Rønne Håndværker og Industriforening Jule-ekskursion tirsdag den 9. december 2014 PROGRAM 05.45 Opsamling på P-pladsen ved Velkomstcenteret. 06.30 Afgang Rønne - morgenmad på Leonora. 07.50 Ankomst Ystad. 09.30 Ankomst København. 09.30 10.30 RAMBØLLS DOMICIL Siden 2010 har de danske Rambøll-selskaber været samlet i et nyt domicil i Ørestaden, København. Det nye domicil er med sine 40.000 m2 blandt de største danske domicilbygninger i disse år og det danner ramme om 1600 ingeniører og andre eksperters arbejdsliv. Byggeriet er domineret af en stor indre gågade inspireret af den berømte Rambla i Barcelona. Vi har fået mulighed for rundvisning på denne store arbejdsplads. 10.30 11.00 Kaffepause i Rambøll Caféen, som er placeret i stueetagen med direkte udgang til Ørestaden og Metroen. 1
11.30 12.15 TIETGENKOLLEGIET Rundvisning I 2 grupper I den runde bygning af Lundgaard og Tranberg Tietgenkollegiet i Ørestad repræsenterer fremtidens boligform for studerende. En boligform, der understøtter og udvikler et attraktivt bo- og studiemiljø med en hidtil uset prioritering af det fælles i kombination med det individuelle. Kollegiet spejler i sin arkitektoniske form dialogen mellem det individuelle og det kollektive - det særlige ved kollegiet som boligtype. Den cirkulære grundform giver en logisk organisering af bygningen, med kollegieværelserne placeret på ydersiden og udsyn til den omgivende by, og alle fælles faciliteter orienteret mod gårdrummet i kollegiets midte. Vekslende fremspring og udkragninger nedtoner cylinderformens formelle præg og giver bygningen sit karakteristiske, krystallinske formudtryk. Facadernes beklædning af tombak og egetræ tilfører bygningen en naturlig stoflighed i en mørk og varm, 12.30 13.15 Frokost incl. en øl/vand i Bryggens Spisehus. 13.15 14.00 KULTURHUSET ISLANDS BRYGGE Ligger lige med udsigt over Havnen og til Kalvebod Brygge, Havnebadet mm. Da medborgerhuset Gimle i en tidligere kasernebygning på Ny Tøjhusgrunden i København måtte vige for byudviklingen, blev det besluttet at opføre et erstatningsbyggeri. Det blev tildelt en fornem placering Havneparken foran Islands Brygge og fik snart navn af kulturhus. Fogh & Følners bygning fra 2002 er udformet som et langstrakt træbeklædt bygningsanlæg, beliggende langs kajen, men forsynet med to tværgående passager for at sikre kontakten mellem by og havnefront. Bygningens midterste del er overdækket med en stor svævende tagflade, der som et tribunetag åbner sig mod havneløbet og tillader sol og udsigt hele vejen rundt. Herunder findes en vestvendt café samt mødelokaler og administration. I nordenden findes selskabslokaler, mens sydenden rummer en stor multisal med scene. Værksteder, toiletter mv. findes i kælderniveau. Arkitekturen afspejler de ydmyge halvtage og tjærede skure, der tidligere møblerede 2
havnefronten i markant kontrast til de grundmurede bygninger i det bagvedliggende Islands Brygge-kvarter. 14.15 15.30 NORDHAVNEN En ny bæredygtig bydel, hvor området dækker ca. 300 ha. Der forventes at være plads til 40.000 beboere og lige så mange arbejdspladser fordelt på 11 rektangulære holme med hver sin særlige identitet. Besøg i udstillingen om Nordhavnen med efterfølgende tur i området ved Århusgade. 16.00 17.30 INDUSTRIENS HUS Bygherre Dansk Industri, Arkitekt: Transform, Ingeniør,: Rambøll Danmark A/S.Entreprenør: E. Pihl & Søn A/S På en af landets mest attraktive adresser har Industriens Hus fået en markant ansigtsløftning fra tung 70'er-facade til et mere nutidigt udtryk med glas fra top til bund. Tegnestuen Transform har sat stregerne til det stærkt ombyggede Industriens Hus på Rådhuspladsen. I de senere år er det blevet diskuteret, om Rådhuspladsen lever op til sin rolle som byens midtpunkt og et af de første steder, man møder som turist eller besøgende i byen. Særligt Industriens Hus på hjørnet af H.C. Andersens Boulevard og Vesterbrogade var længe under anklage for at være utidssvarende og uimødekommende - sin prominente beliggenhed taget i betragtning. 3
