skriftligt skal varsle ombygning, renovering og anden istandsættelse af lejemålet eller af bygningen, som lejemålet ligger i, mindst 8 uger forud for påbegyndelse af arbejderne. Udlejer skal også sørge for, at arbejderne gennemføres hurtigst muligt og til mindst mulig gene for lejer. Når udlejer begynder at bygge om eller for eksempel begynder at renovere facaden på ejendommen, som lejemålet ligger i, udløser det typisk krav på nedslag i huslejen og/eller erstatning til lejere af erhvervslejemål, for hvem arbejderne både er generende eller har negativ indflydelse på driften af forretningen. Eksempelvis når udlejer opsætter stilladser foran bygningen. Af retspraksis følger det således, at blandt andet forhold som "indskrænkede udstillingsmuligheder" og "vanskelige adgangsforhold til forretning" på grund af ombygning eller renovering er forhold, der er til gene for lejeren. Sådanne forhold udløser derfor krav på nedslag eller afslag i huslejen i den pågældende periode, forholdene er generende. Kunder, leverandører, investorer og politikere stiller stadig højere krav til virksomheders samfundsansvar. At tænke i den tredobbelte bundlinje: Miljø, social ansvarlighed og profit er ved at blive et vilkår for at udøve forretning. Det ses som en fantastisk mulighed for at skabe ny innovation, vækst og fremgang for dansk erhvervsliv. For bæredygtighed er ikke alene 100 % foreneligt med mål om profitmaksimering - det er også en ny driver for vækst. Mandag Morgen har derfor i samarbejde med Dansk Erhverv, Novozymes, Codan, Hotel Crowne Plaza, Merkur Andelskasse og Copenhagen Cleantech Cluster samt en række førende eksperter udviklet et navigationsværktøj for, hvordan danske virksomheder af enhver art kan bruge bæredygtighed som en strategisk driver i deres forretning. Konferencen skulle gerne give svar på især følgende spørgsmål: Hvordan bliver virksomheder ansvarlige og bæredygtige? Er dagsordenen for alle? Hvordan tjener man penge på indsatsen? Program Bæredygtighedens forretningsmuligheder. v/tania Ellis, forfatter af The New Pioneers. Præsentation af Navigationsværktøjet for Bæredygtig Ledelse. v/mandag Morgen. Hvordan bruger vi bæredygtig ledelse som forretningsstrategi? Case-eksempler og mulighed for spørgsmål. Networking. Pris Kr. 500,- + moms. Tilmelding https://www.mm.dk/bæredygtig-ledelse-skaber-vækst Dom gav afslag på kr. 100.000 I en sag fra 2008, hvor den årlige husleje for et butikslejemål var knap kr. 240.000 eksklusiv moms, fastslog Vestre Landsret således, at lejeren af en butik skønsmæssigt havde krav på 100.000 kr. i afslag på grund af de gener, lejeren havde måtte tåle i den fireårige ombygnings-/renoveringsperiode. Derudover blev lejeren i samme sag tilkendt en erstatning for tabt omsætning i en 6 måneders periode ved byggeriets afslutning, blandt andet under henvisning til "manglende mulighed for skiltning". Erstatningen blev fastsat som et yderligere nedslag i huslejen på 70.000 kr. Retten lagde dog til grund, at omsætningstabet ikke udelukkende skyldtes byggeriet. Fejl, der opstår under selve byggeriet, og som medfører for eksempel vandskade, udløser derudover selvstændigt krav på erstatning for det tab, lejer måtte lide som følge af fejlene. Tania Ellis og hendes bog The New Pioneers. Hun optræder på konferencen om bæredygtig ledelse. Redigeret af advokat Claus Møller Olsen

