At borgeren med sin familie kan leve et almindeligt liv som andre ikke handicappede på samme alder, og i samme livssituation.
|
|
- Clara Holst
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Serviceniveau for ydelser på handicap- og udsatte voksenområdet Merudgifter SEL 100 FORMÅL Formålet med bestemmelsen er, at tilgodese voksne borgere med betydelig, væsentlig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og med indgribende kroniske eller langvarige lidelser. Bestemmelsen giver således hjemmel til at dække de nødvendige merudgifter, som borgeren ikke ville have haft, hvis borgeren ikke havde haft en væsentlig nedsat funktionsevne eller en kronisk eller langvarig lidelse. Borgeren skal afholde udgifter på linje med, hvad andre på samme alder og i samme livssituation har. På den anden side skal borgeren ikke selv dække merudgifter, der er en følge af den nedsatte funktionsevne. Formålet med ydelsen er at medvirke til: At borgeren med sin familie kan leve et almindeligt liv som andre ikke handicappede på samme alder, og i samme livssituation. INDHOLD Hjælpen kan ydes til fx merudgifter til individuel befordring, håndsrækninger og fritidsaktiviteter. Der skal være tale om merudgifter. Det betyder, at udgifter som borgere i almindelighed vil have, ikke dækkes. Merudgifter efter servicelovens 100 er subsidiær. Det betyder, at der ikke gives hjælp efter 100, hvis merudgiften kan dækkes efter andre bestemmelser i serviceloven eller efter anden lovgivning, hvor der udtømmende er gjort op med kompensationsgrundlaget. Opmærksomheden henledes særligt på behandlings/sundheds-, undervisnings- og arbejdsmarkedssektoren. Som eksempler kan nævnes: Egenbetaling efter andre bestemmelser i den sociale lovgivning dækkes ikke som merudgift Behandlingsudgifter efter sundhedslovgivningen Hjælpemidler og forbrugsgoder, samt driftsudgifter hertil, jf. servicelovens Hjælpemiddelbekendtgørelsen regulerer udtømmende dækningen af driftsudgifter ved brug af hjælpemidler. Derfor kan udgiften ikke dækkes som en merudgift efter serviceloven. Servicelovens 100 omfatter heller ikke udgifter, der dækkes af Sygeforsikringen Danmark eller andre private forsikringer. Ophold i udlandet Ydelser efter Serviceloven er betinget af lovligt ophold her i landet. Retten til bestemte ydelser, herunder 100 bevares ved midlertidige ophold i udlandet efter reglerne i udlandsbekendtgørelsen. Betingelserne for at modtage hjælpen skal være opfyldt inden udlandsopholdet. Desuden skal kommunen kunne holdes orienteret om, at betingelserne for at modtage hjælpen stadig er til stede. Som udgangspunkt kan der ikke ydes hjælp til rejse- og opholdsudgifter til en ledsager, og kun i særlige tilfælde kan der ydes tilskud til dækning af ekstraomkostninger i forbindelse med kortvarige ferieophold. Der henvises til principafgørelse Merudgifter
2 Nedenfor gennemgås Rebild kommunes fastlagte serviceniveau på nogle af de områder, hvor en udgift i nogle tilfælde kan medregnes i den samlede merudgift. Eksemplerne er ikke udtømmende og skal læses som vejledende Befordring Det er muligt at yde hjælp til dækning af merudgifter til befordring. Der er ikke bestemte grænser for, hvor meget støtte, der kan ydes til befordring. Det beror på en konkret vurdering af f.eks. afstanden fra borgerens hjem til behandlingssted, uddannelse, fritidsaktiviteter, venners hjem, mulighederne for almindelig fritidsaktivitet osv. Det skal understreges, at merudgifter til befordring gælder for de udgifter, der ligger udover, hvad ikke handicappede på samme alder og i samme livssituation har. Forhøjede transportudgifter som følge af funktionsnedsættelsen Borgeren skal sandsynliggøre, at funktionsnedsættelsen medfører et behov for at benytte andre transportmidler end det billigste. Forskellen mellem prisen på den anvendte befordring og den befordring, som borgeren kunne have anvendt uden funktionsnedsættelse, dækkes som merudgift. Forskellen beregnes efter følgende metode: (Afstand x forbrugt takst) (afstand x forventet takst uden funktionsnedsættelse) = merudgift Hvis enten den forbrugte eller den forventede takst er offentlig transport, beregnes udgiften ved at finde den billigste rejse med rejsekort og forventet rabattrin på Borgerens almindelige befordringer i løbet af et år udregnes ved denne metode, og den samlede årlige forskel kan indregnes som merudgift. Antallet af de forskellige ture opgøres i samarbejde mellem borger og sagsbehandler med udgangspunkt i det beskrevne serviceniveau: De fastlagte antal er følgende: Fritidsaktiviteter i nærområdet (indenfor 20 km): 1 gang om ugen Lægebesøg: 2 gange om året Besøg hos familie/venner eller andre aktiviteter i nærområdet (indenfor 20 km): 1 gang om ugen Besøg hos familie/venner eller andre aktiviteter udenfor nærområdet: 4 gange om året Ved merudgifter til befordring til og fra ordinært arbejde og fleksjob fratrækkes eventuelt befordringsfradrag ved beregning af både den forbrugte takst og den forventede takst. Ligeledes bestemmes antallet af transporter til uddannelse også af borgerens årlige antal uddannelsesdage. Her fratrækkes eventuelle tilskud til befordringen også. Antallet af befordringer til og fra arbejde bestemmes af borgerens forventede antal arbejdsdage om året. Et øget transportbehov ved befordring til kontrol og behandling Befordring til kontrol og behandling i sundhedsvæsenet kan være omfattet, når merudgifter ikke dækkes efter anden lovgivning og andre bestemmelser i serviceloven. Befordring på mere end 50 km dækkes af Region Nordjyllands kørselskontor. Særtransporter, som bestilles af sygehuset dækkes af Region Nordjyllands kørselskontor. Beregning: Bil: Afstand x takst x forventet antal rejser pr. år = årlig merudgift. Offentlig transport: Pris pr. rejse x forventet antal rejser pr. år = årlig merudgift. Taksten for befordring i bil er statens lave takst på 1,93 kr./ km. (2017-takst). Prisen pr. rejse med offentlig transport indhentes på I de tilfælde hvor borgeren benytter muligheden for frit sygehusvalg, er det kun den nødvendige udgift sva- 2
