Byrådet Beslutningsprotokol Dato: 02. juli 2009 Lokale: Byrådssalen, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 19:00-20:15
Mikael Klitgaard, Formand (V) Jens Arne Hedegaard (V) Hans Christian Holst (V) Jens Fjendbo Jensen (V) Gitte Krogh (V) Martin Rishøj Jensen (V) Birgitte Josefsen (V) Carsten Jespersgaard (V) Kim Toft (V) Karsten Frederiksen (C) Johannes Trudslev Pedersen (A) Ole Bruun (A) Peer Thisted (A) Jette Ramskov (A) Adnan Jedon (A) Asta Skaksen (V) Søren Erik Nielsen (V) Runa Christensen (V) Poul Pedersen (V) Karl Emil Nielsen (O) Bendt Danielsen (J) Johnny Sort Jensen (J) Uffe Sørensen (J) Henning Jørgensen (F) Steen Christensen (A) Arne M. Jensen (A) Eskild Sloth Andersen (A) Marianne Jensen (A) Ole Jespersgaard (A)
Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01 Spørgetid for byrådsmedlemmer... 1389 02 Miljøgodkendelse Bredningen 37, Brønderslev - ammoniak til St. Vildmose... 1390 03 Miljøgodkendelse Ny Hammelmosevej 60, Brønderslev - ammoniak til St. Vildmose.. 1393 04 Miljøgodkendelse Taffelgårdsvej 280, Brønderslev - ammoniak til St. Vildmose... 1396 05 Miljøgodkendelse Taffelgårdsvej 40, Brønderslev - ammoniak til St. Vildmose... 1399 06 Miljøgodkendelse Taffelgårdsvej 88, Brønderslev - ammoniak til St. Vildmose... 1402 07 Miljøgodkendelse Taffelgårdsvej 168, Brønderslev - ammoniak til St. Vildmose... 1405 08 Orientering... 1408
Byrådet, den 02. juli 2009 Side 1389 01 Spørgetid for byrådsmedlemmer J.nr.: /dwsvldf Åben sag BY Beslutning i Byrådet den 2. juli 2009: Anvendelse af provenu fra salg af friskole til renovering af Fredensgade 4 (Eskild Sloth Andersen). Steen Christensen, Jette Ramskov, Bendt Danielsen og Hans Chr. Holst var fraværende.
Byrådet, den 02. juli 2009 Side 1390 02 Miljøgodkendelse Bredningen 37, Brønderslev - ammoniak til St. Vildmose J.nr.: 09.17.18P19/dwtfll 08/1657 Åben sag TM Indstilling: Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 22. juni 2009: Udvalget besluttede at tillade det ansøgte projekt. Et mindretal, Ole Bruun (A) følger forvaltningens indstilling. Ole Bruun ønsker sagen forelagt til Byrådets behandling. Sagsfremstilling: Administrationspraksis i forhold til ammoniakafsætning i N2000 områder Den følgende fremstilling er en andengangsbehandling i forhold til den aktuelle problemstilling, idet Teknik- og Miljøudvalget den 14. april 2009 havde sagen til behandling under et samlet punkt, Beskyttelsesniveau for ammoniak til Store Vildmose (09/10468). På daværende tidspunkt blev det besluttet at afvente et møde med Miljøstyrelsen, for at høre deres fortolkning af reglerne. Brønderslev Kommune havde den 27. maj 2009 besøg af Miljøstyrelsen, som bl.a. præsenterede Miljøstyrelsens intentioner med husdyrloven i forhold til ammoniak og overholdelse af habitatdirektivet. Fagenheden har udfærdiget en opsummering af Miljøstyrelsens udmeldinger og fagenhedens kommentarer hertil, i vedlagte bilag 2. LandboNords opfølgning på mødet fremgår af bilag 3. Fagenheden er ikke enig i Miljøstyrelsens udmeldinger om, at det beskyttelsesniveau for ammoniak der er fastsat i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, oftest vil være tilstrækkeligt, når det gælder belastningen af habitatnatur med meget lave tålegrænser, og hvor tålegrænserne som udgangspunkt er overskredet. Fagenheden fastholder, at væsentlighedskriteriet i forhold til sådanne tilfælde bør være, at belastningen ikke bør overstige 0,0 kg N/ha/år. Afgørelse af sagen Bredningen 37, med hensyn til ammoniak til St. Vildmose Ejeren af ejendommen Bredningen 37, Brønderslev, har søgt om miljøgodkendelse efter husdyrlovens 12. Sagen omhandler nyetablering af en kyllingeproduktion på 475 DE (dyreenheder). Ammoniakfordampningen fra anlægget vil komme til at ligge på ca. 17.365 kg N/år, hvilket er en særdeles høj fordampning fra en enkeltkilde. Dette vil, ved en afstand på ca. 2 km, medføre en afsætning af ammoniak til ammoniakfølsomme naturtyper i EF habitatområde Store Vildmose. Beregningerne viser en afsætning på ca. 0,13 kg N/ha/år til nærmeste areal med skovbevokset tørvemose, og ca. 0,075 kg N/ha/år til nærmeste areal med aktiv højmose. Udpegningsgrundlaget for N2000 området Store Vildmose er hovedsageligt dets fragmenter af
Byrådet, den 02. juli 2009 Side 1391 højmose samt større områder med skovbevokset tørvemose. Størstedelen af de tidligere udstrakte højmosearealer er nu tilgroet med birk og/eller kraftigt påvirket af afvanding, således at hovedparten af de tidligere højmosearealer i dag kan karakteriseres som skovbevokset tørvemose. Fagenhedens væsentligste viden om habitatområdet består i den Natura 2000 basisanalyse som Nordjyllands Amt sammen med Miljøcenter Aalborg har udarbejdet, jf. Miljømålsloven, som et forarbejde til de konkrete naturplaner der fortsat afventes fra staten. Basisanalysen er det bedste officielle og eksisterende vidensgrundlag, til at vurdere konsekvenser for områdets udpegningsgrundlag og dermed om Habitatdirektivet respekteres. Basisanalysen specificerer, at skovbevokset tørvemose og nedbrudt højmose skal genoprettes til aktiv højmose, hvor dette er muligt. Højmosen Store Vildmose er en naturligt ekstremt næringsfattig naturtype, hvis eksistens er afhængig af et meget lavt niveau af luftbåret kvælstof og en vedvarende høj vandstand. Højmoser har derfor en af de laveste tålegrænser for ammoniakpåvirkning af de danske naturtyper. Tålegrænsen ligger på 5-10 kg N/ ha/ år. Baggrundsbelastningen med ammoniak i Brønderslev området ligger på ca. 15,4 kg N / ha / år, og tålegrænsen for naturtypen er således allerede overskredet i udgangspunktet. Tålegrænsen for træbevokset tørvemose er 10-20 kg N/ha/år, hvilket er relevant, hvis det aktuelle naturareal skal sikres gunstig bevaringsstatus, men ikke forventes målsat til genoprettelse af aktiv højmose. Fagenheden vurderer, at hvor tålegrænsen som udgangspunkt er overskredet for den pågældende naturtype, bør der ikke tillades nogen merbelastning med ammoniak, idet naturtypen allerede er overbelastet i en grad, så den ikke vil kunne bevares i fremtiden. Fagenheden mener, at der bør anvendes et væsentlighedskriterie på 0,0 kg N/ha/år (1 decimals nøjagtighed). Dette bør både gælde til de arealer, der er kortlagt i basisanalysen som aktiv højmose, nedbrudt højmose og skovbevokset tørvemose, og hvor man ikke kan udelukke, at der skal ske en genopretning til aktiv højmose, når de konkrete naturplaner skal udarbejdes. For det aktuelle areal med Skovbevokset tørvemose, hvortil der er en afsætning på 0,13 kg N/ha/år samt det aktuelle højmoseareal, hvortil der er en afsætning på 0,075 kg N/ha/år, vurderes disse