Kvalitetsstandard merudgifter efter Servicelovens 100

Relaterede dokumenter
Kvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter jf. 100 i Lov om Social Service

100 merudgifter. Hvem kan få hjælp til merudgifter?

Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard for merudgifter

KVALITETSSTANDARD FOR SERVICELOVENS 100, DÆKNING AF MERUDGIFTER. Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 21. november 2018

Kvalitetsstandard for dækning af nødvendige merudgifter efter Servicelovens 100.

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)

Fredensborg Kommune Center for Familie og Handicap. Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100

13 Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne

Lov om Social Service 100

KVALITETSSTANDARD Økonomisk støtte til merudgifter Servicelovens 100, stk. 1-5

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100

Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter. Lov om Social Service 100.

SOLRØD KOMMUNE. Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100

Kvalitetsstandarden for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100

Tilskud til nødvendige merudgifter for voksne, jf. Servicelovens 100

Merudgifter. Efter Servicelovens 100. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Kvalitetsstandarden for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100

Kvalitetsstandard for dækning af nødvendige merudgifter efter Servicelovens 100.

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for merudgifter Servicelovens 100

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100.

Lov om social service 100, Dækning af nødvendige merudgifter

Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100

Varde Kommune sætter mennesket før handicappet.

Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne efter Servicelovens

Kvalitetsstandard for dækning af merudgifter

Kvalitetsstandard Nødvendige merudgifter Serviceloven Rammer 2. Indhold 3. Visitation og tildeling 4. levering af ydelsen

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for merudgifter

Kvalitetsstandard. Merudgifter. jf. Lov om Social Service 100

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale juni 2015

Vejledning om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. Indholdsfortegnelse

"Indgribende lidelse" betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse.

Principafgørelse om: merudgifter - voksne - forhøjet husleje - boligskift - boligstøtteloven - almen ældrebolig

Samarbejdet med kommunen

Vejledende serviceniveau 100 Juni 2014

Lov om social service 100, Dækning af nødvendige merudgifter

HBF Landskursus Om serviceloven

Landsforeningen Autisme

DUKH-nyt. Merudgifter efter servicelovens 100. DUKH Nyt: Nr. 10 Januar Kort lovgivningsmæssig introduktion om merudgiftsydelse

Serviceloven i voksenperspektiv

Oplæg. Hjerneskadeforeningen. Lokalafdeling Aarhus/Østjylland. for. d. 3. oktober v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup

Vejledning om særlig støtte til voksne

Kvalitetsstandard. Merudgiftsydelse Lov om Social Service 100. Omsorg og Sundhed

Administrationsgrundlag

Støtte under servicelovens 100 til medicin og fødevarer til særlige medicinske formål til patienter med colitis ulcerosa eller irritabel tyktarm

Servicestandard for merudgifter

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne.

Dækning af merudgifter

Orienteringsskrivelse om ændring af lov om social service (merudgiftsydelse og øget fleksibilitet ved pasning af nærtstående

Kvalitetsstandard Merudgifter, Lov om Social Service 41

Vejledning om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse

SOLRØD KOMMUNE. Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

Ny tekst Forslag til ny kvalitetsstandard for ledsagerordning jf. Servicelovens 97

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

KVALITETSSTANDARD. Ledsageordning Vedtaget Hjørring Byråd xx.xx Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker indsatsen?

Håndbog for dækning af nødvendige merudgifter

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Længerevarende botilbud efter almenboligloven 105 med støtte efter serviceloven.

Landsforeningen Autisme

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance

Praksisundersøgelse om bevilling af merudgiftsydelse efter servicelovens 100

Praksisundersøgelse om bevilling af merudgiftsydelse efter servicelovens 100. særlig fokus på anvendelsen af funktionsevnemetoden

At borgeren med sin familie kan leve et almindeligt liv som andre ikke handicappede på samme alder, og i samme livssituation.

Offentlige støttemuligheder for voksne med immundefekt

Kommunens rådgivningsforpligtelse

Lov om social service 103

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Længerevarende botilbud efter almenboligloven 105 med støtte efter serviceloven.

