Grønt regnskab 2008/09. Maribo Seed



Relaterede dokumenter
Grønt regnskab Verdo Hydrogen A/S

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg

Grønt regnskab 2008/09. Nordic Sugar Nykøbing

Cvr. nr P-nr P-nr GRØNT REGNSKAB

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Cvr. nr P-nr P-nr GRØNT REGNSKAB

Grønt regnskab Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk


Grønt regnskab 2009/10. Nordic Sugar Nakskov

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg

Danish Crown, afdeling Tønder

Cvr. nr P-nr P-nr GRØNT REGNSKAB

Grønt regnskab kort udgave.

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2014

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006

Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011

Cvr. nr P-nr P-nr GRØNT REGNSKAB

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Miljøredegørelse. Lantmännen Danpo i Aars

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm.

Cvr. nr P-nr P-nr GRØNT REGNSKAB

GRØNT REGNSKAB AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Corporate Social Responsibility

DIT BÆREDYGTIGE VASKERI

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Miljøberetning for året 2011

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration

Cvr. nr P-nr P-nr GRØNT REGNSKAB

Grønt regnskab 2009/10. Nordic Sugar Nykøbing

Årlig ISO-rapport til gronet for 2016 (perioden 2015/16) ISO-rapport 2015/16. ISOrapport

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

International Holding a/s CVR. nr Corporate Social Responsibility

Supplerende indikatorer

Indkaldelse af idéer og forslag

Affaldsforbrændingsanlæg

Årlig statusrapport 2015

Cvr. nr P-nr P-nr GRØNT REGNSKAB

Indkaldelse af idéer og forslag

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018

Gør din forretning grøn og rentabel Grøn Omstilling

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Brancheblad for. Rejefabrikker. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Supplerende indikatorer

Cvr. nr P-nr P-nr GRØNT REGNSKAB

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

Aalborg Portland har i dag offentliggjort Miljøredegørelse 2011, Grønt regnskab og arbejdsmiljø for cementaktiviteterne i Danmark.

REVISION AF BREF FOR AFFALDSFORBRÆNDING MILJØSTYRELSENS PARTNERSKAB

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

Supplerende indikatorer

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Supplerende indikatorer

Stenløse Syd. Stenløse Syd. På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse. af lav-energi huse

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr.

Miljøtilsynsplan for Lolland Kommune

SALLING PLAST AS. Grønt regnskab for 2012.

Klimaregnskab for kommunen som helhed

Koncernomsætning. Fordelt på divisioner. mio. DKK

MILJØTILSYNSPLAN 2013

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan.

Ressourceregnskab 2013

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse Stena Metall koncernens Code of Conduct

Årlig Statusrapport 2012

Intego CSR. Indhold Intego CSR...2 Miljøforhold...3 Arbejdsforhold...3 Menneskerettigheder...5 Forretningsetik...5 Bæredygtigt indkøb...7 Kvalitet...

ÅRSRAPPORT AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010

Varmepumpefabrikantforeningen

Supplerende indikatorer

Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Årsrapport for drift Kraftvarmeværket 2012

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

CR information fra Fibertex Personal Care

CVR-nr P nr

Grønne regnskaber 2011

3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008

Tillæg til Miljøgodkendelse

Statoil Refining Denmark A/S. Grønt regnskab for 2010

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

107

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

1-22 Bispeparken Bispeparken

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet

ÅRSRAPPORT Affaldsenergianlægget Energiproduktion Genbrug og Energi

ISO Environmental

C S R. Corporate Social Responsibility. I BabySam tror vi på at en god start på eget liv er grundstenen for selv at skabe det gode Børneliv.

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær(DF).

