Fokusgruppe interview 6. juni 2012 Homogen gruppe (børn)

Fokusgruppe interview 6. juni 2012 Homogen gruppe (børn) Spørgsmål og svar homogen fokusgruppe 6 juli Ideen bag den homogene gruppe Da jeg anden gang samler en fokusgruppe er det den homogene gruppe. Jeg har valgt at de alle skal have børn og i lidt forskellige aldre. Fra børnehavebørn til skolebørn og gerne lidt ældre børn også. Det lykked mig at finde forældre til børn i 3 forskellige aldre, men forældrene til de ældste børn hoppe fra i sidste øjeblik og derfor inde holder den homogene fokusgruppe kun 4 deltagere. Det er mit håb at disse 4 deltager på et tidspunkt gennem interviewet vil give udtryk for om deres børn er en vigtig faktor i denne sammenhæng. Jeg er interesseret i at finde ud af om de er motivations faktorer eller barriere eller måske lidt af hvert, jeg er i alt fald interesseret i at finde ud af hvordan deres børn påvirker deres beslutninger med hensyn til frasortering og aflevering af metalemballage. Samtidig håber jeg, at disse 4 deltagere spore sig lidt ind på samme barriere og motivations faktorer som den heterogene gruppe fra den 4. juni. Åbningsspørgsmål Spørgsmålets formål De bliver bedt om at fortælle hvem de er for at de andre deltager kan identificere personen igennem interviewet. Der bliver ikke spurgt om alder, køn, arbejdsrelaterede ting osv. Fordi det er vigtigt, at de selv fortæller det de syntes er vigtigt andre skal vide i øvrigt er der ved hver af deltagernes plads lagt et baggrundsspørgeskema, hvor de skal svare på køn, profession, alder, hvilken af de 10 største byer de bor tættest på, hvordan deres husholdning er sammensat og om de er interesseret i at få min afhandling når jeg er færdig så de kan de kan få feedback på hvad deres indsats har været brugt til. Deltagerne bliver bedt om at fortælle om de ofte laver med hjemme for at få bragt deres tanker hjem i deres eget køkken så de visuelt kan se dem selv stå hjemme i køkkenet og på den måde lettere få adgang til de følelser det indebærer. Når de bliver spurgt om hvad de godt kan lide ved at lave mad derhjemme der det for at bringe en positiv stemning op i gruppen samt igen at få vækket de emotionelle følelser de har når de er hjemme. Side 1 af 19

Til sidst bliver de bedt om at fortælle hvem det oftest tager sig af husholdningen affald, er der for det første for at vide om de selv er ansvarlige og har den aktive valg om hvor genanvendelige materialer skal hen eller om de er inaktive i den beslutning og kun har indflydelse via kommunikation med deres partner. Det er klart at dem som bor alene altid har det aktive valg og per definition ikke kan kommunikere med andre i husholdningen omkring emnet. For det andet, er det for at få dem til at tænke tilbage på hvem det tager sig af det hjemme med henblik på at ramme deres følelser og tanker på området igen med henblik på at sporer deltagerne ind på emnet. Deltagernes svar Deltagerne bliver bedt om at fortælle nedenstående for at præsentere sig for hinanden og for at åbne op til emnet. De blev bedt fortælle: 1. Hvem du er 2. Om du ofte laver mad hjemme 3. Hvad du godt kan lide ved, at lave mad hjemme hos dig selv 4. Hvem tager sig oftest af husholdningens affald Deltager 1: Jeg hedder Linda, jeg er Pia s søster og jeg bor i Torsted med min mand og vores to børn. Anna på snart 4 år i august og Sophia på 12½ måned. Det er som regel mig der laver mad, jeg går hjemme og tror også det var bedst hvis det var mig der lavede mad. Jeg laver alt mulig forskelligt, jeg kan rigtig godt lidt at lave salat om sommeren når vi har alt mulig spændende i haven og lave det af. Jeg kan godt li at lave alt muligt blandet med sovs. Det kan børnene i alt fald godt lide. Det er min sviger far Svar til spørgsmål om hvem der tager sig af husholdningens affald. Altså, den almindelige skraldepose er videst lidt forskelligt hvem der smider den ud i skraldespanden. Men alt det der skal sorteres har jeg mine svigerforælder til. Deltager 2: Jeg er skolelærer i Gedved og bor i øjeblikket alene med 2 børn hver 14. dag og laver mad fordi de er sultne. Jeg kan godt li at lave mad og det er også en udfordring og se hvornår jeg kan ramme noget de kan lide eller noget hvor de ikke er kræsne. Husholdningsaffaldet, det er jeg nød til selv at gå ned med. Der er ikke sådan noget sorteringsmekanisme der hvor jeg bor i øjeblikket, det har der været før altså en grøn og en sort skraldespand i Horsens Kommune og det sorterede jeg altså. Det blev ikke sorteret minutiøst nej det gjorde det faktisk ikke. Side 2 af 19