3 rende til transporten til det nærmeste sygehus, der tilbyder behandlingen, der kan dækkes som en merudgift. Ligeledes er det alene befordring til nærmeste (vederlagsfrie) fysioterapeut eller herunder vederlagsfri ride terapi og varmtvands bassintræning. Driftsudgifter på bil Hvis borgeren modtager statens kørselstakst for befordring på baggrund af funktionsnedsættelsen, er udgifter til brændstof, dæk og vedligeholdelse dækket via denne takst. Der henvises til bekendtgørelse fra skatterådet; Der kan dog være særlige tilfælde, hvor udgiften til betaling af eksempelvis forsikring af bilen eller brændstofforbrug (kun hvis der ikke ydes kørselstakst for befordringen) kan indregnes, det gælder hvis enten: 1. borgeren ikke ville have haft bil, hvis ikke det var på grund af funktionsnedsættelsen eller 2. den bil borgeren har, koster borgeren mere, end den bil som det skønnes at borgeren ville have haft, hvis ikke borgeren havde en funktionsnedsættelse. I forhold til forsikringer er det i disse tilfælde differencen i forhold til en almindelig bil, der kan dækkes. En almindelig bil i Rebild Kommune svarer til en Toyota Corolla. I forhold til brændstofforbrug, kan der kun ydes difference, således at det svarer til Skatterådets beregninger af kørselstakst. Dette betyder, at såfremt bilen kører mindre end 15,2km/l, kan der ydes differencen op til de 15,2km/l, som er EU-norm. Udgifter til sport og fritid. Såfremt det må antages, at en ikke-handicappet voksen på samme alder og i samme livssituation ville have en sports- eller fritidsaktivitet, foretages en beregning af, hvilke eventuelle merudgifter ansøgeren efter en konkret vurdering kan få dækket i forbindelse med sin udøvelse af sports- og fritidsaktiviteter. Det er en forudsætning, at mulighederne for at dyrke andre former for sport, hvor merudgifter ikke er nødvendige, er meget begrænsede af den nedsatte funktionsevne. Udgifter til dyrkning af handicapsport på eliteniveau dækkes ikke som merudgiftsydelse, da udøvelse af sport på eliteniveau er et livsstilsvalg, og ikke er en nødvendighed i forhold til at leve et normalt dagligdags liv som andre i samme alder og livssituation. Beklædning Hvis borgeren kan sandsynliggøre, at funktionsnedsættelsen medfører særlige udgifter i forhold til beklædning, kan udgiften efter en konkret vurdering dækkes indenfor nedenstående: Ekstraordinært slid på tøj samt specialsyet/ særlig tilrettet tøj og sko. Hvis borgeren kan sandsynliggøre, at funktionsnedsættelsen medfører øget slitage på tøj og sko, dækkes merudgiften. Dette betyder, at borgeren kan gå klædt i tøj og sko i samme stand som andre i samme livssituation. Merudgiften beregnes ved, at borgeren opgør det årlige behov for ekstra tøj eller sko. Dette sammenlignes med det beløb, som borgere i samme livssituation bruger på tøj og sko. Rebild kommune dækker antallet af ekstra beklædningsgenstande fastsat ud fra den omkostning, som disse gennemsnitligt har for borgere i en lignende livssituation. Årligt er det almindelig at købe følgende antal beklædningsdele. 4 par bukser 6 trøjer 5 underbukser/bh 5 par strømper 5 T-shirts 1 jakke Deformitet eller ganske særlig legemsbygning Personer, som på grund af deformiteter eller ganske særlig legemsbygning eller lignende har behov for særligt dyrt eller særligt udformet tøj, kan få hjælp til merudgifter hertil. Det samme gælder merudgifter til beklædning, der er nødvendigt på grund af ekstraordinært slid på tøj og sko, herunder ekstraordinært slid på or- 3
4 topædiske sko. Dette fremgår af merudgiftsbekendtgørelsens 3. Bemærk at principafgørelse fastslår, at det ikke er en betingelse, at borger skal være omfattet af personkredsen for 100 for at kunne få hjælp til merudgifter efter 3. Vask af tøj Nogle borgere har på grund af deres funktionsnedsættelse behov for at vaske tøj flere gange end det almindelige. Ifølge forbrugerstyrelsen vaskes der almindeligvis tøj 2,2 gange om ugen i gennemsnit, og Rebild Kommunes serviceniveau svarer derfor til dette. Det betyder, at borgeren skal kunne sandsynliggøre, at have behov for at vaske tøj mere end 2,2 gange om ugen.det ekstra antal vaske ganges med 8 kr., der er den almindelige udgift til at vaske tøj. Hvis borgeren har en særligt dyr vaskemaskine eller andet, kompenserer kommunen ikke for det. Tørring Energistyrelsen angiver, at det koster 6 kr. at tørre tøj i en A-mærket tørretumbler. Der dækkes dog udelukkende merudgifter til tørring halvdelen af året. Dette skyldes, at det som udgangspunkt ikke betragtes som hverken nødvendigt eller almindeligt at tørre tøj i tørretumbler i sommerhalvåret. Hvis borgeren kan sandsynliggøre et behov for at få dækket merudgifter til både vask og tørring, dækker Rebild kommune merudgifterne til samtlige vaske, der skyldes borgerens funktionsnedsættelse og halvt så mange tørringer. Rebild kommune dækker derfor merudgifter til tørring med udgangspunkt i følgende beregning: Antal ekstra vaske x 0,5 x 6 kr. = merudgiften. Boligudgifter, herunder ved boligskift Udgifter til særlig boligindretning og dækning af anskaffelsesudgifter til anden bolig dækkes efter Servicelovens 116. Eventuelle udgifter på grund af boligskift til lejebolig skal vurderes efter 100. Nedenfor opregnes eksempler: Indskud Merudgift til indskud kan efter en konkret vurdering indregnes. Det er en forudsætning for hjælp, at merudgiften er en følge af funktionsnedsættelsen. Husleje Forhøjet husleje, som skyldes funktionsnedsættelsen, kan bevilges som merudgift. Behovet for merudgifter vurderes i forhold til ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation, jf Ekstra varmeudgift. I særlige tilfælde kan der ansøges om at få dækket udgifter til ekstra varme i rum hvor der klædes om samt toilette. Bevilges som udgangspunkt ikke i den øvrige bolig som en nødvendig merudgift. Der henvises til principafgørelse Håndsrækninger Ved en ansøgning om hjælp til praktiske opgaver i hjemmet, skal kommunen tage stilling til, om hjælpen kan ydes efter servicelovens 83 om praktisk hjælp, selvom borgeren søger om hjælpen som et tilskud til håndsrækninger efter merudgiftsbestemmelsen i serviceloven, jf. principafgørelse I forhold til håndsrækninger er Rebild Kommunes serviceniveau som følger: Der kan ikke gives merudgiftsydelse til almindelig rengøringshjælp. Almindelig rengøring og praktisk hjælp kan bevilges efter servicelovens 83. Hvis betingelserne efter 83 ikke er opfyldt, kan hjælpen ikke i stedet bevilges som merudgift efter servicelovens 100.Andre praktiske opgaver som ikke er nødvendige huslige opgaver, eller ikke gør borgeren i stand til at klare sig på egen hånd, er ikke omfattet af den hjælp, der ydes til praktiske opgaver i hjemmet efter servicelovens 83. Det er fx hjælp til vedligeholdelse af bolig, bilvask, 4
