Artiklen stammer fra "Dit Lægemagasin", nr. 4, 2002, side 6-9 med enkelte rettelser april 2009.

of 5 Gigt Af overlæge dr.med., Troels Mørk Hansen Artiklen stammer fra "Dit Lægemagasin", nr. 4, 2002, side 6-9 med enkelte rettelser april 2009. Der er mere end 200 forskellige gigtsygdomme. Mindst 10% af befolkningen, dvs. mere end 500.000 personer, lider af en eller anden gigtsygdom. Hvad er gigt? Gigt er et fællesnavn for medicinske sygdomme i led, sener og muskler. Endvidere de såkaldte bindevævssygdomme, som kan give symptomer fra blodkarrene og de indre organer. Hvad er symptomerne ved gigt? Smerter er det hyppigste symptom. Herudover er ledhævelser og nedsat ledbevægelighed hyppig ved fx slidgigt og leddegigt. Ved de betændelsesagtige gigtsygdomme som leddegigt og ved bindevævssygdommene kan der være almensymptomer som feber og træthed samt evt. udslæt i huden, øje- og nervebetændelse og symptomer fra indre organer som lunger, hjerte og nyrer. Misforståelser om gigt Gigt er noget gamle får«nej. Gigt rammer alle aldersgrupper, selv børn. 1.»Man kan ikke gøre noget ved gigt«jo. Man kan gøre meget ved gigtsygdomme. Både medicin, kirurgi og fysio- og ergoterapi er vigtige behandlinger. Selv om ikke alle gigtsygdomme kan helbredes, kan man med den rigtige behandling lindre og formindske handicappet. 2.»Man dør ikke af gigt«selv om mange gigtsygdomme ikke påvirker livslængden, er levetiden nedsat ved flere af bindevævssygdommene og ved sværere tilfælde af leddegigt. Hovedgruppen af gigtsygdomme 37% Bløddelsgigt myoser seneskedebetændelse fibromyalgi m.m. 27% Slidgigt 16% Rygsygdomme knogleskørhed discusprolaps lumbago 10% Leddegigt

of 5 10% Andet anden ledbetændelse bindevævs-sygdomme Bløddelsgigt Bløddelsgigt er den hyppigste form for gigt og er fællesbetegnelse for smerter i muskler, sener, seneskeder og slimsække. Årsagen er ofte en akut eller kronisk overbelastning. En akut forstræk-ning af en muskel kan giver anledning til en fibersprængning. Mere kroniske belastninger kan medføre seneirritation ved fx albuen (tennis- og golfspillere). Smerter i nakkemuskler, som også kan give hovedpine, kan skyldes stillesiddende arbejde ved en skrivemaskine eller computer, hvor man gennem længere tid sidder med spændte muskler. Behandling af bløddelsgigt består først og fremmest i at undgå de overbelastninger, som kendes som årsag. Det kan være nyttigt at se på og evt. ændre arbejdsforholdene. Smerterne kan lindres ved behandling hos en fysioterapeut, ved behandling med blokader hos lægen eller ved at tage et smertestillende middel som paracetamol (fx Panodil). En særlig form for bløddelsgigt er fibromyalgi, som er en kronisk lidelse med udbredt smerte og ømhed. Årsagen til denne tilstand, som oftest rammer kvinder i 30-40 års alderen, er ukendt. Behandlingen er vanskelig. Almindelig smertestillende medicin hjælper sjældent. I nogle tilfælde hjæl-per antidepressiv medicin som ami-triptylin (fx Saroten), der giver en bedre afslapning under søvn, og som i sig selv har en vis smertedæmpende effekt. Slidgigt Slidgigt er meget hyppigt forekommende, specielt hos ældre. Hos yngre ses sygdommen efter ledskader (knoglebrud, menisk- og ledbåndsskade) eller efter gentagen overbelastning (ankelled hos balletdansere, knæled hos fodboldspillere og håndboldspillere). Symptomerne er smerter ved bevægelser af leddet pga. degenerative forandringer i ledbrusk og