Transkript:

Grønt regnskab 2008/09 Maribo Seed

Introduktion Branchebetegnelse Fabrikkens branchekode er 01.64.00 Forarbejdning af frø/sædekorn til udsæd. Regnskabsperiode Regnskabet dækker perioden 1. maj 2008 til 28. februar 2009. Regnskabet dækker kun en 10 måneders periode, da regnskabsåret er ændret på grund af nyt ejerskab. Maribo Seed Maribo Seed Holeby (tidligere Danisco Seed) er en international frøvirksomhed med egne datterselskaber i Europa og med samarbejdspartnere i det meste af verden. Virksomheden har 182 medarbejdere, heraf 52 i udlandet. Maribo Seed er en enhed i Nordic Sugar A/S. Den 2. marts 2009 blev Danisco Sugar A/S solgt til Nordzucker-gruppen, Europas næststørste sukkerproducent, og skiftede navn til Nordic Sugar A/S. Danisco Seed ændrede samtidig navn til Maribo Seed. Hovedaktivitet Maribo Seeds hovedaktiviteter er forædling, produktion og salg af sukker roefrø, primært Maribo-sorter, der nøje tilpasses dyrkningsforholdene på de enkelte markeder. Virksomheden udfører også lønarbejde for andre firmaer i form af pillering og coating af frø, samt kemiske analyser. Maribo Seed forædler, producerer og sælger endvidere frø til foderroer, solsikker og ærter, især til de europæiske markeder. Miljøgodkendelse Maribo Seed Holeby er ikke omfattet af miljøbeskyttelseslovens liste over godkendelsespligtige virksomheder, men har valgt frivilligt at udarbejde et grønt regnskab. Miljømyndighed og miljøgodkendelser Lolland Kommune er tilsynsmyndighed. Maribo Seed har miljøministeriets tilladelse til at udføre forsøg med gensplejsede roeplanter på et begrænset areal. Målet er bl.a. at nedsætte forbruget af kemikalier til roedyrkningen. Maribo Seed har en række delgodkendelser efter miljøbeskyttelsesloven, herunder: 1) Etablering af forbrændingsanlæg for frøaffald på Forædlingsstationen MARIBO (11. januar 1980), 2) Installering af limanlæg på Forædlingsstationen MARIBO (2. december 1983), 3) Udskiftning af båndtørrer med fluid-bed -tørrer på Forædlingsstationen MARIBO (23. maj 1984), 4) Coatinganlæg på Forædlingsstationen MARIBO (9. oktober 1984), 5) Miljøgodkendelse af forbrændingsanlæg for fast biobrændsel (28. september 1995). Energi- og miljøparametre Virksomheden har et begrænset energiforbrug, der delvis dækkes af biobrændsel. Prøvevaskevand udspredes på nærliggende mark. Foto: Lars Thornblad 2 Holeby

Grønt regnskab for Maribo Seed Holeby Regnskabsår 1. maj til 30. april. For 2008/09 til 28. februar. Indekserede forbrug og udledninger for MariboSeed, Holeby (indeks 100 = 1994) for perioden 2004/05 til 2008/09. 2004/05 2005/06 2006/07 2007/08 2008/09 Produktion Frøfærdigvare 100 100 100 100 100 1 ku = frø til udsåning på 1.000 ha (675 ku) (637 ku) (667 ku) (540 ku) (453 ku) Udgifter Miljøinvesteringer 0 0 238 0 0 Miljøafgifter 110 124 85 120 18 Råvarer Frøråvare 180 135 86 111 229 Pillemasse 92 120 104 113 75 Pesticider 84 77 69 74 63 Emballage 75 79 67 77 65 Landbrugskemikalier pr. 125 ha 13 67 48 80 72 Gødning pr. 125 ha 14 17 27 31 28 Sphagnum m.m. 75 75 143 147 98 Laboratoriekemikalier 169 156 149 246 293 Energi Drivmidler 32 33 31 39 48 Fuelolie 38 65 51 54 34 Forbrænding af frøaffald 96 102 72 107 106 El 66 74 63 82 85 Vand Vandværksvand 52 63 57 62 92 Forurenende stoffer Nomineret indeks* Luftafkast CO 2 38 65 51 54 35 0,65 SO 2 28 45 36 37 24 0,65 Frøstøv 18 34 31 13 14 1,08 Pesticider i pesticidholdigt støv 31 15 14 39 26 0,67 Spildevand Sanitært spildevand + skyllevand 64 68 67 93 103 1,11 Roevaskevand 90 113 121 104 271 2,61 Kemikalieholdigt spildevand 337 331 332 482 287 0,60 Affald Ubrændbart 29 21 21 27 29 1,07 Aske 86 93 79 115 122 1,06 Brændbart 108 93 46 78 37 0,47 Kemikalieaffald 10 12 10 2 3 1,50 Arbejdsulykker Antal ulykker, alle 4 1 1 2 1 Ulykkesfrekvens, alle 19,2 5,3 5,2 10,2 8 Antal tabte arbejdsdage i alt 10 1 15 16 76 * Indeks under 1,00 viser, at der er opnået en forbedring i forhold til sidste år. Holeby 3