afsætninger altså at udgøre væsentlige belastninger, der i kumulativ effekt med andre belastninger (baggrundsbelastningen) ikke kan udelukkes at medføre en forringelse af mulighederne for at opnå gunstig bevaringsstatus, jf. den overordnede bevaringsmålsætning. LandboNord, som varetager sagen for ansøger, er uenig i fagenhedens vurdering, idet LandboNord mener, at fagenheden bør følge de skærpelsesniveauer, der fremgår af bilag 3 i godkendelsesbekendtgørelsen. Hvis man vælger at følge de fastsatte skærpelsesniveauer, ville man på den pågældende produktion kunne tillade 0,7 kg N/ha/år, hvilket er en meget væsentlig forskel til de 0,0 kg N/ha/år, som fagenheden mener bør være væsentlighedskriteriet. Husdyrloven og godkendelsesbekendtgørelsen repræsenterer ifølge Miljøstyrelsen et helt nyt regime i forhold til vurderinger for ammoniak, i forhold til den tidligere VVM praksis. Niveauerne i bilag 3 er fastsat ud fra en forventning om at det generelle ammoniakniveau i Danmark forventes at falde som følge af lovens krav om generelle ammoniakreduktioner ved etableringer og udvidelser, nye krav om nedfældning samt skærpede krav for overdækning af gyllebeholdere. Fagenheden mener ikke, at de i bilag 3 fastsatte niveauer er anvendelige i forhold til den aktuelle sag, idet sagen berører et habitatområde, hvor kommunen skal kunne afvise en negativ påvirkning af udpegningsgrundlaget for området. Kommunen har det endelige ansvar for at foretage en konkret vurdering. En mere udførlig vurdering af sagen fremgår af bilag 1. Lovgrundlag
Byrådet, den 02. juli 2009 Side 1392 Ifølge husdyrlovens 29, stk. 2 og 23, samt godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, samt den supplerende vejledning til 29 skal Byrådet varetage beskyttelsen af Natura 2000-områder, og..om nødvendigt i undtagelsesvise tilfælde stille særlige vilkår, som sikrer, at de naturtyper som området er udpeget for at beskytte kan udvikle sig imod miljømålet som fastsat i Habitatdirektivet og Miljømålsloven om gunstig bevaringsstatus. Godkendelsesbekendtgørelsens 11, stk. 2, 3 og 4 specificerer, at eventuelle skærpelser i forhold til ammoniak kun kan ske i overensstemmelse med det i bilag 3 fastsatte beskyttelsesniveau på 0,3; 0,5 og 0,7 kg N/ha/år. 11, stk. 5 specificerer at Byrådet skal give afslag, hvis det vurderer, at beskyttelsesniveauet fastsat i bilag 3 ikke er tilstrækkeligt til at sikre Natura 2000 natur, i overensstemmelse med Habitatdirektivets regler. For de naturtyper og arter, der danner grundlag for udpegningen af Natura 2000 områder gælder det ifølge Habitatdirektivets art. 6, stk. 3, at der ikke må ske en forringelse af deres naturtilstand og udbredelse, som konsekvens af de tilladelser og godkendelser, som kommunen udsteder. Der skal i sagsbehandlingen anlægges en kumulativ betragtning, hvor det ansøgte ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer eller projekter må skade naturtyperne. Der indgår endvidere et forsigtighedsprincip i habitatdirektivet (EU kommissionens vejledning, 2000), som specificerer, at for at et projekt kan gennemføres, skal der være vished for at projektet ikke har nogen skadelig påvirkning af de arter og naturtyper der indgår i udpegningsgrundlaget. Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår med baggrund i ovenstående redegørelse samt lovgrundlaget, at Teknik- og Miljøudvalget giver afslag til det ansøgte projekt på Bredningen 37, idet det ud fra bedste videnskabelige viden ikke kan afvises, at en merbelastning med ammoniak på 0,13 kg N/ha/år af Natura 2000 områdets skovbevoksede tørvemose vil kunne medvirke til en væsentlig forringelse af mulighederne for at opnå gunstig bevaringsstatus, hvilket vil være i modstrid med EF-Habitatdirektivet. Bilag: Bredningen 37- vurdering for ammoniak Fagenhedens opfølgning på mødet med Miljøstyrelsen Opfølgning på mødet med miljøstyrelsen - LandboNord Beslutning i Byrådet den 2. juli 2009: Udvalgets indstilling godkendt efter følgende afstemning: For: 17 Imod: 8 (A minus Johannes Trudslev Pedersen + F) Steen Christensen, Jette Ramskov, Bendt Danielsen og Hans Chr. Holst var fraværende
Byrådet, den 02. juli 2009 Side 1393 03 Miljøgodkendelse Ny Hammelmosevej 60, Brønderslev - ammoniak til St. Vildmose J.nr.: 09.17.18P19/dwtfll 08/758 Åben sag TM Indstilling: Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 22. juni 2009: Udvalget besluttede at tillade det ansøgte projekt. Et mindretal, Ole Bruun (A) følger forvaltningens indstilling. Ole Bruun ønsker sagen forelagt til Byrådets behandling. Sagsfremstilling: Administrationspraksis i forhold til ammoniakafsætning i N2000 områder Den følgende fremstilling er en andengangsbehandling i forhold til den aktuelle problemstilling, idet Teknik- og Miljøudvalget den 14. april 2009 havde sagen til behandling under et samlet punkt, Beskyttelsesniveau for ammoniak til Store Vildmose (09/10468). På daværende tidspunkt blev det besluttet at afvente et møde med Miljøstyrelsen, for at høre deres fortolkning af reglerne. Brønderslev Kommune havde den 27. maj 2009 besøg af Miljøstyrelsen, som bl.a. præsenterede Miljøstyrelsens intentioner med husdyrloven i forhold til ammoniak og overholdelse af habitatdirektivet. Fagenheden har udfærdiget en opsummering af Miljøstyrelsens udmeldinger og fagenhedens kommentarer hertil, i vedlagte bilag 2. LandboNords opfølgning på mødet fremgår af bilag 3. Fagenheden er ikke enig i Miljøstyrelsens udmeldinger om, at det beskyttelsesniveau for ammoniak der er fastsat i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, oftest vil være tilstrækkeligt, når det gælder belastningen af habitatnatur med meget lave tålegrænser, og hvor tålegrænserne som udgangspunkt er overskredet. Fagenheden fastholder, at væsentlighedskriteriet i forhold til sådanne tilfælde bør være, at belastningen ikke bør overstige 0,0 kg N/ha/år. Afgørelse af sagen Hammelmosevej 60, med hensyn til ammoniak til St. Vildmose Ejer af ejendommen Ny Hammelmosevej 60, Brønderslev har søgt om udvidelse af sin svinebesætning fra 210 DE til 250 DE (dyreenheder) efter Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (husdyrloven), 12. Ammoniakfordampningen fra anlægget vil ved udvidelsen stige fra ca. 3.686 kg N/år til 4207 kg N/ha/år, hvilket medfører en afsætning af ammoniak til ammoniakfølsomme naturtyper i EF habitatområde Store Vildmose. Beregningerne viser en afsætning efter udvidelse på ca. 0,16 kg N/ha/år til nærmeste areal med skovbevokset tørvemose. Udpegningsgrundlaget for N2000 området Store Vildmose er hovedsageligt dets fragmenter af højmose samt større områder med skovbevokset tørvemose.
