Tank op! Sommerkurser 2015
Ubberup Højskole er den største og mest erfarne livsstilshøjskole i Danmark. Vi tilbyder korte og lange høj skolekurser med ernæring, idræt, psykologi og kreative fag som omdrej ningspunkt.
Tank op! Gør noget godt for dig selv Sommer er ferietid, solskin og et pusterum fra hverdagen. Samtidig er det en alletiders mulighed for at få ladet kroppen og hovedet op, inden arbejde eller studie kalder på ny. Et par uger på Ubberup Højskole giver dig energi, afslapning, ny inspiration og venskaber for livet. Hvert eneste år hører vi fra sommerkursister, der er vendt tilbage til dagligdagen med ny energi - og for mange også nogle kilo lettere. Sommeren 2015 har vi et varieret program. Du kan få pulsen helt i vejret med Fit for Fight eller blive inspireret til at begynde et sundere liv på Sund Sommer. Velkommen på Ubberup Højskole! Lisbeth Trinskjær Forstander
Fit For Fight
På Fit For Fight præsenterer vi dig og din krop for masser af idræt med høj puls og dunkende rytmer. Men også for afstressende stunder med forkælelse og pulsen i ro. To uger med tempo, udfordringer og nye venskaber. Du vil komme til at arbejde hårdt med fx zumba, løbetræning, pump, cirkeltræning og boldspil. Og du vil slappe af med afspænding, massage og hyggelig leg i parken og sommeraftener omkring bålet. Kurset byder også på teoretisk undervisning, spændende foredrag og udflugter. Og så er det en oplevelse i sig selv at smage højskolens lækre mad, kendt fra kogebøgerne. Der vil være mulighed for vejning, men der er ikke ernæringsundervisning på dette kursus. Vi glæder os til at se dig til Fit For Fight. Fit For Fight 2 uger 12. juli - 25. juli 2015 Kursuspris per uge: 2.750 kr. for dobbeltværelse 3.450 kr. for enkeltværelse
Sund Sommer
Vil du leve et sundere liv? Har du brug for ny inspiration? Sund Sommer er din mulighed for at kickstarte en livsstilsændring i fællesskab med en masse andre sommerkursister. Du kan se frem til to uger med oplevelser for både smagsløg, krop og psyke. Du kommer til at lære om madens betydning for din sundhed og du får tips og tricks til køkkenet. Du vil møde motionsformer som for eksempel thai-bo, yoga og cirkeltræning. På kurset arbejder vi også med psykologiske emner, som hvad der skal til for at ændre gamle vaner og fastholde sin motivation. Og så tager vi naturligvis på ture i sommerlandet og hygger omkring bålet i højskolens park. På kurset spiser vi lækker og sund mad fra højskolens berømte køkken. Vi glæder og til at se dig til en Sund Sommer. Sund Sommer 2 uger 2. august - 15. august 2015 Kursuspris per uge: 2.750 kr. for dobbeltværelse 3.450 kr. for enkeltværelse
Omgivelser Ubberup Højskole ligger cirka 6 km fra Kalundborg i et dejligt område omgivet af åbne marker, skov og mose. Vi har en kæmpe park med bålplads, boldbane og masser af plads til at nyde solen.
Faciliteter Værelserne er fordelt i fire af skolens bygninger. For alle værelser gælder, at der er fælles toilet og bad på gangene. På skolen har vi blandt andet en gymnastiksal, spinningrum, yogasal, skolekøkken, styrketræningsudstyr og fællesrum til fri afbenyttelse.
Øvrige oplysninger Der er rygeforbud i alle lokaler og værelser, men du er velkommen til at ryge udendørs. Dyner og puder udleveres ved ankomst, men du er også velkommen til at tage dit eget med. Der kan lejes sengelinned til 60 kr. for hele perioden. Der er mulighed for tøjvask og tørretumbling. Postkort, frimærker og vaskepoletter sælges på skolens kontor. Der er ikke mulighed for, at gæsterne kan købe mad, men de er velkommen til at tage en kop kaffe eller te. I weekenden er der ikke rengøring, hvorfor du opfordres til at være med til at holde badeværelserne pæne og tømme fyldte poser. I skiftes til at hjælpe hinanden med aftørring af borde og feje gulvet efter dagens tre hovedmåltider. Det er ikke tilladt at medtage alle former for kæledyr på højskolen. Specialkost skal være ifølge forhåndsaftale med skolens ernæringsteam. Hvis du har brug for en særlig diæt, eller er der ting, du ikke kan tåle, så skriv det på tilmeldingsblanketten. Vi vil også gerne vide om du har kroniske lidelser, vi bør kende til. Dette noteres også på tilmeldingsblanketten. Gæster er velkomne, men kun efter undervisningstiden og indtil kl. 22.00.