1 Demokrati og indflydelse www.inatsisartut.gl På Inatsisartuts hjemmeside, findes oplysninger om demokrati. Herunder finder du bl.a. også Leksikon med en ordliste med forklaring over de meste almindelige begreber og udtryk i arbejdet i Inatsisartut. Endvidere findes en oplysningsfilm om Inatsisartut en histiorisk oversigt samt en test. Endelig findes et link til ungdomsparlamentet.
2 Leksikon - kender og kan bruge www.nanoq.gl Leksikon - kender nogle almindelige udtryk og begreber i forbindelse med arbejdet i Inatsisartut. A. Brug Leksikon www.inatsisartut.gl Skriv med egne ord. Brug logbog. a. Hvad betyder Åbningsdebat? b. Hvad betyder Spørgetime? c. Hvad er en Rigsombudsmand? d. Hvad er en Ordfører? e. Hvad betyder Grundloven? f. Hvad er en Formand? g. Hvad betyder Dagsorden? h. Hvad vil en afstemning sige? B. Gæt en 13 er Brug Leksikon www.inatsisartut.gl Udarbejd jeres egen gæt en 13 er : a. Find et ord b. Giv 3-4 mulige forklaringer med kun 1 rigtig c. Lad klassekammerater afprøve opgaven Eksempel: Sæt X Ad hoc udvalg Et sports-udvalg Et særligt, midlertidigt udvalg Et udvalg for uddannelse En parti-gruppe
3 Etablering af forstanderskab Kilde: http://www.inatsisartut.gl/demokratihome/inatsisartut-i-historiens-bakspejl/etableringen-af-landsraadene.aspx - Kender til forstanderskabet som en del af Grønlands nyere historie - Kender til nogle elementer fra demokratiseringsprocessen Brug teksten fra: http://www.inatsisartut.gl/demokratihome/inatsisartut-i-historiens-bakspejl/etableringen-aflandsraadene.aspx a. Udarbejd en tidslinje for Nordgrønlands Landsråds møder indtil 1951 - med angivelse af nogle dagsordenpunkter. b. Udarbejd en tidslinje for Sydgrønlands Landsråd indtil 1951 med angivelse af nogle dagsordenpunkter
4 Forstanderskab - Har kendskab til tiden omkring midten af 1800-tallet til starten af 1900-tallet - Kender til elementer i den demokratiske udvikling i landet Læs nedenstående udsnit (www.inatsisartut.gl) Supplerende: http://www.inatsisartut.gl/demokratihome/inatsisartut-i-historiens-bakspejl/etableringen-aflandsraadene.aspx Forstanderskabet Forstanderskabet var lokale råd bestående af danske embedsmænd og en anset fanger fra hver plads i distriktet med missionæren som formand. Forstanderskabet skulle fungere som repræsentative organer i de grønlandske distrikter for at tage sig af lokale stridigheder og sociale problemer. Da Forstanderskabet blev indført i 1862 i Syd- og i 1863 i Nordgrønland, var dette begrundet i et ønske om at højne befolkningens levestandard. Ved indførelsen af lokale råd håbede man, at der kunne indledes en udvikling hen imod selvstyre og demokrati. Forstanderskabet skulle således være begyndelsen på et kommunalt selvstyre i Grønland, uafhængig af Handelens administration og Missionen, som det hed i det oprindelige forslag til deres oprettelse. Selvom Forstanderskabet fik en ikke ringe indflydelse på forholdene, idet befolkningen blev mere selvstændige og frigjort fra tidligere tiders armod, og der skabtes retstilstande med politimyndighed og domstol, begrænsede KGH s dominerende stilling alligevel befolkningens succes. Forstanderskabet eksisterede frem til 1908, hvor Styrelsesloven afløste Forstanderskabet med de nye Landsråd i Nord- og Sydgrønland og indførelsen af Kommuneråd Gruppedebat: Hvem ønskede en demokratisering af Grønland? Hvordan skulle denne demokratisering foregå? Hvilke mål? Hvilke begrænsninger havde forstanderskaberne set ud fra et moderne demokratisk perspektiv Find argumenter for betydningen af forstanderskaberne som en demokratiseringsproces. Skriv 2-3 argumenter i logbog til fremlæggelse.
5 Demokrati og politiske partier - At kende et partis opbygning og måde at få indflydelse på - At kende nogle af partiernes top-navne Partiets opbygning Vælg et parti - Undersøg hvordan partiet er opbygget (se fx partiets hjemmeside) - Tegn opbygningen som et diagram (planche / PowerPoint-præsentation) - Sæt nogle personnavne på de forskellige led i opbygningen. - Fremlæg for din klasse.
6 Demokrati, medindflydelse, medbestemmelse og politiske partier - Gennem projektarbejde få svaret på spørgsmål og problemer omkring det ovenstående emne Projektarbejde med politik / politiske partier Eksempel på problemformulering: A: Vores samfund bygger på medbestemmelse og demokrati. Derfor undrer det mig, at mange unge ikke er aktive inden for et parti. Jeg ønsker at undersøge nogle unges holdning til at være aktiv i et politisk parti. B: Det undrer mig, at der er dannet flere partier, som senere er stoppet igen. Jeg ønsker at undersøge, hvilke forhold som gjorde, at disse partier blev dannet, og hvilke forhold som gjorde, at partierne ikke fortsatte.