Deltager 3: Ja, jeg Hedder charlotte. Ejendommægler i Kolding. Bor sammen med Frederik på 10. Om jeg laver mad, det bliver jeg nød til. Frederik gør det ikke. Jeg vil ikke sige jeg er forbandet godt kan lide at lave mad. Jeg laver mad fordi vi skal have noget for at overleve og det er også mig det tager sig af skraldespanden. Deltager 4: Jeg hedder Lone. Jeg har en datter på 4 år og bor sammen med min mand. Og jeg laver faktisk meget nødig mad, selvfølgelig bliver jeg nød til det, men vi har fundet ud af at det er praktisk med mad til døren. Så det kommer nogle kasser om mandagen og så har vi til nogle dage og så spiser jeg hos mine forældre en gang om ugen fordi det passer godt ind i vores liv. Men manden laver det meste af maden lige p.t. Hvis jeg skal lave mad, hvad jeg godt kan lide at lave er hvis vi skal have gæster. Så det er lidt mere kage og det kreative og sådan men ikke det der med frikadeller. Husholdningsaffaldet det er os begge to derhjemme., men når vi skal ud med det så slipper jeg som regel. Ekstra Det virker som om at deltagerne i denne fokusgruppe hurtigt kommer til at snakke ret godt sammen. Det virker som om de har den samme humor og har flere gange i interviewet kørt samtalen lidt af sporet med forskellige joks og andre kommentar som gør grin med bl.a. en makrel dåse. Det kan selvfølgelige skyldes at de er den homogene gruppe i det alle har børn og de måske derfor ar mere indforstået med hinandens problemstillinger og indsigt i hinanden liv. Linda (D1) kender Lone (D4) da de går i den samme mødregruppe. Men de kender ikke de andre to deltagere. Jacob (D2) kender Charlotte (D3). Jacob er skolelærer for hendes søn Frederik. Introduktionsspørgsmål Spørgsmålets Formål Der blev stillet introduktionsspørgsmål for, at introducere de generelle ting omkring frasortering og genanvendelse af husholdningsaffald samt for at få deltagerne til at reflektere over deres erfaringer. Disse spørgsmål har til formål at skabe interaktion og samtale mellem deltagerne. Introduktionsspørgsmålene skal give mig en ide om deltagernes standpunkt i forhold til frasortering og genanvendelse. Deltagernes svar De blev stille følgende introduktionsspørgsmål: 5. Hvilke materialer fra alm. husholdningsaffald kan genanvendes? Fx metal, papir osv. D2: Glas kan også D3: og Plastic Side 3 af 19

D4: Batterier og altså det grønne 6. Hvilke materialer frasorter og aflever jeres husholdninger til genbrug/genanvendelse? D1: Altså glas, sortere vi i alt fald fra og som regel også konservesdåser men nogen af dem må jeg være ærlig og sige, altså sådan nogle makrel nogen ryger faktisk bare i skraldespanden. Dem sortere jeg i alt fald ikke fra. Men det burde jeg måske at gøre, men altså flået tomater osv. Sortere vi fra. D2: Jeg sortere også glas og sådan noget og så har jeg haft på et tidspunkt en speciel sæk til emballage fordi jeg syntes vi bliver bombarderet med masser af emballage som pap og papir. D3: Kun pap og papir D4: Jamen metallet har jeg faktisk aldrig overvejet at sortere fra, må jeg erkende og så er det jo også det der med glas, batterier og papir og pap for sig og så har vi selvfølgelig alt det der med stor affald som vi har et dejlig skur som bliver fyldt. Flamingo og store papkasser, ødelagt børnelegetøj som vi har, det bliver selvfølgelig sorteret når vi kommer derud, men jeg sortere ikke i grøn og i sort. 7. Hvilke emballager er lavet af metal og kan derfor frasorteres og afleveres til genanvendelse. Fx øl- og sodavandsdåser osv. D3: Det er jo mest konservesdåser D1: Øl og sodavand Overgangsspørgsmål Spørgsmålenes formål Der er opstillet en række overgangsspørgsmål for at spore samtalen ind på kerne emnet som er involveringsniveau. Det er meningen at disse spørgsmål skal være med til at få deltagerne til at se problematikken i et større perspektiv. Det er meningen at deltagerne igennem disse spørgsmål skal blive opmærksomme på hvordan de andre ser på frasortering og genanvendelse. Det er meningen, at deltagerne Side 4 af 19