Byrådet, den 02. juli 2009 Side 1394 Størstedelen af de tidligere udstrakte højmosearealer er nu tilgroet med birk og/eller kraftigt påvirket af afvanding, således at hovedparten af de tidligere højmosearealer i dag kan karakteriseres som skovbevokset tørvemose. Fagenhedens væsentligste viden om habitatområdet består i den Natura 2000 basisanalyse som Nordjyllands Amt sammen med Miljøcenter Aalborg har udarbejdet, jf. Miljømålsloven, som et forarbejde til de konkrete naturplaner der fortsat afventes fra staten. Basisanalysen er det bedste officielle og eksisterende vidensgrundlag, til at vurdere konsekvenser for områdets udpegningsgrundlag og dermed om Habitatdirektivet respekteres. Basisanalysen specificerer, at skovbevokset tørvemose og nedbrudt højmose skal genoprettes til aktiv højmose, hvor dette er muligt. Højmosen Store Vildmose er en naturligt ekstremt næringsfattig naturtype, hvis eksistens er afhængig af et meget lavt niveau af luftbåret kvælstof og en vedvarende høj vandstand. Højmoser har derfor en af de laveste tålegrænser for ammoniakpåvirkning af de danske naturtyper. Tålegrænsen ligger på 5-10 kg N/ ha/ år. Baggrundsbelastningen med ammoniak i Brønderslev området ligger på ca. 15,4 kg N / ha / år, og tålegrænsen for naturtypen er således allerede overskredet i udgangspunktet. Tålegrænsen for træbevokset tørvemose er 10-20 kg N/ha/år, hvilket er relevant, hvis det aktuelle naturareal skal sikres gunstig bevaringsstatus, men ikke forventes målsat til genoprettelse af aktiv højmose. Fagenheden vurderer, at hvor tålegrænsen som udgangspunkt er overskredet for den pågældende naturtype, bør der ikke tillades nogen merbelastning med ammoniak, idet naturtypen allerede er overbelastet i en grad, så den ikke vil kunne bevares i fremtiden. Fagenheden mener, at der bør anvendes et væsentlighedskriterie på 0,0 kg N/ha/år (1 decimals nøjagtighed). Dette bør både gælde til de arealer, der er kortlagt i basisanalysen som aktiv højmose, nedbrudt højmose og skovbevokset tørvemose, og hvor man ikke kan udelukke, at der skal ske en genopretning til aktiv højmose, når de konkrete naturplaner skal udarbejdes. For det aktuelle areal med Skovbevokset tørvemose, hvortil der er en afsætning på 0,13 kg N/ha/år samt det aktuelle højmoseareal, hvortil der er en afsætning på 0,075 kg N/ha/år, vurderes disse afsætninger altså at udgøre væsentlige belastninger, der i kumulativ effekt med andre belastninger (baggrundsbelastningen) ikke kan udelukkes at medføre en forringelse af mulighederne for at opnå gunstig bevaringsstatus, jf. den overordnede bevaringsmålsætning. LandboNord, som varetager sagen for ansøger, er uenig i fagenhedens vurdering, idet LandboNord mener, at fagenheden bør følge de skærpelsesniveauer, der fremgår af bilag 3 i godkendelsesbekendtgørelsen. Hvis man vælger at følge de fastsatte skærpelsesniveauer, ville man på den pågældende produktion kunne tillade 0,7 kg N/ha/år, hvilket er en meget væsentlig forskel til de 0,0 kg N/ha/år, som fagenheden mener bør være væsentlighedskriteriet. Husdyrloven og godkendelsesbekendtgørelsen repræsenterer ifølge Miljøstyrelsen et helt nyt regime i forhold til vurderinger for ammoniak, i forhold til den tidligere VVM praksis. Niveauerne i bilag 3 er fastsat ud fra en forventning om at det generelle ammoniakniveau i Danmark forventes at falde som følge af lovens krav om generelle ammoniakreduktioner ved etableringer og udvidelser, nye krav om nedfældning samt skærpede krav for overdækning af gyllebeholdere. Fagenheden mener ikke, at de i bilag 3 fastsatte niveauer er anvendelige i forhold til den aktuelle sag, idet sagen berører et habitatområde, hvor kommunen skal kunne afvise en negativ påvirkning af udpegningsgrundlaget for området. Kommunen har det endelige ansvar for at foretage en konkret vurdering. En mere udførlig vurdering af sagen fremgår af bilag 1. Lovgrundlag
Byrådet, den 02. juli 2009 Side 1395 Ifølge husdyrlovens 29, stk. 2 og 23, samt godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, samt den supplerende vejledning til 29 skal Byrådet varetage beskyttelsen af Natura 2000-områder, og..om nødvendigt i undtagelsesvise tilfælde stille særlige vilkår, som sikrer, at de naturtyper som området er udpeget for at beskytte kan udvikle sig imod miljømålet som fastsat i Habitatdirektivet og Miljømålsloven om gunstig bevaringsstatus. Godkendelsesbekendtgørelsens 11, stk. 2, 3 og 4 specificerer, at eventuelle skærpelser i forhold til ammoniak kun kan ske i overensstemmelse med det i bilag 3 fastsatte beskyttelsesniveau på 0,3; 0,5 og 0,7 kg N/ha/år. 11, stk. 5 specificerer at Byrådet skal give afslag, hvis det vurderer, at beskyttelsesniveauet fastsat i bilag 3 ikke er tilstrækkeligt til at sikre Natura 2000 natur, i overensstemmelse med Habitatdirektivets regler. For de naturtyper og arter, der danner grundlag for udpegningen af Natura 2000 områder gælder det ifølge Habitatdirektivets art. 6, stk. 3, at der ikke må ske en forringelse af deres naturtilstand og udbredelse, som konsekvens af de tilladelser og godkendelser, som kommunen udsteder. Der skal i sagsbehandlingen anlægges en kumulativ betragtning, hvor det ansøgte ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer eller projekter må skade naturtyperne. Der indgår endvidere et forsigtighedsprincip i habitatdirektivet (EU kommissionens vejledning, 2000), som specificerer, at for at et projekt kan gennemføres, skal der være vished for at projektet ikke har nogen skadelig påvirkning af de arter og naturtyper der indgår i udpegningsgrundlaget. Fagenhedens forslag Fagenheden kan ud fra bedste videnskabelige viden ikke afvise, at en belastning med ammoniak på 0,16 kg N/ha/år af Natura 2000 områdets skovbevoksede tørvemose vil kunne medvirke til en væsentlig forringelse af mulighederne for at opnå gunstig bevaringsstatus, hvilket vil være i modstrid med EF-Habitatdirektivet. Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår derfor, med baggrund i ovenstående redegørelse samt lovgrundlaget, at Teknik- og Miljøudvalget giver afslag til det ansøgte projekt på Ny Hammelmosevej 60, med mindre ammoniakbelastningen kan reduceres til 0,0 kg N/ha/år ved at der implementeres ammoniakvirkemidler, der er af en sådan karakter, at de indgår under generel BAT (bedste tilgængelige teknologi). Bilag: Ny Hammelmosevej 60 - vurdering for ammoniak Fagenhedens opfølgning på mødet med Miljøstyrelsen (se bilag 2 sag om Bredningen 37) Opfølgning på mødet med miljøstyrelsen - LandboNord (se bilag 3 sag om Bredningen 37) Beslutning i Byrådet den 2. juli 2009: Udvalgets indstilling godkendt efter følgende afstemning: For: 17 Imod: 8 (A minus Johannes Trudslev Pedersen + F) Steen Christensen, Jette Ramskov, Bendt Danielsen og Hans Chr. Holst var fraværende