knogle. Hyppigst angrebne led er hofteled, knæled, storetåen, tommelens rodled og fingrenes yderled. Evt. kan man se en fortykkelse af knogleenderne og skævhed i leddet. Ved røntgenundersøgelse kan man se en afsmalning af ledbrusken og øget knoglenydannelse ved ledrandene. Blodprøver er normale. Behandlingen af slidgigt består i aflastning med fx en stok ved slidgigt i knæ- eller hofteled. Men det er også vigtigt at bevæge leddene for at bevare bevægeligheden og undgå skrumpning af ledkapsel og omgivende senevæv. Træning til styrkelse af musklerne har vist sig i sig selv at have en smertedæmpende virkning. Herudover kan man forsøge behandling med smertestillende medicin som paracetamol (fx Panodil), svage opioider som kodien eller tramadol (fx Nobligan) eller evt. de såkaldte nonsteroide antiinflammatoriske stoffer som fx Brufen. Ved irritation af leddet med ledhævelse kan en ledinjektion med binyrebarkhormon give en midlertidig lindring. Ligeledes kan en ledinjektion med hyaluronsyre give forbigående lindring. Enkelte undersøgelser har vist, at indtagelse af glukosamin har en vis smertestillende virkning. I de sværeste tilfælde, hvor der er mange smerter, kan en operation med indsættelse af et kunstigt led være en god hjælp. Rygsygdomme Lumbago Lumbago er betegnelsen for lænde-rygsmerter. De fleste mennesker vil opleve at have ondt i ryggen på et eller andet tidspunkt. Hos langt de fleste kan man ikke stille nogen helt

of 5 specifik diagnose som årsag til smerterne, som skyldes belastning af led, sener og muskler i ryggen. Hos mere end 90% svinder akut opståede rygsmerter af sig selv inden for 1-2 måneder. Undersøgelser har vist at gymnastik og regelmæssig træning af ryg- og mavemuskler kan modvirke lumbago. Korset kan ikke anbefales, da korsetbehandling svækker musklerne. Som smertestillende behandling kan anvendes paracetamol (fx Panodil), svage opioider som kodein og tramadol (fx Nobligan) eller evt. de såkaldte nonsteroide antiinflammatoriske stoffer som fx Brufen. Discusprolaps I nogle få pro cent skyldes rygsmerter en discusprolaps, som trykker på nerverødderne fra rygmarven. Hyppigst ses en discusprolaps i lænden, men man kan også få en discusprolaps i halshvirvelsøjlen. Symptomerne er smerter som stråler ud i et ben (Ischias) eller ud i en arm. Samtidig kan man få nedsat følelse i et hudområde eller nedsat kraft i en muskelgruppe. Lægen kan finde en påvirkning af reflekserne. En discusprolaps kan ses på en MR-scanning eller CT-scanning eller ved en røntgenundersøgelse efter indsprøjtning af et kontraststof i rygmarvskanalen (en myelografi). Mange mennesker har mindre discusprolap-ser, som ikke giver nogen symptomer. I de fleste tilfælde af en discusprolaps er det en god idé at se tiden lidt an og gøre rygøvelser vejledt af en fysioterapeut. Det er ikke nødvendigt med strengt sengeleje, som man tidligere troede. Man kan dæmpe smerterne med de samme smertestillende midler som nævnt ovenfor under lumbago. Operation kommer tidligt på tale, hvis symptomerne er særligt udtalte med muskellammelser eller påvirkning af nerverne til blære og tarm. I andre tilfælde vil man tilbyde operation, hvis smerterne vedvarer trods en given behandling. I de fleste tilfælde hjælper en operation godt, men hos enkelte vedvarer smerterne og bliver kroniske. Bechterews sygdom Dette er en betændelsesagtig gigtsygdom, som medfører smerter og tiltagende stivhed i