DANSK ERHVERV 20.-22. oktober 2010 S 11 ERHVERV Medlemsfordele med foreningsaftalen Billig mobil med Mobildeal 499 Fri tale Ingen opkaldsafgifter Inkl. 500 MB data Gratis oprettelse til og med 28. november 2010 iphone 4 16 GB 1.499,- * Med Mobildeal 499 i 12 mdr. Tale Sms/mms Surf Pris pr. md. Fri Fri 500 MB 499 kr. Den nye iphone har det hele. Super browser, kalender, mail, kort, den absolut bedste musikafspiller på markedet og mulighed for at vælge mellem flere tusinde programmer og 1 GHz processor. Bestil eller hør mere på 7212 7500 Enkel mobiltelefoni med medlemsrabat Med Mobildeal hos Telenor slipper du for overraskelser på mobilregningen. Du får enkel mobiltelefoni, overblik over udgifterne, gode priser på mobiler og rigtig mange fordele. Jo større abonnementspakke, desto flere minutter får du med i prisen. Og som medlem af Dansk Erhverv får du op til 17,5 % medlemsrabat på hele regningen. Det er da en god deal! Medlemsrabat Spar op til 17,5 % * Telefontilbuddet gælder ved samtidig oprettelse af Mobildeal 499 med 12 mdr. kontrakt fra 20. oktober til og med 28. november 2010. Oprettelsen koster 0 kr. indtil 28. november 2010. Alle priser er oplyst i DKK og er ekskl. moms. Tilbuddene er gældende til virksomheder med CVR-nummer. Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer

DANSK ERHVERV integration 20.-22. oktober 2010 S 12 Mødet med en dansk familie er vejen frem Som udlænding kan det være svært at være i Danmark for at arbejde - så svært at mange kun vælger at blive i en kortere periode. Bioteknologivirksomheden Novozymes arbejder målrettet på at skabe et socialt netværk, så virksomhedens udenlandske medarbejdere bliver godt modtaget og får hjælp til at blive integreret i det danske samfund og den danske arbejdskultur. integration Af Lene Munch-Petersen og Susanne Urup Johansen I Novozymes har vi etableret et netværk, som sigter mod at gøre det lettere for expats og andre ikke-danskere at blive integrerede og få en god start i både Danmark og i virksomheden. Vi ved af erfaring, hvor svært det kan være for vores expats, når de kommer til Danmark. Derfor har vi arbejdet målrettet med at finde en god måde at modtage og integrere udenlandske medarbejdere på. Resultatet er Cultural Family Network, som sigter mod at fremme integration og fastholde vores udenlandske medarbejdere ved hjælp af sociale relationer med danske medarbejdere. Vi tilbyder alle ansatte med en anden baggrund end dansk at deltage i netværket. Når en udenlandsk kollega kommer til Danmark for at være her i længere tid, bliver vedkommende kontaktet af Novozymes personaleafdeling med tilbud om at deltage i netværket. På baggrund af oplysninger om bopæl, interesser og familiesammensætning forsøger personaleafdelingen at matche den udenlandske familie eller single med en dansk familie, som har ønsket at deltage i netværket. Har gjort en forskel Som udgangspunkt foreslår vi medlemmerne/medarbejderne, at de holder kontakten i seks måneder. Men Artiklen er forfattet af socialrådgiver Lene Munch-Petersen og kulturkonsulent Susanne Urup Johansen, begge Novozymes Dette kinesisk-danske venskab er et af resultaterne af Novozymes Cultural Family Network, der skal give virksomhedens udenlandske medarbejdere i Danmark et socialt netværk. Kinesiske Farllen og danske Jytte er kolleger i Novozymes, og venskabet omfatter nu også deres to jævnaldrende døtre samt Jytte og Farllens mænd. Ved denne lejlighed juleaften var det Farllens kinesiske mand, der stod bag kameraet. hvis lysten er der hos begge parter til at fortsætte, er det jo kun glædeligt. Fra den dag kontakten mellem nydansker og