Byrådet, den 02. juli 2009 Side 1396 04 Miljøgodkendelse Taffelgårdsvej 280, Brønderslev - ammoniak til St. Vildmose J.nr.: 09.17.18P19/dwtfmfk 08/762 Åben sag TM Indstilling: Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 22. juni 2009: Udvalget besluttede at tillade det ansøgte projekt. Et mindretal, Ole Bruun (A) følger forvaltningens indstilling. Ole Bruun ønsker sagen forelagt til Byrådets behandling. Sagsfremstilling: Administrationspraksis i forhold til ammoniakafsætning i N2000 områder Den følgende fremstilling er en andengangsbehandling i forhold til den aktuelle problemstilling, idet Teknik- og Miljøudvalget den 14. april 2009 havde sagen til behandling under et samlet punkt, Beskyttelsesniveau for ammoniak til Store Vildmose (09/10468). På daværende tidspunkt blev det besluttet at afvente et møde med Miljøstyrelsen, for at høre deres fortolkning af reglerne. Brønderslev Kommune havde den 27. maj 2009 besøg af Miljøstyrelsen, som bl.a. præsenterede Miljøstyrelsens intentioner med husdyrloven i forhold til ammoniak og overholdelse af habitatdirektivet. Fagenheden har udfærdiget en opsummering af Miljøstyrelsens udmeldinger og fagenhedens kommentarer hertil, i vedlagte bilag 2. LandboNords opfølgning på mødet fremgår af bilag 3. Fagenheden er ikke enig i Miljøstyrelsens udmeldinger om, at det beskyttelsesniveau for ammoniak der er fastsat i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, oftest vil være tilstrækkeligt, når det gælder belastningen af habitatnatur med meget lave tålegrænser, og hvor tålegrænserne som udgangspunkt er overskredet. Fagenheden fastholder, at væsentlighedskriteriet i forhold til sådanne tilfælde bør være, at belastningen ikke bør overstige 0,0 kg N/ha/år. Afgørelse af sagen Taffelgårdsvej 280, med hensyn til ammoniak til St. Vildmose Ejer af ejendommen Taffelgårdsvej 280, Brønderslev har søgt om udvidelse af sin kvægbesætning fra 170 DE til 305 DE (dyreenheder) efter Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (husdyrloven), 12. Ammoniakfordampningen fra anlægget vil ved udvidelsen stige fra ca. 1.798 kg N/år til 2.784 kg N/ha/år, hvilket medfører en afsætning af ammoniak til ammoniakfølsomme naturtyper i EF habitatområde Store Vildmose. Beregningerne viser en afsætning på ca. 0,19 kg N/ha/år til nærmeste areal med skovbevokset tørvemose, og ca. 0,06 kg N/ha/år til nærmeste areal med aktiv højmose. Udpegningsgrundlaget for N2000 området Store Vildmose er hovedsageligt dets fragmenter af højmose samt større områder med skovbevokset tørvemose.
Byrådet, den 02. juli 2009 Side 1397 Størstedelen af de tidligere udstrakte højmosearealer er nu tilgroet med birk og/eller kraftigt påvirket af afvanding, således at hovedparten af de tidligere højmosearealer i dag kan karakteriseres som skovbevokset tørvemose. Fagenhedens væsentligste viden om habitatområdet består i den Natura 2000 basisanalyse som Nordjyllands Amt sammen med Miljøcenter Aalborg har udarbejdet, jf. Miljømålsloven, som et forarbejde til de konkrete naturplaner der fortsat afventes fra staten. Basisanalysen er det bedste officielle og eksisterende vidensgrundlag, til at vurdere konsekvenser for områdets udpegningsgrundlag og dermed om Habitatdirektivet respekteres. Basisanalysen specificerer, at skovbevokset tørvemose og nedbrudt højmose skal genoprettes til aktiv højmose, hvor dette er muligt. Højmosen Store Vildmose er en naturligt ekstremt næringsfattig naturtype, hvis eksistens er afhængig af et meget lavt niveau af luftbåret kvælstof og en vedvarende høj vandstand. Højmoser har derfor en af de laveste tålegrænser for ammoniakpåvirkning af de danske naturtyper. Tålegrænsen ligger på 5-10 kg N/ ha/ år. Baggrundsbelastningen med ammoniak i Brønderslev området ligger på ca. 15,4 kg N / ha / år, og tålegrænsen for naturtypen er således allerede overskredet i udgangspunktet. Tålegrænsen for træbevokset tørvemose er 10-20 kg N/ha/år, hvilket er relevant, hvis det aktuelle naturareal skal sikres gunstig bevaringsstatus, men ikke forventes målsat til genoprettelse af aktiv højmose. Fagenheden vurderer, at hvor tålegrænsen som udgangspunkt er overskredet for den pågældende naturtype, bør der ikke tillades nogen merbelastning med ammoniak, idet naturtypen allerede er overbelastet i en grad, så den ikke vil kunne bevares i fremtiden. Fagenheden mener, at der bør anvendes et væsentlighedskriterie på 0,0 kg N/ha/år (1 decimals nøjagtighed). Dette bør både gælde til de arealer, der er kortlagt i basisanalysen som aktiv højmose, nedbrudt højmose og skovbevokset tørvemose, og hvor man ikke kan udelukke, at der skal ske en genopretning til aktiv højmose, når de konkrete naturplaner skal udarbejdes. For det aktuelle areal med Skovbevokset tørvemose, hvortil der er en afsætning på 0,13 kg N/ha/år samt det aktuelle højmoseareal, hvortil der er en afsætning på 0,075 kg N/ha/år, vurderes disse afsætninger altså at udgøre væsentlige belastninger, der i kumulativ effekt med andre belastninger (baggrundsbelastningen) ikke kan udelukkes at medføre en forringelse af mulighederne for at opnå gunstig bevaringsstatus, jf. den overordnede bevaringsmålsætning. LandboNord, som varetager sagen for ansøger, er uenig i fagenhedens vurdering, idet LandboNord mener, at fagenheden bør følge de skærpelsesniveauer, der fremgår af bilag 3 i godkendelsesbekendtgørelsen. Hvis man vælger at følge de fastsatte skærpelsesniveauer, ville man på den pågældende produktion kunne tillade 0,7 kg N/ha/år, hvilket er en meget væsentlig forskel til de 0,0 kg N/ha/år, som fagenheden mener bør være væsentlighedskriteriet. Husdyrloven og godkendelsesbekendtgørelsen repræsenterer ifølge Miljøstyrelsen et helt nyt regime i forhold til vurderinger for ammoniak, i forhold til den tidligere VVM praksis. Niveauerne i bilag 3 er fastsat ud fra en forventning om at det generelle ammoniakniveau i Danmark forventes at falde som følge af lovens krav om generelle ammoniakreduktioner ved etableringer og udvidelser, nye krav om nedfældning samt skærpede krav for overdækning af gyllebeholdere. Fagenheden mener ikke, at de i bilag 3 fastsatte niveauer er anvendelige i forhold til den aktuelle sag, idet sagen berører et habitatområde, hvor kommunen skal kunne afvise en negativ påvirkning af udpegningsgrundlaget for området. Kommunen har det endelige ansvar for at foretage en konkret vurdering. En mere udførlig vurdering af sagen fremgår af bilag 1. Lovgrundlag