rygsøjlen. Hos 1/3 forekommer regnbuehindebetændelse i øjnene i sygdomsforløbet. Sygdommen opstår hos unge, især mænd i 20 års alderen. Vigtigst i behandlingen er regelmæssige rygøvelser for at mindske rygstivheden. Knogleskørhed Knogleskørhed eller osteoporose er hyppig hos ældre og især hos kvinder, da de har mindre kalk i knoglerne end mænd. Vi taber alle langsomt kalk fra knoglerne fra 30-års alderen, men faldet er større hos kvinder i forbindelse med overgangsalderen. Knogleskørhed ses hyppigere hos meget tynde mennesker, hos tobaksrygere og både ved mangel på fysisk aktivitet og ved overdreven fysisk træning. Symptomerne er knoglebrud, hyppigst i hofte, underarm eller i ryggen. Sammenfald af ryghvirvlerne kan give smerter, og medfører at man bliver lavere og mere rundrygget. Knogleindholdet kan måles med en speciel scanning, en DEXA-scanning. Behandling af knogleskørhed består først og fremmest i at sikre tilstrækkelig tilførsel af kalk og D-vitamin. I kosten får vi det meste kalk fra mælkeprodukter. Hvis man ikke drikker mindst 1/2 liter mælk dagligt, bør man tage 2 kalktabletter med D-vitamin dagligt. Herudover kan man mindske knogletabet ved behandling med bisfosfonater (fx Alendronat) eller hos kvinder ved behandling med østrogener eller Evista. Andre behandlinger er strontiumranelat (Protelos) eller ved svære tilfælde biskjoldbruskkirtelhormon (Forsteo eller Preotact). Leddegigt

of 5 I Danmark har et sted mellem 20.000 og 40.000 mennesker leddegigt. Sygdommen kan både ses hos børn og helt gamle, men den starter oftest omkring 50-års alderen og er 3 gange hyppigere hos kvinder end mænd. Sygdommen er en betændelsesagtig sygdom, hvor gigtbetændelsen ødelægger leddene. Symptomerne er hævelse, smerter og stivhed af flere led, specielt fingrenes grund- og mellemled. Da det er en betændelsesagtig sygdom, er man ofte meget træt. Blodprøver viser hos mange tilstedeværelse af et særligt antistof, som kaldes gigtfaktoren eller reumatoid faktor, og ofte ses en mindre nedsættelse af blodprocenten. Gigtbetændelsen ved leddegigt kan også give symptomer uden for leddene. Det kan dreje sig om knudeagtige fortykkelse under huden, såkaldte gigtknuder. Andre symptomer kan være øjenbetændelse, nervebetændelse, hjerte- og lungehindebetændelse eller evt. blodkarsbetændelse, som kan vise sig ved udslæt eller sår i huden. Behandlingen af leddegigt er en specialistopgave. Der findes mange lægemidler, som kan mindske gigtbetændelsen. Men det er vigtigt, at behandlingen startes så tidligt som muligt, hvis man skal undgå eller mindske risikoen for varige ledødelæggelser. Andre ledsygdomme Betændelsesagtige ledhævelser kan skyldes mange andre sygdomme end leddegigt. Det kan dreje sig om psoriasisgigt, som ses hos 10% med psoriasis. Aflejring af urinsyrekrystaller i leddene kan give anledning til urinsyregigt. Andre årsager er en reaktiv artrit, som opstår i efterforløbet efter en urinvejs- eller tarminfektion (Chlamydia, Salmonella, Yersinia). I nogle tilfælde kan et led blive direkte inficeret med fx Stafylokokker eller Borrelia. Behandlingen af disse sygdomme er forskellig og afhængig af diagnosen. Det er derfor vigtigt, at få stillet den rigtige diagnose. Dette sker bedst ved en undersøgelse af ledvæsken ved mistanke om infektion af leddet eller urinsyregigt. Bindevævssygdomme Hyppigste bindevævssygdomme er Sjögrens syndrom og sygdommen arteritis temporalis