5 havearbejde, renholdelse af udendørsarealer, udvendig vask af vinduer, snerydning m.v. Generelt kan borgere - efter servicelovens få dækket udgifter til daglige håndsrækninger i form af snerydning, græsslåning, udvendig vinduespudsning, hækklipning og lignende. Udmåling af nødvendige merudgifter til håndsrækninger forudsætter en helhedsvurdering af borgerens samlede situation. Kommunen skal i vurderingen inddrage, hvilken hjælp borgeren kan forvente fra borgerens netværk. Øvrige medlemmer af en husstand, herunder børn, forudsættes at deltage i opgaveudførelsen i hjemmet, men det forudsættes ikke, at den øvrige familie udfører alle opgaver i hjemmet. I forbindelse med håndsrækninger vedrørende pasning og opgaver i forbindelse med egne børn, er det vigtigt at være opmærksom på, at der her er tale om kompensation for en fysisk funktionsnedsættelse og ikke kompensation for manglende forældreevne. Når der er foretaget en samlet vurdering af borgerens situation inkl. den øvrige husstands deltagelse i opgaveudførelsen, er Rebild Kommunes serviceniveau som følger: Græsslåning En typisk græsplæne er kvadratmeter og kan slås på ca. 50 minutter. Dette er beregnet ud fra, at det i gennemsnit tager ca. ét minut at slå 10 kvadratmeter græs. Der kan dækkes merudgifter til græsslånings hver anden uge i perioden fra maj til september. Hækklipning Der kan dækkes merudgifter til hækklipning 1 gang årligt. Der beregnes 3,2 minutter pr. m. hæk Tidsforbruget er inkl. bortskaffelse af de afklippede grene. Snerydning Der kan ydes merudgifter til snerydning til fortov. Sne ryddes som udgangspunkt fra haveindgang til hoveddør. Ved nødvendig udkørsel af bil ryddes i en bredde, så bilen kan komme ud af garagen. Ifølge Danmarks Statistik er der 29 døgn med snefald om året i Danmark. Malerarbejde Der kan ansøges om merudgifter til maling af udvendigt træværk hvert 5. år. Der kan ansøges om merudgifter til maling af boligen indvendigt hvert 8. år. Vinduespudsning Der kan ansøges om merudgifter til udvendig vinduespudsning 4 gange årligt. Beløbsniveauet i forhold til håndsrækninger fastlægges ved, at kommunen indhenter priser fra leverandører af hjemmeservice, servicefirmaer eller andre aktører, der kan varetage de nødvendige håndsrækninger. Kost og diætpræparater I tilfælde hvor der ydes tilskud til ernæringspræparater efter sundhedsloven, går denne lovgivning forud for dækning af merudgifter. Efter sundhedsloven ydes tilskud til ernæringspræparater, som er ordineret af en læge i forbindelse med sygdom eller alvorlig svækkelse. Særligt vedrørende personer med medfødte misdannelser eller mangler, som kræver diæt Personer som har medfødte misdannelser eller mangler men ikke synligt eller umiddelbart konstaterbar nedsat funktionsevne, kan få hjælp til dækning af merudgifter til diæt, når forskrifter om diæt og lignende følges. Dette fremgår af merudgiftsbekendtgørelsens 2. Det ikke er en betingelse, at borger skal være omfattet af personkredsen for 100 for at kunne få hjælp til merudgifter efter 2. Bestemmelsen blev oprindeligt indført med henblik på at yde hjælp til personer med phenylketonuri. Særbestemmelsen skal derfor også fortolkes i forhold til det oprindelige formål med bestemmelsen. Det er muligt både at modtage hjælp til dækning af merudgifter efter 2 og samtidig være omfattet af personkredsen efter hovedreglen i 100, og dermed få adgang til at få dækket øvrige nødvendige merudgifter, jf. 5
6 principafgørelse Laktoseintolerance, cøliaki og fødevareallergi Cøliaki, laktoseintolerance og fødevareallergi kan ikke karakteriseres som medfødte lidelser, der berettiger til hjælp til dækning af merudgifter til diæt efter særbestemmelsen i merudgiftsbekendtgørelsens 2, jf. principafgørelse Personer med cøliaki, laktoseintolerance eller fødevareallergi kan derimod være omfattet af den personkreds, der er berettiget til dækning af merudgifter efter hovedreglen i SEL 100. Det er tilfældet, hvis den pågældende opfylder de generelle betingelser for dækning af merudgifter. Det kan f.eks. være, hvis der er tale om en særlig svær cøliaki eller anden fødevareallergi, der nedsætter ansøgerens funktionsevne, eller hvis ansøgeren samlet set er omfattet af personkredsen på grund af andre lidelser. Undervægt Undervægtige borgere kan få dækket merudgifter til proteindrikke, proteinpulver, kulhydratpulver osv. Borgeren skal vise lægelig dokumentation for, at undervægten er en direkte følge af den diagnose, der søges merudgifter til at kompensere for. Sondemad Borgere, der lever 100% af sondemad kan ikke få dækket merudgifter til sondemad, fordi sygehusvæsenet dækker 60% af udgiften. De resterende 40%, som borgeren selv betaler, overstiger ikke prisen på almindelig kost. Diabetes Sagsbehandleren indhenter lægelige oplysninger, der dokumenterer, om borgeren lider af type 1- eller type 2-diabetes. Almindelig diabeteskost Borgere med type 1-diabetes er berettigede til dækning af merudgifter til kost, hvis lægen vurderer, at de enten (1) vil komme i akut livsfare indenfor 24 timer, hvis de ikke får medicin, eller (2) vil være i fare for at få en yderligere funktionsnedsættelse, hvis de ikke får medicin indenfor 48 timer. Beregningen af merudgifterne foretages ud fra en diætists dokumentation for energitrin. Ud fra dette anvendes taksterne, der er angivet på Diabetesforeningens hjemmeside. Ved diabeteskost forstås den anbefalede kost, som en diabetiker efter de officielle danske diætprincipper for diabetes skal indtage. Merudgiften beregnes ved at sammenligne den anbefalede diabeteskost med den danske gennemsnits-kost. Størrelsen af denne udgift afhænger som udgangspunkt af energibehov og køn, samt om diabetes-kost bliver beregnet med eller uden specialvarer. Specialvarer Ved specialvarer forstås kunstige sødemidler og specialprodukter. Der er som udgangspunkt ikke