gammeldansker - som vi kalder det - er skabt, er det fremtidige engagement op til familierne selv. Det er vigtigt, at kontakten ikke kun ses som to Novozymes ansatte, der møder hinanden, men to familier, som skal lære hinanden at kende. Det er vigtigt, at kontakten ikke kun ses som to Novozymes ansatte, der møder hinanden, men to familier, som skal lære hinanden at kende. Personaleafdelingen står derudover løbende for sociale arrangementer for alle i netværket, så alle får mulighed for at mødes på kryds og tværs af faggrupper og kulturer. Netværket, der har kørt siden sommeren 2008, har lige nu 10 par familier, og flere kommer hele tiden til. Mange af vores medlemmer i netværket mener, at det virkelig har gjort en forskel for dem, at de har haft mulighed for at møde en dansk familie på nært hold. Mange er endda endt med at knytte stærke bånd til hinanden. Expat in Denmark Danske Jytte og kinesiske Farllen - og deres døtre Nogle af de første i netværket var danske Jytte og kinesiske Farllen, der begge havde døtre i 11-12-års alderen. Den ansvarlige for netværket i Novozymes mente, at det ville være et godt udgangspunkt for et måske fremtidigt venskab. Før Jytte og Farllen mødtes, havde de kun haft kontakt via e-mail. Men det udviklede sig hurtigt til, at de to aftalte at spise frokost sammen på arbejde en gang om ugen. I julen 2008 havde de og deres familier så deres første møde på privat grund - Jytte havde inviteret Farllen og hendes familie til en traditionel dansk julemiddag med alt, hvad dertil hører. En måneds tid efter fejrede de to familier det kinesiske nytår sammen, og kort efter det kunne deres døtre fejre fastelavn sammen. For Farllen endte det at være med i netværket med et tæt venskab - no- Expat in Denmark er et netværk, hvis hovedopgaver er at organisere faglige og sociale events, hjælpe med at løse praktiske problemer samt tilbyde et forum - både online og gennem netværksevents - hvor expats og virksomheder kan mødes og udveksle erfaringer. Netværket er gratis og åbent for alle. Ikke kun expats men alle danskere, virksomheder og andre interesserede. Det eneste, man skal gøre for at blive medlem, er at registrere sig på: www.expatindenmark.com Her kan interesserede også finde yderligere oplysninger om netværket. Netværket er et samarbejde mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet, Dansk Erhverv, The Copenhagen Post og Finansrådet. Expat in Denmark indgår i regeringens Handlingsplan for Offensiv Global Markedsføring af Danmark. Der er afsat 4,5 millioner kr. til at etablere og drive netværket.

DANSK ERHVERV POLITIK 20.-22. oktober 2010 S 13 MORGENMøDE Tysklands wirtschaftswunder og dansk økonomi efter krisen Tirsdag den 23. november 2010, kl. 8-10 Dansk-Tysk Handelshammer, Kongens Nytorv 26, København K. Hvad kan vi forvente af den økonomiske udvikling i Danmark næste år? Kan vi lære noget af Tysklands økonomiske mirakel? Dansk Erhverv og Dansk-Tysk Handelskammer giver medlemmerne mulighed for at diskutere den aktuelle økonomiske udvikling i Danmark og Tyskland med ledende økonomiske eksperter. De giver en status på den økonomiske situation og ser på forventningerne til vækst i 2011. Både Tyskland og Danmark har i forbindelse med den finansielle krise oplevet en kraftig økonomisk recession. Den gode nyhed er, at Tyskland nu præsterer vækstrater på 2,2 procent, og at Danmark kan nyde godt af nabolandets opsving. Mødet foregår på engelsk. Program The German economic miracle; temporary phenomenon or