Handicapteamet Fagcenter børn & Familie

Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015

12 Kvalitetsstandard for ledsagerordning for voksne

Indsatskatalog for Borgerstyret personlig assistance i Næstved Kommune 2017

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Serviceloven 108 Længerevarende botilbud

KVALITETSSTANDARD VEDRØRENDE BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE (BPA) 96

Lov om social service 107

MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort

Kvalitetsstandard for merudgiftsydelse efter lov om social service 100

Merudgiftsydelse efter Lov om social service 41 til børn

Arbejdsgruppe vedr. enkeltydelser

Kvalitetsstandard 95 og 96 Borgerstyret Personlig Assistance Næstved Kommune 2018

Kvalitetsstandard. Merudgiftsydelse Lov om Social Service 100. Omsorg og Sundhed

Servicelovens 84 om merudgifter Bilagssamling

Oplæg Merudgifter Lov om social service 100 og sagsbehandlingsregler Brugerklubben Århus 10. Marts 2015

Forslag til kvalitetsstandard for Serviceloven

Side / afsnit Nuværende formulering Handicaprådets kommentar Forvaltningens indstilling

30. maj Forvaltningsret:

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes

Ankestyrelsens principafgørelse om merudgifter til voksne - udmåling - transport - befordring - behandling - sektoransvar

Landsforeningen Autisme

Forslag til Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i boformer Serviceloven 107 Oktober 2015

KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95

Forældre til børn med diabetes

Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom

Hjælp til alvorligt syge og handicappede

Serviceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde.

Allerød Kommune. Kvalitetsstandard: Ledsagelse

Transkript:

Kvalitetsstandard merudgifter efter Servicelovens 100

1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Ændret fra at punktet hed Service Kommunalbestyrelsen skal jf. Lov om Social Service 100 yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem 18 og folkepensionsalderen med en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. Vejledning nr. 9246 af 30/4 2014. Fra 1. januar 2013 blev reglerne for beregning af tilskuddet efter 100 ændret. De faste ydelsestrin er blevet afskaffede. Som hidtil gælder det, at tilskud til nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 6.408 kr. pr. år svarende til 534 kr. pr. måned (2017 sats). Men tilskuddet skal nu fastsættes ud fra de skønnede merudgifter pr. måned og rundes op til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Dvs. det hidtidige mindstebeløb på 1.500 kr. pr. måned ikke længere er gældende. Nu er mindstebeløbet, der kan komme til udbetaling 534 kr. om måneden. Tidligere tekst: Merudgifter 100 i Serviceloven. Formålet med dækning af nødvendige merudgifter er: 2. Hvad er formålet med ydelsen? at yde kompensation til borgere med en varig nedsat funktionsevne, hvor der er nødvendige merudgifter på grund af funktionsnedsættelsen. at medvirke til, at borgere med en varigt nedsat funktionsevne kan have en tilværelse, der er sammenlignelig med andre borgere på samme alder og i samme livssituation uden funktionsnedsættelse. Tidligere tekst: Formålet med ydelserne er at kompensere borgeren for de merudgifter, som borgeren måtte have på grund af sit nedsatte funktionsniveau. 3. Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen Tilskud til nødvendige merudgifter kan ydes, når de sandsynliggjorte merudgifter udgør mindst 6.408 kr. (i 2017 kroner) Bagatelgrænsen reguleres en gang årligt. Tilskuddet fastsættes ud fra de sandsynliggjorte merudgifter pr. måned og rundes op til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Udbetalingen sker 1 gang pr. måned. 4. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Merudgiftsydelsen efter Servicelovens 100 ophører når: den berettigede overgår til folkepension (medmindre man opsætter udbetalingen af folkepension efter 15a i Lov om social pension).. Merudgiftsydelsen ophører også, når betingelserne ikke længere er opfyldt eller merudgifterne ikke længere udgør mindst 6.408 kr. årligt i 2017 takst. Servicen omfatter ikke ydelser, der jf. princippet om sektoransvar kan og skal