skal forklarer lidt mere om hvordan de selv oplever frasortering og genanvendelse og hvordan det kan være en fordel eller ulempe for dem selv men også i et bredere perspektiv fx kommunalt, nationalt og globalt. Deltagernes svar Deltagerne fik stillet følgende spørgsmål: 8. Hvornår stod i sidst med tom metalemballage i hånden og tænkte over hvad i skulle gøre ved den? D3: Aldrig D4: Nej, dem har jeg bare smidt ud D1: Hvis jeg har været i tvivl ryger den bare ud i den famøse kasse som min sviger far tømmer 9. Hvad gik jeres tanker ud på? 10. Har man i jeres husholdning gjort noget for at gøre frasortering af metalemballage lettere. Fx opstillet en speciel skraldespand? D2: Til pap og plastic har jeg i alt fald D4: Vi har til de andre (Her menes alt andet end metal) D3: Jeg har haft det i Kolding men det var fordi at man sorterede dengang. Der havde vi kasser til hele dynen og så blev det hentet engang om måneden af renovationen og så sortere man. Men hvis jeg først selv skal sortere og bagefter få det fragtet er eller andet sted hen, det ville aldrig ske. 11. Hvilke fordele er der ved at genanvende metalemballage. (fx privat, kommunalt, nationalt, globalt osv.)? 12. Hvilke ulemper er der ved at genanvende metalemballage. (fx privat, kommunalt, nationalt, globalt osv.)? Privat Fordele D3: Så ville man være fri for at kravle op i skraldespanden for at mase det, når den er fyldt. D1: Måske bare det at skraldet ikke fylder så meget. Ulemper D4: Jo flere ting man skal frasortere jo flere containere og ting osv. Skal man have stående rundt omkring. Og hvis nu man ikke får vasket makrel dåsen ordentligt så står den og lugter. D1: Du skal have det til at stå. Hvis de kommer til at stå og stinke af madvarer. Side 5 af 19

Kommunalt Nationalt Globalt D4: Jeg kunne forstille mig der var noget økonomi i det i forhold til hvad de kan kører til forbrænding så jeg kan forstille mig at der må være økonomi i at sortere så meget som muligt, både i metal men også i de andre dele. D4: At man kan genanvende noget D1: Jeg tror måske at det kunne spare os mange penge ude i den virkelige verden når man kommer noget længere ud. D4: Man ville passe bedre på naturen, da der vil blive brugt færre ressourcer. D3: På den korte bane ville der være en udgift fordi det er dem som skal stå for at de det afhentet. D3: Det er politisk det skal besluttes og det skal man selvfølgelig gøre nationalt. D3: EU har jo magt, så der er det tit laveste fællesnævner der får lov til at bestemme, altså over et land som Danmark 13. Hvilke konsekvenser har det at lade være med at genanvende metalemballage? (kortsigt vs. Langsigt) D1: Naturen ville blive meget mere beskidt lige meget om der var nogle der sorterede og andre der ikke sorterede. Så ville der jo være fuldstændig ligegyldigt, et eller andet sted D3: Der ville være langt mere forurening Hovedspørgsmål Efter at have gennemgået nogle overgangsspørgsmål starter jeg med mine hovedspørgsmål. Nu er det mit indtryk at deltagerne er begyndt at vågne lidt op og de er mere med på hvad det er vi snakker om. Det er her jeg vil prøve at få dem i tale om involveringsniveauet, motivationsfaktorer og barriere. Jeg vil vide hvor meget de overhoved tænker over at de skal sortere metalemballage og jeg vil vide om de udtrykker en Side 6 af 19