Da Dansk Industri samtidig manglede kvadratmeter lå svaret lige for, og i 2009 fremlagde den århusianske tegnestue Transform et forslag til en gennemgribende om- og tilbygning af huset. Fra teglsten til glasfacade Lige siden man nedlagde toldboden ved Vesterport i forrige århundrede har Industriforeningen (nu Dansk Industri) haft til huse på grunden. Siden 1979 i en bygning af arkitekt Erik Møller, som mange nok husker for den mørke teglstensfacade og de store lysreklamer for foreningens medlemmer, der prydede facaden mod pladsen. I den nye bygning har man valgt at bryde med den tunge og lukkede facade - helt og holdent. Det nye hus står som en ren glasfacade i et spinkelt ophæng af stålrammer. Rammerne er drejet 45 grader og tegner et harlekinmønster hele vejen rundt om bygningen. Om- og tilbygning I stedet for fuldstændig at fjerne hele det eksisterende hus, har man lavet en såkaldtstripningaf bygningens forreste del, hvor alt undtagen betonkonstruktionen er pillet ud. Derefter er søjlerne blevet forstærket og der er bygget til, så huset får en skrå facade langs H. C. Andersens Boulevard og Rådhuspladsen samt to etager ekstra på toppen. Mod Vesterbrogade er bygningen forhøjet med tre etager, så husets får en samlet højde på 8 etager. På bagsiden ind mod Tivoli er der tilføjet en ny fløj, der trapper ned til to etagers højde med små haveanlæg på tagfladerne. Dobbeltfacade mod trafikstøj Den nye facade i Industriens Hus er udført i to lag. En indre termorude holder på varmen, og det ydre glaslag beskytter mod vind og vejr og skærmer samtidig af for trafikstøjen fra et af landets mest trafikerede vejkryds. 4
Energimæssigt har dobbeltfacaden den fordel, at den inderste isolerende del ikke er påvirket af vinden og derfor ikke afkøles så meget som den ydre facade. I sommerperioden ventileres varmen fra den ydre facade væk naturligt ved at åbne en lem i toppen af mellemrummet mellem de to facader. Ved Rådhuspladsen er den indre facade trukket tilbage i seks etager, så der opstår en høj uopvarmet foyer ved bygningens hovedindgang. Butiksliv og lysreklamer Førhen lå stueetagens butikker samlet om en indvendig lukket arkade, men i det nye Industriens Hus har butikkerne front mod gaden og er således med til at åbne bygningen op mod omgivelserne. Lysreklamerne skinner stadig om kap på facaden, men denne gang i energirigtige LED-udgaver. Og det er ikke kun reklamerne der sender kulørt lys ud over Rådhuspladsen; selve rammerne i facaden har indlagt LED-belysning, som kan programmeres til at vise forskellige farver og mønstre 18.00-20.30 SticksNSushi på toppen af Tivoli Hotel (det er en meget sjov oplevelse og de har andet end sushi - også varme sticks af kød og andre lækre menuer). Her er virkelig en fantastisk indretning. 20.30 Afgang København 22.30 Afgang Ystad. 23.50 Ankomst Rønne. 5
Pris pr. deltager kr. 2.100,- Heraf betaler RHI kr. 1.000,- Derfor bliver egenbetalingen pr. deltager kr. 1.100,- Prisen omfatter: Bus, færgebillet, broafgift Øresund (vi har bussen til rådighed hele dagen). Morgenmad på Færgen Besøg, honorar til 7-8 oplægsholdere Kaffe/the i Rambøll s Café Frokost inklusive en øl/vand i Bryggens Spisehus. Menu inkl. et par glas vin, kaffe/the og petit fours i SticksNSushi på toppen af Tivoli Hotel 6