eller polymyalgia rheumatica. Sjögrens syndrom er karakteriseret ved en nedsat tåre- og spytproduktion pga. gigtbetændelse i tåre- og spytkirtler. Symptomerne er tørhed og irritation af øjnene. Endvidere tørhed i munden, som gør det svært at spise tør mad. Den nedsatte spytproduktion øger risikoen for tandsygdomme som caries og paradentose. Behandlingen består i drypning af øjnene med kunstig tårevæske og en grundig tandhygiejne for at forebygge tandskader. Der findes ingen behandling, som kan helbrede sygdommen. Arteritis temporalis og polymyalgia rheumatica er formentlig to sider af den samme sygdom. Betegnelsen polymyalgia rheumatica hentyder til, at sygdommen ofte giver smerter i musklerne omkring skuldrene og evt. også omkring hofterne. Arteritis temporalis betyder gigtbetændelse i pulsåren i tindingeregionen. Dette kan ofte påvises ved mikroskopi af en prøve fra blodkarret. Sygdommen kan give tindingehovedpine og tyggesmerter, men vigtigst er risikoen for blindhed ved angreb på øjets blodkar. Sygdommen er sædvanligvis ledsaget af en høj blodsænkning. Behandlingen består i binyrebarkhormon (Prednisolon) for at undgå øjepåvirkning med blindhed. Lupus eller SLE (Systemisk Lupus Erythematosus) optræder især hos yngre kvinder. Typisk er udslæt i ansigtet på kinder og over næseryg, tendens til soleksem, ledsmerter og ikke helt sjældent tegn på nyrepåvirkning og evt. hjerte- eller lungehindebetændelse. Diagnose og behandling er en specialistopgave. De sjældneste bindevævssygdomme er polymyositis, som giver nedsat muskelkraft pga. gigtbetændelse i musklerne, sklerodermi, som medfører fortykkelse af huden og kan

of 5 ledsages af spiserørsbetændelse og nedsat lungefunktion, samt forskellige former for blodkarsbetændelse (vasculitis). Diagnose og behandling er en specialistopgave. Behandling generelt Behandling af gigtsygdomme foregår dels hos den praktiserende læge og dels hos reumatologiske speciallæger i samarbejde med fysio- og ergoterapeuter og ortopædkirurger. Ved mil-dere former af gigt, kan en undersøgelse hos lægen med oplysning om symptomernes evt. godartede natur og mulighed for bedring i sig selv være tilstrækkeligt. Ved belastningsudløste gigtsmerter er den vigtigste behandling at undgå belastningen, herunder evt. ændre sin arbejdsstilling. Fysioterapi med instruktion i øvelser, man selv kan lave, er nyttig ved mange gigtsygdomme. Ved behov for smertestillende medicin, har mange gavn af håndkøbsmedicin som paracetamol (fx Panodil), som er uden væsentlige bivirkninger, så længe man holder sig til højst 8 tabletter (4 g) i døgnet. Andre smertestillende midler, som fås på recept, er kodein og tramadol (fx Nobligan) samt nonsteroide antiinflamma-toriske midler, som sælges under mange forskellige navne. Ved leddegigt og ved bindevævssygdommene kan både binyrebarkhormon som Prednisolon og andre stoffer, som hæmmer gigtbetændelsen, være nød-vendig. Behandlingen med disse stoffer er en specialistopgave. Ved ledde-gigt og svære tilfælde af slidgigt er det vigtigt med et samarbejde med ortopædkirurger med henblik på evt. operationer i sygdomsforløbet. Patientforening og yderligere information Gigtforeningen, Gentoftegade 118, 2820 Gentofte, tlf. 39778000 medvirker til information om gigtsyg-domme og støtter behandling og forskning. Via foreningens hjemmeside www.gigtforeningen.dk kan man få yderligere oplysninger, herunder om sygdommene.