planlagt eller spontan adfærd så jeg kan danne mig et billede af om TPB har nogen funktion eller om det hele sker rent spontan som andre argumenter for. Men det som optager mig mest er at få klarlagt hvilke barrierer og motivationsfaktorer der lægger til grund for deltagernes adfærd. Til sidst vil jeg lige spørge ind til de forskellige symboler der findes for genanvendelse. Bare for lige at se om de overhoved har lagt mærke til symbolerne og for at vide om de har en ide om hvad det betyder. Deltagernes svar Deltagerne blev stillet følgende spørgsmål og svarede følgende: Involveringsniveau spørgsmål 14. Hvor meget fylder kildesortering af husholdningsaffald i din hverdag? - Det vil sige alt dit husholdningsaffald (fx aviser, pap, papir glas osv.) Jeg forlænger spørgsmålet med at spørge om det overhoved fylder noget i deres hverdag. Deltagerne får vist en skala fra 1-intet til 10-alt D1: Tror det er en 4 er. D2: Tror også det er en 4 er D3: Absolute ikke, altså jeg brugere intet tid på det fordi de få ting jeg sortere ligger da bare i vaner 15. Hvornår bliver beslutningen om at kildesortere alt jeres husholdningsaffald eller ej taget? (planlagt eller i situationen) D2: I situationen, ja D1: Ja, det er den famøse kasse hvor det hele ryger i og så kommer svigerfar og henter det og lige pludselig er det bare væk så det er ikke noget jeg tænker over udover at jeg skal komme det i kassen. (Fortolkning: Det er planlagt for hun ville vide på forhånd hvor det skulle hen hvis hun stod med noget til kassen ) D4: Jeg tror faktisk, at det fra starten af var planlagt hos os i hvert fald. Vi har købt nogle beholdere til at have ditten og datten i og fået det indrettet derude hvor vi opbevarer det. Så i starten var det jo planlagt. Nu er det jo nærmest Altså nå vi står med noget i hånden er det jo bare naturligt. 16. Er det, det samme med metalemballage? Fortolkning. Deltagerne virker alle meget enige om at det er det samme med metal bortset fra at D4 altid har sorteret alt andet end metal, men det er mere fordi hun ikke har været opmærksom på det, ikke fordi det nødvendigvis har lavere prioritet. Side 7 af 19

17. Hvem tager beslutning om at kildesortere alt jeres husholdnings affald eller ej? D1: Det er helt sikkert svigerfars grund der gør at jeg sortere så meget. Det er ham der overordnet har bestemt det. Jeg kommer fra en lejlighed hvor man bare putter det hele i en pose og så ned fra 3. sal og i skraldespanden D4: Jeg kommer fra Vejle af, hvor vi har været opvokset med, at sådan gør man (Fortolkning: Man sortere sit affald) og en gang om måneden eller var det hver anden måned, det alt det skrald, også stor skrald, man havde sorteret fra, altså aviser i en gennemsigtig pose for sig, og plastic i en gennemsigtig pose for sig og dåser i en gennemsigtig pose for sig. Og så havde vi den lille grønne kasse til farligt affald med glasskår og batterier og den type ting. Jamen jeg tror bare at det var naturligt at vi forsatte så lang tid. Det har været en naturlig ting bare at forsætte til trods for at det nu er til lidt større gene, fordi nu skal vi selv låne en trailer eller fylde er eller andet ulækkert i bilen og kører det derned. 18. Hvor højt prioritere jeres husholdning at alt metalemballage bliver frasorteret og afleveret til genanvendelse? D1: Jeg tror ikke, at jeg ville kunne lade vær med at sortere fordi det er en helt almindelig naturlig del. Så tror jeg det ville være meget svært at komme til noget der var knap så striks. Så tror jeg at jeg ville blive ved alligevel. D2: Jeg sortere metal og derfor syntes jeg, at det bliver prioriteret rimeligt højt. D4: Jeg har ikke prioriteret der og jeg har slet ikke overvejet det, men jeg vil da prioritere det fremadrettet. 19. Hvor vigtig er frasortering af metalemballage i jeres husholdning set i forhold til andre genanvendelige materialer? Fx. Papir, glas, aviser osv. Her forlænger jeg spørgsmålet og siger om metal er på samme niveau? D1: Altså, jeg sortere i alt fald øl og sodavandsdåser fra, men altså makrelbøtten kommer jo altså ikke derud, så et eller andet sted tror jeg det er lidt forskelligt. (Fortolkning: Gruppen virker meget enige i at det ligge på hæjde med det andet affald. Enten sortere man eller ej.) D1: Det er på samme prioriteringsliste som hvis jeg sorterede glas fra. (senere i interviewet (28.55) kommer vi ind på at prioriteringen måske ikke er den sammen p.g.a. manglende fokus + mere fokus på papir, glas osv.) Side 8 af 19

