Godkendt i direktionen: 21. juni 2007 Senest opdateret: 6. april 2009 Delpolitik for: Prøveformer og undervisningsevaluering 1.0 Formål Gennem etablering af en delpolitik for prøveformer og undervisningsevaluering for bachelor-, kandidat- og masteruddannelser ved Syddansk Universitet at synliggøre og sikre en fortsat positiv udvikling af universitetets indsats i de enkelte uddannelsesforløb og i aktiviteterne, der er nært knyttet dertil. Gennem etablering af fælles standarder og guidelines for prøveformer og for evaluering af undervisningen at sikre, at de enkelte studieforløb indeholder elementer, der sikrer en optimal læring i undervisningen, relevante og valide prøveformer, samt kvalitetssikrede støtteaktiviteter i relation til studiers hele gennemførsel. Med særlig vægt på studenteraktiverende læringsformer og relevante og valide prøveformer, vil studerende opnå det mest udbytterige studieforløb og blive bevidste om deres kompetencers omfang og kvalitet til gavn for dem selv og for det arbejdsmarked de senere skal blive en del af. Ved kvalitetssikrede støtteaktiviteter vil gennemførslen af den enkelte uddannelse og udvikling af denne hvile på et mere sikkert beslutningsgrundlag. I sidste ende vil de, der skal ansætte de færdiguddannede kandidater fra universitetet og dermed samfundet som helhed, få gavn af kandidater med relevante kompetencer, som de selv er bevidste om indholdet i og værdien af. 2.0 Proces 2.1 Ansvarlig for udarbejdelse og godkendelse Syddansk Universitets ledelse efter indstilling fra Kvalitetsudviklingsrådet KUR-U 2.2 Ansvarlig for implementering Ansvarlige for implementering fremgår specifikt for hvert delelement 2.3 Opfølgning - dokumentation Kvalitetsudviklingssekretariat efter beslutning i KUR-U og med koordinering via studieadministrativ koordineringsgruppe SAK 2.4 Stillingtagen til revision Kvalitetsudviklingsrådet tager stilling til eventuel revision efter to år fra tidspunkt for ikrafttræden 3.0 Elementer, standarder, guidelines og indikatorer Side 1 af 8
Denne delpolitik indeholder fire elementer med tilhørende standarder, guidelines og indikatorer. De to elementer under punkterne 3.1 og 3.2 vedrører evaluering af den studerendes faglige udbytte eksamen og prøver. Elementet under punkt 3.3 vedrører evaluering af det enkelte undervisningsforløb mens elementet under punkt 3.4 vedrører evaluering af støtteaktiviteter. De enkelte elementer vedrører de typer af studerende, som er angivet i forbindelse med elementet. 3.1 Udvikling af prøveformer 3.1.1 Standarder Fakulteterne udarbejder en eksamensstrategi, der sikrer, at der på både bachelor-, kandidat- og masteruddannelser udvikles og indføres såvel formative 1 som summative prøveformer ved udarbejdelse og ændring af studieordninger. De formative elementer skal sikre, at de studerende løbende får tilbagemeldinger på og mulighed for målrettet at arbejde med deres niveau i forhold til opstillede læringsmål. De summative elementer skal desuden sikre en dokumentation af de studerendes opnåede niveau ved afslutningen af det pågældende fag/modul. Eksamens- og censurform fastlægges således, at der er overensstemmelse mellem læringsmål og fagets størrelse i ECTS på den ene side og prøveform og omfanget af ressourcer anvendt af studerende, bedømmere og administration på den anden side. Endvidere tilrettelægges og afholdes prøverne konkret således, at denne overensstemmelse sikres. 3.1.2 Guidelines Der udvikles og anvendes en række forskellige summative og formative prøveformer herunder eksempelvis 1. forskellige typer af bundne eller frie mundtlige eksaminer med eller uden forberedelse mundtlig eksamen baseret på materiale/synopsis/portfolio mundtlig eksamen som forsvar for opgave 1 Ved summative prøveformer vurderes det, i hvilken grad den studerende har tilegnet sig de kompetencer, som det pågældende fag sigter mod. Summative prøver bruges typisk ved afslutning af et fag. Eksempler er skriftlige prøver; mundtlig eksamen, hvor der trækkes et spørgsmål; og besvarelsen af en bunden take-home opgave, hvor den studerende ikke får vejledning under besvarelsen af opgaven. Formative prøveformer har til formål at gøre det muligt for den studerende og/eller underviseren at tilrettelægge den studerendes fremtidige læringsaktiviteter i faget, således at de målrettes tilegnelsen af de kompetencer, som faget sigter mod. Det er med dette formål, at den studerendes aktuelle kompetenceniveau evalueres. Formative prøver bruges typisk undervejs i læringsforløbet. Eksempler er porteføljeevaluering og projektarbejde under vejledning. Det bør bemærkes, at alle summative prøveformer i princippet kan anvendes formativt, men at der ved visse eksamensformer især er et sammenfald. Det gælder eksempelvis projektarbejde, som anvendes formativt i vejledningsperioden og summativt ved den endelige bedømmelse. Side 2 af 8