Byrådet, den 02. juli 2009 Side 1398 Ifølge husdyrlovens 29, stk. 2 og 23, samt godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, samt den supplerende vejledning til 29 skal Byrådet varetage beskyttelsen af Natura 2000-områder, og..om nødvendigt i undtagelsesvise tilfælde stille særlige vilkår, som sikrer, at de naturtyper som området er udpeget for at beskytte kan udvikle sig imod miljømålet som fastsat i Habitatdirektivet og Miljømålsloven om gunstig bevaringsstatus. Godkendelsesbekendtgørelsens 11, stk. 2, 3 og 4 specificerer, at eventuelle skærpelser i forhold til ammoniak kun kan ske i overensstemmelse med det i bilag 3 fastsatte beskyttelsesniveau på 0,3; 0,5 og 0,7 kg N/ha/år. 11, stk. 5 specificerer at Byrådet skal give afslag, hvis det vurderer, at beskyttelsesniveauet fastsat i bilag 3 ikke er tilstrækkeligt til at sikre Natura 2000 natur, i overensstemmelse med Habitatdirektivets regler. For de naturtyper og arter, der danner grundlag for udpegningen af Natura 2000 områder gælder det ifølge Habitatdirektivets art. 6, stk. 3, at der ikke må ske en forringelse af deres naturtilstand og udbredelse, som konsekvens af de tilladelser og godkendelser, som kommunen udsteder. Der skal i sagsbehandlingen anlægges en kumulativ betragtning, hvor det ansøgte ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer eller projekter må skade naturtyperne. Der indgår endvidere et forsigtighedsprincip i habitatdirektivet (EU kommissionens vejledning, 2000), som specificerer, at for at et projekt kan gennemføres, skal der være vished for at projektet ikke har nogen skadelig påvirkning af de arter og naturtyper der indgår i udpegningsgrundlaget. Fagenhedens forslag Fagenheden kan ud fra bedste videnskabelige viden ikke afvise, at en merbelastning med ammoniak på 0,19 kg N/ha/år af Natura 2000 områdets skovbevoksede tørvemose vil kunne medvirke til en væsentlig forringelse af mulighederne for at opnå gunstig bevaringsstatus, hvilket vil være i modstrid med EF-Habitatdirektivet. Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår derfor, med baggrund i ovenstående redegørelse samt lovgrundlaget, at Teknik- og Miljøudvalget giver afslag til det ansøgte projekt på Taffelgårdsvej 280, med mindre ammoniakbelastningen kan reduceres til 0,0 kg N/ha/år ved at der implementeres ammoniakvirkemidler der er af en sådan karakter at de indgår under generel BAT (bedste tilgængelige teknologi). Bilag: Taffelgårdsvej 280 - vurdering for ammoniak Fagenhedens opfølgning på mødet med Miljøstyrelsen (se bilag 2 sag om Bredningen 37) Opfølgning på mødet med miljøstyrelsen - LandboNord (se bilag 3 sag om Bredningen 37) Beslutning i Byrådet den 2. juli 2009: Udvalgets indstilling godkendt efter følgende afstemning: For: 17 Imod: 8 (A minus Johannes Trudslev Pedersen + F) Steen Christensen, Jette Ramskov, Bendt Danielsen og Hans Chr. Holst var fraværende
Byrådet, den 02. juli 2009 Side 1399 05 Miljøgodkendelse Taffelgårdsvej 40, Brønderslev - ammoniak til St. Vildmose J.nr.: 09.17.18P19/dwtfkdh 08/772 Åben sag TM Indstilling: Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 22. juni 2009: Udvalget besluttede at tillade det ansøgte projekt. Et mindretal, Ole Bruun (A) følger forvaltningens indstilling. Ole Bruun ønsker sagen forelagt til Byrådets behandling. Sagsfremstilling: Administrationspraksis i forhold til ammoniakafsætning i N2000 områder Den følgende fremstilling er en andengangsbehandling i forhold til den aktuelle problemstilling, idet Teknik- og Miljøudvalget den 14. april 2009 havde sagen til behandling under et samlet punkt, Beskyttelsesniveau for ammoniak til Store Vildmose (09/10468). På daværende tidspunkt blev det besluttet at afvente et møde med Miljøstyrelsen, for at høre deres fortolkning af reglerne. Brønderslev Kommune havde den 27. maj 2009 besøg af Miljøstyrelsen, som bl.a. præsenterede Miljøstyrelsens intentioner med husdyrloven i forhold til ammoniak og overholdelse af habitatdirektivet. Fagenheden har udfærdiget en opsummering af Miljøstyrelsens udmeldinger og fagenhedens kommentarer hertil, i vedlagte bilag 2. LandboNords opfølgning på mødet fremgår af bilag 3. Fagenheden er ikke enig i Miljøstyrelsens udmeldinger om, at det beskyttelsesniveau for ammoniak der er fastsat i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, oftest vil være tilstrækkeligt, når det gælder belastningen af habitatnatur med meget lave tålegrænser, og hvor tålegrænserne som udgangspunkt er overskredet. Fagenheden fastholder, at væsentlighedskriteriet i forhold til sådanne tilfælde bør være, at belastningen ikke bør overstige 0,0 kg N/ha/år. Afgørelse af sagen Taffelgårdsvej 40, med hensyn til ammoniak til St. Vildmose Ejer af ejendommen Taffelgårdsvej 40, Brønderslev har søgt om udvidelse af sin kvægbesætning fra 422 DE til 532 DE (dyreenheder) efter Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (husdyrloven), 12. Ammoniakfordampningen fra anlægget vil ved udvidelsen stige fra ca. 4.976 kg N/år til 5.493 kg N/ha/år, hvilket medfører en afsætning af ammoniak til ammoniakfølsomme naturtyper i EF habitatområde Store Vildmose. Beregningerne viser en afsætning efter udvidelse på ca. 0,109 kg N/ha/år til nærmeste areal med skovbevokset tørvemose. Udpegningsgrundlaget for N2000 området Store Vildmose er hovedsageligt dets fragmenter af højmose samt større områder med skovbevokset tørvemose.