helbredsmæssige behov for at indtage specialvarer. Ved beregningen af nødvendige merudgifter skal der alene medtages udgifter til specialvarer, hvis det kan dokumenteres, at ansøgeren har behov for at benytte specialvarer, idet vedkommende ikke ved supplering af hurtigvirkende insulin har mulighed for, at kompensere for ekstra indtag af kulhydrater. Det skal også være sandsynliggjort, at borgeren rent faktisk anvender specialvarer i det daglige. Der henvises til: Ankestyrelsens principafgørelse Hurtigtvirkende kulhydrater Hurtigtvirkende kulhydrater til regulering af lavt blodsukker kan indgå som en nødvendig merudgift til en person med type 1-diabetes. Beregningen skal foretages på baggrund af lægedokumenteret og konkret vurdering af behovet. Der tages udgangspunkt i prisen for druesukker i pulverform. Der henvises til Ankestyrelsens Principafgørelse Medicin Der kan gives tilskud til medicin, der skyldes borgerens varige og indgribende funktionsnedsættelse. Det er 6
7 dog udelukkende medicin, der ikke dækkes af anden lovgivning som fx aktivlovens 82 og tilskud efter sundhedsloven. Der ydes tilskud til den billigste medicin med mindre det er lægeligt dokumenteret at substitutionspræparater ikke tåles af borgeren. Der findes en række forskellige tilskud til medicin efter sundhedsloven. Merudgiften til medicin er derfor kun del andel af udgiften, der ikke kan dækkes efter sundhedsloven, dvs. egenbetalingen. Såfremt udgiften afholdes af en privat sygeforsikringsordning som f.eks. Sygesikringen Danmark, kan den ikke medtages i beregningen af merudgifterne. MÅLGRUPPE / TILDELINGSKRITERIER Personer mellem 18 år og folkepensionsalderen med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Bemærk dog særbestemmelserne i 2-3 i merudgiftsbekendtgørelsen. Personer, der efter 15 a i lov om social pension har opsat deres folkepension, og opfylder ovenstående betingelser. Borgere, der har fået tilkendt førtidspension før 1. januar 2003, falder udenfor målgruppen medmindre de har en BPA-ordning efter Servicelovens 95 eller 96, eller de modtager invaliditetsydelse. Det er en betingelse for bevilling af ydelsen at Udgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne Merudgiften er nødvendig og et led i den daglige livsførelse Udgiften ikke kan dækkes af anden lovgivning eller efter andre bestemmelser i serviceloven Særligt opmærksomhedspunkt Borgere som modtager bistands- eller plejetillæg, efter 16 i Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension med videre; Kan ikke samtidigt modtage merudgiftsydelse efter 100, til det som har udløst bistands- eller pleje tillægget Kan ikke få dækning af deres merudgifter, udover bistands- eller plejetillægget, hvis det ligger under bagatelgrænsen Kan vælge at få frakendt tillægget, og lade alle merudgifterne indgå i beregningen efter 100 Hjælpen kan ydes uanset boform. I vurderingen af om borgeren opfylder kriterierne for målgruppen, indgår udredning med henblik på en vurdering af borgerens behov. Ved udredning benyttes Voksenudredningsmetoden (VUM). Der tages altid udgangspunkt i, den hjælp borgeren modtager, uanset om det er fra kommunen eller fra borgerens private netværk. Der foretages ligeledes en konkret og individuel helhedsorienteret vurdering af borgerens funktionsnedsættelse, og det deraf afledte hjælpebehov. OMFANG / VARIGHED Der ydes alene tilskud til nødvendige merudgifter, som er en følge af den nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne, hos den person der ansøger. Behovet vurderes i forhold til ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation. Det er altid på baggrund af en vurdering af borgerens individuelle behov og kommunens serviceniveau der træffes beslutning om omfanget og varigheden. Beregning af merudgiftsydelsen Ydelsen gives som kontantydelse direkte til borgeren. Nogle ydelser kan dog aftales som naturaliehjælp, fx taxakørsel. Ydelsen er skattefri og indkomstuafhængig. 7
8 Ydelsen fastsættes ud fra de skønnede årlige merudgifter omregnet til en månedlig merudgift, der er deleligt med 100. Udgiften skal overstige 6.408,00 kr. årligt. (2017) Satsen reguleres årligt. Sandsynliggørelse eller dokumentation af merudgifter. Rebild kommune vejleder om mulighederne for at få dækket merudgifter. Der er ikke formkrav til ansøgningen. Ved første ansøgning om merudgifter eller ved ansøgning om nye merudgifter udfylder ansøger om nødvendigt med hjælp fra kommunen - et ansøgningsskema om merudgiftsydelse. Skemaet findes på Rebild kommunes hjemmeside. Merudgiftsydelsen udmåles efter en konkret vurdering af borgerens sandsynliggjorte merudgifter ved den daglige livsførelse. Sammen med borger laves et overslag over omfanget af de behov, som borger efter al sandsynlighed vil få i det kommende år, og hvad det medfører af merudgifter (den sandsynliggjorte merudgift). Enkeltstående merudgift. Hvis der undervejs opstår uforudsete enkelte merudgifter, som ikke var medtaget i beregningen, kan der ydes hjælp hertil uden regulering af det månedlige beløb. Ydelsen af en enkeltstående udgift kræver, at der i forvejen er ret til dækning af merudgifter. Opfølgning og regulering. Der følges som minimum op på hjælpen hvert år, hvor der foretages en vurdering af, hvorvidt tilbuddet fortsat er relevant. Borgeren bør ved opfølgningen kunne sandsynliggøre de væsentligste udgifter, som han eller hun har haft, siden ydelsen blev fastsat. Det vil gøre det nemmere at få fastsat en rimelig merudgiftsydelse, særligt når modtageren får ydelsen for første gang. Der skal gøres opmærksom på, at hvis borgeren kan dokumentere afholdte merudgifter, kan det lette opfølgningen yderligere. Det fremgår af merudgiftsbekendtgørelsen, at uanset stigninger i de sandsynliggjorte merudgifter, kan ydelsesmodtageren ikke kræve at få tilskuddet fastsat på ny, før der er forløbet et år regnet fra den seneste fastsættelse. Merudgiftsydelsen er forudbetalt og bortfalder ved udgangen af den måned, hvor betingelserne ikke længere er opfyldt, når borgeren når pensionsalderen, eller når borgeren dør. VISITATIONSKOMPETENCE / KONTAKT Kompetencen til bevilling tilhører myndighedsrådgiver, funktionsleder og Center Familie Handicaps visitationsudvalg. Sagsbehandlingsfristen er maximalt 16 uger. Hvis sagsbehandlingsfristen ikke overholdes, vil borgeren modtage en skriftlig orientering om, hvornår afgørelse kan forventes. Afgørelse meddeles ansøgeren skriftligt og vil være ledsaget af en skriftlig begrundelse. 8