long-lasting trend? v/volker Treier, cheføkonom, Association of German Chambers of Commerce. The Danish recovery - how strong will the coming years be? v/mira Lie Nielsen, økonom, Dansk Erhverv. Q & A og diskussion. Tilmelding: ir@handelskammer.dk Senest mandag den 15. november 2010. Lige pa webben Her er et udpluk af nyheder, kampagner og temaer, der i deres helhed kan læses på Dansk Erhvervs hjemmeside: www.danskerhverv.dk Forskelsbehandling kan blive dyrt for virksomhederne Mange virksomheder kommer i klemme i sager om forskelsbehandling. Se web-interview med underdirektør Charlotte Vester, Dansk Erhverv, der fortæller om, hvordan du undgår faldgruberne. E-handel Få gode råd til hvordan du starter en netbutik, tips til optimering af din onlineforretning og læs om virksomheder, der har haft succes med e-handel. Ny grænsehandel truer danske butikker Udenlandske netbutikker lokker med lave priser, fri fragt og specialtilbud. Det får flere og flere danskere til at e-handle uden for landets grænser. get som hun ellers oplevede som meget svært at opnå i Danmark: I Kina har min mand og jeg mange venner. Men her i Danmark har vi ikke rigtig noget socialt netværk. Vi bor også i vores eget hus, og vi finder det svært at lære naboerne at kende. Folk er en smule reserverede, især om vinteren, forklarer Farllen. For hende har Cultural Family Network været afgørende for at få et socialt netværk i Danmark. Introduction to Danish Culture Netværket vokser og ligeledes populariteten - og vi forsøger hele tiden at udvikle det, så det kan blive til så stor gavn og glæde for vores udenlandske kollegaer som muligt. Ud over initiativet med Cultural Family Network har Novozymes gennem mange år gennemført kurset Introduction to Danish Culture for de udenlandske medarbejdere. Der udleveres også bøger og materiale om dansk kultur samt bøger om at være medfølgende partner og barn. Udarbejder din virksomhed god CSR-rapportering? Hvilke effekter har din virksomhed på miljø og klima, og hvordan håndteres arbejdsmiljø og leverandører? Dansk Erhverv opfordrer til at deltage i konkurrencen om den bedste CSR-rapportering. Madafgiften svækker konkurrenceevnen og skader væksten Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at den omstridte madafgift vil få inflationen til at stige med 0,25 procentpoint. Letsmeetin.dk Det sociale forum på nettet: letsmeetin.dk er udviklet af Foreningen Nydansker i samarbejde med Expat in Denmark-konsortiet, Work in Denmark og Welcometo.dk for Integrationsministeriet. Idéen med hjemmesiden er at give interesserede tilflyttere - enlige, par og familier - mulighed for at blive matchet med ligesindede danskere. Der er ganske vist i de senere år kommet mange højtuddannede udlændinge til Danmark for at arbejde. Men mange forlader landet igen, fordi de ikke falder til. Blandt andet fordi udlændingene oplever danskerne som et reserveret folkefærd. Undersøgelser viser, at dårlig social integration ligger på 'top tre' over årsagerne til deres tidlige afrejse. Hjemmesiden giver samtidig danskere mulighed for at lære nye kulturer at kende, forbedre deres sprogfærdigheder og give deres børn interkulturel inspiration. På letsmeetin.dk kan interesserede udlændinge og danskere oprette en profil og blive matchet ud fra fælles interesser. Inflationen i Danmark er nu EU's højeste med 2,6 procent. Den vil stige med yderligere 0,25 procentpoint, når den nye madafgift træder i kraft i juli 2011, viser nye beregninger fra Dansk Erhverv.