mundtlig fremstilling som eksempelvis præsentation, diskussionsoplæg, demonstration, fremstilling, tale eller andet som dele af undervisningsforløbet 2. forskellige typer af skriftlige prøver og hjemmeopgaver eksempelvis friere fremstilling på baggrund af eksamensspørgsmål, multiple choice, in-tray, kortsvarsopgaver, rapportskrivning, problembaserede opgaver, analyseopgaver, fortolkningsopgaver, klinisk problemløsning, transskriptionsopgaver, formidlingsopgaver, oversættelsesopgaver, fejlfindingsopgaver, evalueringsopgaver, simuleringsopgaver mm. bundne og frie hjemmeopgaver af forskellig type, længde og omfang posterudstilling/seminar portfolio-evaluering, evt. elektronisk 3. praktiske prøver eksempelvis interview programmeringsøvelser OSCE (objektiv struktureret klinisk eksamen) - prøver andre færdighedsprøver 4. undervisningsdeltagelse (mødepligt) med eller uden løsning af skriftlige eller mundtlige opgaver. 5. godkendelse og afrapportering af praktikophold. Der tilstræbes variation i forhold til eksamensopgivelser, bundethed, prøveform, forberedelse, eksamenslængde (herunder eventuelle delprøver), bedømmelse, censur, hjælpemidler og medie under hensyntagen til gældende eksamens- og karakterbekendtgørelse. Det tilstræbes at prøveformen: afspejler de samlede, overordnede læringsmål for uddannelsen (uddannelsens kompetenceprofil) er i overensstemmelse med de for den enkelte disciplin/det enkelte modul beskrevne kompetencer iht. kompetencenøglens kategorier og niveauer afspejler disciplinen/modulets størrelse i ECTS. Det skal således sikres, at fag af stort omfang udprøves med en eksamensform, der muliggør en evaluering af et repræsentativt udsnit af dette store omfang. Ligeledes skal det sikres, at fag af mindre omfang ikke fordrer et uforholdsmæssigt stort økonomisk og/eller tidsmæssigt forbrug af ressourcer fra den studerendes og/eller fra universitetets side. i videst muligt omfang har eksaminandens potentielle fremtidige arbejdsopgaver indtænkt har en høj grad af validitet har en høj grad af reliabilitet Side 3 af 8
Prøveformerne bør så vidt muligt: fremme hensigtsmæssige læringsstrategier og understøtte læring, herunder anvendes formativt tidligt i 1. semester og løbende i uddannelsen bl.a. som tiltag mod frafald inddrage self-, peer- og teacher assessment ved formative prøver. udformes så mulighederne for plagiat og snyd minimeres inddrage mulighed for anvendelse af IT-støtte efterfølges af kollektiv eller individuel feedback kort tid efter prøveaflæggelsen. Feedbacktype- og betingelser skal ekspliciteres. 3.1.3 Indikatorer Fakultetet har udarbejdet en plan for udvikling af prøveformer (en eksamensstrategi), som følger standarden. Strategien fremsendes til studieledere og studienævnsformænd ved starten af efterårssemestret. Studieleder og studienævnsformænd opgør årligt ved slutningen af forårssemestret hvilke tiltag, der har været i forhold til strategien og fremsender en afrapportering til fakulteterne. Der er i studieordning og læseplan for hver enkelt disciplin overensstemmelse mellem fagets omfang og mål og det økonomiske og tidsmæssige ressourceforbrug ved prøveformen for studerende og for universitetet. 3.1.4 Ansvar Hovedansvarlig for opfølgning i forhold til eksamensstrategi: dekanen. I forhold til udvikling af prøveformer i studieordning og læseplan: studieleder eller studienævnsformand. Fakultær studieadministration er ansvarlig for løbende justeringer i læseplanen. Ansvarlig for koordinering af information på fakultetsniveau: Fakultetssekretær. 