Fabrikkens miljøindsats Generelt Maribo Seed udarbejdede i 1994 miljøvilkår for virksomhedens samlede drift. Vilkårene tager udgangspunkt i de oprindelige delgodkendelser, samt de fornyelser, der har fundet sted i miljø- og energiministerens bekendtgørelser og Miljøstyrelsens vejledninger. Vilkårene er accepteret af Holeby Kommune (nu Lolland Kommune) og opfyldes af virksomheden. Færdigvarer og produkter Maribo Seed forædler, producerer og sælger frø til sukkerroer, foderroer, solsikker og ærter primært til de europæiske markeder. I forbindelse med optimering af vort produkt er enkelte delelementer i pro du k- tionsprocessen ændret, ligesom kriteriet for frasortering af råvarefrø er skærpet. Råvare-, hjælpestof- og emballageforbrug Pillemasse Det lave forbrug af pillemasse i 2008/ 09 skyldes en lavere mængde færdigvare og en kortere produktionsperiode. Pesticider Svampe- og insektmidler som påføres i forbindelse med frøbehandling, pillering og coating af frø. Det lave forbrug i 2008/09 skyldes en lavere mængde færdigvare og at perioden kun er 10 måneder. Landbrugskemikalier Maribo Seed arbejder løbende på at nedsætte forbruget af landbrugskemikalier. Forsøg med sukkerroer foregår nu udelukkende på lejede arealer hos landmænd, der står for gødskningen af de lejede arealer. Ukrudtsbekæmpelsen foretages af Maribo Seed. Den anvendte mængde er betinget af den naturlige ukrudtsforekomst. Laboratoriekemikalier Laboratoriekemikalier bruges ved analyser af Maribo Seeds frø. I forbindelse med vort øgede fokus på udvikling og kvalitetskontrol er der i 2008/09 analyseret flere prøver og derved anvendt flere laboratoriekemikalier. Emballageforbruget Forbruget af emballage udgjorde i 2008/09 i alt 112 tons, hvoraf papkartoner (units) udgjorde hovedparten. Forbruget af emballage har i 2008/09 været mindre end sidste år, hvilket skyldes mindre salg. Energi og brændsel Energiforbruget reduceres ved besparelser og ved fyring med frøaffald. Elforbruget i det seneste regnskabsår er reduceret med 15 % pr. produceret frøenhed i forhold til 1994, men er øget i forhold til 2007/08 på grund af øget brug af drivhus i forbindelse med kvalitetskontrol. Anvendelsen af drivmidler er reduceret med 52% pr. produceret frøenhed i forhold til 1994. Vand Vandforbruget er øget i forhold til 2007/08 pga et større jordvedhæng på roer, samt ibrugtagning af nyt produktionsanlæg til pilleringsprocessen. Spildevand Spildevandsmængden kan variere fra år til år afhængig af aktivitetsniveauet i blandt andet roeprøvevasken. I kampagnen sprøjtes roevaskevand ud på godkendt mark efter tilladelse fra Storstrøms Amt. Skyllevandet fra laboratorierne og vaskepladsen for landbrugsmaskiner ledes til Holeby kloakanlæg. Overfladevand fra befæstede arealer udledes via separat system til kommunevandløb nr. 26. Kemikalieholdigt spildevand sendes til Kommunekemi A/S. Luftafkast Alle pesticidholdige afkast er forsynet med posefiltre, der kontrolleres dagligt. Alle afkast overholder grænseværdierne i Miljøstyrelsens luftvejledning. De vejledende immissionsgrænseværdier for forurenende stoffer i luften (B-værdier i Luftvejledningen) er overholdt. Støv Støvforholdene på virksomheden forbedres løbende. Nye rensemaskiner har erstattet gamle. Støvet opsamles og benyttes til produktion af fjernvarme. Udslippet af støv pr. produceret enhed er faldet med 86% i forhold til 1994 og forventes at falde yderligere. Tallene viser en mindre mængde pes ti cidholdigt støv, hvilket skyldes regnskabsårets varighed (10 måneder). Belastningen med pesticider er ikke ændret. Støj Støjforholdene på virksomheden forbedres gradvist. 4 Holeby