DANSK ERHVERV kursus 20.-22. oktober 2010 S 14 Tyverier kan ikke undgås - men de kan gøres besværlige Dansk Erhverv tilbyder et heldagskursus i tyverisikring i detailhandelen med Dagrofas koncernsikkerhedschef Flemming Bang Dammann og advokat Lars Alexander Borke, Dansk Erhverv. Af Kristian Kongensgaard Der er - 7-9-13 - noget at glæde sig over hos Dagrofa A/S, der er en af landets største leverandører af dagligvarer i både grossist- og detailleddet: I fjor var vi udsat for i alt 15 røverier, og i år har vi indtil nu kun haft 4. Det er en markant og glædelig udvikling, for røverier er ikke mindst en stor belastning for personalet, fortæller Tyveri - og sikring i detailhandlen Århus Onsdag den 17. november 2010. Kl. 10-16. Dansk Erhverv, Nordhavnsgade 1, Århus C. Tilmeldingsfrist: Onsdag den 10. november 2010. København Mandag den 29. november 2010. Kl. 10-16. Dansk Erhverv, Slotsholmsgade 3, København K. Tilmeldingsfrist: Mandag den 22. november 2010. koncernsikkerhedschef Flemming Bang Dammann. Opklaringsprocenten var på 60 % sidste år og er på 80 % i år. Det skyldes både en højt prioriteret politiindsats og Dagrofa-koncernens interne uddannelse af personalet i blandt andet at hæfte sig ved røvernes kendetegn for at få et så godt signalement som muligt. Facadeovervågning med kameraer lægger både en dæmper på antallet af røveriforsøg og bidrager Med udgangspunkt i en række cases bliver såvel sikringsmæssige som juridiske temaer i forbindelse med røverier, tyverier og svind i detailhandlen gennemgået. Indhold Udover de rent sikringsmæssige forhold fokuseres på problemerne med medarbejdertyverier - risikoprofil, politianmeldelser - politiets efterforskning, civile søgsmål i forhold til straffesager samt de ansættelsesretlige konsekvenser. Målgruppe Kurset henvender sig især til virksomhedsindehavere samt personale-, økonomiog sikkerhedsansvarlige. til opklaringen. Også medarbejdernes uddannelse i at håndtere likvider og holde detaljer om butikkernes indretning for sig selv virker forebyggende. Røveren får det han kræver Flemming Bang Dammann arbejder ud fra den grundholdning, at man ikke kan sætte en 100 % effektiv stopper for hverken røverier eller tyverier. Men modsat røverier, hvor røveren får det, han kræver, og skal lempes ud i en fart af hensyn til personalet, så gælder det om at sinke tyven. Det vil Dagrofas koncernsikkerhedschef fortælle mere om på Dansk Erhvervs kommende kursus i Tyveri - og sikring i detailhandlen, der holdes i løbet af november i både Århus og København. Der kommer mere og mere intelligent tyverisikring på markedet. Men jeg tror ikke på, at det er den fuldkomne løsning. For det første er det dyrt, og for det andet kan det sættes ud af kraft. Jeg tror mere på fysiske forhindringer, der tager tid at bryde ned, og hvor et alarmopkald gør det muligt at stoppe tyveriet eller tage tyven på fersk gerning. Tjek udstyret dagligt Det er ikke, fordi Flemming Bang Dammann foragter elektronik: Vi har en langsigtet plan for 100 % dækning med overvågningskameraer i koncernen. De lægger ikke hin- Mød koncernsikkerhedschef Flemming Bang Dammann og advokat Lars Alexander Borke på Dansk Erhvervs kommende kurser i Tyveri - og sikring i detailhandlen. dringer i vejen for et tyveri, men i opklaringsarbejdet er de meget effektive. Ikke mindst hvis man lader være med at købe noget billigt bras med en dårlig billedkvalitet. Der kommer mere og mere intelligent tyverisikring på markedet. Men jeg tror ikke på, at det er den fuldkomne løsning. Flemming Bang Dammann, koncernsikkerhedschef, Dagrofa Han advarer dog butiksindehavere mod at tro, at overvågningskameraer passer sig selv: Det er ærgerligt, at når man endelig har brug for at se en optagelse igennem, har kameraet været ude af drift. Man skal gøre det til en daglig rutine at tjekke udstyret, men man skal ikke sidde og glo på skærmen. Sikkerhedschefens generelle råd om indkøb af sikringsudstyr lyder således: Læg vægt på, at det skal være meget nemt at betjene for personalet. Jeg har den tommelfingerregel, at kan jeg finde ud af at bruge udstyret, så > Undervisere Flemming Bang Dammann, koncernsikkerhedschef, Dagrofa A/S. Lars Alexander Borke, procesdirektør og advokat, Dansk Erhverv. Pris Kr. 1.950,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 2.535,- + moms for ikke-medlemmer. Tilmelding www.danskerhverv.dk/arrangementer Andre kurser Du kan orientere dig om Dansk Erhvervs øvrige kurser i efteråret 2010 på: www.danskerhverv.dk Ofte vil ordensmagten ikke tage ud til en butik, der har pågrebet en tyv. I Dagrofas butikker bliver alle butikstyve imidlertid meldt til politiet, og det bør alle i detailhandlen også gøre, mener koncernen.