leveres gennem anden lovgivning. Der kan være tale om ydelser fra behandlingssektoren - dvs. at udgifter til behandling og behandlingsredskaber primært skal afholdes efter f.eks. sundhedslovgivningen og kun efter 100, hvis der er særlig hjemmel til det. 100 er ligeledes subsidiær til andre relevante bestemmelser i den sociale lovgivning efter princippet om at hvis der f.eks. er en specialbestemmelse i den øvrige sociale lovgivning, skal det vurderes om den skal anvendes forud for 100 efter sin personkreds og sit bevillingsområde. Undtagelsen er enkeltydelser efter Aktivloven, hvor 100 skal vurderes først. 5. Leverandør Syddjurs kommune 6. Pris Som udgangspunkt koster ordningen ikke borgeren noget. Borgere mellem 18 år og folkepensionsalderen med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Personer, der modtager pension efter 14 i Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., er ikke berettiget til ydelser efter denne bestemmelse, medmindre de tillige er bevilget kontant tilskud efter 95 eller borgerstyret personlig assistance efter 96, og/eller er modtagere af invaliditetsydelse. Det er en betingelse for hjælp efter 100, at der er tale om en merudgift, dvs. en udgift, som borgeren ikke ville have haft, hvis borgeren ikke havde haft en fysisk/psykisk funktionsnedsættelse. 7. Hvem kan modtage ydelsen? Merudgiften skal være nødvendig, dvs. der skal være indikation for, at den skal afholdes. Der skal være tale om en varigt nedsat funktionsevne, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger for at opnå en tilnærmelsesvis normal tilværelse (daglig hjælp). Merudgiften skal være en direkte konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes af anden lovgivning. Tidligere tekst Personkredsen for 100 er borgere mellem 18 år og folkepensionsalderen med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Ligeledes omfatter personkredsen personer, der efter 15 a i lov om social

pension har opsat udbetalingen af folkepensionen. Varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne: Begrebet angiver relationen mellem en persons nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne og mulighederne i det omliggende samfund. Der skal der være tale om indgribende konsekvenser for den daglige livsførelse og der nævnes eksempler som udviklingshæmning, sindslidelser, epilepsi, nedsat bevægelsesfunktion, herunder respirationsinsufficiens, hjerneskade, nedsat talefunktion, manglende eller svagt syn samt manglende eller nedsat hørelse samt hvor der kan være risiko for alvorlig lidelse, hvis forskrifter ikke følges f.eks. gruppen af personer med phenylketonuri (PKU eller Føllings sygdom) og personer med cystisk fibrose Velfærdsministeren har fastsat nærmere regler om personkredsen. Det fremgår af disse, at man ved varigt nedsat funktionsevne forstår en langvarig lidelse, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse og som medfører At der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Specifikt er nævnt personer med medfødte misdannelser eller mangler, som kan få hjælp til diæt, personer som på grund af deformiteter eller en ganske særlig legemsbygning eller lignende har behov for særligt dyrt eller særligt udformet tøj eller har et ekstraordinært slid på tøj og sko, herunder ortopædisk sko. Endelig understreges det at ydelsen er uafhængig af ansøgerens boform. Personer med PKU (Føllings sygdom) og personer med Alcaptonuri får udgifter til særlige diætpræparater udleveret af Kennedy Centret og udgiften afholdes af staten. 8. Hvordan ansøges om ydelsen Det er Socialcentret der behandler ansøgninger om merudgifter. Der kan ansøges om medudgifter digitalt. www.syddjurs.dk.. Det er kommunen, der træffer afgørelse om dækning af nødvendige merudgifter. En sådan afgørelse vil altid bero på en konkret og individuel vurdering i det enkelte tilfælde. Der bliver foretaget en udredning og vurdering af borgerens funktionsniveau ud fra principperne i voksenudredningsmetoden (VUM). Det kan ofte være nødvendigt for sagsbehandlingen at indhente oplysninger ved læger, psykologer mv.