Byrådet, den 02. juli 2009 Side 1400 Størstedelen af de tidligere udstrakte højmosearealer er nu tilgroet med birk og/eller kraftigt påvirket af afvanding, således at hovedparten af de tidligere højmosearealer i dag kan karakteriseres som skovbevokset tørvemose. Fagenhedens væsentligste viden om habitatområdet består i den Natura 2000 basisanalyse som Nordjyllands Amt sammen med Miljøcenter Aalborg har udarbejdet, jf. Miljømålsloven, som et forarbejde til de konkrete naturplaner der fortsat afventes fra staten. Basisanalysen er det bedste officielle og eksisterende vidensgrundlag, til at vurdere konsekvenser for områdets udpegningsgrundlag og dermed om Habitatdirektivet respekteres. Basisanalysen specificerer, at skovbevokset tørvemose og nedbrudt højmose skal genoprettes til aktiv højmose, hvor dette er muligt. Højmosen Store Vildmose er en naturligt ekstremt næringsfattig naturtype, hvis eksistens er afhængig af et meget lavt niveau af luftbåret kvælstof og en vedvarende høj vandstand. Højmoser har derfor en af de laveste tålegrænser for ammoniakpåvirkning af de danske naturtyper. Tålegrænsen ligger på 5-10 kg N/ ha/ år. Baggrundsbelastningen med ammoniak i Brønderslev området ligger på ca. 15,4 kg N / ha / år, og tålegrænsen for naturtypen er således allerede overskredet i udgangspunktet. Tålegrænsen for træbevokset tørvemose er 10-20 kg N/ha/år, hvilket er relevant, hvis det aktuelle naturareal skal sikres gunstig bevaringsstatus, men ikke forventes målsat til genoprettelse af aktiv højmose. Fagenheden vurderer, at hvor tålegrænsen som udgangspunkt er overskredet for den pågældende naturtype, bør der ikke tillades nogen merbelastning med ammoniak, idet naturtypen allerede er overbelastet i en grad, så den ikke vil kunne bevares i fremtiden. Fagenheden mener, at der bør anvendes et væsentlighedskriterie på 0,0 kg N/ha/år (1 decimals nøjagtighed). Dette bør både gælde til de arealer, der er kortlagt i basisanalysen som aktiv højmose, nedbrudt højmose og skovbevokset tørvemose, og hvor man ikke kan udelukke, at der skal ske en genopretning til aktiv højmose, når de konkrete naturplaner skal udarbejdes. For det aktuelle areal med Skovbevokset tørvemose, hvortil der er en afsætning på 0,13 kg N/ha/år samt det aktuelle højmoseareal, hvortil der er en afsætning på 0,075 kg N/ha/år, vurderes disse afsætninger altså at udgøre væsentlige belastninger, der i kumulativ effekt med andre belastninger (baggrundsbelastningen) ikke kan udelukkes at medføre en forringelse af mulighederne for at opnå gunstig bevaringsstatus, jf. den overordnede bevaringsmålsætning. LandboNord, som varetager sagen for ansøger, er uenig i fagenhedens vurdering, idet LandboNord mener, at fagenheden bør følge de skærpelsesniveauer, der fremgår af bilag 3 i godkendelsesbekendtgørelsen. Hvis man vælger at følge de fastsatte skærpelsesniveauer, ville man på den pågældende produktion kunne tillade 0,7 kg N/ha/år, hvilket er en meget væsentlig forskel til de 0,0 kg N/ha/år, som fagenheden mener bør være væsentlighedskriteriet. Husdyrloven og godkendelsesbekendtgørelsen repræsenterer ifølge Miljøstyrelsen et helt nyt regime i forhold til vurderinger for ammoniak, i forhold til den tidligere VVM praksis. Niveauerne i bilag 3 er fastsat ud fra en forventning om at det generelle ammoniakniveau i Danmark forventes at falde som følge af lovens krav om generelle ammoniakreduktioner ved etableringer og udvidelser, nye krav om nedfældning samt skærpede krav for overdækning af gyllebeholdere. Fagenheden mener ikke, at de i bilag 3 fastsatte niveauer er anvendelige i forhold til den aktuelle sag, idet sagen berører et habitatområde, hvor kommunen skal kunne afvise en negativ påvirkning af udpegningsgrundlaget for området. Kommunen har det endelige ansvar for at foretage en konkret vurdering. En mere udførlig vurdering af sagen fremgår af bilag 1. Lovgrundlag
Byrådet, den 02. juli 2009 Side 1401 Ifølge husdyrlovens 29, stk. 2 og 23, samt godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, samt den supplerende vejledning til 29 skal Byrådet varetage beskyttelsen af Natura 2000-områder, og..om nødvendigt i undtagelsesvise tilfælde stille særlige vilkår, som sikrer, at de naturtyper som området er udpeget for at beskytte kan udvikle sig imod miljømålet som fastsat i Habitatdirektivet og Miljømålsloven om gunstig bevaringsstatus. Godkendelsesbekendtgørelsens 11, stk. 2, 3 og 4 specificerer, at eventuelle skærpelser i forhold til ammoniak kun kan ske i overensstemmelse med det i bilag 3 fastsatte beskyttelsesniveau på 0,3; 0,5 og 0,7 kg N/ha/år. 11, stk. 5 specificerer at Byrådet skal give afslag, hvis det vurderer, at beskyttelsesniveauet fastsat i bilag 3 ikke er tilstrækkeligt til at sikre Natura 2000 natur, i overensstemmelse med Habitatdirektivets regler. For de naturtyper og arter, der danner grundlag for udpegningen af Natura 2000 områder gælder det ifølge Habitatdirektivets art. 6, stk. 3, at der ikke må ske en forringelse af deres naturtilstand og udbredelse, som konsekvens af de tilladelser og godkendelser, som kommunen udsteder. Der skal i sagsbehandlingen anlægges en kumulativ betragtning, hvor det ansøgte ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer eller projekter må skade naturtyperne. Der indgår endvidere et forsigtighedsprincip i habitatdirektivet (EU kommissionens vejledning, 2000), som specificerer, at for at et projekt kan gennemføres, skal der være vished for at projektet ikke har nogen skadelig påvirkning af de arter og naturtyper der indgår i udpegningsgrundlaget. Fagenhedens forslag Fagenheden kan ud fra bedste videnskabelige viden ikke afvise, at en belastning med ammoniak på 0,109 kg N/ha/år af Natura 2000 områdets skovbevoksede tørvemose vil kunne medvirke til en væsentlig forringelse af mulighederne for at opnå gunstig bevaringsstatus, hvilket vil være i modstrid med EF-Habitatdirektivet. Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår derfor, med baggrund i ovenstående redegørelse samt lovgrundlaget, at Teknik- og Miljøudvalget giver afslag til det ansøgte projekt på Taffelgårdsvej 40, med mindre ammoniakbelastningen kan reduceres til 0,0 kg N/ha/år ved at der implementeres ammoniakvirkemidler der er af en sådan karakter, at de indgår under generel BAT (bedste tilgængelige teknologi). Bilag: Taffelgårdsvej 40 - vurdering for ammoniak Fagenhedens opfølgning på mødet med Miljøstyrelsen (se bilag 2 sag om Bredningen 37) Opfølgning på mødet med miljøstyrelsen - LandboNord (se bilag 3 sag om Bredningen 37) Beslutning i Byrådet den 2. juli 2009: Udvalgets indstilling godkendt efter følgende afstemning: For: 17 Imod: 8 (A minus Johannes Trudslev Pedersen + F) Steen Christensen, Jette Ramskov, Bendt Danielsen og Hans Chr. Holst var fraværende
Byrådet, den 02. juli 2009 Side 1402 06 Miljøgodkendelse Taffelgårdsvej 88, Brønderslev - ammoniak til St. Vildmose J.nr.: 09.02.15P19/dwtfkdh 08/770 Åben sag TM Indstilling: Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 22. juni 2009: Udvalget besluttede at tillade det ansøgte projekt. Et mindretal, Ole Bruun (A) følger forvaltningens indstilling. Ole Bruun ønsker sagen forelagt til Byrådets behandling. Sagsfremstilling: Administrationspraksis i forhold til ammoniakafsætning i N2000 områder Den følgende fremstilling er en andengangsbehandling i forhold til den aktuelle problemstilling, idet Teknik- og Miljøudvalget den 14. april 2009 havde sagen til behandling under et samlet punkt, Beskyttelsesniveau for ammoniak til Store Vildmose (09/10468). På daværende tidspunkt blev det besluttet at afvente et møde med Miljøstyrelsen, for at høre deres fortolkning af reglerne. Brønderslev Kommune havde den 27. maj 2009 besøg af Miljøstyrelsen, som bl.a. præsenterede Miljøstyrelsens intentioner med husdyrloven i forhold til ammoniak og overholdelse af habitatdirektivet. Fagenheden har udfærdiget en opsummering af Miljøstyrelsens udmeldinger og fagenhedens kommentarer hertil, i vedlagte bilag 2. LandboNords opfølgning på mødet fremgår af bilag 3. Fagenheden er ikke enig i Miljøstyrelsens udmeldinger om, at det beskyttelsesniveau for ammoniak der er fastsat i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, oftest vil være tilstrækkeligt, når det gælder belastningen af habitatnatur med meget lave tålegrænser, og hvor tålegrænserne som udgangspunkt er overskredet. Fagenheden fastholder, at væsentlighedskriteriet i forhold til sådanne tilfælde bør være, at belastningen ikke bør overstige 0,0 kg N/ha/år. Afgørelse af sagen Taffelgårdsvej 88, mht. ammoniak til St. Vildmose Ejer af ejendommen Taffelgårdsvej 88, Brønderslev har søgt om udvidelse af sin kvægbesætning fra 225 DE til 398 DE (dyreenheder) efter Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (husdyrloven), 12. Ammoniakfordampningen fra anlægget vil ved udvidelsen stige fra ca. 2.382 kg N/år til 3.118 kg N/ha/år, hvilket medfører en afsætning af ammoniak til ammoniakfølsomme naturtyper i EF habitatområde Store Vildmose. Beregningerne viser en afsætning efter udvidelse på ca. 0,105 kg N/ha/år til nærmeste areal med skovbevokset tørvemose. Udpegningsgrundlaget for N2000 området Store Vildmose er hovedsageligt dets fragmenter af højmose samt større områder med skovbevokset tørvemose.