Foto: Lars Thornblad Affald Frøaffald Frøaffald udnyttes som brændsel til produktion af fjernvarme, der bruges til opvarmning af drivhuse, tørring af frø i produktionen, til rumvarme og varmt brugsvand. Forbrændingen af frøaffald erstatter delvis fuelolie og medfører en reduktion i CO 2-emissionen. Industriaffald Det kemikalieholdige frøaffald og spildevand sendes til Kommunekemi A/S. Fast affald Brændbart affald sendes til I/S REFA, hvorimod ubrændbart affald, inklusiv aske fra forbrændingen af frøaffald, deponeres på Gerringe losseplads. Der blev i seneste regnskabsår afleveret 21,6 tons papaffald til genanvendelse. I 2008/09 er der sendt mere aske til I/S REFA hvilket skyldes, at frøet har indeholdt flere urenheder. Ledelsessystem Maribo Seed har et integreret ledelsessystem, som omfatter kvalitet, miljø, arbejdsmiljø og IT-sikkerhed. Dette er med til at sikre Maribo Seed en løbende forbedring af forhold der både påvirker kunden, produkt, medarbejder og miljø. Globalt miljø Maribo Seed arbejder kontinuerligt på at reducere miljøbelastningen. I pillerings- og coatingprocesserne tilføres plantebeskyttende virkemidler, bl.a. effektive systemisk virkende insekticider, der optages og virker så tilpas lang tid i planten, at yderligere insekticidbehandlinger helt kan undgås. Placeringen af disse virkemidler tæt på frøet gør, at den spirende plante har adgang til en præcis og optimal dosering af virkemidlerne, netop hvor der er brug for dem, nemlig i umiddelbar nærhed af frøet og den voksende plante. Anvendelse af coatingsteknologien reducerer derfor miljøpåvirkningen væsentligt, idet alternativet ville være at udbringe disse virkemidler ved sprøjtning, der ville kræve langt højere doseringer per arealenhed for opnåelse af den samme plantebeskyttende virkning. Miljøpåvirkningen på det globale plan bliver således reduceret. Holeby 5

Politik for bæredygtig udvikling Maribo Seeds politik for bæredygtig udvikling er den samme som Nordic Sugars: I Nordic Sugar er bæredygtig udvikling integreret i alt, hvad vi foretager os. Vi arbejder for økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed gennem hele værdikæden fra vores leverandører til vores slutbrugere. Hovedmålet for vores arbejde med bæredygtighed er at opnå risikostyring, at understøtte forretningens udvikling og at tage hensyn til vores interessenters forventninger. Vores medarbejdere er en af vores vigtigste interessentgrupper, og at sikre deres velfærd, sikkerhed og jobtilfredshed er en naturlig del af Nordic Sugars kultur. Ud over at vi opererer i overensstemmelse med gældende love og regler, har vi fokus på at udvikle bedste praksis på områder, som er relevante for vores virksomhed. Vores arbejde med bæredygtighed er baseret på et veldefineret ledelsessystem, og vi rapporterer regelmæssigt om vores resultater. Vores aktiviteter tager udgangspunkt i fem fokusområder hver ledsaget af specifikke målsætninger: Kvalitet og kundetilfredshed Vi vil være proaktive, effektive og innovative for til stadighed at styrke kundetilfredsheden. Produktsikkerhed Vi vil levere sikre produkter og løbende udvikle vores omfattende og effektive HACCP-system til styring af produktsikkerheden. Vi vil kommunikere relevante erfaringer gennem værdikæden og dele bedste praksis. Sundhed og sikkerhed Vi vil arbejde for at opretholde en sund og sikker arbejdsplads kendetegnet ved jobtilfredshed og tydelighed omkring ansvar og forventninger. I indsatsen med at forebygge ulykker vil vi især arbejde med adfærd. Energi og miljø Vi vil forbedre vores miljømæssige resultater ved at følge ambitiøse standarder og udvikle bedste praksis. Vi vil i særlig grad arbejde med at reducere vores klimapåvirkning og energiforbrug og øge vores anvendelse af vedvarende energi. God forretningsskik og socialt ansvar Vi opfylder UN Global Compacts ti grundprincipper for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption. Vi vil samarbejde med partnere, som arbejder ud fra tilsvarende værdier. Vi vil indgå i dialog med vores interessenter både for at være lydhøre over for deres synspunkter om vores virksomhed og om, hvordan vi kan forbedre vores præstation, og for at tage aktiv del i den offentlige debat. 6 Holeby