Berettede merudgifter. Det er ikke muligt at lave en udtømmende liste over, hvilke merudgifter der kan ydes hjælp til efter Servicelovens 100. Der kan ofte være tale om komplicerede situationer, som opstår på grund af den varigt nedsatte funktionsevne. Det er derfor ikke muligt at angive alle de merudgifter, som den pågældende kan komme ud for. Eksempler på merudgifter, der efter en individuel vurdering kan være omfattet som nødvendige merudgifter: Medicin hjælp til den del af egenbetalingen af den tilskudsberettigede medicin, der ikke dækkes eftersygesikringsloven Daglige og nødvendige håndsrækninger Ekstra omkostninger til befordring til og fra uddannelse, arbejde, behandling og fritid (i det omfang at det ikke dækkes af anden lovgivning) Borgere, som på grund af deformiteter eller ganske særlig legemsbygning, har behov for særligt dyrt eller særligt udformet tøj. Det samme gælder merudgifter til beklædning, der er nødvendig på grund af ekstraordinært slid på tøj og sko. 9. Ydelsens indhold og omfang Ved tildeling af dækning af nødvendige merudgifter lægges der vægt på borgerens samlede livssituation, herunder aktivitetsniveau, boligforhold, erhvervsforhold samt personlige forhold. Det vil højest være en gang om året der reguleres for beløbet for de løbende udgifter. Hvis der opstår behov for dækning af en enkeltstående merudgift, kan denne ske ved en enkeltstående udbetaling uden regulering af det Månedlige beløb. Dette forudsætter, at du i forvejen er berettiget til merudgiftsydelse efter Servicelovens 100. Rød tekst er flyttet op til punkt 7. stod under gammel tekst. Det er en betingelse for hjælp efter 100, at der er tale om en merudgift, dvs. en udgift, som borgeren ikke ville have haft, hvis borgeren ikke havde haft en fysisk/psykisk funktionsnedsættelse. Merudgiften skal være nødvendig, dvs. der skal være indikation for, at den skal afholdes. Merudgiften skal være en direkte konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes af anden lovgivning. Gammel tekst Et led i den daglige livsførelse, dvs. at udgiften skal udspringe af pgl.s private liv og ikke af behandling, uddannelse, arbejde eller lign., Omfattet af den almindelige sektoransvarlighed, dvs. at der er tale om en udgift, som skal afholdes af den sociale sektor og ikke f.eks. af behandlings- eller undervisningssektoren.

Merudgifter kan eksempelvis være i forbindelse med: Kost og diætpræparater- Medicin Befordring - Handicaprettede kurser Beklædning Daglige håndsrækninger Nødvendige håndsrækninger Forsikringer Indskud i en lejebolig og andre udgifter Vær opmærksom på, at der fra Ankestyrelsen er sket en del stramninger i forhold til de typer af hjælpe, der kan gives støtte til, og at bevilling af hjælp efter 100 altid sker efter en vurdering af forholdene omkring den enkelte borger og i henhold til lovgivningen og afgørelserne på det sociale område. Borgeren kan endvidere forvente. Vejledning om muligheden for at få hjælp efter Servicelovens 100 At kommunen under kontakten med borgeren vil være opmærksom på udgifter, der eventuelt vil kunne dækkes, at der vil blive anvendt en funktionsevne vurderingsmetode, der lever op til standarden i 2 i bek. nr. 623 af 15/6-06 om metode for god sagsbehandling ved vurdering af nedsat funktionsevne At der udsendes et samtaleskema til borgeren, der skal danne grundlag for en beskrivelse og en vurdering af ansøgers funktionsevne ved en efterfølgende dialog om ansøgers problemstillinger og behov samt muligheder for kompensation. At der grundlag af ovennævnte udarbejdes der et aftaleskema som sammen med kopi af samtaleskema fremsendes til ansøger. 10. Sagsbehandlingsfrist Der kan være en sagsbehandlingstid på op til 2 måneder. 11. Særlige forhold Man kan tage sin merudgiftsydelse med til udlandet i op til en måned uden at søge kommunen om det forinden. Hvis opholdet er længere end en måned, skal man søge kommunen om at tage merudgiftsydelsen med, før du rejser.

Ophold i udlandet kan fx være kortvarige ferie ophold eller nødvendig behandling, som du ikke kan få her i landet. Bevillingen revurderes minimum 1 gang årligt. Ved opfølgningen vurderes det, om borgeren fortsat opfylder betingelserne for modtagelse af dækning af nødvendige merudgifter. 12. Opfølgning Resultatet af opfølgning fremsendes skriftligt til borgeren. Bevillingen ophører, når borgeren påbegynder folkepension. Tidligere tekst: Der følges op på anvendelse af ordningen mindst en gang årligt. Klage adgang: Kommunes afgørelse sendes skriftelig med tilhørende klagevejledning. Klagefristen er 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen. Klagen sendes til Socialcentret 13. Klagemuligheder Syddjurs Kommune Lundbergsvej 2 8400 Ebeltoft Når klagen er modtaget, revurderes afgørelsen i Socialcentret. Såfremt afgørelsen fastholdes, videresendes klagen til Ankestyrelsen Aalborg til endelig afgørelse.