9 9
Kvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter jf. 100 i Lov om Social Service
Kvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter jf. 100 i Lov om Social Service Myndighed social Voksenhandicap Revideret udkast 26. februar 2019 Dækning af nødvendige merudgifter 100 i Lov om Social
Læs mereKvalitetsstandard merudgifter efter Servicelovens 100
Kvalitetsstandard merudgifter efter Servicelovens 100 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Ændret fra at punktet hed Service Kommunalbestyrelsen skal jf. Lov om Social Service 100 yde dækning af nødvendige
Læs mereTilskud til nødvendige merudgifter for voksne, jf. Servicelovens 100
Tilskud til nødvendige merudgifter for voksne, jf. Servicelovens 100 Formål At yde kompensation til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne for de merudgifter, som er en konsekvens
Læs mereKvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for merudgifter Servicelovens 100
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for merudgifter Servicelovens 100 Gældende fra 1. januar 2019 Indledning Nedenfor finder du kvalitetsstandarden for merudgifter efter Lov om Social Service 100. Du kan
Læs mereServiceniveau. For det udsatte voksen- og handicapområde
Serviceniveau For det udsatte voksen- og handicapområde Revideret 2017 Rebild Kommune Center Familie og Handicap Hobrovej 110 9530 Støvring www.rebild.dk Tlf. 99 88 99 88 E-mail: raadhus@rebild.dk Sikker
Læs mere100 merudgifter. Hvem kan få hjælp til merudgifter?
100 merudgifter Hvem kan få hjælp til merudgifter? Der kan ydes hjælp til personer mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen og til personer, der efter 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen
Læs mere13 Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne
13 Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne Vedtaget af byrådet den XX Side 1 af 9 Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne: Hvordan læser jeg denne kvalitetsstandard? På de første sider i kvalitetsstandarden
Læs mereKvalitetsstandarden for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100
Kvalitetsstandarden for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Introduktion Greve Kommune bevilger økonomisk støtte til dækning af merudgifter efter Lov om Social Service 100.
Læs mereLov om social service 100, Dækning af nødvendige merudgifter
Lov om social service 100, Dækning af nødvendige merudgifter Serviceloven 100: Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte
Læs mereKvalitetsstandarden for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100
Kvalitetsstandarden for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Introduktion Greve Kommune bevilger økonomisk kompensation til dækning af merudgifter efter Lov om Social Service
Læs mereSOLRØD KOMMUNE. Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100
SOLRØD KOMMUNE Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Indhold INDHOLD...1 INDLEDNING...2 VÆRDIGRUNDLAG...2 SERVICEMÅL...3 VISITATION/ANSØGNING...3 LOVGIVNING...3
Læs mereServiceniveau for dækning af nødvendige merudgifter
Serviceniveau for dækning af nødvendige merudgifter Servicelovens 100 Thisted Kommune Beskrivelsens indhold Denne beskrivelse af serviceniveauet for dækning af nødvendige merudgifter knytter sig til kvalitetsstandarden
Læs mereKvalitetsstandard for dækning af nødvendige merudgifter efter Servicelovens 100.
Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard for dækning af nødvendige merudgifter efter Servicelovens 100. 1. udgave er: godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 09.12.2010 godkendt af Kommunalbestyrelsen
Læs mereKVALITETSSTANDARD Økonomisk støtte til merudgifter Servicelovens 100, stk. 1-5
KVALITETSSTANDARD Økonomisk støtte til merudgifter Servicelovens 100, stk. 1-5 LOVGRUNDLAG FORMÅL 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer
Læs mereLov om Social Service 100
Kvalitetsstandard Ydelsens lovgrundlag 100 - Merudgifter Lov om Social Service 100 Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte
Læs mereVejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)
Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 113 Offentligt Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) 1. I vejledning nr. 96 af 5. december 2006 om særlig
Læs mereKvalitetsstandard for merudgiftsydelse efter lov om social service 100
1 Kvalitetsstandard for merudgiftsydelse efter lov om social service 100 Lovgrundlag Merudgiftsydelse efter lov om social service 100. Bekendtgørelse nr. 1248 af 13/11/2017 om nødvendige merudgifter ved
Læs mereMyndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100
Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter Servicelovens 100 Acadre dok.: 69211-13 Godkendt i Voksen- og Plejeudvalget på møde den 25.04.2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsen
Læs mereKvalitetsstandard for merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015
18 Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den
Læs mereKvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100
Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Introduktion Greve Kommune bevilger økonomisk kompensation til dækning af merudgifter efter Lov om Social Service
Læs mereFredensborg Kommune Center for Familie og Handicap. Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100
Fredensborg Kommune Center for Familie og Handicap Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100 2019 1 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR SERVICELOVENS 100, DÆKNING AF MERUDGIFTER. Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 21. november 2018
KVALITETSSTANDARD FOR SERVICELOVENS 100, DÆKNING AF MERUDGIFTER Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 21. november 2018 Kvalitetsstandard 100 i Lov om social service Kommunalbestyrelsen skal en gang om året
Læs mereMerudgifter. Efter Servicelovens 100. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.