DANSK ERHVERV fakta 20.-22. oktober 2010 S 15 > Gode råd om sygefraværssamtaler Hvad er det nu, du fejler? Det må du IKKE spørge om under de nye lovpligtige sygefraværssamtaler, man som arbejdsgiver skal holde med sygemeldte medarbejdere senest 4 uger efter første sygedag. Men hvordan samtalen så kan forløbe, kan man få inspiration til i Dansk Erhvervs nye pjece om sygefraværssamtalen i serien GODE RÅD OM I stedet for at spørge til diagnosen skal man som arbejdsgiver koncentrere spørgsmålene omkring, hvilke funktioner medarbejderen kan udføre trods sygdommen, fraværets længde, muligheden for gradvis tilbagevenden og eventuelle skånehensyn. Hvis medarbejderen uopfordret fortæller, hvad vedkommende fejler, er der dog intet til hinder for at tale om sygdommen, så længe medarbejderen frivilligt fortæller. Medarbejderen har imidlertid pligt til at oplyse, hvis han eller hun på trods af sygdommen kan udføre nogle af sine sædvanlige opgaver. Der kan også spørges ind til, om medarbejderen under sygdommen kan udføre helt andre opgaver end normalt. Hverken arbejdsgiver eller kan de fleste af vores medarbejdere også. Bortviser en medarbejder hver uge Som mange andre virksomheder er Dagrofa også udsat for medarbejdertyverier. I snit må koncernen desværre bortvise en medarbejder hver uge, og cirka 75 % af dem er unge medarbejdere: I mange tilfælde siger de, at de stjæler, fordi de ellers ikke kan være del af en gruppe eller et fællesskab. Det er under alle omstændigheder uacceptabelt at stjæle. Men det siger noget om, at ledelsen i den enkelte butik skal være opmærksom på, at medarbejderne oplever, at de har en god arbejdsplads. Tilfredse medarbejdere tenderer til at begå færre tyverier. Vi håndterer medarbejdertyverier konsekvent, men altid på en ordentlig måde. GODE RÅD OM... SIDE 1 medarbejder har dog pligt til at acceptere væsentlige ændringer i stillingsindholdet. Det kræver enighed. GODE RÅD OM sygefraværssamtaler, der er på 8 sider, kan downloades på Dansk Erhvervs hjemmeside: www.danskerhverv.dk Eller rekvireres gratis i en trykt udgave via: E-mail: shop@danskerhverv.dk Alle butikstyve bliver meldt Kundetyverier er heller ikke et ubeskrevet blad i Dagrofa-koncernen: De sker sikkert hos os i samme omfang, som de gør hos vore kolleger i branchen, konstaterer Flemming Bang Dammann. Opfølgning på kundetyverier og behovet for at forebygge i den enkelte butik sker i samarbejde mellem ham og den enkelte butiksansvarlige: Vi uddanner personalet i at spotte butikstyves adfærd og samarbejder i et vist omfang med butiksdetektiver. Desværre håndteres tyverierne ikke tilfredsstillende alle steder af ordensmagten, der ofte ikke vil tage ud til en butik med en pågrebet butikstyv. Dagrofas praksis er imidlertid, at alle butikstyve bliver meldt til politiet, og det bør alle i detailhandlen også gøre, mener Flemming Bang Dammann. Hvor svært det kan være at spotte potentielle tyve, har han selv oplevet: Da jeg arbejdede som driftschef i en butik, blev jeg en dag kontaktet af et par drenge. De spurgte efter slikhylden, og jeg viste dem beredvilligt derhen. Kort efter stod butiksdetektiven inde på mit kontor med drengene, der havde lommerne fulde af slik. Tjen penge på dit