Skov 92 Fosdal Plantage

Relaterede dokumenter
Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015

Vegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug

Skov 11 - Lodbjerg Plantage

Skov 43 Vilsbøl Plantage

Fosdal Plantage (Areal nr. 92)

Skov 51 Tved Plantage

Skov 62 Østerild Plantage

Fugle Kilde Insekter Kilde Artskategori Krybdyr Kilde Padder Kilde Artskategori Planter Kilde Artskategori

1. Overdrev, heder og græssletter i statens del af Mols Bjerge

Skov 72 - Tranum Plantage

Er den regionale artspulje i dag den samme som for 100 år siden? Hans Henrik Bruun Tora Finderup Nielsen Frej Faurschou Hastrup Kaj Sand-Jensen

Den nedlagte jernbanestrækning mellem Ringe og Korinth. Supplerende botanisk registrering og forslag til naturpleje

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat

HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort)

OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE

Naturpleje på Tårnborg Borgbanke.

Området er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå

Biologisk undersøgelse af Ryegård Grusgrav

Skov 22 - Bunken Plantage

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

Skov 45 - Tornby Plantage

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

Arealet, som er foreslået lokalplanlagt til motorsportsbane, beliggende Bolbyvej 12, blev besigtiget af Bornholms Regionskommune den 4. maj 2018.

7. Stanghede Afd. 1209ab, 1213ab, 1214ab, 1215abc (HED ha, KRT 12.2 ha, EG 0.9 ha), i alt ha

Kelleklinte Mose. Kelleklinte Mose, foto: HC

Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet

Appendiks 2. Feltbesigtigelsesdata

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

Baseline overvågning - Life 70, Gravene

Botanisk kortlægning af Åmosen

Floraen ved Fugledegård, Tissø. Foto: Lena Thulstrup Jensen

Naturforhold og cykelsti

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:

Bilag. Bilag 1. Træarternes sammensætning i nogle moser og skove i Arrsøoplandet, der er potentielle bæverhabitater (fra Kargo, 1998).

Skov 311 Helgenæs Syd

By, Erhverv og Natur. Drift- og plejeplan for overdrev ved Kong Volmersvej

Analyser af vejkanter i Furesø Kommune maj Del 1. Farum

Stålorm Grøn køllesværmer Rødlistet Okkergul bladmåler Purpurmåler

Flora og faunaundersøgelse i Smørmosen

Botaniske interesser i Hedeland 2015

LIFE-overdrev 2 Udvikling af nye overdrev

Stilling-Solbjerg Søs omgivelser og Pilbrodalen

Feltskema til overdrev Basisregistrering af strukturelle forhold Lokalitetsnavn Arealstørrelse i ha. Inventør Dato Tidsforbrug

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Miljørapport (SMV) til lokalplan for en bolig på Lysbrohøjen

Forsøg: Gravhøjspleje med medvindsafbrænding

Skov 14 Hvidbjerg Plantage

FLORAEN PÅ ØRNEBJERG. Hans Guldager Christiansen og Carsten Clausen 2012

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården

I et samarbejde mellem Sønderjyllands Amt og Slesvig-Holsten forsøger man at genskabe naturgrundlaget for en aktiv højmose mv.

Plejeplan for Granly fredningen

Odder Ådal - besigtigelsesnotat

Floraen på Bøgebjerg Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2015

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

Floraen på kyst og overdrev øst for Røsnæs Havn

Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører:

FLORAUNDERSØGELSE PÅ VESTVOLDEN I RØDOVRE KOMMUNE 2005


StedID: 136e energinet.dk NBJ 3: HGL 7: Grundighed: Estimeret naturtilstand: ja nej 3) Intensiv IV

(3) noget grumset, evt. med svag rådlugt. (3) 1,0-1,5 m, udtørrer aldrig helt. Beskriv kort nuværende plejeindsats

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

Udkast til dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af vej gennem mose, Nimtofte

Analyser af vejkanter i Furesø Kommune maj Del 2. Værløse

Floraen på et stykke af Tissøs nordvestlige bred syd for Lille Fuglede

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til kabelanlæg Idomlund-Hogager

Kommunen registrerer derfor arealer beskrevet i skemaet herunder og på luftfotos side 2 og i bilag 1 som beskyttede efter Naturbeskyttelseslovens 3.