Merudgifter Efter Servicelovens 100 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker højeste grad
Læs mereDen grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området
18. september 2013 Den grundige udgave Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området Forkortelser Serviceloven Lov om social service 100-bekendtgørelsen Bekendtgørelse 648 af
Læs mereVarde Kommune sætter mennesket før handicappet.
Kvalitetsstandard Nødvendige merudgifter Serviceloven 100 1. Rammer 2. Indhold 3. Visitation og tildeling 4. levering af ydelsen 1. Rammer 1.1 Formål Ydelsens formål er, at yde kompensation til borgere
Læs mereKvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter. Lov om Social Service 100.
Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter Lov om Social Service 100. Lovgrundlag 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem
Læs mereBilag 1. Alfabetisk oversigt med uddybende eksempler på, hvad man kan og ikke kan få dækket merudgifter til:
Bilag 1 Alfabetisk oversigt med uddybende eksempler på, hvad man kan og ikke kan få dækket merudgifter til: Abonnement og lydbøger Der ydes ikke dækning af merudgifter til abonnementer til aviser, fagblade
Læs mereHÅNDBOG FOR SERVICELOVENS 100, DÆKNING AF MERUDGIFTER. Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 21. november 2018
HÅNDBOG FOR SERVICELOVENS 100, DÆKNING AF MERUDGIFTER Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 21. november 2018 Bilag 1 Alfabetisk oversigt med uddybende eksempler på, hvad man kan og ikke kan få dækket merudgifter
Læs mereMerudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100.
Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række almene
Læs mereServiceniveau for dækning af nødvendige merudgifter
Serviceniveau for dækning af nødvendige merudgifter Servicelovens 100 Frederikshavn Kommune Indhold 1 Beskrivelsens indhold... 2 1.1 Generelle forudsætninger for nødvendige merudgifter... 2 1.2 Generelt
Læs mereKvalitetsstandard. Merudgiftsydelse Lov om Social Service 100. Omsorg og Sundhed
Kvalitetsstandard Merudgiftsydelse Lov om Social Service 100 Omsorg og Sundhed Introduktion Baggrunden for at indføre kvalitetsstandarder på merudgiftsområdet, er et ønske om at kunne tilbyde borgere i
Læs mereKvalitetsstandard Nødvendige merudgifter Serviceloven Rammer 2. Indhold 3. Visitation og tildeling 4. levering af ydelsen
Kvalitetsstandard Nødvendige merudgifter Serviceloven 100 1. Rammer 2. Indhold 3. Visitation og tildeling 4. levering af ydelsen 1. Rammer 1.1 Formål Ydelsens formål er, at yde kompensation til borgere
Læs mereFredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,
Læs mereHåndbog for dækning af nødvendige merudgifter
Håndbog for dækning af nødvendige merudgifter Hvornår kan du ikke få dækket dine merudgifter Du skal være omfattet af den personkreds som kan modtage merudgiftsydelse: Du skal have en varigt nedsat fysisk
Læs mereLov om social service 100, Dækning af nødvendige merudgifter
Lov om social service 100, Dækning af nødvendige merudgifter Serviceloven 100: Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte
Læs mere"Indgribende lidelse" betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse.
Kvalitetsstandard for Merudgifter i Lov om Social Service 41 Redigeret d. 250811 1. Lovgrundlag 41 i Lov om Social Service. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse
Læs mereKvalitetsstandard for merudgifter til voksne efter Servicelovens
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne efter Servicelovens 100 Når du læser kvalitetsstandarden, skal du være opmærksom på, at den består af to dele. Den første del er
Læs mereAdministrationsgrundlag
Administrationsgrundlag for dækning af nødvendige merudgifter Godkendt i Udvalget for Voksne d. 2. april 2013 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver kriterierne
Læs mereSOLRØD KOMMUNE. Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100
SOLRØD KOMMUNE Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Indhold INDHOLD... 1 INDLEDNING... 2 VÆRDIGRUNDLAG... 2 SERVICEMÅL... 3 VISITATION/ANSØGNING... 3 LOVGIVNING...
Læs mereSide / afsnit Nuværende formulering Handicaprådets kommentar Forvaltningens indstilling
Side / afsnit Nuværende formulering Handicaprådets kommentar Forvaltningens indstilling Side 7 afsnit under punktet Ophold i udlandet Bemærk, at der som udgangspunkt ikke kan ydes hjælp til rejse- og opholdsudgifter
Læs mereKvalitetsstandard. Merudgiftsydelse Lov om Social Service 100. Omsorg og Sundhed
Kvalitetsstandard Merudgiftsydelse Lov om Social Service 100 Omsorg og Sundhed Godkendt af social- og forebyggelsesudvalget den 2. september 2014 Introduktion Baggrunden for at indføre kvalitetsstandarder
Læs mereKvalitetsstandard for dækning af nødvendige merudgifter efter Servicelovens 100.
Udkast Kvalitetsstandard for dækning af nødvendige merudgifter efter Servicelovens 100. Acadre dok. 173662-10 04.11.10 mtm 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lovgivning og personkreds 3. Formålet med
Læs mereSocial- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for merudgifter
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for merudgifter 2 Kvalitetsstandard for merudgifter Formålet med dækning af merudgifter Hvem kan få hjælp? Merudgifter er de ekstra omkostninger, du kan have
Læs mereKvalitetsstandard for merudgifter
MERUDGIFTER 100 Kvalitetsstandard for merudgifter Lovgrundlag Lov om social service 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det
Læs mereKvalitetsstandard for dækning af merudgifter
Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017 Kvalitetsstandard for dækning af merudgifter 2 Kvalitetsstandard for dækning af merudgifter Formålet med dækning af merudgifter Hvem kan
Læs mereKvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne.
Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. 1 Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne Område Randers Kommune
Læs mereDækning af merudgifter
Dækning af merudgifter Medlemmet Tanja Lambach Rasmussen er socialrådgiver og fortæller her om reglerne for dækning af merudgifter i forbindelse med vores hudlidelse. Mange oplever, at det er blevet vanskeligere
Læs mereKvalitetsstandard. Merudgifter. jf. Lov om Social Service 100
Kvalitetsstandard Merudgifter jf. Lov om Social Service 100 Politisk godkendt maj 2017 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgivning... 4 3. Personkreds... 4 4. Formål... 6 5. Visitation... 6 6.