medlemskab Dansk Erhverv har blandt andet rabataftaler med følgende selskaber TDC Fastnet > Indlandssamtaler og opkaldsafgift 22-36 % > Udlandssamtaler 31-38 % > Opkald til mobiltelefon 6-7 % Mobil > Indlandssamtaler og opkaldsafgift 22-27 % > Udlandssamtaler 22-27 % > Abonnement 22-27 % > sms 22-27 % Tillæg > Ekstrarabat på opkald fra eget TDC fastnet til TDC mobilnet Bredbånd > TDC Bredbånd Professionel 12 % Telenor Med Mobildeal får du byens bedste deal, hvilket blandt andet inkluderer: > Ubegrænset tale til kolleger > Ingen opkaldsafgifter > Inkluderet taletid hver måned > Fri sms > 5 MB data. Dansk Erhvervs medlemmer får 12,5 % rabat ved 24 måneders binding og 17,5 % rabat ved 36 måneders binding. Der ydes rabat på Mobildeal pakkerne, Udlandszone samt Multiplan tillægsprodukterne. Rabataftalen omfatter desuden abonnement, national trafik og international trafik for fastnetabonnementer, der hører under aftalen. Statoil Detail > Benzin kontokort - inkl. moms 0,28 kr. rabat + 0,02 kr. bonus pr. l > Diesel kontokort - inkl. moms 0,90 kr. rabat + 0,10 kr. bonus pr. l > Diesel Routex/Truckkort - inkl. moms 0,90 kr. rabat + 0,15 kr. bonus pr. l > Mulighed for attraktiv ekstrarabat til storkunder, som forhandles individuelt. En gros > Miljødiesel - ekskl. moms 460,- kr. + 100,- kr. pr. m 3 > Fyringsolie - ekskl. moms 470,- kr. + 100,- kr. pr. m 3 Dansk Erhverv tilbyder flere rabatter på andre teleprodukter, og vi tilbyder også rabatter på for eksempel forskellige forsikringer samt kvalitetskontrol fra SGS Danmark. For yderligere oplysninger eller tilmelding: www.danskerhverv.dk Eller kontakt: > Nat Valente, telefon: 33 74 60 96 > Mette Herskind, telefon: 33 74 60 97 > E-mail: medlemsrabatter@danskerhverv.dk

DANSK ERHVERV vækst 20.-22. oktober 2010 Hellere handel end snak Magasinpost UMM ID-nr. 42517 De radikales erhvervspolitiske ordfører, Morten Østergaard, taler varmt for en såkaldt national innovationsstrategi, der skal fremme samarbejde mellem forskningsinstitutioner og private virksomheder om at udvikle nye forretningsmodeller, produkter og services for at sætte gang i væksten. Af Kristian Kongensgaard Står man og mangler en trailer lørdag formiddag til at køre output et fra skuret og hen på genbrugsstationen, er der i reglen kun to muligheder: Enten at låne naboens eller køre ned på tanken for at leje vidunderet. Nogle steder er der imidlertid også en tredje mulighed: At leje traileren gratis - fordi den fungerer som mobil reklamesøjle. Det Radikale Venstres erhvervsordfører, Morten Østergaard, ynder at bruge det lavpraktiske eksempel med traileren til at anskueliggøre, hvad det ellers fine ord innovation dækker over: Naturligvis drejer innovation sig også om at udvikle nye produkter og nye services. Men det største potentiale ligger i at udvikle nye forretningsmodeller og nye typer af virksomheder på tværs af allerede eksisterende produkter, services og viden. Det, vi skal leve af om 10-15 år, skal i høj grad bygge videre på det, vi allerede kan. Blandt andet er Danmark kendt for produktdesign, og det bør vi videreudvikle med en strategi for servicedesign. Markedet kommer ikke af sig selv Det er her, politikerne og det offentlige kommer ind