3.2 Information til studerende vedrørende eksamen 3.2.1 Standard Den studerende (bachelor, kandidat og master-uddannelser) skal senest 1 måned forud for eksamen skriftligt have relevant information om dens afholdelse, dens bedømmelsesform, og hvornår bedømmelsen foreligger. Ved aflevering af skriftlige kursus-afsluttende opgaver får den studerende inden 5 arbejdsdage en bekræftelse på, at opgaven er modtaget og registreret. 3.2.2 Guidelines Standardens bestemmelser er etableret inden for rammerne af gældende eksamensbekendtgørelse. Relevant information, der efter standarden gives 1 måned forud for eksamen, kan med fordel gives i eksamensplanen. Der informeres om fag, prøveform, hjælpemidler, medie, forberedelsestid, censur- og bedømmelsesform, samt tid og sted. Der informeres ligeledes om, hvem der er eksaminator og censor. Side 4 af 8
Ved skriftlige opgaver informeres der desuden om frist for udlevering og aflevering af opgaven v. skriftlige prøver. Ved mundtlige prøver med forudgående offentliggjorte spørgsmål informeres om datoen for offentliggørelse. De studerende skal endvidere have information om, hvor de kan finde den relevante studieordning. Forud for eksamen informeres de studerende om, hvornår bedømmelsen foreligger. 3.2.3 Indikatorer De relevante informationer er tilgængelige for de studerende senest 1 måned forud for eksamen. De studerende har fået informationerne skriftligt via mail, Blackboard eller brev. 3.2.4 Ansvar Hovedansvarlig herunder for opfølgning i forhold til indikatorer: Studieleder eller studienævnsformand (afhængigt af, hvem der lokalt er konkret ansvarlig). Eksaminator har forud godkendt eksamensplanen samt de øvrige informationer, de studerende får tilsendt. Ansvarlig for koordinering af information på fakultetsniveau: Fakultetssekretær. 3.3 Evaluering af det enkelte undervisningsforløb 3.3.1 Standard Den enkelte underviser (bachelor, kandidat og master-uddannelser) forholder sig til kvaliteten af sin undervisning i lyset af faglige og pædagogiske overvejelser. I den sammenhæng evaluerer den enkelte lærer sin undervisning. Den enkelte lærers evaluering kan være sammenfaldende med eller et supplement til den evaluering, der besluttes af studienævnet. Studienævnet udøver det formelle ansvar for at evaluere undervisningen og følge op på kvalitetsudvikling af undervisningen. Studienævnet forholder sig til de konkrete muligheder for kvalitetsforbedringer som følge af evaluering sammenholdt med tids- og ressourceforbruget til evaluering. 3.3.2 Guidelines I sine overvejelser om evalueringsarbejdet inddrager studienævnet sit kendskab til de enkelte fags hyppighed, formål, indhold, tilrettelæggelse og forløb. Studienævnet udarbejder en plan for evalueringen af det enkelte undervisningsforløb. Af planen fremgår a) hvilke fag, der skal evalueres rutinemæssigt hvert semester og hvilken frekvens, øvrige fag eventuelt evalueres med. b) hvornår evalueringen af hvert fag kan eller skal ske inden for det enkelte semester Side 5 af 8
c) hvilke krav, der stilles til evalueringen af hvert fag eller nogle fag evt. i form af evalueringskriterier d) hvilke metoder og datakilder, der kan eller skal benyttes i evalueringen af det enkelte fag. e) hvorvidt evaluering finder sted som led i undervisningen eller i elektronisk form uden for undervisningen f) hvilken form for inddragelse af de studerende, der kan eller skal ske i evalueringsarbejdet. g) hvilken form for tilbagemelding, de studerende kan forvente som svar på deres inddragelse i evalueringsarbejdet. Tilbagemeldingen kan f.eks. ske via et krav om, at den enkelte lærer drøfter evalueringen med de studerende. Når studienævnet behandler evalueringsresultater fra det enkelte undervisningsforløb, skal der forinden gives læreren mulighed for at fremsætte sin vurdering af undervisningen. Studienævnet følger op på evalueringen af de enkelte undervisningsforløb. Studienævnet sikrer, at de enkelte undervisere har adgang til information om muligheder for evalueringsformer, der supplerer eller rækker ud over de af studienævnet fastsatte. Center for Universitetspædagogik understøtter en udvikling og/eller erfaringsopsamling af forskellige evalueringsformer, som den enkelte lærer og/eller studienævnet kan benytte. 