Silkeborg Kommune, Vej og Trafik Søvej Silkeborg. Att. Bente Rands Mortensen

Naturgradienter i enge på tørveholdig bund

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til tilstandsændringer i forbindelse med vådområdeprojekt

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Dispensation til biloplag på beskyttet natur

Tjele-Kassø. Lokalitet : Lundsminde. Lokalitetsnr. : 510/550_Syd_01. Overordnet beskrivelse : Klassifikation af lokaliteten COWI.

Smag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)

Botaniske interesser i Hedeland, 2017

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

Life 70 Restaurering af sjældne våde naturtyper i Syddanmark - Statusrapport for projektområde ved Odense Å

Fælles Naturfremme i agerlandet tre økologiske bedrifter ved Silkeborg

2010/ Ejer af 3v Bøgelund By, Karup Martin Byskov Jeppesen Vallerbækvej Karup Tlf: /

Korsø Klitplantage (Areal nr. 71)

EnviNa temamøde i Horsens 15. november Foreløbige vurderinger og konsekvensvurderinger i forbindelse med Natura 2000-områder

Floraen på engen ved Bulbrogård, Tissø

BILAG 1. LOKALITETER/DELOMRÅDER... 9 BILAG 2. VURDERING AF 3 STATUS BILAG 3. BILAG IV ARTER OG BILAG 4. FELTSKEMAER OG ARTSLISTER...

Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr.

FOKUSPLAN LINDENBORG ÅDAL

NATURA 2000-basisanalyse for Habitatområde nr. 213: Randkløve Skår

Troldbjergskoven. Skoven set fra Gåsebjerg. Foto CC. Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen

VINTERHVEDE - VÅRHVEDE - VINTERBYG - VÅRBYG - HAVRE - TRITICALE - RUG

På jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version:

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.

Besigtigelse hedeareal på 3l Bøgelund By, Karup og nærtliggende opdyrket areal

NATURA 2000-basisanalyse for Habitatområde nr. 163: Kystskrænter ved Arnager Bugt

Skærum Ådal. Fredningsforslag i Frederikshavn Kommune. Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening,

Blomsterne i din natur

Projektbeskrivelsen ændres om følger:

Forlængelse af spor 0 og udflytning af risteperron ved Lindholm Station

Transkript:

Skov 92 Fosdal Plantage 1. Drevelsig og Rødland heder med mellemliggende egekrat 1730ab, 1731ef (HED 19.9 ha, MOS 1.3 ha, EG 1.9 ha) i alt 23.1 ha. Rødland Hede (371e) er åben med spredte ener og dværgbuskdomineret vegetation (gammel lyng, revling, tyttebær) med bølget bunke og sandstar og kun meget lidt blåtop. Fin bestand af guldblomme og skorsoner. Syd herfor (i 371f) ligger et lille stykke egekrat, som har været stævnet omkring 1980 med nu ca. 5 meter høje, mangestammede eg. Drevelsig Hede (370a) har været afbrændt i foråret 2004; hedeplanterne skyder alle fint igen bortset fra revling, der efter afbrænding er henvist til at genetablere sig fra frø. Et aspekrat og fritstående ener er bevaret ved slåning af brandbælter omkring dem. Selve Drevelsig (370b) er en lille dal med birkemose og pilekrat og en lille bæk. Den øverste, åbne del er utilsigtet brændt med, men pors, benbræk og tuekogleaks kommer alle fint igen. Generelt er floraen i hele området rig med gode bestande af mange af de sjældnere, biotopstypiske arter for hede og hedemose. Flora (26.05.2004) Fjerbregne Alm. Månerude Dynd-Padderok Benbræk Blåtop Katteskæg Vestlig Tue-Kogleaks Smalbladet Kæruld Tue-Kæruld Alm. Star Grå Star Angelik Gederams Guldblomme Smalbladet Høgeurt Eng-Kabbeleje Klokkelyng Kragefod Smalbladet Mærke Vand-Pileurt Lav Ranunkel Revling Klokke-/Mose-Vintergrøn Engelsk Visse Bøg Bjerg-Fyr Pors Ær Naturværdi: 1 Plejebehov: 2 i 371e, 3 i 370a, 4 i 370b