Byrådet, den 02. juli 2009 Side 1403 Størstedelen af de tidligere udstrakte højmosearealer er nu tilgroet med birk og/eller kraftigt påvirket af afvanding, således at hovedparten af de tidligere højmosearealer i dag kan karakteriseres som skovbevokset tørvemose. Fagenhedens væsentligste viden om habitatområdet består i den Natura 2000 basisanalyse som Nordjyllands Amt sammen med Miljøcenter Aalborg har udarbejdet, jf. Miljømålsloven, som et forarbejde til de konkrete naturplaner der fortsat afventes fra staten. Basisanalysen er det bedste officielle og eksisterende vidensgrundlag, til at vurdere konsekvenser for områdets udpegningsgrundlag og dermed om Habitatdirektivet respekteres. Basisanalysen specificerer, at skovbevokset tørvemose og nedbrudt højmose skal genoprettes til aktiv højmose, hvor dette er muligt. Højmosen Store Vildmose er en naturligt ekstremt næringsfattig naturtype, hvis eksistens er afhængig af et meget lavt niveau af luftbåret kvælstof og en vedvarende høj vandstand. Højmoser har derfor en af de laveste tålegrænser for ammoniakpåvirkning af de danske naturtyper. Tålegrænsen ligger på 5-10 kg N/ ha/ år. Baggrundsbelastningen med ammoniak i Brønderslev området ligger på ca. 15,4 kg N / ha / år, og tålegrænsen for naturtypen er således allerede overskredet i udgangspunktet. Tålegrænsen for træbevokset tørvemose er 10-20 kg N/ha/år, hvilket er relevant, hvis det aktuelle naturareal skal sikres gunstig bevaringsstatus, men ikke forventes målsat til genoprettelse af aktiv højmose. Fagenheden vurderer, at hvor tålegrænsen som udgangspunkt er overskredet for den pågældende naturtype, bør der ikke tillades nogen merbelastning med ammoniak, idet naturtypen allerede er overbelastet i en grad, så den ikke vil kunne bevares i fremtiden. Fagenheden mener, at der bør anvendes et væsentlighedskriterie på 0,0 kg N/ha/år (1 decimals nøjagtighed). Dette bør både gælde til de arealer, der er kortlagt i basisanalysen som aktiv højmose, nedbrudt højmose og skovbevokset tørvemose, og hvor man ikke kan udelukke, at der skal ske en genopretning til aktiv højmose, når de konkrete naturplaner skal udarbejdes. For det aktuelle areal med Skovbevokset tørvemose, hvortil der er en afsætning på 0,13 kg N/ha/år samt det aktuelle højmoseareal, hvortil der er en afsætning på 0,075 kg N/ha/år, vurderes disse afsætninger altså at udgøre væsentlige belastninger, der i kumulativ effekt med andre belastninger (baggrundsbelastningen) ikke kan udelukkes at medføre en forringelse af mulighederne for at opnå gunstig bevaringsstatus, jf. den overordnede bevaringsmålsætning. LandboNord, som varetager sagen for ansøger, er uenig i fagenhedens vurdering, idet LandboNord mener, at fagenheden bør følge de skærpelsesniveauer, der fremgår af bilag 3 i godkendelsesbekendtgørelsen. Hvis man vælger at følge de fastsatte skærpelsesniveauer, ville man på den pågældende produktion kunne tillade 0,7 kg N/ha/år, hvilket er en meget væsentlig forskel til de 0,0 kg N/ha/år, som fagenheden mener bør være væsentlighedskriteriet. Husdyrloven og godkendelsesbekendtgørelsen repræsenterer ifølge Miljøstyrelsen et helt nyt regime i forhold til vurderinger for ammoniak, i forhold til den tidligere VVM praksis. Niveauerne i bilag 3 er fastsat ud fra en forventning om at det generelle ammoniakniveau i Danmark forventes at falde som følge af lovens krav om generelle ammoniakreduktioner ved etableringer og udvidelser, nye krav om nedfældning samt skærpede krav for overdækning af gyllebeholdere. Fagenheden mener ikke, at de i bilag 3 fastsatte niveauer er anvendelige i forhold til den aktuelle sag, idet sagen berører et habitatområde, hvor kommunen skal kunne afvise en negativ påvirkning af udpegningsgrundlaget for området. Kommunen har det endelige ansvar for at foretage en konkret vurdering. En mere udførlig vurdering af sagen fremgår af bilag 1. Lovgrundlag
Byrådet, den 02. juli 2009 Side 1404 Ifølge husdyrlovens 29, stk. 2 og 23, samt godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, samt den supplerende vejledning til 29 skal Byrådet varetage beskyttelsen af Natura 2000-områder, og..om nødvendigt i undtagelsesvise tilfælde stille særlige vilkår, som sikrer, at de naturtyper som området er udpeget for at beskytte kan udvikle sig imod miljømålet som fastsat i Habitatdirektivet og Miljømålsloven om gunstig bevaringsstatus. Godkendelsesbekendtgørelsens 11, stk. 2, 3 og 4 specificerer, at eventuelle skærpelser i forhold til ammoniak kun kan ske i overensstemmelse med det i bilag 3 fastsatte beskyttelsesniveau på 0,3; 0,5 og 0,7 kg N/ha/år. 11, stk. 5 specificerer at Byrådet skal give afslag, hvis det vurderer, at beskyttelsesniveauet fastsat i bilag 3 ikke er tilstrækkeligt til at sikre Natura 2000 natur, i overensstemmelse med Habitatdirektivets regler. For de naturtyper og arter, der danner grundlag for udpegningen af Natura 2000 områder gælder det ifølge Habitatdirektivets art. 6, stk. 3, at der ikke må ske en forringelse af deres naturtilstand og udbredelse, som konsekvens af de tilladelser og godkendelser, som kommunen udsteder. Der skal i sagsbehandlingen anlægges en kumulativ betragtning, hvor det ansøgte ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer eller projekter må skade naturtyperne. Der indgår endvidere et forsigtighedsprincip i habitatdirektivet (EU kommissionens vejledning, 2000), som specificerer, at for at et projekt kan gennemføres, skal der være vished for at projektet ikke har nogen skadelig påvirkning af de arter og naturtyper der indgår i udpegningsgrundlaget. Fagenhedens forslag Fagenheden kan ud fra bedste videnskabelige viden ikke afvise, at en belastning med ammoniak på 0,105 kg N/ha/år af Natura 2000 områdets skovbevoksede tørvemose vil kunne medvirke til en væsentlig forringelse af mulighederne for at opnå gunstig bevaringsstatus, hvilket vil være i modstrid med EF-Habitatdirektivet. Fagenheden for Teknik og Miljø foreslår derfor, med baggrund i ovenstående redegørelse samt lovgrundlaget, at Teknik- og Miljøudvalget giver afslag til det ansøgte projekt på Taffelgårdsvej 88, med mindre ammoniakbelastningen kan reduceres til 0,0 kg N/ha/år ved at der implementeres ammoniakvirkemidler der er af en sådan karakter, at de indgår under generel BAT (bedste tilgængelige teknologi). Bilag: Taffelgårdsvej 88 - vurdering for ammoniak Fagenhedens opfølgning på mødet med Miljøstyrelsen (se bilag 2 sag om Bredningen 37) Opfølgning på mødet med miljøstyrelsen - LandboNord (se bilag 3 sag om Bredningen 37) Beslutning i Byrådet den 2. juli 2009: Udvalgets indstilling godkendt efter følgende afstemning: For: 17 Imod: 8 (A minus Johannes Trudslev Pedersen + F) Steen Christensen, Jette Ramskov, Bendt Danielsen og Hans Chr. Holst var fraværende
