Natura 2000 implementering i Danmark Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer
Målsætning Vil gerne bidrage til opnåelse af gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper i Natura 2000-områderne Bl.a. gennem målsætning med 130.000 ha med naturpleje Men: Bekymrede for indsatsen indflydelse på landbrugserhvervet Erfaringsramte - tidligere opfattelse i miljøministeriet mv. om at Natura 2000 ikke ville få negative konsekvenser for landbruget, nu viser sig ikke at holde Ærgerlig over at der er meget landbrugsland i udpegningerne
Betydning for landbruget 1. Godkendelse af planer og projekter 2. Ny skærpede regler i husdyrloven fra merbelastning til total belastning 3. Konkret forvaltning af Natura 2000 områderne plejetiltag, genopretning og udvidelse af naturtyper
L&F har arbejdet for Bedst muligt fagligt grundlag ved udpegninger og målsætninger Sammenhæng mellem mål og virkemidler Klarhed om habitatvurderinger og deres konsekvenser Klarhed om økonomiske konsekvenser af Natura 2000-planerne Klarhed om konsekvenser på bedriftsniveau Bedre lodsejerinddragelse Reelt økonomisk grundlag for gennemførelse af planerne
Indhold i Natura 2000-planerne Mål: Stoppe naturens tilbagegang i udpegede områder = indsats på eksisterende naturarealer De 246 naturplaner indeholder følgende indsatser: 130.000 ha naturpleje 16.000 ha bedre vandforhold 20.000 ha skov og værdifulde marine rev beskyttes Yderligere undersøgelser og evt. regulering af forstyrrelser Imødegå: Tilgroning Fragmentering Dræning For lidt naturpleje Forstyrrelser Ammoniak Invasive arter
Metode til at nå målet: Rydning af naturarealer Skabe sammenhæng mellem naturarealer Ændret hydrologi på visse naturtyper Afgræsning af naturarealer Mindre forstyrrelser af følsomme områder Bekæmpelse af invasive arter Mindre ammoniak
Afgørende for gennemførslen Frivillighed er centralt; der lægges op til at planerne gennemføres via frivillige aftaler Reel inddragelse af de berørte lodsejere Målrettede tiltag der i videst muligt omfang sikre synergier fx med miljø og klimatiltag
Afgørende for gennemførslen Attraktiv betalingsordninger - naturpleje skal være en driftsgren Samarbejde mellem kommuner, landbrugsforeninger og lodsejere Hvis frivillige aftaler ikke er mulige, skal Naturbeskyttelses- lovens bestemmelser om erstatning tages i anvendelse
Afgørende for gennemførslen Frivillighed er centralt; der lægges op til at planerne gennemføres via frivillige aftaler Reel inddragelse af berørte lodsejere Målrettede tiltag der i videst muligt omfang sikre synergier fx med miljø og klimatiltag Attraktiv betalingsordninger, - naturpleje skal være en driftsgren Hvis frivillige aftaler ikke er mulige, skal Naturbeskyttelses- lovens bestemmelser om erstatning tages i anvendelse
Ordninger til indsatsen Den frivillige indsats tager udgangspunkt i landdistriktsprogrammet, LIFE-projekter og statslige naturforvaltningsaftaler: Naturpleje afgræsning og slæt Natura 2000-projektordning til rydning og hegning (samt evt. forbedret hydrologi) (ingen støtte til koordinerende indsats) EU-Life+ -projekter mange i kommunerne Naturforvaltningsaftaler kommunale midler
Tilskudsordning afgræsning og slæt 5 årige pleje af græs- og naturarealer (MVJ ordningen) Tilskudssatser vil for arealer uden EB blive forhøjet en anelse (2000/1000 kr./ha (dog forsat 1400/800 kr./ha for arealer hvortil der kan søges EB) Efter særlig prioritering (Natura 2000 højst) Mulighed for at søge i alle områder, der hidtil har været omfattet af tilsagn bla. på grund af fokus på bilag IV arter
Tilskudsordning rydning og forberedelse til afgræsning Omkostningsdækning Tilskud til rydning samt etablering af hegn, fangfolde og elforsyning Ikke tilskud til eget arbejde Ikke tilskud til projektkoordinering Kun tilskud til den indledende rydning krav om rydning hvert år i min 5 år her efter uden tilskud Kan ikke søges på arealer, der er omfattet rydningspligt jf. Lov om drift af landbrugsjorder Arealerne vil efter endt tilsagnsperiode være omfattet af rydningsplpigten