Barriere spørgsmål 20. Hvad kan forhindre dig i at frasortere metalemballage? D3: Opbevaringen. Altså, det at sortere fra er bare at lave en vane om, det ville jeg sagtens, men der er bare der at jeg ved det skal køres væk derfra. D4: Til trods for at jeg ikke har sorteret tidligere men sortere så meget andet ville det stadigvæk være det der med at endnu en ting skal sorteres, at endnu en kasse skal med på losseren. Men der skal også være plads til at ha kassen stående mens den bliver fyldt. 21. Hvis du forestiller dig at du har frasorteret dit metalemballage, hvad kan så forhindre dig i at aflevere det til genanvendelse? D3: Der er dæleme mange forhindringer jamen det er jo alle undskyldningene. D4: Jeg savner ordningen fra vejle. Jeg savner den storskraldsordning hvor nogle kommer og henter det. D2: Eller er centralt sted der hvor man bor,fx i Gedved, hvor der var er sted man kunne gøre ved ALT det man skulle frasortere. Men det er der jo ikke. Men altså, hvorfor egentlig ikke, hvis man kan komme af med glas? De skal jo bare have en container mere D3: Altså, jeg kan lige så godt sige at for mit vedkommende skal de komme på adressen. (Jeg spørger igen ind til hvad der forhindre hende) Jeg ved godt hvad det er du vil have mig til at sige, men det siger jeg ikke for tid er den dårligste undskyldning (Fortolkning: Gruppen bliver enige om at det er et prioriteringsspørgsmål) D1: Hvis ikke jeg havde nogle som kom og tog det med for mig, så tror jeg faktisk ikke, at jeg ville sortere så meget. Jeg spørger ind til flere mulige grunde Side 9 af 19

D3: Jeg tror for lidt fokus. D4: Dovenskab, nedprioritering. Jeg vil hellere når jeg har weekend. Jeg prioriterer bare anderledes. Selvfølgelig bliver det gjort når skuret ikke kan lukkes længere, men jeg syntes ikke der er særlig hyggeligt at tage ud på genbrugspladsen. Jeg har hørt den er blevet bedre, men jeg syntes den har været beskidt og rodet og ustruktureret og uoverskuelig. D3: Betjeningen har været ligegyldigt Hvis man nu fandt fx nogle blå mænd som gad fortælle en noget når de kom. Hvis man fanger den forkerte så fortæller de det i alt fald ikke på den gode måde. Så næste gang man kommer så er det satme bare med at få det man har med kylet af i en fart inden der kommer nogle af dem der. D3: Det skal bare være et højt service niveau så vi lærer det på den gode måde. D4: Jeg har savnet når jeg kom derude, at der har været noget Nogle har virket til ikke at have den store begejstring for det de har lavet og jeg har oplevet at de har været ligeglade med hvad vi har smide i de forskellige containere. Og når du først har oplevet det, så giver der sådan en følelse af at så kan det være lige meget. Og det har vi snakket om der hjemme, at så kan de måske være lige meget. Og derfor har vi haft en tilbøjelighed til bare at smide ting ud engang imellem på trods af at vi sortere en del. Fordi oplevelsen har været at det har været lidt ligegyldigt. Jeg har så også oplevet de sidste gange jeg har været derude er det har været lidt bedre og at de har været lidt mere interesseret i hvad vi har smidt i hvor, og hvordan og hvorledes. Så det er en gammel oplevelse men derfor hænger den ved og den gør stadig stort indtryk. D2: En barriere som er forsvundet er det der med at klippekortene er blevet afskaffet. Motivationsspørgsmål 22. Hvad motiverer dig til at frasortere dit metalemballage? D3: Det er jo et grønt motiv som vi alle har, men jeg syntes også det er en god ide. Det syntes jeg også det har været meget fokus på med den nye regering. Side 10 af 19

D1: Det vil jeg også sige, man gør det jo fordi man gerne vil holde vores jord grønnere og jo også fordi at vores børnebørn finder på et tidspunkt ud af at vi smed den makrel dåse i skraldespanden når nu den kunne genbruges igen. Det handler jo også om at være et forbillede. D4: Men også det der med at man ikke skal opgive så meget for at have plads D3: Jamen, selvfølgelig er det, det grønne men jeg tror bare at for de flestes vedkommende at hvis det bliver for bøvlet så gør man det bare ikke uanset hvor meget vi kigger på vores børn og de skal have det en grøn jord og de skal have alt muligt, men det skal bare være nemt ellers lykkes det ikke. Og så skal der bare meget mere fokus på det, konstant, og det er nemt så er de jo ingen der vil sige ej, det gider jeg ikke for det er dårlig idé. Der er jo ingen der helt basalt syntes der er en dårlig ide at passe på vores jord. D1: Du har ret, der skal simpelhed sættes noget mere fokus på det her. At det ikke kun er der hjemme, at det bliver sorteret. Også når børn er i skolen eller i hallen så skal affaldet stadig sorteres. 23. Hvad motivere dig til at aflevere frasorteret metalemballage? (Deltagerne virker ikke helt til at have forstået spørgsmålet præcist og den ene der svarer, svarer igen på hvad der kunne motivere hende i fremtiden) D4: Når nu der er plads mangel i skuret. Set i bakspejlet skulle de efterfølgende spørgsmål have været stillet før vi kom til de vigtige hovedspørgsmål fordi de kan være med til at få deltagerne til at tænke over motivationsfaktorer og barriere. Men de kom altså efterfølgende og samme med hovedspørgsmålene. 24. Hvor kan man aflevere sit metalemballage? D2: På genbrugspladsen 25. Kan man aflevere ikke pantbelagte øl- og sodavandsdåser i returautomaterne? D3: Ja Side 11 af 19