Målsætning: Bevaring af artsrig, dværgbuskdomineret hede. Pletbrænding af Rødland Hede, heden omkring Drevelsig har næppe behov for afbrænding i planperioden, men sandsynligvis kun for almindelig for rydning af opvækst. Ca. 1/3-del af egekrattet nystævnes i planperioden. 2. Vester Lien m.m. 1739de, 1740ab (HED 6.1 ha, MOS 2 ha, ASP 1970 3.7 ha) i alt 11.8 ha. Kuperet hede delt af det langstrakte mosedrag Lilledal med pors, birk og pil. Mosen og heden vest for skovvejen er fåregræsset, og der har været slået lyng på toppen af hedebakken. Den østlige hedebakke er uhegnet og en større del har længe været groet til med krat af bævreasp (380b). Generelt artsrig og varieret hede med mange ener og mange øvrige biotopstypiske arter, bl.a. en stor bestand af hønsebær. Flora (26.05.2004) Kær-Padderok Dynd-Padderok Femradet Ulvefod Blåtop Vellugtende Gulaks Liden Siv Alm. Star Pille-Star Rød-Svingel Tagrør Kær-Dueurt Engkarse Eng-Forglemmigej Vild Gyldenris Hønsebær Klokkelyng Alm. Kongepen Kragefod Hede-Melbærris Revling Lyng-Snerre Klokke-/Mose-Vintergrøn Skov-Fyr Pors Klit-Rose Alm. Ædelgran Naturværdi: 1 Plejebehov: 2 Målsætning: Bevaring af åbne naturtyper; krat af bævreasp i 380b bevares i fri udvikling, dog med mulighed for nedskæring af uønsket opvækst af nåletræ. Yderligere tilgroning forhindres. Plejes som hidtil ved kombination af rydning, græsning og lyngslåning af egnede partier gerne suppleret med pletbrænding. 3. Nøddedalen 1703ab (HAS 1980 6.7 ha, MOS 2 ha) i alt 8.7 ha.