Miljøbegreber Affald til ekstern genanvendelse Affaldsprodukter, der trods lav værdi kan nyttiggøres, f.eks. papiraffald. Arbejdsulykke Begivenhed på arbejdspladsen, uheld eller ulykke, der medfører mindst én dags fravær fra arbejdet ud over tilskadekomstdagen. BOD/BOD 5/biokemisk iltforbrug Et mål for organisk stof i spildevand. Biological Oxygen Demand (bio kemisk iltforbrug) er et udtryk for mængden af ilt, der bruges ved et 5-dages forsøg til biologisk nedbrydning af det organiske stof. CO 2/kuldioxid/kultveilte Kuldioxid dannes bl.a. ved forbrænding af kul, olie og naturgas. Emission/udledning/(luft)afkast Udledning til luft, vand eller jord. Energiforbrug Virksomhedens samlede forbrug af elektricitet, kul, olie, gas m.v. udregnet i samme enhed, TJ = Terajoule = 10 12 Joule, 1 MWh = 1.000 kwh. Flyveaske Finkornet askemateriale fra kulforbrænding og frafiltrering af støvpartikler fra røgen. HACCP Risikoanalyse af kritiske kontrolpunkter (Hazard Analysis Critical Control Points). Et selvevalueringssystem til identifikation af de mest kritiske trin i en proces, hvad angår fødevaresikkerhed og passende håndtering heraf. I EU inspiceres og godkendes systemet normalt af de lokale fødevaremyndigheder. IPPC IPPC står for Integrated Pollution Prevention and Control. I korthed handler IPPC-aktiviteter om at indføre BAT (Best Available Techniques/bedst tilgængelige teknologi) og derved mindske udslip fra forskellige punktkilder i EU. N/nitrogen/kvælstof Vigtigt gødningsstof med risiko for forurening i vandmiljøet. Olie- og kemikalieaffald Specialaffald, der via offentlige indsamlingsordninger føres til forbrænding eller destruktion, typisk på Kommunekemi A/S. P/fosfor Vigtigt gødningsstof med risiko for forurening i vandmiljøet. SO 2/svovldioxid Svovldioxid dannes ved forbrænding af svovlholdige brændsler som f.eks. kul og olie. Ulykkesfrekvens Antal arbejdsulykker pr. million arbejdstimer. VVM VVM er en forkortelse af Vurdering af Virkningerne på Miljøet. Anlæg og projekter, der kan påvirke miljøet i væsentlig grad, skal gennemgå en VVM-procedure, før de kan godkendes. Formålet er at vurdere et projekts samlede virkninger på natur, miljø og mennesker. Foto: Lars Thornblad Holeby 7

Maribo Seed Højbygårdvej 31 4960 Holeby Tlf.: 54 60 60 31 Fax: 54 60 74 19 E-mail: info@mariboseed.com CVR-nr.: 29781834 P-nr.: 1.003.073.578 Nordic Sugar A/S Sustainable Development Langebrogade 1 PO Box 2100 1014 København K Tlf.: 32 66 25 00 E-mail: sugarinfo@danisco.com CVR-nr.:29781834 Miljøtilsynsmyndighed Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo Tlf.: 54 67 67 67 8 Holeby