D4: Ja, de tager dem i alt fald D1: Ja det gør de. 26. Kan man få spejderne til at tage metalemballage med? D3: Hvis der var nogle spejdere, kunne man sikkert godt D4: Der kommer ingen spejdere hos os. D4: Det gør der heller ikke hos os. 27. Kan man aflevere sit metalemballage på de små miljøstationer? D1: Nej det kan man ikke, det har vi snakket om 28. Hvilke containere på genbrugspladsen skal metalemballage afleveres i? D4: Et bud den det står metal på D3: Jamen det står ikke på den! D2: jo, det gør der D3: Er du sikker D1: Ja og så står der nedenunder konservesdåser osv. D3: Det tror jeg ikke på D2: Så står det jern på den D3: Så står der da heller ikke metal D2: Det er da det samme D3: Så står der jo heller ikke metal, så står der jo jern! Symboler 29. Hvad er det for et mærke? D3: Genbrug D4: Genbrug 30. Hvad betyder det? D4: Mit bud er at emballagen består af genbrugsmateriale og at den kan genbruges Side 12 af 19

31. Hvilken betydning har det hvis det sidder på en emballage? Det er der ingen yderlige kommentar til 32. Hvad er det for et mærke? Det er der ingen specifik kommentar til 33. Hvad betyder det? Det er der ingen specifikke kommentar til 34. Hvilken betydning har det hvis det sidder på en emballage? D4: At den kan genbruges og at den er lavet af metal 35. Hvad er det for mærker? D1: Pant mærket 36. Hvad betyder de? At du får penge for dem hvis du at aflevere dem 37. Hvilken betydning har det hvis de sidder på en emballage? Det er der ingen yderligere kommentar til Side 13 af 19

38. Hvad er det for et mærke? D4: Bæredygtigt et eller andet, den er lidt grøn. Vi er lidt mere i retningen af det bæredygtige 39. Hvad betyder det? D4: i retningen af det bæredygtige 40. Hvilken betydning har det hvis det sidder på en emballage? Jeg forlænger spørgsmålet med ved i det? Det er det tilsyneladende ingen det ved, når de nu ikke ved hvad for mærke det er eller hvad det betyder. Afsluttende spørgsmål Spørgsmålenes formål Det er min mening at disse spørgsmål skal afslutte interviewet, de skal gøre det muligt for deltagerne at reflektere over deres tidligere kommentar. Disse spørgsmål er kritiske i min forståelse for hvilke ændringer der de syntes skal ske i fremtiden. Jeg er interesseret i at vide hvad de syntes Horsens kommune gør godt nu og som de vil bevarer til mulig kommende ændringer men jeg er også interesseret i at vide hvad de syntes Horsens Kommune gør knap så godt og som de gerne så ændret i fremtiden. Jeg vil se om deltagerne kan komme i tanke om 3 ting Horsens Kommune gør godt og 3 ting de gør knap så godt. Til sidst er jeg interesseret i hvad den enkelte deltager selv syntes var vigtigt at ændre hvis de havde ansvaret for at få borgerne i Horsens kommune til at frasortere og aflevere metalemballage til genanvendelse. Sidst men ikke mindst, vil jeg forsøge at få deltagerne til at vægte, af alt det vi komme til at snakke om, hvad der vigtigst hvis borgere i Horsens Kommune skal begynde at frasortere og aflevere deres metalemballage til genanvendelse. Deltagernes svar Spørgsmål og svar: 41. Hvis du skulle frasortere og aflever alt dit metalemballage til genanvendelse i fremtiden, hvilke ændringer ville det så kræve? - Af dig Side 14 af 19