Nøddedalen er en skovklædt erosionskløft i den vestlige del af den store stenalderhavskrænt Lien. Kløftens sider er domineret af gammel, naturlig hasselskov med spredte overstandere af bævreasp og med hyld og pil i de fugtige dele. Bevoksningen er formentlig urørt mindst siden fredningen i 1956 og rummer usædvanligt store eksemplarer af hassel, hyld og gråpil. Neden for selve kløften er der mose af gråpil med åbne tagrørspartier, som er tidligere eng. I forbindelse med Lien-fredningen planlægges indført passende (stævnings-)drift af hasselkrattet for at sikre dets foryngelse og fortsatte beståen. Flora (13.05.2004) Ege-Dunbregne Bredbladet Mangeløv Ager-Padderok Dynd-Padderok Alm. Hundegræs Løg sp. Tagrør Hvid Anemone Angelik Glat Dueurt Lodden Dueurt Stor Fladstjerne Skov-Galtetand Kær-Høgeskæg Eng-Kabbeleje Storblomstret Kodriver Vild Kørvel Glat Løvefod Alm. Mjødurt Mælkebøtte sp. Bittersød Natskygge Stor Nælde Bidende Ranunkel Skovarve Skovsyre Burre-Snerre Vandkarse Krat-Viol Vorterod Tveskægget Ærenpris Tykbladet Ærenpris Vedbend-Ærenpris Birk Skov-Elm Hassel Havtorn Alm. Hyld Kvalkved Rose sp. Stikkelsbær Ær Naturværdi: 1 Plejebehov: 4 Målsætning: Bevaring af hasselkrat evt. med gamle driftsformer i selve Nøddedalen. Mosen i litra b foreløbig også urørt, men kan evt. indgå i genopretning af engarealer, hvis der skulle opstå mulighed herfor i sammenhæng med naboarealer. 4. Fosdalen 1765abd (KRT 18.4 ha, MOS 0.7 ha, EG 2 ha) i alt 21.1 ha. Fosdalen er den største af de mange erosionskløfter, som skærer sig ind i land fra den store stenalderkystskrænt Lien. Fosdalen har ligesom selve Lien været græsset indtil områdets fredning, hvorefter græsning ophørte, og dalen groede til i krat og skov. Dalsiderne rummer længe urørt, naturlig skovvegetation med lidt oprindeligt egekrat længst i syd nær Vor Frue Kilde og i øvrigt med eg, bævreasp, hassel oma. Ahorn, som ikke er naturligt forekommende i landsdelen, overtager efterhånden flere områder. Dalbunden rummer en naturlig bæk og flere små, endnu lysåbne vældområder. Øverst på dalens østside er der mere mager bund pga. flyvesand. Her er den oprindelige hede

nu dækket af store enekrat med især bævreasp, eg og gedeblad. rne kan forudses at ville blive overskygget og forsvinde på længere sigt. Flora (13.05.2004) Fjerbregne Bredbladet Mangeløv Skavgræs Håret Frytle Alm. Hundegræs Gul Iris Liljekonval Majblomst Hvid Anemone Angelik Spring-Balsamin Alm. Bjørneklo Kæmpe-Bjørneklo Knoldet Brunrod Glat Dueurt Lodden Dueurt Gederams Haremad Skov-Jordbær Vild Kørvel Alm. Mjødurt Mælkebøtte sp. Stor Nælde Lav Ranunkel Skovarve Skovsyre Butbladet Skræppe Skvalderkål Burre-Snerre Vandkarse Glat Vejbred Krat-Viol Vorterod Tykbladet Ærenpris Ahorn Bøg Hassel Engriflet Hvidtjørn Alm. Hyld Drue-Hyld Bånd-Pil Ribs Klit-Rose Stikkelsbær Vedbend Sød-Æble Naturværdi: 1 Plejebehov: 2 Målsætning: Fosdalen opretholdes som en varieret naturligt tilgroet erosionskløft med lysåbne partier og enekrat. Indplantede nåletræer fjernes og selvsåede nåletræer og ahorn holdes på et minimum 5. Ingeborgs Bakker 1761ab (HED 5.4 ha, KRT 2.1 ha) i alt 7.5 ha. 1761a er fåregræsset hede med blanding af dværgbuskhede (hedelyng, mosebølle, blåbær) og mere næringsprægede, tidligere omlagte græspartier. I nordøsthjørnet åben bevoksning af bævreasp, birk og sitkagran. 1761b er ugræsset krat med især bævreasp, eg og sitkagran, men rummer stadig bundvegetation af dværgbuske. Flora (13.05.2004) Vellugtende Gulaks Pille-Star Småfrugtet Dværgløvefod Krat-Fladbælg Gederams Guldblomme Alm. Kongepen Kantet Perikon Revling Alm. Røllike Kornet Stenbræk Blød Storkenæb Vorte-Birk Engriflet Hvidtjørn