Byrådet, den 02. juli 2009 Side 1405 07 Miljøgodkendelse Taffelgårdsvej 168, Brønderslev - ammoniak til St. Vildmose J.nr.: 09.17.18P19/dwtfdnm 08/1284 Åben sag TM Indstilling: Beslutning i Teknik- og Miljøudvalget den 22. juni 2009: Udvalget besluttede at tillade det ansøgte projekt forudsat, at belastningen med ammoniak sænkes til under 0,3 kg N/ha/år. Et mindretal, Ole Bruun (A) følger forvaltningens indstilling. Ole Bruun ønsker sagen forelagt til Byrådets behandling. Sagsfremstilling: Administrationspraksis i forhold til ammoniakafsætning i N2000 områder Den følgende fremstilling er en andengangsbehandling i forhold til den aktuelle problemstilling, idet Teknik- og Miljøudvalget den 14. april 2009 havde sagen til behandling under et samlet punkt, Beskyttelsesniveau for ammoniak til Store Vildmose (09/10468). På daværende tidspunkt blev det besluttet at afvente et møde med Miljøstyrelsen, for at høre deres fortolkning af reglerne. Brønderslev Kommune havde den 27. maj 2009 besøg af Miljøstyrelsen, som bl.a. præsenterede Miljøstyrelsens intentioner med husdyrloven i forhold til ammoniak og overholdelse af habitatdirektivet. Fagenheden har udfærdiget en opsummering af Miljøstyrelsens udmeldinger og fagenhedens kommentarer hertil, i vedlagte bilag 2. LandboNords opfølgning på mødet fremgår af bilag 3. Fagenheden er ikke enig i Miljøstyrelsens udmeldinger om, at det beskyttelsesniveau for ammoniak der er fastsat i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, oftest vil være tilstrækkeligt, når det gælder belastningen af habitatnatur med meget lave tålegrænser, og hvor tålegrænserne som udgangspunkt er overskredet. Fagenheden fastholder, at væsentlighedskriteriet i forhold til sådanne tilfælde bør være, at belastningen ikke bør overstige 0,0 kg N/ha/år. Afgørelse af sagen Taffelgårdsvej 168, med hensyn til ammoniak til St. Vildmose Ejer af ejendommen Taffelgårdsvej 168, Brønderslev har søgt om udvidelse af sin malkekvægbesætning fra 249 DE til 500 DE (dyreenheder) efter Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (husdyrloven), 12. Ammoniakfordampningen fra anlægget vil ved udvidelsen stige fra ca. 2.686 kg N/år til 4554 kg N/ha/år, hvilket medfører en afsætning af ammoniak til ammoniakfølsomme naturtyper i EF habitatområde Store Vildmose. Beregningerne viser en afsætning på ca. 0,343 kg N/ha/år til nærmeste areal med skovbevokset tørvemose. Udpegningsgrundlaget for N2000 området Store Vildmose er hovedsageligt dets fragmenter af
Byrådet, den 02. juli 2009 Side 1406 højmose samt større områder med skovbevokset tørvemose. Størstedelen af de tidligere udstrakte højmosearealer er nu tilgroet med birk og/eller kraftigt påvirket af afvanding, således at hovedparten af de tidligere højmosearealer i dag kan karakteriseres som skovbevokset tørvemose. Fagenhedens væsentligste viden om habitatområdet består i den Natura 2000 basisanalyse som Nordjyllands Amt sammen med Miljøcenter Aalborg har udarbejdet, jf. Miljømålsloven, som et forarbejde til de konkrete naturplaner der fortsat afventes fra staten. Basisanalysen er det bedste officielle og eksisterende vidensgrundlag, til at vurdere konsekvenser for områdets udpegningsgrundlag og dermed om Habitatdirektivet respekteres. Basisanalysen specificerer, at skovbevokset tørvemose og nedbrudt højmose skal genoprettes til aktiv højmose, hvor dette er muligt. Højmosen Store Vildmose er en naturligt ekstremt næringsfattig naturtype, hvis eksistens er afhængig af et meget lavt niveau af luftbåret kvælstof og en vedvarende høj vandstand. Højmoser har derfor en af de laveste tålegrænser for ammoniakpåvirkning af de danske naturtyper. Tålegrænsen ligger på 5-10 kg N/ ha/ år. Baggrundsbelastningen med ammoniak i Brønderslev området ligger på ca. 15,4 kg N / ha / år, og tålegrænsen for naturtypen er således allerede overskredet i udgangspunktet. Tålegrænsen for træbevokset tørvemose er 10-20 kg N/ha/år, hvilket er relevant, hvis det aktuelle naturareal skal sikres gunstig bevaringsstatus, men ikke forventes målsat til genoprettelse af aktiv højmose. Fagenheden vurderer, at hvor tålegrænsen som udgangspunkt er overskredet for den pågældende naturtype, bør der ikke tillades nogen merbelastning med ammoniak, idet naturtypen allerede er overbelastet i en grad, så den ikke vil kunne bevares i fremtiden. Fagenheden mener, at der bør anvendes et væsentlighedskriterie på 0,0 kg N/ha/år (1 decimals nøjagtighed). Dette bør både gælde til de arealer, der er kortlagt i basisanalysen som aktiv højmose, nedbrudt højmose og skovbevokset tørvemose, og hvor man ikke kan udelukke, at der skal ske en genopretning til aktiv højmose, når de konkrete naturplaner skal udarbejdes. For det aktuelle areal med Skovbevokset tørvemose, hvortil der er en afsætning på 0,13 kg N/ha/år samt det aktuelle højmoseareal, hvortil der er en afsætning på 0,075 kg N/ha/år, vurderes disse afsætninger altså at udgøre væsentlige belastninger, der i kumulativ effekt med andre belastninger (baggrundsbelastningen) ikke kan udelukkes at medføre en forringelse af mulighederne for at opnå gunstig bevaringsstatus, jf. den overordnede bevaringsmålsætning. LandboNord, som varetager sagen for ansøger, er uenig i fagenhedens vurdering, idet LandboNord mener, at fagenheden bør følge de skærpelsesniveauer, der fremgår af bilag 3 i godkendelsesbekendtgørelsen. Hvis man vælger at følge de fastsatte skærpelsesniveauer, ville man på den pågældende produktion kunne tillade 0,7 kg N/ha/år, hvilket er en meget væsentlig forskel til de 0,0 kg N/ha/år, som fagenheden mener bør være væsentlighedskriteriet. Husdyrloven og godkendelsesbekendtgørelsen repræsenterer ifølge Miljøstyrelsen et helt nyt regime i forhold til vurderinger for ammoniak, i forhold til den tidligere VVM praksis. Niveauerne i bilag 3 er fastsat ud fra en forventning om at det generelle ammoniakniveau i Danmark forventes at falde som følge af lovens krav om generelle ammoniakreduktioner ved etableringer og udvidelser, nye krav om nedfældning samt skærpede krav for overdækning af gyllebeholdere. Fagenheden mener ikke, at de i bilag 3 fastsatte niveauer er anvendelige i forhold til den aktuelle sag, idet sagen berører et habitatområde, hvor kommunen skal kunne afvise en negativ påvirkning af udpegningsgrundlaget for området. Kommunen har det endelige ansvar for at foretage en konkret vurdering. En mere udførlig vurdering af sagen fremgår af bilag 1. Lovgrundlag