D3: Nogle kasser ude i skuret Det ville så starte med at kræve en oprydning hvis der skulle være plads - Af kommunen D1: Jamen, jeg tænker bare mere sortering. Det jeg tænker inde i mit hoved er at jeg ikke behøver en kæmpe stor skraldespand men måske bare en skraldespand med nogle mere opdelte rum i. Sådan at når jeg sortere bedre kunne sortere ud i de forskellige rum, men det skal tømmes som dagrenovation. D4: Men også mere fokus på metal delen. Altså fokus og oplysning. Det er nemt nok at forlange i disse sparetider at de så skal etablere er eller andet nu-kommer-vi-og-henter-dit-affald corps. Så lidt mere seriøst ville måske nok være, noget mere fokus på metaldelen som jeg fx ikke har haft fokus på før. D1: Det kan måske nok ikke lade sig gøre at få nogle hjem og hente det på matriklen men så bare der ud hvor man kommer med reklamer. På de små miljøstationer. - Af genbrugsstationen D2: Det de netop har gjort med at gøre der mere enkelt at komme ind på pladsen. Det har været en stor diskussion. D1: Klar skiltning. Så man ved hvor man skal kører hen af. D2: Klar skiltning er nummer 1 D4: Noget information derude også. Jeg siger ikke at du skal lave et lille museum men Altså man ting kan være med til at motivere og mere oplysning er jeg sikker på kan være med til at motivere. Og det er en af de måder hvor jeg tænker at man måske kunne gøre et eller andet. D3: En oversigt kunne være fin og de skal ikke gøre ligesom i brugsen så de flytter om. Det skal være sådan at man kan pakke bilen hjemmefra og så kan man komme af med det i rækkefølge. Side 15 af 19

D4: Ved at lave sådan en rute. Og man kan lave nogle happenings, hvis man vil til at sætte fokus på dette her, af et eller andet. Man kunne jo have nogle til at komme og svejse en mand af metal eller en metal skulptur, en eller anden form for happenings. D3: Der er faktisk nogle kommuner som har sat fokus på det, det gjorde de i Koldning for nogle år siden. - Af andre i husholdningen D3: Ja da, det ville ændre noget hvis vores børn kom og sagde det må ikke komme der i. D3: Nu er der jo nogle skoler som kan lærer dem noget fornuftigt og så kommer de jo hjem med gode idéer nogle gange. D3: Jeg tror faktisk der er der vi er mest påvirkelige det er når vores børn kommer til os med retningslinjer. D1: Det virker kun hvis vi gør det begge to ellers hjælper der jo selvfølgelig ikke noget - Andet? Der er ikke andet at tilføje 42. Hvad gør Horsens Kommune rigtigt? Nævn 3 ting der er positivt ved den nuværende måde Horsens Kommune håndtere at få sine borgere til at frasortere og aflevere metalemballage til genanvendelse. D1: De skal lade vær med at ændre pladsen på containeren på genbrugspladsen. D3: De gør jo ikke noget som er godt nok, for så ville vi jo sortere det. 43. Hvad gør Horsens Kommune forkert? Nævn 3 grunde til at den nuværende måde Horsens Kommune håndtere, at få borgere til at frasortere og aflevere metalemballage på ikke virker optimalt. D4: Fokus, oplysning Side 16 af 19

D3: Få containere ud og stå ved brugsen og sådan nogle steder, for så vil man da Altså folk ville jo også begynde at snakke om der er nogle som propper noget i den der. D1: Deres holdning (kommunen). De skal lige som vise, at de gør en indsats for at vi gider gøre en indsats. 44. Hvis det var dig som havde ansvaret for at få borgere i Horsens Kommune til at frasortere og aflevere metalemballage til genanvendelse, hvad ville du så gøre eller ændre på? D1: Ved at sætte noget mere fokus på. Det er også den måde folk finder ud af det på. Jeg tænker også at hr. og fru gammel Danmark der bor i alle de små rækkehuse og lejligheder og dem der bor langt oppe og bare har den der affaldsskakt de hælder ned i. De er nød til at vide, at der rent faktisk er en grund til at det bliver sorteret fra. Vi er nød til at fortælle det og vi er nød til at komme ind til hver enkelt borger. Vi kan ikke bare nøjes med dem som har trailer og hus osv. Eller dem som har det største forbrug af metalemballage men at de små betyder også noget. D2: Det at genbrugsstationen bliver så optimal som muligt som den er nu. Og så selvfølgelig også at kommunen løbende kom med en form for oplysninger. Hvis jeg skulle bestemme så skulle de ansvarlige selv gå foran og være et eksempel og være synlig i forhold til det. D3: Så skal der laved 2 ting: - Der skal laves kampagner på det - Og der skal laves stationer rundt ved de enkelte borgere D4: Oplysning, kampagner og jeg ville nok også, på trods af at der ikke er fornuftig økonomi i det, gør et eller andet ved de miljøstationer hvis det var muligt og også derudover stille noget information op så der er mange måder man kan komme ud til borgeren på. Man skal også gerne ramme alle så det ikke kun er os med parcelhus og trailer men også de andre målgrupper. Der må jo være en million forskellige målgrupper. Så det at komme hele vejen rundt. Man kunne jo sparke det i gang med nogle reklamer spots og nogle happenings o så tage gågaden i brug og politikkerne i brug. D3: Altså nå ja, når man i Gedved kan få en skole til at, eller en hel bydel, smide det i en container fordi man er ved at samle penge ind så vil men jo også kunne det et andet sted. Side 17 af 19