Sand-Hjælme Alm. Hvene Majblomst Katteskæg Smalbladet Høgeurt Håret Høgeurt Alm. Hønsetarm Lancet-Vejbred Glat Ærenpris Tveskægget Ærenpris Drue-Hyld Selje-Pil Skov-Æble Ær Naturværdi: 2 Plejebehov: 2 i litra a, 1 i litra b Målsætning: Bevaring af åben hedebakke ved fortsat græsning i litra a, rydning af nåletræ, tynding af løvtræ og etablering af græsning i litra b. 6. Overdrev og græsningsskov mellem Lerup Kirke og Lerup Bavnehøj m.m. 1756a, 1757ab, 1758cd, 1759abc, 1760bcde (HED 2.7 ha, ORE 18.9 ha, SLE 5.4 ha, MOS 1.5 ha, ASP 1970 0.3 ha) i alt 28.8 ha. Meget varieret område bestående af hede og overdrev med mange gravhøje, selvgroede krat, mose og tidligere ager udlagt til ekstensivt, vedvarende græs. Store dele rummer artsrig træ- og buskvegetation og bundfloraen er ligeledes varieret med mange hede- og overdrevsarter. Et par små mosepartier bidrager til artsrigdommen. Størstedelen græsses af kvæg, får eller heste, og der foretages desuden supplerende slåning for at holde især gyvel, tornblad og brombær nede. Den nuværende pleje er etableret trinvis i årene fra 1996 og vedvarende frem. Flora (27.05.2004) Engelsød Fjerbregne Bredbladet Mangeløv Ager-Padderok Håret Frytle Vellugtende Gulaks Blød Hejre Alm. Hundegræs Ingefær sp. Gul Iris Stor Konval Liljekonval Majblomst Alm. Rapgræs Alm. Agermåne Hvid Anemone Småblomstret Balsamin Bellis Alm. Bjørneklo Kæmpe-Bjørneklo Dueurt sp. Fingerbøl Krat-Fladbælg Alm. Fuglegræs Håret Høgeurt Alm. Hønsetarm Eng-Kabbeleje Gul Kløver Hvid-Kløver Rød-Kløver Stor Knopurt Alm. Kohvede Alm. Kongepen Vild Kørvel Alm. Mjødurt Lav Ranunkel Rødknæ Alm. Røllike Skovarve Butbladet Skræppe Skvalderkål Burre-Snerre Gul Snerre Lyng-Snerre Kornet Stenbræk Dusk-Syre Tjærenellike Lancet-Vejbred Gærde-Vikke Smalbladet Vikke Krat-Viol Engelsk Visse Vorterod Tveskægget Ærenpris Bøg Douglasgran Rød-Eg Rød-El Skov-Elm Contorta-Fyr Skov-Fyr Hassel Engriflet Hvidtjørn Alm. Hyld Alm. Hæg Klit-Rose Rynket Rose Selje-Røn

Pille-Star Rød-Svingel Mælkebøtte sp. Smalbladet Mærke Stor Nælde Prikbladet Perikon Knold-Ranunkel Ahorn Ask Fliget Brombær Spiræa sp. Tornblad Skov-Æble Alm. Ædelgran Naturværdi: 1 Plejebehov: 1 Målsætning: Bevaring af åbne naturtyper og græsningsskov ved fortsat græsning og slåning/rydning efter behov. 7. Gåden 1755abe (KRT 0.3 ha, BIR 1.1 ha, MOS 4.2 ha) i alt 5.6 ha. Længe urørt birkeskov overvejende på tørvebund, som er selvsået og muligvis har udviklet sig næsten uden indgreb, siden den oprindelige engdrift i området ophørte. Det er formentlig sket omkring 2. Verdenskrig, og der kan stadig ses rester af ihjelskyggede ener under birkene. Centralt i området findes et lille, lysåbent parti med særpræget vegetation af bl.a. bukkeblad og vibefedt. Naturværdi: 2 Plejebehov: 4 Målsætning: Fortsat urørt naturskov dog med mulighed for pleje af små lysninger.