i billedet. Morten Østergaard tror ikke, at de rå markedskræfter alene kan generere den nødvendige erhvervsudvikling og økonomiske vækst: Vi bruger mange millioner af kroner på væksthuse, innovationspuljer og anden rådgivning. Men virksomhederne vil hellere have nogen at handle med end nogen at snakke med. Der er i stedet behov for en national innovationsstrategi. I et land, hvor 27 % af bruttonationalproduktet forvaltes af det offentlige, skal politikerne være klar til at stille krav, tage risici og træffe beslutninger. Udviklingen og markedet kommer ikke af sig selv. Danmark har særlige potentialer til at videreudvikle og implementere bæredygtige klima-, miljø- og energiløsninger, eksempelvis el-biler. Offentlige indkøb og politisk besluttede incitamenter for private vil kunne fremme samarbejde om kommerciel innovation mellem forskningsverdenen og virksomhederne. Dermed skabes et hjemmemarked som basis for eksport. Morten Østergaard peger også på sundhedsvæsenet som et marked for ny servicedesign: Med en aldrende befolkning kan det offentlige ikke længere selv løse alle sundhedsopgaver. De skal løses i samspil med private virksomheder og med nye services, der eksempelvis kan flytte mange undersøgelser og behandlinger ud fra hospitalerne og overflødiggøre mange indlæggelser. Men det kræver, at politikerne er klar til at tage risikoen ved at efterspørge services, der først skal udvikles. VÆKST Over temaet VÆKST bringer Dansk Erhvervsavis interviews med en række af folketingspartiernes erhvervspolitiske ordførere. Følgende har tidligere været bragt: Orla Hav, Socialdemokraterne - Nr. 12, 6.-8. oktober 2010. Torsten Schack Pedersen, Venstre - Nr. 11, 22.-24. september 2010. Morten Østergaard Medlem af folketinget for Det Radikale Venstre siden 2005. Medlem af blandt andet folketingets erhvervsudvalg, finansudvalg og arbejdsmarkedsudvalg. Markedschef, Dafolo A/S, 2001-2005. 34 år. Uddannet cand.scient.pol. Modregning i selskabsskat Når det gælder erhvervslivets generelle rammevilkår, er det især en række skatter, Morten Østergaard vil have ændret på: Den såkaldte iværksætterskat skal fjernes helt, for den suger risikovillig kapital væk fra vækst- og iværksættervirksomheder. Forskerskatten stiger brat allerede efter tre år, og den bør have et mere jævnt forløb. Den nuværende topskattegrænse må flyttes længere op, så folk med mellemindkomster motiveres til at arbejde mere. Ved beregning af selskabsskat skal virksomheder med lange investeringshorisonter kunne modregne senere overskud i tidligere underskud. De radikales erhvervsordfører vil også godt som politiker påtage sig et ansvar for, at virksomhedernes produktivitet bliver hævet: Vi skal rykke omdrejningspunktet for manglende produktivitet ud af virksomhederne og ind i uddannelserne. De skal have et større kommercielt indhold. Vi har rigtig mange virksomheder, der ikke vokser længere, når de kommer op på 25-30 medarbejdere. De har typisk ingen akademisk uddannede medarbejdere. Men de har potentialet for at kunne vokse sig væsentlig større, hvis de får akademisk arbejdskraft ind med en stærk kommerciel tankegang, slutter Morten Østergaard. DANSK ERHVERV. BØRSEN. 1217 KØBENHAVN K. WWW.DANSKERHVERV.DK