Læs mereVejledende serviceniveau 100 Juni 2014
Vejledende serviceniveau 100 Juni 2014 1. Hvad er indsatsens lovgrundlag? Servicelovens 100 Dækning af nødvendige merudgifter til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne 2. Hvilket
Læs merePrincipafgørelse om: merudgifter - voksne - forhøjet husleje - boligskift - boligstøtteloven - almen ældrebolig
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 19-09-2013 01-11-2013113-13 5200247-13 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter - voksne - forhøjet husleje - boligskift
Læs mereFredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 27 Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100 2016 1 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,
Læs mereAfgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter - enkeltstående - løbende udgifter
Læs mereKvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015
6 Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for
Læs meremerudgifter og tabt arbejdsfortjeneste
Kvalitetsstandarder for merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 41 og 42) i Ishøj og Vallensbæk kommuner 1 Indledning Dette dokument beskriver de områder inden for servicelovens 41 (merudgifter)
Læs mereStøtte under servicelovens 100 til medicin og fødevarer til særlige medicinske formål til patienter med colitis ulcerosa eller irritabel tyktarm
Nordisk Rebalance Støtte under servicelovens 100 til medicin og fødevarer til særlige medicinske formål til patienter med colitis ulcerosa eller irritabel tyktarm 10-07-2013 Spørgsmål til dette notat kan
Læs mereAfgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgiftsydelse - barnepige - aflastning - sandsynliggjorte
Læs mereDUKH-nyt. Merudgifter efter servicelovens 100. DUKH Nyt: Nr. 10 Januar Kort lovgivningsmæssig introduktion om merudgiftsydelse
DUKH-nyt DUKH Nyt: Nr. 10 Januar 2019 Merudgifter efter servicelovens 100 af DUKH-konsulent Inga Petersen Om DUKH-nyt: DUKH har en lovgivningsmæssig forpligtelse til at formidle vores erfaringer om udviklingen
Læs mereVejledning om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. Indholdsfortegnelse
Vejledning om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning Kapitel 2 Generelt om merudgifter og formål med bestemmelsen Kapitel 3 Betingelser, herunder personkreds
Læs mereServicestandard for merudgifter
Servicestandard for merudgifter Lovgrundlag Lov om Social Service 41 Mål med ydelsen Målet er at medvirke til, at Familier lever så normalt som muligt på trods af et barns eller en ungs nedsatte funktionsevne
Læs mereN O TAT. Ofte stillede spørgsmål vedr. rapporten "U n- dersøgelse af merudgifter til diabeteskost "
N O TAT Ofte stillede spørgsmål vedr. rapporten "U n- dersøgelse af merudgifter til diabeteskost 2007-2008" Fredag den 8. august offentliggjorde Velfærdsministeriet en rapport om merudgifter ved diabeteskost.
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse om merudgifter til voksne - udmåling - transport - befordring - behandling - sektoransvar
KEN nr 9716 af 30/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 30. marts 2019 Ministerium: Journalnummer: 5200453-12 Økonomi- og Indenrigsministeriet Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereMCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort
MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Hvem har ansvaret forældre har ansvar for deres
Læs mereI dette hæfte findes de samlede kvalitetsstandarder og serviceniveauer 2017 for myndighedssektionen i Handicap- & psykiatriafdelingen
I dette hæfte findes de samlede kvalitetsstandarder og serviceniveauer 2017 for myndighedssektionen i Handicap- & psykiatriafdelingen Indhold Indledning... 3 Principper for den gode sagsbehandling... 3
Læs mereLandsforeningen Autisme
Landsforeningen Autisme Rettigheder i forhold til gældende lovgivning - Autismekonference 25.11.2017 Sektoransvarligheds-princippet Skole- og uddannelsessektoren er ansvarlig for alt på eget område inkl.
Læs mereAfgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter ved forsørgelsen - børn - ferielejr
Læs mereSamarbejdet med kommunen
Alfa1 Danmark Medlemskursus Samarbejdet med kommunen søndag d.25.maj 2014 Byggecentrum, Middelfart Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Kommunerne er de senere år blevet
Læs mereI dette hæfte findes de samlede kvalitetsstandarder og serviceniveauer 2018 for myndighedssektionen i Handicap- & psykiatriafdelingen
I dette hæfte findes de samlede kvalitetsstandarder og serviceniveauer 2018 for myndighedssektionen i Handicap- & psykiatriafdelingen Indhold Indledning...3 Principper for den gode sagsbehandling...3 Den
Læs mereOplæg Merudgifter Lov om social service 100 og sagsbehandlingsregler Brugerklubben Århus 10. Marts 2015
Oplæg Merudgifter Lov om social service 100 og sagsbehandlingsregler Brugerklubben Århus 10. Marts 2015 Socialfaglig konsulent Lotte Egebak Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet DUKH er oprettet
Læs mereKvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance
Fredensborg Kommune Center for Familie og Handicap Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance Servicelovens (BPA) 95 og 96 2019 1 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng
Læs mereLandsforeningen Autisme
Landsforeningen Autisme Autisme- og Aspergerforeningen for voksne Fyn 6.4.2017 Aftenens indhold Generelle regler Lov om social service 100- merudgiftsydelse Lov om social service 85 bostøtte/hjemmevejleder
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse om nødvendige merudgifter - ferie - hjælpere - serviceniveau - efterprøvelse af kommunens skøn
KEN nr 10104 af 02/10/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 12. april 2019 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: J.nr.: 5200050-12 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereStøttemuligheder når du har et barn med diabetes
Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Esbjerg d. 22. oktober 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Samarbejdet med kommunen 2 10 gode råd 1. Få det på skrift søg skriftligt, og
Læs mereOffentlige støttemuligheder for voksne med immundefekt
for voksne med immundefekt Quality Hotel, Tåstrup d.27.august 2011 Inge Louv Socialrådgiver - handicapkonsulent www.ingelouv.dk En sags gang gennem systemet Kommunen yder råd og vejledning Borgeren ansøger
Læs mereSocialudvalget B Bilag 15 Offentligt
Socialudvalget B 129 - Bilag 15 Offentligt Afklaring vedr. krav og praksis mv. med henblik på afsøgning af muligheder, i relation til fastlæggelse af serviceniveau på udmåling af hjælperordninger i henhold
Læs mereKvalitetsstandard Merudgifter, Lov om Social Service 41
Kvalitetsstandard Merudgifter, Lov om Social Service 41 Udarbejdet af: Mette Wulf Dato: 03.10.2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen Kvalitetsstandard
Læs mereKommunens rådgivningsforpligtelse
Kommunens rådgivningsforpligtelse Retssikkerhedslovens 1 Forvaltningslovens 7 (yde rådgivning og vejledning indenfor eget område samt videresende henvendelser til andre myndigheder) Lov om social service
Læs mereSociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom.
Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom. Socialrådgiver Marianne Vinther Kardiologisk afdeling Roskilde Sygehus Sygedagpenge Lov
Læs mereVejledning om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse
VEJ nr 9246 af 30/04/2014 Udskriftsdato: 15. juni 2019 Ministerium: Børne- og Socialministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, j.nr. 2013-2495 Senere
Læs mereI dette hæfte findes de samlede kvalitetsstandarder og serviceniveauer 2019 for myndighedssektionen i Handicap- & psykiatriafdelingen
I dette hæfte findes de samlede kvalitetsstandarder og serviceniveauer 2019 for myndighedssektionen i Handicap- & psykiatriafdelingen Indhold Indledning...3 Principper for den gode sagsbehandling...3 Den
Læs mereServiceloven i voksenperspektiv
Serviceloven i voksenperspektiv Aspergerforeningen Århus 15.3.2010 Kompensationsprincippet Borgeren skal så vidt muligt kompenseres for de vanskeligheder og merudgifter, der er en direkte følge af den
Læs mereAfgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-03-2010 30-04-2010 103-10 3500612-09
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-03-2010 30-04-2010 103-10 3500612-09 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter - diabetiker - juice - druesukker
Læs mereVejledning om særlig støtte til voksne
Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 58 Offentligt Vejledning om særlig støtte til voksne (Vejledning nr. X til serviceloven) x. Vejledning nr. X til serviceloven indgår som del af en mere samlet
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR SERVICELOVENS 96, BORGERLIG PERSONLIG ASSISTANCE. Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 21. november 2018
KVALITETSSTANDARD FOR SERVICELOVENS 96, BORGERLIG PERSONLIG ASSISTANCE Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 21. november 2018 Kvalitetsstandard 96 i Lov om social service Kommunalbestyrelsen skal en gang
Læs mereKompensationsprincippet
Kompensationsprincippet En af handicapprincipperne, der skal inddrages, når der skal træffes afgørelse på det sociale område. Princippet beskriver følgende: Samfundet tilbyder mennesker med en betydelig
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse om serviceeftersyn - lift - hjælperudgifter - merudgifter
KEN nr 9959 af 23/09/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 19. oktober 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-2123-53261 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereKvalitetsstandard 96 i Lov om social service
Kvalitetsstandard 96 i Lov om social service Borgerstyret personlig assistance Når kommunen modtager en ansøgning om borgerstyret personlig assistance (BPA-Ordning), vil en sagsbehandler i samarbejde med
Læs mereSamfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose
Faktaark - Januar 2016 Samfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose I det følgende gives en oversigt over de økonomiske støtte-foranstaltninger, der som oftest kommer
Læs mereKvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for aflastning Servicelovens 84
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for aflastning Servicelovens 84 Gældende fra 1. januar 2019 Indledning Nedenfor finder du kvalitetsstandarden for aflastning efter Lov om Social Service 84. Du kan søge
Læs mereMie Birkebæk Socialrådgiver Studerer cand.jur v. Syddansk Universitet Rådgivningskonsulent i Diabetesforeningen
Mie Birkebæk Socialrådgiver Studerer cand.jur v. Syddansk Universitet Rådgivningskonsulent i Diabetesforeningen Kontaktoplysninger: mbl@diabetes.dk, social@diabetes.dk Rådgivningens telefontider: Mandage
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse om kontant tilskud - udmåling - fradrag
KEN nr 10858 af 12/10/2015 Udskriftsdato: 16. juni 2019 Ministerium: Journalnummer: 2014-213-60295 Økonomi- og Indenrigsministeriet Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereForslag til serviceniveau Merudgifter - Kørsel Lov om Social Service 41
Forslag til serviceniveau Merudgifter - Kørsel Lov om Social Service 41 I dette forslag fremgår ændringer i forhold til nuværende serviceniveau med rød skrifttype. Reglerne om dækning af merudgifter betyder,
Læs mereHøje-Taastrup Kommunes serviceniveau for merudgifter efter Servicelovens 41
Høje-Taastrup Kommunes serviceniveau for merudgifter efter Servicelovens 41 Serviceniveau I hver enkelt sag vil blive foretaget en konkret og individuel vurdering af merudgiftens nødvendighed og eventuelle
Læs mereForældre til børn med diabetes
Forældre til børn med diabetes Samarbejdet med kommunen offentlige støttemuligheder - når barnet har diabetes d.6.februar 2012 Inge Louv Socialrådgiver - handicapkonsulent www.ingelouv.dk Forventninger
Læs mereIndsatskatalog for Borgerstyret personlig assistance i Næstved Kommune 2017
Indsatskatalog for Borgerstyret personlig assistance i Næstved Kommune 2017 Side 1 af 10 Indhold Borgerstyret Personlig Assistance 96 3 Borgerstyret Personlig Assistance 95 7 Side 2 af 10 Kvalitetsstandard
Læs mereKVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN
LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 23. februar 2018 KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og områdeledere Basisinventar
Læs mereKvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98
Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98 Greve Kommune bevilger ud fra en konkret, individuel vurdering i fornødent omfang støtte i form af en særlig kontaktperson
Læs mereHandicapteamet Fagcenter børn & Familie
06.17 Handicapteamet Fagcenter børn & Familie Handicapteamet -en del af Fagcenter Børn & Familie. Teamet består af 7 rådgivere, der sammen dækker hele målgruppen for Handicapteamets indsats: Børn og Unge
Læs mereKvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) jf. 96. Servicelovens 96
Kvalitetsstandard Ydelsens lovgrundlag 96 - Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Servicelovens 96 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig assistance. Borgerstyret personlig assistance
Læs mereHelhed og sammenhæng i juridisk forstand, Ankestyrelsen
Helhed og sammenhæng i juridisk forstand, Ankestyrelsen Helhed og sammenhæng Hvad betyder helhed og sammenhæng i sagsbehandlingen? Hvorfor er det vigtigt at arbejde med helhed og sammenhæng? Hvad er den
Læs mereMuligheder for at mildne følgevirkninger for borgere ved flytning
Click here to enter text. Muligheder for at mildne følgevirkninger for borgere ved flytning 23. november 2012 Muligheder for at mildne følgevirkninger for borgere ved flytning I det følgende beskrives
Læs mere