3.3.3 Indikatorer Studienævnet udarbejder en plan for sin evaluering af de enkelte faglige forløb. Planens vedtagelse fremgår af studienævnets referater. Det fremgår også af studienævnets referater, hvilke initiativer studienævnet sammen med studieleder(e) og under relevante institutlederes ansvar iværksætter som følge af ovenstående evalueringsarbejde. Det kan være såvel i forhold til det enkelte faglige forløb som uddannelsen som helhed. 3.3.4 Ansvar Hovedansvarlig for udarbejdelse af plan for evaluering: Studienævn. Ansvarlig for koordinering af information på fakultetsniveau: Fakultetssekretær. 3.4 Evaluering af støtteaktiviteter 3.4.1 Standard Der gennemføres aktiviteter og studieordningerne indrettes, så de studerende tilskyndes til at blive på uddannelsen og gennemføre denne på normeret tid. I henhold til Syddansk Universitets udviklingskontrakt: Ved bachelor-uddannelser, der på en eller flere af de tre sidst opgjorte årgange og/eller igangværende årgange har en gennemførelsesprocent på 70 % eller derunder (information fra forløbsanalyser), foretages der Side 6 af 8
undersøgelser af årsagerne til frafald og forlængelse af studietiden. Informationer om og fra studerende på såvel opgjorte som igangværende og førstkommende nye årgange inddrages så vidt muligt. (Gennemførselsprocent, defineret som i Rektorkollegiets nøgletal: Andel af studerende fra en given årgang, der har afsluttet en uddannelse på normeret tid + 1 år). 3.4.2 Guidelines Der udvikles og anvendes aktiviteter til fastholdelse af studerende og gennemførsel på normeret tid herunder eksempelvis: Studieordningerne indrettes så de studerende har mulighed for at gennemføre den valgte uddannelse på normeret tid, også hvis de ønsker et praktik- eller udlandsophold. Enkelte uddannelser kan undtages for praktikmuligheden, hvis der allerede findes klinikophold eller lign. i uddannelsen. Studerendes holdtilmelding omfatter automatisk tilmelding til eksamen, og de studerendes informeres herom i de gældende eksamensregler. Der gives vejledning om udarbejdelse af BA-projekt og speciale, herunder bl.a. principper for metode, struktur og tidsplanlægning. Der gennemføres informationsarrangementer om valg af tilvalg i BA-uddannelsen og om valg af kandidatuddannelse, herunder Valg undervejs arrangement. Der er adgang for alle studerende til vejledning om karrieremuligheder, herunder Karrieredagene, vejledning i jobsøgning, kompetenceafklaring og lignende. Der indgås specialekontrakter med alle studerende ud fra normeringen for uddannelsen. Universitetet synliggør og gennemfører vejledning om udlandsophold, praktik, SU, SPS (specialpædagogisk støtte), bolig, orlov, barsel og studieskift. Der etableres studie-/læsegrupper for alle nye studerende (se delpolitik for Studiestart). Der afholdes studiesamtaler med alle studerende, der ikke har bestået 1. årsprøven efter 1. studieår. Der tilbydes samtaler til studerende, som ikke tilmelder sig/melder afbud til/ikke møder op eller deltager i eksaminer på 1. studieår. Til yderligere inspiration foreslås følgende ideer: Vejledende faglig samtale før start på uddannelsen til afklaring af studievalg. Registrering af deltagelse i de første undervisningsgange på uddannelsen. Studiesamtaler med alle studerende på 2. eller 3. studieår med henblik på et kvalificeret valg af tilvalg/kandidatuddannelse. Ansættelse af speciale / BA-projekt coach eller etablering af BA-projekt-/specialegrupper. Web-baseret oversigt over vejledningsmuligheder på universitetet. 3.4.3 Indikatorer På bachelor-uddannelser: Procentdel af nye studerende der fortsætter deres studium angivet pr. studieår (målt via forløbsanalyserne) og den gennemsnitlige gennemførelsestid (målt via forløbsanalyserne) pr. uddannelse. Side 7 af 8
Ved bachelor-uddannelser, der på en eller flere af de tre sidst opgjorte årgange og/eller igangværende årgange har en gennemførelsesprocent på 70 % eller derunder, foretages der undersøgelser af årsagerne til frafald og forlængelse af studietiden. 3.4.4 Ansvar Hovedansvarlige er studieledere, der i samarbejde med institutledere og fakultetssekretariatet følger op på indikatorer. Ansvarlig for udarbejdelse af forløbsanalyser: Dokumentation og kvalitet, studiekontoret. Ansvarlig for koordinering af information på fakultetsniveau: Fakultetssekretærer. Side 8 af 8