D4: Ja og man kan netop bruge sådan noget som skolerne fordi at jeg tror på at det ens børn har fokus på, fokusere på som forældre også. Så børn er ikke nogle dårlig vej til forældre. 45. Vigtigst af alt. Af alt vi har diskuteret, hvad ville så være det allermest nødvendige at ændre, for at få borgere i Horsens kommune til at frasortere og aflevere deres metalemballage til genanvendelse? D1: Der er at få det gjort så let for brugerne som muligt. D3: Ja, helt klart D1: Også informationen er rimelig vigtigt. Det handler altså om at få informeret rigtigt. Altså så det kommer ud til alle. D4: JA, men altså ikke bare at det skal ud, men også så folk forstår meningen med hvorfor de skal sortere. Feedback. Jeg kunne godt tænke mig at vide hvad der sker længere henne i systemet. Jeg kunne godt tænke mig at vide hvad er det af forskel jeg gør, hvis jeg begynder at sortere metalemballage fra. Hvilke bjerge er jeg med til at flytte. Opsummeringsspørgsmål Spørgsmålets formål Jeg vil bruge et par minutter på at gennemgå det vi har snakket om. Jeg vil fortælle hvad jeg forstået at deltagerne har svaret ved hvert enkelt spørgsmål for at finde ud af om de syntes jeg har forstået det de har sagt rigtigt. Jeg vil spørge dem om de er enige i hvad jeg lige har gennemgået. Spørgsmålets svar Deltagerne giver udtryk for at det jeg opsummere er rigtig, ved at nikke mens jeg snakker. Det hvor jeg glemmer et punkt, er de flinke til at huske mig på hvad jeg glemte. Endelige spørgsmål Spørgsmålets formål Til allersidst vil jeg spørge fokusgruppen om der er nogen som har mere at tilføje. Det vil jeg gøre for at være sikker på der ikke er nogen som sidder at brænder inde med noget de gerne vil sige, eller som de har Side 18 af 19

glemt at sige under et bestemt spørgsmål og for at sikre mig at der ikke er nogen som er kommet i tanke om noget væsentligt undervej som de så ikke får udtrykt. Jeg vil også gerne være sikker på om deltagerne føler at de har fået deres budskab igennem og om det er deres indtryk, at der i har sagt er forstået rigtigt. Og jeg vil spørge om hvad jeg kan ændre næste gang jeg skal afholde en fokusgruppe for at vide hvor der kan være svagheder i mit interview. Spørgsmålets svar 46. Er det nogen som har noget at tilføje? Jeg uddyber spørgsmålet med Er der nogen som har noget at tilføje til det vi har sagt, til det vi har diskuteret hen ad vejen D4: Den der lille en med at der også skal fokuseres på dem der bor i lejligheder men der bor også en helt anden gruppe på bøh landet og som måske har en lidt anden tilgang til hvad man gør med spild affald og metal og baghaven og lejer bål osv. Så det er hele vejen rund man skal sætte fokus på. D1: Jeg tænker også maget på det der når man har været en tur på stranden og tager en øl på vejen hjem i bilen og så er det allernemmeste da bare lige at smide den ud af vinduet i naturen. Der er aldrig nogen som kan pådutte at det er dig der har smidt den. Men det er mere det der med at det ikke kun skal være hjemme du skal huske, at genanvende det skal være lige meget hvor man er. Efter tanke Det er min umiddelbare tanke, at børnene har indflydelse på forældres valg om frasortering eller ej. Forældrene til de små børn (børnehave børn) udtrykker at de kan være en barriere fordi at forældrene prioritere deres børn frem for genanvendelse. Vel at mærket, vel vide at de også skal være med til at passe på vores jord, de giver udtryk for at det bare ikke må blive for besværligt at frasortere og aflevere sit metal til genanvendelse for så opgiver de. Forældrene til de lidt større børn (små skole børn) giver udtryk for at de i den grad er påvirket af hvad deres børn kommer hjem og fortæller dem at de skal gøre ved fx affald. Denne fokusgruppe er inde på samme emner som den heterogene gruppe. Side 19 af 19